Møde 14. juni 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 3

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalg Referat Møde 14. juni 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: Søren Christensen forlod mødet efter behandling af pkt. 103 Mødet hævet kl.: Pkt. Tekst Side 99 Beslutning om lokal afledning af regnvand (ak) Principper for kloakering af nye områder (ak) Beslutning om fremtidig spildevandsafledning i sommerhusområder (ak) Teknik- og Miljøudvalget, budgetopfølgning pr. 1. april 2012 (sks) Budget , Teknik- og Miljøudvalget (sks) Forslag til ændringer på Bremdal Strand (fj) Køreplanlægning rabatruter (skolebusser) (ll) Trafikale forhold Ølby/Fousing (hm) Thagård Bakke 5, dispensation for anvendelse af teglsten (hus) Thagård Plantage 22, dispensation til etablering af vandinstallation i anneks (hus) Grønningen 8, dispensation til opførelse af 33 m² udhus (hus) 19

2 Indholdsfortegnelse 110 Udskiftning af eksisterende husstandsmølle, Hellerødvej 1, Thyholm (lj) Ansøgning om opsætning af husstandsmølle, Aggerholmsvej 19, Thyholm (lj) Ansøgning om midlertidig lukning af udestuer i kolonihaven Fjordglimt (lj) Projektforslag for konvertering af Fabriksvej 11 og 13 til fjernvarmeforsyning (lj) Projektforslag for konvertering af Gimsinglundvej og Fælledvej nord til fjernvarmeforsyning (lj) Byggesagsbehandling i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg (lj) Erhvervspolitik for Struer Kommune (cfp) Orientering fra administrationen Orientering fra udvalgsformanden Eventuelt Anvendelse af midler i grøn ordning (jlh) Orientering fra administrationen Orientering fra udvalgsformanden Eventuelt 40 Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 2

3 P Beslutning om lokal afledning af regnvand (ak) Bilag LAR-oplæg Natur- og Miljøafdelingen indstiller, at udvalget beslutter at LAR skal indgå i forslag til spildevandsplan og at udvalget beslutter at LAR skal inddrages som en løsningsmulighed i forbindelse med nye byggemodningsområder og i planlægningen i øvrigt Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelse af den kommende spildevandsplan har alternativ håndtering af regnvand været undersøgt. Lokal afledning af regnvand (LAR) vil hovedsagelig være aktuel, hvor et fælleskloakeret område skal have adskilt husspildevand og tag- og overfladevand. Et andet område hvor LAR kan inddrages som en løsning, er i forbindelse med nye byggemodningsområder, hvor LAR dels kan løse den rent praktiske del ved afledning af tag- og overfladevand, men samtidig kan inddrages i planlægningen, så der skabes rekreative områder og et mere spændende bymiljø. Envidan vil medvirke med et indlæg om emnet - se bilag Beslutning Tiltrådt. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 1

4 P Principper for kloakering af nye områder (ak) Natur- og Miljøafdelingen indstiller, at kriterierne, der er lagt til grund for udpegning af ejendommene indarbejdes i spildevandsplanen, og at de udpegede ejendomme kloakeres i planperioden Sagsfremstilling Der skal i spildevandsplanen tages stilling til, hvilke kriterier, der skal lægges til grund for hvilke ejendomme, der skal inddrages i kloakopland. Ved at aflede spildevandet til velfungerende renseanlæg reduceres næringsstofbelastningen af de nuværende recipienter vandløb og søer eller grundvandet. Endvidere opnås en mere effektiv og fremtidssikker rensning af spildevandet. Kriterierne er fastlagt ud fra en vurdering af miljømæssige, tekniske og økonomiske forhold. Natur- og Miljøafdelingen foreslår, at nedenstående kriterier anvendes til udpegning af ejendomme, der skal optages i kloakopland: 1. Ejendomme, som ligger indenfor kommuneplangrænsen/inde i byen og ejendomme tæt på kloakledning medmindre de har godkendt spildevandsanlæg 2. Ejendomme, som ligger tæt på kloakledning og som har direkte udledning til recipient uanset målopfyldelse i recipienten 3. Større samling af ejendomme, som ligger tæt på kloakledning, og har udledning til recipient uanset målopfyldelse i recipienten 4. Ejendomme, som ligger tæt på kloakledning, og som ligger indenfor renseklasseopland, og som skal have påbud om forbedret rensning 5. Ejendomme, som ligger i renseklasseopland som har miljømæssige utidssvarende spildevandsanlæg, som eks. sivebrønde, hvorfra der er risiko for udsivning til recipienten I den endelige spildevandsplan skal der tages stilling til tidsplanen for kloakeringen. Natur- og Miljøafdelingen vurdere, at ejendommene bør kloakeres i planperioden Ved udlægning af nye kloakoplande medtages i enkelte områder også enkelte ejendomme, som har spildevandsløsninger, der opfylder renseklassen og/eller har godkendte anlæg. Natur- og Miljøafdelingen anbefaler, at disse ejendomme kloakeres, hvis den samlede kloakløsning skal være økonomisk forsvarlig og hvis der skal være helhed i kloakoplandet. Det skal her bemærkes, at ejendommene får 15 års afskrivning i forhold til godkendelsesdatoen på deres nuværende godkendte anlæg, inden de skal tilslutte sig. Beslutning Principperne for kriterierne der er lagt til grund for udpegningen af ejendomme i spildevandsplanen blev drøftet. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 2

5 P Beslutning om fremtidig spildevandsafledning i sommerhusområder (ak) Bilag Pejlinger angivet i søjlediagram Nye områder kloakering_økonomi_samlet Natur- og Miljøafdelingen indstiller, at der i forslag til spildevandsplan for Struer Kommune medtages følgende sommerhusområder som fremtidige spildevandskloakoplande Lyngs Drag Oddesund nord Bøhl sommerhusområde Søndbjerg/Serup sommerhusområde Toftum Bjerge den nordlige del Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelse af forslag til spildevandsplan, har der været fokus på en række sommerhusområder, hvor der har været formodning om høj grundvandstand. Derfor er der nedsat pejlerør, hvor grundvandstanden er fulgt i 2012 se søjlediagrammet i bilag 1. Spildevandshåndteringen fra sommerhusene ved Lyngs Drag, Oddesund nord, Bøhl sommerhus område og Søndbjerg/Serup sommerhusområde er alle mere eller mindre påvirket af høj grundvandstand. For de to områder Bøhl og Søndbjerg/Serup har der tidligere været sivebrønde, men i forbindelse med amtets tilladelse til grundvandssænkning i de to områder, blev ejerne pålagt at sløjfe sivebrøndene og i stedet at etablere sivestrenge, der var dog ikke krav til at de små bundfældningstanke skulle udskiftes. Grundvand i eller nær ved terræn er et problem i forhold til anvendelse af nedsivning som en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel rensning af spildevandet. Selv hvis nedsivningsanlæg anlægges på ny som hævede nedsivningsanlæg med dræn mere end 1 meter over terræn, vurderes der at være risiko for, at der kan opstå forsumpning i store dele af områderne, med uhygiejniske forhold på jordoverfladen til følge. Natur- og Miljøafdelingen har med baggrund i ovenstående, samt for nogle øvrige områder anmodet Struer Forsyning Spildevand A/S om at beregne udgifterne forbundet med en spildevandskloakering af ejendomme i områderne. Udgifterne fremgår af bilag 2, der er listet i en prioriteret rækkefølge. Af tabellen fremgår antal ejendommen i det enkelte kloakopland, omkostninger ekskl. moms ved projekterne og indtægter i form af tilslutningsafgift opgjort ekskl. moms. Ifølge Struer Forsyning Spildevand A/S er der taget højde for at de to renseanlæg i Struer og ved Flovlev har kapacitet til at modtage alt spildevand fra de områder der er regnet på. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 3

6 Gennemførsel af kloakering i området, vil koster den enkelte grundejer et standardtilslutningsbidrag (pris 2012) for spildevand på kr. pr. ejendom (eksklusiv udgifter til ledninger på egen grund og evt. fjernelse af eksisterende anlæg). Ejerne vil løbende blive tilsluttet, dog sådan at ejere af nyere anlæg får 15 års frist for tilslutning, med udgangspunkt i etableringsåret. Udlægges sommerhusområderne til spildevandskloakering, med egen håndtering/nedsivning af tagvand, kan der i løbet af en relativ kort årrække være etableret et spildevandssystem som sikrer sommerhusejerne i området en stabil og effektiv bortledning af spildevand i fremtiden, uden risiko for uhygiejniske forhold og lugtgener i området. Gennemføres kloakeringsprojekterne ikke vil en del af ejendommene i området i løbet af en årrække skulle påbydes forbedrede spildevandsanlæg. Påbud vil skulle meddeles hvor nedsivningsanlæg ikke kan overholde afstandskrav til grundvand. Med hævede anlæg sikres en miljømæssigt acceptabel rensning, men der vil stadig være risiko for at spildevand siver ud på jordoverfladen, når der står grundvand i terrænhøjde. Som det fremgår af bilag 1 har grundvandstanden i maj 2012 været målt til 20 cm og 60 cm under terræn ved Lyngs Drag, hvor der er meget fladt. På møde i grundejerforeningen Porseengen for Lyngs Drag har forslag til kloakering været diskuteret. Ved Oddesund nord viste målinger i maj 2012 henholdsvis 82 cm og 127 cm under terræn, hvilket betyder at kun hævede anlæg kan overholde afstandskrav til grundvand. For de to grundvandsænkede områder ved Bøhl på Jegindø og ved Søndbjerg/Serup er særlig grundvandstanden ved Bøhl problematisk, idet grundvandet er målt 38 cm og 94 cm under terræn i maj Ved Søndbjerg/Serup kan afstandskrav heller ikke overholdes med mindre anlæggene hæves. Årsagen til at Toftum Bjerge er medtaget som forslag til kloakering er, at den sydlige del af området allerede er spildevandskloakeret, og hos Struer Forsyning ligger projektforslag til spildevandskloakering af den nordligste del af Toftum Bjerge, hvor 175 ejendomme i dag har en individuel løsning. Modellen med at spildevandskloakere ovennævnte områder vil give grundejerne en fremtidssikret løsning for afledningen af spildevand, mindsker påvirkningen af grundvandet og forbedre forholdene i recipienterne. Beslutning Tiltrådt, dog undtaget Toftum Bjerge. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 4

7 Ø Teknik- og Miljøudvalget, budgetopfølgning pr. 1. april 2012 (sks) Bilag Bilag 1 oversigt Bilag 2, Løn og selvforvaltning, forventet resultat i 2012 Bilag 3, TMU Udgifter uden overførsel Bilag 4, TMU Brugerbetalte og fælleskommunale områder Økonomi og Løn sender sagen til behandling i udvalget Sagsfremstilling Budgetopfølgning pr. 1. april 2012 er nu gennemført. De forventede afvigelser til oprindeligt og korrigeret budget 2011 er opgjort til: Hele kr. Opr. budget Korr. budget Forventet regnskab Afvigelse til korr. budget Afvigelse til opr. budget Løn og selvforvaltning (bilag 2) Udgifter uden overførsel (serviceudgifter) (bilag 3) Brugerbetalte og fælleskomm. områder (serviceudgifter) (bilag 4) Serviceudgifter i alt Brugerbetalte og fælleskomm. områder (udenfor servicerammen) Teknik- og Miljøudvalget i alt Negative beløb = merudgifter Nærmere specifikationer fremgår af bilag 1, 2, 3 og 4. Afvigelser i forhold til oprindelig budget Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 5

8 Sanktionslovgivningen relaterer sig til mer/-mindreudgifter i forhold til oprindeligt vedtaget budget 2012 for serviceudgifterne (servicerammen). Derfor oplyses om afvigelse til oprindeligt budget. En positiv afvigelse betyder, at der er overskud på Servicerammen. Imidlertid er det ikke nok at se isoleret på de enkelte udvalg. Der foretages løbende omplaceringer mellem udvalgene - f.eks. fra Den Centrale Lønpulje under Økonomiudvalget til afdelinger og institutioner under de forskellige udvalg. Afvigelser til korrigeret budget Her vises forventede afvigelser til det korrigerede budget, som består af oprindeligt vedtaget budget, genbevilling af uforbrugte bevillinger fra året før, merbevillinger og omplaceringer. Der er her tale om en bevillingsmæssig sammenligning. Beslutning Godkendt Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 6

9 S Budget , Teknik- og Miljøudvalget (sks) Bilag Bilag 1, Basisbudget Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2, budgetændringer TMU Økonomi og Løn sender sagen til behandling i udvalget Sagsfremstilling Budgetdirektiv 2013 Økonomiudvalget fastlagde (20. marts 2012, pkt. 32), med Budgetdirektiv 2013, principperne for det kommende budgetarbejde. Ved budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse arbejdes der med følgende budgetrammer: 1. LØN OG SELVFORVALTNING med overførselsadgang 2. UDGIFTER uden overførselsadgang 3. BRUGERBETALTE OG FÆLLESKOMMUNALE områder Budgetprincipperne, hvis fulde ordlyd kan ses i Budgetdirektiv 2013, er i hovedtræk: 1.1 Løn Lønbudgetterne fremskrives fra 2012 til 2013 med den af KL udmeldte generelle stigningsprocent for løn. Dog får de enkelte afdelinger/institutioner kun tilført den stigning, som direkte relaterer sig til de ansatte. Forskellen mellem dette beløb og den generelle stigning tilføres den centrale lønpulje. 1.2 Selvforvaltning De enkelte afdelinger og institutioner har i videst muligt omfang selvforvaltning på øvrige udgifter. Budgetrammen for dette område er et budget 2013, der er opført i 2012-budgettet - fremskrevet med pris- og lønstigninger i henhold til KL's udmelding og korrigeret for Byråds- og Økonomivalgs beslutninger siden vedtagelsen af budget Udgifter uden overførselsadgang Denne budgetramme omfatter følgende to typer udgifter: a. Serviceudgifter b. Overførsler Fordelingen sker ud fra statens definition. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 7

10 Budgetrammen for Serviceudgifterne er det budget 2013, der er opført i 2012-budgettet - fremskrevet med pris- og lønstigninger i henhold til KL's udmelding og korrigeret for Byråds- og Økonomiudvalgs beslutninger siden vedtagelsen af budget Ved merudgifter - er det for at holde rammen - nødvendigt at finde kompenserende besparelser indenfor udvalgets område. Der kan her indgå såvel strukturelle besparelser som ramme-/øvrige besparelser. For så vidt angår Overførsler, indarbejdes forventede mer- eller mindreudgifter i forhold til basisbudgettet i budgetforslaget. 3. Brugerbetalte og fælleskommunale områder Budgetforslag for drift og anlæg udarbejdes og sendes fra udvalgene til behandling i Økonomiudvalget. De brugerbetalte og fælleskommunale områder er med undtagelse af Affaldshåndtering på konto 1, defineret som serviceudgifter - og eventuelle merudgifter til drift vil derfor påvirke servicerammen og overholdelse heraf. Tidsplan for udvalgets budgetbehandlinger Budgetarbejdet kan opdeles i en række delopgaver. Tidsplanen for de enkelte opgavers behandling i Teknik- og Miljøudvalget er fastlagt således: Budget delopgaver Behandles af udvalget den Basisbudgettet fremlægges 14. juni 2012 Udvidelser/reduktioner 14. juni 2012 Anlæg 14. juni 2012 Forsyningsvirksomheder 16. august 2012 Takster 16. august 2012 Til orientering forud for det egentlige budgetarbejde vedlægges Basisbudgettet for 2013 (bilag 1), omfattende alle Teknik- og Miljøudvalgets områder. Oversigten skal give et overblik over hvilke områder udvalget har ansvaret for og hvad der pt. er indarbejdet i budgettet. Økonomiafdelingen ajourfører løbende - for hvert udvalg - en oversigt med: hvilke nye opgaver/budgetbeløb der er lagt ind i budgettet, hvilke der er taget ud og hvilke opgaver der ikke er fundet plads til, men som et flertal i udvalget gerne ser indarbejdet i det fremtidige budget. Budgetforslag til behandling: 4. Budgetændringer - serviceudgifter, ekskl. løn og selvforvaltning - nuværende serviceniveau Budgetrammen for dette område er det budget 2013, der er opført i 2012-budgettet - fremskrevet med pris- og lønstigninger i henhold til KL s udmelding og korrigeret for byråds- og økonomiudvalgsbeslutninger siden vedtagelsen af budget Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 8

11 Økonomiafdelingen har gennemgået udgiftsområderne og opgjort budgetændringer i forhold til nuværende serviceniveau - bl.a. med udgangspunkt i tallene for Regnskab Bilag 2 er en oplistning af budgetændringerne med tilhørende detailoplysninger. Ved merudgifter - er det for at holde rammen - nødvendigt at finde kompenserende besparelser indenfor udvalgets område. Der kan her indgå såvel strukturelle besparelser som ramme-/øvrige besparelser. 5. Forslag til udvidelser/reduktioner, Drift og Anlæg Der er ikke indkommet forslag til udvidelser eller reduktioner for hverken drift eller anlæg. Beslutning Godkendt Der skal udarbejdes benchmarking i forhold til takster for byggesagsbendling. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 9

12 G Forslag til ændringer på Bremdal Strand (fj) Resumé På udvalgsmøde den 7. december 2011 behandlede udvalget en henvendelse (vedlagt som bilag) fra Bremdal Borger- og Grundejerforening og besluttede at svare dem følgende: Bilag sti og badebro godkendes, hvis strandgruppen kan finansiere projektet via fonde og private bidrag der afsættes et beløb på Anlægsoversigt 2012 som bidrag til det samlede projekt der tages forbehold for projektets afledte driftsudgifter og at driftsplan for det endelige projekt skal fremlægges af strandgruppen for udvalget inden der foretages fundraising lys på stranden ikke ønskes etableret, da udvalget generelt ikke ønsker belysning på kommunens strande og naturområder Struer Kommune sideløbende med strandgruppens fundraising, foretager de nødvendige ansøgninger om tilladelse til etablering af sti og badebro Notat driftsudgifter på Sti og Badebro Beskrivelse af Sti Bremdal Strand Bremdal Strand Sti. Kort. Brev - Bremdal Borger- og Grundejerf. vedlagt forslag til projekt, Bremdal Strand Beskrivelse af badebro Bremdal Strand Visualisering - ny badebro Bremdal Strand Teknisk Drift og Anlæg indstiller, at udvalget vurderer hvorvidt man er indstillet på at afsætte de vurderede driftudgifter, hvis tilladelser til etableringerne bliver godkendt og hvis Bremdal Borger- og Grundejerforening realiserer projektet Sagsfremstilling Det endelige projekt for sti og udvidelse af badebro er nu udarbejdet (kortbilag og beskrivelse af begge projekter er vedlagt som bilag). Bremdal Borger- og Grundejerforening har indhentet eksterne tilbud på etablering af stien og indkøb af badebro med følgende resultat: Etablering af 800 meter sti: kr. ekskl. moms. Udvidelse af badebro: kr. ekskl. moms. Bremdal Borger- og Grundejerforening er indstillet på at foretage fundraising på ovenstående og være bygherre på etableringen af sti og badebro. Efter etableringen vil Bremdal Borger- og Grundejerforening overdrage sti og badebro til Struer Kommune, som herefter skal have ansvaret for drift og vedligehold. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 10

13 Teknik Drift og Anlæg har vurderet at sti og badebro vil give følgende forøgede afledte driftsudgifter fra 2013 og i årene fremover: Sti: kr. i årlig driftsudgift. Arbejdsopgaver: Brænding af stien med gasbrænder, slæbning, udjævning og løbende tilførsel af nyt toplag. Badebro: kr. i årlige forøgede driftsudgifter. Arbejdsopgaver: Opsætning og nedtagning af bro hvert år + løbende vedligehold og reparation af broen. I alt er udgiften kr. men da der i dag er afsat kr. til opgaven er den forøgede driftsudgift kr. Mere detaljerede beskrivelser af beregninger på driftsudgifterne ligger som bilag på sagen. Økonomi Økonomi og Løn kan oplyse, at accept af Bremdal Borger- og Grundejerforenings forslag vil betyde, at der til fra 2013 skal afsættes i alt kr. pr. år på driftsbudgettet. Finansieringen heraf kan ske på flere måder: 1. Budgetudvidelse - efter konkret beslutning i Byrådet eller ved at forslaget oversendes til Byrådets prioritering på budgetseminaret i august måned. 2. Omprioritering indenfor udvalgets budgetramme. Beslutning Fremsendes med anbefaling af at det medtages på byrådets budgetseminar. Udvalget anbefaler, at der opsættes lys på stien (7.000 kr.) og driftudgifterne til strømudgifterne ligeledes tages med til Byrådets budgetseminar. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 11

14 G Køreplanlægning rabatruter (skolebusser) (ll) Bilag høringssvar vedr Rabatruter Teknisk Drift og anlæg indstiller, at udvalget gennemgår og tager stilling til ændringsforslagene Sagsfremstilling I forbindelse med planlægningen af rabatruterne for skoleåret har køreplanerne været i høring. De indkomne høringssvar er samlet i medfølgende skema. Beslutning De indkommende ændringsforslag kan ikke imødekommes. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 12

15 G Trafikale forhold Ølby/Fousing (hm) Bilag Brev fra Ølby-Fousing Borgerforening Teknisk Drift og Anlæg indstiller, at 1) sagen drøftes i udvalget 2) da det er en indfaldsvej til Struer bør der ikke etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger 3) skiltene sættes i bestilling 4) der gives afslag på det søgte, da det er en strækninge udenfor byzone, og der ikke er den store aktivitet på sportspladsen i den mørke tid 5) borgerforeningen meddeles, at ønsket indgår i kommunens stiprioriteringer Sagsfremstilling Struer Kommune har modtaget en henvendelse fra Ølby/Fousing Borgerforening om forskellige vejforhold i området. 1)Efter at bumpene i Fousing M er blevet ændret, mener man ikke det fungerer længere. Man ønsker, at bumpene i både Fousing M og Fousing K fjernes og erstattes med chikaner. Desuden ønskes der også opsat chikaner i Ølby. Chikaner opsat, så lastbiler med anhænger kan passere, vil ikke virke specielt hastighedsdæmpende på personbiler. Bumpene i Fousing M og Fousing K har ikke været forvarslet med "bump-skilte", hvilket er en fejl, som vil blive udbedret efter udvalgsmødet, hvis bumpene bibeholdes. 2)På Vester Ringade uden for byzone ligger en gruppe på fire ejendomme der ligger mellem 10 og 50 m fra vejen. Beboerne føler sig generet af høj hastighed på vejen. Vester Ringgade er en indfaldsvej til Struer, hvor der er gennemkørselsforbud for lastbiler. Der er en ÅDT på ca og en lastbil% på 7. Tællingen er ikke lavet ud for de fire ejendomme, så vi har ikke et overblik over hastigheden på stedet. 3)Skiltningen på Pilgårdvej vil blive suppleret med "Traktor og motorredskab forbudt". 4)Borgerforeningen ønsker belysning på Meldgårdvej fra byzonen til sportspladsen. Det vil betyde opsætning af 6 lysmaster, som foreningen selv er i besiddelse af. Gadelyset ønskes koblet på det offentlige gadelys. Det vil betyde en forøget strømudgift på ca kr./år. Selvom borgerforeningen står for etableringen, vil lighedsprincippet gælde, hvis andre foreninger ønsker noget tilsvarende. Desuden er det tvivlsomt, hvor meget sportspladsen vil blive brugt i den mørke tid. 5)Ønsket om cykelsti er med på Teknisk Drift og Anlægs liste over stiønsker, der skal undersøges nærmere. Beslutning Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 13

16 Ad. 1 der etableres ikke bump Ad. 2 da det er en indfaldsvej til Struer bør der ikke etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger Ad. 3 skiltningen er igangsat Ad. 4 kan ikke imødegåes, men det undersøges hos vejdirektoratet om borgerforeningen selv kan montere belysning og derefter drifte anlægget. Ad. 5 indstilling tiltrådt. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 14

17 P Thagård Bakke 5, dispensation for anvendelse af teglsten (hus) Bilag Thagård Bakke 5 - oversigtskort Jens Hou Thomsen sender svar på naboorientering - har bemærkning Thomas Houe Thomsen sender svar på naboorientering - har bemærkning Henning Harregaard sender svar på naboorientering - ingen bemærkninger Ingrid Houe sender svar på naboorientering - har bemærkning BYG - Partshøring Byggeansøgning, Thagård Bakke 5 Toftum Bjerges Grunderjerforening OGJ Tegnestue Byggekontoret indstiller, at der meddeles afslag på det søgte Der bør meddeles afslag til det søgte. Det er byggekontorets vurdering, at såfremt tilbygningen til sommerhuset udføres i teglsten, vil det medføre, at bygningen med sin størrelse, byggestil og materialevalg vil få karakter af enfamiliehus og dermed vil det ikke være i overenstemmelse med formålet for lokalplan nr. 301 Sagsfremstilling Plan og Byg har modtaget ansøgning om dispensation til opførelse af 56,5 m² tilbygning til eksisterende sommerhus opført i håndstrøgen, sandbestrøgen facadesten (tegl). Thagård Bakke 5, ligger i et sommerhusområde som er omfattet af lokalplan nr Tilbygningen til sommerhuset, der ønskes opført i håndstrøgen, sandbestrøgen facadesten (tegl), er større end en tredjedel af det eksisterende sommerhus. Opførelsen af den 56,5 m² store tilbygning i teglsten vil således være i strid med lokalplan nr , der foreskriver, at bygninger skal opføres i træ. Op til en tredjedel af beboelsesbygningen kan dog opføres i murværk, beton, eller lignende tungt udseende materialer, hvis det kombineres med lette materialer som f.eks. zink og glas og byggeriet som helhed fremstår let. og 7.3. der foreskriver, at tilbygninger til eksisterende byggeri kan opføres i samme materialer som det bestående. Forudsætningen herfor er, at tilbygningen udgør mindre end en tredjedel af det eksisterende byggeri. Sagen har været sendt i partshøring ved ejere af naboejendomme, grundejerforening og ansøger ( i alt 7 stk.) Der er indkommet 5 svar. Grundejerforening og en ejer af naboejendom har ingen bemærkninger. 3 ejere af naboejendomme har følgende bemærkninger til sagen: Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 15

18 1. Det foretrækkes at tilbygningen opføres i samme materialer som tilbygningen. 2. 1)En tilbygning, hvor der er anvendt samme materialer som i den eksisternde bebyggelse vil være den smukkeste løsning. Anvendelse af andre materialer vil give tilbygningen karakter af " noget påklistret" og dermed skæmme det samlede indtryk af bebyggelsen. 2) Størrelsen på tilbygningen fremstår harmonisk og anvendelig og vil ikke være til gene for os, som naboer. 3. Ser fint ud - især med samme materialevalg som hovedbygning. I Lokalplan (lokalplanens formål) fremgår det blandt andet, at formålet med bestemmelserne er, at sikre at området bevarer præg af at være et sommerhusområde og, at sikre at bebyggelsens dimensionering og materialevalg understøtter præg af sommerhusområde. Beslutning Ansøgningen imødekommes på grund af det eksisterende hus helt specielle karakter. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 16

19 P Thagård Plantage 22, dispensation til etablering af vandinstallation i anneks (hus) Bilag Thagård Plantage 22 - Oversigtskort BYG - Partshøring Mail fra Kirstine Bang med ansøgning om dispensation for lokalplanen Anneks_Thagaard_Plantage_22.pdf AnsøgningStruerKommune.pdf VS Projekt ansøgning Byggekontoret indstiller, der meddeles afslag til det søgte Byggekontoret finder ikke, at formålet med lokalplanens bestemmelser er tilgodeset, såfremt der installeres vand i annekset. Endvidere finder byggekontoret ikke, at etablering af teknikrum for jordvarmeanlæg vil nødvendiggøre installation af vand i annekset, idet såvel jordslanger som centralvarmeanlægget for bygningerne vil være lukkede anlæg uden direkte tilslutning til brugsvandsinstallationen. Sagsfremstilling Plan og Byg har modtaget ansøgning om byggetilladelse til opførelse af 52 m² anneks i forbindelse med eksisterende sommerhus. Annekset ønskes udført med toilet (wc og håndvask), hvorfor byggekontoret yderligere har modtaget ansøgning om dispensation fra lokalplanens bestemmelser om etablering af vandinstallation i annekset. Thagård Plantage 22, ligger i et sommerhusområde som er omfattet af lokalplan nr Opførelsen af det 52 m² store anneks med toilet vil således være i strid med lokalplan nr , der foreskriver, at en del af beboelsen kan etableres som et anneks. Der må ikke installeres vand etableres køkken eller badefaciliteter i annekset. Ansøger gør i ansøgningen om dispensation opmærksom på at man kun ønsker at benytte annekset som gæstehus og ikke udleje særskilt eller evt. foretage en udstykning, hvorfor der ikke er indrettet med badeværelse og køkken i annekset. Yderligere begrunder ansøger dispensationsansøgningen med ønsket om etablering af teknikrum (pumperum) for jordvarme, hvorfor der skal indlægges vand til jordvarmeanlægget (pumpesystemet). Formålet med bestemmelsen i lokalplan er, at der ikke må gives mulighed for etablering af mere end en sommerhusbolig på hver enkelt ejendom. Sagen har været i partshøring ved 5 parter i området. Der er indkommet 5 besvarelser. Alle uden bemærkninger til sagen. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 17

20 Beslutning Udsat Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 18

21 P Grønningen 8, dispensation til opførelse af 33 m² udhus (hus) Bilag Grønningen 8 - oversigtskort BYG - Partshøring Ansøgning om dispensation - Grønningen 8 Dekl. af BYG - AFSLAG på byggetilladelse Grønningen 8 - tegninger Grønningen 8 - byggeansøgning Byggekontoret indstiller, at der meddeles dispensation til det søgte Det søgte medfører en bebyggelsesprocent på 24, hvilket byggekontoret, på baggrund af giskort og BBR-oplysninger, finder ikke er ualmindeligt i området. Såfremt man ønsker at imødekomme ansøgers ønske om at få aflyst deklarationen, bør der for at fastholde bebyggelsens karakter med en bygningsfri bræmme langs vejen, tinglyses ny deklaration der fastholder en byggelinie på 5 meter fra vejskel. Sagsfremstilling Plan og Byg har modtaget ansøgning om dispensation til opførelse af 33 m² udhus på Grønningen 8, Struer. Der er tidligere søgt om byggetilladelse til opførelse af udhuset, men givet afslag. Byggekontoret fandt ved gennemgang af det indkomne materiale, at opførelsen af udhuset på 33 m² ville medføre, at det bebyggede areal bliver ca. 1/3 af grundens areal, hvilket er i strid med tinglyst deklaration af , der bl.a. foreskriver, at det bebyggede areal af grunden højst må være 1/5 af grundens areal. Struer Kommune er påtaleberettiget. I deklarationen af er der ikke angivet beregningsregler for beregning af bebyggelsens omfang, hvorfor der ikke kan foretages fradrag for garage, carporte og lignende mindre bygninger som det ellers er angivet i de bygningsreglementer, der har været gældende i samme tidsperiode som deklarationen. Der blev den 18. april 2012 meddelt afslag til det søgte med den begrundelse, at det ville være i strid med tinglyst deklaration af , idet det bebyggede areal overstiger 1/5 af grundens areal. Der er nu søgt om dispensation fra bestemmelsen i deklarationen af Endvidere anmoder ansøger om at få aflyst deklarationen. Det søgte medfører en bebyggelsesprocent på 24 efter gældende beregningsregler (med et fradrag på 35 m² for garager, carporte, udhuse og mindre lignende bygninger). Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 19

22 På baggrund af giskortet og BBR-oplysninger vurderes det, at af ejendommene Grønningen 1 til 20 er 10 ejendomme bebygget mellem 1/5 og 1/4 og 3 ejendomme er bebygget med ca. 1/3. Efter beregningsreglerne i gældende bygningsreglement er 8 af ejendommene fra Grønningen 1 til 20 bebygget med mellem 21% og 34%. Bebyggelsen på Grønningen er opført i perioden fra 1965 og frem til De bebyggelsesregulerende bestemmelser i deklarationen er bortset fra bestemmelsen om at det bebyggede areal af grunden højst må være 1/5 af grundens areal og en fastlagt byggelinie mod vej, ikke væsentlig anderledes end de bebyggelsesregulerende bestemmelser i gældende bygningsreglement. Sagen har været sendt i høring ved ansøger og naboer i området. I alt 4 stk. Der er indkommet 4 svar. Alle uden bemærkninger til sagen. Beslutning Ansøgningen imødekommes. Deklarationen aflyses ikke. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 20

23 P Udskiftning af eksisterende husstandsmølle, Hellerødvej 1, Thyholm (lj) Bilag Opstalt 21m møllemast inkl nacelle.pdf Struer - Tommy Holm - placering.pdf Planafdelingen indstiller, at der meddeles afslag til udskiftning af eksisterende husstandsmølle Sagsfremstilling THYMøllen har på vegne af ejeren af Hellerødvej 1, Thyholm søgt om tilladelse til at udskifte eksisterende husstandsmølle (30 kw bonus mølle på 19 m rørtårn) på ejendommen matr. nr. 2 i, Egebjerg By, Hvidbjerg med en 6 kw husstandsmølle udført på en 21 m høj gittermast. Møllen er placeret i en afstand af ca. 8 meter fra bebyggelse på ejendommen (udhuse) og er omkranset af beplantning mod syd. Det søgte kræver tilladelse efter 35, stk. 1 i planloven. Planafdelingens bemærkninger I henhold til vindmøllecirkulærets 5 skal der ved behandling af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller efter planlovens 35, stk. 1, tages størst muligt hensyn til blandt andet natur, landskab, kulturhistoriske værdier m.v. Af retningslinierne i Struer Kommuneplan fremgår det, at husstandsmøller kan opføres i landzone på baggrund af en landzonetilladelse, hvis de ikke vil være i visuel konflikt med landskabsoplevelsen, områder til store vindmøller eller nabobeboelse. Ejendommen ligger i kystnærhedszonen indenfor landskabeligt interesseområde og i kulturhistorisk interesseområde - pga. de mange gravhøje i området. Afstanden til kysten er ca. 1 km. Møllen placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen. Efter praksis - og i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret - skal husstandsmøller som udgangspunkt opføres i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, så husstandsmøllen sammen med ejendommens bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet. I Struer Kommuneplan er dette fastsat i retningslinje nr. 19: "Husstandsmøller, der er defineret som vindmøller med maksimal totalhøjde på 25 m og rotordiameter op til 13 m, kan kun placeres i visuel sammenhæng med bygningerne ved den enkelte ejendom i det åbne land." Anbefaling Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 21

24 Planafdelingen har foretaget en besigtigelse og vurderet den konkrete sag på baggrund af de landskabelige forhold i området. Ejendommen ligger højt i landskabet med vid udsigt ned over det bakkede terræn til Hellerød Kær og videre ud over fjorden. Set fra Hellerødvej og mod øst er der tale om en uforstyrret landskabsoplevelse uden tekniske anlæg. Landskabet er karakteristisk ved det storbakkede terræn og bølgede flader præget af landbrugsdrift med vid udsigt til kysten. Tæt på ejendommen ligger en række gravhøje synligt i landskabet. Det er Planafdelingens vurdering, at der er tale om et sårbart område, hvor den eksisterende husstandsmølle præger landskabsoplevelsen negativt. Der bør derfor - på sigt - ryddes op i området, og det kan derfor ikke anbefales at udskifte den eksisterende mølle med en ny husstandsmølle. Ansøgningen har været sendt i naboorientering. Der er ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse. Beslutning Ansøgningen imødekommes under forudsætning af at vindmøllen opføres med et rørtårn. Per Jakobsen vil imødekomme ansøgningen med en opførelse på gittermast. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 22

25 P Ansøgning om opsætning af husstandsmølle, Aggerholmsvej 19, Thyholm (lj) Bilag Opstalt 21m møllemast inkl nacelle.pdf Struer - Søndbjerggård - placering.pdf Fra Doris og Steen Indsigelse Planafdelingen indstiller, at der meddeles afslag til den søgte placering og at Planafdelingen bemyndiges til at godkende en anden placering af møllen Sagsfremstilling THYMøllen har på vegne af ejerne af Aggersholmvej 19, Thyholm søgt om tilladelse til opstilling af en 6 kw husstandsmølle udført på en 21 m høj gittermast i en afstand af ca. 42 meter fra værelsesfløj på Søndbjerggård på matr.nr. 2f, Søndbjerg By, Søndbjerg. Det søgte kræver tilladelse efter 35, stk. 1 i planloven. Planafdelingens bemærkninger I henhold til vindmøllecirkulærets 5 skal der ved behandling af ansøgninger om tilladelse til opstilling af vindmøller efter planlovens 35, stk. 1, tages størst muligt hensyn til blandt andet natur, landskab, kulturhistoriske værdier m.v. Af retningslinierne i Struer Kommuneplan fremgår det, at husstandsmøller kan opføres i landzone på baggrund af en landzonetilladelse, hvis de ikke vil være i visuel konflikt med landskabsoplevelsen, områder til store vindmøller eller nabobeboelse. Ejendommen ligger i kystnærhedszonen men udenfor landskabeligt interesseområde og i en afstand på ca. 1,5 km fra kysten. Møllen placeres i tilknytning til et læhegn, der afgrænser ejendommen mod vest i en afstand på ca. 42 meter fra bebyggelse på ejendommen. Afstanden til nabobeboelse er ca. 70 meter. Syd for haveanlægget - i en afstand på ca. 70 m - står en ca. 30 år gammel mølle på en gittermast med en navhøjde på 25 m. Efter praksis - og i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret - skal husstandsmøller som udgangspunkt opføres i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, så husstandsmøllen sammen med ejendommens bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet. I Struer Kommuneplan er dette fastsat i retningslinje nr. 19: "Husstandsmøller, der er defineret som vindmøller med maksimal totalhøjde på 25 m og rotordiameter op til 13 m, kan kun placeres i visuel sammenhæng med bygningerne ved den enkelte ejendom i det åbne land." Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 23

26 Anbefaling Planafdelingen har foretaget en besigtigelse og vurderet den konkrete sag på baggrund af de landskabelige forhold i området. Ejendommen ligger i et bølget landskab med spredte gårdbebyggelser og større institutionsområder. Jorden anvendes primært til landbrugsdrift. Ejendommen er afgrænset mod vest af tæt beplantning, mens den mod vejen fremstår mere åben. Ansøgningen har været sendt i naboorientering. Der er indkommet bemærkninger fra ejerne af den tættest beliggende naboejendom - Aggerholmsvej 21 - som er nervøse for eventuelle støjproblemer, idet de allerede i perioder føler sig generet af støj fra den eksisterende vindmølle placeret ca. 250 m syd for deres ejendom. Endvidere påpeger de visuelle gener ved en opstilling så tæt på deres ejendom. Miljøafdelingen har foretaget en vurdering af støjforholdene, og mener ikke, at der vil kunne opstå støjgener med den valgte placering. Planafdelingen finder imidlertid den søgte placering problematisk ifht. de visuelle gener. Den valgte placering vil betyde, at naboen som oftest vil opleve møllen i sammenhæng med den eksisterende mølle. Dette vil kunne medføre gener, idet møllerne ikke har samme udseende og vingerne vil have forskellig omdrejningshastighed. Det er derfor Planafdelingens anbefaling, at der bør meddeles afslag til den søgte placering. Da området generelt ikke er så følsomt overfor opstilling af tekniske anlæg anbefales det samtidig, at der søges at finde en ny placering på ejendommen. Beslutning Tiltrådt. Møllen skal opføres med et rørtårn. Per Jakobsen vil imødekomme ansøgning med opføring på gittermast. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 24

27 P Ansøgning om midlertidig lukning af udestuer i kolonihaven Fjordglimt (lj) Planafdelingen indstiller, at ansøgningen imødekommes, og at der således gives tilladelse til opsætning af fluenet i de 30 cm høje åbninger i overdækkede terrasser Sagsfremstilling Bestyrelsen for Kolonihaven Fjordglimt har på baggrund af ønske fremsat på generalforsamling den 31. marts 2012 sendt ansøgning om tilladelse til midlertidig opsætning af fluenet i de 30 cm høje åbninger i overdækkede terrasser. Ansøgningen begrundes med, at kolonihavelejerne føler sig generet af myg og andre insekter, når de sidder ude på de overdækkede terrasser om aftenen. Iht. foreningens vedtægter, godkendt af Struer Kommune, må overdækkede terrasser udføres med lukkede sider, såfremt der sikres en åbning på min. 30 cm mellem tagfod og læhegn omkring terrasser. Det er denne åbning, der nu søges om tilladelse til at afskærme med fluenet. Der er tidligere søgt om tilladelse til at sætte forskellige former for afskærmning op. Da der har været tale om mere lukkede afskærmninger (såsom pressenninger og plader) er der blevet meddelt afslag på ansøgningen, idet terrasserne dermed ville komme til at fremstå som helt lukkede konstruktioner, og dermed få karakter af udestuer. Formålet med bestemmelserne om åbne, overdækkede terrasser har været at sikre områdets karakteristika med små, simple huse på de relativt små grunde, og dermed modvirke, at området udvikler sig til et sommerhusområde. En afskærmmning med fluenet vil ikke på samme måde have karakter af en lukket konstruktion, hvorfor Planafdelingen kan anbefale, at der gives mulighed for denne form for afskærmning. Beslutning Tiltrådt Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 25

28 P Projektforslag for konvertering af Fabriksvej 11 og 13 til fjernvarmeforsyning (lj) Bilag Bilag F Samfundsøkonomi side 1 Bilag E Selskabsøkonomi Bilag D Brugerøkonomi Bilag C Varmebehov, udbygningsplan, reference og projekt Bilag B Ledningsføring Bilag A Områdeafgrænsning Bilag F Samfundsøkonomi side 2 og 3 Ansøgning projektforslag Fabriksvej Planafdelingen indstiller, at projektforslaget godkendes med henblik på udsendelse i en 4 ugers høring hos berørte parter Sagsfremstilling Struer Kommune har fra Struer Forsyning Fjernvarme modtaget et projektforslag om fjernvarmeforsyning af Fabriksvej 11 og 13. Området er udlagt til naturgasforsyning i Struer Kommunes varmeplan, og i dag er Fabriksvej 13 tilsluttet naturgasforsyningen. En konvertering fra naturgas til fjernvarme forudsætter, at der kan redegøres for, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst forbundet med projektet. Ændring af afgrænsningen mellem områder til naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning skal iht. projektbekendtgørelsens 3 og bilag 1 godkendes af kommunen (jf. bekendtgørelse nr af om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Byrådet skal godkende projektet, hvis det ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomiske bedste alternativ. I forslaget fra Struer Forsyning konkluderes det: at de samfundsøkonomiske beregninger viser en besparelse på 0,4 mio. kr. i nuværdi over en 20-årig periode, samt at de miljømæssige beregninger viser, at fjernvarmeforsyning af området set over en 20-årig periode vil give en reduktion i udledningen af CO2-ækvivalenter på 506 ton Forud for en endelig godkendelse, skal projekt sendes i en 4 ugers høring hos de berørte parter - i dette tilfælde naturgasselskabet HMN Naturgas I/S samt grundejere indenfor området. Beslutning Tiltrådt Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 26

29 P Projektforslag for konvertering af Gimsinglundvej og Fælledvej nord til fjernvarmeforsyning (lj) Resumé Struer Forsyning Fjernvarme søger om godkendelse af projektforslag til udvidelse af deres forsyningsområde ved Gimsinglundvej og Fabriksvej nord i Struer. Området vil hermed blive konverteret fra at være udlagt til naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning. Bilag Bilag F Samfundsøkonomi side 1 Bilag E Selskabsøkonomi Bilag D Brugerøkonomi Bilag C Varmebehov, udbygningsplan, reference og projekt Bilag B Ledningsføring Bilag A Områdeafgrænsning Projektforslag Gimsinglundvej og Fælledvej nord Bilag F Samfundsøkonomi side 2 og 3 Ansøgning projektforslag Gimsinglundvej og Fælledvej Planafdelingen indstiller, at projektforslaget godkendes med henblik på udsendelse i en 4 ugers høring hos berørte parter Sagsfremstilling Struer Kommune har fra Struer Forsyning Fjernvarme modtaget et projektforslag om fjernvarmeforsyning af et område ved Gimsinglundvej og Fabriksvej nord i Struer. Området omfatter ialt 20 ejendomme. Området er udlagt til naturgasforsyning i Struer Kommunes varmeplan, og i dag er 11 ejendomme tilkoblet naturgas, 6 ejendomme har oliefyr mens de resterende 6 ejendomme opvarmes med el. En konvertering fra naturgas til fjernvarme forudsætter, at der kan redegøres for, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst forbundet med projektet. Ændring af afgrænsningen mellem områder til naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning skal iht. projektbekendtgørelsens 3 og bilag 1 godkendes af kommunen (jf. bekendtgørelse nr af om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Byrådet skal godkende projektet, hvis det ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomiske bedste alternativ. I forslaget fra Struer Forsyning konkluderes det: at de samfundsøkonomiske beregninger viser en besparelse på 0,8 mio. kr. i nuværdi over en 20-årig periode, samt at de miljømæssige beregninger viser, at fjernvarmeforsyning af området set over en 20-årig periode vil give en reduktion i udledningen af CO2-ækvivalenter på ton Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 27

30 Forud for en endelig godkendelse, skal projekt sendes i en 4 ugers høring hos de berørte parter - i dette tilfælde naturgasselskabet HMN Naturgas I/S samt grundejere indenfor området. Beslutning Tiltrådt Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 28

31 G Byggesagsbehandling i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg (lj) Planafdelingen sender, sagen til udvalgets drøftelse Sagsfremstilling Kommunen oplever et stigende antal henvendelser med ønsker om opsætning af solcelleanlæg - både placeret på tagflader og som fritstående konstruktioner. Reglerne for, hvornår et sådant anlæg kræver byggesagsbehandling er noget uklare, og beror i høj grad på en vurdering. Iht. vejledning fra Energistyrelsen skal der tages afsæt i Byggelovens 2 (hvilke byggerier/konstruktioner, der er omfattet af loven). Afgørende for, om solfangere/solcelleanlæg er omfattet af byggelovens anvendelsesområde er således, om konstruktionen er væsentlig under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde og afstand. Det vil være hensigtsmæssigt med nogle retningslinier for, hvornår et solcelleanlæg kræver byggetilladelse. Flere kommuner har på deres hjemmeside beskrevet administrationspraksis for behandling af ansøgninger om opsætning af solcelleanlæg. Som udgangspunkt skelnes der mellem opførelse af solceller på bygninger og solceller på terræn og stativ på tage. Med udgangspunkt i de erfaringer som byggekontoret har med sager om solcelleanlæg, er lavet følgende foreløbige oplæg til administration: Opførelse af solceller på bygninger I byområder: Der skal ikke søges om byggetilladelse til montering af solceller, når disse monteres på taget og følger taghældningen. Solceller betragtes ikke som et tagmateriale, men som et teknisk anlæg, der monteres ovenpå tagmaterialet. Dog vil der i lokalplaner kunne være fastsat bestemmelser om solceller, som tilsidesætter de generelle betragtninger. I landzone Der skal ikke søges om byggetilladelse til montering af solceller, når disse monteres på taget og følger taghældningen. Der kan gælde særlige regler for ejendomme omfattet af naturbeskyttelsesloven, ligesom der helt generelt i by og på land kan gælde særlige regler for fredede og bevaringsværdige bygninger. Opførelse af solceller på terræn og stativ på tage I byområder Udgangspunktet er, om anlægget er væsentligt i fht. omgivelserne. Denne vurdering vil være meget afhængig af, hvilket område, der er tale om. I boligområder vil selv små anlæg f.eks. kunne opleves som væsentlige. Derfor foreslås følgende retningslinier: I områder udlagt til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse skal der altid søges om byggetilladelse. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 29

32 For øvrige områder gælder: Det anbefales, at der findes andre løsninger end placering af stativ på tage, da det er muligt at montere solceller direkte på et fladt tag, eller på et stativ med en meget lav hældning. Der skal ikke søges om byggetilladelse, såfremt anlægget placeres på terræn og ikke er højere en ca. 1 m til overkant af anlægget målt i fht. eksisterende terræn. Monteres solceller på en bygning, der er beliggende nærmere skel end 2,5 m må den samlede højde af bygning og solceller ikke overskride 2,5 m indenfor en afstand af 2,5 m fra skel. Der skal søges om byggetilladelse, såfremt højden af bygning og solceller ikke kan overholde disse højder. I landzone Solceller på stativ på terræn: Hvis anlægget placeres maks. 20 m fra bygninger, er beliggende indenfor bestående haveanlæg og anlægget er under 40 m² og ikke over 1,2 m højt, skal der ikke søges om byggetilladelse eller landzonetilladelse. For solcelleanlæg, der afviger fra ovenstående, skal der søges om byggetilladelse og landzonetilladelse. Solceller på stativ på tag: Der skal søges om byggetilladelse og landzonetilladelse. Sommerhusområder Solceller på stativ på terræn Der skal søges om byggetilladelse. Solceller på stativ på bygning Monteres solceller på en bygning, der er beliggende nærmere skel end 5 m må den samlede højde af bygning og solceller ikke overskride 2,5 m indenfor en afstand på mellem 2,5 og 5 m fra skel. Der skal søges om byggetilladelse, såfremt højden af bygning og solceller ikke kan overholde disse højder. Beslutning Godkendt med den ændring af højden på elementerne i terræn må maks være 1,25 m. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 30

33 P Erhvervspolitik for Struer Kommune (cfp) Bilag Erhvervspolitik-forslag Referat DELTAGERLISTE Planafdelingen sender, udkastet til erhvervspolitik for Struer Kommune til udvalgets orientering Sagsfremstilling I foråret 2012 er der pågået en proces med henblik på at udarbejde en erhvervspolitik for Struer Kommune. Der er nu udarbejdet et udkast som også er sendt til kommentering til deltagere i processen og andre med interesse for erhvervsudviklingen i Struer Kommune. Det overordnede mål med politikken er, at finde ud af og skabe retning for hvad vi som kommune - i rollen som myndighed, som serviceudbyder, rådgiver, kunde og igangsætter - kan gøre for at påvirke erhvervslivets vækst- og udviklingsmuligheder fremadrettet. Det handler om at vi 5 år frem i tiden har skabt: Flere arbejdspladser Flere iværksættere Vækst i kommunes virksomheder Et image for kommunen som et attraktivt sted at drive virksomhed Der er blevet holdt fem temamøder med erhvervsliv, lokale viden- og uddannelsesinstitutioner samt været en dialog med en lang række andre relevante erhvervsfremmeaktører. Der er med politikken peget på 6 overordnede og 2 tværgående tema-/indsatsområder hvorigennem målene skal nås: Attraktivt Erhvervsklima Iværksætteri & Vækst Klima & Miljø Teknologi Viden, Uddannelse & Kompetencer Oplevelsesøkonomi & Handel De tværgående temaer er: Lydens By Det Internationale Erhvervspolitikken skal danne grundlag for det Struer Kommune vil prioritere på erhvervsområdet de næste fem år. Teknik- og Miljøudvalg, 14. juni 2012 Side 31