Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud.

Transkript

1 Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn i Dagtilbud. I Dagtilbud, Esbjerg Kommune har vi en klar holdning til medarbejderes samvær med børn, ligesom vi har forholdsregler og procedurer ved bekymring, mistanke eller faktisk viden om overgreb mod børn og unge. Denne vejledning vil indeholde: Holdning og praksis i Esbjerg kommunes dagtilbud Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge Esbjerg kommune Inspirationsspørgsmål til fælles faglig refleksion. Med en fælles faglig bevidsthed og en løbende fælles faglig refleksion ønsker vi at: Forebygge overgreb mod børn og unge At alle medarbejdere i Dagtilbud i Esbjerg Kommune er bekendt og fortrolig med Dagtilbuds faglige og pædagogiske udgangspunkt i samværet med børn At alle medarbejdere er bekendt og fortrolig med, hvor der hurtigt kan findes hjælp At alle medarbejdere er sikret indsigt i korrekt procedure ved bekymring for, mistanke eller faktisk viden om overgreb. Holdning og praksis i Dagtilbud: I Esbjerg Kommunes Dagtilbud tager vi i vores samvær med børn altid udgangspunkt i barnets behov og udvikling og barnets grænser. Vi forholder os løbende fælles fagligt reflekterende til personlige grænser, som vi anerkender er forskellige. Det gælder såvel det enkeltes barns grænser som den enkelte medarbejders. Vi har tillid til, at den enkelte medarbejder i den konkrete kontekst med barnet/børnene er i stand til at vurdere, hvad barnet har behov for. Medarbejderen må altid møde barnet med baggrund i faglighed og omsorg og må kunne stå 100% inde for egen ageren i konteksten.

2 I erkendelse og anerkendelse af, at vi som individer kommer med forskellig baggrund, kultur og individuelle grænser, er det af afgørende betydning, at der altid i dagtilbud sker en løbende, åben og tillidsfuld dialog. Det er naturligt til stadighed at diskutere egen og hinandens praksis. Alle medarbejdere skal være bevidste om forskellige normer og grænser, når vi overvejer vores væremåder og udtryksformer. Den løbende dialog såvel i personalegruppen som i forældrekredsen skal medvirke til en tydelig gennemsigtighed af praksis. Der er sidst i materialet vedlagt et inspirations/refleksionsark, som kan anvendes såvel i personalegruppen som på forældremøder. Der kan derudover også hentes inspiration til spørgsmål i Esbjerg kommunes Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge. Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge Esbjerg kommune. Enhver der beskæftiger sig med børn og unge, har en udvidet underretningspligt. Ved bekymring for, mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge gælder der en særlig procedure for hvorledes ansatte skal agere. Der skal være opmærksomhed på at proceduren varierer, alt efter hvem der mistænkes for at begå overgreb. (Forældre, ansatte, ledere eller andre personer omkring barnet). Esbjerg kommunes beredskabsplan kan samtidig fungere som information og guide/vejledning på området. Hent materiale her. Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge Esbjerg kommune. Ved enhver mistanke om eller kendskab til et overgreb, skal Dagtilbudschefen straks orienteres. Anne Merethe Løvmose. Tlf:

3 Sådan sikrer vi fælles viden i Esbjerg Kommunes dagtilbud. Det påhviler enhver leder af et dagtilbud i Esbjerg kommune at sikre sig løbende fælles faglig refleksion vedr. forebyggelse af overgreb. Dette skal som udgangspunkt minimum finde sted hvert 2. år i personalegruppen. Det påhviler enhver leder, at ansatte i Esbjerg Kommunes dagtilbud er bekendt og fortrolig med: Beredskab ved vold og seksuelle krænkelser mod børn og unge Esbjerg kommune. Det påhviler enhver leder at sætte rammer, som sikre at alle studerende, nyansatte, frivillige etc. er bekendt med nærværende og at disse inddrages i et refleksivt rum herom. Hvis jeg som ansat i Esbjerg Kommunes dagtilbud bliver uskyldigt anklaget for overgreb hvordan kan jeg så komme videre og hvilken støtte findes til dagtilbuddets personalegruppe? Er der ikke grundlag for en politianmeldelse, foretages den videre ikkepolitimæssige koordinering og behandling i et samarbejde med Dagtilbudsbudschefen. Efter et forløb med mistanke om seksuelle overgreb kan personalet have brug for støtte til at forholde sig til, hvad der er sket og til det videre forløb. Fx kan Dagtilbud bistå dagtilbuddet, og det kan være relevant, at alle involverede tilbydes en form for støtte, fx i form af fællesmøder, hvor problemstillinger og forløb kan drøftes. Den direkte berørte medarbejder kan have brug for tilbud om et professionelt samtaleforløb, hvilket afklares. Man bør være opmærksom på, at det uanset det retlige forløb af en sag er nødvendigt, at den pædagogiske leder, områdelederen og dagtilbuddet følger op på barnets fortsatte ophold i dagtilbuddet m.v. - og på samarbejdet med forældrene fremover.

4 Inspirationsark til dialog: Nedenstående er tænkt som inspiration og kan med fordel udvides med flere og andre spørgsmål. I personalegruppen: Tænk på en hændelse hvor du blev opmærksom på en kollegas adfærd, som du oplevede grænseoverskridende for barnet/børnene. Fortæl hvad du så, hvad satte det i gang hos dig? Hvordan oplevede du det grænseoverskridende? Reflekter sammen over jeres individuelle grænser i lige netop denne situation. Hvis barnet kunne fortælle om hændelsen, hvad tror I så barnet vil fortælle? Hvad tror I forældrene ville fortælle? Tænk på en hændelse hvor du blev opmærksom på din egen adfærd, som du efterfølgende blev i tvivl om var grænseoverskridende for barnet/børnene. Fortæl hvad du gjorde, hvad satte det efterfølgende i gang hos dig? Hvordan oplevede du det grænseoverskridende? Reflekter sammen over jeres individuelle grænser i lige netop denne situation. Hvis barnet kunne fortælle om hændelsen, hvad tror I så barnet vil fortælle? Hvad tror I forældrene ville fortælle? Er vi bevidste om, hvornår vi agerer ud fra egne behov, og hvornår vi agerer ud fra barnets? Et eksempel: En kollega har lige i sit private liv fået en trist meddelelse, og er naturligvis berørt heraf. Du ser kollegaen går hen til et barn som lige er faldet, og barnet græder. Du ser kollegaen tager barnet op, sætter det på sit skød og krammer det tæt indtil sig. Kollegaen siger: Nå, slog du dig, nu skal jeg trøste dig. Kollegaen krammer fortsat barnet, og siger at det var vel nok uheldigt. Var dette barnets behov? Var barnets behov at blive spejlet i det skete? Hvorfor/hvorfor ikke? Måske I selv kan sætte flere vinkler på. Drøft i personalegruppen, hvordan I ser barnets grænser? Drøft i personalegruppen, hvordan jeres praksis er for at have en åben, nysgerrig og tillidsfuld dialog i hverdagens praksis. 1. Hvad er nemt at komme og sige? 2. Hvad er nødvendigt at komme og sige? 3. Hvornår oplever jeg modstand på at give udtryk for hvad jeg ser? 4. Hvad skal der til i samarbejdet så det bliver naturligt?

5 Forældrekredsen: Personalets samarbejde med forældrene: Hvordan sikrer vi en dialog med nye forældre om individuelle grænser og kultur? Hvordan sikrer vi at forældre er trygge ved at gå i dialog med os? fornemmer at vores egne eller kollegaers handlinger mistolkes/tolkes? fornemmer at deres barns grænser er blevet overskredet? fornemmer at deres egne grænser er blevet overskredet? Hvordan lytter vi til forældres undren? hvordan sikrer vi at de kan aflevere deres undren, og gå herfra og opleve sig mødt og forstået? Spørgsmål til dialog med forældre: Hvilke forventninger har I til den omsorg jeres barn skal have her hos os? Hvordan ser det ud, hvis vi kunne stå og se det? Kan I nogen gange som forældre, opleve at andre mennesker går over jeres grænser for, hvad I synes der er ok? I hvilke situationer er det? Oplever I som forældre, at der er varme og nærvær i vores institution? hvad gør at I oplever det? Hvad kunne i ønske at der var mere af? Hvis vi kunne se det, hvordan ville det så se ud? Oplever I som forældre, at vi i vores institution respekterer personlige individuelle grænser? Hvad gør at I oplever det? hvad har I set/hørt? Hvad gør at I oplever at vi ikke gør det? Hvad ser/hører I? Hvad ville I gerne se/hører istedet?