Indholdsfortegnelse. Om Verdens Skove. Formålsparagraf. Vision

Transkript

1 2011 Årsberetning

2 Indholdsfortegnelse Om Verdens Skove 1 Formålsparagraf 1 Vision 1 Forord 2 Væsentlige begivenheder Foreningen 4 Generalforsamlinger og vedtægter 4 Regnskab 4 Folkelig forankring 5 Netværk 6 Medlemmer 6 Nature Tours 6 Virksomhedssamarbejder og CSR 7 Udviklingsarbejdet 8 Status på strategiske mål 9 MÅL 1 Regnskovsbevarelse 10 MÅL 2 - Skov og klima 11 MÅL 3 - Vild dansk skovnatur 12 MÅL 4 - Bæredygtigt træ 13 MÅL 5 Organisationsudvikling 14 Om Verdens Skove Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der skaber handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove. Sammen finder vi nye måder at give den levende skov værdi for mennesker, bl.a. ved at lave kampagner, forbrugeroplysning, uddannelse, samarbejde, rejser og ved at gennemføre konkrete projekter i regnskoven og i den danske natur. Efter at have fungeret som studiegruppe for biologistuderende på Århus Universitet siden 1982 blev foreningen stiftet d. 19. november 1983 under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Sidenhen blev gruppen kendt som Nepenthes indtil navneskiftet til Verdens Skove i april Formålsparagraf Stk. 1 Verdens Skoves formål er: - at udbrede kendskabet til verdens skove og sætte fokus på de problemer som opstår, når skovene ødelægges. - at arbejde for en langsigtet økologisk, socialt og økonomisk bæredygtig udvikling, der bidrager til rationel skovudnyttelse og bevarelse af verdens skove. - at støtte oprindelige folk og andre folk med tilknytning til verdens skove, herunder støtte deres kulturelle identitet og ret til selvbestemmelse. Stk. 2. Verdens Skoves virke sker med fredelige midler uafhængigt af partipolitiske og økonomiske interesser. Stk. 3. Verdens Skove støtter ligestilling uanset race, nationalitet, køn, religion, seksualitet, socialt tilhørsforhold, handicap, alder eller andre forhold. Bestyrelsen 15 Suppleanter 15 Daglig ledelse 15 Rådgivende udvalg 15 Vision Vores fælles vision er, at den vilde skovnatur er bevaret og fremmet, og at skovenes ressourcer er forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt. 1

3 Forord FN fejrede i 2011 skovene og erklærede året for Internationalt Skovår. I sig selv er der ingen garanti for, at en sådan markering bringer et ekstra fokus med sig, men vi kan konstatere, at skov bliver et mere og mere centralt emne på både den internationale scene såvel som på den nationale. I klimaforhandlingerne er skovtemaerne et af de få steder, hvor der kontinuerligt sker små fremskridt. Man kan altid diskutere, om ikke disse kunne være endnu større og gå endnu hurtigere, men målt i forhold til den generelle stilstand, så er der her et momentum. Skovenes vigtighed i forhold til biodiversitet er for alvor ved at blive adresseret, og Nagoya-protokollen fra 2010 har bragt en del initiativer med sig herunder en biodiversitetsstrategi for EU, der bl.a. omhandler virksomheders rolle og bidrag til at sikre biodiversiteten. Herhjemme er biodiversiteten presset fra mange sider, særligt af intensiv drift, og det ses således oftere og oftere i anbefalinger fra videnskaben, at urørt skov er den vigtigste og mest omkostningseffektive indsats, der kan gøres herhjemme. Faktisk er en skovindsats placeret så højt i den danske miljødebat, at det efterhånden må være uundgåeligt, at regeringen for alvor tager fat på emnet - f.eks. i forbindelse med den planlagte natur- og landbrugskommission. Man kan kun glædes over de mange små skridt i den rigtige retning og særligt, når foreningens aftryk direkte eller indirekte kan spores på flere af disse. Mange sejre er dog skrivebordssejre, hvoraf effekten ikke kan måles her og nu, og på flere områder er der stadig meget snak og ingen handling. Kigger man på fremtidsprognoserne og de globale udfordringer, så er der kun et styrket behov for en forening, der tør tage bladet fra munden og agitere for naturen og dens behov som grundlag for vores eksistens har som de foregående par år været hektiske for foreningen bl.a. med en bred og inddragende strategiproces og ikke mindst et navneskifte og en ny identitet. Det har vi brugt tid og kræfter på ud over foreningens normale fokusområder, men det er samtidig prisen for at kunne styrke sig på længere sigt. Jeg kan som formand kun være imponeret over, hvad vi faktisk alligevel har opnået på vores projekter, i vores kommunikation og på det politiske område. Udfordringerne med de mange initiativer er dog mærkbare, og 2012 handler således om implementering og styrkelse af de interne strukturer. Venlig hilsen Kristian Jørgensen Formand for Verdens Skove 2

4 Væsentlige begivenheder Foreningen fik i januar taletid på konferencen, Hvad kommer efter greenwash?, på baggrund af foreningens rolle i at sætte greenwash på dagsorden. - Aarhus Universitet afholdte i januar biodiversitetssymposium, hvor forsknings- og forvaltnings-danmark stemte skov uden skovdrift ind som det vigtigste middel til at bevare biodiversitet herhjemme. - I starten af året blev der afholdt et stort seminar i Honduras om Verdens Skoves udviklingsarbejde i Latinamerika sammen med alle vores partnerorganisationer - I marts skaber foreningen en del opmærksomhed med en undersøgelse henvendt køkkenbranchen. Konklusion: det er ikke muligt at købe et bæredygtigt køkken. - Efter vedtagelse på fortløbende generalforsamling skifter foreningen officielt navn d. 28. april fra Nepenthes til Verdens Skove. Navneskiftet bliver fejret med en koncert d. 17. juni på spillestedet Global CPH. - Med navneskiftet lanceres foreningens nye hjemmeside verdensskove.org. - Verdens Skove deltog i juni 2011 i FSCs internationale generalforsamling i Malaysia sammen med sine latinamerikanske partnere. - Foreningen deltog med en stand og aktiviteter på årets Skanderborg Festival, og slår et slag for vildsvinet på Middelalder Festivalen i Horsens. - Verdens Skove lancererede d. 22. august kampagnen 100% i 2015 sammen med FSC-Danmark, og en række køkkenvirksomheder tilslutter sig målet om at benytte 100% FSC-certificeret træ i I august besøgte foreningens samarbejdspartner Natur-Energi flere af foreningens projekter i Honduras for ved selvsyn at se, hvordan projekterne forvaltes. - På efterårsgeneralforsamling ved Sorø udvikles rammen for foreningens første samlede strategi for alle arbejdsområder. Den endelige strategi lå klar ved årets udgang. - Projektet i Nicaragua, som indsamlingen fra Regnskovskampagnen går til, blev udviklet i tæt samarbejde med partnerorganisationen Fundación del Rio (og på baggrund af input fra en ekstern konsulent og Ph.D.) - Regnskovskampagnen relanceres d. 28. oktober og nu med indsamling til bønder ved Rio San Juan i Nicaragua. - Som led i regnskovskampagnen afholdes en række events. Foruden en 10-dages lang udstilling på Godsbanen i Aarhus var der bl.a. koncerter på Lille Vega i København samt på Train i Aarhus. - Sammen med den indianske organisation CPEM-B, har Verdens Skove videreudviklet sin indsats for oprindelige folks rettigheder i Bolivia. - Regeringen offentliggjorde i november, at der i 2012 oprettes et nyt mæglings- og klageorgan, der kan behandle klager over multinationale virksomheders. En klagesag fra Verden Skove har bl.a. understreget behovet det. - I Durban følger foreningen sammen med sine latinamerikanske partnere endnu engang klimaforhandlingerne på tætteste hold. - I december genopstår lokalafdelingen i Odense efter i et par år at have ligget stille. - I løbet af året er der foretaget to eksterne evalueringer af Verdens Skoves udviklingsarbejde i Honduras - af henholdsvis et turismeprojekt og et skovforvaltningsprojekt. 3

5 Foreningen Foreningen har over de seneste år undergået en større forandringsproces og har udviklet sig markant på en række områder - ikke mindst drevet af en programaftale med Danida. Et resultat heraf har været et stigende fokus på sammenhængskraften mellem foreningens afdelinger og ikke mindst samspillet mellem frivillige og ansatte. En del af dette har udmøntet sig i en samlet strategi for hele foreningen, der de kommende år skal være rammen for de initiativer, der igangsættes. I 2011 så vi det mest markante udadtil med et navneskifte fra Nepenthes til Verdens Skove. Nyt navn medfører en række udfordringer, og kendskabsgraden skal bygges op på ny. En sådan ændring sker således i håbet om et lille tab nu og en stor mergevinst i fremtiden. Det har været en stor beslutning set i lyset af den historie, der knytter sig til navnet Nepenthes. Alligevel har der generelt været en pæn modtagelse af det nye navn i foreningens netværk - blandt støtter og selv fra nogle af de største skeptikere. Det nye navn blev hjulpet rigtig godt i gang af foreningens aktive frivillige såvel som ansatte. Intet tyder således på et mærkbart tab i forhold til navneskiftet her efter et år. Navneskiftet er blot én af mange forandringer, der sker i foreningen i disse år. For at sikre at forandringerne forankres i hele foreningens strukturer og arbejdsgange, har Verdens Skove gjort organisationsudvikling til et prioriteret punkt i foreningens strategi for Der rapporters om dette under mål 5. Generalforsamlinger og vedtægter Forårets generalforsamling blev afholdt den 30. april 2011 i Grenå, hvor også navneskiftet blev fejret på behørig vis. Kristian Jørgensen blev genvalgt som formand. Jakob Ryding trak sig som næstformand og ny næstformand blev Nanna Brendholdt Thomsen. De fem medlemmer, som blev valgt til bestyrelsen var Martin Futtrup, Jan Kunstmann, Søren Kanstrup, Daniel Carstensen og Signe Buhl. Der var ingen indkomne forslag. Efterårets generalforsamling blev afholdt den 8. oktober i Næsbycentret på Midtsjælland. Der var ingen indkomne forslag. Generalforsamlingen indstillede til bestyrelsen, at reglerne for indbetaling af kontingent tages op til revision. Særligt bør forskellen mellem kontingent og støttemedlemsskab afklares. Generalforsamlinger var på sædvanligvis at skabe en både faglig og social ramme i en familiær atmosfære. Regnskab I 2011 har Verdens Skove opnået en stigning i private bidrag - både fra privatpersoner og fonde inklusiv Aage V. Jensen fonden, såvel som fra virksomheder som FDB og Café Bopa, samt via kampagner og tiltag gennem Natur-Energi, Merkur og Ganefryd. Samtidig har året været præget af mange strategiske tiltag og investeringer i forbindelse med navneskiftet, ny hjemmeside, udvidet kapacitet på sekretariatet samt opprioritering af kampagnearbejdet inklusiv relancering af Regnskovskampagnen. Den årlige omsætning var 17,7 millioner kr., - en stigning på 2 millioner kr. i forhold til sidste år, mens årets resultat endte med et underskud på kr., der trækkes fra egenkapitalen. 4

6 Folkelig forankring Foreningen har et særligt fokus på sin rolle i forhold til folkelig forankring. Særligt er der fokus på at sikre et godt frivilligmiljø med mulighed for at arbejde direkte med skovrelaterede emner - og det på et kapacitetsgivende niveau. Således bliver meget af det organisatoriske og politiske arbejde udført af frivillige, der derved opnår kompetencer, som bl.a. erhvervslivet efterspørger. Dette arbejde sker ofte i tæt samarbejde med forenings faglige personale, og der opnås god synergi og lærerige processer for alle parter. Til fremme af foreningens formål ydes et lobbyarbejde direkte til politikere, offentlige instanser og bredt via den offentlige debat samt igennem alliancer med andre organisationer og virksomheder. Dette arbejde er vigtigt ift. at oplyse befolkningen. Viden om skovrelaterede temaer formidles via udarbejdelse af informationssider, blogs, Twitter og Facebook-opslag, foredrag, via medlemsbladet Skov & Folk og igennem kampagner. Af temaer kan nævnes biodiversitet, klima, dansk natur samt oprindelige folks rettigheder og udviklingsrelaterede emner. På oplysningssiden var foreningens aktive medlemmer og ansatte løbende været klar på at servicere elever på alle uddannelsestrin i diverse opgaver projekter. I 2011 bidrog foreningen sammen med mange af landets øvrige organisationer med at formidle FN s 2015 udviklingsmål under det fælles initiativ Verdens Bedste Nyheder igangsat af Danida og FN. Med relanceringen af foreningens Regnskovskampagne blev der skabt grobund for en masse frivilligt arbejde, og årets events og kampagner dannede grundlag for voksende aktivitet. Vi har således set et rekordstort antal aktive, og nye strukturer og platforme har skabt mulighed for bred inddragelse og stor tilgang af nye aktive i arbejdet med at skabe opmærksomhed på de globale skovproblematikker. Over året blev der afholdt flere støttekoncerter, og frivillige deltog bl.a. på Skanderborg Festival foruden Horsens Middelalder Festival. Med den øgede aktivitet har lokalmøderne i Aarhus og København været stadigt mere velbesøgte, og en lokalafdeling i Odense genopstod efter flere års dvale - også her med velbesøgte møder. Møderne understøtter ikke blot diverse aktiviteter, men er også en social ramme med fællesspisning og godt samvær. På Møn fortsatte den utrættelige forening Tværsam det mangeårige arbejde for, at der også her bliver gjort opmærksom på verdens skove. I forbindelse med navneskiftet og for at styrke kommunikationen blev en ny hjemmeside lanceret, og arbejdet med de sociale medier blev i 2011 intensiveret og nye muligheder udforsket. Alle initiativer tegner positivt for fremtiden og har styrket danskernes muligheder for at interagere via foreningens kommunikationsplatforme. Verdens Skove deltog på skovens dag med oplysning og aktiviteter for hele familien ved Erimetagen i dyrehaven. Daværende miljøminister Karen Ellemann kiggede til en lille snak om skovene. 5

7 Netværk Verdens Skove anerkender vigtigheden af et godt netværk og arbejder sidder med i en række råd og arbejdsgrupper i diverse paraplyorganisationer. I 2011 var foreningen repræsenteret i: Det Grønne Kontaktudvalg Den danske IUCN komité Skovrådet Miljøministerens skovpolitiske udvalg Udenrigsministeriets råd for international udviklingssamarbejde Projektrådgivningens bestyrelse FSC- Danmark FSC-international Danwatchs rådgivende forsamling Den danske 92-gruppe NGO-forum Concord-Danmark Aalborg Kommunes Rådgivende Udvalg vedr. Lille Vildmose Følgegruppen vedrørende Klelund Dyrehave Brugerrådet i Fyns Skovdistrikt Large Habivore Network Accra Caucus Climate Action Network Ecosystems Climate Alliance Agroøkologisk netværk Medlemmer Foreningens medlemstal har ligget stabilt omkring i de sidste år. Tallet dækker over en meget begrænset tilgang af nye medlemmer og begrænset frafald af gamle medlemmer. Overordnet set har Verdens Skoves medlemmer været meget loyale overfor foreningen i en tid, hvor der har været økonomisk krise i samfundet. Foreningen har dog behov for nye medlemmer i de kommende år for at sikre fundamentet for vores arbejde. Medlemsindtægterne gør det muligt at drive regnskovskampagnen samt mange af foreningens andre aktiviteter. Derfor er det en vigtig prioritet at øge medlemstallet. Foreningens nye strategi indeholder en ambition om at øge medlemstallet til i I 2012 bliver der fokuseret på medlemsindsatsen gennem en række aktiviteter, herunder kontakt til købere af regnskovscertifikater, der for mange er den første indgang til foreningens arbejde. Nature Tours Foreningens nonprofit rejseselskab Nature Tours (NT) har til formål at sikre danskerne en mulighed for, at knytte bånd til naturen og menneskene i eksempelvis Latinamerika via kapacitetsgivende udenlandsophold - inkluderende sprogophold og frivilligt projektarbejde. Afdelingen har historisk fungeret som god hvervningskanal for nye aktive i foreningen. I 2011 udsendte NT 22 frivillige til Latinamerika, hvilket er et fald i forhold til tidligere år. Dette fald kan skyldes et mix mellem den økonomiske krise, begrænset markedsføringsmuligheder, og afdelingen har desuden været udfordret af udskiftende personale. I januar deltog NT i messen Uddannelse Uden Grænser i Bella Center. Ud fra evalueringer, der er blevet modtaget fra infomøder i løbet af året, var der ca. fire, der havde hørt om NT på messen. Der blev i slutningen af året udarbejdet nyt markedsføringsmateriale, herunder plakater og postkort. Disse går i tråd med Verdens Skoves markedsføring og udtryk. NT s Facebook-side blev lukket og er nu integreret i Verdens Skoves side. I foråret blev den nye hjemmeside lanceret. Gennem året blev der på skift afholdt månedlige informationsmøder i Aarhus og København for alle kommende frivillige og interesserede. Arbejdet med at få tidligere rejsende til at deltage i infomøderne blev sat i gang, og det ser ud til at kunne give pote i de kommende år. Der blev fortaget evalueringsrejse til Honduras, Nicaragua samt Costa Rica. Formålet med rejsen var primært at få et kendskab til projekterne, kvalitetssikre projekterne samt møde og styrke forholdet til samarbejdspartnerne. Der blev besøgt to sprogskoler og seks projekter. To projekter blev lukket i 2011: I Guatemala var det Volunteer Petén pga. manglende økonomisk støtte og politisk opbakning, og i Costa Rica var det Playa San Josecito der lukkede pga. for få frivillige. Verdens Skove sætter i 2012 fokus på bæredygtig turisme indenfor oplysning og lobbyarbejde ift. rejsebranchen,. I den forbindelse udarbejdes en ny strategi for Nature Tours, der kobler rejseafdelingen med de bæredygtige turismeprojekter i syd. 6

8 Virksomhedssamarbejder og CSR Arbejdet med CSR i 2011 kan deles op i to typer indsatser. På den ene side arbejdes der for en mere ansvarlig virksomhedsadfærd, herunder det politiske og lovmæssigt grundlag. På den anden side arbejdes der på projektniveau og med dialog om udvikling af handlemuligheder for virksomhederne. I 92-gruppens CSR-udvalg har Verdens Skove spillet en aktiv rolle i udformningen af et nyt klage- og mæglingsorgan for virksomheders ansvarlige adfærd. Tankerne om et nyt klageorgan og en ombudsmand blev anbefalet af Rådet for Samfundsansvar og blev defineret af en arbejdsgruppe med deltagelse af en repræsentant for 92-gruppen bl.a. med deltagelse af Verdens Skove. Primært har Verdens Skove deltaget i debatter og udviklingen af 92-gruppens strategi ifm. formuleringen af klageorganets funktion i Rådet for Samfundsansvar. Foreningen har en endog større aktie i oprettelsen af det nye klageorgan. Det var bl.a. en sag, der blev rejst af foreningen hos OECDs kontaktpunkt tilbage i 2006, der understregede behovet for en ny instans med øgede beføjelser overfor virksomhederne. I november offentliggjorde erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn, at der for 2012 er afsat penge nyt mæglings og klageorgan, der som noget nyt kan behandle klager over multinationale virksomheders handlinger i udlandet. Behovet for et nyt klageorgan er bl.a. markeret ved en sag i indklaget af foreningen tilbage i 2006 mod tømmerselskabet DLH. Med afgørelsen i Verden Skoves sag hos forbrugerombudsmanden mod Statoil fra 2009 indfandt temaet om "greenwash" sig for alvor som et nyt begreb på mediedagsordenen i Danmark. Verdens Skove har også i 2011 været inddraget som ressource og kilde, når medierne har søgt at belyse virksomheders kyniske brug af grønne og etiske udsagn i deres markedsføring. Politisk åbnede sagen op for en større debat, hvor f.eks. forbrugerombudsmanden i 2011 lancerede en ny vejledning til markedsføringslovens som direkte udløber af Statoil-sagen. Foreningen bidrog i januar med et af de centrale oplæg på konferencen, Hvad kommer efter greenwash, der blev arrangeret på baggrund af den nye vejledning - og emnet blev i den forbindels endnu engang debatteret vidt og bredt i medierne. FDB fortsatte støtten til projektet Bæredygtig Skovforvaltning i Honduras, Fase 3. COOP har indkøbt varer til deres FSC-kampagne nye skærebrædder og bakker udviklet specielt til COOP. Natur-Energi har overgået deres egne forventninger og indsamlet kr. til regnskovsbevarelse fra deres Elskovs-kunder. Således er målet for de oprindelige tre første år næsten nået her kun halvandet år inde i forløbet af aftalen. DR P1 fulgte i 2011 op på en tidligere udsendelse om OECD s kontaktpunkts uduelighed. Det viste sig, at kontaktpunktet end ikke havde et telefonnummer. Illustration: Peter Smith 7

9 Udviklingsarbejdet Verdens Skove har fem enkeltbevillinger samt en større programbevilling med Udenrigsministeriet, der i år beløb sig til over 14 millioner. Derudover modtog Verdens Skove knap kr. til udviklingsarbejdet i Latinamerika fra private virksomheder, samt over kr. fra regnskovskampagnen støttet af danskerne. Betingelserne for Verdens Skoves udviklingsarbejde i Latinamerika var i 2011 fortsat påvirket af den globale økonomiske krise, som indvirker negativt på både det internationale marked for træprodukter såvel som på turismen i regionen. Samtidig er det positivt, at Danida efter regeringsskiftet har besluttet at fortsætte sin tilstedeværelse i regionen - en beslutning som Verdens Skove aktivt har søgt at påvirke gennem høringssvar og artikler. Det Danida-finansierede program Bæredygtig Naturressourceforvaltning i Latinamerika har, grundet den tekniske og faglige rådgivning og kapacitetsopbygning ydet af Verdens Skove, betydet at mange landsbyer blandt målgruppen kommercialiserer produkter fra bæredygtig naturressourceforvaltning med såvel øget individuel som kollektiv indtægt til følge og/eller har øget deres fødevareproduktion til eget forbrug. Alle partnerorganisationer til programmet og mange af deres medlemsgrupper er styrket organisatorisk til at arbejde demokratisk, udvikle fælles strategier og planer og repræsentere deres medlemmer. Som resultat af Verdens Skoves og partneres fortalervirksomhed vedtog FSC International ved den internationale generalforsamling i juni 2011, at FSC skal forbedre forholdene for forvaltere af små skovområder (SLIMF-certificeringen) ved at udbyde træning til lokale skovgrupper og nationale auditører i udviklingslande, støtte udviklingen af nationale standarder, markedsføre produkter fra SLIMFoperationer samt at tilpasse FSCs principper og kriterier særligt til SLIMF-operationer. Programmet har udviklet tematisk erfaringsudveksling og udvikling af fælles metodiske redskaber inden for eksempelvis skovforvaltning, organisation, kommercialisering og fortalervirksomhed blandt partnere på tværs af organisationer og lande. Dette har resulteret i, at partnere har styrket deres arbejde inden for bæredygtig skovforvaltning og bæredygtig turisme, og har bl.a. udmøntet sig i mere permanente netværk partnere og landsbyer imellem. I forbindelse med relanceringen af Regnskovskampagnen er der udviklet et nyt koncept i samarbejde med Verdens Skoves nicaraguanske partner Fundación del Río. Således støtter Verdens Skove bønder i at udvikle bæredygtige indtægter for deres familier, så de ikke er nødt til at fælde eller sælge regnskoven i fremtiden for at overleve. Dette kombineres med direkte betalinger til bønderne for både at passe på skoven i dag og i morgen, og til at investere i nye indtægtsmuligheder. Dette koncept bygger på Payments for Environmental Services (PES), som kan oversættes til betalinger for miljøgoder eller miljøserviceydelser. PES bygger på en frivillig aftale mellem en serviceudbyder (skovejeren) og en køber (danskerne), som vælger at betale for den biodiversitet og den CO2, der bevares i regnskoven. Med et fokus på bredere bæredygtighed har foreningen videreudviklet konceptet med en tilgang der hedder Investment in Environmental Sustainability (IES), hvor forventningen er, at serviceudbyderne kan bruge betalingerne til at udvikle alternative indtægtskilder over en årrække. Verdens Skove har været aktiv i fortalervirksomhed overfor både den gamle såvel som den nye regering i forhold til Danmarks fortsatte støtte til udvikling i Latinamerika. Oprindelige folk i Bolivia og Panama har dannet alliancer, som har opnået betydelige resultater til forsvar af deres territorier og rettigheder overfor myndighedernes planer om vejbyggeri, tømmerhugst, olieudvinding og minedrift, og de fastholder deres regering på overholdelse af ILO Konvention 169 og FNs erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder Foto: Niels Juul Pedersen 8

10 Status på strategiske mål Verdens Skove har i 2011 vedtaget en strategi for hele foreningen for perioden med konkrete mål på fire arbejdsområder, der kobler udviklingsarbejdet med det politiske og frivillige arbejde i Danmark foruden et femte internt organisatorisk mål. I strategien blev der foruden de tematiske mål også formuleret fælles vision, mission og værdier. Set lyset af alle de positive forandringer, der er sket i Verdens Skove gennem de seneste år, besluttede bestyrelsen i 2010, at der skal udarbejdes en ny samlet strategi for hele foreningen. Formålet med en fælles strategi er at styrke sammenhængskraften i foreningen mellem afdelinger, ansatte og frivillige. Processen blev indledt på Generalforsamlingen i foråret, hvor konsulent Birgitte Feiring gennemgik de mange eksisterende delstrategier og målsætninger og efterfølgende fik input og kommentarer fra medlemmerne. På baggrund af dette blev der udarbejdet et første udkast. Herefter startede en længere møderække i foreningens afdelinger med det klare formål at give alle medlemmer, frivillige og afdelinger mulighed for at deltage i udviklingen af strategien, så alle efterfølgende har ejerskab til den. Efterårets generalforsamling bød på endnu en fælles seance med input til strategien, og resultatet heraf blev sendt videre til bestyrelsen til en sidste finpudsning og vedtagelse. Med strategien blev der nedsat arbejdsgrupper for hvert tematisk mål, og i november og december blev der arbejdet på konkrete handleplaner for hvert mål. 9

11 MÅL 1 Regnskovsbevarelse Mål: hektar regnskov er bevaret, og levevilkårene for mennesker er forbedret gennem den nye Regnskovskampagne som en model for finansiering af regnskovsbevarelse. Hvorfor dette mål? Ved at mobilisere danskerne omkring regnskovskampagnen vil vi gøre regnskovsbevarelse til en folkesag i Danmark og derigennem beskytte konkrete værdifulde naturområder og skabe en bedre fremtid for den lokale befolkning. Vi vil støtte de mennesker, der bor i og omkring regnskoven, og arbejder derfor på at udvikle en ny model for finansiering af dens bevarelse, der bygger på bæredygtige og langsigtede partnerskaber med de mennesker, der lever dér. Regnskovskampagnen er foreningens primære brand og historiske kampagne det folk husker os for. Efter nogle stille år med udvikling af kampagnen og et nyt projekt i Nicaragua er der endnu en gang kommet gang i salget af regnskovscertifikaterne. Genlanceringen af Regnskovskampagnen skete i efteråret med støttekoncerter, events, PR og presse, der sammen har bidraget til en flot start på kampagnen. Der blev endvidere udviklet forskellige kampagnematerialer og støtteprodukter som f.eks. T- shirts og firmajulegaver. Der har været stor opbakning til kampagnen fra frivillige og medlemmer - og også fra mange gamle certifikatejere, der har fundet frem til foreningen igen, da de hørte om kampagnen. Udviklingsminister Christian Friis Bach og Århus borgmester Jacob Bundsgaard var hovedtalerne til vores støttekoncerter på henholdsvis spillestedet VEGA i København og på Train i Aarhus. Begge havde gode minder om kampagnen i 90 erne og havde også dengang købt certifikater. I alt blev der samlet over kr. ind i 2011, og sammenlagt med certifikatsalg fra de forrige år har Verdens Skove dermed genereret kr. i støtte til bevarelse af et regnskovsområde i Nicaragua. Derudover er der investeret kr. til opkøb af regnskov i Ecuador med indsamlede midler fra den gamle regnskovskampagne. Forud for kampagnelanceringen lancerede Verdens Skove i juli en stor udendørs fotoudstilling støttet af FDB, Merkur Andelskasse, Projektrådgivningen, Randers Regnskov, Natur-Energi og Cafeen Pussy Galore. Udstillingen tager udgangspunkt i en fotorejse, som fotograf Julie Helquist lavede til de tidligere kampagneområder i Ecuador og Costa Rica foruden det nye område i Nicaragua. Udstillingen var på turné i København, Odense, Randers og Århus, og den var omdrejningspunktet for foreningens aktiviteter på Skanderborg Festivalen. Der har været en god respons på nettet og på den fysiske udstilling. udstillingen blev nævnt både i Politiken og på jp.dk. Det gav anledning til en del henvendelser fra gamle støtter. En sideløbende aktivitet var en Facebook-kampagne, der satte fokus på de regnskovsområder, som danskerne har været med til at bevare - særligt omkring den betydning det har haft for de fattige mennesker, der bor i områderne. Formålet med udstillingen var at genskabe kontakt til de mere end danskere, der har købt regnskovscertifikater tidligere, for at fortælle dem, at deres indsats gjorde en forskel for både natur og mennesker. Mange af de gamle støtter har siden delt deres historier på hjemmesiden og fik igen mulighed for at blive ambassadører for skovbevarelse. Kampagnen kører videre i 2012, og der arbejdes løbende på at videreudvikle kampagneaktiviteterne. Foto: Julie Helquist 10

12 MÅL 2 - Skov og klima Mål: En projektmodel for skovbevarelse, der integrerer klima, biodiversitet og oprindelige folks rettigheder, er udviklet og promoveret internationalt i samarbejde med andre organisationer. Hvorfor dette mål? Vi vil lave modeller for bæredygtige klimatiltag, der integrerer biodiversitet og lokale menneskers rettigheder i klimaarbejdet. Samtidig vil vi bruge resultaterne til at påvirke beslutningstagere og oplyse den danske befolkning om sammenhængen mellem skov og klima. Med en ambition om at gøre sammenhængen mellem skov og klima kendt i Danmark og anerkendt verden over, har vi arbejdet mere på tværs i foreningen med klima i det forgangne år. Indsatsen er sket såvel i Syd som i Nord i tråd med at vores strategiske mål på klima er at integrere projektarbejdet i Latinamerika bedre med lobbyarbejdet nationalt og internationalt. Dette arbejde har blandt andet haft fokus på i højere grad at måle klimaeffekten af vores projekter i Latinamerika samt udvikling af nye klimaprojekter. Endvidere et øget samarbejde med andre NGOer i 92- gruppen omkring lobby i Danmark vedr. REDD+ og gennem NGO-forum med fokus på kapacitetsopbygning i forbindelse med projektarbejdet i Syd. Verdens Skove deltog i klimatopmødet COP17 i december i Durban - både med en repræsentant fra Verdens Skove og med støtte til at to af foreningens partnerorganisationer kunne deltage, Fundation del Río fra Nicaragua og COONAPIP fra Panama. På nuværende tidspunkt bliver der i særlig grad lagt energi i at udarbejde en fælles position på klima samt en handleplan for indsatsen på klimaområdet for at sikre sammenhæng og samarbejde i foreningen. Samtidig forbereder vi os på at deltage i FNs bæredygtighedskonference (Rio+20) til juni for at sikre, at skov kommer på dagsorden, og at der bliver taget ambitiøse beslutninger, som ikke truer biodiversitet og menneskene i skoven. Forbruget af bioenergi, både i form af fast biomasse og som biobrændstoffer, er udset til at stige kraftigt i takt med at man fra politisk side arbejder på at udfase fossilebrændsler. Biomasse og biobrændstof er et af foreningens centrale lobbyområder idet øget brug vil ligge beslag på store arealer globalt herunder i regnskovsområder. Således har foreningen via af egne initiativer og igennem arbejdsgruppen for bioenergi i 92-gruppen bragt problematikkerne vedr. bioenergi på dagsordnen via høringssvar, lobby og den offentlige debat. Foreningen påpeger ikke blot problemerne, men har i løbet af året haft dialogmøder med store spillere som DONG, Inbicon og Novozymes om muligheder og begrænsninger for bioenergi. Foto: Søren Wium-Andersen Bioenergi beregnes fejlagtigt som værende klimaneutral per definition, og foreningen har ved flere lejligheder argumenteret imod denne antagelse et synspunkt der i efteråret 2011 blev støttet af bl.a. det Europæiske Miljøagentur. En del af foreningens argumentation ligger i, at vores natur ikke blot er en ressource som energikilde, men at den som urørt natur fungerer som kulstoflagre. Denne argumentation er både blevet benyttet i forhold til det globale aspekt men også i forhold til den danske skovdrift. Netop argumentet om skov som gevinst for klimaet blev ligeledes fremført i et notat fremsendt daværende udviklingsminister Søren Pind i arbejdet for at fastholde et dansk udviklingsfokus på Latinamerika og ikke mindst Bolivia. 11

13 MÅL 3 - Vild dansk skovnatur Mål: Et sammenhængende selvforvaltende område med vild skovnatur og store græsædere er etableret i Danmark Hvorfor dette mål: Vi vil bringe den vilde skovnatur med store græssende dyr som bison, vildhest samt vildsvin tilbage til Danmark og dermed skabe et eksempel på en billigere og bedre tilgang til naturforvaltning. Foreningen har en klar profil og sin særlige plads i landskabet af danske miljø- og naturorganisationer. Foruden at have et hovedfokus på skov, så er der et fokus på vild natur i en størrelse, der kan understøtte at naturen bliver selvforvaltende med minimal menneskelig påvirkning. Mest karakteristisk er foreningens kamp for at få genudsat hjemmehørende arter - f.eks. store græssende dyr som Europæisk bison, elg og vildhest. Der er også et fokus på at få rovdyr tilbage i den danske natur også kaldet rewilding. Meget tyder på, at foreningens mangeårige fortalervirksom for vild natur er ved at vinde gehør i dansk naturforvaltning, og flere steder ses og debatteres udsætning af store dyr som f.eks. tilfældet med bisonokser på Bornholm, der forventes udsat i løbet af Med udgangen af 2010 blev det store internationale netværk Rewilding Europe lanceret, og med det er der nu en stor og stærk base til at formidle rewildingprincipperne til den europæiske befolkning, beslutningstagerne samt til forskning og forvaltning. Tiden med himmelvendte øjne, når der tales om vild natur, ser ud til stille og roligt at ændres i positiv retning. For gruppen, der arbejder med dansk natur, har der været fokus på udvikling af en strategi samt en dertilhørende handleplan. Udgangspunktet for dette har været en række møder, hvor principperne for rewilding i en dansk kontekst er blevet fastsat. Principperne blev i december foreslået i et høringssvar til hærens forvaltningsplan for Oksbøl øvelsesterræn. Gruppen for dansk natur arrangerede i juni en studietur til Sønderjylland og de mange spænde skove der ligger i regionen. Turen indbefattede et besøg over den tyske grænse til området Schäferhaus. Her fødtes ideen om en mere vildsom forvaltning af Bjergskoven ved Åbenrå, og der er siden afholdt en række møder med forsvaret og Åbenrå Kommune om et fremtidigt græsningsprojekt. Et besøg ved samme lejlighed i Bollerslev skov afslørede, at den lokale lodsejer havde fældet skovbryn i modstrid med frednings-bestemmelserne, og foreningen klagede efterfølgende til Åbenrå Kommune. En række temaer om dansk natur bliver løbende kommenteret af foreningen, f.eks. i den offentlige debat eller via høringssvar og igennem de råd og følgegrupper vedr. Naturudviklingen, som foreningen er repræsenteret i. I foråret kom så anbefalingerne fra miljøministerens skovpolitiske udvalg, hvori Verdens Skoves repræsentant havde taget kampen for biodiversiteten. En af anbefalingerne fra udvalget blev en registrering og beskyttelse af naturskovene, og vi kan nu kun håbe, at den nye miljøminister tager anbefalingerne om biodiversitet til sig. Aarhus Universitet afholdte i januar biodiversitetssymposium, hvor to af foreningens aktive argumenterede for henholdsvis naturgræsning samt budskabet om, at gamle skove fortsat modvirker udslip af CO2. Foreningen kunne med tilfredshed se forsknings- og forvaltnings-danmark stemme skov uden skovdrift ind som det vigtigste middel til at bevare biodiversitet herhjemme. På oplysningssiden deltog foreningen på Horsens Middelalder Festival med en oplysningsbod om vildsvin. I boden blev der bl.a. serveret smagsprøver på vildsvinekød. Foto: Jan Kunstmann 12

14 MÅL 4 - Bæredygtigt træ Mål: 10 større virksomheder eller offentlige institutioner er tilknyttet Verdens Skoves 2015-kampagne og aftager træ fra landsbyforvaltede skove i troperne. Hvorfor dette mål? Vi mener, at alt træ der sælges i Danmark skal være bæredygtigt produceret. Vi samarbejder derfor med danske virksomheder og offentlige institutioner, der sætter ambitiøse mål for handel med FSCcertificeret træ og træ, der støtter fattige producenter i udviklingslande. Samtidig oplyser vi forbrugerne om vigtigheden af at vælge bæredygtigt producerede træprodukter. En væsentlig værdi for foreningen er at beskyttelse og benyttelse af verdens skove går hånd i hånd. Bæredygtigbrug af skovressourcer som redskab til at skabe udvikling har således været et centralt arbejdsområde igennem foreningens historie. Verdens Skove deltog i juni 2011 i FSCs internationale generalforsamling i Malaysia, hvor vi fik sat vores præg på de beslutninger, som blev truffet. Vi opnåede konkrete resultater inden for tre vigtige områder: 1) Forest Stewardship Council (FSC) blev oprindeligt udviklet som et redskab til at standse rydningen af regnskoven men af det totale certificerede areal globalt er kun en lille del i dag regnskov. Det er vigtigt, at FSC er en attraktiv og realistisk løsning for fattige skovejere i regnskoven. Det blev vedtaget, at FSC skal afsætte ressourcer til at gøre en målrettet indsats for at opnå netop dette. 2) Et kerneelement i FSCs koncept er sporbarheden af træ, som gør det muligt at stille krav til oprindelsen og bæredygtigheden. Svagheder i systemet har dog gjort det muligt for nogle virksomheder at sælge mere FSCtræ end de køber. FSC indfører nu et sporingssystem, som skal gøre det muligt at kontrollere de mængder af FSC-træ, som bytter hænder fra det fældes i skoven til det når forbrugeren. 3) FSC udmærker sig fra andre systemer ved at have et stærkt fokus på resultater frem for systemer. Det er med andre ord ikke nok at have et system på plads, som skal beskytte naturen. Igennem de sidste mange år er FSC dog begyndt at fokusere mere og mere på systemer og procedurer. På Verdens Skoves initiativ sendte en enig generalforsamling budskabet til FSC, at denne udvikling skal vendes, så skovene kommer i fokus igen. Verdens Skove mener, at alt træ der sælges i Danmark bør være bæredygtigt. I 2011 blev 100%-kampagnen lanceret, med det mål at mindst 10 store virksomheder eller kommuner skal tilslutte sig kampagnen. Virksomhederne kan blive en del kampagnen, hvis de forpligter sig til at overgå til 100% FSC træ inden for en 5-årige periode. I foråret lavede foreningen en køkkenundersøgelse, der viste hvordan det stod til med bæredygtigheden i forskellige danske køkkenvirksomheder. Undersøgelsen fik god mediedækning. To af de virksomheder, der klarede sig dårligst i undersøgelsen, opprioriterede efterfølgende deres FSC-engagement. Siden har vi været i tæt dialog med nogle af de største køkkenproducenter, og fokus har bidraget til at stort set alle massive træbordplader, der sælges i større køkkenbutikker i dag, er FSCmærket. Kampagnen kom godt fra start med fire virksomheder (KVIK, AUBO, Horn Bordplader og SPEKVA), men udfordringerne er stadigvæk mange specielt indenfor fiberprodukter. Verdens Skove har lavet aftaler med flere mindre producenter i og udenfor køkkenbranchen, herunder Spekva, Danconcept og RPI-Munio. I anledning af FN s international skovår lancerede Caricatur.dk og Verdens Skove en online udstilling med karikaturtegninger om skov. I forbindelse med den årlige havemøbelkampagne i foråret blev der igen fokus på, hvilke forhandlere der tilbyder den største andel af FSC-certificerede møbler. Illustration af Claus Seidel 13

15 MÅL 5 Organisationsudvikling Mål: Alle foreningens engagerede folk er inddraget i aktiviteter til opfyldelsen af foreningens mål Hvorfor dette mål? Vi vil have en inddragende tilgang til organisering, kommunikation og vidensdeling, der bidrager til, at Verdens Skove udnytter sine menneskelige ressourcer mest hensigtsmæssigt, fastholder engagementet og tiltrækker nye kræfter. Hvordan kobler den professionelle organisation med den frivillige forening? Dette spørgsmål er over årene søgt besvaret ved læring i praksis men uden en egentlig plan eller analyse af hvordan det gribes an. Strategiprocessen pegede på samspillet mellem ansatte og frivillige som en kerneværdi for foreningen. Udviklingen af strategien og de efterfølgende handleplaner for hvert mål har således været centreret om et koordinatorteam bestående af både en ansat såvel som en frivillig. Debatten om sammenhængskraft afslørede, at dette ikke er uden udfordringer i forhold til eks. arbejdstider, fleksibilitet, kommunikation, koordinering, vidensdeling, beslutningsprocesser, prioritering af opgaver m.m. I overgangen fra en meget opdelt struktur mellem ansatte og frivillige til én med flere berøringsflader, er det nødvendigt at gentænke foreningens organisering for at opnå den gode synergieffekt. Der vil i den sammenhæng blive set på arbejdsgange og funktioner på tværs af nuværende afdelinger og fagområder, samt behovet for ledelsesfunktioner. Et vigtigt element er den interne kommunikation særligt vedr. koordinering og vidensdeling, og der er i 2011 blevet eksperimenteret med forskellige løsninger i forhold til et egentlig intranet bl.a. en open source platform, der blev døbt Underskoven. Systemet er ikke fuldt implementeret og endnu ikke evalueret. Sideløbende er mere og mere af foreningens kommunikation kørt igennem funktionerne i Google apps og særligt dokumentdeling og mødekoordinering har vist sig brugervenligt og gjort dokumentdeling og introduktion for nye aktive nemmere. Der var i 2011 stigende aktiviteter for, hvad der kan betegnes som kapacitetsopbygning i form af tematiske oplæg eller workshops enten faciliteret af personer internt i foreningen eller af kapaciteter udefra. Med stigende aktivitet og rekruttering og det efterfølgende behov for introduktionsforløb m.m., blev der prioriteret en studenterstilling som frivilligkoordinator, og rammen om frivilligledelse og vejledninger til frivillige er således blevet styrket markant i

16 Bestyrelsen Kristian Jørgensen Formand Nanna Brendtholdt Thomsen Næstformand Søren Kanstrup Martin Futtrup Signe Buhl Olesen Jan Kunstmann Daniel W. Carstensen (Trak sig fra bestyrelsen 15. januar 2012) Jørgen Muldtofte Fungerende bestyrelsesmedlem Suppleanter Andreas Pindstrup Jørgensen Tina Hvidsten Lyng Brøndum Dyrholm Jan Gravesen Daglig ledelse Karin Elisabeth Lind Sekretariatschef Rådgivende udvalg Jakob Kronik Formand for det rådgivende udvalg Nicolai Lang Peter Feilberg Søren Ring Ibsen Søren Wium Andersen Marianne Victor Hansen Nanna Brendtholdt Thomsen Diana Vinding Thomas Rathje Bettina Ringsing Nils Finn Munch-Petersen Henrik Schaumburg-Müller 15