Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Hvad er et problem? Startpunktet for aktiv bevidst erkendelsesaktivitet Teorier Begreber og modeller Relevans Hvornår er teorier sande? Empiri og teori i videnskab Sandheden af teoribygninger Side

2

3 Introduktion Bogen er tænkt som en lærebog. En lærebog i, hvordan man kan søge ny erkendelse. En lærebog i, hvordan man kan blive klogere. En lærebog i videnskabsteori. En lærebog kan være en manual, en opskriftsbog, en bog med recepter på, hvordan man kan gøre. ABC i problemformulering, problemløsning og rapportskrivning" af Palle Quist og undertegnede er en sådan manual i, hvordan man kan søge at erkende noget nyt. Hvordan en problemorienteret erkendelsesproces kan se ud. Denne bog er ikke en manual. Den prøver derimod, at begrunde hvorfor manualen ser ud, som den gør. Mens ABC'en siger noget om, hvordan man kan gøre, prøver denne bog at sige noget om, hvorfor man kan gøre sådan. Som lærebog i videnskabsteori er formålet at analysere og teoretisere over videnskabseller erkendelsesproces sen, som den ser ud inde fra". Som den ser ud fra den involveredes ståsted. Formålet er at præsentere begreber som problem", teori", model", relevans", metode", empiri" o.s.v.. på en systematisk og sammenhængende måde. Man kan indvende mod denne måde at fremstille erkendelsesprocessen på, at den er a-historisk og abstrakt. Det eneste, der er at sige til en sådan indvending, er, at en videnskabshistorisk og videnskabssociologisk synsvinkel - at se videnskaben i en samfundsmæssig sammenhæng - må vente til en anden gang. Her er formålet at give den, der selv skal prøve at lave videnskab" et redskab til at få et teoretisk overblik over selve processen. I én bestemt forstand er den imidlertid ikke en lærebog. Lærebøger opsummerer og refererer nemlig, hvad der er gængs og alment accepteret. Det gør denne bog ikke. Det, der er specielt ved dennefremstilling,og som adskiller denfraandre fremstillinger af videnskabsprocessen, er, at den ser problemer, som det helt centrale og væsentligste i al erkendelse. Argumentet i bogen er, at hvis man ser problemer som grundlaget for det at erkende, vil en masse klassiske - hvis ikke alle - videnskabsteoretiske og erkendelsesteoretiske problemer blive løst. Jeg synes, det har været nødvendigt for mig at komme med min egenfremstilling.for selvom andre videnskabsteoretikere, delvist, har sagt det samme som mig, har jeg altid haft indvendinger mod hele deres forståelse af videnskabs- eller erkendelsesprocessen. Selvom helheden således er min egen, har jeg specielt fået inspirationframarx, Popper (specielt Objective Knowledge"), den sene Wittgenstein, Feyerabend, Laudan og Lennart Nørreklit. 7

4 I bogen vil der ikke være henvisninger til disse inspiratorer. Det vil der ikke, for det bliver argumenterne hverken værre eller bedre af. Jeg er mig bevidst, at jeg hermed forbryder mig mod en akademisk tradition. En akademisk tradition, der nogle gange er særdeles berettiget, men så sandelig også andre gange ikke er det. Her drejer det sig ikke om at demonstrere belæsthed (eller mangel på samme), at give kredit til dem der fortjener det, dække sig ind under autoriteter, give andre mulighed for at efterspore fejlkilder eller lægge ansvaret fra sig. Her drejer det sig om sagen og om argumenter og deres lødighed. Og dem tager jeg ansvaret for. Og tager gerne mod kritik af. I forhold til tidligere udgaver af denne bog er den udvidet med to kapitler. Kapitlerne Modeller og begreber" og Relevans". Pirupshvarre juli 1992

5 KAPITEL I Hvad er videnskabsteori? I dette kapitel skal jeg prøve at bestemme, hvad videnskabsteori er. Dernæst skal jeg i lidt større detalje beskrive nogle af de hovedproblemer, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Og til sidst skal jeg komme med nogle overvejelser over, hvad meningen er eller kan være med videnskabsteori, og dermed prøve at bestemme videnskabsteoriens muligheder og begrænsninger. Man kan definere videnskabsteori" så kort og måske også intetsigende som teori om videnskab". Denne definition giver dog et afsæt for en nærmere præcisering: Teori om viden- skab For det første er videnskabsteori teori om det fænomen i verden, der hedder videnskab. Videnskabsteori er teori om, hvad videnskab er, hvordan man laver videnskab, hvilken placering videnskab har i samfundet og i historien o.s.v.. Der findes selvfølgelig mange andre fænomener i verden end videnskab. Der findes solformørkelser, kemiske reaktioner og mange andre naturfænomener - og det findes der teorier om. Og der findes menneskelige frembringelser i verden, sociale systemer, kunst og økonomi - og det findes der teorier om. Nogle af disse teorier er, hvad man kunne kalde videnskabelige. Videnskabelige teorier er menneskelige frembringelser, og videnskab er en aktivitet, som mennesker er involveret i. Videnskabsteori er altså teori om nogle menneskelige frembringelser og en menneskelig aktivi-

6 tet. Videnskabsteori er teori om videnskab. For det andet er videnskabsteori teori om videnskab. Hvad en teori er, skal jeg komme tilbage til. Men her kan siges - for at formulere det negativt - at der ikke umiddelbart er tale om videnskabs praksis. Når forskere, videnskabsfolk og studenter er engageret i den aktivitet, man kalder videnskab, forsøger de at erkende, forklare eller forstå verden eller dele af den. I en klar forstand kan man altså sige, at videnskabsteori ikke er videnskabspraksis, idet videnskabsteori ikke forsøger at erkende verden, men forsøger at erkende, forklare og forstå erkendelsen af verden. Lidt flot kunne man sige, at mens videnskab(spraksis) søger at opstille teorier om verden, søger videnskabsteori bl.a. at opstille teorier om disse teorier. Videnskabsteori er altså en aktivitet af anden orden i forhold til videnskabspraksis. Eller videnskabsteori er en metaaktivitet i forhold til videnskabspraksis. Lidt mindre prætentiøst kunne man måske sige, at videnskabsteori er den forståelse, videnskabsfolk, forskere og studenter har af det, de selv laver. Videnskabsteori kan således være videnskabspraktikerens reflektioner over, hvad de selv laver, når de dyrker videnskab. Videnskabspraktikere kan lave udmærket videnskab uden at have forstået, hvad det egentlig er, de selv gør. D.v.s., at der ikke behøver at være overensstemmelse mellem videnskabspraksis og videnskabsteori. Videnskabspraktikere kan udmærket være ubevidste om, hvad og hvorfor de gør det, de gør. Ja, de kan endda have misforstået, hvad de selv laver. En forsker kan f.eks. tro, at det han/ hun laver er politisk neutralt, uden det faktisk er det. På den anden side kan man have en udmærket teoretisk forståelse af videnskab uden at kunne praktisere videnskab. Der er således ikke nogen logisk nødvendig forbindelse mellem videnskabspraksis og videnskabsteori. Men det må vel påpeges, at en videnskabspraksis uden videnskabsteoretisk forståelse er blind og uforstået - ligesom en videnskabsteori, der ikke tager udgangspunkt i og i sidste ende påvirker videnskabspraksis, er tom. Videnskabsteori er imidlertid videnskabspraksis i den forstand, at det er en aktivitet, der forsøger at erkende og opstille teorier for og om den aktivitet i verden, man kalder videnskab. I den forstand er videnskabsteori en videnskabspraksis på linie med teoretisk fysik, retsteori, litteraturteori og økonomisk teori o.s.v..

7 Forstået på den måde er videnskabsteori en aktivitet på linie med andre videnskabelige aktiviteter, i den forstand, at den forsøger at forstå og erkende et fænomen i verden, nemlig videnskab. Den eneste forskel i denne forbindelse, mellem videnskabsteori og f.eks. teoretisk fysik og retsteori er, at videnskabsteori også beskæftiger sig med sig selv, mens teoretisk fysik ikke selv er et fysisk fænomen, og retsteori ikke selv er love. Skellet, vi lavede før, mellem videnskabspraksis og videnskabsteori ved at sige, at videnskabsteori var en metaaktivitet eller en aktivitet af anden orden, bliver i praksis udvisket, når man siger, at videnskabsteori er teori om fænomenet videnskab". Der er m.a.o. ikke en logisk sammenhæng mellem videnskabsteori og videnskabspraksis. Men der er i høj grad er en praktisk sammenhæng. For videnskabsteori er også en videnskabspraksis, som kun adskiller sig fra anden videnskabspraksis ved at den er selvrefererende. I den forstand hvor videnskabteori er en videnskabspraksis (nemlig teorier om den menneskelige aktivitet, vi kalder videnskab) er en videnskabsteori sand eller falsk. Enten er det sandt eller falsk hvad teorien siger om videnskab. Men betegnelsen videnskabsteori" rummer endnu en betydning. Thi videnskabsteori er ikke bare videnskabssociologi og videnskabshistorie, en teori om den videnskab, der er. Videnskabsteori prøver også at sige noget om, hvorledes man bør eller kan lave videnskab. Eller i det mindste noget om, hvorledes man ikke bør drive videnskab. Videnskabsteori er også normativ. Videnskabsteori som normativ Det, at videnskabsteori også er en normativ disciplin, er der ikke spor mærkeligt i. Thi videnskabsteoriens raison d'etre er - og må selvfølgelig være - at medvirke til at lave bedre videnskab. Af det foregående skulle det bl.a. være fremgået, at jeg opfatter videnskabsteori som en (måske videnskabelig), enten analyserende eller normativ aktivitet, hvor man beskæftiger sig med den menneskelige aktivitet eller frembringelse, som man kalder videnskab. For at give et indtryk af hvilke spørgsmål og problemer videnskabsteoretikere beskæftiger sig med, skal jeg her kort omtale de hovedtyper af problemer, som er videnskabsteoriens. 11

8 I. Hvad er videnskab? Spørgsmålet om hvad videnskab er, er selvfølgelig et spørgsmål, der ikke bare har optaget videnskabsteoretikere meget, men lige så meget videnskabspraktikerne. Én ting er, at man har været optaget af atfindevidenskabens definitoriske egenskab, det der adskiller videnskab fra al anden menneskelig aktivitet. Og det har været svært. Man har også forsøgt atfindefrem til, hvad der adskiller de forskellige videnskaber fra hinanden. Specielt har videnskabspraktikere været optaget af dette spørgsmål. Eventuelt i jagt på deres egen faglige identitet. Spørgsmålet om mulighederne for en enhedsvidenskab og tværvidenskabelighed og spørgsmålet om forholdet mellem humanvidenskaberne og naturvidenskaberne er andre spørgsmål, der har været genstand for megen debat. II. Den interne videnskabsproces Et andet hovedproblem, der har beskæftiget videnskabsteoretikere, er spørgsmålet om den interne videnskabsproces. Hvilke ingredienser indgår i en videnskabsproces, og hvorledes defineres de, og hvilken placering har de i videnskabsprocessen? Og hvilke er de væsentlige elementer, og hvilke er mere eller mindre ligegyldige udenomsværker? Eksempler på spørgsmål, man kunne stille om den interne videnskabsproces, er spørgsmål som, hvad er et problem?", hvad er en teori?" og hvad er en metode?". Hvilken rolle spiller gætterier og fantasi i videnskabsprocessen?", hvilken placering har observationer i videnskaben?", hvorledes skal den ideelle videnskabsproces forløbe?", o.s.v.. III. Den eksterne videnskabsproces Som et tredie problemkompleks i videnskabsteori kan man opfatte problemerne om, hvorledes videnskab forholder sig til andre fænomener i historien og samfundet. Med andre ord, spørgsmål om, hvad man kunne kalde den eksterne videnskabsproces. Hvorledes forholder videnskab sig til økonomi og politik?", hvilken betydning har kommunikationsformer for videnskabens udvikling?", hvilken betydning har private eller personlige og individualpsykologiske forhold for videnskabens udvikling og resultater?", o.s.v.. IV. De bagvedliggende erkendelsesstrukturer Den fjerde type problemer, som vi har opdelt videnskabsteoriens 12

9 spørgsmål i, er, hvad man kunne kalde videnskabernes filosofiske eller begrebsmæssige grundlag. D.v.s. det metafysiske grundlag for videnskab, f.eks. hvad er verdens eller virkelighedens væsen, er den materiel eller ideel?" Ligeledes spørgsmål som hvad er et menneske?", hvad er penge?", hvad er værdi?", hvad er retfærdighed?", etc.. Men også det erkendelsesteoretiske grundlag, f.eks. hvad er den rigtige kategorisering af verden?", hvad er sprog og erkendelse?", kan noget kvalitativt erkendes kvantitativt?", etc.. Vigtige spørgsmål, som på en eller anden måde hænger sammen med eller ligger bag den videnskabelige erkendelse. Der er en klar sammenhæng mellem disse 4 hovedtyper af spørgsmål og problemer: Man kan ikke besvare et spørgsmål i en kategori på én måde også besvare de andre spørgsmål på helt andre måder. Der vil altid - hvis ikke en eller anden videnskabsteori er decideret forkert eller noget inkonsistent misk-mask - være en indre sammenhæng i de videnskabsteoretiske problemer, man formulerer og anser for væsentlige, og de svar, man giver på dem. Der må være konsistens eller en linje i, hvad man gør. Derfor er det også rimeligt at tale om forskellige videnskabsteoretiske skoler. Disse videnskabsteoretiske skoler udvikler sig hele tiden og indeholder store nuanceforskelle i sig. Men netop på grund af den indre sammenhæng, kan man tale om videnskabsteoretiske skoler såsom: positivisme, kritisk rationalisme, hermeneutik, dialektisk materialisme, og for at nævne nogle, der forstår (forstod) sig selv som noget helt nyt og anderledes: kritisk teori og kapitallogik. Videnskabsteoriens begrænsning er således, at den kun drejer sig Videnskabsteoriens om de problemer, der er i og med, og i forståelsen af én menneskelig begrænsning aktivitet i verden, nemlig videnskab. Der er mange andre aktiviteter mennesker er involveret i. Og der er mange andre ting, fænomener og processer, der er vigtige for et bedre liv. Og dermed er videnskabsteori måske ikke så vigtig, set under evighedens synsvinkel. 13

10 14 På den anden side kunne man hævde, at det, man kalder videnskab, har en større og større betydning for os. Og det dermed også bliver vigtigere og vigtigere at forstå, hvilke elementer i videnskaben, der kan stoles på, og hvilke elementer af fænomenet videnskab", der kan snyde" os i vores forsøg på at tackle personlige og sociale problemer. En anden begrænsning man kan sige, der ligger på videnskabsteorien - i hvert tilfælde på dens nytte - er dens karakter af erkendelsesreflektion. Den har tit karakter af reflektion over erkendelse, mere end den er direkte erkendelse i forhold til de umiddelbare og vigtige problemer, der konfronterer os. På den anden side kan man sige, at verdens udvikling og erkendelsens udvikling ikke har gjort vore problemer med at leve i verden mindre. Store problemer som oprustning, forurening, sociale konflikter er mere resultater af en erkendelse end resultater af manglende erkendelse. Videnskaben selv kan måske siges at være blevet en problematisk størrelse for os. Den videnskabsoptimisme, der var så eklatant i 1960'erne var måske ikke særlig berettiget. Eller måske er problemet om erkendelsens eventuelle negative rolle i samfundsudviklingen blot et spørgsmål om halvgjort erkendelse, og vejen frem er derfor måske netop mere videnskab (og bedre videnskab). Derfor kan man sige, at reflektions- karakteren af videnskabsteori alligevel måske kan have en nytteværdi. Videnskabsteoriens klare mulighed eller relevans ligger imidlertid først og fremmest i dens normative funktion. Formålet med videnskabsteori er i sidste ende at lave bedre videnskab - og ikke lade dette afhænge af trial and error". Men en forudsætning for, at man kan lave en ordentlig normativ videnskabsteori, vil selvfølgelig også involvere en reflektion over videnskabsprocessen og en bestemmelse og analyse af, hvad erkendelse er. Ud fra en sådan bestemmelse, kan man måske sige noget om, hvorledes man bør eller bedst muligt søger ny erkendelse - laver videnskab.

11 Kapitel II Hvad er videnskab? Man kan erkende - finde ud af ting og blive klogere - på mange måder. Én af disse måder er ved at lave videnskab. Og det er denne måde at erkende på, vi først og fremmest er interesseret i her. Derfor skal vi prøve at se på, hvorledes videnskabelig erkendelse forholder sig til og eventuelt adskiller sig fra anden form for erkendelse. Hvorledes man definerer eller bestemmer noget, f.eks. videnskab", afhænger af, hvad man vil med sin definition eller, hvad bestemmelsen skal bruges til. Historisk set har der været to hovedtilgange til at bestemme fænomenet videnskab, a) en sociologisk eller ekstern og b) en erkendelsesteoretisk eller intern. Når man taler om videnskab i en sociologisk forstand, taler man om videnskab som et samfundsmæssigt fænomen. Man vil f.eks. sige noget om videnskabsfolks indflydelse på samfundsudviklingen, om videnskabens afhængighed af staten og den generelle samfundsudvikling. Man søger enten at definere videnskab" ved fænomenets relationer til andre samfundsmæssige fænomener eller at indfange fænomenet, som et bevidsthedsmæssigt eller materielt samfundsmæssigt fænomen. Videnskab opfattes som en størrelse i samfundet og defineres ved dens plads eller rolle i samfundet og/eller i samfundsudviklingen (eller et andet system). En ekstern eller sociologisk bestemmelse er en relationel bestemmelse. Således ville bestemmelser som f.eks. videnskab er det, der foregår på universiteter og

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Viden og videnskab - hvor står vi dag? Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Aalborg, februar 1995

Aalborg, februar 1995 Indholdsfortegnelse Side Forord 5 Indledning 7 Platon 15 Augustin 23 Aristoteles - og hans indflydelse på middelalderen 31 Thomas Aquinas og William of Ockham 39 Thomas Hobbes 47 John Locke, Jean-Jacques

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

positioner, der er centrale for medievidenskabens arbejde.

positioner, der er centrale for medievidenskabens arbejde. Medievidenskab 2015 è Studium generale è Kursusbeskrivelse side 1 Læringsmål Herunder ser du min fortolkning af studieordningens beskrivelse af faget. Det gælder som altid, at du selv bør læse beskrivelsen

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende

Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende Ole Kühl Hvad er det egentlig, vi hører? Om den musikvidenskabelige metoderigdom. Denne artikel søger at problematisere musikvidenskabens nuværende opsplitning mellem forskellige retninger, samt at introducere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest

VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest VIA UC, Pædagoguddannelsen Midt-Vest Michael Blume, november 2013 At indsamle ny viden om på hvilken måde digitale medier kan bidrage til at fremme børns visuelle og auditive sensibilitet over for kroppen

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl;

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl; Logisk videnskab: Rationalisme: Empirisme: Hermeneutik: Semiotik: Strukturalisme: Positivisme: Fænomenalisme: Kritisk rationalisme: Paradigmeteori: Videnskabsanarkisme: Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne;

Læs mere