Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse"

Transkript

1 Forslag til Trafiksikkerhedsplan Forside er under udarbejdelse

2 Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke - repræsentanter for transportbranchen - Seniorrådet - Handicaprådet - Landsbyrådet for deres bidrag i forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND Ulykkesanalyse Sortpletudpegning Borgernes synspunkter 7 3 VISION 8 4 MÅLSÆTNING 9 5 INDSATSOMRÅDER OG DELMÅL Indsatsområder Delmål 12 6 STRATEGI Samarbejde Kampagner og information Kontrol Vej- og stinettets fysiske udformning Fysisk planlægning Data og analyse 16 7 KONKRETISERING AF INITIATIVER For høj hastighed Ulykker med bløde trafikanter Ulykker med unge bilister Ulykker på de overordnede veje i åbent land Ulykker i byer 28 8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI Enhedspriser Omkostninger Ressourcer og effekt 31 9 TRAFIKSIKKERHEDSPLANENS MÅLSÆTNING INDTIL Samarbejde Kampagner og information Kontrol (gennemføres af politiet) Vej- og stinettets fysiske udformning Fysisk planlægning Data og analyse 36 Aabenraa Kommune

4 4 Aabenraa Kommune 2013

5 1 INDLEDNING Aabenraa Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, som skal danne grundlag for de kommende års trafiksikkerhedsarbejde på kommunens veje. For at kortlægge, hvilke udfordringer der skal tages hånd om i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i Aabenraa Kommune, er en række analyser gennemført. Gennem realisering af planen iværksættes en række initiativer, der skal øge trafiksikkerheden i form af færre trafikulykker. Trafiksikkerhedsplanen dækker over en bred vifte af initiativer, som spænder fra fysiske ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde og forbedring af driftsrutiner. Initiativerne kan inddeles i to typer, som er henholdsvis fremad- og bagudrettede. Nogle initiativer skal medvirke til at forebygge, at der vil ske trafikulykker i fremtiden, mens andre initiativer skal medvirke til at udbedre eksisterende problemer. En række af initiativerne forudsætter, at Aabenraa Kommune samarbejder med andre aktører. Det gælder fx politi, Vejdirektoratet, presse, virksomheder og ikke mindst kommunens borgere. Der er behov for en øget indsats fremover, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af trafikulykker i Aabenraa Kommune. Med denne trafiksikkerhedsplan har kommunen skabt grundlaget og rammerne for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde, og det er nødvendigt, at alle aktører bidrager aktivt for at nå handlingsplanens mål. Trafiksikkerhedsplanen er vedtaget af Aabenraa Byråds Teknik- og miljøudvalg på mødet d. xxxxx Aabenraa Kommune

6 2 BAGGRUND For at udpege de problemstillinger, der skal fokuseres på i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde, er der gennemført en række analyser på baggrund af politiregistrerede trafikulykker, en sortpletudpegning og borgerhenvendelser. Hovedkonklusionerne fra analyserne er sammenfattet nedenfor. 2.1 Ulykkesanalyse Der er gennemført en ulykkesanalyse med baggrund i politiregistrerede trafikulykker på kommunens veje fra perioden 1. januar 2008 til 31. december 2012, hvor der er optaget rapport. Ulykkesanalysen omfatter 756 ulykker, som er fordelt på 231 personskadeulykker med 293 tilskadekomne (heraf 13 dræbte, 137 alvorligt og 143 lettere tilskadekomne) og 525 materielskadeuheld. Figur 1 og 2 viser henholdsvis antallet af ulykker og personskader fordelt på år. Figur 1. Politiregistrerede uheld på kommunens veje fra Figur 2. Politiregistrerede personskader på kommunens veje fra Aabenraa Kommune 2013

7 2.2 Sortpletudpegning På baggrund af ulykker fra årene er der gennemført en sortpletudpegning. Ved en sort plet forstås de lokaliteter på vejnettet, hvor der er sket 5 ulykker eller mere fordelt på kryds og strækninger. Der er i alt udpeget 22 sorte pletter. 12 af de udpegede lokaliteter ligger i byer. De resterende 10 lokaliteter ligger i åbent land. Hovedparten af de udpegede lokaliteter ligger på det overordnede vejnet. Nogle af de udpegede sorte pletter indeholder både kryds og strækninger Det skal nævnes, at en sort plet ikke angiver alvorlighedsgraden af ulykkerne, men alene er baseret på antal registrerede ulykker. 2.3 Borgernes synspunkter Borgernes synspunkter vedrørende trafiksikkerhed er beskrevet med udgangspunkt i konkrete borgerhenvendelser. Behandlingen af de indkomne henvendelser fra borgerne kan kategoriseres inden for: Farlige og utrygge skoleveje Høje hastigheder i forhold til hastighedsbegrænsningen Dårlige oversigtsforhold Krydsning af veje som blød trafikant Bedre forhold for cyklisterne Aabenraa Kommune

8 3 VISION Visionen for trafiksikkerhedsarbejdet i Aabenraa Kommune er, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. En anden vision er, at alle trafikanter kan færdes sikkert. Det indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal indrettes på de bløde trafikanters præmisser. I praksis betyder det fx, at der skal etableres de nødvendige foranstaltninger for, at fodgængere og cyklende kan færdes langs en given strækning eller krydse stærkt trafikerede veje. Endelig vil et målrettet og koordineret arbejde med trafiksikkerhed forhåbentlig medføre, at den trafikale adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i Aabenraa Kommune. 8 Aabenraa Kommune 2013

9 4 MÅLSÆTNING Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en ny handlingsplan Handlingsplanen har en målsætning, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal halveres ved udgangen af 2020 set i forhold til Aabenraa Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Det er dog valgt at lade målsætningen for Aabenraa Kommune tage udgangspunkt i et gennemsnit af årene i stedet for udelukkende 2010, da antallet af personskader i Aabenraa Kommune kan variere forholdsvist meget mellem de enkelte år. Aabenraa Kommune vil medvirke til, at antallet af personskader i de politiregistrerede trafikulykker på kommunens veje inden 2020 er reduceret til: Max 15 dræbte og alvorligt tilskadekomne pr. år (en reduktion på 16) Max 13 lettere tilskadekomne pr. år (en reduktion på 13) Målet skal nås uanset en eventuel stigning i trafikken eller andre udefrakommende faktorer, som kan have indvirkning på antallet af trafikulykker. Figur 3.Aabenraa kommunes målsætning i antallet af personskader på kommunale vejnet Aabenraa Kommune

10 5 INDSATSOMRÅDER OG DELMÅL I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan er der udpeget 10 fokusområder, som vil afhjælpe de største trafiksikkerhedsproblemer, der kan identificeres ud fra ulykkesstatistikkerne: For høj fart Sprit, narkotika og medicin Uopmærksomhed Manglende sele- og hjelmbrug Fodgængere Cyklister og knallertførere Unge bilister op til 24 år Mødeulykker Eneulykker Ulykker i kryds i åbent land Færdselssikkerhedskommissionen påpeger, at det er inden for disse hovedudfordringer, at indsatsen på landsplan skal ligge, hvis man vil forebygge flest mulige trafikulykker. 5.1 Indsatsområder Med baggrund i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan og i ulykkesbilledet for Aabenraa Kommune har byrådet valgt at fokusere på følgende indsatsområder: For høj fart Ulykker med bløde trafikanter Ulykker med unge bilister (18-24 år) Ulykker på de overordnede veje i åbent land Ulykker i byer For høj fart: Hastighedsoverskridelserne på vejnettet skal reduceres. For høj hastighed er en væsentlig faktor i mange ulykker og hvis hastighedsniveauet generelt falder, vil antallet og alvorligheden af ulykkerne også falde. Dette vil ske ved hastighedssaneringer, samarbejde med politi og kampagnearbejde. 10 Aabenraa Kommune 2013

11 Figur 4: Sammenhæng mellem gennemsnitshastighedsniveau og dræbte i Danmark i en periode på 10 år. [Vejdirektoratets ulykkesstatistik og hastighedsbarometeret] Ulykker med bløde trafikanter: Aabenraa Kommune vil sammenlægge Færdselssikkerhedskommissionens fokusområder på cyklister, knallertfører og fodgængere. Disse er derfor sammenfattet i et indsatsområde, der hedder bløde trafikanter. Dette indsatsområde omfatter endvidere arbejdet med at sikre, at skolebørn kan færdes sikkert til og fra skole. Ulykker med unger bilister (18-24 årige): Vi ved, at de første år efter erhvervelsen af kørekortet er de farligste. De unge bilister har mindre erfaring, har større tro på egne evner og i nogle tilfælde en større risikovillighed. Det kan ses i statistikken, hvor risikoen for et komme til skade er 5-6 gange højere i denne aldersgruppe. Aabenraa kommune vil derfor sætte særlig fokus på denne gruppe med kampagner, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og politi. Figur 5: Risiko for alvorlig personskade eller død blandt bilførere pr 10 mio. km. [DTU Transport, Risiko i trafikken , 2012) Aabenraa Kommune

12 Trafikulykker på overordnede veje i åbent land (se faktaboks): Er medtaget, fordi ca. 45 % af personskaderne sker her. Overordnede veje (vejklasse 1 og 2 veje) Vejklasse 1: Overordnede trafikveje (gennemfartsveje med typisk mindst 2000 biler pr. døgn) Vejklasse 2: Øvrige primære trafikveje (gennemfartsveje med typisk biler pr. døgn) Ulykker i byer: Er medtaget, fordi 40 % af personskaderne sker her. Det er i den forbindelse værd at nævne, at der ikke er noget overlap mellem trafikulykker på det overordnede vejnet i åbent land og trafikulykker i byer. Det betyder, at man med disse 2 indsatsområder har fat i 85 % af de personskader, der sker på kommunens veje. Spritulykker og manglende selebrug har været overvejet som indsatsområder. Disse er imidlertid fravalgt, da den forventede indsats hos Aabenraa Kommune inden for disse områder vil være begrænset til at deltage i landsdækkende kampagner. Der vil dog være fokus på begge områder eksempelvis i forbindelse med arbejdet med trafikulykker med unge bilister. 5.2 Delmål Med udgangspunkt i de udpegede indsatsområder er der opstillet en række delmål. En række af delmålene svarer til den overordnede målsætning om, at antallet af personskader halveres. Som ved den overordnede målsætning tager delmålet udgangspunkt i et gennemsnit af årene Delmålet skal være nået inden udgangen af Personskader i trafikulykker: Med bløde trafikanter skal reduceres fra 23 til 12 Med unge bilister (18-24 år) skal reduceres fra 9 til 5 På de overordnede veje i åbent land skal reduceres fra 23 til 12 I byer skal reduceres fra 23 til 12 Det skal i den forbindelse nævnes, at en trafikulykke kan optræde i flere af delmålene. Det gælder fx, hvis der er sket en trafikulykke på det overordnede vejnet med en bilist i alderen år. En sådan ulykke vil påvirke 2 af delmålene. Derfor kan summen af personskader ved de enkelte delmål være større end det registrerede antal personskader. Derudover vil der blive arbejdet efter følgende delmål i trafiksikkerhedsarbejdet i Aabenraa Kommune: Hastighedsniveauet på kommunens veje må ikke stige hen over årene. Der tages udgangspunkt i målepunkter på kommunens vejnet. Max 30 % af trafikanterne har en hastighedsoverskridelse på 10 km/t på de overordnede veje. 12 Aabenraa Kommune 2013

13 6 STRATEGI De kommende års trafiksikkerhedsarbejde i Aabenraa Kommune vil tage udgangspunkt i 6 strategier: 6.1 Samarbejde Aabenraa Kommune vil: Samarbejde Kampagner og information Kontrol (gennemføres af politiet) Vej- og stinettets fysiske udformning Fysisk planlægning Data og analyse Fastholde et trafiksikkerhedsudvalg (se faktaboks) Trafiksikkerhedsudvalget Trafiksikkerhedsudvalget er nedsat som et administrativt, tværsektorielt udvalg med repræsentanter for politiet i Syd- og Sønderjylland og forvaltningerne: "Sundhed & Omsorg", "Børn & Familie" og "Kultur, Miljø & Erhverv". Trafiksikkerhedsudvalget gennemfører kampagner og aktiviteter i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, nabokommuner og pressen. Trafiksikkerhedsudvalget fungerer som sekretariat for et samarbejdsforum med repræsentanter for alle relevante myndigheder og lokale aktører. Samarbejde med Vejdirektoratet med henblik på at forbedre trafiksikkerheden på statsvejene, herunder i kryds mellem statsvejene og kommunens vejnet Samarbejde med politiet Samarbejde med Rådet for Sikker Trafik Samarbejde med andre kommuner med henblik på erfaringsudveksling om ulykkesanalyser, vejteknik og udarbejdelse af kampagner Samarbejde med politiet og kommunerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds i en Tværfaglig Færdselsfølgestab Samarbejde med pressen med henblik på at bringe trafiksikkerhed på den offentlige dagsorden og skabe en dialog gennem pressen med kommunens borgere Aabenraa Kommune

14 Samarbejde med kommunens borgere om trafiksikkerhed i deres kvarter og by og opfordre borgerne til at henvende sig til kommunen, hvis der er forhold, der bør udbedres Samarbejde med transporttunge virksomheder, landbrugsorganisationer og kommunale virksomheder / institutioner om udarbejdelse af trafikpolitikker (se faktaboks) Trafikpolitikker Trafikpolitikken skal sætte fokus på transportvaner og trafiksikkerhed. Trafikpolitikken vil typisk indeholde en udpegning af problemstillinger og forslag til, hvordan der skal arbejdes med disse problemstillinger fremadrettet. Trafikpolitikker kan fx udarbejdes for de enkelte virksomheder Kredsrådet har i 2012 besluttet, at samtlige daginstitutioner og skoler i kommunen skal udarbejde en trafikpolitik. Samarbejde med de enkelte skoler og daginstitutioner om udarbejdelse af trafikpolitikker (se faktaboks) Samarbejde med skoler og daginstitutioner omkring trafikundervisningen Samarbejde med praktiserende læger om fornyelse af kørekort til ældre, misbrugere og handicappede, herunder fokus på forhold, der gør disse grupper til mindre gode trafikanter Samarbejde med relevante interessenter (fx Seniorrådet Handicaprådet og Ældresagen) for at genopfriske færdselsundervisningen og etablere køretekniske kurser til ældre bilister 6.2 Kampagner og information Aabenraa Kommune vil: Deltage i kampagner og/ eller arrangementer om eksempelvis hastighed, sprit, selebrug, skolestart, reflekser, cyklister og unge trafikanter Afholde Trafikcaféer og bilistkurser for ældre Vedligeholde en side om trafiksikkerhed på kommunens hjemmeside. Siden indeholder oplysninger om kampagner og henvisninger til fx Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside, planlagte og gennemførte trafiksikkerhedsprojekter og aktiviteter og opfølgning på trafiksikkerhedsplanen I samarbejde med politiet følge op på kampagner med kontroller og målinger Kommunikere gode trafiksikkerhedshistorier ud til offentligheden for at tydeliggøre trafiksikkerhedsarbejdets effekt Årlig vedligeholdelse af et trafiksikkerhedsbarometer på kommunens hjemmeside (se faktaboks) 14 Aabenraa Kommune 2013

15 Trafiksikkerhedsbarometer Et trafiksikkerhedsbarometer viser løbende ulykkesudviklingen og sikrer offentligheden let adgang til at følge med i ulykkesudviklingen. Trafiksikkerhedsbarometeret kan både omfatte alle trafikulykker, personskadeulykker og være delt op i fx indsatsområder. 6.3 Kontrol Aabenraa Kommune har aftalt med politiet: At der samarbejdes med henblik på at udpege strækninger til ATK (Automatisk Trafik Kontrol, fx fartkontrol) og medvirke til at systematisere kontrollen af spirituskørsel og manglende selebrug At der gennemføres opfølgende kontrol under kampagner og andre aktiviteter 6.4 Vej- og stinettets fysiske udformning Aabenraa Kommune har/vil: Udarbejdet en hastighedsplan (se faktaboks) for Aabenraa Kommune. Hastighedsplan I en hastighedsplan gennemgås vejnettet med henblik på at foretage en systematisk tilpasning af den skiltede hastighed i forhold til vejens udformning, funktion, omgivelser og de trafikanter, som færdes der. Forbedre lokaliteter, der er udpeget som sorte pletter på vejnettet eller er udpeget på baggrund af konkrete borgerhenvendelser Gennemføre trafiksikkerhedsrevision på relevante projekter (se faktaboks) Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsvurdering af vejprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt inden de anlægges og inden ulykkerne sker. Ved trafiksikkerhedsrevisionen gennemgås projekterne med sikkerhedsbriller. Herved sikres, at vejanlæggene lever op til den nyeste viden inden for trafiksikkerhed. Sikre at trafikanlæg projekteres med tilgængelighed for alle (handicap- og ældrevenlige trafikanlæg) Forbedre trafiksikkerheden i forbindelse med gennemførelse af projekter og større vedligeholdelsesarbejder (f.eks. ledningsarbejder m.m.) Aabenraa Kommune

16 6.5 Fysisk planlægning Aabenraa Kommune vil: Udvikle driftsrutinerne med henblik på at forbedre trafiksikkerheden (fx fokus på rabatternes tilstand, faste genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, dårlige oversigtsforhold, afmærkning i kurver og i kryds) Indarbejde trafiksikkerhed i kommuneplanen og fremtidige lokalplaner samt vurdere konkrete byggemodningsprojekter med "trafiksikkerhedsbriller" Arbejde for, at trafiksikkerheden ikke forringes på grund af antallet og udformningen af nye vejtilslutninger og overkørsler 6.6 Data og analyse Aabenraa Kommune vil: Figur 6. Kryds i Rødekro, som er udpeget til sort plet Revidere trafiksikkerhedsplanen hvert 4. år Løbende stedfæste trafikulykkerne Hvert år gennemføre sortpletudpegning og sortpletanalyser Hvert år gennemføre ulykkesanalyser for udvalgte temaer, herunder opfølgning på ulykkesudviklingen for de enkelte indsatsområder Evaluere effekten af de fysiske ombygninger på vejnettet (fx hastighedsdæmpning, vejlukninger, byporte, cykelstier, strækningssaneringer og krydsombygninger) Anvende skadestueregistrerede ulykkesdata, når disse bliver tilgængelige 16 Aabenraa Kommune 2013

17 7 KONKRETISERING AF INITIATIVER For hvert af de 5 indsatsområder er der udpeget en række konkrete initiativer, som vil være en del af de kommende års trafiksikkerhedsarbejde i Aabenraa Kommune. Initiativerne er i det følgende præsenteret for hvert af de 5 indsatsområder. Det skal nævnes, at enkelte initiativer kan være nævnt under flere indsatsområder, hvis initiativet vurderes at have en effekt på mere end et af indsatsområderne. 7.1 For høj hastighed Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem høj hastighed og ulykker i trafikken jo højere hastighed des større risiko for ulykker og desto mere alvorlige konsekvenser. Derfor vil der i de kommende år blive gennemført en række initiativer, der skal medvirke til at sikre, at hastighedsgrænserne på kommunens veje bliver overholdt. Figur 7: Høj hastighed er en betydelig faktor i antallet og alvorligheden af ulykker i Danmark Samarbejde Aabenraa Kommune samarbejder med Syd & Sønderjyllands politi om at sætte fokus på hastighed Der vil blive samarbejdet med pressen for at få fokus på de faktorer, der har betydning for, at der sker trafikulykker (se faktaboks). Aabenraa Kommune

18 Det rigtige budskab Medierne omtaler ofte trafikulykker. En typisk fremlægning: en bilist mistede herredømmet på grund af glat føre. Ulykken skete imidlertid ikke på grund af glat føre, men på grund af, at bilisten kørte med for høj hastighed, dvs. at bilisten ikke kørte efter forholdene. Kampagner og information Kontrol Kultur, Miljø & Erhverv vil udarbejde en trafikpolitik for Aabenraa Kommune Når Kultur, Miljø & Erhverv har udarbejdet en trafikpolitik for Aabenraa Kommune, vil der blive samarbejdet med virksomheder om udarbejdelsen af trafikpolitikker på de enkelte virksomheder Der vil blive gennemført kampagner om hastighed Der vil blive afholdt årlige dialogmøder med borgerne om hastighed. Det kunne fx være møder med borgerforeninger, lokalråd, Ældresagen eller Seniorråd om risikoforståelse og hastighedens betydning for trafiksikkerheden Igennem tæt dialog med politiet vil Aabenraa Kommune medvirke til udvælgelse af veje til ATK- automatisk trafik kontrol. Foretage trafikmålinger på udvalgte vejstrækninger Vej- og stinettets fysiske udformning På baggrund af den overordnede hastighedsplan udarbejdes hastighedsplan for åbent land tilsvarende den udarbejdede hastighedsplan for byer. Der er udpeget og etableret områder med hastighedszoner, som også implementeres i kommende byggemodninger (se faktaboks). Der etableres fortsat hastighedsdæmpning på strækninger, hvor høj hastighed er en medvirkende faktor til en forringet trafiksikkerhed. Hastighedszoner En hastighedszone er et område med en hastighedsgrænse på typisk 40 km/t. Hastighedsgrænsen er gældende inden for hele det område, som zonen dækker. Der foretages ikke yderligere skiltning inde i området. Idet der kun skiltes ved indkørsel til hastighedszonen, er det et krav, at vejnettet er indrettet sådan, at trafikanterne ikke uforvarende forledes til at køre væsentligt hurtigere end den fastsatte hastighedsgrænse i zonen. Det sikres enten via vejens linieføring eller ved hastighedsdæmpning. 18 Aabenraa Kommune 2013

19 Data og analyse Borgerne kan ved selvfinansiering få etableret hastighedsdæmpning / hastighedszoner i deres nærområde. Aabenraa Kommune vil udarbejde forslag til løsninger i samarbejde med politiet Placeringen af samtlige byzonetavler i kommunen er gennemgået sammen med politiet med henblik på at sikre, at byzonetavlerne anvendes ensartet i hele kommunen Placeringen af skilte for lokale hastighedsbegrænsninger ved mindre landsbyer og bebyggelser i det åbne land, vil blive gennemgået sammen med politiet med henblik på at sikre, at hastighedsbegrænsningen anvendes ensartet i hele kommunen (hastighedsplan for åbent land). På mindre betydende veje i åbent land med lave trafikintensiteter, hvor nedsættelse af hastighedsniveauet kan være medvirkende til at forbedre trafiksikkerheden, etableres fortsat 2 1 veje (se faktaboks på side 25) Der vil være fokus på at markere overgangene mellem land og by for at give en tydeligere markering af, hvor byzonen og dermed hastighedsbegrænsningen på 50 km/t starter. Det sker ved etablering af byporte. Der anvendes en måleplan for gennemførelse af hastighedsmålinger på kommunens veje Der gennemføres målinger og analyser med henblik på at udpege veje til ATK Der gennemføres hastighedsmålinger for at vurdere og behandle borgerhenvendelser om høj hastighed på kommunens veje 7.2 Ulykker med bløde trafikanter De bløde trafikanter er en udsat trafikantgruppe, idet de ikke er beskyttet på samme måde som en person, der sidder i en bil. Det er en af forklaringerne på, at risikoen for at komme til skade set i forhold til antal kørte kilometer er væsentlig højere for bløde trafikanter end fx bilister. Der vil blive iværksat en række initiativer, som skal medvirke til at gøre det sikkert og attraktivt at færdes som blød trafikant på kommunens veje og stier. Aabenraa Kommune

20 Figur 8. Antallet af personskader blandt bløde trafikanter på det kommunale vejnet fra 2008 til 2012 Figur 9. Eksempel på hastighedszone på 40 km/t i lukket boligområde 20 Aabenraa Kommune 2013

21 Samarbejde I samarbejde med politiet forbedres trafiksikkerheden på skoleruterne Der afholdes fortsat halvårlige fællesmøder mellem Kultur, Miljø & Erhverv, politiet og repræsentanter fra skolerne for at drøfte problemstillinger og ønsker i relation til trafiksikkerhed omkring skolerne Samtlige skoler skal udarbejde en trafikpolitik (se faktaboks) Trafikpolitik på skoler Kampagner og information Kredsrådet har besluttet, at samtlige daginstitutioner og skoler i kommunen SKAL udarbejde en trafikpolitik. En trafikpolitik skal som minimum indeholde: - færdselsundervisningen på de enkelte klassetrin - Hvilke prøver eleverne skal deltage i, fx gåprøve, den lille cyklistprøve, cyklistprøven - Hvem der er ansvarlig for de enkelte ting - evt. etablering af skolepatruljer i samarbejde med politiet, hvis der er behov herfor - Information til forældrene om deres ansvar som rollemodeller for elevernes (både deres egne og andres) trafiksikkerhed på skolevejen, særligt omkring skolerne Derudover kan trafikpolitikken indeholde en udpegning af fysiske lokaliteter, som skolerne ønsker forbedret. Disse lokaliteter vil komme til at indgå i kommunens generelle arbejde med at forbedre forholdene for de bløde trafikanter. Der gennemføres kampagner om brug af cykellygter, reflekser og cykelhjelm Der gennemføres kampagner om skolestart Alle skoler har mulighed for at låne en cykelbane til træning og undervisning i forbindelse med cyklistprøverne i 3.og 6. klasser. Aabenraa Kommune

22 Kontrol Politiet gennemfører kontrol af lys og reflekser hos cyklister Politiet er synlige omkring skolerne, når eleverne møder, herunder i forbindelse med skolepatruljer Politiet gennemfører kontrol af knallerter, herunder også kontrol på skolerne Politiet kontrollerer årligt reflekser på elevernes tøj i udvalgte klasser Vej- og stinettets fysiske udformning I forbindelse med ombygning af kryds og trafiksaneringer i byer forbedres forholdene for cyklister (det gælder fx tilbagetrukne stoplinjer, overkørsler i kryds på veje med cykelsti og separate cyklistsignaler) Områderne foran skolerne vil fortsat blive gennemgået med henblik på at forbedre trafiksikkerheden (fx sikre krydsninger, hastighedsdæmpning og afsætningsbaner) På baggrund af den kommende stiplan vil der blive gennemført forbedringer for de bløde trafikanter I landområderne etableres der på udvalgte strækninger cykelfaciliteter i form af cykelstier, brede kantbaner eller 2 1-veje (se faktaboks s. 25) Figur 10. Eksempel på belysning og hævet flade i forbindelse med projektet "bystrækninger foran skoler" 22 Aabenraa Kommune 2013

23 2 1 veje 2 1 veje kan etableres på mindre veje med lav trafikbelastning. Princippet bag 2 1 veje er, at kørebanen indsnævres / afmærkes som et bredt kørespor, der er afgrænset af brede stiplede linier. Kantbanerne er primært tiltænkt de bløde trafikanter, men vil også blive benyttet af biltrafik, når 2 modkørende biler skal passere hinanden. 2 1 veje har en hastighedsdæmpende effekt samtidig med, at forholdene for de bløde trafikanter forbedres. 2 1 veje bør kun etableres på veje, hvor der er 60 km/t eller lavere og mødesigt. (Mødesigt betyder, at 2 modkørende biler med den skiltede hastighed skal kunne erkende hinanden og bringe køretøjerne til standsning uden at kollidere.) Data og analyse Figur 11. Eksempel på 2-1 vej På de mere betydende veje i åbent land etableres sikre krydsningspunkter, fx i form af midterheller eller stitunneler Der gennemføres årlige ulykkesanalyser for ulykker med bløde trafikanter involveret Aabenraa Kommune

24 7.3 Ulykker med unge bilister Ulykker med de unge bilister er voldsomt overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. I Aabenraa Kommune udgør de årige ca. 23 % af de tilskadekomne, selvom de kun udgør ca. 7 % af befolkningen. Der vil, som nævnt nedenfor, blive iværksat en række initiativer, som skal medvirke til at nedbringe de unge bilisters andel af det samlede antal personskader. Figur 12. Mødeulykker har ofte alvorlige konserkvenser for de involverede Samarbejde Der vil blive samarbejdet med ungdomsskoler, ungdomsklubber og ungdomsuddannelser Der vil blive taget kontakt til kørelærere vedrørende: 1. inddragelse af Sikker Trafik LIVE (se faktaboks) i undervisningen og 2. samarbejde mellem kørelærerne og politiet for at sikre, at politiet på et tidligt tidspunkt får kendskab til potentielle fartbøller Sikker Trafik LIVE Sikker Trafik LIVE (de tidligere trafikinformatører) er personer, der har en synlig skade efter en alvorlig trafikulykke. Trafikinformatørerne tager rundt og holder foredrag for andre unge. Igennem foredragene fortæller de om ulykkens konsekvenser: Hvordan ulykken skete, hospitalsopholdet, livet som handicappet, etc. 24 Aabenraa Kommune 2013

25 Kampagner og information Der gennemføres kampagner om hastighed, brug af sele og rusmiddel Kontrol Figur 13. Vejkantstavler malet af skoleelever i Aabenraa Kommune Der bliver gennemført arrangementer med Sikker Trafik LIVE Der bliver arrangeret temadage for unge bilister om trafiksikkerhed (fx projektet Fart med fornuft på Padborg Park) Fart med fornuft Fart med fornuft er et avanceret kørekursus, som udbydes af en række sønderjyske kommuner. Kurset tilbydes årige og foregår på motorbanen Padborg Park. Kurset har til formål at forbedre de unges køreegenskaber og deres risikoforståelse ved høje hastigheder. Derudover får kursusdeltagerne mulighed for at spare penge på deres bilforsikring, hvis de består kurset. Politiet gennemfører færdselskontrol ved arrangementer med mange unge deltagere Politiet systematiserer kontrollen af knallerter (herunder også på skolerne) Politiet øger og systematiserer kontrollen af de unge bilisters adfærd i trafikken Aabenraa Kommune

26 Data og analyse Der gennemføres årlige ulykkesanalyser for ulykker med unge bilister involveret (sammenligning mellem de seneste 5 år, trafikantgrupper, uheldssituationer og førernes køn og alder) 7.4 Ulykker på de overordnede veje i åbent land 45 % af personskaderne på kommunens veje sker på de overordnede veje (vejklasse 1 og 2 i åbent land). Det er antageligt også på disse veje, at størstedelen af trafikken afvikles. En stor del af ulykkerne på de overordnede veje er eneulykker. Der vil i de kommende år blive gennemført en række initiativer, som skal medvirke til at nedbringe antallet af ulykker på de overordnede veje i åbent land. Samarbejde Kampagner og information Kontrol Der vil blive samarbejdet med de enkelte lokalforeninger, vedrørende forhold, der kan forbedre trafiksikkerheden. Der vil blive samarbejdet med pressen med henblik på at øge fokus på ulykker i åbent land Der vil blive samarbejdet med fx Seniorrådet, Handicaprådet, Ældresagen, Landbrugsorganisationer og øvrige transporttunge virksomheder om ulykker i kryds i åbent land Der bliver gennemført kampagner om hastighed, manglende selebrug og rusmidler Der vil blive udarbejdet informationsmateriale om årsagssammenhænge til trafikulykker i kryds og eneulykker Politiet fører kontrol med hastighed, manglende selebrug og rusmidler. Vej- og stinettets fysiske udformning Der etableres fortsat rumleriller langs kant- og midterlinjerne på de overordnede veje, på udvalgte strækninger, hvor det er muligt. Uheldsbelastede kryds ombygges, fx rundkørsler, kanalisering, midterheller, variable A11-tavler (farligt vejkryds), synliggørelse af vigepligten på sidevejene For at begrænse antallet af kryds vil der fortsat være en restriktiv tilgang med hensyn til etablering af nye overkørsler og sideveje Der etableres fortsat lokale hastighedsbegrænsninger på uheldsbelastede lokaliteter 26 Aabenraa Kommune 2013

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed Trafikministeriet 1997 Forord Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 01-00. Udkast. December 01 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020 1 Titel: Udgivet: Foto: Layout: Copyright: Oplag: Tryk: ISBN: Hver ulykke er én for meget

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde

Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde Gode eksempler i trafiksikkerhedsarbejdet - inspiration fra de nordiske kommuners arbejde Hvem er NTR? Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) består af følgende organisationer: Rådet for Større Færdselssikkerhed

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Fælles principper for klassificeret vejnet

Fælles principper for klassificeret vejnet Fælles principper for klassificeret vejnet Kolofon Titel: Udgiver: Fælles principper for klassificeret vejnet Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Juni 2011 Rådgiver: Redaktion: Design: Per Foldal

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere