Industriens Hus bygges om. På gensyn i Skagen!

Transkript

1 Tema: Fremtidens erhvervsuddannelser starter nu > side 8 9 En unik universitetside University of Oxford har privat kapital på plads, allerede før forskningen starter. > side 4 Trafik bliver intelligent ITS forebygger trængsel. Det handler om brug af Intelligente Transportsystemer. > side 4 Global ansvarlighed Nyt webværktøj måler virksomheders CSR-arbejde. DI præsenterer det i New York. > side 10 Til vægs Hvis virksomhedens vægge er for hvide, så kan Mette M. Thomsen fra Kunst På Arbejdspladsen, KPA, hjælpe. Læs side 12 Industriens Hus bygges om Nummer juni 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon redaktion@di.dk E. Pihl & Søn A.S. og DI indgik onsdag i sidste uge en totalentrepriseaftale om udvidelse og renovering af Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Finn Georg Bald fgb@di.dk Byggeriet går i gang 1. september 2010 og afleveringen af et udvidet og renoveret Industriens Hus skal ske 31. maj DI s placering på Rådhuspladsen i København har mange år bag sig. Den gamle bygning var opført på Industriforeningens initiativ i 1872, hvor det nuværende Industriens Hus har ligget siden Bidrager til metropolzone DI får en bygning med en klar miljøprofil. Bygningens energiforbrug opfylder således kravene til lavenergiklasse to, hvilket er et vidtgående krav ved moderniseringer af eksisterende bygninger. Med dagens underskrivelse af aftalen med Pihl om totalentreprisen, er vi kommet et væsentligt skridt videre i byggeprojektet. Målet er, at vi om tre år har et moderne, tidssvarende Industriens Hus, der bl.a. bidrager til Københavns Kommunes planer om en metropolzone. Vi vil skabe en bygning, der får området omkring Rådhuspladsen til at hænge bedre sammen, siger adm. direktør Hans Skov Christensen, DI. > > Fortsættes side 3 Tilmeld dig vores nye møder for private aktieinvestorer: SKAGEN - Skagen Museum den 15. og 16. juli i Skagen. Mænd og Investering den 25. august i Odense og den 26. august i København. Kvinder og Investering den 10. november i København. På gensyn i Skagen! Vores inspirationsmøder for private aktieinvestorer har været en stor succes i hele Danmark. Vi starter en ny række møder i Skagen, allerede midt i sommerferien. Tilmeld dig på Kunsten at anvende sund fornuft

2 DI Business 21. juni Skat lukker toldekspeditionssteder Skat lukker i løbet af året en række toldekspeditionssteder. I første omgang Odense, Grenå og Nyborg, som lukker 1. juli. Toldekspeditionsstederne i Herning og Kolding lukkes ved årsskiftet såvel som Aabenraa Havn. Lukningerne vil ramme de virksomheder, der handler med lande uden for EU, og hvor ekspeditionstiden er afgørende. Det vil meget ofte være speditionsfirmaer, som skal håndtere denne nye situation. Skat tilbyder i stedet en døgnbetjent Told-servicedesk, som skal hjælpe virksomhederne med at afklare eventuel forvirring om nye metoder. Musik spiller op til større produktivitet Halvdelen af danskerne hører musik på arbejdet. Og bliver der skruet op for musikken, bliver der også skruet op for produktiviteten. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for TDC. Men der er stor forskel på, om vi vælger musikken selv, eller om andre tvinger os til at lytte til den, mens vi arbejder. Så hellere tilbyde, at den enkelte medarbejder kan høre sin foretrukne musik i høretelefoner, så det ikke forstyrrer andre. Leder Frivilligt CSR-arbejde er vejen frem Direktør Tine Roed Mere end ledere fra nogle af verdens største virksomheder samles i denne uge i New York for at markere 10 års jubilæet for FN s Global Compact. Med godt virksomheder og organisationer fra mere end 130 lande er Global Compact verdens største initiativ til fremme af virksomheders frivillige arbejde med sociale, miljømæssige og etiske forhold. DI har været medlem af Global Compact siden Vi bakker som organisation op om initiativet, fordi DI og Global Compact har et fælles udgangspunkt. For DI er det helt centralt, at virksomhedernes CSR-arbejde sker på et frivilligt, fleksibelt og internationalt grundlag. Det gør det muligt for den enkelte virksomhed at fokusere indsatsen der, hvor det giver mest mening. For det er nu engang ledelsen i den enkelte virksomhed, der bedst kender forretningen og kan vurdere, om det giver mest mening at fokusere på nedbringelse af CO 2, bekæmpelse af børnearbejde eller inklusion af nydanskere på arbejdspladsen. DI ønsker at understøtte virksomhedernes arbejde bedst muligt gennem udvikling af værktøjer som csrkompasset.dk og klimakompasset.dk, sprede viden gennem konferencer og synliggørelse af den store frivillige indsats, som allerede i vid udstrækning finder sted i danske virksomheder. Rådet for Samfundsansvar udarbejder et nyt kodeks for ansvarlig leverandørstyring. Kodekset er tænkt som en hjælp til virksomheders arbejde med at sikre ansvarlige forhold hos deres leverandører. Kodekset vil være et godt bud på de overvejelser, som en virksomhed med fordel kan gøre sig i forbindelse med udfordringer i leverandørkæden. Det er helt centralt, at virksomhedernes CSRarbejde sker på et frivilligt og internationalt grundlag Men også lovgivningsmæssigt møder virksomhederne nye krav. De største danske virksomheder skal også redegøre om dette arbejde i deres årsrapport. Virksomhederne har taget godt imod de nye krav og kastet sig over arbejdet med at kortlægge eksisterende indsatser. Men i en DI-undersøgelse fra april 2010 angav mere end 1/3 af de omfattede virksomheder, at rapporteringskravet er forbundet med et betydeligt ressourcetræk. Vejen frem er derfor ikke flere danske særregler men forbedring af allerede eksisterende værktøjer til danske virksomheder, så de kan fortsætte og forbedre arbejdet med CSR. Medvind til ny fødevaremærkning Hvis det står til et flertal i Europa- Parlamentet ud af så skal fødevaremærkningen GDA og den velkendte næringsdeklaration pr. 100 gram være obligatorisk på fødevarerne. Og den beslutning er man tilfreds med i DI Fødevarer. GDA viser indhold af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion og sætter disse oplysninger i relation til, hvad man skal spise på en dag. GDA-mærket står for Guideline Daily Amount og er udviklet af den europæiske fødevareindustri. DI Fødevarer har længe kæmpet for GDA mærkningen. Inspirerende erhvervstræf samlede over En borgmester og dennes socialdirektør, som gerne lige ville snakke videre med DI om udlicitering af kommunens opgaver og en borgmester, som finder inspiration til en besøgsrunde på 12 lokale virksomheder. Begge eksempler er udløbere af DI s 19 regionale erhvervstræf, som i di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: redaktion@di.dk di.dk løbet af den sidste halvanden måned har samlet i alt godt deltagere. Foruden de lokale virksomheder, har DI s regionale foreninger bl.a. trukket 22 folketingspolitikere og 41 borgmestre til træf rundt om i landet. Deltagerne har hørt på i alt godt 80 indlæg bl.a. om regionale muligheder DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Peter Fallesen, DI redaktion@di.dk // Ulrik Tofte for vækst. Ifølge underdirektør Hanne Schou, DI, har virksomhederne i år gerne villet høre om gode eksempler på virksomheder, hvor man er gået ud på nye markeder og om virksomhedernes strategier for tiden efter krisen. På billedet er vi til erhvervstræf i Horsens. /fgb 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 18. juni Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 !! Fra m 2 til m juni 2010 DI Business 3 Bag projektet Projektet er udarbejdet af arkitekt Lars Bendrup fra tegnestuen TRANS- FORM i Århus. Rådgivende ingeniør er Rambøll Danmark A/S. Bygherrerådgiver er Gront-mij Carl Bro A/S. butikker i to etager. Derved åbnes facaden mod gaden, bylivet styrkes og man får en bred attraktiv boulevard. Kontrakten underskrives. Siddende fra venstre viceformand Bo Stærmose, DI, formand Jesper Møller, DI, adm. dir. Søren Langvad, E. Pihl & Søn A.S., adm. direktør Hans Skov Christensen, DI, og viceformand Johnny B. Hansen, DI. Kontrakten gælder en udvidelse og renovering af Industriens Hus i København. //Thorkild Amdi Christensen Industriens Hus bygges om... Hensynet til Tivoli Byggeriet bliver tilpasset, så det i videst muligt omfang tager hensyn til Tivoli. Ind mod Tivoli bliver bygningen nedtrappet fra 8 etager mod H. C. Andersens Boulevard til 2 etager bag Pantomimeteatret. Denne del af bygningen afsluttes med beplantede tagterrasser. Desuden afskærmes kontorbelysningen med persienner, ligesom der plantes træer i skellet ind til Tivoli. Fortsat fra forsiden I Pihl har vi igennem de seneste år opført en række markante byggerier i København, og vi er glade for også at få mulighed for at udvide og ombygge DI s hovedsæde. Det er en spændende udfordring, som falder fint i tråd med Pihls ønske om hele tiden at udvikle vore medarbejdere og udfordre vores evne til at se nye muligheder, siger projektdirektør Hans Anker Nielsen, E. Pihl & Søn A.S. Industriens Hus har i dag et etageareal på ca m 2. Efter renoveringen vil det samlede etageareal være ca m 2. Udvidelsen sker for at imødekomme et stigende behov for mødefaciliteter og kontorer. Det større hus betyder, at DI kan samle medarbejderne på én adresse og herudover få mulighed for at udleje kontorlokaler blandt andre til DI s medlemsforeninger. Ny facade får også lysreklamer Projektet indebærer, at den nuværende facade erstattes af en transparent glasfacade, som til sin tid vil bære lysreklamer ligesom i dag. Mod Rådhuspladsen øges højden med to etager. Samtidig bygges mod H. C. Andersens Boulevard et 6 etagers højt atrium som overgang mellem Rådhuspladsen og bygningen. Den offentligt tilgængelige parkeringskælder under Industriens Hus bevares. Mod Vesterbrogade bliver bygningen tre etager højere. Der etableres 31. maj 2013 ser Industriens Hus sådan ud. Den nuværende facade er erstattet af en transparent glasfacade, som vil bære lysreklamer ligesom i dag. Mod Rådhuspladsen øges højden med to etager. //TRANSFORM. DI s midlertidige domicil Under renoveringen og ombygningen af Industriens Hus flytter DI til midlertidige lokaler i det nybyggede Copenhagen Towers i Ørestaden. Besøgsadressen i Ørestaden bliver fra den 16 august: > Hannemanns Allé 25, 2300 Kbh. S. Postadressen er fortsat: DI 1787 Kbh. V. Man finder desuden fortsat DI på adressen: Sundkrogskaj 20, 2100 Kbh. Ø. W Se mere af det nye Industriens Hus på di.dk //Thorkild Amdi Christensen

4 DI Business 21. juni Det kunne være interessant, hvis vi kunne finde nogle partnere, som vil være med til at tage den risiko. Jens Oddershede Rektorformand vil sælge forskning på forhånd Universitet I dag bliver investorerne først hentet ind, når opfindelsen er lavet. Men i fremtiden kan den private kapital komme ind allerede før, forskningen er startet. René Madsen rema@di.dk Private investorer, der forlods investerer i forskning mod at få del i fremtidige indtægter, er benyttet på det prestigefyldte engelske University of Oxford. Metoden har inspireret danske universitetsfolk og virksomheder. //Polfoto Private investorer, som investerer i forskningen på forhånd mod at få del i fremtidige indtægter. Det kan meget vel blive en af måderne, som danske universiteter finansierer forskningen på i fremtiden. Det mener formand for rektorkollegiet og rektor på SDU Jens Oddershede. Det kunne være interessant, hvis vi kunne finde nogle partnere som fonde eller ventureselskaber, som vil være med til at tage den risiko og lægge pengene nu og tro på, at det, vi så leverer for pengene, kan matche investeringen, siger Jens Oddershede. Han er blevet inspireret, efter han sammen med en række universitetsfolk, topchefer fra erhvervslivet og repræsentanter for DI har besøgt Oxford University i England. Det verdenskendte universitet har med succes brugt metoden til at finansiere forskningen på universitetet. Første forsøg var universitets kemiinstitut, hvor den private investor IP2IPO investerede 170 mio. kr. mod at få andel i instituttets intellektuelle ejendomsrettigheder frem til Allerede nu har det givet overskud for både IP2IPO og Oxford University, og siden er flere institutter på universitetet fulgt efter. Normalt går danske universiteter typisk først på jagt efter privat kapital, når opfindelsen er gjort. Det sker typisk ved at investorerne putter penge i en spinout virksomhed, som skal kommercialisere forskningen, som er gjort på universitetet. Spændende metode - Vi har aldrig nogensinde før solgt indtægter og licenser på forhånd til en investor. Men det er en finansieringsmulighed, som forbedrer vores muligheder for både at finansiere og kommercialisere vores forskning. En mulighed, som jeg aldrig har hørt om før, siger Jens Oddershede. Turen til Oxford, som var arrangeret af DI, havde til formål at se nærmere på, hvordan Oxford University arbejder sammen med erhvervslivet. Og forskningschef Charlotte Rønhof, DI, kalder finansieringsmetoden spændende. - Der er brug for et stærkere samspil mellem universiteterne og erhvervslivet, og her er denne form for finansiering interessant. Ved at samarbejde med erhvervslivet på forskellige måder, har Oxford University formået at maksimere udbyttet af deres forskningsresultater både i forhold til patenter, licenser og spinout virksomheder. Det er meget interessant fra et dansk perspektiv, siger hun. På vej mod nemmere transport i Europa ITS Et nyt EU-direktiv skal få den europæiske trafik til at glide lettere. Finn Georg Bald fgb@di.dk Sommerens uundgåelige kødannelser på danske og tyske motorveje kan snart være et overstået kapitel i europæisk transporthistorie. Inden udgangen af juni ventes EU således at vedtage et direktiv, som tager kampen op med trængslen på det europæiske vejnet. Og midlet er intelligente transportsystemer - ITS. Vi skal blive mere intelligente i den måde, vi transporterer os rundt på. Det skal direktivet give os mulighed for på europæisk plan både hvad angår gods- og persontransport, siger direktør Lars Goldschmidt, DI. Mange kender allerede til smarte transportsystemer f.eks. i form af systemet, der afbryder bilradioen med aktuelle meldinger om større trafikuheld og trafikkøer. Eller et system med sensorer i vejene, der måler tætheden i trafikken. Ét samlende system Direktivet harmoniserer ikke landenes ITS, men lægger op til, at man hver især tilpasser sine teknologier til hinanden. EU skal sikre, at systemerne kan spille sammen på tværs af grænserne og meget gerne også mellem transportformerne. Det vil spare tid, reducere trængslen og give en mere miljøvenlig transport, påpeger Lars Goldschmidt. At der er et stort behov for samspil, giver sig i Danmark bl.a. udtryk ved, at de data, der benyttes i ITS, bl.a. stammer fra forskellige itplatforme. Og trafikanterne gør brug af både trafikradio, mobiltelefoner og GPS. Det betyder noget for trafiksikkerhed og fremkommelighed, at man skal benytte flere systemer i bilen for at få det optimale kørselsoverblik. I stedet kunne man have et system, der samlede alle data, siger Lars Goldschmidt. Nye forretningsmuligheder En bedre og en øget anvendelse af ITS i EU-landene vil - udover en smidigere transport ifølge Lars Goldschmidt give nye forretningsmuligheder for danske it-virksomheder, der ønsker at skabe nye produkter på området. EU-direktivet om ITS er et rammedirektiv, der giver plads til forskellige løsninger i de enkelte medlemslande. EU nedsætter samtidig komiteer, som får ansvar for det tekniske samspil mellem systemerne. Direktivet ventes at træde i kraft i Danmark i 2011.

5 21. juni 2010 DI Business 5 Danmarks bedste tilbud Håndløftevogn HP 25 K Korte gafler: 800 mm Kapacitet: 2500 kg Bredde: 520 mm Styrehjul: Nylon eller vulkollan Gaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel Kr ,- Håndløftevogn HP 25 N el. V Kapacitet: 2500 kg Bred./læng.: 520/1150 mm Styrehjul: Nylon el. vulkollan Gaffelhjul: Nylon el. vulkollan enkel Kr ,- Tandem gaffelhjul Kr ,- Håndløftevogn HP 25 G Kapacitet: 2500 kg Bred./læng.: 520/1150 mm Styrehjul: Gummi Gaffelhjul: Vulkollan enkel Kr ,- Tandem gaffelhjul Kr ,- Vægthåndløftevogn HP 20 W Kapacitet: 2000 kg Bred./læng.: 555/1150 mm Styrehjul: Gummi Gaffelhjul: Vulkollan tandem Kr ,- Inklusiv printer Kr ,- Sakseløfter HB 1056 M Kapacitet: kg Bred./læng.: 560/1190 mm Højde: 800 mm Styrehjul: Nylon eller vulkollan Gaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel Manuel sakseløfter Kr ,- Sakseløfter HB 1056 E Kapacitet: kg Bred./læng.: 560/1190 mm Højde: 800 mm Styrehjul: Nylon eller vulkollan Gaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel Elektrisk sakseløfter Kr ,- Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen. Quickløftet er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to pumpeslag er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,- i merpris, men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet på 2,5 ton og er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag. Nu mere end solgte enheder i Danmark. Samtlige modeller kan bestilles i vor online shop på 4/10_Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (02/10 ) STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: info@still.dk 6er_233x310_ indd :04:21

6 DI Business 21. juni Dybest set gennemsyrer problematikken alle processer i virksomheden. Nicholas Rasmussen virksomheden selv, men også fra kunder. Fremtiden byder på bæredygtigt byggeri, der bruger mindre energi og langt mere bæredygtige materialer. Hvis ikke du leder, styrer og udvikler dine processer, så bliver de jo ikke bedre. John Sommer Byggebranchen er underlagt strenge krav om bæredygtighed til både produktet og processen fra kunder, underleverandører og myndigheder. Skal de opfyldes, kræver det, at bæredygtighed bliver tænkt ind i ledelsen. //Colorbox Bæredygtighed skal gennemsyre virksomheden Ledelse Hvis man som virksomhed mener bæredygtighed alvorligt, skal tankegangen ind i ledelsen. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk I dag står bygninger og byggeriet af dem for en stor del af samfundets energiforbrug. Derfor er hele branchen under pres for at tænke bæredygtighed ind i produktionen og produkterne. Det er krav lige fra energibesparelser i produkterne og processerne til miljørigtigt byggeri, og det er strenge krav fra både myndigheder, kunder og samarbejdspartnere, fortæller sektionsdirektør John Sommer, MT Højgaard. I forrige uge deltog han i et seminar i bæredygtig ledelse, så virksomheden i højere grad kan få tænkt bæredygtighed ind i ledelsen og dermed i hele virksomheden. Hvis ikke du leder, styrer og udvikler dine processer, så bliver de jo ikke bedre. Udviklingen står jo ikke stille, men går enten frem eller tilbage. Og hvis du ledelsesmæssigt sænker dit fokus på bæredygtighed, så går det den forkerte vej, siger John Sommer. Strategiske overvejelser Virksomheden Gyproc ser bæredygtighed som en meget vigtig del af strategien fremover, fordi der både er krav til at reducere energiforbruget fra Dybest set gennemsyrer problematikken alle processer i virksomheden. Lige fra innovation til produktion, marketing og kommunikation. Derfor er man nødt til at sætte sig mål fra ledelsens side, så man er sikker på, at alle er med. Ellers kommer det ikke til at fungere ordentligt, siger marketingschef Nicholas Rasmussen, Gyproc. Ifølge branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byggematerialer, skyldes en del af kravene til bæredygtighed blandt andet et stigende behov blandt investorer om at dokumentere bæredygtige investeringer. Det er derfor fornuftigt for underleverandører og producenter at blive bedre til det, som markedet efterspørger. Men selvom der allerede arbejdes meget med standarder og en certificeringsordning for bæredygtige produkter og bygninger, så bør virksomheder nøje overveje, om der er et forretningsmæssigt perspektiv for dem i at engagere sig i bæredygtighed. Der skal være vilje og ressourcer bag, hvis virksomheden går ind i det. Det kræver strategiske overvejelser, som skal forankres i virksomheden derfor er der behov for bæredygtig ledelse, siger Elly Kjems Hove. Er målet et lavere sygefravær i din virksomhed? Vi kan hjælpe dig brug DI s guide, værktøjer og services omkring sygefravær! > Start her: di.dk/sygefravaer

7 21. juni 2010 DI Business 7 Kære mor, Her kommer lige en hilsen fra det varme Ørestad City. Vi bor på 5. sal i et topmoderne domicil med alt, hvad man kunne drømme om. Her er lækker mad, flinke receptionister, fitness, frisør, vores egen indgang og så kan vi selv bestemme, hvor store vores værelser skal være......og der er kun få meter til shopping og metro! det koster altså kun 1.150,-/m 2. Alle priser er ekskl. moms og drift. Oplev vores nye erhvervslejemål fra 744 til m². Læs mere på eller ring Shopping Fitness & frisør Konference Metro & lufthavn Gæste-oplevelse

8 DI Business 21. juni Tema: Fremtidens erhvervsuddannelser begynder nu Industrien: Vi vil have velmotiverede og velbegavede unge Virksomheder: Centre øger skole prestige Fire erhvervsskoler er nu valgt som hjemsted for de to såkaldte Centres of Excellence, der øst og vest for Storebælt skal udfordre de dygtigste elever fra landets erhvervsuddannelser. Finn Georg Bald fgb@di.dk Fra lav til høj status. To nye Centres of Excellence erhvervsskolecentre på eliteplan - slår til efteråret dørene op for de bedste af de bedste danske erhvervsskoleelever. Projektet, som Industriens Fond tidligere på året skød 14 mio. kr. ind i, har nu fået lokaliteterne på plads både vest og øst for Storebælt. Fire erhvervsskoler i Herning, Viborg og København har dermed fået det blå stempel til at blive erhvervsskoler i eliteklassen. Her skal kommende automatikteknikere, elektronikfagteknikere, vindmølleoperatører, energiteknikere, smede og procesoperatører for blot at nævne nogle med ny undervisningsteknologi og førsteklasses undervisning dygtiggøre sig til en karriere i erhvervslivet. Centres of Excellence bliver dermed et ambitiøst forsøg på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for danske unge - bl.a. ved at satse på talenterne iblandt dem. Der er brug for at rette opmærksomhed mod de mange velmotiverede, velbegavede og flittige unge på erhvervsskolerne. Det fokus kan man skabe ved at gøre noget ekstra for de særligt dygtige, siger adm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond. Ligesom på hospitalsområdet, hvor man ikke kan have hjertetransplantationer på samtlige hospitaler, så kan man ikke have et center of excellence på alle skoler. Mads Lebech De unge, der skal deltage, skal udfordres fagligt og dygtiggøre sig i den retning, de har tænkt sig, siger han. Samler ekspertisen Valget af de fire skoler i det midtjyske og i København, som kommende Centres of Excellence, er ingen tilfældighed. Det er gode skoler og gode til det, som centrene skal beskæftige sig med. De har et godt fagligt miljø, og det er udgangspunktet for at løfte kvaliteten yderligere, som centrene er tænkt til, siger Lars Goldschmidt og tilføjer: Og så skal centrene gerne være til inspiration for andre skoler, så det her bliver en almindelig ting, og ikke noget, man er nødt til at lave forsøg med. Mads Lebech betegner desuden etableringen af centrene som en oplagt mulighed for, at eleverne specialiserer sig på nogle af de områder, hvor dansk konkurrenceevne kan styrkes i de kommende år eksempelvis inden for cleantech. Ligesom på hospitalsområdet, hvor man ikke kan have hjertetransplantationer på samtlige hospitaler, så kan man ikke have et center of excellence på alle skoler, for så vil man ikke få samlet specialet. Formålet med dette projekt er at vise, at på udvalgte områder kan vi altså samle ekspertisen og dermed også de bedste elever, siger Mads Lebech. Det faglige niveau for eleverne bliver sat i centrum på de nye Centres of Excellence. //Mikael Havtorn Erhvervsskolernes to nye Centres of Excellence er tiltrængt, mener virksomheder, som får indflydelse på indholdet. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Det dårlige faglige niveau i undervisningen og den lave prestige i at gå på en erhvervsskole skræmmer de unge, der har både hoved og hænder skruet rigtigt på, langt væk. Det mener adm. direktør Jens Peter Bredholt fra ingeniørvirksomheden Kapacitet A/S, der arbejder med teknologi- og produktudvikling. Derfor er det glædeligt, at der nu er udsigt til, at en række elever fra november kan starte på de nye elite-forløb via Centres of Excellence på fire erhvervsskoler rundt om i landet. Hvis vi ikke har de faglærte, vi skal bruge, så har virksomhederne ikke bare et problem. Så har vi som land et problem, siger Jens Peter Bredholt, der typisk ansætter ingeniører med en faglært baggrund som eksempelvis finmekaniker, værktøjsmager og maskinarbejder. Han oplever, at de, der har lyst til at stå i lære, bliver enormt skuffede over niveauet på skolerne. Derfor er det godt, at vi med centrene tager Vi har brug for veluddannet arbejdskraft alle steder. Og de unge, der tager de her uddannelser, bliver krumtappen i rigtig mange industrivirksomheder. Vi oplever, at søgningen til erhvervsuddannelserne er for lav og frafaldet alt for stort. Derfor er der nødt til at være mere prestige i erhvervsuddannelserne, siger han. Mads Lebech vil derfor gerne have, at de bedste elever kan se, at de kan blive endnu dygtigere ved at være i en erhvervsuddannelse, så de ikke tror, at de er nødt til at søge over i f.eks. gymnasiet for at blive dygtige. Ønsket om at udfordre de unge på et højere fagligt niveau, end det sker i dag, deles af direktør Lars Goldschmidt, DI:

9 21. juni 2010 DI Business 9 rs Skoler: Endelig bliver niveauet løftet Ud over småjusteringer hist og pist er der de seneste 10 år stort set ikke sket en faglig og indholdsmæssig udvikling af erhvervsskolerne i Danmark. Det mener direktør John Egebjerg, Herningsholm Erhvervsskole, der derfor glæder sig over, at der nu er udsigt til en grundlæggende ændring, hvor man kigger på erhvervsuddannelserne på en ny måde, så skolerne har en chance for at matche de krav, der er i industrien. Det er virkelig, virkelig på høje tid, at man gør det. Så erhvervsskolerne kan udfylde den rolle, som de historisk har udfyldt. Det er et skridt på vejen til at indhente det forsømte, siger han. Ifølge John Egebjerg er der behov for at tilbyde de stærkeste elever noget ekstra. Her kommer Centres of Excellence som Herningsholm Ernogle skridt mod at hæve niveauet og bringe prestigen tilbage i håndværket, siger Jens Peter Bredholt. Indflydelse til virksomheder En af de virksomheder, der har været med til at udvikle indholdet til en af skolernes nye undervisningslinjer, er Vestas. Virksomheden har været med til at præge indholdet på en linje, der fokuserer på optimering af vindmølleressourcer. Her tror director for people and culture Lars Skibdahl, Vestas Spare Parts & Repair, at især vækstvirksomheder med fordel kan være med til at præge uddannelserne i højere grad end i dag. Der går nemlig et stykke tid, indtil der kommer et produkt de unge ud i den anden ende, og for vækstvirksomheder er hastighed også en afgørende faktor. Med de vækstkurver, vi har, er vi selvfølgelig interesserede i at få de bedst mulige kompetencer i hus. Vi vil selvfølgelig gerne præge de kompetencer, vores kommende medarbejdere har. Og jo tidligere i processen, vi bliver involveret, jo større mulighed har vi for at påvirke det, der kommer ud i den anden ende, siger Lars Skibdahl. Han forventer, at Centres of Excellence vil give mulighed for at tilbyde fag inden for en række discipliner på et højere niveau end i dag. Det vil give erhvervsskolerne mulighed for at levere endnu mere kompetente medarbejdere. Det, at man nu spørger kunden så tidligt i fasen, er jo interessant, og virksomhederne har forhåbentlig et overblik over de kompetencer, som de har brug for i fremtiden. Så jeg kan da kun anbefale, at virksomheder involverer sig, så de er med til at præge de medarbejdere, de får fremover, siger han. Nye linjer til stærke elever Virksomheder i hele landet kan være med til at udvikle indholdet til de nye linjer på Centres of Exellence. Nedenfor er et kort rids af tre linjer, der skal gøre de stærke elever endnu stærkere. w Læs mere på centresofexellence.dk > Elektronisk diagnose af antiluftforureningssystemer Indførsel i teknologiske udviklingstendenser i forbrændingsmotorer og deres støttesystemer, i de forskellige systemer, der findes i en moderne bil. Et tilbud til fagligt stærke elever på mekaniker-hovedforløbets 2. del. > Multitasking Machines Gør eleven i stand til at programmere og anvende et såkaldt flerspindlet bearbejdningscenter (multitasking machines). Det skal give virksomhederne mulighed for at blandt andet at reducere tids- og energiforbrug, forbedre produktionsnøjagtigheden og den interne logistik. > Optimering af vindmølleressourcer Et forløb på ekspertniveau inden for automatik og proces. En vindmølle opføres tæt på skolen, så det praktiske arbejde med optimeringer og simuleringer muligt. Forløbet fokuserer blandt andet på motorer, generatorer, hydraulik, elektriske installationer, sikkerhed og driftskontrol. > Avanceret Computer Cluster Dette projekt har til formål at udbrede viden om anvendelsen af computer clustre (en gruppe af forbundne computere), så eleverne i øget omfang kan bistå danske virksomheder med at udvikle nye metoder og produkter til det globale marked. Centres of Excellence bliver mødt med begejstring fra de erhvervsskoler, der er med. De ser frem til et højere fagligt niveau og mere prestige. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Formålet er > at sikre dygtige unge i erhvervsuddannelserne flere udfordringer i undervisningen. > at øge erhvervsuddannelsernes prestige og dermed tiltrække flere ressourcestærke unge til uddannelserne. > at udvikle nye undervisningsteknologier og -metoder samt nye former for samspil mellem erhvervsskoler, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner. > at finde veje til bedre udnyttelse af erhvervsskolernes rammebetingelser og vise, at mere kvalitet ikke nødvendigvis kræver massiv tilførsel af ekstra ressourcer. > at være eksempelsættende og udbrede erfaringerne til andre erhvervsskoler. hvervsskole er med til at udbyde - nærmest som kaldet. Det samme mener direktør Kirsten Holmgaard, Mercantec Viborg, der også er med i Centres of Excellence sammen med Københavns Tekniske Skole og TEC på Frederiksberg. Kirsten Holmgaard forventer stor interesse fra erhvervslivet for at få fat i de unge eliteelever, der starter til november. Det er vigtigt med et tilbud til de stærkeste elever, for det er vigtigt for Danmark og Danmarks fremtid, at flere stærke unge vil vælge erhvervsuddannelserne. Centres of Excellence vil gøre os i stand til at udvikle ting, der ikke er set før. De projekter, vi har udviklet, er helt nye og på et meget højt niveau, siger hun. Tilpasset til behovet Begge direktører håber, at Centres of Excellence kan være med til at ændre erhvervsskolernes noget dårlige ry som et uddannelsesvalg med lav prestige. Samtidig er det en mulighed for virksomheder i hele landet til at få langt større indflydelse på uddannelsernes konkrete udformning, så outputtet eleverne i langt højere grad vil være tilpasset virksomhedernes behov. I det nuværende system kan virksomhederne også være med til at præge uddannelserne, men med centrene bliver der en tættere og mere direkte kontakt med de erhverv, der er udsat for konkurrence. Jeg vil derfor opfordre virksomhederne til at melde sig på banen, så vi kan få en løbende stillingtagen til det, vi udbyder, og de behov der er. Det vil give et meget tæt link mellem de konkrete virksomheder og skoler. Der er behov for, at virksomhederne kommer ud af busken og tager et medansvar for at få udviklet det system, vi har. Og det tror jeg også gerne, at virksomhederne vil, siger John Egebjerg.

10 DI Business 21. juni Danmark leverer nyt CSR-værktøj til FN Ansvar I denne uge samler FN over topledere i New York for at drøfte virksomheders samfundsansvar. Økonomiog Erhvervsministeriet og DI præsenterer på FN-topmødet et nyt webværktøj, der giver virksomheder mulighed for at måle deres CSR-arbejde. < Virksomheders samfundsansvar rækker i dag længere ud end tidligere eksempelvis til underleverandører i Afrika, hvor nogle producenter blandt andet arrangerer skolegang for børn. I denne uge overrækker Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med DI et værktøj til FN, der giver virksomheder mulighed for at måle deres CSRarbejde. //Scanpix. Per Geckler Møller pgm@di.dk Søren Falck srfk@di.dk Virksomhederne får nu et nyt værktøj til at hjælpe dem i deres arbejde med Corporate Social Responsibility eller samfundsmæssige ansvar. På et FN-topmøde i New York overrækker Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI webværktøjet til FN som gave. Flere og flere virksomheder ønsker at arbejde strategisk med CSR, som en integreret del af deres forretning. For mange er CSR bare en videreudvikling af, hvad de før så som en helt naturlig del af at være en anstændig virksomhed. Men især for mindre og mellemstore virksomheder kan det være svært at overskue, præcis hvor man skal tage fat, siger konsulent Christine Jøker Lohmann, DI. Derfor har DI været med til at udvikle det nye webværktøj, som virksomhederne kan bruge til at evaluere sig selv ud fra de 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejds- tagerrettigheder, miljørettigheder og antikorruption i FN s Global Compact initiativ. Værktøjet kan give værdifuld information om, hvordan virksomheden dokumenterer sine resultater, når man for eksempel arbejder med anti-korruption. Derfor tror jeg, det er relevant for alle typer virksomheder, der vil arbejde målrettet med CSR, siger Jeppe Kromann Haarsted, Corporate Responsibility Manager i Coloplast. Gør principper brugbare Værktøjet er også med til at få oversat de abstrakte begreber i FN-sprogbruget. Principperne i Global Compact kan til tider være lidt abstrakte at forholde sig til. Hvad betyder det eksempelvis, at virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer? Nu får virksomhederne et værktøj, der hjælper dem til at operationalisere principperne og omsætte dem til handling internt i virksomheden - ligegyldig hvor i verden de befinder sig, siger Christine Jøker Lohmann. Værktøjet er udarbejdet og finansieret af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og DI. W Læs mere på Pension er et spørgsmål om tillid: Velfærdspakken fra Pension For Selvstændige er både pension og tryghed - hver dag Få mere at vide: mail: pfs@pfs.dk tlf

11 Som medlem i GF for Ledere får du autohjælp til 120 kr. pr. år. 21. juni 2010 DI Business 11 GF for Ledere deler årets overskud med bilkunderne I 2010 sendte vi 20% af bilpræmien retur. Hovedstads-området Præmie: 5.307,- Overskudsdeling 20%: ,- Reel betalt præmie i 2009: 4.246,- Byområder, provinsen Præmie: 4.998,- Overskudsdeling 20%: ,- Reel betalt præmie i 2009: 3.998,- Øvrige Danmark Præmie: 4.322,- Overskudsdeling 20%: - 864,- Reel betalt præmie i 2009: 3.458,- Vil du også have billigere bilforsikring med overskudsdeling? Beregn din pris på eller ring Eksemplerne gælder ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister og helkunder i ovenstående områder. Prisen varierer efter antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. De viste eksempler er baseret på 2009-præmier og gælder kun for biler fra kg. For 2009 har nybilister dog ikke opnået overskudsdeling. Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. GF for Ledere Maria ger vej Randers N V T lf w w w.g fforledere.d k

12 DI Business 21. juni W kunst-paa-arbejdspladsen.dk Kunst i hverdagen Kunst På Arbejdspladsen (KPA) har siden 1954 tilbudt arbejdspladser at få kunstværker op at hænge på væggene. Et medlemskab af foreningen giver også mulighed for at få skiftet værkerne ud med jævne mellemrum. Gordon Trier Holm gth@di.dk Er du til klassiske kunstværker af eksempelvis Henry Heerup? Eller er du mere til moderne eller eksperimenterende kunst? Kunst På Arbejdspladsen (KPA) er leveringsdygtig i det hele. KPA er en nonprofit kunstforening, der låner kunst ud til virksomheder. Hos virksomheden Dyrup A/S i Søborg abonnerer man også på KPA s i alt over 150 udstillinger, som rummer kunstværker. På virksomheden bliver udstillingen udskiftet hver anden måned. Og HR-direktør Jan Kongerslev er glad for ordningen. Dyrup er i forvejen en verden i farver. Og da vi på virksomheden var i gang med en større modernisering af arbejdspladsen, så vi muligheden for at entrere med KPA. Deres udstillinger passer perfekt ind, forklarer Jan Kongerslev. De sætter kunsten i arbejde Daglig leder Mette M. Thomsen, KPA, kan sagtens finde noget kunst for enhver smag blandt de kunstværker, som KPA råder over. // Hans Søndergård Dyrup har udstillingerne fra KPA parallelt med, at der også er en kunstforening på virksomheden, som arrangerer udstillinger. Det er vores klare indtryk, at begge udstillinger er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Og af og til får vi da også tilbagemeldinger fra ansatte, der føler sig udsat for lidt af en øjenåbner, fortæller HR-direktøren. Pladskravet er værker Udover Dyrup er der indtil videre omkring 100 medlemmer af KPA, og de har bopæl overalt i landet. KPA selv holder til i Njalsgade på Amager. Foreningen sørger for at skifte udstillingerne ud, som en del af ordningen. Alle kan blive medlem hos os. Det forudsætter blot, at man har plads til de kunstværker, som en udstilling udgør, forklarer daglig leder af KPA, Mette M. Thomsen. Billedhuggeren Peter Bonnén er KPA s professionelle kunstindkøber. Han sørger løbende for, at kunstsamlingen er opdateret med den sidste nye og moderne kunst. Vi lægger meget hjerteblod i vores arbejde her i foreningen. Vi er alle dedikerede til god kunst, og det forpligter, fortæller KPA s souschef Thor Axilgård, der også selv er aktiv kunstner. Han er med til at udskifte på udstillingerne og træffe beslutning om, hvad der kan komme op at hænge. Vi modtager naturligvis gerne en ønskeliste og tager den med i betragtning, forklarer Thor Axilgård. Han vurderer i hvert tilfælde, hvad der passer sig bedst for en given kunde og de omgivelser, en udstilling skal hænge i. Det har han stor erfaring med. Vi skal nok sørge for, at der er noget rigtig pænt på væggene, lover han. Om KPA > Et medlemskab er uforpligtende. Man kan melde sig ind og ud fra dag til dag. > Kunstsamlingerne er totalforsikret, så virksomheden skal ikke forholde sig til forsikring. > KPA sørger for ophængning af udstillingen og for, at den præsenterer sig flot. > Når man er medlem af foreningen, kan man låne alle de kunstudstillinger, man ønsker. Man betaler blot et administrationsgebyr til dækning af ophængning og nedtagning. Indmeldelsesgebyret er på kr. Årskontingentet er på 800 kr., og udstillingsgebyret ligger i størrelsesordenen kr. Årets studietur for ledere, der har ledelse, HR og mangfoldighed på dagsordenen: Academy of Management 2010: Konference i Montreal og virksomhedsbesøg i Toronto Få indblik i de nyeste trends inden for ledelse og HR og besøg førende virksomheder inden for mangfoldighedsledelse. > Læs mere på di.dk/shop/arrangementer eller kontakt fagleder Helle V. Rebien, hvr@di.dk

13 21. juni 2010 DI Business 13 Har din virksomhed ondt i kapitalstrukturen? Det er dyrt ikke at kende det nye låne- og kapitalmarked Efter den værste del af finanskrisen er overstået har alle virksomheder behov for at vurdere, om deres lånebetingelser er i overensstemmelse med det nye normaliserede låne og kapitalmarked. Det gælder i forhold til gearing, rente og øvrige lånevilkår som i relation til at sikre adgangen til risikovillig kapital. Ingen kan tåle at stå i en situation, hvor de eksisterende lånebetingelser ikke er optimerede eller hvor der ikke er adgang til kapital til at sikre virksomhedens udvikling. Nordic M&A har styrket organisationen med uafhængig gældsrådgivning I erkendelse af disse behov har vi styrket vores organisation med ansættelse af Carsten G. Møller, director. Carsten har en baggrund fra blandt andet UBS og er ubetinget en af landets førende eksperter på gældsområdet. Han kommer fra en stilling som ansvarlig for KPMG s gældsafdeling (debt advisory services). Kontakt Carsten G. Møller på telefon eller mail cgm@nordicma.dk hvis du har behov for en uafhængig ekspertvurdering af, om din virksomhed har den rette kapitalstruktur, de rette lånebetingelser og har adgang til tilstrækkelig vækstkapital. Vores erfaring er, at der er mange penge at hente for næsten alle virksomheder. CV for Carsten G. Møller Carsten G. Møller (cand.merc i finansiering) er chef for gældsrådgivningsafdelingen. Han har mere end 17 års erfaring inden for corporate banking, structured finance og M&A. Carsten blev bankuddannet hos Union Bank of Switzerland og har desuden arbejdet for HSBC, Lehman Brothers i London samt KPMG i København. Carsten har arbejdet på utallige finansieringsdeals med en samlet transaktionsstørrelse over 30 milliarder. Dette sagt så arbejder vores Debt Advisory team på såvel mindre som større finansierings og kapitalrejsningsopgaver. Anders W. Eriknauer Managing Partner Nordic M&A, KBH Telefon Jesper Vestergaard Partner Nordic M&A, KBH Telefon Morten Mortensen Partner Nordic M&A, Aalborg Telefon Carsten G. Møller Director Head of Debt Advisory Nordic M&A, KBH Telefon Søren Brix Director Nordic M&A, KBH Telefon Om Nordic M&A Nordic M&A er specialister i virksomhedsoverdragelse. Vi er et stærkt team af dealmakers samt specialister i værdiansættelse og finansiering. Kontakt os for en uforpligtende snak om muligheder og risici for virksomhedsoverdragelser lige nu. Se mere på Helside_233x310_NordicM&A_ indd 3 09/06/10 13:45

14 DI Business 21. juni !! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. // Hans Søndergård Prins Henrik overrakte eksportpris H.K.H. Prinsgemalen overrakte 14. juni Kong Frederik den Niendes Hæderspris til fem danske virksomheder for deres præstationer på de internationale markeder. Det skete på Kongeskibet Dannebrog. Århusvirksomheden Guldmann A/S løb med en af priserne. På billedet er det adm. direktør Carsten Guldmann (til venstre for Prins Henrik), eksportchef Bendt Apollo Rasmussen og direktør Jørgen Guldmann, der får overrakt diplom og statuette. Virksomheden producerer og sælger bl.a. hjælpemidler til handikappede. Dens eksportandel er vokset fra 50 pct. i 2003 til 69 pct. i Vi er meget glade for den anerkendelse, som hædersprisen er både for os som virksomhed, men i højere grad skal anerkendelsen tildeles vores medarbejdere, sagde adm. direktør Carsten Guldmann. De fire øvrige prismodtagere er Henning Larsen Architects A/S, Milestone Systems, Carl Hansen & Søn og DAT-Schaub Amba. Jannie Lill Jensen er Skive-Viborg s bedste lærling Kontoreleven Jannie Lill Jensen fra Vinnerup blev bedste lærling i Skive og Viborg Kommuner. Hun modtog tirsdag DI Skive/Viborgs LærlingePris 2010 på sin arbejdsplads Vestas Nacelles A/S i Viborg. Jannie Lill Jensen afslutter sin uddannelse som kontorelev med speciale i administration 31. august i år. I indstillingen fra Vestas Nacelles fremhæves hun som en medarbejder, der leverer resultater ud over, hvad der kan forventes af en kontorelev. Christian Henriksen er Vestsjællands bedste lærling En lærlingeplads på fuldtid hos Danish Crown i Ringsted og ved siden af fritidsarbejde i et pølsemageri. 24-årige Christian Henriksen har haft hænderne fulde under sin læretid, men alligevel scorede han 68 ud af 72 mulige point til sin svendeprøve. Denne kombination af stor arbejdsomhed og faglig dygtighed har sikret den nu udlærte industrislagter fra Haslev DI Vestsjællands Lærlinge- Pris Prisen blev overrakt på Danish Crown i Ringsted i onsdags. DI s Erhvervspolitiske Topmøde - sæt kryds allerede nu Tirsdag den 28. september fra kl samler DI virksomhedsledere, regeringsmedlemmer, folketingspolitikere, embedsmænd og andre ledende opinionsdannere til DI s Erhvervspolitiske Topmøde Danmark har udviklet sig til et velfærdssamfund, hvor borgerne vil have mere og mere, men de har ikke et klart billede af, hvor pengene kommer fra. Det er, som om vækst er noget, man har i erhvervslivet, og velfærd Har du modet til at være mentalt skarp hver dag? mindful leadership - det mest effektive ledelsesværktøj til udvikling af din mentale kapacitet mental spændstighed selvindsigt nærvær selvdisciplin intuition Tilmeld dig på tlf eller mindful leadership v/ Charlotte Mandrup

15 DI Business ønsker læserne en god sommer. Vi ses igen 16. august 21. juni 2010 DI Business 15 er noget, man får af det offentlige. Det billede er forkert og kan ikke stå uimodsagt. Må velfærden ikke blive mindre, skal erhvervslivet blive større. På topmødet skal det diskuteres, hvordan vi kan genskabe forbindelsen mellem erhvervslivet og velfærdssamfundet. Medlemmer vil i august modtage invitation og skal først da tilmelde sig arrangementet. > > Flere oplysninger hos kommunikationschef Marianne Grundsøe Skovfoged, mgr@di.dk eller tlf.: der skal være en ansøgergruppe på mindst tre deltagere, som repræsenterer forskellige roller i leverancekæden - en privat virksomhed eller organisation skal være projektansvarlig - det pågældende produkt/ydelse skal løse et pt. uløst samfundsmæssigt problem på det grønne område. > > Flere oplysninger hos konsulent Henrik Dissing, hedi@di.dk eller tlf.: WW fornyelsesfonden.dk Global Leadership Programmet er tilrettelagt sådan, at kursisternes læring bygges op om arbejdet med en aktuel ledelsesopgave i en kulturelt udfordrende sammenhæng i år altså Kina. > > Flere oplysninger hos ledelsesudviklingskonsulent Bente Toftkær, bet@di.dk eller tlf.: WW di.dk/shop/kurser Kurser i Lean, miljø og innovation Kalender 24. juni Harlekinledelse Harlekinledelse er ledelse til håndtering af radikale forandringer. Hør om det nye ledelsesværktøj. Sted: Silkeborg Kontakt: Erik Beckmann erbe@di.dk di.dk/harlekinledelse Vanskelig besked om 0-reguleringer Mange virksomheder står foran at skulle give medarbejdere besked om, at de får lav eller ingen lønregulering i år. Medarbejderne har måske knoklet for at hjælpe virksomheden ud af krisen. Det kan også være, at det er andet år i træk, hvor der ingen mulighed er for at tilbyde medarbejderne en lønforhøjelse. At give en sådan besked er derfor ikke nogen let opgave. Og hvis ledelsen ikke takler opgaven rigtigt, løber man en risiko for, at gode medarbejdere søger væk eller mister tilliden til ledelsen. Det er derfor vigtigt: -at man får kommunikeret budskabet om firmaets økonomiske situation ud til medarbejderne -at man demonstrerer, at man tager hånd om de økonomiske udfordringer -at ledelsen hvis der skal fordeles løn til nogle angiver, at der er kriterier for dette, og at det understøtter virksomhedens mål -at man eventuelt overvejer, om der er andre måder at anerkende medarbejdernes indsats på DI s netværk om Løn, kompensation og performance behandler problemstillingen. > > Flere oplysninger hos fagleder Christoffer Thomas Skov, cts@di.dk eller tlf.: WW di.dk/personale/hr Søg om støtte til grønne innovationsprojekter Fornyelsesfonden indkalder ansøgninger om grønne innovationsprojekter med ansøgningsfrist 23. august 2010 kl. 12:00. Formålet med grønne innovationsprojekter er at udvikle prototyper på nye løsninger, der både hjælper på et væsentligt miljøproblem og har et kommercielt potentiale. Et projekt skal leve op til en række kriterier for at kunne opnå støtte. Disse er bl.a.: Så er der penge til arbejdsmiljøet Hvis virksomheden har en god ide til en forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet, som vil kunne inspirere andre, så er der igen mulighed for at søge Forebyggelsesfonden om støtte. Årets sidste ansøgningsrunde er netop begyndt, og fristen for aflevering af sin ansøgning er 9. august. Der kan søges om støtte til projekter, der: 1. forebygger fysisk og psykisk nedslidning 2. forbedrer sygemeldtes rehabilitering og genoptræning 3. fremmer medarbejdernes sundhed. Ansøgning skal ske via Forebyggelsesfondens hjemmeside, og virksomheder med under 50 ansatte kan søge om støtte til at skrive ansøgningen. > > Flere oplysninger hos konsulent Jan Lorentzen, jlo@di.dk eller tlf.: WW forebyggelsesfonden.dk Lær global ledelse DI s Global Leadership Program udvikler ledere, så de kan agere professionelt på globalt plan og i år går turen til Kina. At handle professionelt, som leder på den globale scene, kræver ikke blot indsigt i forretningsmulighederne i de forskellige lande og forståelse for lokale politiske og økonomiske rammevilkår. Den enkelte leder må samtidig tilpasse sin ledelsesstil til de kulturelle forhold. Industriens Uddannelser har udgivet en pjece, der præsenterer de kurser i AMU-systemet, der kan uddanne ufaglærte og faglærte medarbejdere i Lean, innovation, kvalitet og miljø. Indholdet af kurserne er udviklet i samarbejde med DI s medlemsvirksomheder og afspejler de kompetencer, der efterspørges i virksomhederne. Kurserne kan i et vist omfang tilpasses den enkelte branche, teknologi eller virksomhed og dette kan aftales med den udbyder, man vælger. Kurserne udbydes af erhvervsskoler over hele landet. > > Flere oplysninger hos uddannelseskonsulent Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk eller tlf.: WW di.dk/virksomhed/uddannelse Overenskomsten på tryk Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst er trykt og sammen med et eksemplar af Industriens Organisationsaftaler - på vej ud til medlemsvirksomhederne. Derudover kan man bestille flere eksemplarer af overenskomsterne på DI s hjemmeside. Vær opmærksom på, at der desværre er sket en fejl i Industriens Overenskomst 25 Fritvalgslønkontoen. Det hidtidige stk. 3 om betaling af 4 pct. til fritvalgskontoen for medarbejdere, der ikke får løn på SH-dage er gledet ud. Men bestemmelsen gælder stadig. WW di.dk/shop/overenskomster 27. juni 3. juli Cleantech i Tokyo Deltag i en fælles fremvisning af danske kompetencer på udstillingen RE2010 i Tokyo. Sted: Tokyo, Japan. Kontakt: Karl Kristian Granov kkg@di.dk di.dk/shop/arrangementer august Academy of Management Tag med på DI s studietur til Academy of Management-konferencen i Montreal, Canada, og efterfølgende besøg hos canadiske virksomheder i Toronto. Sted: Montreal og Toronto, Canada. Kontakt: Helle V. Rebien hvr@di.dk di.dk/shop/kurser 1. september Sundhedsindustriens dag 2010 Skal sundhedsindustrien fortsat levere løsninger til det danske sundhedsvæsen og eksportmæssige succeshistorier, kræver det en bevidst satsning på sundhedsforskning. Vær med i debatten. Sted: Dansk Design Center, Kbh. Kontakt: Helle Haubro hhb@di.dk di.dk/shop/arrangementer 6. oktober Industri i verdensklasse Hvad kan vi i Region Midtjylland sammen gøre for at støtte industriens udviklingsmuligheder i en globaliseret verden. Mød koncerndirektør Ditlev Engel, Vestas Wind Systems A/S. Sted: Herning Kongrescenter. Kontakt: Johan Pedersen jhp@di.dk di.dk/di/regionalt

16 DI 1787 København V di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Få overblik over virksomhedens økonomi Med Jyske Handlekraft får din virksomhed økonomisk sparring med en fast rådgiver, der har en lang række specialister at trække på. Vi tænker langsigtet og rådgiver med udgangspunkt i din virksomheds strategi. Som erhvervskunde i Jyske Bank får du: Økonomisk rådgivning ud fra virksomhedens strategi Rådgivning hele vejen rundt med Jyske Handlekraft Adgang til en lang række specialister En samarbejdspartner, der tænker langsigtet med virksomheden En anderledes og uhøjtidelig bank Jyske Bank er en anderledes bankoplevelse også for erhvervskunder. Find inspiration i de mange erhvervspakker og i en innovativ bank, der giver ideerne luft under vingerne. Bestil et møde på jyskebank.dk/nykunde. Lokal_erhverv_233x273_.indd :02:40