Inddragelse af transport i virksomheders miljøstyring. - erfaringer fra Green Network
|
|
- Marcus Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inddragelse af transport i virksomheders miljøstyring Civilingeniør Søren Svendsen Horsens Kommune / Green Network Tlf.: Mail: tess@horsens.dk Introduktion Green Network er et frivilligt og gensidigt forpligtende offentligt-privat miljøsamarbejde mellem virksomheder og myndigheder i Vejle Amt og Middelfart Kommune. Medlemmer er private virksomheder, offentlige institutioner og miljømyndighederne i Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og Vejle Amt. Green Network har i dag 250 medlemmer, heraf 174 virksomhedsmedlemmer, der har forpligtet sig til at udarbejde en miljøredegørelse. En miljøredegørelse er et grønt regnskab suppleret med en handlingsplan for miljøindsatsen i de kommende 2 år. Mere information om Green Network kan findes på Green Network har gennem de senere år arbejdet på at få transporten med i miljøarbejdet, f.eks. ved at udvikle sin egen miljøstyringsmanual, så den også indeholder materiale om kortlægning af transportens miljøbelastninger, gode ideer til tiltag osv. Baggrunden herfor er blandt andet, at virksomhedernes miljøarbejde bliver stadig mere helhedsorienteret, og man f.eks. i forbindelse med livscyklusvurderinger i stigende grad arbejder med miljøpåvirkninger uden for virksomhedens hegn. Samtidig har virksomheden som transportkøber en væsentlig indflydelse på det samlede transportomfang og miljøpåvirkningerne herfra. Arbejdet på virksomhederne er imidlertid ikke gået i gang af sig selv, måske blandt andet fordi at transport og miljø er to adskilte verdener hos både virksomheder og myndigheder. For at sætte skub i arbejdet med at få transporten med i Green Networks miljøarbejde igangsatte Green Network og Horsens Kommune den 1. januar 2001 et projekt. der løber over 2 år. Projektet skal belyse mulighederne for at reducere transportens miljøbelastninger ved at stille "konsulenter" til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at arbejde med transport i miljøstyringsarbejdet. Projektet har vist, at for en del virksomheder er transporten en væsentlig miljøparameter i det grønne regnskab. Projektet har samtidig vist, at virksomhederne kan påvirke transporten, og at potentialet for f.eks. energibesparelser er på op til 20% uden radikale ændringer. Samtidig har
2 dette og flere andre projekter vist, at transportørerne er i stand til at levere data om transportens miljøpåvirkninger. I det følgende præsenteres projektet og nogle af de cases, der er gennemført sammen med de medvirkende virksomheder samt de væsentligste resultater heraf. Transportkonsulenter i Green Network Green Network har udviklet sin egen miljøstyringsmanual, der beskriver hvordan man som virksomhed udarbejder en miljøredegørelse. Siden 1999 har transport været en af de parametre, som virksomhederne skal redegøre for, hvis påvirkningerne herfra udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede miljøbelastning. Transportopgørelsen kan omfatte: Godstransport (levering af råvarer, distribution af produkter) Tjenesterejser (firmabiler, kørsel i egen bil, tog, fly mv.) Intern transport (trucks, flytninger mellem afdelinger etc.) De ansattes transport mellem bolig og arbejde Kun nogle få "høj-profil"-virksomheder redegjorde for transport helt frem til 2000, og både virksomhederne og de miljømedarbejdere hos myndighederne, der skal hjælpe virksomhederne igennem den første miljøredegørelse, stod tilsyneladende noget famlende over for opgaven. Energibesparelser, herunder transportområdet, er imidlertid højt prioriteret af Green Networks bestyrelse, og det blev derfor besluttet at igangsætte transportkonsulentprojektet i perioden til Målet med projektet er todelt: Projektet skal først og fremmest belyse, hvilke muligheder og potentialer der er for at reducere transportsektorens miljøbelastninger ved at lade virksomheder arbejde med transport i deres frivillige miljøstyring. Projektet skal samtidig udvikle kvalifikationerne hos Green Networks myndighedsmedlemmer, så de i fremtiden er i stand til at medtage transport, når de yder bistand til virksomhedernes forebyggende miljøarbejde. De to medarbejdere, der er ansat i transportkonsulentprojektet, har til opgave at udvikle og formidle viden og gode eksempler på enkle løsninger, der kan fungere i praksis. Der er derfor gennemført en række delprojekter med medlemsvirksomheder, der har meldt sig frivilligt til at medvirke i projektet. Her er der gjort en række erfaringer med kortlægning af transport på virksomhedsniveau samt samlet viden om mulige tiltag. Transportkonsulenternes rolle over for virksomhederne er primært at igangsætte processen og skære projekterne til. Egentlige udviklingsopgaver og spørgsmål af mere teknisk karakter overlades fortsat til private rådgivere.
3 Case 1: Brenntag Nordic Brenntag Nordic i Vejle har i samarbejde med Green Networks transportkonsulenter kortlagt virksomhedens distribution og potentialet for brændstofbesparelser. Brenntag Nordic distribuerer kemikalier til hele landet med 4 vogntog til stykgods og 3 tankvogne til flydende kemikalier. Det årlige dieselforbrug er på ca liter. Distributionen er tilrettelagt efter nogenlunde faste ruter, men den endelige rute planlægges af chaufføren dag for dag. En sammenligning mellem de faktisk kørte ruter og den optimale rute viste, at der i gennemsnit bliver kørt henholdsvis 5 og 15 procent længere end den hurtigste og korteste rute beregnet på et ruteplanlægningsprogram. Det kan der være mange gode grunde til, f.eks. at kunderne kun kan modtage varer i begrænsede tidsrum på dagen. Brenntag vil derfor bl.a. give kundeaftalerne et eftersyn for at løsne op på de bindinger, som de giver for kørselsplanlægningen. En anden mulighed er at give chaufførerne adgang til ruteplanlægningsværktøjer i bilen eller på kontoret inden dagens tur. Tiltagene vil kunne give kortere ture og dermed spare både tid og brændstof for virksomheden. Kapacitetsudnyttelsen, målt som antallet af pallepladser der er udnyttet ved turstart, er på 86 procent. Det er forholdsvis højt, men samtidig er det kun 53 procent af turene, hvor der er fyldt op til sidste plads. Hvis kapacitetsudnyttelsen kan hæves til samlet 90 procent, vil dieselforbruget reduceres med 5 procent. Brenntag Nordic uddanner samtlige chauffører i energirigtig køreteknik. Undersøgelsen viste nemlig, at bilerne ligger meget tæt på det nationale gennemsnit for brændstoføkonomi på de pågældende biltyper. Og her vil virksomheden gerne ligge i den bedste del af feltet. Erfaringerne fra uddannelsesforløb både her og i udlandet viser, at en chauffør i gennemsnit kan spare 5-15 procent brændstof efter et sådant kursus (mest i starten faldende til 5 procents vedvarende besparelse). Sideløbende skal virksomheden lave nye retningslinier for anskaffelse og vedligehold af nye biler samt iværksætte systematisk datafangst og løbende overvågning af området ved hjælp af nøgletal. Tiltagene forventes samlet set at kunne give en vedvarende besparelse på brændstofbudgettet på mellem 10 og 15 procent.
4 Case 2: Cerealia Unibake A/S Cerealia Unibake A/S (tidligere Hatting Bageri) i Horsens fremstiller frosne brødprodukter til detailsalg, catering og in-store bagerier. Virksomheden anvender ekstern transportør til logistik og distribution. Der anvendes Electronic Data Interchange, EDI. Produkter til hjemmemarkedet oplagres på transportørens distributionsplatform (fryselager) og distribueres herfra sammen med frostvarer fra andre firmaer. Transportøren medtager så vidt muligt returgods. Cerealia Unibake ønskede data om energiforbrug og emissioner fra transporterne til virksomhedens miljøstyringssystem. Målet blev derfor at tilvejebringe nøgletal, der kan beskrive miljøpåvirkningerne fra distribution af Cerealia Unibakes produkter til hjemmemarkedet. Nøgletallene skal samtidig kunne anvendes af både Cerealia Unibake og transportøren som et styringsinstrument til forbedring af effektivitet og miljøpræstation. Transporterne er beskrevet og analyseret ved hjælp af distributionslister fra Cerealia Unibake og kørebøger fra transportøren. På basis heraf er følgende nøgletal tilvejebragt: Kapacitetsudnyttelse i den samlede transportkæde. Målt i forhold til antal pallepladser ligger kapacitetsudnyttelsen på ca. 50%, hvilket er noget lavere end transportøren forventede. Energiforbrug målt som forbrug af diesel til at transportere én standardpalle én kilometer. Dette nøgletal kan anvendes af transportkøber til at beregne miljøpåvirkningen ved distribution af virksomhedens varer. Nøgletallet kan også anvendes af transportøren som mål for effektiviteten af den valgte distributionsstrategi. Brændstoføkonomi på hvert køretøj. Dette nøgletal var kendt på forhånd og anvendes til at overvåge tilstanden af køretøjerne. Nøgletallet kan også anvendes, hvis chaufførernes køreteknik skal forbedres. Cerealia Unibake anvender nu resultaterne af undersøgelsen i virksomhedens miljøredegørelse, og har samtidig opstillet et sæt af miljøkrav til virksomhedens transportør. Transportøren skal således månedligt indberette energiforbrug pr. tonkm, gennemsnitlig energieffektivitet og evt. kapacitetsudnyttelse til Cerealia Unibakes logistikchef. Casen med Cerealia Unibake viser, at det er muligt at tilvejebringe miljødata og iværksætte miljøtiltag på transportområdet - også for virksomheder, der anvender ekstern transportør. Case 3: ABB A/S ABB A/S i Fredericia er en teknisk entreprenør, der installerer og servicerer elektriske systemer og anlæg i industrien, trafiksektoren osv. Virksomheden har en flåde på ca. 550 køretøjer, hvoraf langt størstedelen er dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt mellem 2 og 3,5 tons. Hver bil kører i gennemsnit km om året. Bilerne udskiftes som
5 hovedregel efter 5 år. Dieselforbruget til varebilerne alene udgør ca. 2/3 af virksomhedens totale energiforbrug. ABB ønskede i dette projekt at reducere både miljøpåvirkningerne og de økonomiske omkostninger forbundet med virksomhedens kørsel i varebiler. Som første trin i projektet blev tre afdelinger med tilsammen 23 varebiler udtaget til nærmere undersøgelse. Data om biler, kørsel og forbrug kunne trækkes ud af virksomhedens bogholderisystem, da de ansatte skal indtaste speedometerstand ved hver tankning. Data blev herefter sorteret og bearbejdet i et regneark. Undersøgelsen viste, at bilerne i gennemsnit kører 9,1 km/l, og nok så spændende at dieselforbruget pr. km kan variere op til 20% mellem ansatte i fuldstændigt identiske varebiler. På basis af tallene fra undersøgelsen blev det beregnet, at brændstofforbruget kan reduceres med ca. 10%, hvis gennemsnitsforbruget kan forbedres til niveauet for "den bedste" chauffør i hver biltype (hvilket stadig ligger væsentligt under fabriksopgivelserne for de fleste modeller). Projektets andet trin var at indarbejde miljøkrav i virksomhedens retningslinier for anskaffelse af nye køretøjer. Undersøgelsen viste, at flåden primært bestod af biler, der kører forholdsvis kort på en liter brændstof, og at der her var et forbedringspotentiale. Virksomheden blev samtidig opmærksom på, at der findes enkelte modeller, der allerede nu kan leve op til EU's emissionskrav for Brændstoføkonomi og emissionsniveau er indgået med en ikke nærmere defineret vægt i udvælgelsen af biler til den positiv-liste, som afdelingerne nu skal bruge ved anskaffelse af nye varebiler. Systematisk anskaffelse af mere brændstoføkonomiske biler skønnes at kunne give en brændstofbesparelse på 10% over to år. Tredje trin i projektet er at uddanne og motivere chaufførerne til energibesparende kørsel. ABB A/S i Fredericia har sat sig som mål at reducere dieselforbruget med 10% indenfor et år. På en enkelt bil bliver det ikke til meget, men for virksomhedens i alt 550 varebiler bliver det til en samlet årlig besparelse på ca liter diesel eller ca. 210 tons CO 2. Økonomisk er det en besparelse på kr. Projektets resultater / Sammenfatning Pr. 1. august 2002 er der gennemført projekter med 8 medlemsvirksomheder. Et lignende antal virksomheder har modtaget hjælp til at komme i gang med kortlægning på egen hånd eller lignende.
6 Projektet har vist, at transport kan være en væsentlig miljøparameter, som det er værd at arbejde med for virksomhederne. I figur 1 ses et eksempel på en fordeling af energiforbruget på en jern- og metalforarbejdende virksomhed. Naturgas 40% Distribution 21% Elektricitet 39% Figur 1 Fordeling af energiforbrug på jern- og metalvirksomhed Projektet har ligeledes vist, at virksomhederne kan være meget motiverede for at arbejde med transport, i det mindste de transporter, som virksomheden selv direkte betaler for. Det er dog ikke muligt på basis af projektet at sige noget generelt om virksomheders interesse for at arbejde med transportens miljøpåvirkninger, da alle virksomheder har meldt sig frivilligt, og de formodentlig har gjort dette fordi de er transporttunge. Green Networks medlemsvirksomheder er alt overvejende transportkøbere, og kan som sådan både påvirke egen logistik men også transportørerne ved at efterspørge mere miljøvenlige transporter. Transportørerne har nogle udmærkede værktøjer til rådighed til at indføre miljøstyring i egen virksomhed, f.eks. "Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder" (Miljøstyrelsen, 2001). Projektet har vist, at anvendelse af ekstern transportør ikke er nogen hindring for at inddrage transport i en virksomheds miljøstyring, og at denne efterspørgsel efter miljødokumentation fra købers side kan få transportøren til selv at gå i gang med at indføre nye miljørutiner. Projektet har ligeledes vist, at det er muligt at stille miljøkrav til transportøren, og at få denne til at efterleve disse. Det er desværre endnu for tidligt at evaluere på den vedvarende effekt af de igangsatte tiltag på de medvirkende virksomheder i projektet, men der er tale om relativt simple løsninger, der tidligere er gennemprøvede på andre virksomheder, f.eks.: Energirigtig køreteknik Indkøb af mere miljøvenlige køretøjer (lavere emissioner og energiforbrug) Ruteoptimering Øget kapacitetsudnyttelse
7 På basis af de opstillede handlingsplaner i projekterne er det vores skøn, at det er muligt for de fleste virksomheder at reducere energiforbruget til transport med op til 20% uden nogle større ændringer i teknologi eller lignende. Men vi har også erfaret, at arbejdet ikke går i gang af sig selv. Transport er ikke et "naturligt" arbejdsområde for de (amts)kommunale tilsynsførende, der har kontakten med virksomhederne, og på virksomhederne er det nye folk, der skal på banen i forhold til den eksisterende miljøorganisation (logistikafdeling, kørselsledere, indkøbere osv.). Transportkonsulentprojektet har været med til at "bygge bro" mellem de to verdener transport og miljø, og vi håber, at de gode erfaringer fra de første projekter vil føre til en sneboldeffekt, hvor der både vil blive taget fat i flere aspekter af virksomhedernes transporter (f.eks. persontransport) og hvor stadig flere medlemmer af Green Network vil arbejde med transport. Resultaterne af projekterne formidles derfor til virksomhederne via Green Networks nyhedsbrev og hjemmeside men også via de kommunale tilsynsførende, der har den løbende kontakt til virksomhederne. Virksomhederne skal kun indgive en miljøredegørelse til bedømmelse hvert andet år, så det er endnu for tidligt at evaluere på den samlede effekt af Green Networks indsats på transportområdet, men ved sidste redegørelsesrunde ( ) blev der indgivet 31 miljøredegørelser udformet efter Green Networks manual. Af disse havde 25 virksomheder forholdt sig til transport, mens 6 redegørelser ikke omtalte denne miljøparameter. Ud af de 25 havde 9 kun kort beskrevet virksomhedens transporter, andre 9 havde gennemført en kortlægning af udvalgte transporter, medens de sidste 7 virksomheder på basis af en kortlægning tillige har beskrevet større eller mindre tiltag på transportområdet. Har ikke omtalt transport 19% Gennemført kortlægning 29% Kort beskrivelse af transport 29% Kortlægn., mål og tiltag 23% Figur 2 Dokumentation for indsats på transportområdet (målt ved gennemgang af indsendte redegørelser pr ) Det er klart, at dette resultat kan forbedres, både med hensyn til antallet af redegørelser, der medtager transport, og med hensyn til det reelle indhold. I sidste del af projektet bliver der
8 derfor lagt særlig vægt på at formidle resultater og specielt at uddanne kommunernes miljømedarbejdere, så de er i stand til at udfylde den rolle som igangsættere, som de er tiltænkt. Perspektiver Transportsektoren tegner sig for ca. en tredjedel af det samlede danske energiforbrug og ca. en fjerdedel af CO 2 -udledningerne. Og i modsætning til industrien og husholdningerne går det den gale vej på transportområdet. Med krav til motorer og brændstoffer er det lykkedes at gøre (nye) bilers udstødning renere, men transportomfanget er stigende og det samme er sektorens energiforbrug og CO 2 -udledninger. En pæn del af transporten er knyttet til virksomheder, f.eks. godstransport og de ansattes transport mellem bolig og arbejde, der er ca. en fjerdedel af den samlede persontransport. Mange virksomheder er villige til at gå videre end miljølovgivningens krav i deres miljøarbejde. Erfaringerne fra bl.a. Green Network viser også, at virksomhederne kan udføre højt kvalificeret miljøarbejde på egen hånd og opnå både miljømæssige og økonomiske gevinster af indsatsen. Miljømyndighederne kan bidrage til dette arbejde, i første omgang som igangsætter, senere som inspirator og med input til prioriteringsprocessen ved opstilling af nye handlingsplaner. Som projektet også har vist er det altså muligt at få sat transportens afledte miljøkonsekvenser på dagsordenen og i et offentligt-privat samarbejde at få virksomhederne til at gøre en indsats for at nedbringe transportsektorens miljøbelastninger.
DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereSådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet
Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereHåndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd
Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøstyring og transport erfaringer og redskaber
Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har
Læs mereGrønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse
Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels
Læs meretranseco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.
transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier
Læs mereDesign og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.
Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereKriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.
Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne
Læs mereMiljøberetning for året 2011
Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereEnergibesparelse i godstransportens kæder
Hvordan skal den bæredygtige trasosektor fungere? Energibesparelse i godstransportens kæder Susanne Krawack www.concito.dk Projektets baggrund Godstransport udgør ca. 40% af transportsektorens energiforbrug
Læs mereMiljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning
v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMiljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår
Miljøredegørelse Udfyld virksomhedsnavn Udfyld beretningsår 1 Forord Miljøledelse er vigtig for at sikre din virksomheds evne til at møde kundernes krav. Miljøledelse kan bruges i konkurrencen om kunderne
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereHvad får jeg? Personlig rådgivning Lavere brændstofudgifter Større fortjeneste Reduceret miljøpåvirkning Øgede medarbejderkompetencer
Penge godt givet ud En lastvogn, der kører 140.000 km om året, kan spare mere end 15.000 kr. på brændstof med Fuel Advice. Med et månedligt gebyr på 150 kr. pr. lastvogn er det tydeligt, at pengene er
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereHVAD ER GREEN NETWORK?
1 GREEN NETWORK 2 1 HVAD ER GREEN NETWORK? Et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder Samarbejdet handler om bæredygtighed Samarbejdet er frivilligt og gensidigt forpligtende Kodeordet
Læs mereØkonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler
Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereAdresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.
Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre
Læs mereCEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde?
CEN/TC 320 Ny europæisk standard for opgørelse af emissioner. Hvad kommer den til at indeholde? CSR i Transport Miljøindsats og dokumentation 18. november 2010 Magnus Swahn, NTM Lars Dagnæs, Transportens
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at
Læs mereGrønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen
Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...
Læs mereKommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).
Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag
Læs mereGrønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %
Furesø Kommune Grønt Regnskab 2017 Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 % 2 3 KLIMA OG ØKOLOGI Furesø Kommune
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereartikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL
SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.
Læs mereGrønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Læs mereEnergiledelse i hverdagen
Energiledelse i hverdagen Hvad skal vi gøre i dagligdagen for at have fokus på energiarbejdet? Løbende sammenligning af det faktiske forbrug med det forventede Kender nu forbruget gennem kortlægning og
Læs merePladsoptimering i transportmidler
Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mere22,5 x 9,00 139, x 6x 22,5 x 11,75 141,6 271,2 22,5 x 9,00 22,5 x 11,75 I alt 280,8 517,2 Vægtbesparelse - 236,4
` Alufælge Ved brug af aluminiumsfælge reduceres ikke alene egenvægten, men også køretøjets totale roterende masse. Dette resulterer endvidere i en forhøjelse af lasteevnen, da der frigives vægt fra køretøjets
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereBiogas som drivmiddel i den tunge transport
Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD
Læs mereInspirationsmøde om transport
Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads
Læs mereMiljøredegørelse. Scandi Logistics A/S
Miljøredegørelse Scandi Logistics A/S Scandi Logistics A/S Venusvej 7 Dk-6000 Kolding www.scandilogistics.dk Indhold 1 Indledende oplysninger... 2 2 Ledelsens beretning...3 3 Beskrivelse af virksomheden...
Læs mereDECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling
DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold
Læs mereDynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse
Dynafleet giver virksomheden gennemskuelighed og overblik i topklasse Let overblik Kortvisninger, hvor du hurtigt kan se køretøjer og destinationer, samt detaljerede rapporter, som effektivt hjælper dig
Læs mereROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen
Læs mereFirehjulstrækkernes CO2 emissioner
Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereBESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU
BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereNotat. Indledning. Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet
Notat Dok. ansvarlig: AJE Sekretær: Sagsnr: s2014-348 Doknr: d2015-3245-1.0 09-03-2015 Bilag 7_Slutrapport_Energispareaftalen på transportområdet Indledning Under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler
Læs mereMiljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder
Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereMiljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject
Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige
Læs mereEUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET
EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereGRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK
Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereDansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter
Dansk og internationalt arbejde med metoder, standarder og værktøjer til opgørelse af emissioner fra (gods)transporter Lars Dagnæs, Transportens Innovationsnetværk Disposition Hvad er udfordringerne forbundet
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1656 Offentligt Statusnotat for konkrete CO 2- initiativer under grøn transportvision DK 16. marts 2011 3 Statusnotat Transportaftalen af
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereNovember 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere
November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereTrafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø
Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia Jakob Villien, Projektleder - Miljø jsv@moviatrafik.dk 1 Dagsorden Miljø og Trafikplan 2013 Arbejdet med miljø i Movia Teknologier/virkemidler
Læs mere