Bergvesenet. BV 3574 Trondheim. Bråstad Grubers historie fra de eldre dager frem til vår tid. Asak, Ragnvald. Arendal Aust - Agder Østlandske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bergvesenet. BV 3574 Trondheim. Bråstad Grubers historie fra de eldre dager frem til vår tid. Asak, Ragnvald. Arendal Aust - Agder Østlandske"

Transkript

1 Bergvesenet Posthoks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenet rapport nr Intern Journal nr Internt arkiv nr Rapport lokalisering Gradering BV 3574 Trondheim Kommer fra..arkiv Ekstern rapport nr Oversendt fra Fortrolig pga Fortrolig fra dato: Næringsdepartementet Trttel Bråstad Grubers historie fra de eldre dager frem til vår tid. Forfatter Dato Bedrift Asak, Ragnvald L 19 Kommune Fylke Bergdistrikt 1: kartblad 1: kartblad Arendal Aust - Agder Østlandske Fagområde Dokument type Forekomster Historisk Råstolftype Emneord Malm/metall Fe Sammendrag

2 OrlistadGrubershistoriefra do eldroda.;or frer til vlr tid. Av Rflvald Asak. AuaLtSt Innledning 1 Terrinolo4,fk:uttrykk,grubedrift. 2-3 Oversiktover benyttedesystomi gan10dager for nål, vokt(n7.nynt. Viktigstolitteratur. 5-6-i-3 Jernnal:-.forekcnrntena i Arendalsfoflethvor Brstad Gruberlicger Arendalsforekonstenes dannelsesäte. Arendalstyper 11. Produsortrila i eldrodacer. 11 U. 1alnresorver Preduksjouonav stykkmal%oz alig IdaGo: 1 oldre dacer Fretidsutalkterfor jorn:»aleni Arendalufe1tet akarnbergalens sa../ensotnin::. 14 Analyseav Lasovnslaggfra Egelandsjernverk. 14 Statistikkfra grubenesseneredriftotid. 15-1:; Arbeldernesytelsesevnei oldredagero: i vlirtid. 15-1'; Den erlireprodusjon av jernmalai 5-Lrsperioder ,/ 1.3o.id5e) årenedude den ga%lenorskebedrift av jern oc Jern...,a1: Do r:a4enurske jernver%or,produksjcnav ri1ern i eldreda ;or Inportenav utenlandskjern. Kravtil billigere Jern. 2) Prod,.lksjonsverdiene ved jornverkone.-salg av jernverkene nacovndriften.-;asovnenos dinensjoner. 21 Predukcjonpr. uke. Teekulleneskostendo. 22 :.aaovnenes sturrolsevar rei.,.enypperlicbyi:get. 22 BrzistadGruberblo SpigerverketofOrstodatterse1skap. 23 BrastadGrubers;:eolot.4.Dipleakandsdatone BirrorKolsrudog Rcar Jonsen Disseavhandlinorarkiveresav Bri4stadGruber. Driftenav HrastadGruberi eldredaterog i vkxtid. Preduksjonen Oversiktoverdriftog 7.a1uroserve fra 1951 til ;.-;. 2:1-21 Analyserav otykkma1m,magnotittkensentrat oc bergart. 23 Sjefs:eolorHans-Peterleis øa Brz:zstad GruberI "f,peakertn" deseber Utskriftav befaringspretokoll nr. I fra berc,- nesteron1j Utskrifterav befarim:sprote1/4.clleh 1_,53-1; 0: for 1332,15:)3, Igat,1921 e2;1')

3 BråstadGrubershistoriefra de eldredaze ou.fremtil vår tid. Av RagnvaldAsak Innlednine: skrivobråstadgrubershistoriefra gamledagerbyr på vanskeligheter fordidet ikke finnesordentligekart og spesieltfordibergmesterberetningeneow grubeni det hele og storeer megetknappe. Detteopplyserogså professorvogt om i sine to avhandlinger. Norgesjernmalnforekomster 1910 og De GamleJernverk1908. Da BråstadGruberherertil de Arendalskejernmalmforekomster og da det I for dissefinnesen del opplyaningerog beretninger,selv ow disseogsa er sparsommeog mangelfulle,har jeg valgtå skriveom dette,og 3råstadGruberer en av de 11 "större"forekomsteri Arendalfeltet. Ut fra disseberetninserhar det latt seg sjöreå berennemaleproduksjonenetil en viss grad for de mangegruberi dettefelt som leverte 70 av all malm til jernverkenesråjernsproduksjon. Arendalsfelteter det tatt ut 2 1/9 mill,tonn jernmalmi eldredage. Vårt landssadede produksjonvar 3imill,tonnmalm frem til år Det ble keregnetmed 376% utbyttefra malm til råjernved rasovnproduksjonen.de flesteav de 11 bestegruberi Arendalsfeltetforuten Bråstadhaddeet dyp på ca 100 m, og de flesteav dissegruberhar hver levertca tonnnalm med ca tonnmalm pr. m. vertikal avsenkning.bråstadgruberhar neppelevertmer onn tonn jernealm ialt i eldredage. Det kan antageligregnesmed ytterlieere100 tii 150 m dyp og muligensennudyperefor de flesteav de 11 eruber som er nevnt,oe det kan da tas ut lk til 2, muligens3 mil1,tonn jernmalm hvis grubeneble satt i driftog drevetrasjonelt. Etterat ChristianiaSpizerverksatteigangdrifti 1951 er det blitt produsertca tonn stykkmalmog sligved BråstadGruboros en har malm forelbbigfor 10 år freeover. En har konnetned til et dyp på 360 m og ytterligereoppfarinevil senerebli utfört. Jeg har også tatt med litt om de gamlenorskejernverk,om produksjon av råjernog jorn og om "NorwayIron"som haddeet godt rennoe&i bl.a. Amerikaog i Spania. De flesteopplyenineerer hentetfra de to nevnteavhandlineerav professorj.h.l.voct som icjenhar manse henvisningertil andre forfattere.viderehar driftsbestyrerslokvikved BråstadGruber gitt verdifulleopplysnineer.

4 Terminolos1ellerfa;uttrykkved t7ubedrift. Grubedriftener meget gammeli Norge.For BråstadGrubersvedkommendekan den fbreshelt tilbaketil omkringår Faguttrykkenesom anvendeser stortsett bevarthelt frem til vår tid. Dat kan derfor,for den menlgemann,kanskjevære av interessoå tyde noen av disse.en vil da ha stbrreutbytteav å leselitt om bergindustrien,idet en ofte stbterpå ord og setningersom for en ikke fasmanner vanskeligå forstå. Grubedrift kallosde arbeiderhvorvedmalm nyttiggjöresetterat en forekomster funnet,og de videreundersökelserhar vist at den er drivverdig.ved graftningtversover forekomstenellersom det heter röskning,ved boringoz sprongningsarbeider i dagen.det må undersbkes om forekomstensmektighet,malmensgehaltog karakterog bellggenheten i forholdtil kommunikasjoner. Avbygninzkallesden planmessigeuttagningav malmen.mezet ofteanvendesdagbrudd,hvorved den bverstedel av malmenbrytes.en stordel av sidestenenmå da fjernesfor å få en sikkerdosering.det er mengden av sidesteni forholdtil malmensom bestemmerom dagbruddkan anvendes. Skal driftenforesåunderdagenanvendesstollerog sjakterog forokomstenlbsespå dennenåte. Er driftenhorisontalkallesden ort. Hvis en ort munnerut i dagenkallesden stoll,men hvis bere ender nunnerut i dagenkallesden en tunnet.en ort kan drivesoppover og kallesda en sticortog drivesden nodover,kallesden en synk, mens stbrresynkerkallessjakter.ofte munneren sjaktut i dagen. Gjbr don ikke det så kallesden en blindsjakt. En synk i fast fjellelleri lbsbruttmasseutförtned tbnmerkalles en rullsjakt.en stolllbsorden malm som liggeroverden, lbserden hele forekonstenkallesdon grunnstoll.i sistnevntotilfelleor det ikko nbdvendigå anvendepumparfor å fjernevannet,idetdotterenner ut oc lensningengår av seg selv.det nå ellersanvendespunperi gruben.en ort som fölcerforekonstenstrakretning,kallesen feltort, loddrettdennetvorrslag. Avbygningenskjeri avdelinggr,avdoltentenved vertikaleeller hcrisontalegrenseplan.i sistetilfelletalerman om nivåerog etasjer. De forskjelliseavdelingeråpnesopp for avbyggingenved orter, stigorterog synker.forutfor åpningengår oppfaringen.det er også et systemav ortersom har til hensiktå stadfestemalmenstilstedenarelse,klarleggeforek=stensforlepog eventueltfinneny naln.

5 Man sakeralltidå ha oppfaretmalm for noen år fremover. Ved en rasjoneltdreveterubekan nan aåledestale om tre trinn i avbygningen,nemligden egentlieeavbygning,strossedriften,hvorved den vesentlizeproduksjonav malm foregår,åpningenav nye strosser og oppfaringen.strossedriftenskjeretterforskjelligemetoderavhengigav maleensform,maktighetoz fall oc fasthetenav den og sidestener.man knn brytei åpne ron med gjensettingav bergfester 1 for å holdetaketoppe.man kan anvendokunstigforstötning,ved ttimmer sk. forte:mring, ellermuringav cråfjellellerforbygningav jern eller beecng.ved takstrossingbrytesmalmennedenfraog oppover. Er sidestenendårlig,fyllesrommotmed cråfjellfra dagenetterhvert som nalmentas ut, sk. takstrossingmed gjenfylling.tar man bare ut en del av den lösbruttemalm underbrytingen,får man nagasinstrossing Restenav malmentas ut når strossener drevotopp til overliggende etasje.er forholdenegunstigeanvendesrasbrytning.skivrasbryting, hvervedtas ut skiverpå 5 til 10 m höyde.skivenetas ovenfraog nedad.ben överstedel av hver skivebringestil å rase ved å drive åpne ron under.ved blokkrasbrytingomfareset störremalmparti(blokk) ved orterog åpne strosserog bringestil å rase hvorveddet samtidig knusesopp. Brytinsenog driftav orterskjernu nestenalltidmed bergbornaskinerog sprengstoff.bergbormaskinene drivesmed trykkluft. I kullgruberanvendesspesiellesikkerhetssprengstoffer ellerkullene skjæreslös med skj2renaskiner.underde forskjelligestrossersettes oftesticjenet tak, hvoridrivesopp tapningerhvorframalmentappes vogner,for å unngå lastningfra culvetoz opp i vognene.vognene kjöresså i hovedtransportene entenut til stollellertil sjakt. Vognenekan heisesopp sjakteni on kurv som tar en ellerflerevogner, elleetippesi et skip scm tippesuutomatiskpå toppenav sjakten. Vognenekjeresut for hand,ellerned host ellerlokomotiv. Lokoeotivenedrivesav presaluftellerelektrisitet.transporten cjaktenskjermod heiser.transportenav malm i gruberkallesfordrine, av nenneskerfarine.friskluft i grubonkan skaffesned suje-eller trykkvifter.i de flestemalmgruberer den naturliceværvekslingtilstrekkelig,pressluftentil boremaskinenehjelperogsåtil. Por belysnincbringerhver arbeiderned seg en lampe.i malneruber anvendeskarbidlanper,i kullgruberpga. eksplosjonsfaren, sikkerhetslamper.en av de försteav disseble konstruortav Davy.Prinsippetfor disse er at flannener ongittav et netalltrådnett.en eksplosjonav grubegassellerkullstevinnenfornettetvil ikke forplanteseg til onciveisene.på sentralptnkteri grubene,i sterkttrafikerteorter og ved sjakteneanvendesofte elektriskbelysning.

6 - Oversiktoverben tede s stemi ramleda e for mål vekt og mynt. 1 favn 3 alen (mentil målingav ved ved bergverkene,3 1/4alen). 1 alen. 2 fot (t) og 1 fot w 12 tommer (tt).1 m 3.187fot. ( 1 lagteri lengdemålvar nestennbyaktig2 m). 1 hest trekullm 12 tönnerm 62i kubikfot,1 hest trekullm 1.93m3. 1 ttinnetil målingav malm 1 kubikalen,altså0.247ellertemmelig nbyaktic0.25m3. (Detbemerkesat en kulltönneog en malmtönnevar innbyrdesforskjelligeog dessutenav annenstörrelseenn en tönne for målingav korn osv,,malm og kulltennen starrelseble vedtatt ved praksisi sluttenav det 17. århundreog fastslåttved Kgl. resol. av 1724). 1 skippund 20 lispundog 1 lispund 16 pund,- 1 tonn w 6274 skippund (sk.p.). I fölget.h. Aschehoug(Statsbkonomisk tidsskriftfor1903)regnes (efter1695)1 riksdaleri Norgetil 4 ort (ellermark)& 24 skilling. Myntverdienav riksdaleren(rd1r)utgjorde: kr n n " " " fl 3.80 Etter 1818 til 1875 regnesi spesidalerw 5 ort ellermerkå 24 skillin og. kr ( i de allerförsteår ikke fullverdifor papirdaleren)

7 0 Vigtigste litteratur. Th. Xjontlf og T. (1). Om Jernertsernes Forekomst ved Arendal, Ntes og Kragero. I Nyt Magazin for Naturv. li. II, ISGI. Th. Njernljn. Udsigt over det sydlige Norges Geologi Ogsan i andre, i lidsigten" citerede arbeider av Da1111eg Kjentlf findes spredte geologiske optysninger om jernmalmforelomster i det sydlige Norge. A. Helland (3). Ertsforekomster paa Sondhordland og paa Karmoen. 1 Nyt Mag. f. Naturv., 13. 1S, 1371 (otnbandler 1,1. a. nogle jernmalmfore. komster i 11. Reusek (1). Bounndoen og Kannocn, 1835 (ombandler LI. a. de nelop mevnte jernmalmforekrunster i ffive). J. 11. L. Voyf (). Jernertser in. tn. ved yngre granit og syenit (3: ved Kristiania.eruptiverne). I Norske ertsforekomster I; Areb. f. Mat1tem. og Naturv., 11. 9, ISS1. 069Titanjern.forekomsterne ved 11:ersund Soggendal. I Norske ertsforekomster 11; Are1t. f. Malbetn. og Naturv. B 1:1, 1S:7. -- (;) Om dannelsen af de vigligste norske jernanalmforekomsler. I, Af tilanrig jernmabn, II. Forekomster dannede ved pncatnalolytiske processer.navnlig ved Kristiania.eruptiverne og paa Lango Gomo!. Norges geol. anders. No. fl, IS02. (s) De Ingformig optnedende jernmalinforekowster af typus Danderland, Aretelal, Dantlemora osv.; i Geol. Fören. Farb 13. il, 1891, ( ) Nissedalens jernmalmforekomst; Norges geol. mulers. No. 17, 18`35; sc ogsaa Teknisk Ugeb1ad, 1598, s. 2S2 og artikel trykt i broeltore fra Vest- Iandsjernbanekomitéens mute i Skien. jan og i fiere aviser, bl. a. Fremskridt Ne. 13. En rmkke fremstillinger Vieit sebriit für prak. tisebe Geologie, li vorav ber nmones: I IS93, (1)) om forekomsterne av titan. jernmalin ved Ekersund osv. I IStla. (0) ont Kristiania.felte 6 jernmalme og 1901 (2), mere utforlig om litanjernmalmbnekomsterne. rn

8 Lie Om de norske titanjernmalmforekomster henvises endvidere, foruten lit de ovenfor mevnte arbeider 6, 7, 10, 12 : C ICo?dcrup(). Das Labradorfelsgebiet bei Ekersund und Sog. gendal. I Bergens Museums Aarbog, Se ogsaa om ligr.iide forekomster i (14) Lofoten og paa Bergenskanlen i Bergens Museums Aar. bog 1898 og Om det nordiige Norges jernmalmforekomster specielt av Dunderland Salangendypen benvises til oversigt av: J. 11. L. Voyf (19. Det nordlige Norges malmforekomster og berg. verksdrift. Krbdiania (1;) I Zeilschrift fur pruktische Geologie, Videre til: (h) Salten og Banen; Norges geol. unders. No (19) Dunderlandsdalens jernmalmfelt; Norges geel. unders. No. 15, (21) Norsk marmor; Norges geol. unders Om neverkungen se endvidere: av 0. GunuehusA og 0. :1. Cor tmliusseu i Geol. Fören. Fikh Desuten henvises til flere avb. av 11j. Sjogrehr) i Geol. Faren. Enrh. og til enkelle forrel. ningsbrochfirer, om Dunderland, Næverhaugen, Bogen, Sorreisen osv. Om forekomsterne av gruppe I og 11 i Lofolen Vesteraalen:.1.11 L. Voyt (24), kort oversigt i Zeits. f. prakt. Geol. 1907, og mere utforlig beskrivelse av Ef. Sjogren, C21i Geo!. Faren. Farh J. 11. L. Vo9(.(21. De gamle norske jernverk; Norges geol. unders, no. 46, 1908; her findes eilert den ældre fitteratur, navnlig om gruhernes og jernverkernes driftsbetingelser osv, i tidligere dage. Av ældre fitteraiur, navnlig vedrorende jernmalmforekonyderne, skal sterlig nævnes: J. Durocher utforlig reiseheretning (paa fransk) i Annalcs des Mines, ser. 4, I. XV, I F. L. Hausmana Its1se durch Skandinavien, Th. Sthecrer og B. fl. Keilhau,(30), diverse oplysninger om gru. berno i det sydlige Norge, i Nyt Mag. f. Naturv. B. 2, 3 og 4, , saml i Grea norvegica Desuten foreligger nogle spredte bidrag, særlig av ntineralogisk og geologisk natur. For statistik osv. henvises til bergmesterindberetningerne, hvorav utdrag er meddelt i den officielle statistik (31) Norges bergverksdrift", og til prot Th. Iliorhlohls(32; Forsok til en norsk bergstatistik (trykt i Pelyteknisk Tidsskrift 1877). Historiske og topografiske oplysninger om jernmahogruherne findet i J. E. Krafts (:2) Topographisk-Statistiske Beskriveher over Kongeriget Norge , og i de senere, nu av pref. Å. Ilehund utgivne..meget utforlige amtsheskrivelser (31), en bel del av de ovennævnte arbeider ombandles jernmalinfor.ekoul. sterne kun fra videnskabelig standpunkt, uten at der sandidig gives detaljerede oplysninger om forekomsternes storrelse og om malmens sammen. sætning. Opgz.ver over felternes malmareal" mangler praktisk tult fuldstrendig i den ældre litteratur. -_-: ':v. -:-::^' ';':.77 :7;:; 'r:77:7;7Z :::-rr7"r "n 1...1""-"1

9 M. T. 13tteantcu, Itistoriske Efterretninger om Norges Biergverker fra Aaret 1516 til Udgangen uf Kiobenhavn, J. LAsernres, Anledning om de Norske Bergverkers Oprindelse og Fremvest; i Skrifter. som udi (1,1 Kioben. havnske Selskab af lardoms og Videnshbs Elskere ere fremlagte osv, i t ; ide de1, s j Slykker af de norske Bergverkers Ilistorie; paa grundlag af manuskript, forfattet i ea. 175G af I.. PnxToIrl us og kompletteret til 1770 uf M. T. 13neNmen, udgivet rtf C. 11. l,.ndneno i Magasin for Bergmandsefterretninger, Kongsberg G. JAIIS, Metallurgisehe Reisen usw.. in Deulsehland, Sehweden, Norwegen usw. vom Jahr 1757 his 1769; oprindelig udgivet paa fransk og overs«pan tysk; ont de vigligste norske ftuverk, som besogtes af Jars i 1767, se den lyske udgave, Berlin 1777, forste bind. P. M. Bit,nsnonrr, Tanker til hotere og natmere Eftertanke, anguaende Norges Jern-Verker. Kjobenhavn, P.FLonune. Om de vmsentligste Aursager Lii Forskiellen imellem de Norske og Svenske Jernvotkers mervatende Tilsland; i tidsskriftet Minerva, Kjobenbavn, jan J(Acon) Ant., Om Jernmalinleier og Jerntilvirkning i Norge. Kjobenhavn, F. Twunur, Samlinger om Etedrelandels Produkter. Manufakturer og Fabriker, Nreringsveie, Skibsfart og Ilandel. Kjobenhavn, 1812; 1ste del, navnlig s Oned statistik for 17S1 at i. Fit. Voss og for 1791, J. F. L. 11AUSMANN, Reise durdi Skandinavien in den Jabeen 1805 und 1807; anden del (ogsaa henvises til ile nogeolunde salultdige reiseskildringer at v. Bren, NAUNIANN og VAUGAS lb:01:31ar). L. Il. BING, Beskrivelse over Kongeriget Norges osv. Kjobenhavn, 1790.

10 J. KnArr, Topogralisk Slattstisk Beskrivelse over Kongeriget Norge. Anden mignve, 15, A. M. SCUWEIGAMM, Norges Statistik. 1810, M. B. Tenne, Norges Stattstik Tim SenEEnga, Om Gigigasenes Benytlelsr: Om den varine Bkests Elfekt; og. souuuiueit med LEvuurao. Undersogelse af Gigtgaser fra ea norsk Mosovn. Nyt Mag. f. Naturv. IV V. EG61:1111. An teek ningar munder tvenne resor sonuarne 1817 och 1848 ull de fitrnfinisla bergvvrken i Norge. Jernkomilorels Annater for 1849 (Fablun 1850). R. F. S.r. m.sneno, Udsigt over de veesenlligste Forbedringer ved Jerntilvirkniagen i senere Deeennier. Nyt Mag. f. Naturv. li. 16,1865. C. W. CAnsreNs, Esisterer der absolule Ilindringer for af en norsk Jernindustri? Nyt Mag. f. Natorv. b. 17, Tu. 11mournvm., Forseg I il en norsk bergslalistik Poly. teknisk Tidsskrift, J. II. L. Vonv, Norges bergverksdrift, et historisk tilbageblik og et ndblik i fremnliden. I. imultil 1814; IL Slatsokonomisk tidssskrifl, 1899 og A. lir.lland, Bergverksdrift og stenbrydning i Norge. Naturen 190t. Amtsbeskrivelserne, navolig A. N. larn. Smanlenenes mni, 1885; J. Ving, Bnskernds and. 1891; Akershus and, 1897; A. Sondre Trondhjems inn I, 1898; Bratsberg ami, 1900; Nedens.'s and, Norges officielle statislik. Tabeiler vedkrunmende Norges bergverksdrift. Ilinnv Err r, Gande norske ovne; Norsk Folkemuseams særudstilling, nr. 3; Kristiania, Kakelovn,.krnovn; i Foreningen for Fortidsmindesmærkers Bevartng, aarsbereln. for Tro sorlandske Reliefkunstnere fra det 18de Aarh.; i Vestlandske Museums Aarbog for Videre folgende speeialbeskrivelser af enkehe jernverk: 11. Sriioi, Beskrivelse over EgepPnestegjzehl; Kjobenhavn, 1734; indebolder bl. a. om Ilassel jernverk. C. M. LLGANOLII, Physisk og okonomisk Beskrivelse over Eidsvolds Jernverk; Topograpliik.lournal for Norge; Isle bind, JONAS 11\ NSSEN, Egelands Jernverk. Porsgrund, A. L. Com., Ilollen eller Ilefos Jernvelk nmed Gods og Bruk; i Skiensfjordens Industri, ra Diverse oplysninger lindes i 0. A. Oveni..ms Illuslreret Norges Distorie, navnlig V. 1, s. 8:}8-861 og V. 2, s, 19S5-1988, i YNGvAn Joban Caspar Ilerman Wedel Jarlsberg, og om jernnmalnlgruberne i det sydlige Norge, navnlig ved Arendal, i forskjellige beskrivelser, af 11. M. (181.2), A. DAUBIU:i (1813), J. Denneurn (1819), TH. Scuclurn (1812, 1818), T11. Kirm,ri.r og T. DMILL (1861). r- rn. rr. r -yr. fl

11 Jernmalmforekomstene i Arendalsfeltethvor BråstadGruberlieeer. Det viktigstegrubefelti Norgei ganledaservar uten sammenligning Arendalsfeltethvorfrade flesteav landetsnanse swtjernverkhentet den vesentlizedel av sin malm. BråstadGrubar,en av de mange Arendalsforekomster, licgeri ()yestadherrodi Austasdor,ca 5 km fra Arendalby hvordet er god havn.man vet ikke sikkert_nårgrubenfbrst kom isans,men antaselisi tidsrommet1521 til Hovedkvarteretfor bersverksdriften lå i GimsGynmr Skien.Det opplyses fra Arendalemus&etat en mann ved navn 24unchfikkkongebrevfor drift av DarbuJernverki Arendalog grubenei distrikteti år FritzöJernverkeide SråstadGruberi lengeretid i begynneléenav 1600-årene.Det anseeshelt sikkertat Norgesjornnalnproduksjon begyntoi sluttenav år 1500 og utvikletseg raskt. I år 1700 hadde Norge 18 jernverkmed 22 masovneri drift.i forbindolsemed du nye masovnsanleggkom fleregruberi drift.likesomalt annetgikk tilbake i landeti krigsårene eikk orriåjernindustriontilbake, men haddetatt seg opp igjenomkring1840 og nåddesitt hbydepunkt, men gikk aterkttilbakeisjenomkring1850. I åreneble så godt som samtligejernverknedlact.dette farte ogsåmed seg at jernmalmsrubeneble nedlast. 3 Kill, tonn jernmalnble produsertinntilår 1900 fra norskejernmalmgrubero3 2/3 heravfra Arendalgrubene.En av årsakenetil at grubeneble nodlact var (forutenat jernverkeneble nedlazt)fordien "traffkart", Eranittgange,ellerned andreord,-fordinalnenlokaltble overekåret av granittzance.man haddei ganleduger ikkenoen klar fecatillins om at det hervedkun dreietseg on gjennemsettendeganzesom aldri foranledigerforkastninj,er, og ved den primitivedriftunngikknan den ekatrautgiitson minerinstversgjennemdo oftestsmalegranitt- EansemedfGrte. Den kanskjoviktissteårsaktil at grubenebla nedlastvar at trekullene,råjernsproduksjonens viktigsteutziftskontostec i verdi og at det ble Ker lbnneomtå foredleskozenetll tönner,plant;er, bord, tremasseog celluloseenn til trekull.pertilkon det billigere utenlandskejern,frenstilletmed.1oksoz kull som reduksjonsmiddel. Også svenskråjernfra masovnerrrå3d trokullvar billizereenn det norske.

12 Det var helleringenrasjonelldriftved srubeindestrlen. De forskjelligejernverkdrev hver sin grube,ofte klossved sidenav hverandre så malmenakostendeble höy.tar man så dessutentranseurten fra grubetil masovnmed i betraktning,måttefölgenbli at et tonn jern i jernnalmlevertved masovneneble hey.man foretokhellerineen skarp skeidingav malmen,hverkeni det 16. ellermidtenav det 19. hrhundre.de leato,men ikkealle gruber,lovertonalm med noe under 40 Ç,jern.De norskenasovnenehaddei eenemindreproduksjonsevne pr. dagn enn do svenskeog nom f*lseheravble kullforbruket stortpr. tonn råjern.i 1840-åreneved "keldbleest" ca 13-11E3, ved "varmblmst"ca 10-12m3 og i perioden kun unntaeelsesves Ved enkeltejernvorkfortuatteen drifteneom steperined utenlandskebilligjern. Etter at BråstadGruberhaddoliggetholt nedo i ca 40 år ble dot forsakt littdrifti 1906og 1907,os det ble da tattut ca t. malm. ChristianiaSpigerverksatteisanedriftav grubeni 1931.Til uanc:w av 1969 er det produsert260736tonn stykknalmos naenetittkeneentret (slig).av utbruttos brybbarmalm har en tonn,så er:artad Gruberkan se fremtiden(i alle fall do ferate10 år) lyst i rete. I nellemtidenhar en antageligpåvistmalm for ytterliecre10 ja-ell2r mer. Driftenved BråstadGruberetterat Spieerverketsatte drift vil her bli behandloti et egetavsnitt. I Arondalsfelteter dot 11 forekomstersom mulisennvillevise sal:åme gode resultatsom BråstadGruberhvisdet ble foretattligneadeoppfaringmed driftsom resultatav undersekelsene.dieseble alle innstillet av-desammegrunnersom ontaltfor Bråstad.Ved rasjenell drift og evt. follesoppredningsanlegg og evt, sepansjonsani vil en kanekjekunneproduscre15000til 25030tonn stykkaalmoe elig pr. år ved de fleste,kanskjoalle disse11 forekometer. Dot kan novnesat det tok ikkespieerverketmer enn ett år å lenee BråstadGruberfor vann, finnegod ralm og så sendedo föratemalevoenermed ferskningsmalmtil stålovnenei nedalen.uteiftenetil det forberedendearbeidevar små og velanvendt.det var oberstleyteant og bereingenierseaonånith (konsulentvod Spiserverketscrub;uvd.) som foresloundersökelsene.

13 //' Arendals-forekomstenes dannelsesmate.arendalstuer. Disse kan i geologiskhenseendohenförestil do såkalte"skarnbergmalmer".ertsmineraleter nagnetittfe304med Fe. De viktigstesilikatemineraler(skarnbersnineraler) er pyroxen, hornblende,granat,epidot,blotittog klorit. En videreopptreri Skarnbergmalnene megetalnindeliskvarts,kalkspat,dolomittog svovelkis(somikke betegnesson Skarnbergnineraler) Skarnbergnineralene så vel som de bvrige"gansmineraler" opptrerdels slireformigi malnen,dels i jevntilblanding.arendalstypensnalnforekonsteropptrertil dels sammenmed kalkspatog/ellerkalkstener, alnindelishetkonkordant(lagvis)med de onsivendekrystallinske skifere.disseer utvikletdels som Erå gneis,dels som amfibiotitt, undertidenogså son rbdliggneisgranit.santlisearendalsforekonster tilhbrergrunnijellet. Produsertrepin Ved Arendalsfelteter ved den eldretids grubedriftuttattca 2.3 mill. tonn håndskeidetnalm.jernsehaltenhar i alnindelighetlisl;etnellem 43 or bo jern,mangangehaltenhar ved de flesteforekomsternaert niddelslav, fosforgehaltenfra 0.02 til 0.06 ;';svovelgehalteni de flostotilfelleubetydelige.det saniedemulnarealved 25 forskjelllee naludinserer angitttil 8000n2. Forrådetav "sikker"og "sanneynligli malm lirrerpå 2 mill.tonn stykknal ned ca 50 ;r:. jorn. Den dypesteav Arendalsgrubene var Ebrefjr med 225 n. Bråstadlå på 80 m fbr Spigerverketsatteigangdrift.Den er nu på 360 n. De flesteav grubenehar ett dyp på ca 100 m ollermindre.i de flowto tilfellesyneslengdcaksenmot dypetå ere stbrreenn feltutstrekningen i daeem.i genctisk(opprinnelseog utvikling)henseendefinnes det stor likhetnellemarendalstypensnalmforekomsterog dc nellensvenskejernmalnforekonster av f.eks."viersberstypen". Sannsynligviaer dorforarendalstypensforekonster(ellerde flesteav disse)frenkommetved "netasonatisk"innvirkningpå kalkotenellerdens sidestenav varmejernholdiseopplbsninger.1:ietasonatisk betyr"fortrengningav andremineraler".

14 Malmreserver. Ved bersverksdriftog mineralproduksjonhar en usikkerhetenmed hensyn til malmreserve.disse kan bestemmasved å drive stoller, sjakter oz borhull i malmen, men dette er dyrt oz en vil redusere disse undersökel ser til det absolutt nödvendize,dvs, til man har malm nok til å kapitalisere og forrente den investertekapital. Det har en ved Bråstad Gruber..InnenBråstadfe1teter det for uten Gyldenlöve-Antoinette en hel rekke gamle gruber: Charlotte dyp 22 favne. Innstillet favn = 6 fot= 1.88 i Skovgruben Sannsynligvisble det Pumpegruben 20 regnet i lagter = 2 m. Langgruben 40 Hesterompen Lille Langgrube Hvalfisken Tvende Brödre 13 I drift i 1842 Vestre Sugge Kjette 12-13! Moseberg 'd Jenses Grube ca 15 : / gamle'dagerble hver av grubene drevet for seg selv os fikk sitt h eget navn.,o Idag er alle knyttet sammen ved hjelp av stoller med 50 m vertikal 119 avstand. Disse gruber er: Hesterompen tifi Gamle Lansgr ate Antcinette-Gyldenlöve 4-) Gamle sjakten Pumpegruva Skoggruva > Ny sjakten 01 Orm Gruva S-4 Schjelderupsgruve Lowzows gruve " ew Maria Idag produseresstykkmalmmed 50 5 Fe, ferskningsmalmmed 62 Fe og slis med 66 Ç Fe. Avcan,::og grdberg blir solgt som pukkprodukter. Produksjonenhar öket jevnt fra 3696 tonn , i 1953til 25000i 1969.De förste år sleggeslo en ma1men og håndskeidet. I 1954 ble det bygret et mindre separasjonsanlegsfor törr3eparering og nandskeidinr.av-stykkmalmen.i 1959aikken over til vdtseparerinh ez nedmalinga.*;; en del av mainen til slig i Hardinrm611e.

15 Produksioneni eldredeee. Ved drifteni gamledagerav samtlieearendalsforekomster medregnet Lyngrotog Solbergved Ne:ser det nok produsert2 1/3 ii1l.tonnnalm son gjennensnittlig ved de eldre,meget primitivearbeidsmetoderfor skeidine,restnineos nalresneltning å ha utbragt37k 5 som råjern. lealzkvantunet fordelteseg på Neeski1en, Alve,Lanesev,Barbo,Torbjbrns bo, So1ber i Nolt,Solbergi byeetad,klodeborg,kjenli,lenetvedt, Dråatad,Lynerot,altså ialt11 esterre"grubefelter,hvortilkonmer on del nindregrubersom: Nerebre,Tingtvedt,Aamholdt,Vokaneso. 1. De grubersom har hatt sterrebidragtil produksjoneni eldredage, kan setteztil gjennemenittlie dyp på 100 m ellerlittover. BråetadGrubersom var ca 80 u dyp har noppelevortner enn t. maln. Yreetideutsikter for ernmalneni Arendelefeltet. Det er nevntat 11 gruberi Arendalsfeltetnuligensvil vise sammegode resultatsom BråstadGruberhvisundersökelserble igangsatt.det kan kun vmre tale om i nutid og frentidå gjenopptade allerbeste. Her nå bl.a.tas i betraktningat ean ved eodernearbeidsmetoder,herunder naenetiskeeparasjo nedreenet,kan tilgodegjeremalmenner ceeektivtcun tidllgere.i sun pr. ti.vertikalaveenkningkan en få oekrine150e0tonn male oe sliemed denneesnittlicnoe over 53 jern. Klodeborg,Keenlikan levere4500 tonn pr. n. vertiaklaveenkeing evarendotil eje0tonnealm og sligmed 53 jern.for Neekilerubene vii en for hverneter få 2000til 2530tonn.For Gyldenleve-Antoinett ved erestedca 400 tonnned ca 60 jern oe dessuten:endel futtieere neln. Hertilkoenerde eanceandregruberved Dråetad, Aneåendeforekonstenesvedvarenhetnot dypotkan nevnesat nerefjer Grnbe 8012t er 225 n dyp, viserontrentzaenelenedei bunnpartieteon hbyereopee,oc KlodeboreGrubesom er 100 m dyp har hittiltillatti mektiebetnot dypet.dels heravoe dels ifelgeanalogimcd andre eeolocieklienendefcrekeester,we man kunneeå ut fra at i alle fall de Gterraeruberved Arendalvil vise noenlundegod utholdenhetnot dypet,een enkeltooe da de nindreforekoestervil antaeeliekile see ut på forholdsvislitc dyp. De sterreforekonsterved Arendalvil tenneliesikkertvedvereninst100 m undergrubenesnuværendebunn,oc av dee vil etterall sanneynliehetillateen fortsatteveyecine pe n, enkeltekanskjetil ennu - elere

16 störredyp. Det vil si, Arendalsgrubeneförerfor fremtidigavbygging et kvantummalm og slig som antageligkan settestil minst1j.mill. tonn med gjennomsnittliglitt over 5o% jern. Det er muligat kvantumet er 2 til 2 mill,tonn og underganskegunstigedriftsbetingelser i fremtidenkan det håpespå et kvantumfiv3 mill.tonn. Skarnberrma1menesammensetninr. Til opplysningom dissemalmerskjemiskesammensetningtas med noen malmanalyserfra eldredager. Glöde- Fe A1203Mn0 Ca0 Mg0 P20ç S tap Co2 Sum Fe K3rdeborg-1 67,5010,261,10 2,48 8,40 6,70 0,0.80,082 Kjenli 2 63,3011,301,20 1,95 9,20 6,90 0,0600, ,0610,88 2,75 1,87 8,38 5,38 0,0180,020 2,69 47, ,6012,00 1,30 2,64 10,95 5,35 0,049 47, ,7113,60 3,20 2,14 10,40 7,93 0,0250,0384,00 101,0443, ,8615,601,84 1,93 10,60 7,92 0,0570,0103$50 99,3141,90[ 7 46,3019,80 3,27 2,37 14,2011,17 0,0550,043 2,90 100,0133,50L 8 64,2111,00 2,06 9,74 6,40 0, ,94 9,75 1,71.2,6812,89 7,64 0,082 98,09,163:5 Bråstad 10 87,80 5,32 1,20 0,46 4,08 1,56 0,0280, ,4763, ,70 7,54 1,30 0,50 5,80 1,25 0,1120, ,216o,6o, 12 83,98 7,10 2,83 0,20 5,00 1,15 0,0660, ,4660,8c 13 71,1812,80 2, ,00 2,45 0,0290,0061,40 99, ,3615,70 2,400,77 10,80 4,39 0,0450,007 1,40 99, Tor, 15 73,5611,50 3,75 0,87 7,20 2,46 0,032 99,3753,291 Ciewsbo 10,c 46,4024,607,800,74 15,10 4,11 0,10 0,0160,30 99,1733,60 Langsev 17 60,7923,282,76 0,78 10,93 4, ,6826,713,11 1,20 16,9212,80 0,30 102,9244,02 2,69 101,1127,29 Voksnes 19 51,5317,763,61 5,63 7,94 10,67 97,1437,32 Videre tas med noen analyserav masovnslaggfra Egelandsjernverk: 5i02 Ti02 Al203 Fe0 Mn0 Ca0 Mg0 S Sum No 20 45,27 0,70 7,95 1,07 5,24 29,47 8,72 98,42 No 21 43,80 7,32 1,69 3,49 28,1515,62 0,10 100,17 No 22 43,80 9,91 0,56 27,6716,96 100,00./ 7

17 Den grube som kan levereden rikestemalm er Bråstadhvor man ved håndskeidningkan få den vesentligstedel av malmenmed omkring60% jern (se analyseneno 10, 11 og 12),dessutenfallerher noe sekundamalm ca. 50% jern samtnoe anrikningsmalm.samtligeskarnberggruberved Arendalstårmed fall SO. Fallvinkelener ved Bråstad- Gyldenlöve-Antoinette ca Ved de andregruberfra 62-82: 1.; Statistikkfra rubenesseneredriftsliv. Fra noen av de sisteår, da de flestegruber ved Arendalog på Langöenved Kragerdennu var i drift tas meden statistikkfra bergmesterprotokollene over produserttönnermalm. Produserttönnermalm Antallarbeidere ' 186-r186,186r 1866'1867 Klodeborg ? 19 5 Kjenli Bråstad ? 12 4 (G-A) Solberg l byestad Torbjörns bo Lr -(rsev Næskilen Solberg taryo k Ive111ne r , ) ) 8 (FruAnker ) P tbnne malm med 42% jern fra Klodeborgveide 0,59 til 0,60 tonn. Samme vekt kan regnesfor Solberg-byestad, Langsev,Næskilenog Langögrubene.For den fattigemalm fra Torbfflirnsbo regnespr. tönne 0,55tonn. For den rike malm fra Bråstad(Gyldenlöve-Antoinette) 0,65 tonn. Pr. arbeiderpr. år fikk man stdedesi den förstedel av 1860-årenegjennomsnittlic:

18 Næskilen Ca tönner= ca. 145 tonn malm Klodeborg " " = " 135 " n Langsev " " = "90-120" It Torbjårnsbo " 165 it = n 90 " il Bråstad " 125 n. n Langdgrubene" 210 it = " 125 " " 80 it Under nutidensdriftsforholdvil'arbeidernesytelsesevnenaturligvis være betydeligstörre. Ved BråstadGruberhvor det er 27 arbeidere,1 bestyrer, 2 stigere og 1 elektrikerer produksjonenca tonn pr. år. Delt på samtlige31 gjör dette781 tonn pr. år, m.a.o.'omtrent10 gangerså meget. I tiden fordeltejernmalmproduksjonen seg således: Arendalsfeltet 72% Mange gruber,bl.a. Bråstad. Krageröfeltet 10% Fehnsfeltet 10% Eker 5% Gjerpen 2% Trondhjemske) Nordland 1% Sum 100% Alt ialt var inntilutgangenav det 19de århundreprodusertog innenland forsmeltetomkring3k mill,tonn jernmalmsom fordelerseg omtrentpå Arendalsgrubenemed 2 1/3 mill. tonn Langågrubene 1/2 " Fehnsgrubene 1/5 " ti Kristianiafeltsgruben 1/3 " Diversesmågruber 1 6 n Sum Ca. 1 2 mill.tonn iernmalm. Den gjennomsnittlige årligeprodukqnnav jernmalmi 5-årsperioder utgjordei. den sistehalvdelav det forrigeårhundre: n./9

19 /7 0 Gj.snittlig Derav fra årlig Sum Arendaḻ Fehn --= Sogndal Eksport t 17717t 1400 t t 14850t 3200 t t t 1925 t 4465 t Ca. 3000t t 4070 t 2500 t 8700 t It t t 1500 t t 9650 t ti t t 3230 t 8690 t 130 t I li 4400 t t 1010 t 690 t ti 1700 t t 1050 t it 920 t t 775 t. It 900 t t 865 t 3161t 670 t ti 1100 t I årenedöde den gamlenorskebedriftpå jern og jernmalm nesten fullstendigbort. Ved Bråstad Gruberble det i 1906 cg 1907 tatt ut 2580 henholdsvis 1885 tonn malm for eksport. Forbrukav Arendalsmalminnenlandsvar for 1851 til 1907 ca tonn Eksportfra 1906 til 1907 var tonn. o For tidenför 1850 har vi kun å holdeoss til overslae idetråjernsproduksjoneni tiden og för 1780 utgjorderesp. ca ton; og antaceligca tonn. Herav stammerca. 70 og 65% fra Arendalsfeltet.Settesmalmensgjennomsnittligeråjcrnsutbyttetil 37% skulledet altså i de to tidsromvære produsertca tonn og ca tonn. De tamlenorske 'ernverk. I Eamle dagerutvantman jern her til landsav myrmalm,det var en husindustrisom ikke skal nærmercomtales..etterinitiativav ChristianIII ble de cgentligejernverkanlaet etter noenlundemodernestilregnetetterdatidensmålestokk. I 1530-åreneble dez förstejernverkoppförther til landsi nærhetenav Skien. I en innberetningfra 1543 heterdet om detteverk at hammerbygnincener god og med tidennår en får gede bestyrcrevil den være

20 Q co hele landet til nytte. I 1541 nevnes også en hammerhytteog et jernverk ved Oslo. I 1550 opphörte kongens deltagelsei bergverksdriften,da den hovedsakelighadde bragt ham utgifter. I 1574fikk Erik Munk tillatelse til å bygge en jernhytteog la den antagelig på sin gård Barbo, like ved Arendal; dette ble det senere Barboiske jernverk. Christian IV tok seg meget ivrig av bergverksdriftensoppkomst. Kongens hammerhytteved Akershus ble i 1593overdratt en smed til bruk; jernhytten ved Skien ble overdratttil ny bruker eller forpakter;i 1609 ble det gitt bevilling til anlegg av en jernhyttei Moland (naerarendal);i 1610 la en erfaren smelter, Paul Smelter, grunnen tïl BI:rumsjernverk,hvis drift kongen snart overtok; dessuten var det jernverk på Eker, på Hadeland og i Hakadalen. Verkene i 'Jgrum,på Hadeland og i Hakadalen og ved Skien var igang.forkongelig regning, men allerede i 1624 overlot kongen det hele til Johan Posts og Hermann Kreftings "Store Jernkompagni"og fra dette tidspunktavbegynte jernverkene å skyte ny fart. Kompanietdrev Bærum, Hakadal, Eidsvoll, Fossum og det Barboiske jernverk, Noe senere Fritzbe, ca. 1642, anlagdes.hassel1649, Hollen eller Ulefos 1652, Lesje 1660, Mostadmarken 1664, Baaseland (senerens.) 1665, Brunlanes1676, ennvidere Bolvik eller Vold 1692, Eidsfoss 1697, Dikemark 1697, Moss 1705,Egeland 1707, Audal 1708 og senere Osen i Romsdalen1759, Sognedal på Ringerike1760, Froland ovenfor Arendal 1763, Saurdal 1773 samt Vigeland i nærheten av Kristiansand1792. Gjennom dot 18de århundre var det en ganske jevn og god utvikling og jernverkenenådde sin beste periode i tiden omkring 1760 inntil krieens år da alt næringslivled store avbrekk. Etter 1814 hevdet verkene seg litt etter litt og i 1840-årenenådde man like så köyt opp som i slutten av det 18de århundre. Men allerede i 1850-årene inntrådte stagnasjonig i 1860 og 1870-åreneble det ene ver etter det andre nedlagt. Av de mange verk ved slutten av det 18de århundre ikke mindre enn 18verk med 22 masovner, overledde kun et enkelt verk nemlig Nes jernverk ved Tvedestrandhvor man smeltet jernmalm for Klodeborg i en liten trekullmasovnog fremstilltedigelstål. 111

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr.

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. EN KRØNIKE Fra år 1940 til år 1959 Thorbjørn og familierne Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. Berger ( Bergen 1943 ) Far Thomas Thorbjørn Mor Asta 2 Forord Skæbnen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Mandag29/12 Marsipanløpet Toten Toten-Troll alle Onsdag Nyttårsløpet Moss Moss OK alle

Mandag29/12 Marsipanløpet Toten Toten-Troll alle Onsdag Nyttårsløpet Moss Moss OK alle GRUE IL, O-GRUPPA AKTIVITETER OG LØP 2008/2009 Dag/ dato Kart / Løp hvor Arrangør Løyper Mandag 1/12 o-trening Grinder skole 17.30-20 Kjell Magne Langtur-innetr. Torsdag 4/12 o-trening Grinder skole 17.30-20

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

I;r'"ff:#, 031206 il? ffi; il;r'"ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt.

I;r'ff:#, 031206 il? ffi; il;r'ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt. En tur itivoli Julie inviterer pd sin l6 Ars i-odselsdag sin soster C'harlotte pd 11 Ar en tur itrvoli. Dc bor i Nastvcd og skal kore med to_r:et 1il Kobenhavn og tilbage. Julie kigger pa Rc'jseplanen.

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Tilbudspriser ved bestilling

Tilbudspriser ved bestilling Tilbudspriser ved bestilling i nettbutikk! PLastkasser for alle behov Øk effektiviteten med smarte løsninger www.b2b.lis.no Eurokasser Plastkasser tilpasset europaller i størrelse, slik at de utnytter

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Familien til Dina Tambs

Familien til Dina Tambs Familien til Dina Tambs beskrevet gjennom brev, bilder og andre dokumenter 1892 1962 17. mai 1892 Bøkeskogen i Larvik 1 Innhold Innhold... 2 Minner fra oppvekst i Larvik... 3 Forhistorie:... 15 Folketellinga

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

KAMPANJE. Botneskilt as totalleverandør av skilt og trafikksikring.

KAMPANJE. Botneskilt as totalleverandør av skilt og trafikksikring. Botneskilt as totalleverandør av skilt og trafikksikring. Kampanjen varer fra uke 9-15. Forbehold om trykkfeil og utsolgt. Alle priser i samarbeid med våre leverandører. Bentsrudveien 19, 3080 Holmestrand

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

Start dagen på et lekkert bad!

Start dagen på et lekkert bad! Start dagen på et lekkert bad! Kvalitetsbad i Norsk design et godt kjøp! 2 cloud Cloud - 50 LEVERES I HVIT OG SORT m/servant B: 50,0 H: 41,0 D: 33,0 m/integrert lys B: 40,0 H: 80,0 D: 7,0 Sideskap B: 30,2

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Skifte etter Finn Olsen Talset av 1759 Romsdal sorenskriveri, Skifteprotokoll 1752-61, sidene 656a-660a.

Skifte etter Finn Olsen Talset av 1759 Romsdal sorenskriveri, Skifteprotokoll 1752-61, sidene 656a-660a. Skifte etter Finn Olsen Talset av 1759 Romsdal sorenskriveri, Skifteprotokoll 1752-61, sidene 656a-660a. Anno 1759 den 21de Februarii compagnerede ieg tillige med de opnævnte vurderingsmænd Lænsmanden

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Program til arbejdsmøde om

Program til arbejdsmøde om Program til arbejdsmøde om 14 C -Datering af det treskibede langhus - oprindelse og udvikling Sted: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Tidspunkt: Mandag d. 23. marts 2009,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

TO LANDE, ÉN HISTORIE

TO LANDE, ÉN HISTORIE TO LANDE, ÉN HISTORIE Danmark og Norge fejrer fællesskab og folkestyre Vigtigste fælles begivenheder og events i Begivenheder i Norge Dato Arrangør Begivenheder Kontakoplysninger 13. 15. januar Riksarkivet

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

E]ERFORENINGEN FREDERIKSKAI

E]ERFORENINGEN FREDERIKSKAI E]ERFORENINGEN FREDERIKSKAI Ar 2009, den 28. april afholdtes ordinar generalforsamting i Ejerforeningen Frederikskaj. Tifstede var ejeme af lejlighedsnr.: 6, 7, 9, 12, L7, 28, 3t, 33, 36, 37, 44, 51, 60,

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

Sansernes Bolig. Boligarkitektur for synsog hørehæmmede. - et Ph.D.projekt. Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa

Sansernes Bolig. Boligarkitektur for synsog hørehæmmede. - et Ph.D.projekt. Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa Sansernes Bolig Boligarkitektur for synsog hørehæmmede - et Ph.D.projekt Camilla Ryhl, Ph.D, Arkitekt maa Professor i universell utforming ved Bergen Arkitektskule, Camilla Ryhl har skrive ei Ph.d avhandling

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Skolerute 2014-15 (rev. 18-11-2014)

Skolerute 2014-15 (rev. 18-11-2014) Skolerute 2014-15 (rev. 18-11-2014) Dato Dag Aktivitet Tilsyn Morgensamling Seminar I Seminar II Møter 34 18. aug. Mandag 19. aug. Tirsdag Forarbeidsuke 20. aug. Onsdag Forarbeidsuke 21. aug. Torsdag Forarbeidsuke

Læs mere

01001.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01001.00. Fredningen vedrører: Vandværksskov. Domme. Taksationskom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01001.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01001.00. Fredningen vedrører: Vandværksskov. Domme. Taksationskom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01001.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01001.00 Fredningen vedrører: Vandværksskov Domme Taksationskom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 28-02-1955, 19-11-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende. Ann-Helen Henriksen

Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende. Ann-Helen Henriksen Kommunal akutt døgnenhet (KAD) som læringsarena for medicinstuderende Ann-Helen Henriksen KAD som læringsarena for medicinstuderende Ann-Helen Henriksen Foreløbig rapport 8.juni 2015 Udgivet med støtte

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

TV 2/Bornholm slutrapport februar 2013

TV 2/Bornholm slutrapport februar 2013 TV 2/Bornholm slutrapport februar 2013 Elbil som reportagebil - et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler. Projektets formål TV 2/Bornholm har siden 2007 benyttet videojournalister.

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

CONTENTS QUICK START

CONTENTS QUICK START TABLE OF CONTENTS 3 8 13 18 23 2 QUICK START GUIDE 3 1 Buy a SIM card and disable its PIN using your mobile phone. PIN OFF 2 A Insert the SIM to AirPatrol. B Use the power adapter to connect your AirPatrol

Læs mere

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring

Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Kaupanger, Bergen og Leikanger eit embete på vandring Jan Anders Timberlid Innlegg i Sogndal 18. september 2013 Efter anførte Omstændigheder Approbere Vi allernaadigst, at det Bergenhuusiske Amt deeles

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen Jesper Christensen som drankerkongen Kaj med barnebarnet Jonas (Marius Sonne Janischefska) i Bænken (Per Fly, 2000). Foto: Ole Kragh-Jacobsen. Zentropa Entertainments. Fra slot til skrot Fremstillinger

Læs mere

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach.

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach. Udtalelser supervision Joann Sønder Virksomhedskonsulent www.human-interaction.dk Min oplevelse af at få supervision på et assistent NLP Practitioner forløb: Som obligatorisk forløb for at blive HR coach

Læs mere

KABS13 møde 10/10 2013. 1. Formalia. 2. Beskeder. 3. Hvervning af vintervektorer(bals)

KABS13 møde 10/10 2013. 1. Formalia. 2. Beskeder. 3. Hvervning af vintervektorer(bals) KABS13 møde 10/10 2013 1. Formalia a. Referent: Gugliotta b. Ordstyrer: Legenden c. Tilstedeliste: i. Ciabatta ii. Susanne iii. Gugliotta iv. kanna v. Christina vi. Jeppe vii. Maag viii. Bals (Gået kl

Læs mere

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet?

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet? Grafisk esign Workflow Hvoran blev et lavet? Workflow af forsie For at påbegyne en kreative process best muligt startee jeg me at lave en brainstorm. Det gjore jeg for at få et overblik over hvilket slags

Læs mere

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU)

Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) H Sl\lpså\^t p^is ift the n't«kt.., CHRISTIAN SOMMERSCHIU) Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto Iittp://www.arcliive.org/details/samlededramatisk04lieib SAMLEDE

Læs mere

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende!

Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Grytviken, South Georgia den 11. juli 1912. Cirkulærskrivelse nr 5 1912 Hjem, Hans, Kristian, Tygve, Prestrud. Kjære forældre og søskende! Der er endnu ikke to uker, siden posten gik og der er vel endnu

Læs mere

UTLEIEBROSJYRE PRISLISTE PR. 1. JANUAR 2015

UTLEIEBROSJYRE PRISLISTE PR. 1. JANUAR 2015 UTLEIEBROSJYRE PRISLISTE PR. 1. JANUAR 2015 UTLEIEPRODUKTER: VEGGER/TAK Standard vegger er H=2500mm, B=1000mm. Platemål er H=2372mm, B=966mm. ARTIKKEL NR: 500759 Vegg -hvit Inkl. drager og montering ARTIKKEL

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Supplerende opgaver til TRIP s matematiske GRUNDBOG. Forlaget TRIP. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Supplerende opgaver til TRIP s matematiske GRUNDBOG. Forlaget TRIP. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. 29-33. Side 1 af 6 Procent- og rentesregning ( 29-33) Opgaverne med svar starter på side 5, og deres numre har et s efter nummeret. Deres nummerering starter forfra. Svarene står på side 6 med et s foran

Læs mere

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen.

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen. 02118.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00 Fredningen vedrører: Ramsing Kirke Domme Taksatio ns kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 15-02-1954 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

2 Vedligeholdelse Maskinens skötsel Vedlikehold Lær å bruke din symaskin Stingbredde-ratt Nålposisjonsvelger 16 Fjernelse af spolekapsel Tag bort griparkorgen Ta ut spolehuset Stinglengde-ratt Overtrådspennings-hendel

Læs mere

Tidsskrifter på Duborg-Skolen (sorteret efter fag) side 1 biblioteket

Tidsskrifter på Duborg-Skolen (sorteret efter fag) side 1 biblioteket Tidsskrifter på Duborg-Skolen (sorteret efter fag) side 1 biblioteket Ajour / BankInvest http://www.bankinvest.dk/ Årbog for Uddannelseshistorie 37.96 http://www.skolehistorie.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=15&itemid=33

Læs mere

R.fr FER.AT AF OR.D5rutrR. GEN ERALFOR.SAMLEruG x ^f B LAruGAGER.

R.fr FER.AT AF OR.D5rutrR. GEN ERALFOR.SAMLEruG x ^f B LAruGAGER. R.fr FER.AT AF OR.D5rutrR. GEN ERALFOR.SAMLEruG x ^f B LAruGAGER. Onsdag d. 15. april 2015 kl. 18.00 blev der afholdt ordinaer generalforsamling i andelsboligfareningen Langager i Felleslokafet Langagervej

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring .. STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) I ØKONOMI OG LEDELSE Samling 1 - Økonomi og økonomistyring Krav til regnskapsrapportering Hva er viktige tall å forholde seg til Budsjett og budsjettstyring Samling

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Nyhedsbrev april 2013 Nr. 51 6. årgang

Nyhedsbrev april 2013 Nr. 51 6. årgang Nyhedsbrev april 2013 Nr. 51 6. årgang Vi er ikke de eneste, der bygger broer i lokalområdet. Heldigvis er vort behov for løftegrej ikke i samme størrelsesorden som dem, dem der bygger jernbanebro på Limfjorden!

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010

att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro att.: Lise Overby Nørgaard Hune 5 januar 2010 vedr. høring forud for evt. dispensation fra lokalplan 228. Som medlem af Grundejerforeningen Klitheden er jeg

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

ØSTLANDSKE KREDSFORENING FOR NÅ TURFREDNING I NORGE

ØSTLANDSKE KREDSFORENING FOR NÅ TURFREDNING I NORGE Undertegnede indbyr herved til tegning av medlemmer av ØSTLANDSKE KREDSFORENING FOR NÅ TURFREDNING I NORGE Der paagaar for tiden over den hele civiliserte verden et intenst arbeide for at bevare fra ødelæggelse

Læs mere

virksomhedsobligationer

virksomhedsobligationer Epletrær, Æbletræ, 1907. 1907. Av Michael Af Michael Ancher, Ancher, en av en Skagenmalerne. af Skagensmalerne. Bildet Billedet tillhører tilhører Skagens Skagen Museum Museum (beskåret). (detalje). SKAGEN

Læs mere

Protemp Crown. Espertise

Protemp Crown. Espertise Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående

Læs mere

Den personlige og professionelle dialogen

Den personlige og professionelle dialogen Den personlige og professionelle dialogen ANNE ANDERSEN, GARD OLAV BERGE, ANDERS HELLMAN, SØREN HERTZ, ELISABETH HØYDAHL, JØRN NIELSEN, ASLAUG OPPEDAL, ANNE REGI RING, PELLE SLAGSVOLD, RUNE TVEDTE. Ingress

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen.

Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. Her er samlet alle de indsendte vers fra skoleelever i hele landet. - udvalgte vers blev sunget i Aktionsugen. I landet skinner solen, og himlen den er blå. Der drømmer børn om skolen, der ønsker de at

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Farewell! Match 1. Match 2. Match 3. Match 4. Match 5

Farewell! Match 1. Match 2. Match 3. Match 4. Match 5 [ { ] } @ Pål Horn s Rottneros, Sweden May 11-13 2001 Editor s Ib Lundby & Micke Melander Nordic Cup Daily BridgeNews Rottneros Sagafolket sejrede 3. Efter en utroligt spændende afslutning er det et faktum,

Læs mere

vind! hver uge: far søs mor pizza Tex Mex Pizza produkter og 1000 kr. til en rigtig sjov børnefest! Læs mere på bagsiden! bureaufrydensberg.

vind! hver uge: far søs mor pizza Tex Mex Pizza produkter og 1000 kr. til en rigtig sjov børnefest! Læs mere på bagsiden! bureaufrydensberg. g a d d a m s n e ug pizza søs mor vind! hver uge: bureaufrydensberg.dk Tex Mex Pizza produkter og 1000 kr. til en rigtig sjov børnefest! Læs mere på bagsiden! far 29650 SM Tex Mex Pizza opskriftfolder.indd

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

LARS SKREFSRUD OG BJDRNSTJERNE BJGRNSON

LARS SKREFSRUD OG BJDRNSTJERNE BJGRNSON LARS SKREFSRUD OG BJDRNSTJERNE BJGRNSON AV OLAV HODNE Bjernson nxret som bekjent stor beundring for Skrefsrud. Han gir ham sin hyllest i diktet.ti1 Misjoner Skrefsrud i Santalistan,,: leg arer dig, fordi

Læs mere

foto: copenhagenmediacenter.com HR JURA Magasinet Prisliste for annoncer 2014/15

foto: copenhagenmediacenter.com HR JURA Magasinet Prisliste for annoncer 2014/15 foto: copenhagenmediacenter.com H JUA Magasinet Prisliste for annoncer 2014/15 Velkommen til H JUA Magasinet ATO KAV DAKTØ H JUA Magasinet er et ansættelses- og arbejdsretligt tidsskrift, som beskæftiger

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

Enkelt og funktionelt og med plads til den røde værktøjskasse

Enkelt og funktionelt og med plads til den røde værktøjskasse Stuen er lys, og indrettet enkelt og funktionelt. Langbordet har Adam tegnet og fået lavet. Understellet er lavet af en smed, og pladen er derefter tilpasset. Foldedørene ved altanen kan åbnes helt op,

Læs mere