En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag The Consensus Report

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag The Consensus Report"

Transkript

1 En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag The Consensus Report Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Mickael Bech, Syddansk Universitet Karsten Vrangbæk, AKF

2 En analyse af udfordringer, muligheder, styrker og svagheder ved det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, Mickael Bech, Syddansk Universitet, Karsten Vrangbæk, AKF, Februar 2011 Sammenfatning af The Danish Health Care System: An Analysis of Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats, The Consensus Report, ISBN

3 Indhold 4 Sammenfatning af SWOT-analysen 4 Udfordringer 6 Muligheder 6 Styrker 8 Svagheder 8 Løsningsforslagene 10 Sammenfatning af løsningsforslag 11 Uddybning af forslagene 11 Forslag 1: Telemedicin: Pilotprojekt i fuld skala til monitorering og egenomsorg 13 Forslag 2: Forebyggende helbredsundersøgelser 15 Forslag 3: End-of-life indsatser 16 Forslag 4: Øget lighed i sundhed og brug af sundhedsydelser 17 Forslag 5: Institution til prioritering i sundhedsvæsenet 18 Forslag 6: Dyr sygehusmedicin. 18 Forslag 7: En fokuseret indsats for at reducere antallet af sygehusinfektioner og utilsigtede hændelser 19 Forslag 8: Brugerbetaling 21 Forslag 9: Styrket indsats i psykiatrien 23 Forslag 10: Diagnostiske centre og fast-track diagnosticering

4 Sammenfatning af SWOT-analysen En SWOT-analyse af sundhedsvæsenet er et forsøg på at danne et helhedsbillede af sundhedsvæsenets situation i dag og i fremtiden (SWOT: strengths, weaknesses, opportunities and threats). Hvilke eksterne udfordringer og muligheder står man overfor, og hvilke interne styrker og svagheder har sundhedsvæsenet? SWOT-analysen er udvidet med 10 forslag, som på forskellig vis adresserer nogle af de forhold, som SWOT-analysen har trukket frem som problematiske eller interessante. En forudsætning for hele analysen har været, at der ikke måtte fremlægges mere end 10 løsningsforslag. Derved sikres såvel overskuelighed som mulighed for at prioritere mellem et begrænset antal mulige løsninger. Nærværende, ultrakorte sammendrag er baseret på en næsten 100 sider lang engelsk-sproget rapport. Udfordringer Hvis vi skal have et bær- og holdbart sundhedsvæsen af høj kvalitet, skal der tages stilling til, hvorledes tre sammenhængende udfordringer tackles: Demografien: En aldrende befolkning med stadig flere kronikere. I løbet af det næste tiår bliver der yderligere årige, og den potentielt erhvervsaktive del af befolkningen falder. Samtidig stiger middellevetiden årligt med mindst 0,2 0,3 år. Dette er robuste prognoser, der ikke blot kan viftes til side. Dette betyder sammen med det stigende antal ældre at der er flere, der får behov for behandling og i længere tid ikke blot i sundhedssektoren, men også i socialsektoren. Mangel på arbejdskraft i 2015 allerede omkring 15 % - og man må ikke lade sig bedrage af den nuværende høje arbejdsløshed. Der bliver en voldsom konkurrence om arbejdskraft mellem den private og den offentlige sektor og inden for den offentlige sektor. Fx vil sundhedsvæsenet i betydelig grad være i konkurrence med socialsektoren. Problemer med at finansiere det skattefinansierede sundhedsvæsen, hvilket i betydelig grad hænger sammen med den demografiske udvikling, som svækker udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten og fører til flere behandlingskrævende patienter. Udgangspunktet er den såkaldte finanspolitiske holdbarhed, som i realiteten drejer sig om, at der på mellemlang- og lang sigt skal være ligevægt mellem indtægter og udgifter for hele den offentlige sektor. Kombinationen af den såkaldte velfærdseffekt, der siger, at når bruttonationalproduktet stiger med 1 %, så stiger sundhedsudgifterne med 1,2-1,3 % og effekten af de demografiske ændringer, medfører at en stadig større andel af bruttonationalproduktet går til sundhedsvæsenet. Velfærdseffekten er en kombination af, at vi med økonomisk vækst bliver rigere og ønsker et kvantitativt og kvalitativt bedre sundhedsvæsen med ibrugtagning af de nyeste behandlingsmuligheder. Det økonomiske Råds Formandskab har anført, at 4

5 der kun er tre løsningsmuligheder på de økonomisk-demografiske udfordringer (eller kombination deraf): 1. at sundhedsudgifterne fortsat og måske i stigende grad stiger mere end den øvrige offentlige sektor. 2. at skatteudskrivningen stiger eller 3. øget brugerbetaling. Formandskabet foreslog et sundhedsbidrag som til enhver tid øges i takt med sundhedsudgifterne. På denne måde undgår man fristelsen til at finansiere via låntagning (underskud på statsfinanserne) og ser konsekvenserne af sundhedsvæsenet på skattebilletten. At socialsektoren (plejehjem, hjemmehjælp, hjemmesygepleje m.m.) reelt har samme problemer nævnes blot for god ordens skyld. Der er tre ulighedsbegreber, der skal holdes adskilt: 1. ulighed i adgangen til sundhedsydelser, 2. ulighed i forbruget af sundhedsydelser og 3. ulighed i sundhed (fx sygdomsforekomst, middellevetid). I den offentlige debat fokuseres især på ulighed i sundhed, fx forskelle i middellevetid mellem socioøkonomiske grupper. Der er en systematisk skæv såkaldt social gradient, dvs. at de dårligst uddannede hyppigere har kroniske sygdomme og lavere middellevetid end de bedre- og bedst uddannede. I en situation hvor der i sundhedsloven tales om lige adgang og i skiftende regeringers folkesundhedsprogram tales om lighed i sundhed er dette en uheldig udvikling. Der er mindst to problemstillinger: Hvordan kan uligheden effektivt formindske? Og i forlængelse heraf: Kender vi nok til årsagsmekanismerne? Og hvor meget kan påvirkes af sundhedsvæsenet, som vi traditionelt definerer det? Befolkningens forventninger: Presse, fagprofessionelle og interesseorganisationer m.m. skaber et stigende forventningspres til sundhedsvæsenet: Kun det bedste og nyeste er godt nok og naturligvis gratis. En traditionel forbrugerholdning også til sundhedsvæsenet og sundhedsydelser - er allerede en del af sundhedsvæsenets hverdag, men vil blive skærpet yderlige i fremtiden. Det er en betydelig udfordring at håndtere dette forventningspres. Det vil blive nødvendigt at skabe en forståelse for, at én eller anden form for prioritering er nødvendig, hvis det sundhedsvæsen vi kender også skal holde om år. Der har altid været en privat sundhedssektor i Danmark, fx tænker de fleste ikke på de praktiserende læger som private erhvervsdrivende, som arbejder efter en overenskomst med den finansierende offentlige part. Privathospitaler er et relativt nyt fænomen det første kommercielle privathospital kom i 1989 og efter 2000 er antallet vokset betydeligt, men er i dag næppe over 20, når man ser bort fra, hvad der reelt er speciallægepraksisser uden fx senge og kostbart udstyr. Det er vigtigt, at der findes modeller for at regulere samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Globalisering, herunder sundhedsturisme, og frit valg på tværs af landegrænser i EU er i dag en begrænset udfordring, men vil i løbet af det kommende årti udvikle sig betydeligt og kræve, at det nationale sundhedsvæsen finder effektive strategier til at håndtere disse to udfordringer. 5

6 Muligheder Nogle af mulighederne er på én og samme gang muligheder og udfordringer, afhængig af fra hvilket perspektiv det anskues. Nye behandlinger er naturligvis en mulighed set fra patientsiden, men kan samtidig være en udfordring rent finansieringsmæssigt. Fælles for dem er, at de kommer ude fra og skal tackles på en hensigtsmæssig måde. En række af fremtidens muligheder, fx nye behandlingsformer kendes ikke i dag og kan ikke forudsiges med sikkerhed fx om der kommer flere af den slags kræftvacciner, som kendes for livmoderhalskræft, eller om der kommer nye billediagnostiske metoder osv. Der er dog et fællestræk ved de mange nye behandlingsmuligheder, nemlig at de let kan føre til øgede sundhedsudgifter. Nye teknologier: Her tænkes især på teknologier, som i en vist forstand allerede findes, bl.a. telemedicinske løsninger, men hvis potentiale af forskellige årsager ikke er blevet udnyttet endnu. Der er en række barrierer, der skal ryddes af vejen, hvis potentialet skal forløses: Lige fra betalingsordninger, fx DRG-takster (Diagnose Relaterede Grupper), over nye arbejdsrutiner til ændret kultur hos såvel sundhedsprofessionelle som brugere. Det er vigtigt at skelne mellem telemedicinske løsninger, der erstatter andre tilbud, og løsninger der supplerer/udvider eksisterende tilbud. I det første tilfælde kan der forventes besparelser. I det andet tilfælde vil det udgiftsudvidende. Skræddersyet medicin er medicin, der er tilpasset den enkelte patient og dennes sygdom. Skræddersyet medicin forudsætter præcis diagnostik baseret på bl.a. molekylær biologisk viden. Der findes allerede specialafdelinger på flere sygehuse. Det er en lovende mulighed, men utvivlsomt også en kostbar tilgang fordi megen af denne medicin fremstilles via biologiske processer, såkaldt biologisk medicin. (Øget) Egenomsorg er ét af nøgleordene i forbindelse med mange kroniske sygdomme. Det drejer sig om at kunne læse kroppens signaler og reagere på adækvat vis. Det drejer sig også om at ændre livsstil (varigt) osv. For en patient med fx type 2 diabetes er det sidste afgørende. Denne viden kan patienterne bl.a. bibringes via patientskoler i kommunal regi. Man har dog endnu ikke fundet den endelige form for disse patientskoler og dermed heller ikke en formel, der effektivt får patienter til at ændre adfærd eller følge råd og vejledning. De store ændringer på sygehusområdet indeholder muligheder for enten at redefinere sygehusbegrebet og/eller ændre arbejdsgange internt på sygehuset og/eller ændre samarbejdsmønster med praktiserende læger og kommunerne. Og i forlængelse af det foregående er der fortsat muligheder for at gentænke organiseringen af det samlede sundhedsvæsenet i lyset af såvel kommunalreformen som de markante ændringer i sygehusvæsenet. Styrker Det danske sundhedsvæsen har mange styrker. Det følgende er en liste med sparsomme kommentarer tilknyttet. 6

7 Der er stærke lovfæstede patientrettigheder. Der er udstrakt valgfrihed og ventetids-garantier, som også kan opfattes som en patientrettighed, bl.a. det udvidede frie sygehusvalg. Karakteren, fx om det er én eller to måneders ventetid kan diskuteres, men der er ikke politisk uenighed om det overordnede princip. Der er høj patienttilfredshed med sygehusophold, ambulant behandling på sygehusene (bortset fra skadestuer) og med de praktiserende læger (bortset fra lægevagten). Det er svært at komme over de 90 %, som udtrykker tilfredshed eller stor tilfredshed med de netop nævnte dele af sundhedsvæsenet. Sundhedsprofessionelle rynker undertiden på næsen af disse tal, men de er helt afgørende for den folkelige basis og legitimitet af sundhedsvæsenet. Kvalitetsbegrebet har tre dimensioner: 1. Patientoplevet tilfredshed, 2. faglig kvalitet og 3. organisatorisk kvalitet. Den første dimension klarer sig godt. Kvalitetsmonitorering, kvalitetsudvikling og akkreditering er kommet godt i gang, bl.a. systematiseret i den danske kvalitetsmodel. Vurderet ud fra det nationale indikatorprojekt, NIP, hvor 9 diagnoser sysematisk måles og monitoreres, sker der også fremskridt med en faglige kvalitet. Der er let adgang til sundhedsvæsenet via den praktiserende læge og den praktiserende læges funktion som portvagt er fortsat en styrke. Samlet set er der en stram/kontrolleret styring af økonomien omend budgetoverskridelser på 1-2 % giver megen omtale og turbulens, men uden at forholde sig til, at det alligevel er god styring kompleksiteten og budgetstørrelserne taget i betragtning. Der er en rimelig høj produktivitet nok den højeste i den offentlige sektor. Der er indført pakke-forløb, som sikrer hurtig og effektiv koordinering af behandlingsforløb især på kræft- og hjerteområdet. o Hjerte- og kræftplaner har løftet niveauet for behandling på disse to områder. Der arbejdes på at skabe bedre patientforløb især i trekanten almen praksis sygehus kommune. Sundhedsaftalerne har bl.a. medvirket hertil. Der er øget fokus på terminalbehandling og -pleje: Palliative teams og hospice. Betydelige fremskridt i de senere år. En ambitiøs nybygnings- og renoveringsplan for sygehuse er igangsat og vil i løbet af 10 år skabe et i bogstaveligste forstand nyt sygehuskort. Den præ-hospitale behandling er styrket. Et rimeligt velfungerende decentralt sundhedsvæsen med regioner i en central udførende rolle støttet af kommunerne. 7

8 Svagheder En række at styrkepositionerne kunne opfattes som svagheder i den forstand, at det kunne være endnu bedre. Denne tilgang er dog undladt her bortset fra et par områder. Der synes at være en ambivalent holdning til forebyggelse og sundhedsfremme: Der tales meget om det, men forpligtende - især økonomisk handlen halter bagefter, særligt hvad angår den borgerrettede forebyggelse. Der bliver løbende prioriteret i sundhedsvæsenet i de årlige kommunale og regionale budgetter og i finansloven men der er alligevel en tøvende holdning overfor en mere transparent og systematisk prioritering. For stramme budgetter og tendens til skævfordeling af ressourcerne mellem sundhedsvæsenets forskellige dele, bl.a. på grund af voldsom fokus på kræft og hjerteområdet. Noget tyder på at psykiatrien er blevet forsømt. Internationalt set en lav middellevetid. Det kan dog næppe tilskrives det behandlende sundhedsvæsen, men snarere danskerne livsstil. Dette til trods, må det alligevel betragtes som et problem. Det er ofte anført at nye behandlinger, især medicin, indføres for langsomt. Det er dog ikke overbevisende dokumenteret. I lyset af det stigende antal kronikere, er det en svaghed, at Sundhedsstyrelsens kronikermodel ikke indføres hurtigere, ligesom de mange lokale varianter giver anledning til bekymring. Der savnes fokus på rehabilitering, ikke blot genoptræning, især i forhold til kronikergruppen. Samarbejdet mellem almen praksis, kommune og sygehus kan og bør forbedres, uanset at sundhedsaftalerne er et fremskridt. Fortsat for uforpligtende for parterne. Ulighed, især i sundhed, er et problem. Spændinger i styringsrelationen mellem stat og regioner og kommuner. For uklare roller. Løsningsforslagene Det er en simpel sag at fremsætte forslag om forbedring i behandlingsmuligheder og serviceniveau. Dette har ikke været opgaven her. Løsningsforslagene skal være rettet mod væsentlige ud for dringer, svagheder og manglende opfyldelse af centrale mål i sundhedsloven. Løsningsforslagene tager med andre ord afsæt i SWOT-analysen. Der har ydermere været den begrænsning, at der kun måtte medtages 10 forslag. 8

9 Løsningsforslagene er forsøgt dokumenteret med afsæt i foreliggende videnskabelige artikler, hvor det har været muligt. Dette er nødvendigt for at sikre, at pengene bruges bedst muligt. På nogle områder, fx forbedret lighed i sundhed, er det svært at finde håndfast dokumentation for en effektiv indsats. I sådanne tilfælde er der foreslået forsøg, som underkastes videnskabelig evaluering, idet præmissen har været, at der ikke ønskes politisk-symbolske handlinger, men handlinger der i varierende grad afhjælper eksisterende problemer. Med hensyn til forsøg skal man gå væk fra den uhensigtsmæssige fremgangsmåde, hvor forsøgsmidler forsøges fordelt ligeligt mellem fx kommuner og regioner med små beløb til mange. I stedet skal der sættes massivt ind på bestemte områder. Relativt små beløb til mange forsøg må betragtes som værdiløst, fordi man ikke får dokumentation for effekten af en indsats. Man skal også være villig til at afsætte mellem 5-10 % til evaluering. Hele grundideen med forsøg er jo, at man ikke grundlæggende ved, om noget virker, men kan have en formodning om det og derfor skal dette forsøges dokumenteret som en del af forsøget. I overensstemmelse med Copenhagen Consensus-modellen er der benyttet cost benefit analyser (CBA) og forsøgt at angive cost-benefit-brøker (CBA-brøk eller ratio, angiver forholdet mellem en løsnings omkostninger og gevinster). Det er ikke let og forbundet med mange problemer og betydeliglige svagheder på sundhedsområdet. En brøk på 1:1 betyder, at hver krone giver en krone igen, en brøk på 1:17 betyder at en krone kommer sytten gange igen osv. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at det ikke er lig med besparelser, altså fx at en investeret krone skulle give besparelser på 17 kr. Det betyder i stedet, at baseret på individuel betalingsvillighed for ekstra leveår værdisættes gevinsten 17 gange højere end grundinvesteringen. Omkostninger per kvalitetsjusteret leveår (QALY: quality adjusted life years) er som hovedregel mere velegnet og giver et bedre indtryk af (dokumenterede) sundhedsmæssige gevinster og de dermed forbundne omkostninger eller netto-besparelser, og kan således lettere relateres til sundhedsvæsenets hverdag. 9

10 Sammenfatning af løsningsforslag Løsningsforslag Øget brug af telemedicin: Projekt med kuffert for monitorering og rådgivning vedr. kroniske sygdomme. Forebyggende helbreds samtaler og tests i almen praksis ( Ebeltoft-modellen ). End of life : Palliativ behandling/ teams og hospice. 4. Forbedre lighed i sundhed. 5. Et nationalt prioriteringsinstitut (lidt efter et engelsk forbillede: NICE). 6. Dyr sygehus-medicin. Forslaget er rettet mod følgende elementer fra SWOT-analysen Den demografiske udfordring med stigende antal kronikere; den økonomiske udfordring og befolkningens forventninger. Forebyggelse og den demo gra fiske udfordring (og i et vist omfang middellevetiden). Den demografiske udfordring og muligheden for (stadig mere) intensiv behandling til det sidste. Gode alternativer til patienter i terminalstadiet. En række ulighedsspørgsmål, som betragtes som svagheder ved det danske sundhedsvæsen. Den økonomiske udfordring og legitimering af et offentligt, skattefinansieret sundhedsvæsen. Behov for eksplicit politisk prioritering. Cost-benefit-brøk og/eller omkostninger per kvalitetsjusteret leveår (QALY) CBA-brøk: 1:1-2 CBA-brøk: 1:26 (en netto gevinst på kr per deltager, hvis den ekstra levetid værdisættes). Er omkostningsneutral og giver øget middellevetid. Omkostnings-minimeringsanalyse peger på palliativ behandling og hospice. Forudsætter samme behandlingsmæssige resultat, som traditionel behandling Det giver ikke mening at beregne CBA-brøker, men kunne beregne omkostninger ved givne forbedringer i lighed i sundhed. Der findes dog ikke relevante data. CBA-brøk: Mindst 1:1 og sandsynligvis 1: >1, men stærkt afhængig af politisk lydhørhed overfor dokumentation. Som foregående forslag. 7. Reduktion i antal sygehuserhvervede infektioner og utilsigtede hændelser. Afhjælpe kvalitetsbrist og bidrager til løsning af den økonomiske udfordring. CBA-brøk: mindst 1:17 8. Brugerbetaling. Den økonomiske udfordring. CBA-brøk: 1:13 9. Forbedret psykiatri. En svaghed at psykiatrien har haft lavere økonomisk vækst end somatikken (kropslig sygehusbehandling) i de senere år og der er gode forbedringsmuligheder. For forbedret depressionsbehandling er omkostningen per QALY mellem $ hvilket er acceptabelt. Ingen CBA-brøk. 10. Diagnostiske centre/ accelereret diagnose og udredning. Bedre adgang til sundhedsvæsenet og sammenhængende patientforløb. Gæt (Guesstimate) CBA-brøk: 1:1 og sandsynligvis 1:>1 10

11 Uddybning af forslagene Alle forslagene er udførligt beskrevet i den engelske udgave. Det følgende må betragtes som en sammenfatning, om end relativt udførligt. Forslag 1: Telemedicin: Pilotprojekt i fuld skala til monitorering og egenomsorg Tilstedeværelsen, bevidstheden og mulighederne med telemedicin er efterhånden ikke ny i det danske sundhedsvæsen, og dog er implementeringen af telemedicin fortsat meget begrænset. De enkelte telemedicinske teknologier, der er implementeret i daglig drift er fortsat meget begrænsede. Med et stigende antal kronikere og større afstand til hospitaler pga. større og mere specialiserede hospitaler, samtidigt med at en række af teknologierne på området er modnet, så er der nu et reelt potentiale for implementering af telemedicin. En række projekter støttes på nuværende tidspunkt af ABT fonden, og Dansk Selskab for Telemedicin har opgjort en liste over igangværende projekter, se En betydelig udfordring på området er, at der stadig er utilstrækkelig dokumentation for virkningerne af teknologier, såvel kliniske som økonomiske. Den ellers efterhånden omfangsrige litteratur er meget heterogen, og selvom der er lovende resultater, så er dokumentationen stadig langt fra perfekt og konsistent (Ekeland et al, 2010). Der findes en række forskellige typer af telemedicinske teknologier, som hver især løser forskellige problemstillinger og har forskellige fordele og ulemper. Telemedicin vil i nogle tilfælde, men dog sjældent, være et fuldstændigt substitut for personlig fysisk kontakt, og teknologier er i de fleste tilfælde snarere komplementære til det fysiske møde mellem personer. Den store fordel er dog, at en række af de fysiske møder kan erstattes af kommunikation på distancen eller, at behandlinger kan forbedres med direkte eller indirekte monitorering og kommunikation. Den følgende liste giver inspiration og overblik over til en række telemedicinske områder: Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle med samme specialiseringsgrad: Ved videokonference eller anden form for elektronisk kommunikation og elektronisk deling af digitale billeder, røntgenbilleder, laboratoriesvar mv., så sundhedsprofessionelle på et sygehus kan involvere sundhedsprofessionelle fra andre geografiske områder til enten at øge kvaliteten af kliniske beslutninger eller for bedre udnyttelse af ledigt kapacitet. Dette bruges allerede på nogle områder med røntgenbilleder, CT-scanninger, online databaser med laboratorieresultater. Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle fra lokale og regionale sygehuse til specialiserede sygehuse: Hurtig og let adgang til effektiv kommunikation fra mindre specialiserede sygehuse til specialister på større og mere specialiserede sygehuse kan muliggøre opretholdelse af specialiseret behandling tæt på borgerne samt øge fleksibiliteten på mindre sygehuse. Samtidigt kan det også muliggøre opretholdelse af 11

12 speciallægedækning på distancen på mindre sygehusene, hvor det ikke er økonomisk forsvarligt at have speciallægedækning døgnet rundt. 3. Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle med forskellig specialiseringsgrad eller kompetencer: Ved videokonference eller anden form for elektronisk kommunikation kan generalister, eksempelvis praktiserende læger, få hurtig og effektiv adgang til specialiserede sundhedsprofessionelle. Dette kan øge kvaliteten af kliniske beslutninger, samtidigt med at det kan give en effektiv arbejdsgang og potentielt færre henvisninger til de specialiserede dele af sundhedsvæsenet. Som et eksempel bruger nogle hospitaler sprogtolkning via videokonference med succes. Der er også eksempler med kommunikation med 3G mobiltelefon mellem hjemmesygeplejersker og specialiserede læger til vurdering af diabetiske fodsår. 4. Kommunikation mellem behandler og patient: Kommunikationsmidler kan sikre at patienten kan fortsætte den rette behandling i eget hjem frem for at være indlagt på hospitalet. Patientkufferten til KOL patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom) fra Fyn er et eksempel, hvor patientkufferten muliggør, at patient udskrives tidligt for at blive fulgt uden for hospitalet indtil deres sundhedsstatus er stabil igen. Andre telemedicinske løsninger er øget overvågning af patienter med forskellige kroniske lidelser, hvor behandleren kan følge behandlingen og eventuelt give tilbagemeldinger på ændringer af behandlingen samtidigt med at patienten får en forbedret mulighed for egenomsorg. Der er mindst to væsentligt barriere for yderligere udbredelse af telemedicinske løsninger. En meget væsentligt er mangel på god dokumentation af løsningernes konsekvenser, såvel kliniske som økonomiske. En anden betydelig udfordring er behovet for betydelig investering på kort sigt til infrastrukturer samt udstyr, som faciliteter teknologierne og kommunikationsvejene. Der vil, dog med en hensigtsmæssig investering, være betydelige stordriftsfordele da en række teknologier kan bruge den samme IT-mæssige infrastruktur. Anbefaling: Afsættelse af mio. kr. til igangsættelse af pilotprojekter i stor skala gennem ABT fonden, hvor der til alle støttede projekt stilles eksplicit krav om valid og solid forskningsmæssig opfølgning på pilotprojekterne. Projekterne skal have større skala og skal i hovedsagen rettes mod kroniske patienter. Den forventede cost-benefit ratio er usikker men forventelig mindst 1:1. Reference: Ekeland AG, Bowes A, Flottorp S. Effectiveness of telemedicine: A systematic review of reviews. International Journal of Medical Informatics 2010;79(11): En række andre central reference findes i hovedrapporten. 12

13 Forslag 2: Forebyggende helbredsundersøgelser Næsten 85 % af danskerne er til konsultation ved deres praktiserende læge i løbet af et år. De praktiserende læger vil derfor være naturlige og centrale aktører for en forebyggende indsats i det danske sundhedsvæsen. Med et stigende antal ældre og risiko for stigende forekomst af kroniske sygdomme, bliver forebyggelse af forekomsten og forebyggelse af forværring af kroniske sygdomme væsentlig for opretholdelsen af folkesundheden. Dette danner baggrund for et forsøg i Ebeltoft med et randomiseret forsøg med forbyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis, det såkaldte Sundhedsprojekt Ebeltoft. Tilbuddet om helbredsundersøgelser omfattede foruden en vurdering af risikoen for hjerte-kar-sygdom følgende undersøgelser: Synsprøve, høreprøve, konditest, lungefunktionsundersøgelse, vurdering af leverfunktion og nyrefunktion samt undersøgelse for diabetes. Derudover blev der tilbudt opfølgende helbredssamtaler i to forskellige varianter. Målgruppen for interventionen var 30-49årige. Forsøget var opbygget med randomisering til en af tre grupper, som involverede følgende: Gruppe 1 - kontrolgruppe: Denne gruppe udfyldte et spørgeskema om deres helbred ved projektstart, efter et og fem år. Gruppen fik tilbudt en helbredsundersøgelse og en helbredssamtale ved projektets afslutning, fem år fra projektets start. Gruppe 2 interventionsgruppe: Denne gruppe får tilbudt en helbredsundersøgelse ved projektstart, efter et og fem år efterfulgt af et skriftligt svar med sundhedsrådgivning. Helbredsundersøgelsen var efterfulgt af et skriftligt svar med sundhedsrådgivning og opfordring til en efterfølgende almindelig konsultation i tilfælde af mistanke om sygdom eller forhøjede risikofaktorer ved helbredsundersøgelsen f.eks. ved høj eller meget høj risiko for hjerte-karsygdom. Tilbud om en behovsbestemt samtale ved projektets afslutning Gruppe 3 interventionsgruppe: Fik tilbud om helbredsundersøgelse og helbredssamtale. Tilbud om en helbredsundersøgelse ved projektstart samt et og fem år efter ledsaget af en planlagt 45 minutters helbredssamtale efter første helbredsundersøgelse. De følgende fire år tilbud om helbredssamtaler af 30 minutters varighed, hvor deltageren kun skulle komme efter behov. Se nærmere beskrivelse i Rasmussen et al. (2006). Resultaterne af forsøget har vist med en 5 års opfølgning at have gavnlige virkninger samt være omkostningseffektivt. De væsentligste resultater i denne sammenhæng er: Der var en høj deltagelsesgrad til de forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler. Den absolutte reduktion i prævalensen af personer med risiko for hjerte-karsygdom. Ingen (negative) psykiske reaktioner på indkaldelse til en helbredsundersøgelse. 13

14 Den initiale stigning i antal kontakter til sundhedsvæsenet var efterfulgt af en faldende tendens. Der var ikke nogen total stigning i antal kontakter for interventionsgrupperne i forhold til kontrolgruppen set over hele projektperioden. Helbredsundersøgelser var et dominant alternativ, da der er sundhedsforbedringer mens omkostninger er de samme for interventionsgrupperne i forhold til kontrolgruppen. Gruppe 3 har en estimeret sundhedsmæssig gevinst på 0,3 leveår mens gruppe 2 har en estimeret gevinst på 0,24 leveår i forhold til kontrolgruppen, som skal ses i forhold til kontrolgruppen med en gevinst på 0,16 leveår. Gruppe 3 har en større sundhedsmæssig gevinst i forhold til gruppe 2, uden at have yderligere omkostninger i forhold til gruppe 2 og gruppe 1, så derfor er interventionen i gruppe 3 det dominerende alternativ. Der er generel positiv tilfredshed blandt projektdeltagerne med helbredstest og helbredssamtale. Som Ebeltoft forsøget viser, så er der god mening i at indføre tilbud om helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis, da dette tilbud ikke er netto omkostningsforøgende og samtidigt giver sundhedsmæssige gevinster. Anbefaling: Ebeltoft-modellen indføres for de 30-49årige. Det anbefales at afsætte 50 mio. kr. til afprøvning af udbredelse af helbredsundersøgelser og helbredssamtaler for andre aldersgrupper i almen praksis. Midlerne kunne i givet fald uddeles til ét konsortium gennem Det Strategiske Forskning Råds programkomite for Individ, Sygdom og Samfund. Referencer Lauritzen, T., Jensen, M.S., Thomsen, J.L., Christensen, B., & Engberg, M Health tests and health consultations reduced cardiovascular risk without psychological strain, increased healthcare utilization or increased costs. An overview of the results from a 5-year randomized trial in primary care. The Ebeltoft Health Promotion Project (EHPP). Scand.J Public Health, 36, (6) Rasmussen SR, Kilsmark J, Hvenegaard A, & et al Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. En sundhedsøkonomisk analyse af "Sundhedsprojekt Ebeltoft" København, DSI og Sundhedsstyrelsen. Jacobsen ET Sundhedsprojekt Ebeltoft". Praktiserende lægers vurdering af organisatoriske aspekter ved implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i almen praksis København, DSI. Larsen EL, Thomsen JL, Lauritzen T, & Engberg M Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en analyse af patientperspektivet København, Sundhedsstyrelsen. 14

15 Forslag 3: End-of-life indsatser Prioritering af indsatser for terminalt syge er omgærdet med stærke følelser. Ikke desto mindre synes der at være god grund til at påbegynde en proces med rationel overvejelse af principper for beslutningstagning om indsatser ved end-of-life. Der er flere alternativer: 1) mere eller mindre aggressiv fortsat behandling i sygehusregi, 2) ophør med egentlig kurativ behandling, og overgang til palliativ behandling eksempelvis på palliativ sygehusafdeling eller hospice. Det står klart, at patienter skal behandles så længe der overhovedet er mulighed for helbredelse, men spørgsmålet om hvor længe man skal fortsætte behandling, som udelukkende kan give kortvarig livsforlængelse, er vigtigt. Nogle af de relevante lægemidler er meget kostbare, og har kun begrænset effekt, samtidigt kan der være betydelige bivirkninger eksempelvis ved fortsat stråle eller kemobehandling for kræftpatienter. I sådanne tilfælde er det måske mere hensigtsmæssigt, at fokusere ressourcerne på en god palliativ og plejende indsats i den sidste fase. En nylig artikel i New England Journal of Medicine præsenterede resultater fra en lotteribaseret undersøgelse, hvor patienter med lungekræft blev visiteret til enten at modtage traditionel onkologisk behandling alene, eller traditionel onkologisk behandling sammen med tidlig palliativ behandling (Temel 2010). Undersøgelsen viste klart bedre livskvalitet og humør hos de patienter, som modtog kombinationen af palliativ og onkologisk behandling. Disse patienter havde også mindre aggressiv behandling i slutfasen og længere overlevelse (Temel 2010). Studiet indeholdt ikke økonomiske vurderinger, men rejser mange interessante problemstillinger. En editorial i samme nummer af tidsskriftet illustrerer problematikken: Despite the increasing availability of palliative care services in U.S. hospitals and the body of evidence showing the great distress to patients caused by symptoms of the illness, the burdens on family caregivers, and the overuse of costly, ineffective therapies during advanced chronic illness, the use of palliative care services by physicians for their patients remains low. Physicians tend to perceive palliative care as the alternative to life-prolonging or curative care what we do when there is nothing more that we can do rather than as a simultaneously delivered adjunct to disease-focused treatment (Kelley 2010) Der er meget få økonomiske evalueringer, hvor standard behandling, palliativ behandling og hospice baseret behandling sammenlignes i rene former eller kombinationer. Et par studier ser på hjemmebaseret palliativ behandling sammenlignet med standard behandling. De viser, at interdisciplinær hjemmebaseret palliativ behandling for patienter med CHF, COPD og cancer kan føre til betydelige besparelser (Brumley 2007; Enguidanos 2005; Morrison 2008; Penrod 2006; Penrod 2010; Stephens 2008) Anbefaling: Igangsættelse af en proces til fastlæggelse af principper for end-of-life care og evaluering af de forskellige organisatoriske alternativer ud fra en bredt værdimæssigt, socialt og økonomisk perspektiv. Tre alternativer skal overvejes, alene og i kombination: 1) standard behandling på sygehus (mere eller mindre aggressiv), 2) palliativ behandling (hjemme og sygehusbaseret), 3) hospice. 15

16 Forslag 4: Øget lighed i sundhed og brug af sundhedsydelser Ulighed i sundhed kan analyseres fra flere vinkler. Ulighed kan være knyttet til adgangen til sundhedsydelser, forbruget af sundhedsydelser og helbredstilstand (sygdomsforekomst og relativ dødelighed). I forhold til adgang er der i Danmark høj grad af lighed på de rent offentligt finansierede ydelser. Brugerbetaling på nogle sundhedsydelser, så som tandlægebehandling, psykologhjælp og fysioterapi giver en vis ulighed. Der er større problemer i forhold til brugen af sundhedsydelser og ikke mindst helbredstilstand. Her ser det ud til at være en klar social graduering, også i Danmark. Er det problematisk? Ulighed i forbrug og helbredstilstand er et brud på grundlæggende målsætninger for sundhedsvæsenet (se fx folkesundhedsprogrammet), men der er også andre og mere håndfaste grunde til at interesser sig for ulighed. Det knytter sig til det forhold at den helbredsmæssigt dårligst stillede del af befolkningen bruger relativt mange af behandlingssystemets ressourcer, og at dette sandsynligvis vil kunne forebygges ved en fokuseret indsats på bestemte befolkningsgrupper. Folkesundhedsvidenskaben påpeger, at determinanterne for sundhed er meget komplekse og inkluderer interaktionen mellem genetik, fysisk og psykisk miljø, velstand, livsstil og den individuelle opfattelsen af sundhedsforhold i tillæg til det etablerede sundhedssystem (Evans 1994, Marmot 2004). Den høje grad af kompleksitet gør det svært at designe og evaluere interventioner til at fremme sundhedstilstand generelt og for udvalgte grupper. Det er dog ingen tvivl om, at der vil være store gevinster, hvis det kan lykkes at forebygge sygdomme, og ved at hæve helbredsniveauet for udvalgte grupper. Der er heller ikke tvivl om, at redskaberne til dette ikke kun ligger i sundhedsvæsenet, men kræver en bredspektret indsats, hvoraf livsstilsrettede interventioner formentlig er blandt de vigtigste, særligt hvis det kan lykkes at påvirke de grupper, som har særligt stor forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme. En øget indsats i forhold til KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) byder sig her til, især hvis det er muligt at påvirke adfærden i grupperne med dårlig sundhedsstatus / lav middellevetid. Anbefaling: Der gennemføres et omfattende projekt rettet mod grupper med lav uddannelse og lav indkomst med henblik på at påvirke KRAM-forholdene og dermed på længere sigt også påvirke middellevetiden. En del af Forebyggelseskommissionens forslag burde findes frem i denne forbindelse. Det skal være et langvarigt projekt 3-5 år for at kunne spore effekter og især, om der er tale om varige ændringer, ligesom der skulle være en follow-up undersøgelser efter yderligere 2-3 år. Der bør være tale om et eller to projekter til i alt 150 mio. kroner, inkl. en god økonomisk evaluering. Der advares på det kraftigste mod at sprede midlerne på flere små projekter, idet sandsynligheden for at påvise effekter i sådanne projekter er beskedne. 16

17 Forslag 5: Institution til prioritering i sundhedsvæsenet Presset på sundhedsvæsenets ressourcer og behovet for prioritering er allestedsnærværende på alle niveauer af sundhedsvæsenet. Væksten i udgifterne til sundhedsområdet har i en længere periode ligger over væksten på øvrige offentlige områder. Den demografiske udvikling giver mindst tre udfordringer. Dels kan udgiftspresset på sundhedsvæsenet forventes at stige med et stigende antal ældre, dels vil en stigende andel ældre i forhold til den erhvervsaktive befolkning betyde øget pres for forsøgerbyrden og dermed skatten, og endelig vil den demografiske ændring medfører mangel på sundhedsfagligt personale. Specielt udfordrende bliver håndteringen af nye og dyre lægemidler, som har medført at udgifterne til lægemidler udgør en stigende andel af sundhedsudgifterne. Dertil kommer håndteringen af individualiseret lægemiddelanvendelse, hvor lægemidler målrettes patienter på baggrund af biomarkører og genetiske kompositioner hos patienterne. Det økonomiske pres på sundhedsvæsenet betyder øget behov for rationelle prioriteringer. En række lande omkring os, som står over for samme udfordringer, har oprette nationale institutioner til at understøtte eksplicit og rationel beslutninger om prioriteringer. Et eksempel er NICE (National Institute for Clinical Excellence) i England, som blev oprettet i 1999 som en institutionel ramme for prioritering med brug af forskellige metoder, herunder costeffectiveness analyser. I Danmark findes der ikke en tilsvarende national institution eller ramme for prioritering, men kun til nød mindre systematiske og fragmenterede eksplicitte prioriteringer. Der savnes en national ramme for prioritering, som politisk og metodisk kan opnå tilstrækkelig magt og forankring i sundhedsvæsenet til at foretage reelle prioriteringer som føres ud i praksis. Der foreslå derfor oprettelse af en institution, som er forankret i den eksisterende nationale administrative struktur men med en eksplicit politisk overbygning med bred repræsentation af de væsentlige aktører for sundhedsvæsenets udvikling. Den politiske overbygning for institutionen skal have repræsentation fra Folketinget, regionsrådene og kommunale byråd. Den politiske overbygning skal være ansvarlig for at udstikke rammer for den nationale prioriteringsstrategi, herunder kriterier der skal indgå i prioriteringsbeslutninger og overordnede prioriteringer mellem helt overordnede hovedområder, eksempelvis mellem forebyggelse og behandling. Den politiske overbygning skal og må ikke blande sig i konkrete prioriteringer. Institutionen skal bestå af to typer af aktiviteter: udvikling og udbredelse af den nationale strategi for prioritering samt understøttelse af konkret dokumentation til prioritering. Udvikling og udbredelse af den nationale strategi er en kerne aktivitet for institutionens medarbejdere på medarbejdere, hvor til der er et mindre antal løst ansatte i institutionen, som understøtter konkrete projekter, hvortil kommer en pulje til understøttelse af konkrete nationale projekter til understøttelse af prioritering rundt i sundhedsvæsenet. 17

18 Den nationale institution skal sikre - gennem den nationale prioriteringsstrategi-, at der dannes et anerkendt grundlag for eksplicit prioritering. En national strategi skal sikre den politiske accept af prioritering samt implementeringen af prioriteringer i praksis. Konkrete prioriteringer, med eksempelvis anvisninger af kliniske vejledninger, kan medvirke til betydelig besparelser uden, at det går ud over kvaliteten af behandlingen. Beregninger fra regionerne på lægemiddelanvendelsen på konkrete områder viser, at der på udvalgte områder er betydeligt besparingspotentialer ved rationel lægemiddelanvendelse som brug af det billigste lægemiddel på områder med ikke-patenterede lægemidler. Anbefaling: En national institution til prioritering i sundhedsvæsenet med et årligt budget på 50 mio. kr. foreslås oprettet. Institutionen skal på samme både som NICE udvikle og udbrede en national strategi for prioritering samt udvikle konkrete forslag til prioriteringer. Vurdering af cost-benefit ratio er meget vanskeligt, men det bedste bud er at der som minimum er en c-b ratio på 1:1 og formodentlig er forholdet mellem omkostninger og gevinster meget bedre. Forslag 6: Dyr sygehusmedicin. Dette tænkes dækket ved øget brug af omkostnings-effekt-analyse, fx i regi af det nationale prioriteringsinstitut, der er foreslået under det foregående punkt. Forslag 7: En fokuseret indsats for at reducere antallet af sygehusinfektioner og utilsigtede hændelser Der er i sundhedsvæsenet stort fokus på nye og forbedrede behandlinger, deres kliniske effekter, og deres omkostninger. Men sandsynligvis er der endnu større gevinster at hente i form af bedre overlevelsesrater og øget funktionsevne ved at styrke kvaliteten i de allerede eksisterende behandlinger. Det handler om, hvordan behandlingerne er organiseret, og hvordan der kan indarbejdes organisatoriske rutiner, som kan reducere antallet af utilsigtede hændelser og nedbringe forekomsten af sygehusinfektioner. I et økonomisk perspektiv er dette forbedringspotentiale særligt interessant fordi det i modsætning til nye behandlingstyper, som ofte er dyre og har marginalt bedre effekt end tidligere typer, sandsynligvis vil føre til netto besparelser. Det koster dyrt at rette op på fejl og misforståelser, og fra et sundhedsøkonomisk perspektiv er der både leveår og QALYer at vinde. Kvalitet i sundhedsvæsenet kan vurderes ud fra tre perspektiver: 1) Patientoplevet kvalitet og patienttilfredshed, 2) faglig professionel kvalitets, sådan som det eksempelvis måles via NIP systemet, og 3) organisatorisk kvalitet. Organisatorisk kvalitet omhandler arbejdsprocesser, strukturer og organisering. Der er naturligvis sammenhæng mellem de tre tilgange, og i praktisk forstand kan den organisatoriske kvalitet generelt betragtes som en forudsætning for både patientoplevet og faglig professionelt vurderet kvalitet. Et godt eksempel er problemet med sygehusinfektioner, hvor det er meget sandsynligt, at organisatorisk praksis og rutiner omkring hygiejne, både personlig og i forhold til instrumenter, 18

19 lokaler mv., er en vigtig nøgle til løsning. Et andet kerneeksempel er fejl- og overmedicinering, hvor manglende information og dårlig kommunikation om patientens situation på tværs af behandlingsenheder kan føre til uheldige eller direkte farlige medicineringsproblemer. Begge disse problemstillinger er meget alvorlige, både for den enkelte patient det går ud over, og på et aggregeret niveau i form af de samfundsmæssige omkostninger ved forlænget sygdom eller tidlig død. Mere direkte er der omkostninger ved forlængede indlæggelser, genindlæggelser og unødige kontakter i de øvrige dele af sundhedsvæsenet. Hvad kan der så gøres? Selvom der utvivlsomt er tale om komplekse problemstillinger, så er den gode nyhed, at der tilsyneladende er gode muligheder for gevinst ved relativt simple og velkendte tiltag. Kernen er at påvirke adfærd og at ændre indgroede vaner blandt behandlingspersonalet. WHO har i projektet Safe Surgery Saves Lives påvist at overholdelse af standarder i form af en simpel tjekliste med 19 punkter har reduceret komplikationsrater ved operation betydeligt i otte case hospitaler (Gawande 2009, WHO 2009, Haynes 2009). Anbefaling: At implementere organisatoriske tiltag til at styrke indsatsen mod sygehusinfektioner og utilsigtede hændelser, som eksempelvis et obligatorisk tjekliste system i Danmark. Systemet kan lægges ind som en del af kravene til akkreditering i Den Danske Kvalitetsmodel. Det estimeres, at implementeringen har tjent sig ind i løbet af et år. Danske analyser peger på en sandsynlig cost-benefit ratio på 1:17 eller højere (Pedersen 2009). Forslag 8: Brugerbetaling Den øgede vækst i sundhedsudgifter forudsætter enten, 1) at der tages midler fra andre offentlige områder, 2) at skatten øges, 3) at der indføres (øget) brugerbetaling eller 4) at finansieringen af disse øgede udgifter sikres gennem en kombination af disse muligheder. Udvidelse af brugerbetaling til områder uden brugerbetaling har været en hellig ko i den danske politiske debat, hvorimod brugerbetalingen på områder allerede med brugerbetaling er øget. Brugerbetalingen beløb sig i 2008 til omkring 21,8 mia. kr., hvilket svarer til ca. 15 % af de samlede sundhedsudgifter. Brugerbetalingens andel svarede til ca. 12 % i I forhold til af en række af de lande vi ellers sammenligner os med, er brugerbetalingen koncentreret på færre områder i Danmark. Derimod har de fleste nordiske lande indført brugerbetaling for besøg hos praktiserende læge samt hospitalsydelser. Velfærdskommissionen har i deres rapport fra 2005 (Velfærdskommissionen 2005: Kapitel 15) foreslået indførelsen af brugerbetaling på en række områder, varierende fra kr. Deres beregninger tyder på at der er et netto indtægtsgrundlag på 2 mia. kr. samt en nedbringelse af forbrug svarende til 1,3 mia. kr. Se nedenstående tabel. For at imødekomme problemer med ulighed i adgang og forbrug af sundhedsydelser indføres også et øvre loft for brugerbetalingen svarende til 1 % af personernes indkomst, således at brug af sundhedsydelser efter denne grænse er gratis. Dette loft medfører ifølge Velfærdskommissionen en reduktion af indtægtsgrundlaget på 38 %, hvilket er indberegnet i ovenstående tabel. 19

20 Tabel 1: Effekten af brugerbetaling beregnet af Velfærdskommissionen Brugerbetaling i kr. Total effekt (i mia. kr.) Heraf reduceret forbrug (i mia. kr.) Provenu (i mia. kr.) Almen praktiserende læge 1,4 0,6 0,8 Konsultation 75 Telefon eller kontakt 20 Hjemmebesøg 150 Vagtlæge 0,3 0,1 0,1 Konsultation 100 Telefon kontakt efterfulgt af hjemmebesøg 20 Telefon kontakt uden hjemmebesøg 50 Hjemmebesøg 150 Konsultation ved specialpraktiserende læge 100 1,0 0,5 0,4 Skadestuebesøg 150 0,2 0,1 0,1 Ambulant besøg 125 0,4 0,0 0,4 Hospitalsindlæggelse 50/per dag 0,2 0,0 0,2 Total 3,4 1,3 2,0 Noter: Det antages at der sker en reduktion i antal ydelser med 25 % efter indførelsen af brugerbetaling hos praktiserende læge, privat praktiserende speciallæge og besøg på skadestue. Antallet af ambulante besøg og hospitalsindlæggelse forventes ikke at være påvirket af indførelsen af brugerbetaling. Der skal ved brugerbetalingen ikke blot tages højde for de lighedsmæssige konsekvenser, men også administrationen af brugerbetalingen i sig selv. Dette forventes at beløbe sig til rundt regnet 150 mio. kr. årligt. Ovenstående forslag med indførelsen af brugerbetaling medfører mindre efterspørgsel efter sundhedsydelser og et nyt indtægtsgrundlag for staten. Det er på dette grundlag ikke muligt at beregne en cost-benefit ratio i traditionel forstand, hvor gevinsterne stilles over for omkostningerne. Hvis administrationsomkostninger på 150 mio. kr. i dette tilfælde stilles overfor de øgede statslige indtægter på 2 mia. kr., så er dette forhold 1:13. Det skal dog understreges, at dette ikke tager højde for eventuelt mistede gevinster ved det reducerede antal sundhedsydelser. Anbefaling: Der indføres brugerbetaling på områder, som på nuværende tidspunkt ikke har brugerbetaling, herunder brugerbetaling ved almen praktiserende læge, privat praktiserende speciallæge, skadestuebesøg, ambulante behandlinger samt indlæggelser på sygehuse. Der indføres samtidigt et øvre loft for brugerbetalingen på disse områder svarende til 1 % af personlig indkomst. Referencer: Velfærdskommissionen, the Welfare Commission. Fremtidens Velfærd - vores valg: kapitel 15: Brugerbetaling og forebyggelse / Welfare of the future - our choice. Chapter 15: Co-payment and prevention

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere