Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner."

Transkript

1 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere sammenhæng i prioriteringerne gennem hel styringskæden. Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. Ressourceoversigt Langhøjskolen har følgende personaleressourcer til rådighed, der styrker almenundervisningen, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger på skole og SFO-delen: Langhøjskolen har i skoleåret 2017 følgende vejledere: 2 læsevejledere og en matematikvejleder under uddannelse. Det forventes desuden at få en medarbejder uddannet til danskvejleder i foråret Skolen har på medarbejdersiden 2 spydspidser fra den tidligere spydspidsuddannelse. Der er ansat en inklusionspædagog med opgaver i Lillehøj. Ud over dette råder skolen over et antal læselærere og ca. 5 lærere med kompetencer inden for AKT. I skoleåret uddannes desuden 2 medarbejdere fra ressourcecenteret til PALSvejledere på VIA i Århus. Det har desuden været nødvendigt at ansætte et antal medarbejdere til at løfte opgaver med inklusion ud over den pulje, der er tildelt skolen. Dette indbefatter både medarbejdere med og uden formelle kompetencer. Langhøjskolen har følgende undervisningsmæssige ressourcer til rådighed, der styrker almenundervisningen, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger på skole- og SFO-del: Indskolingen I skoleåret arbejder Langhøjskolen med omlagte timer ud fra 16b, som betyder, at en del af den understøttende undervisning er omlagt til tolærertimer. For hele indskolingen drejer det sig om 2 ugentlige matematiktimer. Denne model bliver afprøvet på 2. år og er med til at give eleverne støtte i almenundervisningen i form af støtte til enkeltelever, holdundervisning og sparring lærerne imellem omkring undervisningens tilrettelæggelse, didaktik og pædagogik. Der arbejdes i fagudvalget i matematik med at kvalificere denne prioritering. I indskolingen er tilknyttet en fast pædagog fra klassens SFO-afdeling hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl til skoledagen slutter. Hermed kan der arbejdes med hele klassen, grupper af elever og enkeltelever i forhold til sociale kompetencer i en sammenhæng mellem SFO og skole. Skolelederen prioriterer løbende skolens ressourcer efter behov med sparring fra kommunale ressourcepersoner, herunder PPR og skolens egne ressourcepersoner. Dette gør Langhøjskolen ved det arbejde som allerede er beskrevet omkring Ress. 1 og Ress. 2.

2 Skolens ressourcer opgøres i forbindelse med fagfordelingen i marts måned, så ressourcecenterets arbejde kan planlægges ud fra de ressourcer, der er til rådighed, når elevernes minimumstimetal er fordelt på skolens lærere, og det er vurderet, hvor meget der er tilbage til arbejdet i ressourcecenteret. Skolen har været presset økonomisk på grund af et underskud akkumuleret i skoleåret og har herefter måttet prioritere hårdt, hvilket har betydet færre timer til inklusionsindsatsen, hvilket ikke har stået mål med behovet. Ress. 1 vurderer månedligt, hvordan ressourcerne bruges. Ress. 2 arbejder i 8 ugers forløb, som herefter evalueres i forhold til elevernes behov. Indsatserne er synlige og kommunikeres bredt til personale, forældre og elever. Dette gør Langhøjskolen ved at: Indsatserne præsenteres og drøftes jævnligt på fællesmøder/aftenmøder/personalemøder samt på afdelingsmøder og evt. fagudvalgmøder. Indsatserne fremgår af skolens oversigt over indsatser på alle områder, som er synlig både på skolen i form af oversigtsskema og på skolens hjemmeside. Elever og forældre præsenteres for forskellige indsatser via årsplan og forældremøder. Støtte til enkeltelever formidles via kontakt til forældrene både skriftlig og ved møder mellem skole og hjem. Progression af faglighed, trivsel samt elevernes sociale og personlige kompetencer Langhøjskolen har en strategi for, hvordan der følges op på den enkelte elevs faglige og trivselsmæssige udvikling samt på, hvordan elevers sociale og personlige kompetencer udvikles. Langhøjskolen arbejder med elevernes faglige progression ved at: Langhøjskolen arbejder på en databaseret tilgang. Det betyder, at skolen har et testbatteri med udgangspunkt i de nationale test, kommunale test samt skolens eget valg af test, som er udgangspunktet for at arbejde med elevens faglighed. På baggrund af data fra test og på baggrund af lærerens arbejde med eleven i den daglige undervisning OG på baggrund af dialog med eleven på de årlige elevsamtaledage fastsættes faglige mål for eleven. Disse bruges i elevplanen, der danner udgangspunktet for skole-hjemsamtalen i efteråret, hvor skolen/sfo sammen med forældrene kan lave aftaler og drøfte standpunkt og mål for den enkelte elev. I skolens fagudvalg arbejdes med at skabe progression i det enkelte fag, så elevens faglige standpunkt har en basis, som er kendt af lærerne, og som letter overgangen mellem de forskellige årgange og ikke mindst overgangen mellem Lillehøj og Storehøj, hvor eleverne får nye lærere. Langhøjskolen arbejder med elevernes trivselsmæssige progression ved at: Skolen har en plan for forebyggende arbejde på de enkelte klassetrin. Teamet sætter mål for klassens trivsel i årsplanen med udgangspunkt i data fra den årlige trivselsundersøgelse fra UVM. Langhøjskolen arbejder med udvikling af elevernes sociale personlige kompetencer ved at: I de forebyggende indsatser på klassetrinnene ligger også udviklingen af personlige kompetencer.

3 Adgang til viden og hjælp Ressourcecenterets formål er: At have overblikket over indsatser, elever og data, der har betydning for skolens inklusionsindsats. Det er ressourcecenteret, der tildeler ressourcer og prioriterer, hvilke indsatser der skal være og prioriteres på skolen. Formålet er at igangsætte, gennemføre og evaluere indsatser for både hele klasser, grupper af elever samt for enkeltelever og sammen med lærere og pædagoger at implementere tilgange i klasserne, når ressourcecenteret trækker sig fra en opgave. Ressourcecenterets organisatoriske placering: Ressourcecenterets organisering: Ressourcecenteret består af 2 afdelinger Ress. 1 og Ress. 2. Ress 1 består af ledelsen og koordinator for skolens læseindsatser og koordinator for skolens indsatser. Ress. 2 består af repræsentanter fra ledelsen samt koordinator for skolens læseindsatser og koordinator for skolens indsatser samt af alle udøvere af DSA, faglig støtte, AKT og inklusion. Ress. 1 mødes 1 gang om måneden og Ress. 2 ligeså. På Langhøjskolen arbejdes der med inklusion ud fra et ressourcecenter, som består af Ress. 1 og Ress. 2. Ress. 1 består af den samlede skoleledelse samt koordinator for læsning og for indsatser. Ressourcecenteret har det samlede overblik over skolens ressourcer, personale og indsatser for at sikre, at indsatserne fordeles optimalt for den enkelte elev ud fra skolen som organisation. Ressourcecenteret arbejder ud fra data og sammensætter den personalemæssige fordeling af indsatserne. Samtidig er det ressourcecenteret opgave at sikre, at en elev ikke får mere end 1 indsats ad gangen. Ress. 2 består af repræsentanter for skoleledelsen, koordinator for læsning og indsatser samt alle de medarbejdere, der udfører støtteforanstaltninger i form af DSA, faglig støtte, AKT og andre inklusionsopgaver. Her er der tale om både lærere, pædagoger og uuddannet personale, der løser særlige inklusionsopgaver. Ressourcecenterets procedure: En elev indstilles til ressourcecenteret ved skriftlig henvendelse til en af de to koordinatorer. Herefter tages der kontakt til de/den medarbejder, der har indstillet eleven. Før man kan få hjælp/indsats skal medarbejderen have gjort følgende: Have beskrevet begrundelsen for indstillingen, have beskrevet, hvad der allerede har været forsøgt i klassen. Der skal have været lavet en SPU i teamet omkring eleven. Hvilke trin er der på vejen til at få indsatser/hjælp herunder hjælp til akut opståede situationer: Der er ikke 1 vej til at få hjælp fra ressourcecenteret. Det kræver i første omgang en henvendelse. Herefter finder der en vurdering sted det kan være mange forskellige årsager, der ender med en indstilling. Den hjælp/indsats der sættes i gang afhænger af denne årsag.

4 Hvad skal medarbejderen og ressourcepersonen gøre under og efter indsatsen: Under indsatsen har medarbejderen og ressourcepersonen et tæt samarbejde. Det er vigtigt på Langhøjskolen, at der arbejdes med relationer. Især i forbindelse med elever, der kræver hjælp og støtte, er det vigtigt, at den stærkeste relation er mellem de primære lærere/pædagoger i klassen og eleven. Derfor arbejdes der i alle indsatser ud fra den betragtning, at det på sigt er de primære medarbejdere omkring eleven, der skal bære indsatsen videre. Praksisnær kompetenceudvikling, sparring og supervision af medarbejdere Langhøjskolen sikrer, at der er de fornødne fagfaglige og specialiserede kompetencer til stede ved at give vedvarende og systematisk efter- og videreuddannelse ved at: Følge skolens kursusstrategi, der først og fremmest går på, at så mange som muligt skal deltage i de kurser, der er relevante for skolen, så der kan sparres i medarbejdergruppen efterfølgende, og et fælles sprog etableres. Det vurderes fra skoleår til skoleår, hvilke kompetencer som skolen har brug for. Langhøjskolen arbejder med teamsamarbejde på følgende måde: Skolen er organiseret i både aftenmøder med deltagelse af hele skolens pædagogiske personale, afdelingsmøder, og årgangs- og klasseteams med deltagelse af skolepædagogerne. Hver årgang har en koordinator, og der arbejdes på at få beskrevet denne rolle til gavn for skolens teams. Langhøjskolen styrker det tværprofessionelle samarbejde på følgende måde: Der arrangeres aftenmøder med deltagelse af al det pædagogiske personale, både pædagoger og lærere er med i årgangs- klasseteams. Langhøjskolen arbejder med supervision og faglig sparring på følgende måde: Ressourcecenteret har mulighed for at komme ud i klasserne og tilbyde sparring til lærere og pædagoger. Ledelsen deltager hvert skoleår i undervisningen med henblik på at give sparring inden for et af de områder, som skolen som samlet enhed har modtaget kompetenceudvikling på. Sprog og begrebsbrug Langhøjskolen beskriver, hvad inkluderende læringsmiljøer betyder, og hvordan man konkret kan se tegn på det i skolen: Skolen skal på alle planer ledelse, medarbejdere, elever og forældre arbejde med bevidst brug af sprog og begreber, der understøtter børns ressourcer og skabelsen af inkluderende fællesskaber. Dette gør Langhøjskolen på følgende måde: Fælles sprog fra kurser i klasseledelse, SPU og ICDP bruges, når der tales om elever. Tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser Langhøjskolen arbejder med tidlig opsporing ved hjælp af: Langhøjskolen prioriterer arbejdet med forebyggende og foregribende indsatser på følgende måde:

5 SKAL-indsatser: KAN-indsatser: Med udgangspunkt i de kommunale retningslinjer for overgange mellem daginstitution og skole har Langhøjskolen følgende plan for overlevering og afdækning af elever, der er i risiko for marginalisering: Langhøjskolen har i forbindelse med skift fra en afdeling til den næste følgende plan: Langhøjskolen prioriterer og arbejder med uddannelsesplaner i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelser på følgende måde: Forældreinddragelse og ansvar Langhøjskolen har følgende kommunikationsveje og kontaktflader mellem skole og hjem: Den daglige kontakt foregår via kontaktbogen på intra. Der afholdes 2 forældremøder om året, hvor skoleledelsen deltager efter behov. Der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. Forældrene får mulighed for at orientere sig i klassens årsplaner. Der vælges kontaktforældre i hver klasse. Kontaktforældrene indkaldes til et årligt møde med skoleledelsen på hver årgang. Langhøjskolen har følgende initiativer, hvor forældrene kan styrke læringsmiljøet/fællesskabet: Hvert år opdateres skolens plan for traditioner på hver årgang, hvor der afholdes diverse arrangementer med deltagelse af forældre. Lillehøj: Der afholdes 1 årligt socialt arrangement i hver klasse. Der afholdes 2 årlige forældremøder. Der vælges kontaktforældre i hver klasse, der har mulighed for at arrangere yderligere sociale arrangementer. Forældrene inviteres til efterårs- og forårskoncert. Storehøj: Der afholdes 1 årligt socialt arrangement i hver klasse. Der afholdes 2 årlige forældremøder. Der vælges kontaktforældre i hver klasse, der har mulighed for at arrangere yderligere sociale arrangementer. Forældremøder i SSP-regi. Langhøjskolen har følgende forventninger til forældrenes deltagelse i skolen og omsorg for deres barn på skolen: Langhøjskolen har i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet følgende principper for forældrenes inddragelse i skolens hverdag og for skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer: Løbende opfølgning Skolen beslutter, hvor ofte, hvornår og i hvilket regi en opfølgning på alle handleplanens områder finder sted:

6 Hvor ofte: 1 gang om året i forskellige regier; ressourcecenter, medarbejdergruppen og skolebestyrelsen. Hvornår: I starten af hvert skoleår Hvordan: Planen justeres af skolen og drøftes i skolebestyrelsen

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: 51-2012/13: 5 min. Godkendelse

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,

Læs mere

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen 2016

Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Samarbejdserklæring. - for Ørnhøj Skole, Vinding Skole, Børnehøjen samt Vinding Børnehus

Samarbejdserklæring. - for Ørnhøj Skole, Vinding Skole, Børnehøjen samt Vinding Børnehus Samarbejdserklæring - for Ørnhøj Skole, Vinding Skole, Børnehøjen samt Vinding Børnehus I nedenstående erklæring forpligter ovenstående fire institutioner sig til at være i tæt dialog og samarbejde på

Læs mere

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens

Læs mere

Skole-hjem samarbejde

Skole-hjem samarbejde Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde

Læs mere

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et

Læs mere

Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i

Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i persondataloven. Skolen skal også understrege, at der

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel

Læs mere

Heibergskolen november 2018

Heibergskolen november 2018 Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover

Læs mere

Højbjerg, SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl Sted: Personalerummet

Højbjerg, SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl Sted: Personalerummet kra@aaks.aarhus.dk Højbjerg, 16-04-18 SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl. 19.00 21.00 Sted: Personalerummet Referat af skolebestyrelsesmøde Deltagere: Søren, Birgitte, Lene, Mathias, Jens (elev),

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skolens ledelse Didaktisk leder

Skolens ledelse Didaktisk leder Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. 6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som

Læs mere

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Bjerregrav Friskole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...

Læs mere

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole Kære lærerstuderende på 1. årgang Velkommen i praktik på Bavnehøj Skole. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer, hvor I forhåbentlig får

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusionsundersøgelse 2018 Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere