Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

2 Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner Hvordan skabes der mere tid til at mødes og diskutere sammen og på tværs? Hvordan kan DSR bidrage? De taler så teoretisk til os Kan der skabes debat, som falder naturligt i en travl hverdag? Fra forsknings- og udviklingsprojektet: Sygepleje i forandring- arbejdsliv, faglighed og fagforening RUC og DSR Frederiksborg Amt,

3 hverdags solidaritet i Vi tager vagter for hinanden Vi hjælper hinanden i opgaverne Vi dækker over hinanden Vi synes at alle patienter skal hjælpes Men vi ved ikke hvad DSR lige arbejder med og har ikke løbende kontakt med TR men vi vil gerne mødes og snakke fag- hvis der bliver tid

4 Hvordan er det gået med det faglige fællesskab? Hvor mange holder faglige møder i arbejdstiden og tager et emne op? Hvor mange sætter sig ned og giver hinanden mundtlig rapport om en vagt så man kan nå at tale fagligt og vende noget her? Hvem deltager kontinuerligt i reflekterende teams eller sygeplejefaglig supervision? Hvordan får man igennem diskussion ændret på arbejdsorganiseringen så det passer med ændringer i procedure krav m.m.? Hvor meget debriefing er der efter vanskelige forløb?

5 2015 en god dag det er når der er tid til at have sygeplejen på dagsordenen, når det ikke bare handler om at vi er en produktionsvirksomhed, hvor det handler om at få patienterne hurtigt igennem- og der er flere patienter end der egentlig er plads til. Så at give rum også til det faglige, det tror jeg faktisk har rigtig meget indflydelse på sygeplejerskers arbejdsmiljø ( sygeplejefaglig leder, 2015)

6 Krydspres på arbejdsglæden 2017 Sikker kernefaglighed De rette kompetencer Rammer for faglighed Arbejdsglæde Og mening At kunne skabe kvalitet i samfundsopgaven At leve op til gruppens forventninger At kunne støtte hinanden Daglig anerkendelse

7 AMØ indsatser problemerne Manglende kommunikation om hvordan man adresserer arbejdsbelastninger Oplevelser af at blive uretfærdigt belastet, og kampe imellem kolleger om det Den enkeltes indsats og kvalitetsbidrag bemærkes ikke og anerkendes ikke, og mistillid imellem kollegerne Angst for ikke at slå til, og tvivl om kvaliteten er god nok Lille tid og rum til at tale om arbejdet og faglighed

8 Ex: en psykiatrisk arbejdsplads Kerneopgaverne er under konstant forandring, og det skaber faglig usikkerhed i personalet, som savner at opleve mestring i arbejdet. Det påkalder sig bedre måder at organisere arbejdet på. Samtidig er der store personale udskiftninger hvilket belaster hele gruppen og vanskeliggør udvikling af fælles forståelser og værdier omkring kerneopgaven og samarbejdet herom. Men i det hele taget savnes et stærkere fælles sprog og værdier om arbejdet.

9 Et fagligt fællesskab træder frem At medarbejdere og ledelse bliver bevidste om og deltager i at identificere kernefagligheden og det sunde arbejdsliv, og det der udfordrer de to fænomener i praksis, samt får redskaber i relation til: sundhedsfremme praksis i hverdagen, at skabe styrket faglig identitet og synlighed, samt til at udvikle sprog og værdier i arbejdet. På første temadag havde medarbejderne fået beskrevet en dynamisk og engageret arbejdsplads.men også at der skete forandringer i opgaverne og i medarbejder kompetencer i den samlede gruppe, som gjorde sikkerhed til et større problem, samt gjorde det uklart hvilken faglighed der var brug for. Usikkerhed om kerneopgaver og og om hvilken faglig autonomi den enkelte har var dermed en del af den fælles fortælling fra første seminar.

10 De etiske spørgsmål trængte sig på i enkelte stærke narrativer om arbejdet. De dilemmaer medarbejderne ridsede op drejede sig om at negativt ladede udtryk blev anvendt i daglig tale om patienter, fordi sproget i psykiatrien udgår fra de professionelles definitionsmagt. Patienterne blev således ofte objektiveret i sproget og handlings ansvaret som personalet bærer fylder for meget i hverdagen.medarbejderne blev igennem fælles problematisering opmærksomme på at dette sprog blev degraderende for dem selv- blev en måde at tale deres eget arbejde ned på.

11 De fælles konklusioner Der skal være en balance mellem begejstring og belastning- det er muligt at opretholde en glæde ved det svære i arbejdet, når medarbejderne får tiden og opbakning til at gøre det bedste de kan Anerkendelse er noget der skal gives og italesættes bevidst- så der skal satses på det inter kollegiale sprog og relationer- og på relationer medarbejder-ledelse Det skal være muligt at fastholde engagement igennem at arbejdet, fagligheden og opgaverne tales op- så sproget om arbejdet bliver vigtigt, og mulighed for refleksion over og i arbejdet er vigtig Det er muligt at opretholde kvalitet i arbejdet med engagement, og det kræver plads til læring og refleksion på arbejde Det stimulerer arbejdsglæden når medarbejderne har en vis autonomi og der er tilid til at de finder den bedst mulige løsning i deres faglige arbejde for patienterne

12 En anden arbejdsplads med fagkampe og personkampe : At tale ind i fællesskabet og blive hørt Det fede ved processen her var, at vi også fik lov til at opleve, at vi jo selv har ideerne og løsningerne. Så hvad er problemet lige præcis? Og hvad gør vi ved det? Jeg tror også noget handler om bare at vide, at der er ting, der ikke kan ændres, og andet der kan, siger xx

13 Arbejdet er en arena for kollektiv handling og meningsdannelse jeg synes faktisk, vi er i stand til ikke at tænke i to grupper nu. Vi tænker i kollegaer, og vi blev rystet godt sammen, selv om vi også oplever situationen forskelligt. Folk tog chancen og sagde noget. Men jeg oplever faktisk, at vores syn på tingene godt kan forenes

14 Gav ideer til og afprøvede fællesskab og handlerummetlavede forskningsværksteder- hvor man arbejdede med hvad er udfordringerne og hvad vil man gerne blive bedre til, og hvilke belastninger opleves Lavede fælles rum for faglig refleksion hvor man arbejdede med at forstå forskellighed og adresserede etiske dilemmaer Skabte dialoger imellem fagpersonale og ledelse om strategier for bedre kvalitet i og af arbejdet Arbejdede med at artikulere individuelle narrativer og bringe dem ind i kollektive narrativer. Den enkelte kunne fremkomme med egne kritikker af og ønsker til faglighed og organisering af arbejdet og opleve dem fortolket af kollegerne

15 Sygeplejersken alene- eller i et rum af muligheder? Samfundsmæssige: politik, styring, økonomi, dominerende ideer i tiden, magtfulde værdier Sundhedsinstitutionen/ arbejdsplads en Faggruppen, det kollegiale fællesskab

16 Arbejdsliv er hverdagsliv- sammen med betydningsfulde andre

17 Arbejdets betydning ligger også i at vi dannes som mennesker i et fællesskab og sammen skaber samfundsgoder for andre Arbejde er slid og slæb, som gør at vi kan opretholde livet og reproducere livet Og arbejde er produktivt- vi skaber nye ting vi kan bruge og som giver os og bevidsthed om at vi er nogen Men det er handlinger for det fælles- i de fælles rum, i offentligheden som gør at vi oplever os forbundne med verden og ikke bare som ensomme ubetydelige væsener - som gør at vi oplever os anerkendt i samfundet (Hannah Arendt: The human condition, 1958

18 Det sunde arbejdsliv kræver handlerum Overordnede rammer Arbejdets opgaver og kvalitet Arbejdets strukturer arbejdsteknologier Handling for sundhed fællesskabet Psyko-sociale faktorer prof.betina Dybbroe, Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC

19 Kriterier for et sundt psykisk arbejdsmiljø Faglig meningsfuldhed Anerkendelse Fællesskab Handlingsrum for egen og andres sundhed

20 Læringsrum som en del af faglig fællesskabs praksis? Man har en række patienter/ sager på konference med henblik på handlings beslutning Man drøfter en særlig patientsag fordi den er gået galt Man korrigerer og retter Eller. der inddrages en læringsvinkel i hverdagens rum Der debriefes systematisk der er kontinuerlig supervisionspraksis Nye procedurer gøres altid til genstand for fælles faglig fortolkning

21 Men hvad er så vejen til mere fællesskab?