Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
|
|
- Karl Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1
2 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres de rådgivningsrelaterede ydelser, som varetages af ansatte og frivillige i og uden for rådgivningerne samt de nye brugere, der modtager ydelserne. De rådgivningsrelaterede ydelser registreres i aktivitetsskemaet, og nye brugere registreres i brugerprofilsskemaet. Aktivitetsskemaet giver et overblik over antallet af kontakter, hvor brugeren modtager en rådgivningsydelse. Disse kontakter inkluderer både nye henvendelser og genhenvendelser. I brugerprofilsskemaet registreres nye brugere, der modtager en rådgivningsydelse, og denne registrering giver et indblik i brugernes profil. Resultaterne af brugernes profil præsenteres først i rapporten, hvorefter en opgørelse af aktiviteterne i og uden for rådgivningerne vil fremgå. Sammenfatning I 217 havde Kræftens Bekæmpelses rådgivninger personlige, telefoniske og skriftlige kontakter med rådgivningsrelateret indhold, hvilket er en stigning på 7% i forhold til 216. Andelen af kontakter, der varetages af frivillige, er steget fra 4 i 216 til 45% i 217. Kræftlinjen besvarede henvendelser, og der var således i 217 samlet set kontakter i Patientstøtteafdelingens rådgivnings- og støttetilbud. Denne rapport vil fokusere på registreringerne i rådgivningerne. For registreringerne på Kræftlinjen henvises til den separate årsrapport for Kræftlinjen 217. Når nye brugere henvender sig i en rådgivning registreres en brugerprofil. I 217 besøgte 8.85 nye brugere kræftrådgivningerne i Kræftens Bekæmpelse, hvilket er et fald på 9% i forhold til 216. Opgørelsen af disse brugerprofiler viser, at langt størstedelen af kontakten med nye brugere i rådgivningerne foregår som en personlig kontakt (8), og at lidt over halvdelen af de nye brugere er kræftpatienter (54%). Andelen af nye mandlige brugere i 217 var 3, hvilket cirka svarer til andelen af mandlige brugere i 216 (3). 2
3 Nye brugeres profil De nye brugeres profil udarbejdes på baggrund af brugerprofilsskemaet, som udfyldes af ansatte og frivillige i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. Nye brugere, der får en rådgivningsrelateret ydelse, registreres med en brugerprofil ved første kontakt 1. I 217 blev der registreret en brugerprofil for 8.85 nye brugere. Dette er et fald på 9% sammenlignet med antallet af nye brugere i 216. Figur 1 viser udviklingen af antal nye brugere af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger fra 28 til 217. Overordnet set er antallet af nye brugere steget fra 6.43 i 212 til 8.85 i 217. Figur 1: Udviklingen af antal nye brugere af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger Når nye brugere kontakter kræftrådgivningerne, er det oftest ved personlig henvendelse (8). Figur 2: Nye henvendelser fordelt på kontakttype Personlig kontakt 8 Telefonisk kontakt 15% Skriftlig kontakt (mail eller brev) % 1% 4% 5% 6% 7% 8% 9% (Alle nye henvendelser: n=8.85, Personlig kontakt: n=7.318, Telefonisk kontakt: n=1.356, Skriftlig kontakt: n=131) 1 En ny bruger defineres ved, at brugeren ikke har fået en rådgivningsrelateret ydelse i rådgivningen inden for de sidste 3 måneder. 3
4 Af figur 3 fremgår det, at andelen af nye brugere, der henvender sig personligt, er steget med 22 procentpoint fra 28 til 217. Figur 3: Andelen af nye brugere, der henvender sig personligt i perioden fra % 85% 8% 75% 7% 65% 6% 55% 5% 8 8 8% 8% 74% 75% 75% 7 68% (217: n=8.85) Figur 4 viser, at 54% af rådgivningernes nye brugere i 217 er kræftpatienter, mens 4 er efterladte eller pårørende. Figur 4: Nye henvendelser i 217 fordelt på brugergruppe Kræftpatient 54% Pårørende 28% Efterladt 1 Fagpersoner 4% Andre % 1% 4% 5% 6% (Alle brugergrupper: n=8.85, Kræftpatient: n=4.75, Pårørende: n=2.472, Efterladt: n=1.178, Fagpersoner: n=329, Andre: n=76) Andelen af nye brugere, der er kræftpatienter, er steget siden registreringen startede i rådgivningerne i 28 (figur 5). I 28 var 4% af de nye brugere kræftpatienter, mens andelen i 217 var steget til 54%. Der er således sket en stigning på 14 procentpoint i løbet af 1 år. De seneste år har andelen af nye brugere, som er kræftpatienter ligget stabilt på lidt over 5%. Af figur 5 fremgår det også, at andelen af nye brugere, der er pårørende og efterladte, har varieret gennem de seneste par år. Fra 28 til 217 er der sket et overordnet fald på 6 procentpoint i andelen af brugere, der er pårørende eller efterladte. 4
5 Figur 5: Andelen af nye brugere, der er kræftpatienter og pårørende/efterladte i perioden 28 til 217 7% 65% 6% 55% 5% 45% 4% 35% 54% 54% % 47% 47% 48% 45% 46% 44% 44% % 4% Kræftpatienter Pårørende og efterladte (Alle brugergrupper: n=8.85, Kræftpatienter: n=4.75, Pårørende og efterladte: n=3.65) Figur 6 viser, at den største andel af nye kræftpatienter i rådgivningerne er mellem 5-59 år (28%), hvorefter aldersgruppen 6-69 år (25%) følger. Ser man på den danske befolkning generelt, er de fleste kræftpatienter 7 år eller derover. Af figur 6 kan man også se, at netop aldersgrupperne 7-79 år og 8 år el. derover er underrepræsenterede i rådgivningerne. Figur 6: Aldersfordelingen for hhv. nye kræftpatienter i rådgivningerne og i den danske befolkning 2,3 Under 18 år år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8 år el. derover % 7% 9% 14% 14% 18% 19% 25% 26% 28% % 5% 1% 15% 25% 35% Nye kræftpatienter i rådgivningerne Kræftpatienter i den danske befolkning (Kræftpatienter i den danske befolkning: n= , Nye kræftpatienter i rådgivningerne: n=4.476 ekskl. uoplyste svar om alder og brugergruppe) 2 Tallene for den danske befolkning er baseret på prævalensen for kræft i de forskellige aldersgrupper med udgangen af 215 (kilde: Nordcan). 3 Grundet foruddefinerede aldersgrupper fra Nordcan er aldersgruppen under 18 år for kræftpatienter i den danske befolkning egentlig -19 år, og aldersgruppen år er egentlig 2-29 år. 5
6 De brugere i rådgivningerne, der er pårørende og efterladte, fordeler sig aldersmæssigt jævnt. Sammenlignes aldersfordelingen for pårørende og efterladte med aldersfordelingen for kræftpatienterne i rådgivningerne, er der flere yngre brugere blandt de pårørende og efterladte. Figur 7: Aldersfordelingen for hhv. pårørende/efterladte og alle brugergrupper i rådgivningerne i 217 Under 18 år 7% år 17% 9% 3-39 år år 18% 19% 5-59 år 18% år 17% år 9% 1 8 år el. derover % 5% 1% 15% 25% Pårørende og efterladte Alle brugergrupper (Pårørende og efterladte: n=3.65 ekskl. uoplyste svar om alder og brugergruppe. Alle brugergrupper: n= ekskl. uoplyste svar om alder og brugergruppe) Aldersfordelingen for pårørende og efterladte i rådgivningerne minder om aldersfordelingen for alle brugergrupper, dog med en større andel af unge i aldersgrupperne >18 år, år og 3-39 år. Når man sammenligner med aldersfordelingen for alle brugergrupper i rådgivningerne, indikerer dette, at der relativt set er flere unge pårørende og efterladte i rådgivningerne sammenlignet med ældre pårørende og efterladte. Ser man samlet på alle brugerne i 217 minder aldersfordelingen om fordelingen i af de nye brugere i rådgivningerne er mænd, imens 44% af kræftpatienterne i den danske befolkning er mænd (figur 8). Mænd er dermed stadig underrepræsenteret i rådgivningerne. 6
7 Figur 8: Kønsfordelingen for hhv. nye brugere i rådgivningerne og kræftramte i den danske befolkning Mand 3 44% Kvinde 56% 69% % 1% 4% 5% 6% 7% 8% Nye brugere i rådgivningerne Kræftpatienter i den danske befolkning (Kræftpatienter i den danske befolkning: n= , Nye brugere i rådgivningerne: n=8.85 ekskl. uoplyste svar om køn) Figur 9 viser, at andelen af nye mandlige brugere i rådgivningerne har været stabil de senere år, efter en mindre stigning siden 28. Der er i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger iværksat en række tilbud særligt henvendt til mænd. Figur 9: Andelen af nye mandlige brugere i perioden 28 til % 35% 25% 27% 29% 27% 28% 29% 28% 29% % (Nye brugere i rådgivningen i 217: n=8.85 ekskl. uoplyste svar om køn, Mænd: n=264) Af figur 1 fremgår det, at 2 af de nye brugere er eller har været diagnosticeret med brystkræft, mens 16% er eller har været diagnosticeret med kræft i mave-tarmsystemet [1]. Denne fordeling svarer nogenlunde til fordelingen i 216 og svarer også nogenlunde til andelen af kræftpatienter med hhv. brystkræft og mave-tarmkræft i den danske befolkning (figur 1). Sammenlignes tallene for rådgivningerne med tallene for kræftpatienter i den danske befolkning, ses det, at en del diagnosegrupper er underrepræsenterede i rådgivningerne. Eksempelvis udgør andelen af patienter 4 Tallene for den danske befolkning bygger på prævalensen for kræft for mænd og kvinder i 215. Dvs. det er mænd og kvinder, der er eller har været diagnosticeret med en kræftsygdom i udgangen af 215 (kilde: Nordcan). [1] De pårørende/efterladte har angivet, hvilken diagnose deres pårørende har/havde. 7
8 med diagnosen blærehalskirtelkræft (prostatakræft) i den danske befolkning 1, hvorimod andelen af patienter med denne diagnose blot udgjorde 5% af de nye henvendelser i rådgivningerne i 217. Figur 1: Diagnosefordelingen for hhv. nye kræftpatienter i rådgivningerne og i den danske befolkning 6 Brystkræft Mave- og tarmsystem Luftveje Kræft i blod og lymfe Hoved- eller halskræft Underliv - Kvinder Kræft i hjerne og øvrige nervesystem Blærehalskirtelkræft Bugspytkirtelkræft Kræft i muskler, knogler og bindevæv Modermærkekræft Urinveje Underliv - Mænd Skjoldbruskkirtlen Ukendt Kræft der ikke kan indplaceres Alm. hudkræft 4% % 4% 4% 7% 7% 6% 6% 8% 5% 6% 5% 9% 8% % % 6% % 2 % 5% 1% 15% 25% Nye henvendelser i rådgivningerne 217 Kræftpatienter i den danske befolkning (Kræftpatienter i den danske befolkning: n= , Nye kræftpatienter i rådgivningerne: n=7.93 ekskl. uoplyste svar om diagnose) 8 Figur 11 viser, at nye brugere oftest henvender sig til Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, når de/deres pårørende er i behandling (4) eller i kontrolforløb/afsluttet behandling (25%). Disse tal svarer til niveauet for hhv. 215 og Tallene for den danske befolkning er baseret på prævalensen af kræft for mænd og kvinder fordelt på kræftformer i udgangen af 215 (kilde: Nordcan). 8
9 Figur 11: Brugernes sygdomsstatus i 217 I behandling Kontrolforløb/afsluttet behandling Kronisk syg med kræft Venter på behandling Terminal Udredning Kan ikke tilbydes yderligere behandling for kræft Symptomer på recidiv/udredning for recidiv Patient ønsker ikke behandling 5% 4% % 8% 1 25% 4 % 5% 1% 15% 25% 35% 4% 45% (N=7.76 ekskl. uoplyste svar om sygdomsstatus) Aktiviteter Rådgivningernes aktivitetsregistrering er en opgørelse over alle kontakter, hvor brugeren har modtaget en rådgivningsydelse. Det kan være personlige, skriftlige eller telefoniske kontakter. Da der er tale om det samlede antal kontakter, kan en person godt indgå i statistikken flere gange. Det er yderligere registreret, hvorvidt kontakten blev varetaget af en ansat eller en frivillig i rådgivningen. Det samlede antal kontakter registreret af rådgivningerne var i , hvilket inkluderer kontakter varetaget af både ansatte og frivillige, som er foregået i rådgivningerne (se de forskellige former for aktiviteter i figur 15) samt hjemme- og hospitalsbesøg. Af tabel 1 fremgår antallet og andelen af kontakter registreret i 217 fordelt på rådgivningsenheder. 9
10 Tabel 1: Antal og andel af kontakter i de forskellige rådgivninger i perioden (inklusiv hjemme- og hospitalsbesøg) Rådgivning 212 (%) 213 (%) 214 (%) 215 (%) 216 (%) 217 (%) 217 (antal) København 1 8% 9% Lyngby 1 1 9% 9% 8% 9% Hillerød 6% 5% 4% 4% 4% Roskilde 5% 5% 5% 6% 5% 6% Holbæk 4% 4% % 85 Næstved 5% 8% 8% 8% 9% 9% Bornholm 674 Odense 6% 6% Aabenraa 5% Esbjerg 7% 7% 5% 4% 1.77 Vejle 1% 7% % Århus 14% 15% Viborg 4% 5% Aalborg 4% 8% 9% 8% 1 8% 7.8 Herning 7% 7% 5% 7% 9% 1% I alt 1% 1% 1% 1% 1% 1% Det samlede antal kontakter er steget med 7% fra 216 til 217. Til sammenligning steg antallet af kontakter fra 215 til 216 med 6%. I 217 blev af alle kræftrådgivningernes kontakter inklusiv hjemme- og hospitalsbesøg varetaget af ansatte, mens blev varetaget af frivillige (figur 12). Figuren viser, at i perioden blev flere og flere kontakter varetaget af de frivillige, imens de ansatte varetog nogenlunde lige så mange kontakter i 217 som i 216. Figur 12: Udviklingen i antal kontakter varetaget af hhv. ansatte og frivillige i Ansatte Frivillige Samlet 1
11 I figur 13 ses udviklingen i andelen af kontakter i rådgivningerne (inklusiv hjemme- og hospitalsbesøg). I 212 varetog de frivillige 16% af kontakterne, mens de i 216 varetog 4 af kontakterne. Figur 13: Udviklingen i andelen af kontakter varetaget af ansatte og frivillige (inklusiv hjemme- og hospitalsbesøg i 215, 216 og 217) 9% 8% 7% 6% 5% 4% 1% % 84% 78% 7 66% 58% 55% 4 45% 34% 29% 2 16% Ansatte Frivillige (Samlet i 217: n=83.349, Ansatte: n=45.736, Frivillige: n=37.613) Både ansatte og frivillige varetager hovedsageligt aktiviteter, der foregår i rådgivningerne. Fordelingen af aktiviteter som hhv. de ansatte og de frivillige varetager er dog forskellig. De ansatte varetager den største andel af kontakter i rådgivningerne, mens de frivillige varetager langt den største andel af hjemme- og hospitalsbesøg (figur 14). Hjemme- og hospitalsbesøg blev først inkluderet i registreringen fra 215, hvilket betyder, at tallene fra er eksklusiv hjemme- og hospitalsbesøg. Dette kan være med til at forklare en del af stigningen i kontakter varetaget af frivillige i perioden
12 Figur 14: Antal kontakter varetaget af hhv. ansatte og frivillige i 217 Hjemme- og hospitalsbesøg I rådgivningerne % 1% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Ansatte Frivillige Ud af de kontakter, Kræftens Bekæmpelses rådgivninger har haft i 217, er af dem personlige kontakter i form af enten hjemme- eller hospitalsbesøg, varetaget af ansatte eller frivillige. Dette er en stigning i antallet af hjemme- og hospitalsbesøg på i forhold til 216. Andelen af besøg varetaget af frivillige er 9. Tabel 2: Antal hjemme- og hospitalsbesøg varetaget af ansatte og frivillige i de forskellige rådgivninger i Hje mme-og hospitalsbe søg Rådgivning Ansatte Frivillige I alt København Lyngby Hillerød 2 2 Roskilde Holbæk Næstved 4 4 Bornholm Odense Aabenraa Esbjerg 9 9 Vejle Aarhus Viborg Aalborg Herning I alt I 217 er man begyndt også at registrere pårørende under hjemme- og hospitalsbesøg. 12
13 Kræftens Bekæmpelses rådgivninger har forskelligartede tilbud. Af figur 15 fremgår det, at 3 af kontakterne i rådgivningerne foregik som en personlig rådgivningssamtale, mens brugerne i 15% af kontakterne deltog i et gruppetilbud. Figur 15: Andelen af kontakter fordelt på aktivitetstype i 217 Rådgivningssamtale 3 Gruppetilbud 15% Andre Fysiske Telefoniske Skriftlige Mentale 5% 5% Undervisningstilbud % 5% 1% 15% 25% 35% (N=79.432) 13
Årsrapport - brugerne på Kræftlinjen 2016
Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Årsrapport - brugerne på Kræftlinjen 2016 Maj 2017 Udarbejdet af: Dokumentation & Udvikling Patientstøtte & Lokal Indsats Indhold Indledning... 3 Sammenfatning...
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereKræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden 2013
Maj 2014 Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden 2013 Ullasvej 8, Rønne Nørre Allé 45, København Møllestræde 6, Hillerød Rådgivningerne i Danmark Nørgaardsvej 10, Lyngby Kræftlinjen 80 30 10 30 Indholdsfortegnelse
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereHer kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende
Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg
Læs mereEvaluering af Hejmdal
Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Evaluering af Hejmdal - Udvikling i brugernes profil - Brugerundersøgelse - Samarbejde med onkologisk afdeling Dokumentation og Udvikling Oktober 2011
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereAnker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet v. Linda Aagaard Thomsen (Afdelingschef for Dokumentation
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereBrugerundersøgelse Kræftlinjen 2017
Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Brugerundersøgelse Kræftlinjen 2017 - Kendskab til samt oplevelse og udbytte af Kræftlinjens telefonrådgivning Dokumentation og Udvikling Kræftlinjen
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereNOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015
Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.
Læs mereDer har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.
8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereFebruar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp
33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereFleksjobbernes arbejdsmarked
Fleksjobbernes arbejdsmarked Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af fleksjobbernes arbejdsmarked belyst ved sektorer, brancher, arbejdsfunktioner og virksomhedernes størrelse. 2. februar 2017 Viden
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereStatistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling
Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2017 En undersøgelse af 5.389 kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling Hurtige forløb med plads til patientens ønsker Patientansvarlig
Læs mereFolkepension 2013. Ældre Sagen september 2013
Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
16 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2019
STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereSTATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk
STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2018
STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereN O T A T. Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med
N O T A T Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med 7. maj 2019 18/14839 AFA EHO Indledning I projektet Flere skal med deltager 88 kommuner, og bruttomålgruppen for projektet udgør ca. 24.000
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereNotat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne
Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2017
STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs mere