Læs evt. mere her:

Transkript

1 Hvorfor mediepatruljer? Børn og unge i dag bruger helt generelt ganske megen tid med og på digitale medier, platforme og teknologier, og det traditionelle møde ansigt til ansigt er suppleret af virtuelle og elektroniske arenaer. Der er noget på spil i forhold til det digitale, uanset om det handler om kompetencer, færdigheder eller det, som nogle også kalder for digital dannelse. Ganske ofte nævnes digital dannelse i direkte forlængelse af store, vidtløftige og lettere uhåndgribelige begreber som 21st. Century Skills, Digital Literacy og fremtidens kompetencer, men hvis vi i dag ser på hele det digitale felt i skolesammenhænge, så lægges der ofte stor vægt på værktøjsaspektet ved disse digitale kompetencer og færdigheder. Skolerne, lærerne og de fagprofessionelle vurderer, hvad skal eleverne kunne, hvilke programmer er de bedste, og hvilken teknologi er mest afgørende at stifte kendskab til. Dette kan give rigtig god mening, hvis vi tænker skole som noget der primært er båret af helt konkrete læringsmål, niveauer eller specifikke områder, men samtidig peger forskellige instanser og interessenter på behovet for at tænke anderledes i forhold til det er lære, gå i skole og indgå i skolekontekster. OECD peger på, at vi i høj grad skal sigte imod netop kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet, som vigtige områder, der peger fremad. Andre udpeger såkaldte Survival Skills eller 21st. Century Skills og argumenterer for at netop dette eller hint er afgørende, for at vi som individer kan komme til at fungere i morgendagens samfund. At være aktiv deltager i vort nuværende eller dette morgendagens samfund peger i retningen af kompetenceområder, som meget nemt kan blive reduceret til praktiske kompetencer, der direkte knyttes til færdigheder, men samtidig rejses en række spørgsmål. Handler det om færdighederne til at kunne bestride en specifik jobfunktion eller handler det også om i en bredere forstand at kunne agere i og orientere sig i en foranderlig verden? Tankegangen bag mediepatruljer er udtryk for en skoleudvikling, der skal løfte folkeskolen ind i dette morgendagens samfund. Der er tale om en skoleudvikling, som udfordrer både elev- og lærerroller, og øger elevernes medinddragelse i egen læring i en kultur, hvor elevernes forskellige kompetencer og ressourcer bruges i elev-til-elev-læring. Eleven bliver deltager i sin egen læring og bevæger sig uvilkårligt fra at være objekt til at være subjekt. Ved at åbne klasserummet og søge støtte, samarbejde med ligesindede og indgå i netværk, så understøtter man netop denne måde at lære på. Klasserummet åbnes op for andre stemmer end bare lærerens og klassekammeraterne og giver mulighed for at fokusere på mere og bredere end fagfaglige elementer. At arbejde med mediepatruljer handler om mere end blot at give en flok elever mulighed for at agere teknikere. Ud af mange erfaringer fra ex. Demonstrationsskole-projekterne, så har man konstateret: Mediepatruljerne har vist sig at være en velegnet form for

2 pædagogisk it-vejledning, som ikke er reduceret til teknisk brandslukning. At aktivere eleverne og skabe et rum for deres videndeling har vist sig som værdifuldt i et elev-til-elevperspektiv men også i et elev-lærer-perspektiv. Mediepatruljen kan være med til at animere lærernes nysgerrighed og gennem praksis at få dem til at se overførelsesværdien fra andres til egen praksis, så når man svarer på, hvorfor man skal lave mediepatruljer, så bør man huske på, at det ikke kun er eleverne, som får gavn af en sådan konstruktion, men hele skolen også lærerne! Læs evt. mere her: Der sker noget med mediepatruljer Når vi ser på, hvorfor mediepatruljer kan være relevante og fornuftige at etablere i skolesammenhænge, så giver det også mening at se på, hvad det er vi fokuserer på, når vi således bruger ordet læring så mangfoldigt, som i ovenstående. Læring som begreb kan som udgangspunkt både beskrive et resultat af en læreproces, det kan pege på de processer, som fører til læring, og det kan beskrive det samspil som foregår mellem deltagere i processen. Der er altså ikke tale om undervisning i gængs forstand og arbejdet med og i mediepatruljer handler altså om mere end det, at en gruppe elever bliver undervist af eksempelvis en it-vejleder. Der er mere på spil! Dette mere på spil er forskelligt afhængigt af, hvem der kigger og fra hvilket udsigtspunkt. Når vi taler om mediepatruljer, så er svaret på, HVORFOR de eventuelt skal etableres på skoler ikke nødvendigvis helt ensartet, hvis man spørger henholdsvis skoledirektøren, den kommunale konsulent, skolelederen, den lokale tovholder, læreren eller eleven. På trods af at alle disse nævnte deltagere nok har et fælles ønske om at fremhæve, dyrke og understøtte potentialer ved mediepatruljer, så kan disse potentialer også være funderet helt forskelligt. Potentialer kan således strække sig fra, at det kan blive bedre, mere effektivt, indeholde flere muligheder til at det bare er sjovere og mere spændende. Ét sigte kan være at omfordele tid. Hvis mediepatruljerne agerer tekniske hjælpere og brandslukkere, så kan læreren koncentrere sig om noget andet. Erfaringer fra viser blandt andet, at bruger man mediepatruljer til at sætte nye processer i gang i forhold til at integrere medier i en given faglig kontekst, så frisættes læreren til at fokusere på andre ting det kan være de elever, som har behov for ekstra opmærksomhed, eller det kan være lærerens egen ageren og egen rolle.

3 Et andet sigte kan være at fremme motivation med henblik på at kvalificere læreprocesser og resultater. Hvis eleverne oplever at være skabende med og igennem det digitale, så understøttes en afprøvende, eksperimenterende og iterativ arbejdsproces, som eleverne oplever kreativ, engagerende og motiverende. Et tredje sigte kan være at fremmane bestemte lærer- og elevroller. Hvis eleverne arbejder sammen og med hinanden, hvis de underviser hinanden og lærer af hinanden som jævnbyrdige ligeværdige parter, så indtræder de i et rum, hvor læreren kan agere anderledes og evt. mere stilladserende og faciliterende end ellers, og eleverne kan også agere ex. mere selvstyrende, mere selvorganiserende og deltagende ift. at evaluere både indhold, lærerprocesser og målsætninger. Et fjerde sigte kan være et ønske om at arbejde med bestemte almene kompetencer, som ikke direkte knytter sig til et bestemt fag. Hvis eleverne arbejder med og i mediepatruljer, så handler det om mere end traditionelle faglige kompetencer. At skulle indgå i samarbejde med en lærer eller en læringsvejleder om at gennemføre elementer af en undervisning, eller at skulle demonstrere en bestemt tilgang eller teknologi, er ikke noget man som elev bare lige gør. Det forudsætter kritisk tænkning, kommunikative overvejelser, ansvarsbevidsthed, mod, sociale kompetencer og så fremdeles. Dette skal øves, trænes og læres i samarbejde med en lærer, en tovholder eller en anden fagprofessionel, hvis disse kompetencer skal forenes meningsfuldt med de fagfaglige. Samtalen er vigtig I dag er der en næsten konstant voksende interesse for at benytte it til at styrke instruktion og læring gennem aktiviteter som samtale, dialog, problemløsning, konstruktion og præsentation. Disse samtaler og aktiviteter imellem lærer og elev, imellem personer og imellem grupper involverer altid opbygning, forståelse og tolkning af denne kommunikation, således at samtalen bliver der, hvor eleverne og læreren i fællesskab konstruerer fælles viden, mening og forståelse. Når eleverne i samarbejde med mediepatruljen selv kan og må tage vare om håndtering af information og redskaber i højere grad end i et traditionelt klasserum, så opnår de både reelle og autentiske kommunikationspartnere, og de får konkret mulighed for at indgå i situationer, som er båret af elev-til-elev-læring eller Peer Learning i skole- og lærerfaciliterede arenaer. Som udgangspunkt er børn vant til at lære af hinanden i alskens uformelle læringsrum, uanset om det handler om, hvordan man binder snørebånd, kommer til næste level eller noget helt andet. Børn kan ret ubesværet krydse grænser mellem hinanden på en anden måde end den formelle voksen-barn-relationen indbyder til, og de har ikke store udfordringer ved at bevæge sig fra at være perifer deltager til fuld og aktiv deltager i et fællesskab.

4 De uformelle læringsrum, som børn hele tiden etablerer, har en styrke, som er værd at læne sig op ad i mere formelle læringskontekster med henblik på at skabe sociale praksisfællesskaber, hvor læring er et fælles ærinde og en integreret del af de aktiviteter, som pågår. Dermed flyttes fokus væk fra spørgsmålet om, eleverne lærer noget ved deltagelse i forskellige aktiviteter, og i højere grad til hvorfor, hvad og hvordan de lærer ved deltagelse i aktiviteter. Et potentiale Hvis en skole vælger at etablere en mediepatrulje, så forudsætter det en skoleledelse, som engagerer sig i at forstå og tage hånd om de udfordringer og problemer, som et så omfattende arbejde kan afstedkomme. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis ledelsen anser mediepatruljer som en form for didaktisk eller pædagogisk vedhæng, der udfører helt bestemte opgaver inden for nogle helt præcist afstukne rammer og derfor kun løser praktiske og logistiske problemer. Mediepatruljerne er et potentiale, som skal have tid, rum, opmærksomhed og muligheder for at blive indfriet, men når det sker, så etablerer skolen på én gang et ledelsesinstrument, et fokusområde, et fællesskab, som styrker en itdidaktisk og innovativ undervisning til gavn for både skole og elever. Når mediepatruljer etableres, iscenesættes og aktiveres, så er der således ikke ét enkelt svar på, hvorfor det kan være en god idé. Mediepatruljer kan medvirke til at støtte elevernes læreprocesser, de kan bidrage til at styrke brugen af it i undervisningen, de kan være med til at sætte en retning for et skoleudviklingsområde, og de kan være med til at skabe grobund for samtaler, om hvad vi vil med uddannelse, læring og de mange aktiviteter, som foregår i skolen. Refleksionsspørgsmål har du tænkt over? En kernetanke i megen af den læringsaktivitet, som foregår i skolerne i dag er, at læringssituationer, indhold og metoder med fordel kan foregå på samme måde eller med sigte på det øvrige samfund og dets arbejdsmetoder og organiseringsformer. Er mediepatruljer et svar på at imødekomme en sådan udfordring? Skal skolen efterligne det omkringliggende samfund med henblik på at etablere autentiske læringssituationer eller må skolen gerne bare være skole? God (digital) klasseledelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at læreren skal være ekspert, alvidende eller ledende af alle koblinger og processer. Med inddragelse af mediepatruljer som ressource ind i den faglige undervisning, så kan man potentielt være med til at ændre fra et lærercentreret til et elevcentreret klasserum, hvor læreren faciliterer og leder eleverne i deres fælles og selvejede læreproces. Er der bestemte organisatoriske forudsætninger som skal tilgodeses, inden et sådant perspektivskifte kan foregå? Skal eleverne klædes på af en tovholder?

5 Skal eleverne arbejde med en bestemt tilgang, kommunikation eller mind-set, når de er ude i klasserne? Og hvordan passer det sammen med skolens værdier, visioner og planer? Hvem, hvad, hvornår og hvordan kommunikeres med forældrene om mediepatruljerne? En gevinst ved at iscenesætte didaktikken med fokus på fagligt funderet samarbejde mellem klasse og mediepatrulje er, at der skabes mulighed for dobbeltlæring, hvor den faglige aktivitet og arbejde også kommer mediepatruljerne til gavn. For at dette kan lade sig gøre, så er det afgørende ikke at betragte mediepatruljerne som en flok omvandrende tastevejledninger, men i højere grad som nogen, der også skal have fagligt udbytte af koblingen mellem patrulje og klasse. Når eleverne fra mediepatruljen indgår i et samarbejde med en faglærer hvilke krav skal der stilles til læreren i forhold til samarbejdet? Hvilke krav stilles til mediepatruljen? Skal eleverne have et bestemt fagligt niveau for at kunne indgå i patruljen? Mange steder vælger man at etablere mediepatruljer i en forsøgsordning, hvor man prøver sig frem i forhold til det praktiske, som hvor ofte mødes mediepatruljen med tovholder? Hvilke klassetrin skal indgå? Hvornår ligger møderne? Hvem har ansvar? Og så fremdeles Hvis skolen etableres med et håb eller forventning om, at det virker hvad er det så som skal virke? Hvad vil skolen opnå? Hvordan, hvornår og af hvem skal arbejdet med mediepatruljer evalueres? Hvordan deles viden med resten af skolen, naboskolen eller kommunen?