En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag The Consensus Report

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag The Consensus Report"

Transkript

1 En analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag The Consensus Report Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet Mickael Bech, Syddansk Universitet Karsten Vrangbæk, AKF

2 En analyse af udfordringer, muligheder, styrker og svagheder ved det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, Mickael Bech, Syddansk Universitet, Karsten Vrangbæk, AKF, Februar 2011 Sammenfatning af The Danish Health Care System: An Analysis of Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats, The Consensus Report, ISBN

3 Indhold 4 Sammenfatning af SWOT-analysen 4 Udfordringer 6 Muligheder 6 Styrker 8 Svagheder 8 Løsningsforslagene 10 Sammenfatning af løsningsforslag 11 Uddybning af forslagene 11 Forslag 1: Telemedicin: Pilotprojekt i fuld skala til monitorering og egenomsorg 13 Forslag 2: Forebyggende helbredsundersøgelser 15 Forslag 3: End-of-life indsatser 16 Forslag 4: Øget lighed i sundhed og brug af sundhedsydelser 17 Forslag 5: Institution til prioritering i sundhedsvæsenet 18 Forslag 6: Dyr sygehusmedicin. 18 Forslag 7: En fokuseret indsats for at reducere antallet af sygehusinfektioner og utilsigtede hændelser 19 Forslag 8: Brugerbetaling 21 Forslag 9: Styrket indsats i psykiatrien 23 Forslag 10: Diagnostiske centre og fast-track diagnosticering

4 Sammenfatning af SWOT-analysen En SWOT-analyse af sundhedsvæsenet er et forsøg på at danne et helhedsbillede af sundhedsvæsenets situation i dag og i fremtiden (SWOT: strengths, weaknesses, opportunities and threats). Hvilke eksterne udfordringer og muligheder står man overfor, og hvilke interne styrker og svagheder har sundhedsvæsenet? SWOT-analysen er udvidet med 10 forslag, som på forskellig vis adresserer nogle af de forhold, som SWOT-analysen har trukket frem som problematiske eller interessante. En forudsætning for hele analysen har været, at der ikke måtte fremlægges mere end 10 løsningsforslag. Derved sikres såvel overskuelighed som mulighed for at prioritere mellem et begrænset antal mulige løsninger. Nærværende, ultrakorte sammendrag er baseret på en næsten 100 sider lang engelsk-sproget rapport. Udfordringer Hvis vi skal have et bær- og holdbart sundhedsvæsen af høj kvalitet, skal der tages stilling til, hvorledes tre sammenhængende udfordringer tackles: Demografien: En aldrende befolkning med stadig flere kronikere. I løbet af det næste tiår bliver der yderligere årige, og den potentielt erhvervsaktive del af befolkningen falder. Samtidig stiger middellevetiden årligt med mindst 0,2 0,3 år. Dette er robuste prognoser, der ikke blot kan viftes til side. Dette betyder sammen med det stigende antal ældre at der er flere, der får behov for behandling og i længere tid ikke blot i sundhedssektoren, men også i socialsektoren. Mangel på arbejdskraft i 2015 allerede omkring 15 % - og man må ikke lade sig bedrage af den nuværende høje arbejdsløshed. Der bliver en voldsom konkurrence om arbejdskraft mellem den private og den offentlige sektor og inden for den offentlige sektor. Fx vil sundhedsvæsenet i betydelig grad være i konkurrence med socialsektoren. Problemer med at finansiere det skattefinansierede sundhedsvæsen, hvilket i betydelig grad hænger sammen med den demografiske udvikling, som svækker udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten og fører til flere behandlingskrævende patienter. Udgangspunktet er den såkaldte finanspolitiske holdbarhed, som i realiteten drejer sig om, at der på mellemlang- og lang sigt skal være ligevægt mellem indtægter og udgifter for hele den offentlige sektor. Kombinationen af den såkaldte velfærdseffekt, der siger, at når bruttonationalproduktet stiger med 1 %, så stiger sundhedsudgifterne med 1,2-1,3 % og effekten af de demografiske ændringer, medfører at en stadig større andel af bruttonationalproduktet går til sundhedsvæsenet. Velfærdseffekten er en kombination af, at vi med økonomisk vækst bliver rigere og ønsker et kvantitativt og kvalitativt bedre sundhedsvæsen med ibrugtagning af de nyeste behandlingsmuligheder. Det økonomiske Råds Formandskab har anført, at 4

5 der kun er tre løsningsmuligheder på de økonomisk-demografiske udfordringer (eller kombination deraf): 1. at sundhedsudgifterne fortsat og måske i stigende grad stiger mere end den øvrige offentlige sektor. 2. at skatteudskrivningen stiger eller 3. øget brugerbetaling. Formandskabet foreslog et sundhedsbidrag som til enhver tid øges i takt med sundhedsudgifterne. På denne måde undgår man fristelsen til at finansiere via låntagning (underskud på statsfinanserne) og ser konsekvenserne af sundhedsvæsenet på skattebilletten. At socialsektoren (plejehjem, hjemmehjælp, hjemmesygepleje m.m.) reelt har samme problemer nævnes blot for god ordens skyld. Der er tre ulighedsbegreber, der skal holdes adskilt: 1. ulighed i adgangen til sundhedsydelser, 2. ulighed i forbruget af sundhedsydelser og 3. ulighed i sundhed (fx sygdomsforekomst, middellevetid). I den offentlige debat fokuseres især på ulighed i sundhed, fx forskelle i middellevetid mellem socioøkonomiske grupper. Der er en systematisk skæv såkaldt social gradient, dvs. at de dårligst uddannede hyppigere har kroniske sygdomme og lavere middellevetid end de bedre- og bedst uddannede. I en situation hvor der i sundhedsloven tales om lige adgang og i skiftende regeringers folkesundhedsprogram tales om lighed i sundhed er dette en uheldig udvikling. Der er mindst to problemstillinger: Hvordan kan uligheden effektivt formindske? Og i forlængelse heraf: Kender vi nok til årsagsmekanismerne? Og hvor meget kan påvirkes af sundhedsvæsenet, som vi traditionelt definerer det? Befolkningens forventninger: Presse, fagprofessionelle og interesseorganisationer m.m. skaber et stigende forventningspres til sundhedsvæsenet: Kun det bedste og nyeste er godt nok og naturligvis gratis. En traditionel forbrugerholdning også til sundhedsvæsenet og sundhedsydelser - er allerede en del af sundhedsvæsenets hverdag, men vil blive skærpet yderlige i fremtiden. Det er en betydelig udfordring at håndtere dette forventningspres. Det vil blive nødvendigt at skabe en forståelse for, at én eller anden form for prioritering er nødvendig, hvis det sundhedsvæsen vi kender også skal holde om år. Der har altid været en privat sundhedssektor i Danmark, fx tænker de fleste ikke på de praktiserende læger som private erhvervsdrivende, som arbejder efter en overenskomst med den finansierende offentlige part. Privathospitaler er et relativt nyt fænomen det første kommercielle privathospital kom i 1989 og efter 2000 er antallet vokset betydeligt, men er i dag næppe over 20, når man ser bort fra, hvad der reelt er speciallægepraksisser uden fx senge og kostbart udstyr. Det er vigtigt, at der findes modeller for at regulere samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Globalisering, herunder sundhedsturisme, og frit valg på tværs af landegrænser i EU er i dag en begrænset udfordring, men vil i løbet af det kommende årti udvikle sig betydeligt og kræve, at det nationale sundhedsvæsen finder effektive strategier til at håndtere disse to udfordringer. 5

6 Muligheder Nogle af mulighederne er på én og samme gang muligheder og udfordringer, afhængig af fra hvilket perspektiv det anskues. Nye behandlinger er naturligvis en mulighed set fra patientsiden, men kan samtidig være en udfordring rent finansieringsmæssigt. Fælles for dem er, at de kommer ude fra og skal tackles på en hensigtsmæssig måde. En række af fremtidens muligheder, fx nye behandlingsformer kendes ikke i dag og kan ikke forudsiges med sikkerhed fx om der kommer flere af den slags kræftvacciner, som kendes for livmoderhalskræft, eller om der kommer nye billediagnostiske metoder osv. Der er dog et fællestræk ved de mange nye behandlingsmuligheder, nemlig at de let kan føre til øgede sundhedsudgifter. Nye teknologier: Her tænkes især på teknologier, som i en vist forstand allerede findes, bl.a. telemedicinske løsninger, men hvis potentiale af forskellige årsager ikke er blevet udnyttet endnu. Der er en række barrierer, der skal ryddes af vejen, hvis potentialet skal forløses: Lige fra betalingsordninger, fx DRG-takster (Diagnose Relaterede Grupper), over nye arbejdsrutiner til ændret kultur hos såvel sundhedsprofessionelle som brugere. Det er vigtigt at skelne mellem telemedicinske løsninger, der erstatter andre tilbud, og løsninger der supplerer/udvider eksisterende tilbud. I det første tilfælde kan der forventes besparelser. I det andet tilfælde vil det udgiftsudvidende. Skræddersyet medicin er medicin, der er tilpasset den enkelte patient og dennes sygdom. Skræddersyet medicin forudsætter præcis diagnostik baseret på bl.a. molekylær biologisk viden. Der findes allerede specialafdelinger på flere sygehuse. Det er en lovende mulighed, men utvivlsomt også en kostbar tilgang fordi megen af denne medicin fremstilles via biologiske processer, såkaldt biologisk medicin. (Øget) Egenomsorg er ét af nøgleordene i forbindelse med mange kroniske sygdomme. Det drejer sig om at kunne læse kroppens signaler og reagere på adækvat vis. Det drejer sig også om at ændre livsstil (varigt) osv. For en patient med fx type 2 diabetes er det sidste afgørende. Denne viden kan patienterne bl.a. bibringes via patientskoler i kommunal regi. Man har dog endnu ikke fundet den endelige form for disse patientskoler og dermed heller ikke en formel, der effektivt får patienter til at ændre adfærd eller følge råd og vejledning. De store ændringer på sygehusområdet indeholder muligheder for enten at redefinere sygehusbegrebet og/eller ændre arbejdsgange internt på sygehuset og/eller ændre samarbejdsmønster med praktiserende læger og kommunerne. Og i forlængelse af det foregående er der fortsat muligheder for at gentænke organiseringen af det samlede sundhedsvæsenet i lyset af såvel kommunalreformen som de markante ændringer i sygehusvæsenet. Styrker Det danske sundhedsvæsen har mange styrker. Det følgende er en liste med sparsomme kommentarer tilknyttet. 6

7 Der er stærke lovfæstede patientrettigheder. Der er udstrakt valgfrihed og ventetids-garantier, som også kan opfattes som en patientrettighed, bl.a. det udvidede frie sygehusvalg. Karakteren, fx om det er én eller to måneders ventetid kan diskuteres, men der er ikke politisk uenighed om det overordnede princip. Der er høj patienttilfredshed med sygehusophold, ambulant behandling på sygehusene (bortset fra skadestuer) og med de praktiserende læger (bortset fra lægevagten). Det er svært at komme over de 90 %, som udtrykker tilfredshed eller stor tilfredshed med de netop nævnte dele af sundhedsvæsenet. Sundhedsprofessionelle rynker undertiden på næsen af disse tal, men de er helt afgørende for den folkelige basis og legitimitet af sundhedsvæsenet. Kvalitetsbegrebet har tre dimensioner: 1. Patientoplevet tilfredshed, 2. faglig kvalitet og 3. organisatorisk kvalitet. Den første dimension klarer sig godt. Kvalitetsmonitorering, kvalitetsudvikling og akkreditering er kommet godt i gang, bl.a. systematiseret i den danske kvalitetsmodel. Vurderet ud fra det nationale indikatorprojekt, NIP, hvor 9 diagnoser sysematisk måles og monitoreres, sker der også fremskridt med en faglige kvalitet. Der er let adgang til sundhedsvæsenet via den praktiserende læge og den praktiserende læges funktion som portvagt er fortsat en styrke. Samlet set er der en stram/kontrolleret styring af økonomien omend budgetoverskridelser på 1-2 % giver megen omtale og turbulens, men uden at forholde sig til, at det alligevel er god styring kompleksiteten og budgetstørrelserne taget i betragtning. Der er en rimelig høj produktivitet nok den højeste i den offentlige sektor. Der er indført pakke-forløb, som sikrer hurtig og effektiv koordinering af behandlingsforløb især på kræft- og hjerteområdet. o Hjerte- og kræftplaner har løftet niveauet for behandling på disse to områder. Der arbejdes på at skabe bedre patientforløb især i trekanten almen praksis sygehus kommune. Sundhedsaftalerne har bl.a. medvirket hertil. Der er øget fokus på terminalbehandling og -pleje: Palliative teams og hospice. Betydelige fremskridt i de senere år. En ambitiøs nybygnings- og renoveringsplan for sygehuse er igangsat og vil i løbet af 10 år skabe et i bogstaveligste forstand nyt sygehuskort. Den præ-hospitale behandling er styrket. Et rimeligt velfungerende decentralt sundhedsvæsen med regioner i en central udførende rolle støttet af kommunerne. 7

8 Svagheder En række at styrkepositionerne kunne opfattes som svagheder i den forstand, at det kunne være endnu bedre. Denne tilgang er dog undladt her bortset fra et par områder. Der synes at være en ambivalent holdning til forebyggelse og sundhedsfremme: Der tales meget om det, men forpligtende - især økonomisk handlen halter bagefter, særligt hvad angår den borgerrettede forebyggelse. Der bliver løbende prioriteret i sundhedsvæsenet i de årlige kommunale og regionale budgetter og i finansloven men der er alligevel en tøvende holdning overfor en mere transparent og systematisk prioritering. For stramme budgetter og tendens til skævfordeling af ressourcerne mellem sundhedsvæsenets forskellige dele, bl.a. på grund af voldsom fokus på kræft og hjerteområdet. Noget tyder på at psykiatrien er blevet forsømt. Internationalt set en lav middellevetid. Det kan dog næppe tilskrives det behandlende sundhedsvæsen, men snarere danskerne livsstil. Dette til trods, må det alligevel betragtes som et problem. Det er ofte anført at nye behandlinger, især medicin, indføres for langsomt. Det er dog ikke overbevisende dokumenteret. I lyset af det stigende antal kronikere, er det en svaghed, at Sundhedsstyrelsens kronikermodel ikke indføres hurtigere, ligesom de mange lokale varianter giver anledning til bekymring. Der savnes fokus på rehabilitering, ikke blot genoptræning, især i forhold til kronikergruppen. Samarbejdet mellem almen praksis, kommune og sygehus kan og bør forbedres, uanset at sundhedsaftalerne er et fremskridt. Fortsat for uforpligtende for parterne. Ulighed, især i sundhed, er et problem. Spændinger i styringsrelationen mellem stat og regioner og kommuner. For uklare roller. Løsningsforslagene Det er en simpel sag at fremsætte forslag om forbedring i behandlingsmuligheder og serviceniveau. Dette har ikke været opgaven her. Løsningsforslagene skal være rettet mod væsentlige ud for dringer, svagheder og manglende opfyldelse af centrale mål i sundhedsloven. Løsningsforslagene tager med andre ord afsæt i SWOT-analysen. Der har ydermere været den begrænsning, at der kun måtte medtages 10 forslag. 8

9 Løsningsforslagene er forsøgt dokumenteret med afsæt i foreliggende videnskabelige artikler, hvor det har været muligt. Dette er nødvendigt for at sikre, at pengene bruges bedst muligt. På nogle områder, fx forbedret lighed i sundhed, er det svært at finde håndfast dokumentation for en effektiv indsats. I sådanne tilfælde er der foreslået forsøg, som underkastes videnskabelig evaluering, idet præmissen har været, at der ikke ønskes politisk-symbolske handlinger, men handlinger der i varierende grad afhjælper eksisterende problemer. Med hensyn til forsøg skal man gå væk fra den uhensigtsmæssige fremgangsmåde, hvor forsøgsmidler forsøges fordelt ligeligt mellem fx kommuner og regioner med små beløb til mange. I stedet skal der sættes massivt ind på bestemte områder. Relativt små beløb til mange forsøg må betragtes som værdiløst, fordi man ikke får dokumentation for effekten af en indsats. Man skal også være villig til at afsætte mellem 5-10 % til evaluering. Hele grundideen med forsøg er jo, at man ikke grundlæggende ved, om noget virker, men kan have en formodning om det og derfor skal dette forsøges dokumenteret som en del af forsøget. I overensstemmelse med Copenhagen Consensus-modellen er der benyttet cost benefit analyser (CBA) og forsøgt at angive cost-benefit-brøker (CBA-brøk eller ratio, angiver forholdet mellem en løsnings omkostninger og gevinster). Det er ikke let og forbundet med mange problemer og betydeliglige svagheder på sundhedsområdet. En brøk på 1:1 betyder, at hver krone giver en krone igen, en brøk på 1:17 betyder at en krone kommer sytten gange igen osv. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at det ikke er lig med besparelser, altså fx at en investeret krone skulle give besparelser på 17 kr. Det betyder i stedet, at baseret på individuel betalingsvillighed for ekstra leveår værdisættes gevinsten 17 gange højere end grundinvesteringen. Omkostninger per kvalitetsjusteret leveår (QALY: quality adjusted life years) er som hovedregel mere velegnet og giver et bedre indtryk af (dokumenterede) sundhedsmæssige gevinster og de dermed forbundne omkostninger eller netto-besparelser, og kan således lettere relateres til sundhedsvæsenets hverdag. 9

10 Sammenfatning af løsningsforslag Løsningsforslag Øget brug af telemedicin: Projekt med kuffert for monitorering og rådgivning vedr. kroniske sygdomme. Forebyggende helbreds samtaler og tests i almen praksis ( Ebeltoft-modellen ). End of life : Palliativ behandling/ teams og hospice. 4. Forbedre lighed i sundhed. 5. Et nationalt prioriteringsinstitut (lidt efter et engelsk forbillede: NICE). 6. Dyr sygehus-medicin. Forslaget er rettet mod følgende elementer fra SWOT-analysen Den demografiske udfordring med stigende antal kronikere; den økonomiske udfordring og befolkningens forventninger. Forebyggelse og den demo gra fiske udfordring (og i et vist omfang middellevetiden). Den demografiske udfordring og muligheden for (stadig mere) intensiv behandling til det sidste. Gode alternativer til patienter i terminalstadiet. En række ulighedsspørgsmål, som betragtes som svagheder ved det danske sundhedsvæsen. Den økonomiske udfordring og legitimering af et offentligt, skattefinansieret sundhedsvæsen. Behov for eksplicit politisk prioritering. Cost-benefit-brøk og/eller omkostninger per kvalitetsjusteret leveår (QALY) CBA-brøk: 1:1-2 CBA-brøk: 1:26 (en netto gevinst på kr per deltager, hvis den ekstra levetid værdisættes). Er omkostningsneutral og giver øget middellevetid. Omkostnings-minimeringsanalyse peger på palliativ behandling og hospice. Forudsætter samme behandlingsmæssige resultat, som traditionel behandling Det giver ikke mening at beregne CBA-brøker, men kunne beregne omkostninger ved givne forbedringer i lighed i sundhed. Der findes dog ikke relevante data. CBA-brøk: Mindst 1:1 og sandsynligvis 1: >1, men stærkt afhængig af politisk lydhørhed overfor dokumentation. Som foregående forslag. 7. Reduktion i antal sygehuserhvervede infektioner og utilsigtede hændelser. Afhjælpe kvalitetsbrist og bidrager til løsning af den økonomiske udfordring. CBA-brøk: mindst 1:17 8. Brugerbetaling. Den økonomiske udfordring. CBA-brøk: 1:13 9. Forbedret psykiatri. En svaghed at psykiatrien har haft lavere økonomisk vækst end somatikken (kropslig sygehusbehandling) i de senere år og der er gode forbedringsmuligheder. For forbedret depressionsbehandling er omkostningen per QALY mellem $ hvilket er acceptabelt. Ingen CBA-brøk. 10. Diagnostiske centre/ accelereret diagnose og udredning. Bedre adgang til sundhedsvæsenet og sammenhængende patientforløb. Gæt (Guesstimate) CBA-brøk: 1:1 og sandsynligvis 1:>1 10

11 Uddybning af forslagene Alle forslagene er udførligt beskrevet i den engelske udgave. Det følgende må betragtes som en sammenfatning, om end relativt udførligt. Forslag 1: Telemedicin: Pilotprojekt i fuld skala til monitorering og egenomsorg Tilstedeværelsen, bevidstheden og mulighederne med telemedicin er efterhånden ikke ny i det danske sundhedsvæsen, og dog er implementeringen af telemedicin fortsat meget begrænset. De enkelte telemedicinske teknologier, der er implementeret i daglig drift er fortsat meget begrænsede. Med et stigende antal kronikere og større afstand til hospitaler pga. større og mere specialiserede hospitaler, samtidigt med at en række af teknologierne på området er modnet, så er der nu et reelt potentiale for implementering af telemedicin. En række projekter støttes på nuværende tidspunkt af ABT fonden, og Dansk Selskab for Telemedicin har opgjort en liste over igangværende projekter, se En betydelig udfordring på området er, at der stadig er utilstrækkelig dokumentation for virkningerne af teknologier, såvel kliniske som økonomiske. Den ellers efterhånden omfangsrige litteratur er meget heterogen, og selvom der er lovende resultater, så er dokumentationen stadig langt fra perfekt og konsistent (Ekeland et al, 2010). Der findes en række forskellige typer af telemedicinske teknologier, som hver især løser forskellige problemstillinger og har forskellige fordele og ulemper. Telemedicin vil i nogle tilfælde, men dog sjældent, være et fuldstændigt substitut for personlig fysisk kontakt, og teknologier er i de fleste tilfælde snarere komplementære til det fysiske møde mellem personer. Den store fordel er dog, at en række af de fysiske møder kan erstattes af kommunikation på distancen eller, at behandlinger kan forbedres med direkte eller indirekte monitorering og kommunikation. Den følgende liste giver inspiration og overblik over til en række telemedicinske områder: Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle med samme specialiseringsgrad: Ved videokonference eller anden form for elektronisk kommunikation og elektronisk deling af digitale billeder, røntgenbilleder, laboratoriesvar mv., så sundhedsprofessionelle på et sygehus kan involvere sundhedsprofessionelle fra andre geografiske områder til enten at øge kvaliteten af kliniske beslutninger eller for bedre udnyttelse af ledigt kapacitet. Dette bruges allerede på nogle områder med røntgenbilleder, CT-scanninger, online databaser med laboratorieresultater. Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle fra lokale og regionale sygehuse til specialiserede sygehuse: Hurtig og let adgang til effektiv kommunikation fra mindre specialiserede sygehuse til specialister på større og mere specialiserede sygehuse kan muliggøre opretholdelse af specialiseret behandling tæt på borgerne samt øge fleksibiliteten på mindre sygehuse. Samtidigt kan det også muliggøre opretholdelse af 11

12 speciallægedækning på distancen på mindre sygehusene, hvor det ikke er økonomisk forsvarligt at have speciallægedækning døgnet rundt. 3. Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle med forskellig specialiseringsgrad eller kompetencer: Ved videokonference eller anden form for elektronisk kommunikation kan generalister, eksempelvis praktiserende læger, få hurtig og effektiv adgang til specialiserede sundhedsprofessionelle. Dette kan øge kvaliteten af kliniske beslutninger, samtidigt med at det kan give en effektiv arbejdsgang og potentielt færre henvisninger til de specialiserede dele af sundhedsvæsenet. Som et eksempel bruger nogle hospitaler sprogtolkning via videokonference med succes. Der er også eksempler med kommunikation med 3G mobiltelefon mellem hjemmesygeplejersker og specialiserede læger til vurdering af diabetiske fodsår. 4. Kommunikation mellem behandler og patient: Kommunikationsmidler kan sikre at patienten kan fortsætte den rette behandling i eget hjem frem for at være indlagt på hospitalet. Patientkufferten til KOL patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom) fra Fyn er et eksempel, hvor patientkufferten muliggør, at patient udskrives tidligt for at blive fulgt uden for hospitalet indtil deres sundhedsstatus er stabil igen. Andre telemedicinske løsninger er øget overvågning af patienter med forskellige kroniske lidelser, hvor behandleren kan følge behandlingen og eventuelt give tilbagemeldinger på ændringer af behandlingen samtidigt med at patienten får en forbedret mulighed for egenomsorg. Der er mindst to væsentligt barriere for yderligere udbredelse af telemedicinske løsninger. En meget væsentligt er mangel på god dokumentation af løsningernes konsekvenser, såvel kliniske som økonomiske. En anden betydelig udfordring er behovet for betydelig investering på kort sigt til infrastrukturer samt udstyr, som faciliteter teknologierne og kommunikationsvejene. Der vil, dog med en hensigtsmæssig investering, være betydelige stordriftsfordele da en række teknologier kan bruge den samme IT-mæssige infrastruktur. Anbefaling: Afsættelse af mio. kr. til igangsættelse af pilotprojekter i stor skala gennem ABT fonden, hvor der til alle støttede projekt stilles eksplicit krav om valid og solid forskningsmæssig opfølgning på pilotprojekterne. Projekterne skal have større skala og skal i hovedsagen rettes mod kroniske patienter. Den forventede cost-benefit ratio er usikker men forventelig mindst 1:1. Reference: Ekeland AG, Bowes A, Flottorp S. Effectiveness of telemedicine: A systematic review of reviews. International Journal of Medical Informatics 2010;79(11): En række andre central reference findes i hovedrapporten. 12

13 Forslag 2: Forebyggende helbredsundersøgelser Næsten 85 % af danskerne er til konsultation ved deres praktiserende læge i løbet af et år. De praktiserende læger vil derfor være naturlige og centrale aktører for en forebyggende indsats i det danske sundhedsvæsen. Med et stigende antal ældre og risiko for stigende forekomst af kroniske sygdomme, bliver forebyggelse af forekomsten og forebyggelse af forværring af kroniske sygdomme væsentlig for opretholdelsen af folkesundheden. Dette danner baggrund for et forsøg i Ebeltoft med et randomiseret forsøg med forbyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis, det såkaldte Sundhedsprojekt Ebeltoft. Tilbuddet om helbredsundersøgelser omfattede foruden en vurdering af risikoen for hjerte-kar-sygdom følgende undersøgelser: Synsprøve, høreprøve, konditest, lungefunktionsundersøgelse, vurdering af leverfunktion og nyrefunktion samt undersøgelse for diabetes. Derudover blev der tilbudt opfølgende helbredssamtaler i to forskellige varianter. Målgruppen for interventionen var 30-49årige. Forsøget var opbygget med randomisering til en af tre grupper, som involverede følgende: Gruppe 1 - kontrolgruppe: Denne gruppe udfyldte et spørgeskema om deres helbred ved projektstart, efter et og fem år. Gruppen fik tilbudt en helbredsundersøgelse og en helbredssamtale ved projektets afslutning, fem år fra projektets start. Gruppe 2 interventionsgruppe: Denne gruppe får tilbudt en helbredsundersøgelse ved projektstart, efter et og fem år efterfulgt af et skriftligt svar med sundhedsrådgivning. Helbredsundersøgelsen var efterfulgt af et skriftligt svar med sundhedsrådgivning og opfordring til en efterfølgende almindelig konsultation i tilfælde af mistanke om sygdom eller forhøjede risikofaktorer ved helbredsundersøgelsen f.eks. ved høj eller meget høj risiko for hjerte-karsygdom. Tilbud om en behovsbestemt samtale ved projektets afslutning Gruppe 3 interventionsgruppe: Fik tilbud om helbredsundersøgelse og helbredssamtale. Tilbud om en helbredsundersøgelse ved projektstart samt et og fem år efter ledsaget af en planlagt 45 minutters helbredssamtale efter første helbredsundersøgelse. De følgende fire år tilbud om helbredssamtaler af 30 minutters varighed, hvor deltageren kun skulle komme efter behov. Se nærmere beskrivelse i Rasmussen et al. (2006). Resultaterne af forsøget har vist med en 5 års opfølgning at have gavnlige virkninger samt være omkostningseffektivt. De væsentligste resultater i denne sammenhæng er: Der var en høj deltagelsesgrad til de forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler. Den absolutte reduktion i prævalensen af personer med risiko for hjerte-karsygdom. Ingen (negative) psykiske reaktioner på indkaldelse til en helbredsundersøgelse. 13

14 Den initiale stigning i antal kontakter til sundhedsvæsenet var efterfulgt af en faldende tendens. Der var ikke nogen total stigning i antal kontakter for interventionsgrupperne i forhold til kontrolgruppen set over hele projektperioden. Helbredsundersøgelser var et dominant alternativ, da der er sundhedsforbedringer mens omkostninger er de samme for interventionsgrupperne i forhold til kontrolgruppen. Gruppe 3 har en estimeret sundhedsmæssig gevinst på 0,3 leveår mens gruppe 2 har en estimeret gevinst på 0,24 leveår i forhold til kontrolgruppen, som skal ses i forhold til kontrolgruppen med en gevinst på 0,16 leveår. Gruppe 3 har en større sundhedsmæssig gevinst i forhold til gruppe 2, uden at have yderligere omkostninger i forhold til gruppe 2 og gruppe 1, så derfor er interventionen i gruppe 3 det dominerende alternativ. Der er generel positiv tilfredshed blandt projektdeltagerne med helbredstest og helbredssamtale. Som Ebeltoft forsøget viser, så er der god mening i at indføre tilbud om helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis, da dette tilbud ikke er netto omkostningsforøgende og samtidigt giver sundhedsmæssige gevinster. Anbefaling: Ebeltoft-modellen indføres for de 30-49årige. Det anbefales at afsætte 50 mio. kr. til afprøvning af udbredelse af helbredsundersøgelser og helbredssamtaler for andre aldersgrupper i almen praksis. Midlerne kunne i givet fald uddeles til ét konsortium gennem Det Strategiske Forskning Råds programkomite for Individ, Sygdom og Samfund. Referencer Lauritzen, T., Jensen, M.S., Thomsen, J.L., Christensen, B., & Engberg, M Health tests and health consultations reduced cardiovascular risk without psychological strain, increased healthcare utilization or increased costs. An overview of the results from a 5-year randomized trial in primary care. The Ebeltoft Health Promotion Project (EHPP). Scand.J Public Health, 36, (6) Rasmussen SR, Kilsmark J, Hvenegaard A, & et al Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. En sundhedsøkonomisk analyse af "Sundhedsprojekt Ebeltoft" København, DSI og Sundhedsstyrelsen. Jacobsen ET Sundhedsprojekt Ebeltoft". Praktiserende lægers vurdering af organisatoriske aspekter ved implementering af forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i almen praksis København, DSI. Larsen EL, Thomsen JL, Lauritzen T, & Engberg M Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en analyse af patientperspektivet København, Sundhedsstyrelsen. 14

15 Forslag 3: End-of-life indsatser Prioritering af indsatser for terminalt syge er omgærdet med stærke følelser. Ikke desto mindre synes der at være god grund til at påbegynde en proces med rationel overvejelse af principper for beslutningstagning om indsatser ved end-of-life. Der er flere alternativer: 1) mere eller mindre aggressiv fortsat behandling i sygehusregi, 2) ophør med egentlig kurativ behandling, og overgang til palliativ behandling eksempelvis på palliativ sygehusafdeling eller hospice. Det står klart, at patienter skal behandles så længe der overhovedet er mulighed for helbredelse, men spørgsmålet om hvor længe man skal fortsætte behandling, som udelukkende kan give kortvarig livsforlængelse, er vigtigt. Nogle af de relevante lægemidler er meget kostbare, og har kun begrænset effekt, samtidigt kan der være betydelige bivirkninger eksempelvis ved fortsat stråle eller kemobehandling for kræftpatienter. I sådanne tilfælde er det måske mere hensigtsmæssigt, at fokusere ressourcerne på en god palliativ og plejende indsats i den sidste fase. En nylig artikel i New England Journal of Medicine præsenterede resultater fra en lotteribaseret undersøgelse, hvor patienter med lungekræft blev visiteret til enten at modtage traditionel onkologisk behandling alene, eller traditionel onkologisk behandling sammen med tidlig palliativ behandling (Temel 2010). Undersøgelsen viste klart bedre livskvalitet og humør hos de patienter, som modtog kombinationen af palliativ og onkologisk behandling. Disse patienter havde også mindre aggressiv behandling i slutfasen og længere overlevelse (Temel 2010). Studiet indeholdt ikke økonomiske vurderinger, men rejser mange interessante problemstillinger. En editorial i samme nummer af tidsskriftet illustrerer problematikken: Despite the increasing availability of palliative care services in U.S. hospitals and the body of evidence showing the great distress to patients caused by symptoms of the illness, the burdens on family caregivers, and the overuse of costly, ineffective therapies during advanced chronic illness, the use of palliative care services by physicians for their patients remains low. Physicians tend to perceive palliative care as the alternative to life-prolonging or curative care what we do when there is nothing more that we can do rather than as a simultaneously delivered adjunct to disease-focused treatment (Kelley 2010) Der er meget få økonomiske evalueringer, hvor standard behandling, palliativ behandling og hospice baseret behandling sammenlignes i rene former eller kombinationer. Et par studier ser på hjemmebaseret palliativ behandling sammenlignet med standard behandling. De viser, at interdisciplinær hjemmebaseret palliativ behandling for patienter med CHF, COPD og cancer kan føre til betydelige besparelser (Brumley 2007; Enguidanos 2005; Morrison 2008; Penrod 2006; Penrod 2010; Stephens 2008) Anbefaling: Igangsættelse af en proces til fastlæggelse af principper for end-of-life care og evaluering af de forskellige organisatoriske alternativer ud fra en bredt værdimæssigt, socialt og økonomisk perspektiv. Tre alternativer skal overvejes, alene og i kombination: 1) standard behandling på sygehus (mere eller mindre aggressiv), 2) palliativ behandling (hjemme og sygehusbaseret), 3) hospice. 15

16 Forslag 4: Øget lighed i sundhed og brug af sundhedsydelser Ulighed i sundhed kan analyseres fra flere vinkler. Ulighed kan være knyttet til adgangen til sundhedsydelser, forbruget af sundhedsydelser og helbredstilstand (sygdomsforekomst og relativ dødelighed). I forhold til adgang er der i Danmark høj grad af lighed på de rent offentligt finansierede ydelser. Brugerbetaling på nogle sundhedsydelser, så som tandlægebehandling, psykologhjælp og fysioterapi giver en vis ulighed. Der er større problemer i forhold til brugen af sundhedsydelser og ikke mindst helbredstilstand. Her ser det ud til at være en klar social graduering, også i Danmark. Er det problematisk? Ulighed i forbrug og helbredstilstand er et brud på grundlæggende målsætninger for sundhedsvæsenet (se fx folkesundhedsprogrammet), men der er også andre og mere håndfaste grunde til at interesser sig for ulighed. Det knytter sig til det forhold at den helbredsmæssigt dårligst stillede del af befolkningen bruger relativt mange af behandlingssystemets ressourcer, og at dette sandsynligvis vil kunne forebygges ved en fokuseret indsats på bestemte befolkningsgrupper. Folkesundhedsvidenskaben påpeger, at determinanterne for sundhed er meget komplekse og inkluderer interaktionen mellem genetik, fysisk og psykisk miljø, velstand, livsstil og den individuelle opfattelsen af sundhedsforhold i tillæg til det etablerede sundhedssystem (Evans 1994, Marmot 2004). Den høje grad af kompleksitet gør det svært at designe og evaluere interventioner til at fremme sundhedstilstand generelt og for udvalgte grupper. Det er dog ingen tvivl om, at der vil være store gevinster, hvis det kan lykkes at forebygge sygdomme, og ved at hæve helbredsniveauet for udvalgte grupper. Der er heller ikke tvivl om, at redskaberne til dette ikke kun ligger i sundhedsvæsenet, men kræver en bredspektret indsats, hvoraf livsstilsrettede interventioner formentlig er blandt de vigtigste, særligt hvis det kan lykkes at påvirke de grupper, som har særligt stor forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme. En øget indsats i forhold til KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) byder sig her til, især hvis det er muligt at påvirke adfærden i grupperne med dårlig sundhedsstatus / lav middellevetid. Anbefaling: Der gennemføres et omfattende projekt rettet mod grupper med lav uddannelse og lav indkomst med henblik på at påvirke KRAM-forholdene og dermed på længere sigt også påvirke middellevetiden. En del af Forebyggelseskommissionens forslag burde findes frem i denne forbindelse. Det skal være et langvarigt projekt 3-5 år for at kunne spore effekter og især, om der er tale om varige ændringer, ligesom der skulle være en follow-up undersøgelser efter yderligere 2-3 år. Der bør være tale om et eller to projekter til i alt 150 mio. kroner, inkl. en god økonomisk evaluering. Der advares på det kraftigste mod at sprede midlerne på flere små projekter, idet sandsynligheden for at påvise effekter i sådanne projekter er beskedne. 16

17 Forslag 5: Institution til prioritering i sundhedsvæsenet Presset på sundhedsvæsenets ressourcer og behovet for prioritering er allestedsnærværende på alle niveauer af sundhedsvæsenet. Væksten i udgifterne til sundhedsområdet har i en længere periode ligger over væksten på øvrige offentlige områder. Den demografiske udvikling giver mindst tre udfordringer. Dels kan udgiftspresset på sundhedsvæsenet forventes at stige med et stigende antal ældre, dels vil en stigende andel ældre i forhold til den erhvervsaktive befolkning betyde øget pres for forsøgerbyrden og dermed skatten, og endelig vil den demografiske ændring medfører mangel på sundhedsfagligt personale. Specielt udfordrende bliver håndteringen af nye og dyre lægemidler, som har medført at udgifterne til lægemidler udgør en stigende andel af sundhedsudgifterne. Dertil kommer håndteringen af individualiseret lægemiddelanvendelse, hvor lægemidler målrettes patienter på baggrund af biomarkører og genetiske kompositioner hos patienterne. Det økonomiske pres på sundhedsvæsenet betyder øget behov for rationelle prioriteringer. En række lande omkring os, som står over for samme udfordringer, har oprette nationale institutioner til at understøtte eksplicit og rationel beslutninger om prioriteringer. Et eksempel er NICE (National Institute for Clinical Excellence) i England, som blev oprettet i 1999 som en institutionel ramme for prioritering med brug af forskellige metoder, herunder costeffectiveness analyser. I Danmark findes der ikke en tilsvarende national institution eller ramme for prioritering, men kun til nød mindre systematiske og fragmenterede eksplicitte prioriteringer. Der savnes en national ramme for prioritering, som politisk og metodisk kan opnå tilstrækkelig magt og forankring i sundhedsvæsenet til at foretage reelle prioriteringer som føres ud i praksis. Der foreslå derfor oprettelse af en institution, som er forankret i den eksisterende nationale administrative struktur men med en eksplicit politisk overbygning med bred repræsentation af de væsentlige aktører for sundhedsvæsenets udvikling. Den politiske overbygning for institutionen skal have repræsentation fra Folketinget, regionsrådene og kommunale byråd. Den politiske overbygning skal være ansvarlig for at udstikke rammer for den nationale prioriteringsstrategi, herunder kriterier der skal indgå i prioriteringsbeslutninger og overordnede prioriteringer mellem helt overordnede hovedområder, eksempelvis mellem forebyggelse og behandling. Den politiske overbygning skal og må ikke blande sig i konkrete prioriteringer. Institutionen skal bestå af to typer af aktiviteter: udvikling og udbredelse af den nationale strategi for prioritering samt understøttelse af konkret dokumentation til prioritering. Udvikling og udbredelse af den nationale strategi er en kerne aktivitet for institutionens medarbejdere på medarbejdere, hvor til der er et mindre antal løst ansatte i institutionen, som understøtter konkrete projekter, hvortil kommer en pulje til understøttelse af konkrete nationale projekter til understøttelse af prioritering rundt i sundhedsvæsenet. 17

18 Den nationale institution skal sikre - gennem den nationale prioriteringsstrategi-, at der dannes et anerkendt grundlag for eksplicit prioritering. En national strategi skal sikre den politiske accept af prioritering samt implementeringen af prioriteringer i praksis. Konkrete prioriteringer, med eksempelvis anvisninger af kliniske vejledninger, kan medvirke til betydelig besparelser uden, at det går ud over kvaliteten af behandlingen. Beregninger fra regionerne på lægemiddelanvendelsen på konkrete områder viser, at der på udvalgte områder er betydeligt besparingspotentialer ved rationel lægemiddelanvendelse som brug af det billigste lægemiddel på områder med ikke-patenterede lægemidler. Anbefaling: En national institution til prioritering i sundhedsvæsenet med et årligt budget på 50 mio. kr. foreslås oprettet. Institutionen skal på samme både som NICE udvikle og udbrede en national strategi for prioritering samt udvikle konkrete forslag til prioriteringer. Vurdering af cost-benefit ratio er meget vanskeligt, men det bedste bud er at der som minimum er en c-b ratio på 1:1 og formodentlig er forholdet mellem omkostninger og gevinster meget bedre. Forslag 6: Dyr sygehusmedicin. Dette tænkes dækket ved øget brug af omkostnings-effekt-analyse, fx i regi af det nationale prioriteringsinstitut, der er foreslået under det foregående punkt. Forslag 7: En fokuseret indsats for at reducere antallet af sygehusinfektioner og utilsigtede hændelser Der er i sundhedsvæsenet stort fokus på nye og forbedrede behandlinger, deres kliniske effekter, og deres omkostninger. Men sandsynligvis er der endnu større gevinster at hente i form af bedre overlevelsesrater og øget funktionsevne ved at styrke kvaliteten i de allerede eksisterende behandlinger. Det handler om, hvordan behandlingerne er organiseret, og hvordan der kan indarbejdes organisatoriske rutiner, som kan reducere antallet af utilsigtede hændelser og nedbringe forekomsten af sygehusinfektioner. I et økonomisk perspektiv er dette forbedringspotentiale særligt interessant fordi det i modsætning til nye behandlingstyper, som ofte er dyre og har marginalt bedre effekt end tidligere typer, sandsynligvis vil føre til netto besparelser. Det koster dyrt at rette op på fejl og misforståelser, og fra et sundhedsøkonomisk perspektiv er der både leveår og QALYer at vinde. Kvalitet i sundhedsvæsenet kan vurderes ud fra tre perspektiver: 1) Patientoplevet kvalitet og patienttilfredshed, 2) faglig professionel kvalitets, sådan som det eksempelvis måles via NIP systemet, og 3) organisatorisk kvalitet. Organisatorisk kvalitet omhandler arbejdsprocesser, strukturer og organisering. Der er naturligvis sammenhæng mellem de tre tilgange, og i praktisk forstand kan den organisatoriske kvalitet generelt betragtes som en forudsætning for både patientoplevet og faglig professionelt vurderet kvalitet. Et godt eksempel er problemet med sygehusinfektioner, hvor det er meget sandsynligt, at organisatorisk praksis og rutiner omkring hygiejne, både personlig og i forhold til instrumenter, 18

19 lokaler mv., er en vigtig nøgle til løsning. Et andet kerneeksempel er fejl- og overmedicinering, hvor manglende information og dårlig kommunikation om patientens situation på tværs af behandlingsenheder kan føre til uheldige eller direkte farlige medicineringsproblemer. Begge disse problemstillinger er meget alvorlige, både for den enkelte patient det går ud over, og på et aggregeret niveau i form af de samfundsmæssige omkostninger ved forlænget sygdom eller tidlig død. Mere direkte er der omkostninger ved forlængede indlæggelser, genindlæggelser og unødige kontakter i de øvrige dele af sundhedsvæsenet. Hvad kan der så gøres? Selvom der utvivlsomt er tale om komplekse problemstillinger, så er den gode nyhed, at der tilsyneladende er gode muligheder for gevinst ved relativt simple og velkendte tiltag. Kernen er at påvirke adfærd og at ændre indgroede vaner blandt behandlingspersonalet. WHO har i projektet Safe Surgery Saves Lives påvist at overholdelse af standarder i form af en simpel tjekliste med 19 punkter har reduceret komplikationsrater ved operation betydeligt i otte case hospitaler (Gawande 2009, WHO 2009, Haynes 2009). Anbefaling: At implementere organisatoriske tiltag til at styrke indsatsen mod sygehusinfektioner og utilsigtede hændelser, som eksempelvis et obligatorisk tjekliste system i Danmark. Systemet kan lægges ind som en del af kravene til akkreditering i Den Danske Kvalitetsmodel. Det estimeres, at implementeringen har tjent sig ind i løbet af et år. Danske analyser peger på en sandsynlig cost-benefit ratio på 1:17 eller højere (Pedersen 2009). Forslag 8: Brugerbetaling Den øgede vækst i sundhedsudgifter forudsætter enten, 1) at der tages midler fra andre offentlige områder, 2) at skatten øges, 3) at der indføres (øget) brugerbetaling eller 4) at finansieringen af disse øgede udgifter sikres gennem en kombination af disse muligheder. Udvidelse af brugerbetaling til områder uden brugerbetaling har været en hellig ko i den danske politiske debat, hvorimod brugerbetalingen på områder allerede med brugerbetaling er øget. Brugerbetalingen beløb sig i 2008 til omkring 21,8 mia. kr., hvilket svarer til ca. 15 % af de samlede sundhedsudgifter. Brugerbetalingens andel svarede til ca. 12 % i I forhold til af en række af de lande vi ellers sammenligner os med, er brugerbetalingen koncentreret på færre områder i Danmark. Derimod har de fleste nordiske lande indført brugerbetaling for besøg hos praktiserende læge samt hospitalsydelser. Velfærdskommissionen har i deres rapport fra 2005 (Velfærdskommissionen 2005: Kapitel 15) foreslået indførelsen af brugerbetaling på en række områder, varierende fra kr. Deres beregninger tyder på at der er et netto indtægtsgrundlag på 2 mia. kr. samt en nedbringelse af forbrug svarende til 1,3 mia. kr. Se nedenstående tabel. For at imødekomme problemer med ulighed i adgang og forbrug af sundhedsydelser indføres også et øvre loft for brugerbetalingen svarende til 1 % af personernes indkomst, således at brug af sundhedsydelser efter denne grænse er gratis. Dette loft medfører ifølge Velfærdskommissionen en reduktion af indtægtsgrundlaget på 38 %, hvilket er indberegnet i ovenstående tabel. 19

20 Tabel 1: Effekten af brugerbetaling beregnet af Velfærdskommissionen Brugerbetaling i kr. Total effekt (i mia. kr.) Heraf reduceret forbrug (i mia. kr.) Provenu (i mia. kr.) Almen praktiserende læge 1,4 0,6 0,8 Konsultation 75 Telefon eller kontakt 20 Hjemmebesøg 150 Vagtlæge 0,3 0,1 0,1 Konsultation 100 Telefon kontakt efterfulgt af hjemmebesøg 20 Telefon kontakt uden hjemmebesøg 50 Hjemmebesøg 150 Konsultation ved specialpraktiserende læge 100 1,0 0,5 0,4 Skadestuebesøg 150 0,2 0,1 0,1 Ambulant besøg 125 0,4 0,0 0,4 Hospitalsindlæggelse 50/per dag 0,2 0,0 0,2 Total 3,4 1,3 2,0 Noter: Det antages at der sker en reduktion i antal ydelser med 25 % efter indførelsen af brugerbetaling hos praktiserende læge, privat praktiserende speciallæge og besøg på skadestue. Antallet af ambulante besøg og hospitalsindlæggelse forventes ikke at være påvirket af indførelsen af brugerbetaling. Der skal ved brugerbetalingen ikke blot tages højde for de lighedsmæssige konsekvenser, men også administrationen af brugerbetalingen i sig selv. Dette forventes at beløbe sig til rundt regnet 150 mio. kr. årligt. Ovenstående forslag med indførelsen af brugerbetaling medfører mindre efterspørgsel efter sundhedsydelser og et nyt indtægtsgrundlag for staten. Det er på dette grundlag ikke muligt at beregne en cost-benefit ratio i traditionel forstand, hvor gevinsterne stilles over for omkostningerne. Hvis administrationsomkostninger på 150 mio. kr. i dette tilfælde stilles overfor de øgede statslige indtægter på 2 mia. kr., så er dette forhold 1:13. Det skal dog understreges, at dette ikke tager højde for eventuelt mistede gevinster ved det reducerede antal sundhedsydelser. Anbefaling: Der indføres brugerbetaling på områder, som på nuværende tidspunkt ikke har brugerbetaling, herunder brugerbetaling ved almen praktiserende læge, privat praktiserende speciallæge, skadestuebesøg, ambulante behandlinger samt indlæggelser på sygehuse. Der indføres samtidigt et øvre loft for brugerbetalingen på disse områder svarende til 1 % af personlig indkomst. Referencer: Velfærdskommissionen, the Welfare Commission. Fremtidens Velfærd - vores valg: kapitel 15: Brugerbetaling og forebyggelse / Welfare of the future - our choice. Chapter 15: Co-payment and prevention

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

10 forslag til mere sundhed for pengene

10 forslag til mere sundhed for pengene 10 forslag til mere sundhed for pengene HOVEDPUNKTER Ny cost-benefit-analyse giver 10 bud på løsninger, der kan sikre mere sundhed for pengene Analysen vurderer mere forebyggelse og reduktion af fejl som

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere