Instruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018

Transkript

1 Instruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018 Maj 2018, version 1

2 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR Forfatter: MARGRA Godkender(e): KAKJ Ikrafttrædelsesdato: Dato for næste revision: Revisionshistorik: Dato Noter Forfatter(e) Godkendelse Instruks til godkendelse hos Miljø & Biodiversitet MARGRA KAKJ og Direkte Betalinger Godkendt af Miljø & Biodiversitet og Direkte Betalinger Ingen ændringer MARGRA KAKJ Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Enhed for Fysisk Jordbrugskontrol, Team Areal og Erhverv Foto: Frederik Gasmann ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Nyt siden sidst Nyt siden Indledning Baggrund MFO-efterafgrøder Målrettede efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Prioritering i kontrollen Omfang af kontrollen Kontrolperiode Frister Kontrol af efterafgrøder Generelt om kontrollen af MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) Generelt om kontrollen af målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l) Generelt om kontrollen af pligtige efterafgrøder (kontrolårsag m) Hvilken type efterafgrøde er det? Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Tilladte MFO-efterafgrøder Blanding MFO-efterafgrøder Tilladte målrettede og pligtige efterafgrøder Såtidspunkt Minimumsstørrelse for arealer Ukrudt/spildfrø Dækningsgrad ( trappemodel ) Høsttidspunkt Udskudt høsttidspunkt (kontrolårsag 6) Sprøjteforbud Afgræsning og slæt Efterafgrøder i to-meter-bræmmer og GLM-landskabselementer Destruktionstidspunkt MFO-efterafgrøder i majs (kontrolårsag i8) MFO-efterafgrøder i majs såtidspunkt Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Sprøjteforbud Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo Målrettede (kontrolårsag l8) og pligtige efterafgrøder i majs Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet M- og S-sager Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs Høstdato Manglende høstdato Sprøjteforbud Høsttidspunkt Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du ikke kan finde 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Særligt for S- og M-sager Kontrol efter 19. oktober Udnyttelse i Force majeure Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og kun i (Z_i)... 22

4 5. Alternativer til pligtige efterafgrøder Mellemafgrøder (kontrolårsag n) Tidlig såning af vintersæd (kontrolårsag n) Braklagte arealer (kontrolårsag m) Braklagte arealer langs vandløb og søer (kontrolårsag m) Flerårige energiafgrøder (kontrolårsag m) Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning (kontrolårsag m) Forbud (kontrolårsag m) Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder Omlægning af fodergræs Kvægundtagelsen Retsgrundlag Bilag 1. Forskelle og ligheder mellem pligtige/husdyr-, målrettede og MFO-efterafgrøder Bilag 2. Decimalskala for vækstudvikling i korn... 38

5 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden 2017 Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder samt høstdato for hovedafgrøden MFO-efterafgrøder må ikke sprøjtes i en periode på 8 uger fra høst af hovedafgrøden. For at dette kan kontrolleres inden destruktionsfristen skal hovedafgrøden være høstet senest 20. august med undtagelse af majs. Ansøger kan dog søge om, at få høstdatoen udskudt til 3. september ved skriftlig henvendelse til styrelsen. Hvis du kommer på kontrol efter 10. september og konstaterer, at hovedafgrøden ikke er høstet, skal du derfor underkende efterafgrøden til MFO. Der er ikke fastsat en fast høstdato for majs, den skal dog senest være høstet 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. For at sprøjteforbuddet på MFO-efterafgrøder i majs kan kontrolleres, er der kommet to nye kontroltyper, M- og S-sager. Disse sager kontrolleres i perioden 16. november til 28. december. M-sager er kontrolsager, der er udtaget uden for den oprindelige arealkontrolpopulation på grund af varslingsproblematikken for kontrolsager med behov for MFO-efterafgrøder i majs. Det vil sige, at der ikke har været arealkontrol på disse sager tidligere i S-sager er kontrolsager, der har behov for endnu et kontrolbesøg for at kunne kontrollere sprøjteforbuddet på MFOefterafgrøder i majs. Disse sager bliver udtaget på baggrund af fanen Efterafgrøder i majs. Erstatnings-MFO i form af efterafgrøder i majs Hvis ansøger ikke har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs og vil anvise det som erstatnings-mfo kan det kun medregnes frem til 1. oktober og under forudsætning af, at majsen er høstet på kontroltidspunktet. Hvis ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs, kan der godt anvises andre marker med MFO-efterafgrøder i majs som erstatningsareal, såfremt majsen er høstet senest 15. november. Sent såede efterafgrøder Hybridrug og havre er kommet med på listen over efterafgrøder med såfrist 20. august. Bælgplanter som efterafgrøde MFO-efterafgrøder, der sås ud i en hovedafgrøde senest 31. maj (30. juni, hvis hovedafgrøden er majs), må nu bestå af bælgplanter i renbestand, som for eksempel kløver eller lucerne. Minimumsstørrelse for arealer med målrettede efterafgrøder Kravet til mindsteareal for arealer med målrettede efterafgrøder er ændret fra 0,30 ha til 0,01 ha. Observation udgår Observationen Målrettede efterafgrøder ikke udlagt, hvor anmeldt (8.9.1) udgår, da efterafgrødeberegneren nu er sat op således, at den tager højde for ID15-områder. 2. Indledning I 2018 vil der ligesom i 2017 være fem forskellige efterafgrødeordninger: MFO, frivillige målrettede, obligatorisk målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder. Derudover er nogle bedrifter forpligtet til at udlægge græsudlæg som en del af kvægundtagelsen. Betingelserne for kvægundtagelsen (krav om 80 % grovfoderareal) bliver på nuværende tidspunkt kontrolleret sammen med gødningsregnskabskontrollen og bliver derfor kun beskrevet ganske kort i denne instruks. De andre typer efterafgrøder kontrolleres som en del af arealkontrollen og beskrives i denne instruks. Husdyrefterafgrøderne og eventuelle obligatorisk målrettede efterafgrøder kontrolleres som en del af de pligtige efterafgrøder. De nævnes derfor ikke i afsnittet om kontrollen af efterafgrøder. Sidst i instruksen er der et afsnit der kort beskriver kvægundtagelsen. Der er forskellige krav til MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder. Du kan få et overblik over forskelle og ligheder mellem de forskellige ordninger i Bilag 1. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 5

6 3. Baggrund 3.1 MFO-efterafgrøder MFO-efterafgrøder blev indført i 2015 sammen med de tre grønne krav, hvor udlæggelse af 5 % miljøfokusområder (MFO) udgør det ene krav. MFO-efterafgrøder kan indgå i opfyldelsen af de 5 % MFO, som bedrifter med over 15 ha omdriftsareal skal udlægge. Kravet om 5 % MFO skal opfyldes for at få den fulde, grønne støtte. Formålet med MFO-efterafgrøderne er at opsamle kvælstof samt fremme biodiversiteten. Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. MFO-efterafgrøder kan også bruges til pligtige og husdyrefterafgrøder, såfremt de opfylder kravene hertil. 3.2 Målrettede efterafgrøder Ordningen Målrettede efterafgrøder er en midlertidig tilskudsordning og kører i 2017 og Ordningen skal sikre, at der ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand, efter at kvælstofnormerne er blevet forhøjet i 2016 som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken Ordningen er målrettet områder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats. Målrettede efterafgrøder vil derfor kun ligge i udpegede kystvandoplande og ID15-områder, hvor der er et indsatsbehov. ID15-områder er en opdeling af Danmark i områder. Afgrænsningen af ID15-områder er ikke synlige i landskabet, da afgrænsningen afhænger af forhold i de dybere jordlag. Ordningen er frivillig og jordbruger får tilskud (700 kr/ha) til at etablere efterafgrøderne indenfor ID15-områder. I 2018 skal der etableres ca ha målrettede efterafgrøder. Hvis der ikke frivilligt bliver etableret et tilstrækkeligt areal med efterafgrøder, som sikrer en tilstrækkelig reduktion af kvælstof, bliver der indført krav om at etablere obligatoriske efterafgrøder. Hvorvidt der bliver indført et obligatorisk krav, afhænger for det første af hvor mange efterafgrøder, der bliver etableret under den frivillige ordning. Derudover afhænger det af, hvor optimalt efterafgrøderne er placeret i forhold til at forhindre nedsivning af kvælstof til grund- og kystvand. Dette krav vil kun gælde i de områder, hvor der fortsat er et indsatsbehov. Hvis der bliver indført et krav om obligatoriske efterafgrøder, skal disse også etableres i Et eventuelt obligatorisk krav vil blive beregnet og udmeldt i maj Jordbrugeren får ikke tilskud for de arealer, hvor der eventuelt skal etableres obligatoriske målrettede efterafgrøder. Hvis der kommer et obligatorisk krav, kan jordbrugeren vælge at - etablere obligatoriske målrettede efterafgrøder i efteråret 2018 eller - få reduceret bedriftens kvælstofkvote i planperiode 2018/19, svarende til det areal, der mangler at blive etableret med efterafgrøder. Målrettede efterafgrøder kan ikke benyttes til at opfylde krav om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller MFO. Dog kan målrettede efterafgrøder bestående af græs, medregnes til at opfylde 80 % kravet ved bedrifter, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg og der gødes med 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha pr. planperiode, hvis både betingelserne for tilskud og betingelserne for at gøre brug af kvægundtagelsesbestemmelsen, er opfyldt. Dette bliver kontrolleret administrativt. 3.3 Pligtige efterafgrøder Pligtige efterafgrøder blev indført i forbindelse med vandmiljøplan II i Alle jordbrugsvirksomheder er omfattet af kravet om pligtige efterafgrøder, undtagen: - Virksomheder med en omsætning under kr., som driver planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf - Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder - Virksomheder, som har et samlet dyrket areal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar - Virksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar Dette gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (dyrkede) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer, ved ansøgningsfristen for grundbetaling i april Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 6

7 For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til mindst 80 kg N pr. ha harmoniareal, skal arealet med pligtige efterafgrøder udgøre mindst 14 % af efterafgrødegrundarealet. Hvis der udbringes mindre end 80 kg N/ha, skal der etableres pligtige efterafgrøder svarende til 10 % af efterafgrødegrundarealet. Kravet om efterafgrøder kan erstattes af alternativer, se afsnit 5. Hvis jordbruger ikke har indberettet i Tast Selv og/eller ikke har udlagt et areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, og det senere viser sig, at jordbruger har et efterafgrødekrav, vil dette automatisk medføre et træk i kvælstofkvoten for planperioden 2018/2019. Det samme gør sig gældende, hvis det indberettede areal med efterafgrøder ikke er stort nok til at dække efterafgrødekravet. Jordbruger kan også opfylde efterafgrødekravet ved hjælp af opsparing fra tidligere planperioder, ved brug af en andens overskud af efterafgrøder eller ved en nedsat kvælstofkvote (kvotetræk). Dette er dog ikke en del af den fysiske kontrol. Virksomheder omfattet af krav om pligtige efterafgrøder er også omfattet af krav om, at der på visse arealer ikke må foretages jordbearbejdning i bestemte perioder (se afsnit 6.1), ligesom omlægning af fodergræs ikke må foretages i bestemte perioder (se afsnit 6.2). Du skal ikke kontrollere om jordbruger overholder efterafgrødekravet, da kravet først kendes, når jordbruger har indsendt sit Fællesskema Den endelige sanktionering for eventuel manglende efterafgrøder vil blive foretaget af Administrativ Jordbrugskontrol, efter at efterafgrødekravet er opgjort i april Husdyrefterafgrøder Husdyrefterafgrøder blev indført i De erstattede vilkårene om efterafgrøder og alternativer, som var fastsat i miljøgodkendelserne. Formålet med husdyrefterafgrøderne er at kompensere for merudvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning og er målrettet særlige områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning og som afvander til et natura 2000 område eller hvor der er et indsatsbehov i forhold til kyst. Kravet gælder for virksomheder med arealer i disse områder, der anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej. Følgende virksomheder er omfattet af reglerne: Jordbrugsvirksomheder, der opfylder følgende, skal udlægge husdyrefterafgrøder i 2018: - har over 10 ha efterafgrødegrundareal, - i planperioden 2016/2017 har udbragt 30 kg kvælstof eller derover fra organisk gødning pr. ha harmoniareal og - har arealer i oplande med stigende anvendelse af organisk gødning, der afvander til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder eller har arealer i kystvandoplande med et indsatsbehov. Reglerne for husdyrefterafgrøderne følger reglerne for de pligtige efterafgrøder og bliver administreret som et samlet krav, hvilket betyder at de samme alternativer kan anvendes til at opfylde kravet til husdyrefterafgrøder. Det betyder også, at du ikke skal kontrollere husdyrefterafgrøderne særskilt, men at du skal kontrollere dem som pligtige efterafgrøder. Husdyrefterafgrøderne må gerne overlappe med MFO-efterafgrøder. Det vil sige, at et areal, der anvendes til opfyldelse af MFO-kravet, samtidig kan anvendes til at opfylde husdyrefterafgrødekravet. Husdyrefterafgrøderne må ikke overlappe med de pligtige efterafgrøder og de målrettede efterafgrøder. Husdyrefterafgrøderne kontrolleres som en del af de pligtige efterafgrøder. De nævnes derfor ikke i afsnittene om kontrollen af efterafgrøder. 3.5 Prioritering i kontrollen Hvis jordbruger er udtaget til kontrol af efterafgrøder på forskellige ordninger, men ikke har etableret nok til at opfylde kravene til alle ordninger, bliver opfyldelsen af kravene vurderet i en prioriteret rækkefølge, som er sat op således: 1. MFO-efterafgrøder 2. Målrettede efterafgrøder 3. Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Prioriteringen stiller jordbruger bedst muligt i forhold til de forskellige sanktionsregler. Prioriteringen betyder, at de efterafgrøder, som du har konstateret og godkendt ved kontrollen, først vil blive medregnet som MFO-efterafgrøder, hvis de overholder betingelserne til MFO-efterafgrøder. Et eventuelt overskud af udlagte Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 7

8 efterafgrøder vil herefter blive regnet som målrettede efterafgrøder og til sidst som pligtige og husdyrefterafgrøder (hvis efterafgrøderne opfylder reglerne både til MFO-efterafgrøder og til pligtige/husdyrefterafgrøder, vil de blive medregnet under begge typer). Det er denne rækkefølge jordbruger bliver præsenteret for i en eventuel høring. Rækkefølgen er ikke juridisk bindende, så hvis jordbruger er uenig i rækkefølgen, kan vedkommende ændre den i et eventuelt høringssvar. Selve ændringen vil først kunne ske i den videre sagsbehandling. 3.6 Omfang af kontrollen Hvis du skal kontrollere både MFO-efterafgrøder, samt målrettede og/eller pligtige efterafgrøder skal du på grund af prioriteringsrækkefølgen som udgangspunkt kontrollere alle arealer med efterafgrøder, både anmeldte og udpegede arealer. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder, kan du stoppe kontrollen, når du har kontrolleret og godkendt mindst 5% MFO her kan du med fordel bruge afsnittet om MFO-efterafgrøder i Instruks 3 Grønne krav. Hvis ansøger mangler MFO-efterafgrøder eller målrettede efterafgrøder, skal du altid spørge om ansøger har andre miljøfokusområder, som ikke er anmeldt og også kontrollere dem. I tilfælde hvor den samme jordbruger er udtaget til både arealkontrol og KO-kontrol kan arealkontrollen gennemføres sammen med KO-kontrollen. Pligtige efterafgrøder og alternativer kontrolleres også særskilt i forbindelse med de KO-kontroller, der køres i perioden 17. september til 19. oktober. 3.7 Kontrolperiode Kontrollen af efterafgrøder foregår først og fremmest i perioden 17. september til 19. oktober Dog kan kontrollen af K-sager med efterafgrøder starte 11. september og sager med tidlig såning eller mellemafgrøder kan starte så snart E- og Z-sagerne er klar omkring 14. september. Kontroller med kontrolårsag 6 (udskudt høstdato af korn med MFO-efterafgrøder) skal kontrolleres så tæt på den 19. oktober som muligt og igen i perioden 20. til 28. oktober 2018, da disse efterafgrøder først må destrueres 29. oktober. På den første kontrol skal du kontrollere alle marker, som er udtaget til besigtigelse. Marker med kontrolårsag 6, skal besigtiges igen i perioden 20. til 28. oktober. Du skal først afslutte sagen, når du har været derude 2. gang. M- og S-sager (sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs) kontrolleres i perioden 16. november til 28. december. 3.8 Frister Fristerne i forbindelse med efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder kan ses i Tabel 7.1. Fristerne for etablering og destruktion af målrettede efterafgrøder, er de samme som for pligtige/husdyrefterafgrøder. Bemærk, at der er nogle forskelle i forhold til fristerne for MFO-efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 8

9 Tabel 7.1: Oversigt over frister i forhold til efterafgrøder/alternativer 20. april Frist for ansøgning om MFO og frivillige målrettede efterafgrøder i Fællesskemaet Maj Eventuelt krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder beregnes og meldes ud 31. maj Frist for at etablere MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf i hovedafgrøder (ikke majs) 30. juni Frist for at etablere MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf i majs Juli Eventuelt krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder offentliggøres ved lov/bekendtgørelse 20. juli Frist for etablering af mellemafgrøder 1. august Generel frist for etablering af efterafgrøder. Dog ikke for korsblomstrede afgrøder, vårbyg, almindelig rug, stauderug, hybridrug, havre og honningurt 20. august Frist for etablering af efterafgrøder bestående af korsblomstrede efterafgrøder, vårbyg, stauderug, almindelig rug, hybridrug, havre og honningurt 31. august Frist for indberetning af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede efterafgrøder, samt alternativer udlagt i 2018 (undtagen tidlig såning). Indberetningen skal ske i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) 2018 i Tast Selv 7. september Frist for tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale), hvis dette skal anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder 10. september Frist for indberetning af tidlig såning udlagt i Indberetningen skal ske i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) 2018 i Tast Selv 20. september Mellemafgrøder må destrueres 20. oktober Brak (herunder braklagte arealer langs vandløb og søer), der anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, må destrueres 20. oktober Efterafgrøder må destrueres (bortset fra efterafgrøder i majs) December -? Januar juni 2019 Udbetaling af grundbetaling og grøn støtte Udbetaling af tilskud til målrettede efterafgrøder 1. marts 2019 Pligtige og målrettede efterafgrøder udlagt i majs må destrueres April 2019 Efterafgrødekravet for planperioden 2018/2019 opgøres Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 9

10 4. Kontrol af efterafgrøder 4.1 Generelt om kontrollen af MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) Kontrollen af MFO-efterafgrøder går ud på at kontrollere, at ansøger har udlagt det areal med efterafgrøder, som ansøger skal, for at opfylde kravet om 5% MFO. Ansøger angiver marker med MFO-efterafgrøder i sit Fællesskema, de fremgår derfor af markplan og IMK. Det står dog ansøger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne på andre marker. Det gælder også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFO-græsudlæg. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået MFO-efterafgrøder og hvad der er udsået. 4.2 Generelt om kontrollen af målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l) Kontrollen af frivillige målrettede efterafgrøder går ud på at kontrollere følgende: - om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder, som svarer til det ansøgte areal - om jordbruger har udlagt efterafgrøder i de ID15-områder, hvor vedkommende har ansøgt, da de frivillige målrettede efterafgrøder er stedfaste på ID15-niveau dette bliver beregnet i kontrolopgaven Frivillige målrettede efterafgrøder bliver angivet i Fællesskemaet og derfor fremgår de af markplan og IMK. 4.3 Generelt om kontrollen af pligtige efterafgrøder (kontrolårsag m) Pligtige efterafgrøder udlagt i 2018 hører til planperioden 2018/2019. Kontrollen af pligtige efterafgrøder går ud på at kontrollere etableringen af pligtige efterafgrøder og alternativer, som er indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) i Tast Selv. Jordbruger har indberettet hvor mange ha pligtige efterafgrøder eller alternativer, der er udlagt, men ikke på hvilke marker det er udlagt. Du skal derfor begynde kontrollen med at bede jordbruger om at udpege på hvilke marker, der er pligtige efterafgrøder og alternativer. Landbruger har angivet summen af målrettede (både frivillige og obligatoriske), husdyrefterafgrøder og pligtige efterafgrøder i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. Landbruger anfører ét samlet tal, som dækker over den samlede indberetning for alle tre ordninger. Alternativer til pligtige efterafgrøder i efteråret 2018 skal også angives i Gødningskvoteog Efterafgrødeskemaet. Hvis indberetningen af pligtige efterafgrøder eller alternativer ikke fremgår af GKEA, kan efterafgrøderne eller alternativerne ikke anvendes til at dække kravet. Dette betyder, at selvom jordbruger har udlagt mere end indberettet af en type, så opvejer det ikke, hvis jordbruger har udlagt mindre af en anden type. Du skal derfor ikke kontrollere mere end indberettet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der på bedriften er foretaget jordbearbejdning eller omlagt fodergræs udenfor de tilladte perioder, skal du også registrere dette. 4.4 Hvilken type efterafgrøde er det? Ved kontrol af efterafgrøder skal du altid markere, om efterafgrøderne kun kan tælle som MFO (for eksempel græs med kløver), kun kan tælle som målrettede eller pligtige (for eksempel ved manglende blanding) eller om de kan tælle som både MFO og pligtige. Dette skal gøres både på hele marker og på delmarker. Dette skal du gøre ved hjælp af følgende observationer: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde kan kun tælle med som pligtige eller målrettede - ikke som MFO (8.8.2) Efterafgrøde kan både tælle med som MFO og pligtige eller målrettede (8.8.3) Pligtige efterafgrøder på marker ikke anmeldt i FS 2018 (8.8.4) Bemærk, at observationerne ikke må overlappe og at du kun skal bruge observationen på den del af arealet, der opfylder kravene. Det vil sige, at hvis du har lavet et fradrag på marken, skal du klippe fradraget ud af observationen. Når du bruger observation eller 8.8.2, skal du hvis muligt vælge en observation, der beskriver, hvorfor arealet ikke opfylder kravene til alle typer efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 10

11 Ansøger behøver ikke at have rådighed over et areal med pligtige efterafgrøder pr. 20. april, men skal have rådighed over arealet fra fristen for indberetning i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, det vil sige fra 31. august Observation skal kun benyttes, hvis du skal kontrollere pligtige efterafgrøder (kontrolårsag m) og ansøger udpeger pligtige efterafgrøder, som ligger udenfor arealet i ansøgers Fællesskema. Du skal se dokumentation på ansøgers rådighed i form af en forpagtningsaftale eller lignende. Du kan få et overblik over forskelle og ligheder mellem MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder i Bilag Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Hvis ansøger har angivet marker med efterafgrøder og der ikke er sået efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Hvis ansøger har under 5% MFO, skal du besigtige alle marker med kontrolårsag i, også selvom ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet. Du skal oprette følgende observation: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Husk, at du skal tage billeder, når du underkender et areal. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) og ansøger har over 5% MFO, behøver du ikke at besigtige marker, hvor ansøger har oplyst, at der ikke er efterafgrøder såfremt der selvfølgelig ikke er andre forhold, der skal kontrolleres. Hvis du ikke skal besigtige andet på marken, skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Hvis du skal kontrollere målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l), skal du altid besigtige arealer anmeldt med målrettede efterafgrøder, også selvom ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet. Derudover skal alle anviste arealer med efterafgrøder kontrolleres, da ansøger må flytte sine målrettede efterafgrøder til andre marker indenfor samme ID15- område. 4.6 Tilladte MFO-efterafgrøder MFO-efterafgrøden skal som hovedregel bestå af korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie (se Tabel 7.2, hvor de mest almindelige efterafgrøder er listet) og være etableret som en blanding. Græs, bælgplanter eller blandinger heraf, kan også benyttes, hvis det bliver sået senest 31. maj 2018 i en hovedafgrøde (dog 30. juni, hvis dæksæden er majs). Det betyder, at udlæg af kløvergræs, frøgræs, vikke, lucerne med videre er støtteberettiget. Græs eller bælgplanter der sås ud i en hovedafgrøde, behøver ikke at være etableret som en blanding. Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf kan ikke medregnes som MFO-efterafgrøder, hvis de udlægges i en græsmark. Bemærk, at frøgræs, hvoraf der skal høstes frø året efter, ikke kan godkendes som målrettet eller pligtig efterafgrøde og at målrettede/pligtige efterafgrøder ikke må indeholde bælgplanter. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 11

12 Tabel 7.2: Mest almindelige tilladte efterafgrøder Familie Tæller som Dansk navn Vårbyg, Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Græsfamilien Poaceae Korsblomstfamilien Brassicaceae Korn (i blandinger) Græs (i blandinger) Havre Vinterrug Hybridrug Stauderug/flerårig rug Triticale Rajgræs, almindelig Rajgræs, italiensk og hybrid Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Rajsvingel Stivbladetsvingel Strandsvingel Engrapgræs (marktype) Engrapgræs (plænetype) Almindelig rapgræs Hvene, almindelig Hvene, krybende Vårraps Vinterraps Agerkål/rybs Kålroer Fodermarvkål Gul sennep Latinsk navn Hordeum vulgare Triticum aestivum Avena sativa Secale cerale Secale montanum x Triticosecale Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Dactylis glomerata Festuca pratensis Festuca rubra x Festulolium Festuca ovina var. Duriuscula Festuca arundinacea Poa Pratensis Poa trivialis Agrostis capillaris Agrostis stolonifera Brassica napus ssp. Napus Brassica rapa Brassica napus var. Napobrassica Brassica oleracea var. Medullosa Sinapis alba Olieræddike Raphanus sativus var. oleiformis Foderradise Strukturator Raphanus sativus var. strukturator Andre Cikorie, almindelig Cichorium intybus Honningurt Phacelis tanacetifolia Hvis du ved kontrol af MFO-efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du oplyse ansøger om dette. Dette gælder også, hvis én af afgrøderne i en blanding ikke er korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie. Du skal anvende en af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Efterafgrøde består ikke af græs, bælgplanter eller blandinger heraf (8.5.3) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Dette gælder for eksempel ved brug af to godkendte arter samt en tredje ikke-godkendt art. Det er altså ikke tilladt at udså to tilladte arter (eller flere) i blanding med en ikke-godkendt art. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder, kan du læse mere i Bilag 1. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 12

13 4.7 Blanding MFO-efterafgrøder Hvis efterafgrøden har såfrist 1. eller 20. august, skal efterafgrøden være udsået som en blanding af mindst to godkendte afgrøder (se Tabel 7.2). Blandingen må tidligst udsås 1. juli og skal være udsået samtidigt. Der skal som udgangspunkt være mindst to arter af de godkendte afgrøder pr. m 2 på arealet. Det vil sige, at ethvert areal på over 100 m 2, hvor du ikke finder mindst to arter af blandingen skal underkendes. Du kontrollerer arealet ved at kigge ud over arealet. Hvis du ikke kan erkende, at der er udsået en blanding, og at blandingen er jævnt fordelt ud over hele arealet, skal du vurdere om der er 100 m 2, hvor du ikke kan finde mindst 1 plante af en anden godkendt afgrøde end den dominerende. Hvis du ved kontrollen finder et areal på over 100 m 2, hvor der ikke er mindst to arter af blandingen skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde består ikke af en blanding af forskellige afgrøder (8.5.1) Bemærk, at forskellige slægter af korn skal betragtes som forskellige typer afgrøder, mens forskellige arter af korsblomstrede skal betragtes som forskellige typer afgrøder. Forskellige arter af græs tæller som græs, så det vil sige, at selvom ansøger har blandet for eksempel hundegræs og timothe tæller det ikke som en blanding. For eksempel er en blanding af almindelig havre (Avena sativa) og vinterhvede (Tritivum aesitivum) godkendt som en blanding, der kan benyttes til MFO-efterafgrøder. Desuden vil en blanding af to arter af korsblomstrede afgrøder for eksempel raps (Brassica napus ssp. napus) og fodermarvkål (Brassica oleracea var. medullosa) være godkendt som blanding i forhold til MFO-efterafgrøder, mens for eksempel olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis) og foderradise (Raphanus sativus var. strukturator) ikke udgør en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art. Botaniske navne Hver planteart har sit bestemte botaniske navn. Hvert navn består af to ord. Det første navn er slægtsnavn og det andet artsnavnet. For eksempel er Avena slægtsnavnet, mens sativa er artsnavnet på almindelig havre (Avena sativa), mens fatua er artsnavnet på flyvehavre (Avena fatua). Nærtstående slægter er samlet i familier, som på latin ender på stavelsen -aceae. For eksempel tilhører havre græsfamilien Poaceae. Forskelle i udseende inden for de enkelte arter betyder, at arten bliver opdelt i varieteter eller sorter. Faktaboks 3.1: Botaniske navne 4.8 Tilladte målrettede og pligtige efterafgrøder Efterafgrødetyper som kan anvendes som målrettede og pligtige efterafgrøder er: Ren græs uden kløver Korsblomstrede afgrøder Cikorie Honningurt Korn Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Efterafgrøder (både i renbestand og blandinger), der sås i en hovedafgrøde, skal sås i korn eller en afgrøde med tilsvarende høsttidspunkt. Efterafgrøder i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som målrettede eller pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså efterafgrøder af græs i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne må både sås før eller efter høst. Hvis du ved kontrol af målrettede eller pligtige efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du anvende følgende observation i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 13

14 Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder, målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder, kan du læse mere i Bilag Såtidspunkt Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, skal senest være udsået i hovedafgrøden 31. maj 2018 (ikke majs), for at kunne godkendes til MFO. Hvis efterafgrøden bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf er sået for sent, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf sået efter 31. maj (8.3.5) Bemærk, at pligtige og målrettede efterafgrøder bestående af græs (græsudlæg) først har såfrist 1. august. Hvis hovedafgrøden er majs, skal MFO-efterafgrøden bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf dog senest være udsået 30. juni Se mere herom i afsnittet MFO-efterafgrøder i majs såtidspunkt. Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf udsået i vintersæd i efteråret 2017 kan tælle med som MFO-efterafgrøde i Efterafgrøder bestående af græs udsået i vintersæd i efteråret 2017 kan desuden tælle med som målrettet eller pligtig efterafgrøde i Øvrige MFO-efterafgrøder, samt målrettede og pligtige efterafgrøder skal som udgangspunkt være sået senest 1. august Efterafgrøder der kun består af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, havre eller vårbyg skal være sået senest 20. august Hvis efterafgrøden skal være sået senest 1. august, og ikke er sået før denne dato, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde sået efter 1. august (8.3.2) Hvis efterafgrøden kun består af arter fra korsblomstfamilien, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, havre eller vårbyg, der skal være sået senest 20. august og ikke er sået før denne dato, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde sået efter 20. august (8.3.3) 4.10 Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelsen for støtteberettigede arealer anvendt som MFO er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre støtteberettigede arealer. Bemærk, at under grundbetalingen er minimumsstørrelsen mindst 0,30 ha sammenhængende areal. Et areal med målrettede efterafgrøder skal som hovedregel også være mindst 0,01 ha, for at ansøger kan modtage tilskud. Et areal med målrettede efterafgrøder på under 0,01 ha er kun tilskudsberettiget, hvis følgende betingelser er opfyldt: - Arealet skal være sammenhængende med et andet areal, hvortil ansøger har søgt og udlagt målrettede efterafgrøder - Der er en tilskudsberettiget passage på mindst fire meters bredde mellem de to arealer - De to eller flere arealer udgør tilsammen 0,01 ha eller derover - Arealerne ligger i samme markblok Der er ikke noget krav til mindsteareal for pligtige efterafgrøder eller alternativer. IMK kan dog ikke håndtere arealer under 0,01 ha Ukrudt/spildfrø Da efterafgrøden altid skal være udsået, kan ukrudt og spildfrø, der er spiret frem ikke regnes med til efterafgrøden. Der må på et areal med efterafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men ukrudtet og spildfrøene må du ikke tælle med til efterafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter, blanding eller vurdering af dækningsgraden. Du skal oprette følgende observation i IMK på hele eller dele af arealet, der består af ukrudt eller spildfrø: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 14

15 Plantedækket på arealet består af spildfrø/ukrudt (8.5.5) 4.12 Dækningsgrad ( trappemodel ) Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. På arealet skal der være en veludviklet efterafgrøde, der dækker arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet, hvilket vil sige, at den skal fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal vurdere efterafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Da kontrolperioden typisk strækker sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være i orden med en efterafgrøde, som ikke er stor og veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Se Tabel 7.3, hvori det fremgår, hvilken dækningsgrad, der er krav om, på hvilket tidspunkt i kontrolperioden. Tabel 7.3: Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen Mindstekrav til gennemføres dækningsgrad 11/9 14/9 15 % 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 28/12 40 % Bemærk, at ovenstående er gældende ligegyldigt om såfristen er 31. maj, 30. juni, 1. eller 20. august. Hvis trappemodellen ikke er gældende for et areal på mindst 100 m 2, skal du oprette følgende observation på det pågældende areal i IMK: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.1) Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2018, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder Høsttidspunkt Hovedafgrøder med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf skal være høstet senest 20. august, for at efterafgrøden kan tælle som MFO. Ansøger kan dog søge om at få høstdatoen udskudt til 3. september ved skriftlig henvendelse til styrelsen, se afsnit 4.14 Udskudt høsttidspunkt nedenfor. Hvis du kommer på kontrol og konstaterer, at hovedafgrøden ikke er høstet, skal du underkende efterafgrøden til MFO ved hjælp af følgende observation: Hovedafgrøde ikke høstet før 20. august (8.1.1) Bemærk, at der ikke er samme krav til pligtige og målrettede efterafgrøder. Hvis du skal kontrollere pligtige eller målrettede efterafgrøder, skal du stadig vurdere efterafgrøden, selvom hovedafgrøden ikke er høstet. Hvis du kan godkende efterafgrøden til pligtige/målrettede efterafgrøder, skal du tilføje efterafgrøden med følgende observation: Efterafgrøden kan ikke anvendes til MFO, men kan anvendes til pligtige/målrettede (8.8.2) Se afsnit 4.19 MFO-efterafgrøder i majs (kontrolårsdag i8), hvis den sent høstede afgrøde er majs. Er afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og efterafgrøden mellem halmstriberne kan godkendes, skal du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 15

16 4.14 Udskudt høsttidspunkt (kontrolårsag 6) Ansøger kan søge om at få høstdatoen for hovedafgrøder med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf udskudt til 3. september ved skriftlig henvendelse til styrelsen. Hvis ansøger har søgt om dette, vil det være markeret med kontrolårsag 6 på kontrolgrundlaget. Hvis du kommer på kontrol og konstaterer, at hovedafgrøden ikke er høstet, skal du derfor underkende efterafgrøden til MFO ved hjælp af følgende observation: Hovedafgrøde ikke høstet før 3. september (8.1.2) Kontroller med kontrolårsag 6 (udskudt høstdato af korn med MFO-efterafgrøder) skal kontrolleres så tæt på den 19. oktober som muligt og igen i perioden 20. til 28. oktober 2018, da disse efterafgrøder først må destrueres 29. oktober. På den første kontrol skal du kontrollere alle marker, som er udtaget til besigtigelse. Marker med kontrolårsag 6, skal besigtiges igen i perioden 20. til 28. oktober. Du skal først afslutte sagen, når du har været derude 2. gang Sprøjteforbud MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf må ikke sprøjtes i perioden efter høst af hovedafgrøden og frem til destruktionsdatoen 20. oktober. MFO-efterafgrøder med såfrist 1. eller 20. august (blandinger) må ikke sprøjtes fra etableringen og frem til 20. oktober. MFO-efterafgrøder i majs må ikke sprøjtes i 8 uger efter høst læs mere herom i afsnittet om sprøjteforbud under afsnit 4.19 MFO-efterafgrøder i majs (kontrolårsdag i8). Du skal kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden bærer præg af sprøjtning, for eksempel fordi efterafgrøden er blevet gul og nedvisnet, skal du underkende arealet med følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Efterafgrøden kan heller ikke godkendes til målrettede eller pligtige efterafgrøder og du skal derfor, hvis du samtidig kontrollerer målrettede eller pligtige efterafgrøder, oprette følgende observation: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. oktober 2018 (8.6.1) 4.16 Afgræsning og slæt Det er tilladt at afgræsse, afpudse og tage slæt på arealer med målrettede og pligtige efterafgrøder, så længe plantedækket ikke tager skade, og efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. For MFO-efterafgrøder gælder dog følgende: MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf Det er tilladt at afgræsse eller tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. Afpudsning/slåning, hvor det afslåede materiale efterlades på arealerne, tillades ikke, så hvis du kan dokumentere, at marken er afpudset, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod afpudsning/slåning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.7) MFO-efterafgrøder med såfrist 1. eller 20. august Det er ikke tilladt at afgræsse, afpudse/slå eller tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder, der har såfrist 1. eller 20. august. Hvis et areal bliver afgræsset eller bærer præg af afgræsning, for eksempel hvis arealet er hegnet og der er efterladenskaber efter dyr på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.5) Hvis der er afpudset/slået eller taget slæt på et areal med MFO-efterafgrøder, der har såfrist 1. eller 20. august, skal du oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod afpudsning/slåning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.7) Forbud mod slæt af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.6) Afpudsning/slåning af arealer med MFO-efterafgrøder er dog tilladt i tilfælde af frøsætning, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 16

17 4.17 Efterafgrøder i to-meter-bræmmer og GLM-landskabselementer Selvom ansøger har udsået efterafgrøder i to-meter-bræmmer eller i/på anmeldte GLM-landskabselementer, så vil dette areal ikke blive regnet med i efterafgrødearealet. Hvis ansøger mangler efterafgrøder til opfyldelse af MFO eller målrettede efterafgrøder og der er udsået efterafgrøder i to-meter-bræmmer eller GLM-landskabselementer, så kontakt vagttelefonen Destruktionstidspunkt Den generelle destruktionsfrist for efterafgrøder er 20. oktober 2018, det vil sige, at de ikke må fjernes, nedvisnes eller nedpløjes før denne dato. MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, hvor høstdatoen for hovedafgrøden er blevet udskudt (kontrolårsag 6) må dog først destrueres 29. oktober. MFO-efterafgrøder i majs må destrueres 8 uger efter høst af majsen og målrettede og pligtige efterafgrøder i majs må først destrueres 1. marts. Hvis efterafgrøden er destrueret før destruktionsfristen, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før destruktionsfristen (8.6.1) Du skal også bruge denne observation, hvis du konstaterer vintersæd, der er sået før 20. oktober på arealet (29. oktober hvis kontrolårsag 6) MFO-efterafgrøder i majs (kontrolårsag i8) Du skal være opmærksom på, at hvis der er udsået efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf i majs, skal dækningsgraden være overholdt for hele majsarealet, og ikke kun for græsstriben, der er sået mellem majsrækkerne. Det vil sige, at den bare stribe, hvor majsen står, skal indgå i vurderingen som bar jord. MFO-efterafgrøden skal opfylde trappemodellen på marken og du skal vurdere marken som en helhed, med andre ord gælder 100 m 2 -grænsen ikke. Først skal du se, hvor stor en del græsstriberne udgør. Derefter om striberne lever op til trappemodellen. Er dette tilfældet skal du godkende den procentvise del af marken, se eksempel nedenfor. Eksempel Hvis kontroltidspunktet kræver, at der skal være 40 % dækning: Majsrækkerne optager halvdelen af arealet og efterafgrøden, sået mellem majsrækkerne, optager den anden halvdel. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på 80 %, skal du godkende hele marken til MFO. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du godkende halvdelen af marken til MFO. I denne situation skal du opdele marken i to, den ene halvdel skal du godkende som MFO-efterafgrøde, den anden halvdel skal du underkende. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på under 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du underkende hele marken til MFO. Hvis du underkender en del af arealet, skal du benytte følgende observation i IMK: Efterafgrøde i majs bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf dækker ikke arealet tilstrækkeligt. Andel af marken, svarende til dækningsprocent underkendt (8.4.4) Vær opmærksom på, at pligtige og målrettede efterafgrøder i majs ikke behøver at opfylde trappemodellen. Hvis du for eksempel kun kan godkende halvdelen af marken til MFO, så kan resten af marken godkendes til målrettede/pligtige efterafgrøder såfremt efterafgrøden er jævnt fordelt og veletableret. MFO-efterafgrøder i majs såtidspunkt Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf skal senest være udsået 30. juni 2018, hvis hovedafgrøden er majs. Hvis du konstaterer, at efterafgrøden ikke er sået før 30. juni, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde i majs bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf sået efter 30. juni (8.3.7) Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen på marken ved kontrol, skal du stadig vurdere efterafgrøden ud fra trappemodellen. Du skal kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge foragere. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Brug eventuelt drone til at sikre dig, at efterafgrøden dækker arealet. Det er dog kun muligt at se efterafgrøden fra dronen, der hvor majsen står tyndt. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 17

18 Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet Fra 2018 er der indført et 8-ugers sprøjteforbud efter høst, hvilket betyder, at efterafgrøden ikke kan færdigkontrolleres, hvis majsen ikke er høstet. På fanen Efterafgrøder i majs vil der være hakket af i feltet Kunne ikke kontrolleres ud for marken. Dette gør, at sagen ryger med over i populationen til S-sagerne. Når majsen ikke er høstet på kontroltidspunktet, må du derfor ikke hakke af i feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen Efterafgrøder i majs. Husk, at du kun skal tage billeder, hvis du underkender et areal. Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige arealet og vurdere dækningsgraden ud fra trappemodellen. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet Derudover er det meget vigtigt, at du hakker af i feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen Efterafgrøder i majs ud for den høstede mark. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. Husk, at du kun skal tage billeder, hvis du underkender et areal. Sprøjteforbud Hvis du er på kontrol i perioden 11. september til 19. oktober og majsen er høstet på kontroltidspunktet, skal du kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden bærer præg af sprøjtning, for eksempel fordi efterafgrøden er blevet gul og nedvisnet, skal du underkende arealet med følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Efterafgrøden kan heller ikke godkendes til målrettede eller pligtige efterafgrøder og du skal derfor, hvis du samtidig kontrollerer målrettede eller pligtige efterafgrøder, oprette følgende observation: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. oktober 2018 (8.6.1) Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo Hvis ansøger ikke har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs og vil anvise det som erstatnings-mfo kan det kun medregnes frem til 1. oktober og under forudsætning af, at majsen er høstet på kontroltidspunktet. Hvis du er på kontrol inden 1. oktober og ansøger anviser efterafgrøder i majs og majsen ikke er høstet, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Majs ikke høstet før 1. oktober (8.1.4) Hvis du er på kontrol efter 1. oktober og ansøger ikke har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs og anviser MFO-efterafgrøder i majs, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: MFO-efterafgrøde i majs anvist efter 1. oktober (8.1.5) Hvis ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs, kan ansøger ved kontrollen godt anvise andre marker med MFOefterafgrøder i majs som erstatningsareal, såfremt majsen er høstet senest 15. november. Bemærk, at ansøger altid kan anvise målrettede og pligtige efterafgrøder uanset om majsen er høstet eller ej. Det vil sige, at hvis du ikke kan godkende efterafgrøden til MFO på grund af ovenstående, så kan du godt godkende efterafgrøden til målrettede/pligtige, såfremt efterafgrøden opfylder kravene hertil Målrettede (kontrolårsag l8) og pligtige efterafgrøder i majs Kontrol af målrettede og pligtige efterafgrøder i majs adskiller sig fra kontrol af MFO-efterafgrøder i majs på grund af den senere destruktionsfrist (1. marts 2019). Du skal derfor kontrollere målrettede og pligtige efterafgrøder i majs ud fra om de er jævnt fordelt og veletablerede og ikke efter trappemodellen. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 18

19 Hvis efterafgrøden opfylder trappemodellen skal du godkende efterafgrøden til både MFO og målrettede/pligtige efterafgrøder (observation 8.8.3). Hvis efterafgrøden ikke opfylder trappemodellen, men er jævnt fordelt og veletableret skal du kun godkende efterafgrøden til målrettede/pligtige efterafgrøder (observation 8.8.2). Hvis efterafgrøden ikke er jævnt fordelt og veletableret, skal du oprette følgende observation: Efterafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.4.1) Hvis efterafgrøden i majs ikke er udsået, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere efterafgrøden i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge foragere. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Brug eventuelt drone til at sikre dig, at efterafgrøden dækker arealet. Det er dog kun muligt at se efterafgrøden, der hvor majsen står tyndt. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige hele arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet 4.21 M- og S-sager Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs For at sprøjteforbuddet på MFO-efterafgrøder i majs kan kontrolleres, er der kommet to nye kontroltyper, M- og S-sager. Disse sager kontrolleres i perioden 16. november til 28. december. Sprøjteforbuddet gælder i 8 uger efter høst af majsen. Majsen skal være høstet senest 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Forskellen på M- og S-sagerne er, at S-sagerne er en efterkontrol, det vil sige, at efterafgrøderne allerede har været kontrolleret én gang og at det kun var sprøjteforbuddet, der ikke kunne kontrolleres på den tidligere kontrol. M-sagerne er derimod helt nye sager, hvor du udover sprøjteforbuddet også skal kontrollere dækningsgraden, samt alle de andre krav, der er til MFO-efterafgrøder i majs. På S-sager skal du dog også kontrollere, at dækningsgraden og alle andre krav, stadig er overholdt. På M-sager regnes alt andet MFO med som anmeldt, det vil sige, at hvis ansøger for eksempel har anmeldt MFOefterafgrøder i korn, vil disse blive regnet med som anmeldt. Høstdato Der er ikke fastsat en fast høstdato for majsen, den skal dog senest være høstet 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Der bliver indlæst høstdatoer fra satellitbilleder, som vil være til rådighed på de marker, hvor resultatet har en høj sandsynlighedsværdi for, at det er høstet. Satelliterne overflyver Danmark i samme kredsløbsbane hver sjette dag, det vil sige at høsttidspunktet for majsmarker kan blive indsnævret til et seksdages interval mellem to overflyvninger. Datoen for høst på en majsmark kan derfor blive fastsat med en unøjagtighed på op til seks dage. Høstdatoen vil både fremgå af kontrolgrundlaget samt på fanen Efterafgrøder i majs. Du skal altid starte med at kontrollere de marker, der har fået en høstdato og hvor høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for under eller præcis 7 uger og 1 dag siden (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage). Hvis høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for over 7 uger og 1 dag siden, skal du ikke besigtige marken, da efterafgrøden i den grønne beregner så vil blive regnet med som anmeldt. Du skal vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Hvis du for eksempel er på kontrol 16. november, så skal høstdatoen indikere, at majsen er høstet 27. september eller senere, for at marken skal besigtiges. I tabellen nedenfor, kan du se nogle eksempler på, hvornår marken skal besigtiges ud fra høstdato og kontrolstartdato. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 19

20 Tabel 7.4: Eksempler på, hvornår marken skal besigtiges ud fra høstdato og kontrolstartdato. Høstdato Kontrolstartdato Skal marken besigtiges? 27. september 16. november Ja, der er præcis 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato 26. september 16. november Nej, der er 7 uger og 2 dage mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden 30. september 20. november Nej, der er 7 uger og 2 dage mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden 10. oktober 20. november Ja 7. november 21. december Ja Manglende høstdato M-sag Hvis marken ikke har fået en høstdato, har du hverken mulighed for at kontrollere sprøjteforbuddet eller selve efterafgrøden. Du skal dog stadig besigtige marken og kontrollere om majsen er høstet se afsnittet Høsttidspunkt nedenfor. Hvis majsen er høstet, skal du tilføje efterafgrøder på marken ved hjælp af observation Dette skal du gøre, selvom efterafgrøden er destrueret på kontroltidspunktet, da majsen kan være høstet for over 8 uger siden og ansøger er i sin fulde ret til at destruere sine efterafgrøder 8 uger efter høst. S-sag Hvis marken ikke har fået en høstdato, skal du se på, hvornår den første efterafgrødekontrol fandt sted (kontrolstartdato). Denne finder du ved at gå ind i kontrolopgaven i CAP og åbne Kontrolresultat -fanen. Her kan du se startdatoen for K-, Z- eller E-sagen. Hvis kontrolstartdatoen indikerer, at den første efterafgrødekontrol fandt sted for under 8 uger siden, så kan du godt kontrollere sprøjteforbuddet på marken, da majsen ikke var høstet på den første efterafgrødekontrol. Hvis den første efterafgrødekontrol fandt sted for over 8 uger siden, så kan sprøjteforbuddet ikke kontrolleres. Sprøjteforbud Hvis majsen er høstet på kontroltidspunktet og høstdatoen indikerer, at majsen er høstet for under eller præcis 7 uger og 1 dag siden, skal du kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden bærer præg af sprøjtning, for eksempel fordi efterafgrøden er blevet gul og nedvisnet, skal du oprette følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Hvis høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for over 7 uger og 1 dag siden, skal du ikke besigtige marken, da efterafgrøden i den grønne beregner så vil blive regnet med som anmeldt. Du skal vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Høsttidspunkt Majsen skal være høstet senest 15. november, for at efterafgrøden kan tælle som MFO. Du skal derfor, hvis du kommer på kontrol efter denne dato og konstaterer, at majsen ikke er høstet, oprette følgende observation: Majs ikke høstet før 15. november (8.1.3) Hvis du tidligere har tilføjet efterafgrøder på marken ved hjælp af observation eller 8.8.3, skal du huske at slette denne observation. Bemærk, at der ikke er samme krav til pligtige og målrettede efterafgrøder. Du skal derfor huske at tilføje efterafgrøden til pligtige/målrettede (observation 8.8.2), hvis efterafgrøden tidligere kunne godkendes til alle typer efterafgrøder (observation 8.8.3) Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du ved kontrollens begyndelse eller undervejs har godkendt mindst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, behøver du ikke at besigtige arealer udtaget til besigtigelse alene på grund af efterafgrøder. Du skal vælge denne besigtigelseskvittering i IMK på marker anmeldt med efterafgrøder og som ikke er besigtiget: Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 20

21 Bemærk, at du kun kan bruge denne besigtigelse, hvis der ikke samtidig skal kontrolleres målrettede eller pligtige efterafgrøder. Hvis disse typer efterafgrøder også skal kontrolleres, skal du som udgangspunkt kontrollere alle ansøgers efterafgrødearealer Hvis du ikke kan finde 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Hvis ansøger ikke har nok MFO-arealer på bedriften, efter at du har kontrolleret alle MFO-arealer og potentielle MFOarealer, så har ansøger mulighed for at udpege arealer med målrettede efterafgrøder som erstatnings-mfo, såfremt de opfylder kravene hertil. Så snart arealer med målrettede efterafgrøder benyttes til opfyldelse af MFO-kravet, skal du udvide kontrollen til at omfatte alle ansøgers efterafgrødearealer. Hvis ansøger har anmeldt pligtige efterafgrøder i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet skal du både sætte flueben i feltet Målrettede efterafgrøder og Pligtige efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol, se Figur 7.1. Hvis ansøger ikke har anmeldt pligtige efterafgrøder i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet skal du kun sætte flueben i feltet Målrettede efterafgrøder. Dette gør, at beregningen vedrørende målrettede og pligtige efterafgrøder bliver udfyldt, det kommer med i brevene til ansøger, samt at ansøger bliver hørt på, at vedkommende ikke har nok målrettede efterafgrøder. Figur 7.1: Når du har udvidet kontrollen til at omfatte målrettede og pligtige efterafgrøder hos en ansøger, skal du altid sætte flueben ved Målrettede efterafgrøder og Pligtige efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol i CAP. Du skal markere, hvilke typer af efterafgrøder (MFO, målrettede, pligtige) de forskellige marker med efterafgrøder kan bruges til, som beskrevet i afsnit 4.4 Hvilken type efterafgrøde er det?. Særligt for S- og M-sager Hvis du underkender nogle af ansøgers MFO-efterafgrøder i majs på en S- eller M-sag og ansøger derved kommer under 5% MFO (eller under det, der er anmeldt i FS), så har ansøger mulighed for at udpege arealer med målrettede efterafgrøder som MFO-erstatningsareal, såfremt de opfylder kravene hertil og endnu ikke er destrueret. Du skal dog sikre dig, at ansøger ikke har andre MFO-erstatningsarealer, før du rekvirerer en kontrol af målrettede efterafgrøder. MFOerstatningsarealet skal være til stede på kontroltidspunktet. På M-sager regnes alt anmeldt MFO, med undtagelse af MFO-efterafgrøder i majs, med som anmeldt, det vil sige, at hvis ansøger for eksempel har anmeldt MFO-efterafgrøder i korn, vil disse blive regnet med som anmeldt. Ansøger vil dog godt kunne udpege ikke anmeldte efterafgrøder i korn som MFO-erstatningsareal, hvis de endnu ikke er destrueret og opfylder kravene. Hvis marken er anmeldt med målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l), skal du dog rekvirere en kontrol af målrettede efterafgrøder. Så snart arealer med målrettede efterafgrøder benyttes til opfyldelse af MFO-kravet, skal kontrollen udvides til at omfatte alle ansøgers efterafgrøder i majs (det vil sige, at du ikke kan nøjes med at kontrollere målrettede efterafgrøder i majs med kontrolårsag l). Ansøgers målrettede efterafgrøder i korn vil blive regnet med som anmeldt. Hvis ansøger udpeger en endnu ikke destrueret målrettet efterafgrøde i korn som MFO-erstatningsareal og du tilføjer observation eller på arealet, vil dette areal ikke længere blive regnet med som anmeldt målrettet efterafgrøde. Når du udvider kontrollen til at omfatte målrettede efterafgrøder, skal du sætte flueben i feltet Målrettede efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol (og ikke i feltet Pligtige efterafgrøder ), se Figur 7.2. Dette gør, at beregningen vedrørende målrettede efterafgrøder bliver udfyldt, at det kommer med i brevene til ansøger og at ansøger bliver hørt på, at vedkommende ikke har nok målrettede efterafgrøder. Figur 7.2: Når du har udvidet kontrollen til at omfatte målrettede efterafgrøder på en S- eller M-sag, skal du altid sætte flueben ved Målrettede efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol i CAP. Du skal markere hvilke typer af efterafgrøder (MFO, målrettede, pligtige) de forskellige marker med efterafgrøder kan bruges til, som beskrevet i afsnit 4.4 Hvilken type efterafgrøde er det?. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 21

22 4.24 Kontrol efter 19. oktober Hvis du er på kontrol efter 19. oktober og skulle have kontrolleret efterafgrøder, skal du ikke gennemføre kontrollen, hvis det er en K-, Z-, eller E-sag uden kontrolårsag 6. Sager med kontrolårsag 6 skal ikke gennemføres efter 28. oktober. M- og S-sager skal ikke gennemføres efter 28. december. CAP er opsat, så den beregner de anmeldte arealer som godkendt efter 19. oktober på K-, Z- eller E-sager uden kontrolårsag 6 og efter 28. oktober på sager med kontrolårsag 6. Desuden regnes de anmeldte arealer som godkendt på M- og S-sager, der har en kontrolstartdato efter 28. december Udnyttelse i 2019 MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf med såfrist 31. maj eller 30. juni, skal ikke efterfølges af en vårsæd, hvilket betyder, at efterafgrøden må udnyttes som græsmark i Dette gælder dog ikke for målrettede og pligtige efterafgrøder, som skal efterfølges af vårsæd Force majeure Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at der er indsendt en rettidig anmodning om force majeure, og det ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du kontakte vagttelefonen for at få oplyst om anmodningen er godkendt eller afvist Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og kun i (Z_i) For at imødekomme varslingsproblematikken skal der udtages 50 % af de sager, hvor der er udført kontrol før 11. september, og hvor ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder, til efterkontrol af efterafgrøderne. Derudover skal der udtages nye sager, svarende til de 50 %, hvor der skal kontrolleres MFO-efterafgrøder. Hvis der på disse sager alene er kontrol af MFO-efterafgrøder, vil kontrolårsagen være Z_i. Disse kontroller kan du varsle op til 14 dage, før du besigtiger arealerne. Du kan finde varslingsbrevet på arealkontrolportalen under Materiale Til Kunder. Bemærk, at ved alle andre typer af arealkontrol, også andre typer af MFO-ekstrakontroller (for eksempel, hvor kontrolårsagen er Z_ilm), må du ikke varsle kontrollen. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 22

23 5. Alternativer til pligtige efterafgrøder Der er i 2018 følgende seks alternativer til efterafgrøder: Mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Braklagte arealer langs vandløb og søer Braklagte arealer Energiafgrøder Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i planperioden 2017/2018 I Tabel 7.5 kan du se, hvad omregningsfaktorerne er for de forskellige alternativer. Tabel 7.5: Alternativer til pligtige efterafgrøder og deres omregningsfaktor Alternativ til pligtige efterafgrøder Mellemafgrøder Flerårige energiafgrøder Braklagte arealer Braklagte arealer langs søer og vandløb Tidlig såning af visse vinterafgrøder (senest 7. september) Afbrænding af fiberfraktion i husdyrgødning Fra alternativ til efterafgrøder 2 ha til 1 ha efterafgrøder 0,8 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 4 ha efterafgrøder 4 ha til 1 ha efterafgrøder Organisk gødning svarende til 870 kg kvælstof til 1 ha efterafgrøder Husk, at du ikke skal kontrollere mere end hvad landbruger har indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. 5.1 Mellemafgrøder (kontrolårsag n) Mellemafgrøder (afgrødekode 972) skal efterfølges af en vintersæd i 2018 og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Olieræddike og gul sennep kan enten udsås i renbestand eller som blanding. Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Mellemafgrøder skal være udsået senest 20. juli og må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september. Dette betyder, at de skal være færdigkontrolleret 19. september. Hvis du har kontrolleret mellemafgrøder skal du huske at markere ja eller nej til Kontroltidspunkt er før 20. september (Mellemafgrøder kontrolleret)? under Fane: Indberettede efterafgrøder i CAP-TAS. Arealer med mellemafgrøder Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger har udlagt mellemafgrøder. Dette gør du med følgende observation: Mellemafgrøde tilføjet (8.7.1) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene til mellemafgrøder. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med mellemafgrøder og der ikke er sået mellemafgrøder på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde ikke etableret (8.7.2) Dækning Du skal visuelt vurdere, om mellemafgrøden dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere mellemafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Dækningsgraden følger trappemodellen, hvilket betyder, at mindstekravet til dækningen er 20 % i den periode kontrollen af mellemafgrøder foregår. Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.7.3) Tilladte mellemafgrøder Mellemafgrøder skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Mellemafgrøden skal være udsået, hvilket betyder, at ukrudt og spildfrø ikke kan regnes med til mellemafgrøden. Der må på et areal med mellemafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men du må ikke tælle ukrudtet og spildfrøene med til mellemafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter eller vurdering af dækning. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 23

24 Hvis du ved kontrol af mellemafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte eller at arealet består af spildfrø/ukrudt, skal du oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde består af en ikke godkendt art eller spildfrø/ukrudt (8.7.4) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvad mellemafgrøden består af. Destruktionsfrist Mellemafgrøder må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september Hvis du konstaterer, at mellemafgrøden er fjernet eller nedvisnet før 20. september, skal du markere arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. september (8.7.5) 5.2 Tidlig såning af vintersæd (kontrolårsag n) For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale) være sået senest 7. september, og skal være indberettet i Tast Selv senest 10. september Tidligt sået vintersæd kontrollerer du til og med 19. september Hvis du mod forventning kommer derud efter denne dato, skal du ikke kontrollere tidlig såning, da det anmeldte areal regnes med som anmeldt efter 19. september. Arealer med tidlig såning Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver at have sået vinterafgrøder tidligt. Dette gør du med følgende observation: Tidlig såning af vintersæd tilføjet (8.7.21) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med tidlig såning og der ikke er sået vintersæd på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd ikke udsået (8.7.22) Såtidspunkt For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden være sået senest 7. september Under normale omstændigheder spirer vintersæd frem på 5-7 dage. Hvis der på grund af vejrforholdene ikke er optimale forhold, skal du tage hensyn til dette ved vurderingen af afgrøden (for eksempel kulde, tørke, dårligt såbed). Ved kontrollen spørger du ind til såtidspunktet, og du vurderer, om dette er sandsynligt på baggrund af afgrødens udviklingstrin. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senest ved fristen den 7. september, godkender du afgrøden. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senere end den 7. september, skal du ikke godkende afgrøden. Dette gøres ved, at du opretter følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd sået efter den 7. september (8.7.24) Derudover skal du notere udviklingstrin for afgrøden (se Bilag 2) og fotografere afgrøden/kernerne. Desuden skal du lave en vurdering af såbedets tilstand (tør/våd/kold/knoldet eller andet). Dette skriver du ind i bemærkningsfeltet ved observationen. Tilladte vinterafgrøder, der kan benyttes som alternativ For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden bestå af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) eller triticale. Hvis du ved kontrol af tidlig såning konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du underkende arealet. Du skal anvende følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd består af en ikke godkendt art (8.7.25) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken afgrøde, der er udsået på arealet. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 24

25 5.3 Braklagte arealer (kontrolårsag m) Braklagte arealer kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, hvis - Arealerne er etableret med græs, der er sået senest 1. januar Græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Brakarealerne efterfølges af en forårssået afgrøde eller arealerne bibeholdes som brakarealer - Arealerne ikke også anvendes til opfyldelse af MFO-kravet Et brakareal anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet. Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Arealerne skal være dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefrie (dog er selektiv bekæmpelse af giftige eller aggressive plantearter tilladt). Arealerne må ikke anvendes til græsning, men der må gerne tages slæt på arealet. Bemærk, at der ikke er noget aktivitetskrav på braklagte arealer, der benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Braklagte arealer, som anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal have afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning). Hvis der på arealet er givet tilsagn til støtte under landdistriktsprogrammet, kan brakarealet ikke anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2018, kan arealet dog godt tælle med. Det vil fremgå af markplanen og af IMK, om der er givet tilsagn på arealet. Arealer med brak Hvis det brakareal, som landbruger udpeger som alternativ, ikke har afgrødekode 310 eller 338, men opfylder ovenstående krav, skal du omdøbe afgrødekoden til 310. Hvis det kun er et delareal i en mark, som opfylder kravene og marken ikke har afgrødekode 310 eller 338, skal du først opsplitte marken og bagefter omdøbe afgrødekoden til 310 på delarealet. Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med brak som alternativ. Dette gør du med følgende observation: Brak som alternativ til pligtige efterafgrøder tilføjet (8.7.16) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Tilsagnsareal Hvis landbruger udpeger arealer med brak, der ligger, hvor der er givet tilsagn til støtte under landdistriktsprogrammet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak ligger i et tilsagnsareal (8.7.17) Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med brak og der ikke er græs på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Plantedække Hvis plantedækket på arealet består af meget ukrudt, skal du underkende arealet, hvis plantedækket består af mindre end 50 % græs (fladevurdering). Brakarealer, hvor plantedækket består af mere end 50 % ukrudt, spildfrø eller lignende kan du ikke godkende, ligesom blomsterbrak (afgrødekode 324) og bestøverbrak (afgrødekode 342) ikke kan godkendes, da plantedækket her er sået efter den 1. januar Brakarealerne skal desuden holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden, hvilket vil sige, at der højst må være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Hvis du ikke kan godkende brakken, skal du oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Dyrkning, gødskning, sprøjtning og afgræsning Hvis du konstaterer, at arealet har været dyrket, gødet, sprøjtet eller afgræsset skal du oprette følgende observation: Brak: Forbud mod dyrkning, gødskning, sprøjtning eller afgræsning ikke overholdt (8.7.19) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken overtrædelse der er tale om. Destruktionsfrist Brakarealer, anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder, må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 25

26 Hvis du konstaterer, at brakarealet er destrueret før 20. oktober, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Brakareal destrueret før 20. oktober (8.7.20) Bemærk, at denne destruktionsfrist adskiller sig fra grundbetalingsreglerne for brak. Anmeldt som MFO-brak Hvis det braklagte areal er angivet som MFO-brak (afgrødekode 308 eller 339), og landbruger ønsker at benytte dette areal som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal du ændre afgrødekoden til 310 (brak, sommerslåning) og oplyse jordbruger om at det ikke kan tælle som MFO ved hjælp af følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (8.2.5) 5.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer (kontrolårsag m) Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb eller søer over 100 m 2, og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvis der ikke er en identificerbar øverste kant, skal du beregne arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Bemærk, at en eventuel to-meter-bræmme ikke må tælles med, ligesom MFO-markbræmmer ikke kan regnes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det er dog muligt at benytte braklagte arealer langs vandløb og søer, der er etableret uden på en to-meter-bræmme eller en MFO-markbræmme, se Figur 7.3. Du kan på kortet i IMK se, hvor der er to-meterbræmmer og MFO-markbræmmer. Figur 7.3: Udlægning af brak langs vandløb og søer med og uden to-meter-bræmme eller MFO-markbræmme. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal være udlagt med græs senest 1. januar 2018 og må tidligst destrueres 20. oktober Der gælder desuden de samme regler som for braklagte arealer i øvrigt, se afsnit om braklagte arealer ovenfor. Braklagte arealer langs vandløb og søer, som anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal have afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning). Arealer med brak langs vandløb og søer Hvis brakarealet langs vandløb eller søer, som landbruger udpeger som alternativ, ikke har afgrødekode 310 eller 338, men opfylder ovenstående krav, skal du omdøbe afgrødekoden til 310. Hvis det kun er et delareal i en mark, som opfylder kravene og marken ikke har afgrødekode 310 eller 338, skal du først opsplitte marken og bagefter omdøbe afgrødekoden til 310 på delarealet. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 26