Økonomibogen. Forfattere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomibogen. Forfattere"

Transkript

1

2 Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen: Preben Mandrup, København Jørn Moesgaard, Aarhus Forfattere Bankprokurist Gurli Jensen Har arbejdet i Ringkjøbing Bank s Hvide Sande Afdeling siden 1974, og siden 1995 som leder af bankens kutterafdeling, hvor der føres regnskab for fartøjer og ydes økonomisk rådgivning omkring drift, investering, finansiering m.v. Bankfuldmægtig Villy Lykke Nielsen Har siden 1971 arbejdet i pengeinstitut (Nordjyske Bank) som erhvervs- og privatkunderådgiver. Har siden 1978 for det meste beskæftiget sig med rådgivning af kunder inden for fiskerierhvervet. Har endvidere undervist i økonomi på Skagen Skipperskole i mange år. Statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse Iver Leuenhagen Statsautoriseret revisor Bl.a. beskæftiget med regnskab for fiskere siden Fra 1. marts 2003 statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse. Tilknytning til fiskerierhvervet er bevaret med en tilknytning til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Økonomisk konsulent Bent Bro Revisorassistent Ansat i Thyborøn Havns Fiskeriforening siden Konsulent for fiskerne/foreningerne i Thyborøn-området, primært på det økonomiske område. Forstander Jørgen Jensen Forstander på Skagen Skipperskole siden Startede som fisker fra Skagen i Bestod skibsførereksamen i Blev skibsfører i Har været ansat under Søfartsstyrelsen siden november 1973.

3 Indholdsfortegnelse Forord 1 Kap. 1 - Økonomi i hverdagen 2 Budget... 2 Indtægter... 2 Lønindtægt... 2 Statens Uddannelsesstøtte... 2 Renteindtægter... 2 Lommepenge... 3 Udgifter... 3 Faste udgifter... 3 Variable udgifter... 3 Familien Pedersens budget... 5 Opfølgning på budgettet... 8 Budgetkontrol... 8 Skat... 9 Skattebegreber... 9 Direkte skat... 9 Indirekte skat... 9 Foreløbig og endelig skat Indkomster og fradrag Bruttoindkomst Personlig indkomst Kapital indkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Hvem betaler vi skat til? Skattesatser Personfradrag Kommunale skatter Statsskat Arbejdsmarkedsbidrag Beregning af skatter Bundskat Mellemskat Topskat og skatteloft Beregning af topskat Skat af værdien af ejendomme Udregning af skat på PC eller internet... 16

4 Marginalskat Skat og opsparing til pension ATP Ægtefæller og skat Den løbende skattebetaling Hovedkort Bikort Frikort Årsopgørelse Skat i overskud Restskat Forskudsopgørelse Kap. 2 - Fiskefartøjet som virksomhed 20 Salg af den fangede fisk Moderne salg af fisk Den almindelige måde at holde auktion Auktion på internettet Købspris + afgift Auktionsmester Regnskab og budget Regnskab Resultatopgørelse og balance Budget Statistisk regnskab Fagudtryk om økonomi og drift Bogføringen Kontoplan Aktiver Egenkapital Passiver Fiskeren som arbejdsgiver Lidt om hyrekontrakten Lønseddel - lønudgift og lønberegning Kap. 3 - Hvordan får jeg penge til fartøjet 35 Anlægs- og driftskapital Anlægskapital Driftskapital Finansiering Finansieringsplan Byggelån Lån i Fiskeribanken Lån i pengeinstitut... 39

5 Typer af lån Serielån Annuitetslån Valutalån Etableringskonto Lån i Generationsskifteselskaber Tilskud fra EU og den danske stat Kap. 4 - Regler for kapacitet 443 Køb af tonnage Særlige fartøjer Pas på! Kap. 5 - Regler for moms 45 Pligt til registrering Momssatsen - hvor meget er moms? Salgs- og købsmoms Pligt til moms Regler for fiskere, der ikke skal betale moms Flere informationer Litteraturliste 47 A F J H D C G B I E Stikordsregister 48

6 Forord side 1 Forord Det drejer sig ikke om fisk det hele. Det handler også om regler, økonomi, forretning og frem for alt - et frit liv for fuld skrue. Denne bog er en hjælp til dig, der skal vide noget om regnskab og økonomi. Både hvis du vil i hyre som fisker eller have fod på eget dæk. Bogen kan læses i sammenhæng, men du kan også slå op i de enkelte kapitler eller afsnit, hvis der er noget særligt, du vil læse om. Det er helt bevidst, at bogen ikke er gjort til en uddannelse i erhvervsøkonomi på højt niveau. Bogen tager udgangspunkt i de overordnede regler inden for økonomi og regnskab i fiskeriet - og giver dig indblik og vejleding i de mest anvendte begreber, du møder som fisker. Fiskeriet er et af de ældste erhverv i Danmark. Det har udviklet sig til en betydelig industri, lige fra den lyseblå trækutter til den store industritrawler. Det betyder, at fiskeriet i dag er et spændende erhverv, hvor den moderne fisker både har udfordring og frihed, hårdt arbejde og stor alsidighed.

7 Kapitel 1 side 2 Økonomi i hverdagen Nogle mennesker har gode indkomster, men mangler alligevel altid penge, når regningerne skal betales. Andre tjener ikke så meget, men kan altid klare udgifterne. Hvorfor er der forskel? Fordi der er forskel på mennesker. Der er nogle, som faktisk bruger pengene, før de har fået dem. Andre tænker sig meget godt om, før de»letter låget på pengekassen«. Men hvordan får man en sund økonomi? Budget En god økonomi i hverdagen kræver, at man har overblik over sine indtægter og udgifter. For at få det kan man lave et budget. Normalt laver man budget for 1 år ad gangen, fordi en længere periode er svær at overskue. Man kan lave sit budget ved at bruge et»budgetskema«, som man kan få gratis i bankerne. Skemaerne kan være forskellige, men alle udfyldes på samme måde: Måned for måned skal man prøve at forudsige sine ind- og udbetalinger. Hvis indtægterne er større end udgifterne i en måned, er der overskud. Er det modsat, er der underskud. Hvis der er måneder med underskud, må det dækkes ind. Enten ved overskud fra andre måneder eller ved at gøre indkomsterne større eller udgifterne mindre. Nu skal vi se på forskellige indkomster og udgifter, som de fleste mennesker kender. Indtægter I budgetskemaets afsnit med»indtægt«skriver du de indkomster, du regner med at få i løbet af året. Det er vigtigt, at det er de indkomster, du får udbetalt, du skal skrive som indtægt. For eksempel er det ikke din samlede løn ( bruttolønnen), men den løn du får udbetalt efter skat og andre fradrag, du skal skrive. Ordforklaring Bruttoløn: Lønnen - inden skatten trækkes. Lønindtægt Lønindtægter stammer typisk fra fuldtids- eller fritidsjobs, som man har i kortere eller længere tid. Statens Uddannelsesstøtte Får man SU, bliver beløbet udbetalt i rater en gang om måneden i løbet af skoleåret. Renteindtægter Mange unge har sparet penge op. En opsparing kan stå på en konto i et pengeinstitut. Der kan også være købt obligationer for pengene. Opsparede penge giver renter en eller flere gange om året.

8 Kapitel 1 side 3 Ordforklaring Frikort: Et skattekort som viser, at man ikke skal betale skat, så længe indtægten holder sig under en vis grænse. Der trækkes ikke skat af renterne, når de udbetales. Derfor kan hele rentebeløbet skrives ind i budgetskemaet. Lommepenge De lommepenge man får, er også en»indkomst«. Lommepengene må derfor også skrives ind i budgetskemaet. Når alle indkomster er skrevet i budgetskemaet, kan man lægge alle indkomster sammen for den enkelte måned. Man kan også se, hvad man regner med at få som indkomst i hele året. Det tal får man ved at tælle indkomsterne sammen for alle 12 måneder. Nogle af udgifterne kan være både faste og variable. For eksempel skal man bruge et beløb til husholdning, for at man kan overleve. Det er den faste del.»de røde bøffer«og den gode rødvin er derimod en variabel udgift. Som nævnt tidligere er udgifter meget forskellige fra person til person. Der er lavet undersøgelser, som viser, hvad en voksen person i gennemsnit bruger på de enkelte poster. I skema 1.2 er det gennemsnitlige årlige forbrug vist for en voksen. Udgifter Alle har udgifter. Det er meget forskelligt, hvor store de er. Dem, der bor hjemme, har normalt færre udgifter end dem, der bor ude. Samtidigt har familier større udgifter end enlige. I skema 1.1 er der vist en oversigt over de mange forskellige udgifter, man kan have. For at huske alle udgifter er det en god idé at sætte kryds ved alle de udgiftsposter, man har. De udgifter, man har hver måned, kan deles op i faste og variable udgifter. Faste udgifter De udgifter, der er meget svære at ændre, kaldes faste udgifter. Husleje, forsikringer, opvarmning, kontingenter, elafgifter, telefon, radio/tv-licens, transport og børnepasning er alle eksempler på faste udgifter. Variable udgifter Udgifter, som rimeligt nemt kan ændres, kaldes variable. Det kan være beløb til husholdning, fornøjelser, slik, tobak m.v.

9 Kapitel 1 side Budgetposter Personlige udgifter Livsforsikring Husholdning, vask Underholdning Ulykkesforsikring Hushjælp, vinduespudsning Licens, radio og TV Sygeforsikring Fornøjelser, fester, gaver Telefon Ansvarsforsikring Ferie, rejser, weekends Nyanskaffelser til hjemmet Andre forsikringer Vuggestue, børnehave m.v. Læge, tandlæge, apotek Lotto, tips mv. Faglige kontingenter Tøj, fodtøj Andre kontingenter Bøger, blade, aviser m.v. Undervisning, uddannelse Lommepenge (egne/børns) Bil og befordring Ydelse på lån Forsikring Garage Benzin, olie m.v. Redningskorps Rep. og vedligeholdelse Vægtafgift / ejerafgift Kontingent til FDM Tog og buskort m.v. Bolig Husleje Kloakgæld Tyveriforsikring Ejendomsskatter m.v. Grundejerforening Indboforsikring Vandafgift Oliefyrs -/gasabonnement Renovation Elektricitet, gas Brandforsikring Antenneafgift Varme Grundforsikring Rep. og vedligeholdelse Prioriteter Svampeforsikring Vandskadeforsikring Nyanskaffelser Husbukkeforsikring Vejgæld Glasforsikring Ydelser på lån og købekontrakter Lån Købekontrakter Kreditkort, m.v. Opsparing Budgetkonto Kapitalpensionskonto Uddanelsesopsparing Børneopsparing Ratepension Boligopsparing Ferieopsparing Etableringskonto Anden opsparing Spar op og lån konto Investeringsfondskonto Indekskontrakter Privatpension

10 Kapitel 1 side Årligt forbrug blandt enlige under 60 år uden børn Årligt forbrug (kr.) Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Elektricitet, opvarmning Boligudstyr, husholdningstjenester Medicin og lægeudgifter Køb af transportmidler Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester Forbrug i alt Kilde: Danmarks Statistik opgjort i perioden Mange vil sikkert synes, at de nævnte beløb er alt for store. De gælder i hvert fald ikke èn selv. Men meget ofte bliver småbeløb til store beløb, uden vi tænker over det. Se følgende eksempel: 1.3 Eksempler på forbrug Køb pr, uge Chips, 1 pose à 11,00 kr... Chokolade, 2 st. à 6,50 kr... Cigaretter, 4 pakker à 30,50... Sodavand, 7 stk. à 2,50... Øl, 7 stk. à 5,20... Vin, 1 flaske à 30 kr... Udgift pr. år 572 kr. 676 kr kr. 910 kr kr kr. Familien Pedersens budget For at få et indtryk af, hvordan et budget ser ud for en helt almindelig familie, skal vi se på familien Pedersens budget for Familien bor i Skagen i et parcelhus, der er elopvarmet. Familien består af: Ole, der arbejder som fisker Hanne, der er ansat i en børnehave Bo, der arbejder som elev i et pengeinstitut Pia, der er 14 år og går i 7. klasse På budgetskema 1.4 kan vi se, hvad familien forventer af indtægter og udgifter. Her skal kun nævnes nogle af de vigtigste tal. Vi kan se, at familien forventer indkomster på kr. i Det svarer til kr. om måneden. Familien regner med at de samlede udgifter bliver kr. i Det er det samme som kr. om måneden. Der er altså et overskud på kr. i hele 2007.

11 Kapitel 1 side 6 Hvis vi ser på de enkelte måneder, har familien nogle måneder, hvor udgifterne er større end indtægterne. Det er månederne februar, marts, juni, juli, august, september og december. Derfor må familien sørge for at få sparet op i de måneder, hvor indtægterne er større end udgifterne. På budgetskemaet kan vi se, at familien har sparet kr. op inden Ved slutningen af året regner man med at beløbet er på kr. Opsparingen er vokset med den forskel, der var mellem indtægterne og udgifterne: kr kr. = kr. Budgettet for familien ser ud til at»hænge sammen«, fordi man regner med et overskud i Men der kan hurtigt ske ændringer. F.eks. hvis Ole eller Hanne bliver arbejdsløs. Så falder indkomsten. Hvis Bo flytter hjemmefra. Så falder indtægten. Men det gør udgifterne også.

12 Kapitel 1 side Budget for Hanne og Ole Pedersen 2007 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Gens. Indtægter Ole Pedersen Hanne Pedersen Børnetilskud Kostpenge fra Bo Renteindtægt Indtægter i alt Udgifter 0 0 Terminsydelser Ejendomsskat Elektricitet Bygningsforsikring Bilforsikring Grøn bilafgift Benzin Familieforsikring Fritidsforsikring Ulykkesforsikring Radio/TV Licens Telefon Gaver Aviser, blade m.m Oles fagforening Hannes fagforening Husholdning Beklædning Lommepenge Ferie Julen Diverse Ratepension Ydelse på billån Udgifter i alt Indtægter Udgifter Overført fra forr. Md Overført til næste md

13 Kapitel 1 side 8 Opfølgning på budgettet Som sagt er det vigtigt, at man hele tiden tænker på, om indkomster og udgifter passer. Hvis der sker ændringer i indkomst og udgift, skal tallene i budgetskemaet rettes. Hvis man gerne vil købe et nyt stereoanlæg, kan man se, om der er råd til det ved at se på budgetskemaet. Hvis man køber anlægget ved at gøre opsparingen mindre, vil der komme færre renteindtægter. Kan udgifterne så klares i fremtiden? Hvis man hele tiden skal have overblik over sin økonomi, er det nødvendigt, at man altid skriver sine indkomster og udgifter ind i budgetskemaet. Men for at man altid har de aktuelle tal, er man nødt til at lave et personligt regnskab. Mange mennesker skriver ikke ned, når de bruger penge. Derfor ved de ikke, hvad der er brugt til husholdning, beklædning, lommepenge m.v. Derfor vil det blive svært at lave et budget, der passer. Man kan selvfølgelig se på regningerne for de faste udgifter. Problemet kommer, når de variable udgifter skal skrives ind i budgetskemaet. Alle bør derfor lave et personligt regnskab. Så kan man se om det budget man har lavet passer. Ordforklaring Et personligt regnskab: En oversigt over de indkomster og udgifter, der har været i en periode. Det er en god idé at lave regnskabet på et regnskabsark. Arket deles op i grupper, som passer til familiens økonomi. Nogle grupper går igen fra familie til familie. Det drejer sig om husholdning, beklædning, faste udgifter og en gruppe, vi kan kalde»diverse«. I diverse skrives alle de små udgifter, der kommer hele tiden. De er meget svære at forudsige. Andre poster vil være forskellige fra person til person. Det er for eksempel ikke alle, der ryger. Der er også mange, der ikke har bil. Budgetkontrol Ved at se på regnskabet i forhold til budgettet kan man se, om budgettet kan holde. Sådan en kontrol af budgettet bør laves tit. F.eks. hver måned. Sidst på året kan man lave et regnskab for hele året. Det sammenlignes med det budget, man har lavet for det samme år. På den måde kan man få et indblik i, hvordan næste års budget kan gøres bedre. Ordforklaring Kontrol af budget: En sammenligning mellem et budget og de faktiske indtægter og udgifter.

14 Kapitel 1 side 9 Skat Når vi tjener penge ved at arbejde, får vi ikke lov til at beholde alle pengene selv. Skattevæsenet vil tage en del af lønnen i form af skat. Og når vi ønsker at bruge de penge, der er tilbage efter skat, vil skattevæsenet - Skat - igen have noget af kagen. Denne gang sker det som afgifter, der er lagt på de varer og ydelser, vi køber. Vi skal altså betale skat både, når vi tjener penge, og når vi bruger dem. Hvor meget vi skal betale i skat afhænger af mange forhold. Det kigger vi på nu. Skattebegreber Hos skattevæsenet, i banker og sparekasser, hos arbejdsgivere og mange andre steder hører vi udtryk om skat. Tænk bare på udtryk som: personskat og personfradrag bundfradrag kommune -, amts- og kirkeskat arbejdsmarkedsbidrag moms bil- og benzinafgift Der findes rigtig mange udtryk. Vi vil først se på, hvad de betyder og senere se på, hvordan skatten regnes ud. Direkte skat Som navnet siger, er»direkte skat«den skat, vi betaler af vores indkomst. Direkte skat betales næsten af alle slags indkomster, f.eks. af: løn fra arbejdsgivere overskud ved selvstændig virksomhed Statens Uddannelsesstøtte (SU) og legater folkepension, ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension) og private pensionsordninger. renteindtægter fra banker, sparekasser, obligationer og pantebreve kontanthjælp Også den værdi»frynsegoder«fra arbejdsgiveren har, skal beskattes - selv om den ikke er udbetalt i kontanter. Eksemplarer er: værdien af fri bil (firmabil) og fri telefon værdien af at låne feriehuse af arbejdsgiveren Det vi skal betale af vores løn - og måske frynsegoder - bestemmes af, hvor meget vi tjener. Indirekte skat Vi betaler altså også skat, når vi bruger vores penge. Det sker som afgifter på varer og tjenesteydelser. Ordforklaring En tjenesteydelse: Det kan f.eks. være bistand fra advokater og revisorer eller når vi går til rockkoncerter. Den indirekte skat, der er mest kendt, er momsen. Moms er en forkortelse for Merværdi- OMSætningsafgift. Dvs. en skat til staten, der lægges på den værdi, der skabes fra salg til salg - når varen går fra producent til grossist, fra grossist til detailhandler. Og endelig fra detailhandler til forbrugeren. Procenten for moms er 25 i Danmark. Den regnes ud som 25% af prisen uden moms. Hver gang man betaler 100 kr. for en vare eller tjenesteydelse, bliver 20 kr. sendt videre fra sælgeren til staten. Sælgeren beholder altså kun 80 kr. Det er varens egentlige pris. Alle forretninger er altså»skatteopkrævere«, fordi de skal sende moms videre til Skat. Skat kræver afgifter op for staten. Moms er en meget stor indtægt for staten. Udover moms er der mange varer, der har en særlig afgift. A-indkomst og A-skat Vi vender tilbage til den direkte skat - bl.a. skatten på lønindkomst, SU og pension. Sådan en indkomst hedder A-indkomst. Den, der udbetaler A-indkomst, skal tilbageholde skat, før resten udbetales til modtageren. Det kaldes kildeskat - skat ved den kilde, der udbetaler. Den skat, der bliver holdt tilbage af A-indkomsten, kaldes A-skat. Skatten regnes ud ved at se på lønmodtagerens skattekort - enten i form af et hovedkort, et bikort eller et frikort (det gennemgår vi

15 Kapitel 1 side 10 senere). Den skat der holdes tilbage sendes til Skat den 10. i måneden efter at lønnen er udbetalt. Når året er gået, kan arbejdsgiveren sende en oversigt med oplysninger til lønmodtageren. Det er dog ingen pligt længere. På oversigten står de tal, arbejdsgiveren har oplyst til Skat om indkomst og betalt skat. Den A-Skat, der er holdt tilbage, er en foreløbig skat. Den endelige skat regnes ud efter skatteyderens selvangivelse. Selvangivelsen for 2007 får man i april 2008, og først nu, kan man regne ud, hvad man skylder skattevæsenet eller omvendt. Personalegoder Lønmodtagere og selvstændige skal også betale skat af personalegoder. Det er den værdi, der er ved at have en firmabil til privat kørsel, fri telefon eller lån af firmaets sommerhus. Værdien af frynsegoder beregnes efter nogle satser hos Skat. Værdien skal dog mindst være kr (i 2007) for at blive beskattet. Nogle frynsegoder skal man ikke betale skat af. Det gælder f.eks. en hjemme-pc, så man kan arbejde hjemmefra. Hvis man får en uddannelse af sin arbejdsplads, så man kan blive bedre til at arbejde med pc en, skal man heller ikke betale skat af værdien af uddannelsen. Man skal heller ikke betale skat af julegaver under 500 kr. B-indkomst og B-skat Ved B-indkomst skal den der udbetaler pengene ikke tilbageholde skat men der skal naturligvis alligevel betales skat af indkomsten. Eksempler på B-indkomst er: overskud af fiskekuttere. overskud af virksomhed (Håndværksmestre, tandlæger, restauratører, ejere af forretninger, fabrikker og landbrug ) overskud af ejendomme, man lejer ud honorarer til forfattere renter af bank- og sparekassekonti, obligationer og pantebreve Det særlige for de her indkomster er, at der ikke er en arbejdsgiver, der holder skat tilbage. Selvstændige erhvervsdrivende får i stedet tilsendt 10 kort til indbetaling - et til hver måned undtagen i juni og december. På hvert kort står et beløb svarende til 1/10 af den B-Skat, som Skat har regnet ud på forhånd. Den endelige skat regnes ud, når selvangivelsen er sendt ind. Nogle lønmodtagere kan også modtage 10 indbetalingskort. Det gælder især personer med store indtægter fra renter. Bruttoindkomst Bruttoindkomst betyder den samlede løn plus værdien af personalegoder. Nettoindkomst betyder den indkomst, man skal betale skat af. Dvs. bruttoindkomsten minus fradrag for indbetalt pension, udgifter til renter, faglige kontingenter o.s.v. Vi betaler 8 % i arbejdsmarkedsbidrag af vores bruttoindkomst. Det er med til at betale statens udgifter til: dagpengefond (understøttelse ved ledighed m.v. ) aktiveringsfond (uddannelser inden for arbejdsmarkedet m.v. ) sygedagpengefond (sygedagpenge, barsel, forældreorlov m.v.) Da arbejdsmarkedsbidraget betales af bruttoindkomsten, kaldes de også for bruttoskat. Skattefri indkomst Nogle indkomster skal man ikke betale skat af. Det gælder f.eks.: børnetilskud børneydelser boligsikring boligydelse Foreløbig og endelig skat I løbet af året betaler vi A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Nogle betaler også B-Skat. Den endelige skat bliver regnet ud på grundlag af selvangivelsen. Den modtager vi i april, året efter vi har haft vores indkomst. Selvangivelsen er normalt udfyldt af Skat. Man skal selv se efter, om tallene passer og rette de fejl, der måske er. Nogle skatteydere skal selv udfylde

16 Kapitel 1 side 11 hele selvangivelsen. Skat regner nu den endelige skat ud, og sammenligner det med den skat, vi har betalt i løbet af året. Hvis vi har betalt for meget, får vi beløbet udbetalt med renter. Har vi betalt for lidt, skal beløbet og renter betales til Skat. Indkomster og fradrag Man skal kende forskellen på de forskellige typer af indkomster og fradrag, for vi betaler forskelligt skat af dem. Indtægter fra renter beskattes lidt mildere end lønindkomst. Det fradrag, man kan få for indskud på en ratepension, er mere værd end det fradrag man får for sit kontingent til A-kasse og fagforening. Bruttoindkomst Bruttoindkomst betyder den samlede indkomst fra løn, værdien af frynsegoder og B-indkomst. 1.5 Eksempel Løn hos arbejdsgiver kr Værdi af fri bil kr (25 % af kr.) Honorar for artikel kr i»lystfiskeren«bruttoindkomst kr Personlig indkomst Personlig indkomst betyder løn plus værdien af frynsegoder, pension, SU og dagpenge. Dagpenge kan man få på grund af ledighed, sygdom, orlov til uddannelse, barsel eller forældreorlov. Kort sagt er personlig indkomst løn - eller det, man får i stedet for løn. Når man skal regne den personlige indkomst ud, trækker man først bruttoskatten fra (arbejdsmarkedsbidrag). Så trækker man indskud på pensioner fra. ATP er også en pension. ATP-bidraget trækkes i lønnen, og indsendes til ATP af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal betale det dobbelte i bidrag til ATP. En person der er ansat i fuld tid hos en privat arbejdsgiver, betaler 81,30 kr. pr. måned. Arbejdsgiveren betaler 162,60 bliver i alt 243,90 kr. pr. måned - eller 2.926,80 kr. om året. 1.6 Eksempel Løn fra arbejdsgiver Kr Værdi af lånt sommerhus Kr eget bidrag til ATP Kr. 895 Bruttoindkomst. Kr arbejdsmarkedsbidrag ( 8% af kr. ) Kr indskud på ratepension Kr Personlig indkomst Kr Bruttoindkomsten er det, man skal bruge, for at udregne arbejdsmarkedsbidrag. Det, man skal betale i skat for bidraget, er: Arbejdsmarkedsbidrag 8% Det er kun indkomst fra arbejde, der skal betales bruttoskat af. Man betaler ikke bruttoskat af indtægter fra renter, SU, pensioner o.s.v. Et eksempel på en privat pension er ratepension. Det er en opsparing til pension for lønmodtagere. Den lægges oven i folkepensionen og beløbet fra ATP. Når man betaler indskud til pension, kan man trække udgifterne fra i den personlige indkomst. På den måde kan man spare i skat. Efter man er fyldt 60 år, kan pensionen blive udbetalt. Så skal man betale skat af pengene - som personlig indkomst. På det tidspunkt vil indkomsten typisk være lavere. Det vil skatten også.

17 Kapitel 1 side 12 Kapitalindkomst Kapitalindkomst betyder det afkast den renteindtægt, man får fra en formue. Det er også renteudgiften, når man har gæld. Indtægter fra kapital kaldes positiv kapitalindkomst, og udgifterne ved at låne penge kaldes negativ kapitalindkomst. Eksempler på positiv kapitalindkomst er renter af penge i bank- og sparekasse renter af obligationer renter af andre investeringer Eksempler på negativ kapitalindkomst er renter af bank- og sparekasselån renter af kontoordninger og af privat gæld renter af SU-lån renter af lån i realkreditlån (kreditforeninger) og pantebreve Hvis den positive kapitalindkomst er større end den negative kapitalindkomst, har man positiv nettokapitalindkomst. Hvis den negative kapitalindkomst er større end den positive kapitalindkomst, har man negativ nettokapitalindkomst. De fleste yngre mennesker har negativ nettokapitalindkomst. Mange ældre, der har betalt lån i hus, bil m.v. tilbage, har positiv nettokapitalindkomst. Beskatninger er forskellig for negativ og positivt nettokapitalindkomst. Skattefordelen af fradraget for negativ nettokapitalindkomst er mindre end skatten af positiv kapitalindkomst. Det vil fremgå af senere eksempler. Ligningsmæssige fradrag Erhversdrivende kan trække nogle af deres forretnings driftsomkostninger fra i skat. Nogle lønmodtagere har også fradrag - og slipper billigere i skat. Fradrag kan deles op i tre forskellige slags: 1. fradrag i den personlige indkomst (indskud på opsparing til pension) 2. fradrag i kapitalindkomsten (renteudgifter) 3. ligningsmæssige fradrag Når fradrag deles op i tre grupper, er det fordi, de har forskellig værdi i beregning af skatten - skattefordelen i procent er forskellig. Det ser vi på senere. De to første fradrag har vi allerede talt om. Det 3. fradrag - de ligningsmæssige fradrag - har den mindste værdi, når man ser på skatten. De mest almindelige fradrag er: Transport fra hjem til arbejdsplads, hvis afstanden er mere end 12 km hver vej Kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse Særlige branchebestemte fradrag. Det kan være for arbejdstøj og rejsedage. Men kun hvis beløbet (i 2007) er mere end kr. Lønmodtagere får ikke fradrag for de første kr. Gaver til velgørende formål (f.eks. Røde Kors og idrætsforeninger), dog max kr. Der er ikke fradrag for de første 500 kr. Bidrag til børn og ægtefælle, man er skilt fra. Fradraget til transport mellem hjem og arbejde kan blive stort. Fradraget regnes sådan ud: (med satser fra 2007): 1.7 Transport Fradrag pr. arbejdsdag pr. km. uanset tranportmiddel: 0-24 km kr. 0, km kr. 1,78 over 100 km kr. 0,89 over 100 km i visse udkantskommuner kr. 1,78 Kilde: Skattesatser 2007, SKAT Rejsefradrag»Afstanden«betyder det samlede antal km, man rejser pr. dag. Dvs. både frem og tilbage. Er afstanden mellem hjem og arbejde 12 km eller mindre, gives der ikke noget fradrag. En afstand mellem hjem og arbejde på 50 km, giver en samlet rejse på 100 km. Der er ikke fradrag for de første 24 km (2 x 12 km), men de sidste 76 km giver et fradrag på 1,78 kr. pr. km.

18 Kapitel 1 side 13 Fiskerfradrag Erhvervsfiskere, der er dækket af saltvandsfiskeriloven, kan vælge et fradrag på 190 kr. pr. havdag, hvis fangstturen tager mindst 12 timer. Fradraget bruges i stedet for ligningsmæssige fradrag, og det kan højst være kr. om året. Man kan ikke både bruge rejsefradrag og fiskerfradrag. Skattepligtig indkomst Når alle indkomster og fradrag lægges sammen eller trækkes fra, får vi den skattepligtige indkomst. Regnestykket hedder derfor: enten eller personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst - ligningsmæssige fradrag = skattepligtig indkomst personlig indkomst - negativ nettokapitalindkomst - ligningsmæssige fradrag = skattepligtig indkomst Hvem betaler vi skat til? Der er flere former for skat - bl.a. statsskat og kommuneskat. Det er i praksis Skat, der opkræver alle skatter og afgifter. Skatteministeriet deler herefter skatter og afgifter ud til de offentlige brugere af skattekroner. Skattesatser Når vi skal regne skat ud, må vi se på forskellen mellem indkomst og fradrag. Der er forskel på: bruttoindkomst personlig indkomst kapitalindkomst, positiv og negativ ligningsmæssige fradrag Endelig skal vi kende forskel på statslige og kommunale skatter, fordi de regnes ud på forskellige måder. Det er lettest at regne de kommunale skatter ud - de statslige er lidt sværere. Personfradrag Alle personer har et personfradrag. Det betyder, at vi kan tjene op til et vist beløb uden at skulle betale andet end bruttoskatten på 8%. I 2007 er personfradraget på kr. For ugifte under 18 år er personfradraget kun kr. Kommunale skatter De kommunale skatter opkræves af kommunen og folkekirken. Kirkeskat betales kun af folkekirkens medlemmer. Skatteprocenten er forskellig fra kommune til kommune. Det er der flere grunde til. De vigtigste er: borgernes forskellige indkomst (mange med høj løn eller mange med lav løn) kommunernes forskellige service (pladsgaranti for vuggestuer og børnehaver, sportshaller m.m.) hvor meget betaler brugerne selv (betaling for vuggestuer og børnehaver m.v.) Der er meget stor forskel på borgernes indtægter i f.eks. Nordsjælland og på Lolland. Derfor er der indført en ordning, der udligner forskellen.»rige«kommuner må aflevere skattepenge til "fattige" kommuner. Men der er alligevel store forskelle på skat i kommunerne. Kommuneskat I 2007 ligger kommuneskatten på 24,58% i gennemsnit. Skatten beregnes af den skattepligtige indkomst minus personfradraget. Skattesatserne for de enkelte kommuner kan ses på

19 Kapitel 1 side 14 Sundhedsbidrag Fra 2007 betaler alle skatteborgere 8 procent i sundhedsbidrag til staten. Bidraget bruges til betaling af hovedparten af de regionale og kommunale sundhedsudgifter. Kirkeskatten I 2007 er den skat, man betaler til kirken, 0,7% i gennemsnit. Folkekirkens medlemmer betaler samme skatteprocent i samme kommune. Kirkeskat Procenterne for kirkeskat kan ses på Statsskat De kommunale skatter regnes ud fra den skattepligtige indkomst - minus personfradraget. Det er lidt sværere at regne statsskatten ud. Ved beregning af skat til staten skal vi se på: arbejdsmarkedsbidrag bundskat mellemskat topskat Arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidraget er faktisk en skat. Det startede i 1993 for at betale nogle af statens udgifter til dagpenge o.s.v. I 2007 er bidraget 8% af bruttoindkomsten. Det arbejdsmarkedsbidrag, der er betalt, trækkes fra i den personlige indkomst. På den måde skal skatteyderen betale mindre i»rigtig«skat. Dem, der tjener mindre end personfradraget, har ingen gavn af denne rabat i skatten. Skatteydere med højere indkomst end personfradraget, betaler reelt mellem 3,2% og ca. 4,8% i skat som arbejdsmarkedsbidrag. Beregning af skatter Når man skal regne skat ud til staten, kan der være tale om hele 3 beregninger. Nemlig bundskat, mellemskat og topskat. Det skal vi se på nu. Bundskat Alle skatteydere har et personligt fradrag. Når indkomsten er højere end det personlige fradrag, skal vi også betale statsskat. Ud over arbejdsmarkedsbidrag på 8%. Som navnet bundskat siger, er det den laveste statsskat. Nogle skatteydere kan nøjes med at betale bundskat. Det er de skatteydere, der i 2007 har en personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst på max kr. Bundskatten regnes ud fra den skattepligtige indkomst minus personfradraget. For de nævnte skatteydere bliver procenten af skatten i en helt almindelig kommune: Kommune og kirkeskat 25,3% Sundhedsbidrag 8 % Bundskat 5,48 % I alt 38,8 % Bruttoskatten kommer oveni. Mellemskat Hvis den personlige indkomst + positiv nettokapitalindkomst i 2007 er mere end kr., skal vi betale en ekstra statslig skat. Den hedder mellemskat. Bundfradraget sættes op én gang om året. Bundfradraget føres over til ægtefæller. Satsen er 6 %. Hvis indkomsten er den samme, vil mellemskatten falde fordi grænsen, for hvornår man skal betale mellemskat, sættes op hvert år. Topskat og skatteloft Hvis man i alt har en personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst over kr. skal man betale en skat mere. Den hedder topskat. Procenten for topskat er normalt 15, men i mange kommuner er den mindre, fordi der er et skatteloft. Det er ikke skatteloftet der reguleres, det er indkomstgrænser for hvornår der betales topskat der reguleres: Indkomstgrænsen for hvornår der skal betales topskat reguleres efter pris- og lønstigninger.

20 Kapitel 1 side 15 Skatteloft Ingen skatteyder - heller ikke dem i de dyre kommuner - må betale mere end 59% i skat. Kirkeskatten kommer oveni. I en helt almindelig kommune bliver den højeste skatteprocent derfor 59% plus kirkeskatten. Kirkeskatten er nemlig 0,7% i gennemsnit. Bruttoskatten er ikke regnet med i de tal. Når man regner den med, bliver den højeste skatteprocent ca. 64 (Se afsnittet om marginalskat). Det maksimum giver ikke plads til en topskat på 15%. Beregning af topskat Vi vil nu regne den samlede skat ud, for en person, der skal betale topskat. 1.8 Principperne for skatteberegning i 2007 Indkomstopgørelse kr. kr. Lønindkomst (1) Arbejdsmarkedsbidrag (8% af lønindkomsten) (2) Personlig indkomst (3)=(1)-(2) Kapitalindkomst (opgøres som nettobeløb af indtægter og udgifter) (4) Ligningsmæssige fradrag (eks. A-kasse og befordring) (5) Beskæftigelsesfradrag (6)=2,5% af (1) max kr Skattepligtig indkomst (7)=(3)+(4)-(5)-(6) Skatteberegning Skat til kommune og kirke: Skattepligtig indkomst personfradrag ,3 % (gennemsnitskommune) 0,253 x Sundhedsbidrag til staten: Skattepligtig indkomst personfradrag ,0 % 0,08 x Bundskat til staten: Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) personfradrag ,48 % 0,0548 x Mellemskat til staten: Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) bundfradrag i mellemskat ,0 % 0,06 x Topskat til staten: Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) bundfradrag i topskat ,0 % - skatteloftsnedslag på 0,08 %* 0,1492 x Indkomstskat Arbejdsmarkedsbidrag I alt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag Anm.: Beløbsgrænser og skattesatser gælder for Kommuneskatteprocenten svarer til den samlede skatteprocent til kommune og kirke i en gennemsnitskommune. *) Skatteloftet er på 59 %, og nedslaget i topskatteprocenten udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommune, amt og staten, der samlet overstiger 59 %. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I gennemsnitskommunen i 2007 udgør nedslaget 0,08 % (24,6 % + 8,0 % + 5,48 % + 6,0 % + 15,0 % - 59,0 % = 0,08 %)

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro

Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen Gurli Jensen Villy Lykke Nielsen Jørgen Jensen Iver Leugenhagen Bent Bro Økonomibogen 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-07-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Redaktør af bogen:

Læs mere

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel?

Økonomi i hverdagen. Hvorfor er der forskel? Kapitel 1 side 2 Økonomi i hverdagen Nogle mennesker har gode indkomster, men mangler alligevel altid penge, når regningerne skal betales. Andre tjener ikke så meget, men kan altid klare udgifterne. Hvorfor

Læs mere

Fiskefartøjet som virksomhed

Fiskefartøjet som virksomhed Kapitel 2 side 20 Fiskefartøjet som virksomhed Hvis du gerne vil have dit eget fiskerfartøj og være leder af din egen virksomhed skal du vide lidt om økonomi. I dette kapitel kan du læse det mest almindelige

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse

Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse Budget Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse 1 Forord Unge mennesker har mange penge mellem hænderne og bruger dem på både dagligdagsfornøjelser og større ting som mp3-afspillere og mobiltelefoner.

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomhed Kontoplan Enkeltmandsvirksomhed Nummer Navn 1000 OMSÆTNING 1001 Varesalg, indland 1002 Varesalg, eksport indenfor EF 1003 Varesalg, eksport udenfor EF 1010 Igangværende arbejder primo 1011 Igangværende

Læs mere

Facitliste Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse

Facitliste Budget. Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse Facitliste Budget Et undervisningsmateriale for 7. 9. klasse 1 Kolofon: Udgiver: Finansrådet. www.finansraadet.dk Design og udarbejdelse: Finansrådet ISBN: (www) 978-87-918-8731-4 ID nr: 76-2014 Marts

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG FORSKUDSSKATTEN 2012 OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG INDHOLD FÅ HJÆLP TIL DIN SKAT 4 SKATTEN BETALES I LØBET AF ÅRET, SOM FORSKUDSSKAT 5 Forskudsopgørelsen og eskattekortet 5 Hvilke

Læs mere

Regnskab: Eksempel 2010

Regnskab: Eksempel 2010 Blandaware ApS Blandalen 22 3459 Blåstrup Regnskab: Side 2 Omsætning 259 - Vareforbrug og fremmed arbejde 1.605 - DÆKNINGSBIDRAG I -1.346 - Lønninger 0 - DÆKNINGSBIDRAG II -1.346 - Øvrige omkostninger

Læs mere

Hvorfor får man et skattesmæk?

Hvorfor får man et skattesmæk? Hvorfor får man et skattesmæk? Den klassiske fejl for unge som rammer flere hundrede tusind unge hvert år opstår fordi man kommer til at bruge sit fradrag to gange. Du kan imidlertid selv gøre noget for

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension kr. kr. Overskud fra virksomhed kr. kr. Honorarindtægter kr. kr. Feriepenge kr. kr.

Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension kr. kr. Overskud fra virksomhed kr. kr. Honorarindtægter kr. kr. Feriepenge kr. kr. Årsbudget, år: Navn: Dato: www.aeldresagen.dk Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag og skat Indtægter Person 1 Person 2 Lønindkomst fratrukket eget bidrag til ATP og pension Overskud fra virksomhed Honorarindtægter

Læs mere

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber

SKAT & fradrag. En folder om de grundlaggende begreber SKAT & fradrag En folder om de grundlaggende begreber Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder, der skal hjælpe dig til at lære og forstå de grundlæggende regler om, hvad man skal betale

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10

Forord... 9. Kapitel 1: Reglerne... 10 Indhold Forord.............................. 9 Kapitel 1: Reglerne..................... 10 1.1 Hvad betyder fradrag....................... 11 Virksomhedens indtægter minus de fradragsberettigede udgifter

Læs mere

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Økonomi Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,6 - økonomi Side 69 Valuta Tabellen til højre skal bruges i flere af de

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Egen virksomhed få styr på reglerne

Egen virksomhed få styr på reglerne Egen virksomhed få styr på reglerne MAJ 2006 Kære virksomhedsejer Tillykke med at du har startet egen virksomhed. Vi håber, det bliver til glæde for dig, og vi er glade for, at du dermed bidrager til det

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Regnskab A-skat Lønmodtagerbidrag Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) CVR-/SE-nr. Arbejdsgiverens navn og adresse: 2003.11 (gl. nr. A 75) 04.002 A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6)

Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6) Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter kapitalafkastordningen.

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Indehaver Bernt Ranfelt

Indehaver Bernt Ranfelt RS REVI-SOFT Informationsteknologiske løsninger for revisorer Revisoft Gunnar Clausens Vej 24 A DK 8260 Viby J Danmark Indehaver Bernt Ranfelt Telefon (+45) 86 28 88 28 E-mail: info@revisoft.dk Internet:

Læs mere

Ansøgning om gældssanering

Ansøgning om gældssanering Til skifterettens brug Sådan gør du (Link til vejledning): Ansøgning om gældssanering Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, der hvor du bor i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten.

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Ansøgning om gældssanering

Ansøgning om gældssanering Til skifterettens brug Ansøgning om gældssanering Sådan gør du (link til vejledning) Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, der hvor du bor i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten. Sammen

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Handels- og servicevirksomhed

Handels- og servicevirksomhed Side 1 Kontonr Betegnelse Type Moms D/K Afd.Prj. Bær. T-nr 1000 D R I F T S R E G N S K A B 1001 O M S Æ T N I N G 1010 Varesalg indland U 1020 Varesalg EU 1030 Varesalg andre land 1190 OMSÆTNING I ALT

Læs mere

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse

Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere, der ikke er medlem af en a-kasse Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til ansøgere der ikke er medlem af en a-kasse Er du medlem af en a-kasse skal du udfylde et andet skema. Husk at læse vejledningen til dette skema. Du

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Regnskabsvejledning for indtægtsregnskab

Regnskabsvejledning for indtægtsregnskab 1 Regnskabsvejledning for indtægtsregnskab Indtægtsregnskab Det følger af reglerne for værgemål, at værgen hvert år skal udarbejde et indtægtsregnskab for den person, der er under økonomisk værgemål. Se

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

-men du afgør hvordan!

-men du afgør hvordan! -men du afgør hvordan! SKAL DER VÆRE EN KATOLSK KIRKE I DANMARK? Til dette spørgsmål vil alle katolikker vel svare Selvfølgelig!. Stadig flere finder det lige så selvfølgeligt at bidrage til Kirkens opretholdelse,

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Styr på dine penge. Lærervejledning Pengeuge 2015. Samfundsfag

Styr på dine penge. Lærervejledning Pengeuge 2015. Samfundsfag 1 styr på dine penge Lærervejledning Pengeuge 2015 Styr på dine penge Materialet kan anvendes i undervisningen i matematik og samfundsfag enten hver for sig eller i samspil. Det er tilstræbt, at det kan

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 91.303.660 A-skat 44.922.820 Tilgodehavende A-skat

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 91.303.660 A-skat 44.922.820 Tilgodehavende A-skat NOTER 6 1 Forskud / refusion vedr. dagpenge Nettoforskud 644.259.777 A-skat 226.616.842 ATP 8.377.886 Lån mod sikkerhed i LG Udlæg til sikring af G-dage Tilgodehavende A-skat 800.705 Tilgodehavende ATP

Læs mere

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus)

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Jordemoderforeningen 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Statsautoriseret Revisor: Per Kristensen (e-mail: pk@n-c.dk) Revisor: Gitte Levin Krogh (e-mail: gl@n-c.dk) Nielsen & Christensen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 114.961.728 A-skat 56.324.127 Tilgodehavende A-skat 623.559

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 114.961.728 A-skat 56.324.127 Tilgodehavende A-skat 623.559 NOTER 6 1 Forskud / refusion vedr. dagpenge Nettoforskud 1.058.574.728 A-skat 395.076.038 ATP 15.431.309 Lån mod sikkerhed i LG Udlæg til sikring af G-dage Tilgodehavende A-skat 2.333.108 Tilgodehavende

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov Et nyt arbejdsliv Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov H vad går ord n i n gen ud på? Efter bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om udbetaling fra kapitalforsikring

Læs mere

Bilag E: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder

Bilag E: Konteringsvejledning for personligt ejede handels- og servicevirksomheder Konteringsvejledning Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Returvarer og returemballage fra kunder Dekorter til kunder 1100: Nettoomsætning (Saldo) Kontantsalg af varer, tjenesteydelse og emballage salg

Læs mere

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6)

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes efter

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Beskatning. Side 1 af 18

Beskatning. Side 1 af 18 Beskatning Side 1 af 18 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan du skal indrapportere beskatning til lønsystemet og hvordan SLS beregner skat og arbejdsmarkedsbidrag. Indhold 1. Ansvar... 2 2.

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere