Regionalpolitisk vækstredegørelse april Regeringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen"

Transkript

1 Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen

2 Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-2620 Albertslund Telefon: Publikationen kan også hentes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Oplag: Pris: Gratis ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Baggrundsrapporten findes kun som elektronisk udgave kan hentes på ISBN Design: Datagraf AS Trykt i Danmark, april 2008 af: Datagraf AS Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: Hjemmeside: 541 Tryksag 166 2

4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning 5 Regional vækst 7 Regionale vækstvilkår 13 Region Hovedstaden i den globale metropolkonkurrence 19 Den regionale vækstpolitiske indsats 23 Afslutning 31 3

5 1 indledning

6 Regeringen og Danmarks seks vækstfora indgik i juni 2007 partnerskabsaftaler. Aftalerne skal bidrage til, at globaliseringsstrategien udfoldes i hele landet og til at styrke sammenhængen mellem den nationale vækstpolitik og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. I partnerskabsaftalerne sætter regeringen og vækstforaene en række fælles mål og lister områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats for. Samtidig sættes fokus på effekten af de midler, der investeres i erhvervsudvikling regionalt. Som led heri vil regeringen og vækstforaene løbende følge implementeringen af aftalerne og årligt drøfte behovet for justeringer. Væksten vil i de kommende år i særlig grad være bestemt af udviklingen i produktiviteten, da beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden meget lav. De regionale vækstforas indsats for at sikre gode rammer for produktivitets vækst bliver derfor endnu vigtigere fremover. Partnerskabs aftalerne har derfor fokus på rammevilkår, der kan styrke udviklingen i produktiviteten, og som kan påvirkes regionalt, herunder særligt uddannelse, iværksætteri, innovation og energi. I denne regionalpolitiske vækstredegørelse analyseres udviklingen i vækst og produktivitet i regionerne. I Hovedstadsregionen er produktiviteten ca. ti pct. højere end i resten af landet efter korrek tion for forskellige branchesammensætninger i regionerne. Udfordringen for resten af landet er at hale ind på dette forspring, mens Hovedstaden skal for søge at matche de mest velfungerende metropoler i andre lande. Redegørelsen beskriver endvidere, hvor regionerne står i dag inden for områder med betydning for vækst og erhvervsudvikling, herunder særligt uddannelse, etablering og vækst i nye virksomheder samt innovation. Endelig redegøres for en række af de initiativer, som vækstforaene har sat i værk som led i realiseringen af deres erhvervsudviklingsstrategier og partnerskabsaftalerne. 6

7 2 Regional vækst

8 Danmark hører til blandt verdens rigeste lande. 1 Samtidig er Danmark et af de lande, hvor velstanden er mest ligeligt fordelt mellem regionerne. 2 Alle danske regioner har oplevet en betydelig fremgang i indkomst og beskæftigelse de seneste år, og ledigheden er lav i næsten hele landet. På trods af den høje velstand har regionerne en række udfordringer. I alle regioner er der behov for at styrke væksten i produktiviteten, hvis Danmark skal fastholde sin position som et af verdens rigeste lande. Det gælder især i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, som igennem de seneste ti år har haft en svagere vækst i produktiviteten end Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Selv om Region Hovedstaden klarer sig fint sammenlignet med de øvrige danske regioner, viser internationale sammenligninger, at også denne region har betydelige udfordringer inden for blandt andet iværksætteri og uddannelse. Ledigheden er også lidt højere i Region Hovedstaden end i fx Region Midtjylland og Region Syddanmark. Værdiskabelsen i regionerne Værdiskabelsen kan måles som værdien af den samlede produktion (bruttoværditilvækst) pr. indbygger. Bruttoværditilvæksten (BVT) pr. indbygger er imidlertid kunstigt høj i Region Hovedstaden og kunstigt lav i Region Sjælland, fordi mange personer bosat i Region Sjælland pendler til Region Hovedstaden for at arbejde, mens væsentligt færre indbyggere i Hovedstadsregionen har arbejde i Region Sjælland. I regional sammenhæng er det derfor mere retvisende at opgøre bruttoværditilvæksten (BVT) pr. beskæftiget. BVT pr. beskæftiget er størst i Region Hovedstaden (ca. 13 pct. over landsgennemsnittet). I de øvrige regioner er BVT pr. beskæftiget 5-8 pct. under landsgennemsnittet. Værdiskabelsen kan både styrkes ved at forøge beskæftigelsen og ved at øge produktiviteten (produktion pr. beskæftiget). Den økonomiske vækst har de seneste ti år været stærkest i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland (jf. figur 2.1). Den forholdsvis høje vækst i Region Hovedstaden afspejler, at både beskæftigelsen og produktiviteten i regionen er steget hurtigere end landsgennemsnittet. I Region Midtjylland er det kun beskæftigelsen, som er vokset hurtigere end på landsplan. Region Nordjylland har haft den laveste fremgang i beskæftigelsen, men til gengæld er produktiviteten i regionen vokset hurtigere end landsgennemsnittet. Region Sjælland og Region Syddanmark adskiller sig fra de øvrige regioner ved, at både beskæftigelsen og produktiviteten i disse to regioner er vokset langsommere end landsgennemsnittet. De seneste ti års udvikling har ikke reduceret de regionale forskelle i produktivitet. Faktisk er forskellene blevet en anelse større. I Region Hovedstaden er produktiviteten i dag ca. 13 pct. højere end landsgennemsnittet, mens de øvrige fire regioner ligger ca. 5-8 pct. under landsgennemsnittet. En del af de regionale forskel 8

9 Figur 2.1. Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse, Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Produktivitet 0,0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Beskæftigelse Anm.: Hele landet er ekskl. Uden for regioner (olieudvinding mv.). Produktiviteten er bruttoværditilvækst pr. beskæftiget. Kilde: Danmarks Statistik. le kan tilskrives, at erhvervsstrukturen (branchesammensætningen) varierer fra region til region (jf. figur 2.2). Således har flere af de højproduktive brancher, fx transportvirksomhed, post- og telekommunikation samt finansierings- og forsikringsvirksomhed, en betydelig større beskæftigelsesandel i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Erhvervsstrukturen er imidlertid ikke hele forklaringen på de regionale produktivitetsforskelle. Især i Region Midtjylland og i Region Sjælland er der en tendens til, at produktiviteten i de enkelte brancher er lavere end landsgennemsnittet for brancherne. Den økonomiske vækst på længere sigt er bestemt af udviklingen i produktiviteten. Det skyldes, dels at ledigheden er lav i næsten alle områder af landet, dels at den demografiske udvikling indebærer, at der bliver færre og færre personer i den arbejdsdygtige alder. Det begrænser bidraget til væksten fra arbejdsmarkedet. 9

10 Figur 2.2. Forskel på den enkelte regions produktivitet og landsgennemsnittet opdelt på bidrag fra branchesammensætning og brancheproduktivitet, 2006 Brancheproduktivitet Branchesammensætning Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Pct. Anm.: I baggrundsrapporten Regionalpolitisk vækstredegørelse analyser og baggrund findes en uddybende forklaring af beregninger bag figuren. Baggrundsrapporten kan findes på Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenlignet med andre lande er Danmark kendetegnet ved, at en stor del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er aktiv på arbejdsmarkedet. Der er dog betydelige regionale og især lokale forskelle på befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I Region Midtjylland er det således 76,4 pct. af de årige, som er i beskæftigelse, mod 73,7 pct. i Region Nordjylland (2006). I kommunerne varierer beskæftigelsesfrekvensen fra 83,7 pct. i Allerød Kommune til 63,9 pct. i Lolland Kommune. De lokale og regionale variationer kan bl.a. skyldes befolkningens sammensætning på alder, herkomst, uddannelsesniveau mv. og arbejdsmarkedsindsatsen. I alle regioner er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere relativt lav. Ved at styrke indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet kan man forbedre integrationen og samtidig styrke værdiskabelsen i de danske regioner. Man kan fx også styrke det regionale arbejdsudbud og værdiskabelsen ved at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Regionale indkomstforskelle De regionale forskelle i værdiskabelse, som blev beskrevet ovenfor, har betydning for den regionale velstand. Bruttoværditil væksten pr. indbygger er imidlertid et dårligt mål for den regionale velstand, bl.a. fordi målet påvirkes af pendling. Når man skal vurdere den regionale velstand, er det mere retvisende at betragte en indkomst, som opgøres på borgernes bopæl. Erhvervsindkomsten måler den indkomst (før skat), som man tjener ved at gå på arbejde. Denne indkomst er i gennemsnit højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner (jf. figur 2.3). Den disponible indkomst er erhvervsindkomst, formueindkomst og overførselsindkomst fratrukket skat og renter. Målt i kroner og ører er de regionale forskelle i disponibel indkomst betydeligt mindre end de regionale forskelle i erhvervsindkomst. Det skyldes bl.a. den regionale omfordeling af indkomst, som finder sted via skatte-, udlignings- og overførselssystemet. 10

11 Regionale forskelle i leveomkostninger bidrager yderligere til at udligne forskellene i velstand og forbrugsmuligheder. Man kan opgøre det såkaldte rådighedsbeløb ved at tage højde for en standardfamilies udgifter til skatter, boliglån, daginstitution, vandafledningsafgift samt indbo- og bilforsikring. Rådighedsbeløbet for en standardfamilie er størst i Region Nordjylland fulgt af Region Syddanmark og lavest i Region Hovedstaden. Når rådighedsbeløbet tegner et andet billede af de regionale forskelle end erhvervsindkomst og disponibel indkomst, skyldes det først og fremmest de regionale forskelle i boligpriser. Da rådighedsbeløbene er baseret på beregninger for en standardfamilie og ikke tager højde for bl.a. friværdier, skal de tolkes forsigtigt. Figur 2.3. Gennemsnitlige indkomster for par med to børn, 2005 kr Erhvervsindkomst Disponibel indkomst 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Rådighedsbeløb Anm.: I baggrundsrapporten Regionalpolitisk vækstredegørelse analyser og baggrund findes en uddybende forklaring af beregninger bag figuren. Baggrundsrapporten kan findes på Kilde: Danmarks Statistik, Penge & Privatøkonomi samt egne beregninger. 11

12 3 Regionale vækstvilkår

13 De regionale forskelle på virksomhedernes vækst og produktivitet hænger sammen med de regionale rammevilkår. De regionale vækstfora spiller her i sammenhæng med den nationale vækstpolitik en vigtig rolle for at styrke den regionale vækst og produktivitetsudvikling ved at styrke de regionale rammevilkår inden for bl.a. uddannelse, iværksætteri og innovation. De regionale partnerskabsaftaler sætter også netop fokus på disse indsatsområder. I globaliseringsstrategien og Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden er opstillet en række mål for de kommende års udvikling, som kan genfindes i de regionale partnerskabsaftaler. 3.1 Uddannelse Uddannelse er en vigtig kilde til øget produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke kan producere flere og bedre varer og serviceydelser og herved opnå højere aflønning og velstand. Samtidig kan et højere uddannelsesniveau øge omstillingsparatheden. Det er målet, at Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 samtidig med, at færdiggørelsesalderen reduceres. De regionale og lokale aktører kan yde et vigtigt bidrag til, at disse målsætninger nås. Målene på uddannelsesområdet genfindes derfor i alle seks vækstforas partnerskabsaftaler. Det betyder ikke, at alle regioner nødvendigvis skal nå de nationale mål, idet en region godt kan ligge under målet, hvis blot andre regioner er over målet. Tabel 3.1. Andel af en årgang, der ventes at fuldføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, 2005 (pct.) Også i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier er der mål for, hvor stor en andel der skal gennemføre en uddannelse. Fx har Region Sjællands vækstforum samme mål som det nationale, mens Region Syddanmarks vækstforum i sin erhvervsudviklingsstrategi har som mål, at 85 pct. i 2012 gennemfører en ungdomsuddannelse. Region Region Region Region Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Mål 2015 Ungdomsuddannelse 78,9 78,9 81,4 83,3 81,5 81,2 95 Videregående uddannelse 45,1 39,3 42,6 43,7 41,2 43,5 50 Anm.: Baseret på den såkaldte 25-års profilmodel. De nationale og regionale profilresultater er beregnet med forskellige modelforudsætninger. De regionale resultater er baseret på to år , mens de nationale er for De regionale profilresultater i tabellen er justeret for at sikre, at de summer til landsgennemsnittet for Kilde: Uni-C Statistik og Analyse. 14

14 De nationale og regionale mål måles ved, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der ventes at gennemføre henholdsvis en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Tallene forudsætter, at de nuværende 8. klasses elever i de kommende år vil uddanne sig i overensstemmelse med den nuværende adfærd i uddannelsessystemet. Målingen tager udgangspunkt i den region, hvor eleven gik i 8. klasse. De vestdanske regioner klarer sig bedre end de østdanske med hensyn til ungdomsuddannelse, men alle regioner har en betydelig udfordring med at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis landsgennemsnittet skal bringes op på 85 pct. i 2010 og 95 pct. i 2015 (jf. tabel 3.1). Det bør fx sikres, at flere unge med anden etnisk baggrund får en ungdomsuddannelse. Det kan bl.a. ske ved at styrke vejledningen, reducere frafaldet og ved at øge antallet af praktikpladser i virksomhederne til de unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Der er mulighed for lokalt at påvirke uddannelsesindsatsen startende allerede i folkeskolen. Uddannelsesinstitutionerne kan igangsætte nye initiativer for at tiltrække unge til uddannelserne. Og der kan etableres skræddersyede forløb på uddannelsesinstitutionerne, der matcher erhvervslivets efterspørgsel. Tilbøjeligheden til at tage en videregående uddannelse er størst blandt de unge fra Region Hovedstaden og fra Region Midtjylland, mens det er forholdsvis få (ca. 39 pct.) af de unge fra Region Sjælland, der med de nuværende uddannelsesmønstre vil tage en videregående uddannelse. Det kan på sigt påvirke produktiviteten i regionen negativt. Hvis målet på 50 pct. skal nås, er det afgørende, at der i alle regioner gøres en indsats for at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse (i egen eller i en anden region). 3.2 Iværksætteri Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i samfundsøkonomien. Årligt skabes omkring 20 pct. af alle nye job i Danmark i nye virksomheder. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere. Målet er, at Danmark fortsat skal være blandt de europæiske lande, hvor der startes flest nye virksomheder. Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Danmark er allerede i dag på niveau med de bedste europæiske lande, når det gælder opstart af nye virksomheder. Nye virksomheder udgør godt ni pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark. Det er højere end i en række andre europæiske lande, som fx Sverige og Finland. Især i Region Hovedstaden etableres der mange nye virksomheder. Etablerings raten i Region Hovedstaden er godt ti pct. I de øvrige regioner er etableringsraten ca. 8-9 pct., jf. tabel

15 Tabel 3.2. Andel vækstiværksættere (2003) samt etableringsraten (2004) (pct.) Region Region Region Region Region Gnsn. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet top 5 (EU-lande) Etableringsrate 10,1 8,9 8,3 8,6 8,5 9,1 10,7 Vækstiværksættere 9,2 5,7 6,6 6,9 6,6 7,4 --- Anm: Vækstiværksættere (OECD s minigazelle definition) er alle virksomheder med en årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte på mere end 20 pct. årligt over en treårig periode, som har mindst 5 ansatte, og som ikke er ældre end 5 år. Etableringsraten er nyetablerede virksomheder i pct. af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat. Blandt de virksomheder, der overlever de første år, er der en lille gruppe, der klarer sig særlig godt de såkaldte vækstiværksættere. Disse virksomheder står for en stor del af jobskabelsen i nye virksomheder. Samtidig har de en produktivitet, der er betydeligt højere end gennemsnittet af alle danske virksomheder. 4 I denne redegørelse anvendes OECD s nye definition af vækstiværksættere. 5 Der er på dansk initiativ igangsat et stort arbejde med at indsamle iværksætterdata af OECD og EUROSTAT, der vil gøre det muligt at sammenligne iværksætterdata på tværs af lande. Endnu er der ikke offentliggjort internationale data, men de foreløbige tal indikerer, at de bedste lande har en betydelig større andel af vækstiværksættere end Danmark. Det er samme konklusion som med den gamle definition af vækstiværksættere. Region Hovedstaden har den højeste andel vækstiværksættere målt på antal ansatte. Region Midtjylland fulgt af Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger lidt under landsgennemsnittet, mens Region Sjælland ligger betydeligt under landsgennemsnittet, jf. tabel 3.2. Det er således en udfordring for alle danske regioner at få øget andelen af vækstiværksættere, hvis Danmark skal op på niveau med de bedste lande. Region Sjælland klarer sig ikke så godt på iværksætterområdet. Fx er der færre iværksættere i Region Sjælland, der eksporterer i etableringsåret (godt fem pct. mod godt otte pct. på landsplan). Samtidig er der også færre iværksættere inden for de globalt orienterede erhverv, ca. 18 pct. mod knap 30 pct. i Hovedstaden og mellem 23 og 26 pct. i de øvrige regioner. Typisk vil virksomheder inden for globalt orienterede erhverv have et større vækstpotentiale end virksomheder, som hovedsageligt sælger på det lokale marked. De regionale aktører kan skabe bedre rammevilkår for vækstiværksættere fx gennem et styrket kvalitets- og kompetenceløft i rådgivningsindsatsen, mere specialiserede rådgivningstilbud til iværksættere eller samarbejde om iværksætteri og idéudvikling i uddannelserne. Meget af dette er allerede igangsat i regi af de regionale væksthuse. 16

16 3.3 Innovation Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder og organisationsformer mv. er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Det er derfor regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. I Region Midtjylland er ca. halvdelen af virksomhederne innovative (udvikling af nye produkter og processer), mens det i de øvrige regioner kun er ca. 40 pct. Landsgennemsnittet på ca. 45 pct. innovative virksomheder placerer Danmark i midterfeltet blandt de europæiske lande. I de mest innovative lande, Tyskland, Irland og Østrig, er ca. 50 pct. af virksomhederne innovative. Både de nationale og i endnu højere grad de regionale innovationsdata skal tages med forbehold for, at de er baseret på spørgeskemaundersøgelser og stikprøver. I alle regioner er det ca. to ud af tre virksomheder, der har udviklet nye former for marketing og/eller nye organisationsformer i Også på dette område er Danmark placeret lidt efter de bedste lande (i Tyskland, Belgien og Østrig er ca. tre ud af fire virksomheder innovative). Alle regioner bør derfor arbejde med at skabe gode rammevilkår, som kan resultere i flere innovative virksomheder. Tabel 3.3. Andel innovative virksomheder (pct.) Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder Virksomheder, der er innovative inden for marketing og/eller organisation Region Region Region Region Region Gnsn. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet top 5 (OECD-lande) 42,4 37,0 39,3 50,1 43,0 43,2 50,9 68,0 60,4 64,7 61,3 60,1 64,3 72,7 Anm.: Virksomhedspopulationen er forskelligt defineret med hensyn til brancheinddeling i den danske og udenlandske undersøgelse, hvorfor tallene ikke er fuldt sammenlignelige. Kilde: Center for Forskningsanalyse, Innovation i dansk erhvervsliv , specialkørsel samt Eurostat, Den europæiske Innovationsundersøgelse. 17

17 3.4 Forskning og udvikling En vigtig kilde til innovation er erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling. Målet er, at det offentlige og de private virksomheder tilsammen skal bruge mindst tre pct. af BNP på forskning og udvikling i 2010, heraf skal de offentlige investeringer udgøre en pct. af BNP. Det indebærer, at den private sektor skal bruge mindst to pct. af BNP på forskning og udvikling i I Danmark udgør de private investeringer i forskning og udvikling ca. 1,7 pct. af BNP (2005), hvilket er noget lavere end i de lande, hvor investeringsniveauet er størst (i Sverige er niveauet knap tre pct. og i Finland og Japan knap 2,5 pct.). Det danske landsgennemsnit dækker over betydelige variationer fra region til region. I Region Hovedstaden udgør de private investeringer i forskning og udvikling godt tre pct. af BNP, i Region Midtjylland godt en pct. og i de tre øvrige regioner ca. 0,5 pct. Disse regionale forskelle afspejler bl.a., at der er forskel på regionernes erhvervsstruktur, fx at medico-industrien er koncentreret i Hovedstadsregionen, og at der generelt er en tendens til, at de store virksomheder har placeret deres forsknings- og udviklingsafdeling i de store byer. Hvis Danmark skal nå målet om, at midlerne til forskning og udvikling skal udgøre mindst tre pct. af BNP (heraf en pct. offentligt bidrag), er der derfor en udfordring i at styrke den private forskning og udvikling. Det gælder også i Region Hovedstaden, som ligger højt i Danmark, men fortsat ligger under de fem bedste regioner i EU. Dette kan bl.a. ske gennem øget samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Det gælder både samspil om udviklingsprojekter og ved, at der ansættes flere højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Her kan den regionale indsats for erhvervsudvikling også have betydning. Tabel 3.4. Private investeringer i forskning og udvikling (pct. af BNP) Private investeringer i forskning og udvikling Region Region Region Region Region Gnsn. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet top 5 (OECD-lande) 3,2 0,5 0,7 1,2 0,7 1,7 2,4 Kilde: Center for Forskningsanalyse, Innovation i dansk erhvervsliv , specialkørsel samt OECD Main Science and Technology Indicators, 2006, og Eurostat. 18

18 4 Region Hovedstaden i den globale metropolkonkurrence

19 Region Hovedstaden ligger generelt godt placeret i sammenligning med de øvrige danske regioner. Det er et billede, man også ser i andre lande, hvor forskning og videntunge virksomheder, højtuddannet arbejdskraft og nye serviceerhverv i stigende grad samles i metropolerne. Derfor er det relevant at se på, hvordan Region Hovedstaden klarer sig i konkurrencen med metropolregioner i udlandet om at tiltrække talentfulde og kreative medarbejdere og tilbyde optimale vækstbetingelser for globalt orienterede virksomheder. Selv om vækstvilkårene i Region Hovedstaden er blandt de bedste i Danmark, er der flere områder, hvor Region Hovedstaden halter bagefter metropoler i udlandet. Vækstforum i Region Hovedstaden har i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2007 gennemført en international benchmarkanalyse, der tager temperaturen på Region Hovedstadens vækstvilkår. Region Hovedstaden sammenlignes med seks udenlandske storbyregioner: Stockholm, Helsinki, Amsterdam, Hamburg, Toronto og Atlanta på en række nøgleparametre inden for uddannelse, videnopbygning og iværksætteri. Det generelle billede er, at Region Hovedstaden har et godt udgangspunkt. Region Hovedstaden har også efter international målestok en veluddannet arbejdsstyrke, hvor mange har en videregående uddannelse. Og Region Hoved staden er i front blandt de udvalgte metropoler, når der måles på omfanget af de private og de offentlige investeringer i forskning og udvikling. Tabel 4.1. Vækstvilkår i udvalgte metropolregioner Indikator Region Stock- Helsinki Amster- Ham- Toronto Atlanta Top 5 EU 15 Hoved- holm dam borg regioner staden i EU Andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse a 41 b i pct Antal studerende på en videregående uddannelse pr indbyggere i 2005 Udgifter til offentlig F&U i pct. af BNP i ,3 1,3 1,1 0,5 0, ,8 0,7 Udgifter til privat F&U i pct. af BNP i ,1 3,2 2,5 0,8 1, ,7 1,3 Andel små og mellemstore virksomheder med høj vækst i omsætningen (pct.) ,9 4,3 4,4 4,4 3, ,7 11,8 c --- a) Data for Toronto vedrører personer i arbejdsstyrken i alderen 15 år og over. b) Data for Atlanta vedrører befolkningen over 25 år. c) Gennemsnit for de fem førende regioner i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og USA. Kilde: EUROSTAT, US Census Bureau og Statistics Canada, Bureau van Dijk, Center for Forskningsanalyse. 20

20 Men analysen peger også på nogle områder, hvor Region Hovedstaden kunne gøre det bedre. Der kan gøres betydeligt mere for at sikre bedre vækstbetingelser for regionens iværksættere. I Region Hovedstaden er det omkring fire pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kommer ind i et solidt vækstforløb. Til sammenligning er andelen godt otte pct. for metropolregionen omkring Atlanta. Flere og bedre uddannelsestilbud i iværksætteri ved regionens videregående uddannelser og en generel styrkelse af den skræddersyede rådgivning til vækstiværksætterne er vigtige indsatsområder. En anden central udfordring handler om at skabe et generelt løft gennem hele uddannelsessystemet, som sikrer flere unge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis ikke der sker ændringer på dette område vil op mod 25 pct. af regionens unge ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er den højeste andel blandt samtlige fem danske regioner. 6 Endelig er der i Region Hovedstaden en stor opgave i forhold til at udbygge og styrke universiteternes samspil med erhvervslivet. Der er især behov for at udvikle den nødvendige infrastruktur, der kan gøre universiteterne til attraktive innovationspartnere for erhvervslivet. 21

21 5 Den regionale vækstpolitiske indsats i

22 Vækstforaene er godt i gang med gennemførelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner og i samspil med staten de indsatsområder og initiativer, der indgår i partnerskabsaftalerne. Den regionale indsats understøttes med omkring en mia. kr. årligt. Heraf kommer ca. 0,5 mia. kr. fra strukturfondene. Strukturfondsmidlerne skal matches med mindst det tilsvarende beløb i nationale midler. Det kan både være regionale, kommunale, statslige og private midler. I det følgende gives et overblik over de konkrete aktiviteter, som vækstfora har igangsat i De aktiviteter, som er igangsat med indstilling fra vækstforaene, afhænger af regionernes forskellige udgangspunkter og udfordringer. Den konkrete indsats i de enkelte vækstfora er derfor forskellig fra region til region. Endvidere har der været forskellige tilgange til udmøntningen af midlerne. Nogle vækstfora, som fx Hovedstaden og Nordjylland, har valgt at disponere mange midler tidligt i programperioden, mens andre, som fx Syddanmark, har disponeret færre, hvorfor de har mulighed for at indstille for flere midler i de kommende år. Vækstforaene har i 2007 samlet set haft størst fokus på turisme og innovation Tabel 5.1. Oversigt over antallet af prioriterede projekter og procentvis fordeling af de prioriterede midler fordelt på hovedindsatsområder pr. vækstforum, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Bornholm Hele landet Antal initiativer Pct. Uddannelse Iværksætteri Innovation og ny teknologi Turisme Energi Specifikke klyngesatsninger Investeringsfremme Andet I alt Indstillet beløb i (mio. kr.) Kilde: Egne beregninger 24

23 fulgt af uddannelse og iværksætteri. Vækstforaene har således prioriteret ca. 25 pct. til turisme, 18 pct. af midlerne til innovation og ny teknologi og ca. 16 pct. til uddannelsesaktiviteter. Endelig er 14 pct. af midlerne prioriteret til iværksætteri. De enkelte vækstfora har besluttet at håndtere yderområdeindsatsen som led i gennemførelsen af strategierne som helhed og ikke i form af separate indsatser. Mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i den forrige strukturfondsperiode skal anvendes til gavn for yderområderne. Det svarer til ca. 35 pct. De regionale vækstfora får årligt ca. 0,5 mia. kr. (2007-priser) fra EU s strukturfonde, hvoraf ca. 450 mio. kr. er fordelt direkte til regionerne. Hertil kommer ca. 50 mio. kr., som fordeles efter konkurrence mellem de regionale vækstfora inden for temaer, der fastlægges af Danmarks Vækstråd. Temaerne for 2007 var Udvikling af innovative netværk og Opkvalificering og udvidelse af arbejdsstyrken. En række af de projekter, som vækstforaene har prioriteret, vil først blive igangsat i 2008 og vil strække sig over flere år. Det er derfor endnu for tidligt at vurdere effekten af initiativerne, og om indsatsen er tilstrækkelig til at nå målene i partnerskabsaftalerne. 25

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Erhvervsudvalget (2. samling) R 6 - Offentligt SKRIFTLIG REDEGØRELSE (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). alpolitisk vækstredegørelse 2008 af 2/4 08. (Redegørelse nr. R 6). Økonomi-

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 24. april 2008 Bilag 4b Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 1. Indledning Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i juni

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006. maj 2006. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006. maj 2006. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006 maj 2006 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2006 Maj 2006 Regeringen NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse af 24. maj 2006 Regeringens

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vækstforums møde den 27. maj 2009 - bilag til pkt. 14. Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009. April 2009. Regeringen

Vækstforums møde den 27. maj 2009 - bilag til pkt. 14. Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009. April 2009. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 April 2009 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 april 2009 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 2 Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009. April 2009. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009. April 2009. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 April 2009 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2009 april 2009 Regeringen 2 INDholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning 5 Den regionaløkonomiske

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

regionalpolitisk vækstredegørelse 2011

regionalpolitisk vækstredegørelse 2011 regionalpolitisk vækstredegørelse 2011 REGERINGEN Maj 2011 regionalpolitisk vækstredegørelse 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Danmark i balance i en global verden 4 3. Status

Læs mere

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2008 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2620

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Regionale partnerskabsaftaler. om vækst og erhvervsudvikling

Regionale partnerskabsaftaler. om vækst og erhvervsudvikling Regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling juni 2007 NORDISK MILJØMÆRKNING Regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling Partnerskabsaftalerne af juni 2007 Publikationen

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Regional Partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling. Regeringen / Vækstforum for Region Nordjylland

Regional Partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling. Regeringen / Vækstforum for Region Nordjylland Regional Partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling Regeringen / Vækstforum for Region Nordjylland Juni 2007 Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde også

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

TILLÆG TIL REGIONAL PARTNERSKABSAFTALE OM VÆKST OG ERHVERVS- UDVIKLING MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND

TILLÆG TIL REGIONAL PARTNERSKABSAFTALE OM VÆKST OG ERHVERVS- UDVIKLING MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND 17. juni 2008 TILLÆG TIL REGIONAL PARTNERSKABSAFTALE OM VÆKST OG ERHVERVS- UDVIKLING MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland indgik i juni

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 14. august 2007. Bilag til meddelelser

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 14. august 2007. Bilag til meddelelser REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2007 Bilag til meddelelser REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 14. august 2007 Meddelelse nr. 21.01 Emne: Partnerskabsaftale mellem

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden

Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013. Regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation og Viden Program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark 2007-2013 Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Innovation og Viden 12. februar 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Socioøkonomisk beskrivelse

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder.

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Flere vækstvirksomheder 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Maj 2010 Forord Danmark har længe været blandt de rigeste lande

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Regional Partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling. Regeringen / Vækstforum for Region Midtjylland

Regional Partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling. Regeringen / Vækstforum for Region Midtjylland Regional Partnerskabsaftale om vækst og erhvervsudvikling Regeringen / Vækstforum for Region Midtjylland Juni 2007 Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde også

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Samlet oversigt over tillæg til de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling.

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Samlet oversigt over tillæg til de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. Økonomi- og Erhvervsministeriet Samlet oversigt over tillæg til de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. Juni 2008 1 Indholdsfortegnelse. Vækstforum for Bornholm 3 Vækstforum for

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag

Bilag 2. Innovation Monitor 2008 metode og datagrundlag Bilag2. InnovationMonitor2008 metodeogdatagrundlag November2008 INDHOLD 1.KortomMetodeniInnovationMonitor,2008... 3 2.Benchmarkingmedudgangspunktidenregionalevækstmodel... 3 2.1.Datagrundlagfordenregionalevækstmodel...

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007

REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Årsrapport 2007 REGIONALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2007 1 DISPOSITION 1.0 INDLEDNING OG IDENTIFIKATION AF PROGRAMMET... 3 1.1 ÅRSRAPPORTERNES INDHOLD OG FORORDNINGSGRUNDLAG:...

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: kl-oem Faktapapir om kultur-

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

VækstTendens 2010. væksttendens 2010. Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner

VækstTendens 2010. væksttendens 2010. Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner 1 væksttendens 2010 Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner 2 VækstTendens 2010 forord Strategier kræver viden; viden om den enkelte kommune og om alle 17 kommuner, om særlige kommunale, delregionale

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere