Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.
|
|
- Stig Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges geologi og de vig tigste i det foregaaende anvendte fagord, er de følgende linjer bestemte. Der benyttes tildels en fremstilling, jeg før har an vendt i et lidet almenfatteligt skrift: Fjeld- og jordarter i de Skandinaviske lande og Finland. Kr " Ql-unclfjelc^et og Zl-amt. Vi vil begynde med de stræk ninger, som paa kartet er betegnede rødt, nemlig granit, og med graat, grundfjeld. Den, som har seet paa et stykke granit, ved, at denne berg arts vigtigste bestanddele er feldspat og kvarts. Dertil kommer som tredie mineral glimmer eller, som det i daglig tale Ka1668, Kraak6Bslv. Glimmeren i granit kan være ak to slags, dels mørk, bioiii, dels lys, muskovit. Syenit er en bergart, som ligner granit; men den indeholder ikke kvarts og glimmeren er i almindelighed erstattet af horn blende, 6t mineral, som i regelen har en mørk grøn farve. Gneis 83,MM6U83Ltt68 ak de samme bestanddele som granit, altsaa kvarts, feldspat og glimmer; men glimmerbladene ligger ikke spredt uden orden, som de gjør i graniten. De er derimod parallelt anordnede, saa bergarten let lader sig kløve op i den ret ning, hvori glimmerbladene ligger. Gneisen er dertil lagbygget; det vil sige, et fjeldparti at gneis viser sig sammensat af plader,
2 ÅLMEN#ATTÉLI& #OBKLABItfG. 191 der har en vekslende d68ka361i1i66. Nogle plager kan 83,9,16668 paa fjeldets yderside tegne sig lyst rødlige, medens andre er mørkt graa. Granit viser ingen saadan lagning. Den del af jordskorpen, som er den ældste og derfor kaldes grundfjeldet, bestaar fornemmelig af gneis. Hvorledes grund fjeldet er dannet er endnu ikke eftervist. Nogle mener, at det er jordens første, Btsr^u6^6 skorpe, andre, at det 61- afsat paa bunden af et hedt urhav; adskillige antall, at grundfjeldet er dannet ved forandring af andre bergarter, saaledes at f. eks. en stor del gneis er fremgaaet af feldspatførende sandsten. Graniten er paa en eller anden maade i glødende og smeltet tilstand kommen frem fra jordens indre. Foruden tydelig granit og tydelig gneis er der en mellemform, som man ofte kan staa tvivlsom ligeover for. Man benævner den gneis-granit. Den ligner gneis deri, at den har glimmerbladene parallelt anordnede, og ligner granit deri, at den ikke er lafd^fa6t. Lagbygningen i grundfjeldet udhæves meget almindelig der ved, at der mellem gneispladerne ligger plader af andre berg arter. De visstifbt6 at disse er kvartsit, som d6btaar at kvarts, horn- UendesJcifer, som bestaar af hornblende, og glimmersmfer, i hvilken der foruden glimmer i regelen ogsaa forekommer kvarts. Horn blendeskiferen er tykskifrig; glimmerskiferen er tyndskifrig og forresten let. Indeholder glimmerskiferen lidt feldspat, faar man en mellemting mellem den og gneis. Det er en ren undtagelse, at grundfjeldets lag ligger fladt eller, som man ogsaa udtrykker det, svævende; i almindelighed staar de skraat eller endog lodret. Geologerne siger om en skraatstillet lagplade, at den falder til den kant, hvortil den helder ned. Naar det t. eks. heder, at lagningen paa et eller andet sted falder mod nordøst, saa menes dermed, at lagpladerne Btaar paa skråa og helder til UNVut6 kant. H6i<luiuF6UB eller faldets størrelse angives ved den vinkel, som lagpladen danner med horizontalplanet. Man taler ogsaa om et lags strøg eller strygningsretning; det er lagfladens skjæringslinje med horizontal planet. I forbigaaende kan bemerkes, at geologerne ofte kalder et lags tykkelse for dets mægtighed.
3 192 HANS EETJSCH. Gabbro og nærstaaende bergarter. Vi ssaar nu over til de med mørkebrunt paa kartet aussivul bergarter, gabbro, Hiorit, am2dolit, serpentin. Gabbro d6btaar at lmbpat og diallag. Biallag er et mine ral, som staar nær hornblende. Dic^ii d6btaar at lmbpat og dorudi6li<i6. Baade gabbroens og dioritens feldspat (skjæv feldspat) er noget forskjellig fra den feldspat, som er herskende i granit (ret feldspat). Gabbro og diorit er merke bergarter; stenhuggerne kalder dem derfor ofte for sort granit" for at 3.68ki1i6 dem fra den egentlige granit, som er lys, mest graa eller rødlig. Amfibolit har faaet navn efter amfibol, som er en anden d6ublvu6ib6 for tiorudikuho ; den bestaar al dette mineral, men adskiller sig fra hornblendeskifer derved, at den ingen skif rifli6h har. Serpentin er en grøn, mest temmelig mørk bergart, i hvilken man ikke ser nogen kornighed; den er temmelig blød. Geolo gerne har fundet, at den i regelen er dannet ved, at en bergart, som kaldes olivinsten og bestaar at haarde mineralkorn, er bleven forvandlet. Gabbro og diorit ansees for at være eruptive eller i glødende tilstand frembrudte bergarter som granit. Angaaende amfibolit og olivinsten, der begge optræder i langt mindre masser, er man mere tvivlsom, hvad oprindelse angaar. l<amdl->bl<6 og siluriske lag. Disse er paa kartet betegnede med to grønne farver. Efter grundfjeldets dannelse var den skandinaviske halvø AMUSN en lang tid for største delen eller kanske fuldstændig bedækket al hav. I dette hav afleiredes ler, sand, rullesten, kalk. Af ler er bleven lerskifer, al sand sandsten, al sammenkittede rullestene konglomerat, af kalk kalksten. Paa flere strækninger, f. eks. omkring Kristiania, finder man nu levninger al dyr, som levede i hint fortidens hav, saaledes af krebsdyr, koraller og bløddyrskaller; høiere dyr er ikke luu<iu6 hos os. Overalt paa jorden, hvor man har fundet lag med forsteninger af de dyr, som er eiendommelige for FilurpsrioHsU) viser disse lag sig at
4 ALMENFATTELIG FORKLARING. 193 være ældre end alle andre lag med forsteninger og at hvile umiddelbart paa grundfjeldet, i hvilket ingen forsteninger er fundne. Silurperioden er derfor den første af de perioder, hvori jordens historie efter grundfjeldets dannelsestid deles. Dyreverdenen var ikke den samme hele tiden i silurhavet; den forandrede sig. Derfor KMtzr man andre torbt6uin^6r ide ældre lag end ide yngre. Almindeligvis udskiller man den første del at silurtiden som en egen periode, den kambriske. I det nordlige Norge har man ikke med sikkerhed fundet forsteninger. I svensk Lapmarken er derimod eftervist kam briske forsteninger flere steder langt nord. Naar store strækninger at laget tj6i<l i Nordland og Finmarken alligevel er betegnede som kambriske og siluriske, støtter dette sig paa deres lighed med sikkert bestemte lag i andre egne. Forsteninger vil nok o^baa hos os blive fremfundne. Grunden til, at det er saa van skeligt at komme paa spor efter dem, er den store forandring som de bergarter, hvori de maa seges, i regelen har været underkastede. Herved er forsteningerne enten ganske udslettede eller i ethvert tilfælde gjort ukjendelige. Lagene er lagte i folder (disses længdeudstrækning gaar i hovedsagen parallelt med kysten) og under foldningen er berg arternes beskaffenhed bleven omdannet. Hvad der engang var ler, er bleven ikke alene til lerskifer, men til lerglimmersmfer, som er en lueiiemtinf melleln lerßkiter og glimmerskifer, eller kanske til gneisagtige skifere, saadanne som man i Altenfjorden og flere andre steder gjør tagheller at. Den at sand fremgaaede sand sten er bleveu MutdaarH hvartsit o. 8. v. I den kambrisk-silu riske tid har der kommet frem fra jordens indre Frauit og gab bro samt andre bergarter, beslægtede dermed. Disse frembrudte bergarter er ogsaa blevne forandrede og har nu et udseende, saa de efter det ydre bliver at bestemme som gneis, hornblende skifer og lignende. Ved disse forandringer kan kambrisk-silu riske bergarter ofte have antaget et udseende, der ligner grund fjeldets. Dette forøger vanskeligheden ved Hen geologiske ud redning af fjeldbygningen. Det foreliggende kart og de geolo giske arbeider over det nordlige Norge overhovedet maa ikke
5 194 HANS EEUSCH. bedømmes anderledes end som bidrag til tydningen af forhold, som vi66uß^ab6u her og i andre lande arbeider med, men som den endnu kun har liden rede paa. Raipas- og gaisa-systemerne, Naar man paa reisen langs kysten fra Nordkap af østover har passeret Laksefjorden, finder man, at det lave fjeldland, som udbreder sig her i den fjerneste del af Norge, for en væsentlig del bestaar af en ikke meget for andret sandsten, der for det meste ligger i smukke og tydelige lag. Denne bergart og andre, som bergmester dr. Dahll har Bam menført dermed, er paa kartet betegnede med gule farver og at ham b6unviit gaisa-systemet. Nogle mindre strøg er paa kartet aflagte violet. Besøger man dem, vil man 2u66 Bau6Bt6U og lerskifer at forskjellig slags og deri indleirede partier at dolomit. Denne dolomit er det karakteristiske for disse afleiringer, som Dahll har benævnt raipas-systemet (Raipas er et lappisk fjeldnavn, Gaisa er ogsaa lappisk og betyder tind). Kalksten er kemisk seet kalciumkar douat; Hoioiuit er kaieiuulkarbauat og magnesiumkarbonat i ke misk forening. Dolomitklipperne i raipas-systemet udmerker sig allerede paa afstand derved, at de udenpaa forvitrer med gule og brune farver. Ovenfor hørte vi, at den første geologiske periode efter grundfjeldets dannelsestid var silurperioden; efter den følger i den geologiske tidsrække devonperioden, saa kulperioden, der næst dyasperioden, hvormed jordens oldtid eller gamlelivets tids alder" afsluttes. Saa følger NiH66iliv6tB tidsalder med de tre perioder: trias, jura og kridt. Efter kridt kom nylivets tids alder eller tertiær. Saa har man istiden og endelig uuti66u. Paa fjeldmarkerne i syd for Altenfjorden fandt Dahll bety delige lag at graflt eller blyant, der som bekjendt er kulstof, in6i6ir666 i FaiBa-BVBt6M6tB bergarter. I denne Fra2t var han tilbøielig til at se forandrede stenkullag fra kulp6rioh6u, og væsent lig i overensstemmelse hermed bragtes han til at henføre raipas og gaisa-systemerne til devon-, kul-, dyas- og triasperioderne. Forsteninger, der kunde være afgjørende for denne opfatning, savnes.
6 ALMENFATTELIG FORKLARING. 195 Jura. Fast grund at bygge vore slutninger om den geolo giske alder paa faar vi, naar vi kommer til den af Dahll først paaviste flek af jura, der er betegnet med en blaa pist pag, And øen. Her har vi baade dyre- og plantelevninger at holde os til. Interessantest for de fleste er vel kullagene og planteaftrykkene, som findes, naar bergarterne spaltes. De viser, at der i disse nu saa øde egne engang har været en planteverden nærmest lignende den, som nu udmerker jordens varmere lande. Istiden og tider» efter istiden. De glaciale og postglaciale afleiringer har kun der, hvor de optræder i store, tykke masser, altsaa især langs elveløbene, paa kartet faaet sin særegne farve.
FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereforekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.
En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar
Læs mereEn dag ved Åreskutan.
22 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. En dag ved Åreskutan. Af Dr. Hans Keusch. JTjLareskirfcan ligger i Jemtland i østsydøstlig retning for Trondhjem. eldet rager kegleformigt op over det omgi vende lavere
Læs mereKogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch.
Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Pettersens arbeider over Vestfjordens omgivelser. Lo fotens mægtige ørække bestaar, som af kartet sees, væsentlig a f
Læs mereHøifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af
Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af de i slutningen af denne afhandling med delte karter,
Læs mereH. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch.
H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. 15 Mellem Bygdin og Af dr. Hans Reusch. Bang. Indledning. Ved de bekjendte turisthoteller paa Fagernes i Yalders (se nederst paa omstaaende kartskisse) deler dalen sig
Læs mereKristiania. Med An English Suramary of the Contents". I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894.
i Med An English Suramary of the Contents". ~*S~ Kristiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. 1894. mma^mm^^mmmmmmkmmm^mamm^mmmmmmmmmmm\ E»rJ» 73 øre. BORGES STATSBANER HOV DSJYP T NORDLANDSBANEN Parsel
Læs mereNogle optegnelser fra Andøen Af
lillvg Nogle optegnelser fra Andøen Af Hans Reusch. 1. Xulfoltst Fra kulfeltet ved Kamsaa paa Andøen. I forgrunden har man et tislt.nhiq opført over 6i2,m2,ut.dorst. Bagenfor u^dlslisr sig Ramsaamyren,
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereJSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH.
NORDLANDSB Parsel Sunnan - s JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) 7 PLANCHER AF HANS REUSCH «o e~ KRISTIAMA I KOMMISSION HOS
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereNagle bemerkninger om Tromsø amts geologi.
Nagle bemerkninger om Tromsø amts geologi. (Efter Karl Pettersens arbeider.) Af Hans Reusch, Tromse amt begynder i nord paa nordsiden af Kvænangen - fjord og strækker sig saa langt, at den nordøstlige
Læs mereSkjærgaarden ved Bergen.
Skjærgaarden ved Bergen. HaNB li,6nbon. De i det følgende meddelte iagttagelser inden de to kart blade Herlø" og Sartor" er gjorte for en del aar siden. Afskrifter ak mine udførlige optegnelser er sendt
Læs mereStrandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.)
Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) 1. Den skandinaviske halvøs fjeldmasse skraaner som bekjendt forholdsvis raskt af mod vest. Vi skal -ved denne leilighed
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereTERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL KRISTIANIA 1913 HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO UTGIT AV
TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL AV HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO. 12. - UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. l KRISTIANIA 1913 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI AlS. Terrængets
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereSuldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania.
Suldal sfj eldene Af H Kaldhol. Med English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1903. Suldalsfjeldene.
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereN2ld 0 F. for 18 91. Udgivet as. dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents". -SSSSSS" l<sibtianl2.
Joips geologiske undersegelses N2ld 0 F for 18 91. Udgivet as dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents". -SSSSSS" l
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereDe bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder.
De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. AI KAJ HANSEN. Større Kaolinforekomster paa Bornholm, der har været Genstand for Udnyttelse, findes kun to Steder nemlig ved Grødby Aas Munding og
Læs mereSkuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end
78 NORGES GEOLOGISKE UNBERSØGELSE. Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end IBti6sN". Ai Hans Reusch. wmkring den indre del afvarangerfjorden i Finmarken er H'6IH6H6
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereFra det indre af Finmarken
Fra det indre af Finmarken Af Hans Reusch Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. II Christiania I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri 1902 Fra det indre af Finmarken.
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAnmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger",
Anmeldelser og Kritiker. Svar paa Prof. Rørdams Bemærkninger", Af K. A. GRONWALL. SI tacuisses, I Meddel. Dansk geol. Forening Nr. 14, Side 149-156, gør Prof. Kr. RØRDAM Indsigelse mod en Bemærkning, som
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereBemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.
42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereXulforekomsten paa Andaen.
Xulforekomsten paa Andaen. Af dr. Tellef Dal,». Ved den lille elv, som falder ud ved gaarden Eamsaa, nord astligst paa Andøen i Dverberg prestegjæld, blev sandsten med kullag første gang observeret. Siden
Læs mereVSl^artsanss ved Sand i Ryfylke.
S. A. HOUGLAKD. NNNtt^ll^tt^lfttN VED SANS I RYFYLKE. 33 VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. Af S. A. Hougland. Under et sommerophold i Byfylke i 1882 lagde jeg merke til nozle gange al mørk, finkornet sten,
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereArtikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:
BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereI et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:
I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereNogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.
Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs merePrædiken til Pinse, 1941
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereLitorina, geologisk forening for Køge og omegn
Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge
Læs mereRøntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.
Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge
Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereKristendom og Krig: Kaj Munks Svar
Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereHøifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse.
60 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. Af K. O. Bjørlykke. Den yngste formation i det centrale Norge, der af Kjerulf blev benævnt høifjeldskvartsit og skifer eller
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereDa jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme
Om K vartærgeologarries Stilling til Begrebet Biolog'isk Variation Af C. WESENBERG LuND. Da jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme til Stede paa Mødet d. 15/ 11 06 og deltage i Diskussionen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merede geognostiske Forhold i Danmark Oversigt F. Johnstrup. Kjøbenhavn. T ykt Med ft geognostisk Kort. Særtryk af Danmarks Statistik,
Oversigt over de geognostiske Forhold i Danmark af F. Johnstrup. Med ft geognostisk Kort. Særtryk af Danmarks Statistik, udg. af V. F'alba-Hans en og W. Scharling. I Bd. T ykt Kjøbenhavn. hos J. Jørgensen
Læs merePrædiken til 3. S. i Fasten
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902
Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem
Læs mereOm Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.
Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the
Læs merePrædiken til Skærtorsdag
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mere'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-
O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereet nordlige Norges geologi
Norges geologiske undersegelse X.H-. et nordlige Norges geologi Med bidrag af Dr. Tellef Dahll og O. A. Corneliussen Bergmester Direktør vedvigsnæs kobbergrube udgivet af Dr. Hans Reusch Bestyrer af Norges
Læs mere1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.
1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April
Læs mereN ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.
N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereAndejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereMere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDrift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING
Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens
Læs mereNy Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere