Bilag 3 til Offentlig fremlæggelse af forslag til Klimatilpasningsplan Kopier af de indkomne bemærkninger

Transkript

1 Bilag 3 til Offentlig fremlæggelse af forslag til Klimatilpasningsplan Kopier af e inkomne bemærkninger

2 Fra: Charlotte Gottlieb Sent: 13. november :58 Til: MTM-PlanlegningogByggeri Emne: Regnvan Kære Aarhus Kommune Det er got, at er enelig er mulighe for at komme me forslag omkring en øgee mænge af regnvan. 1. Havetage Etabler have på tage efter specielt norsk forbillee. 2. Energipil Få gang i nogle marker, som kan bære riften af energipil, som enviere kan give en økonomisk gevinst for kommunen og erme til borgerne. Samtiig vil er også kunne styrkes på fronten omkring sæson-arbeje, eftersom høstning starter fra januar. 3. Vanviaukter ligesom i Italien, hvor et båe vil være skulpturelt, effektivt og have nytteværi. 4. Gartnerier Der skal etableres nogle samfunsnyttige gartnerier, hvor folk selv kan komme og passe afgrøer, ligesom ve kolonihaver. Vanet skal komme i strie strømme og så vil Aarhus Kommune nok kunne fine en måe, at levere varmen på. Dyrk lokalt og styrk klimaforanringerne! 5. Skulpturer Lav skulpturer, er benytter et opsamlee van i kresløb. 6. Dyb sø Jeg har oplevet et store bassin ve Lystrup, og et er ligesom ikke got nok. Tag og skritet fult u og lav et til en fulbyret sø, me mulighe for robåe og kajakker. Samt, naturligvis få Dansk Naturfreningsforening me i samarbejet om at lave en unik sø for borgernes og yrenes skyl. Jeg er meget behjælpelig me at få e fremsatte forslag til at blive til virkelighe. Venligst Charlotte Gottlieb

3 LIVE SPACE LAR BIO VEDVARENDE ENERGI Rethinking Urban Space for Climate change Byens overskyene arealer som ressource Nytænkning af byens oversete rum Et projekt om nye tilgange og værktøjer til byens uvikling; unyttelse og aktivering af byens uartikuleree og uefineree rum. URBAN SPACELAB

4 Når ele af byen profileres kraftigt som forsie, opstår uungåeligt en tilsynelaene lige så stor bagsie. Parkeringsplaser, vejanlæg, højspænings-leninger, opmarcharealer, affalsbunker og rekreative områer er kommet til at ugøre en større og større el af byen. Mellem enklaverne og e infrastrukturelle anlæg fines områer, er er rester efter planlægningen. Tom Nielsen, Formløs - en moerne bys overskusarealer

5 Overskusrummet som generator Where nothing is everything is possible En interessant iskussion om fremtiens byuvikling tager iag ikke nøvenigvis afsæt i e velkente byrum som torve og plaser, men i steet i e områer som en velplanlagte oren efterlaer som en slags overskusrum, er ligger uartikuleree og uefineree hen. Disse utilsigtee byrum kan enten have mistet eres oprinelige funktion som inustri-, havne- eller erhvervsarealer, eller er måske bare tilovers som konsekvens af arkitektoniske hanlinger som bygninger, planlagte plaser, infrastruktur etc. Det milertiige byrum omtales også som SLOAP (space-leftover-after-planning), et milertiigt byrum, er venter på en politisk hanling som igen funktionsbestemmer steet og gør et specifikt og mere permanent. Intil a vil overskusrummet ligge uprouktivt hen og være korrior mellem byens anre rum. Disse bagsiearealer rummer kvaliteter som er anerles en forsiearealernes poleree byliv. Kvaliteterne ligger netop i rummenes karakter af bagsie, en kontrast et e vel organiseree og etableree byrum, hvor er her er mulighe for at gøre noget anerlees fori rummet netop ikke er et traitionelt byrum. Der ligger et stort potentiale i at analysere og beskrive isse overskusrums muligheer for at lappe hullerne i byen og samle en overornee struktur og er igennem uvikle en ny type strategi for en fremtiige byuvikling. Unyttelsen og aktiveringen af isse rum bør sålees ikke kun fokusere på gængse byrumsaspekter som aktivitet, ophol og oplevelse er stræber efter ennu mere byliv, men også på muligheen for at isse rum kan løse nogle af byens uforringer, eksempelvis på et mere miljømæssigt plan. Der ligger altså et stort potentiale i byens overskusrum som mulige steer for bæreygtige tiltag. Disse rum kan ugøre et alternativ til e mange byrum er uelukkene har byliv som fokus, iet e overskyene arealer, bagsierne, ikke inviterer til et poleree byliv men har potentiale til at optage helt anre aspekter. En nytænkning af brugen af rum i byen ve aktivering af overskusarealerne kan sålees tage ugangspunkt i byens uforringer. Me ugangspunkt i klimatilpasning - flere grne arealer - etablering af biomasse til at skabe bioiversitet, håntering af regnvan for at imøekomme klimaforanringer, fremstilling af energi ve hjælp af solceller etc. kombineret me e traitionelle byrumsaspekter aktivitet, ophol og oplevelse kan overskusarealerne blive til en ny type rum me flere lag af kvaliteter. OVERSKUDSRUM

6 Klimatilpasning som uforring 1. Uforring Vinternebør stiger me % Øget nebør Havvanstansstigning Ekstreme regnskyl bliver 20 % kraftigere Generel havniveaustigning på 0,15- m Maksimal vanstansstigning ve Vestkysten på 0,7-5 m Grunvansannelsen stiger 6-9 %* 2. Uforring Temperaturstigning og vin 3. Uforring Fortsat energibehov Miljøbelastning Vintertemperatur stiger me 2-3 C Sommertemperatur stiger me 1-3 C Stærke vine Vevarene energi skal ugøre 100pct. af energiforbruget i Verens efterspørgsel efter energi vil stige me en trejeel frem mo 2035 Klimaænringerne i Danmark e næste 100 år i forhol til 1990 (A2 og B2 scenarier) Kile: Klimatilpasningsportalen (tal iflg. FN s klimapanel IPCC og DMI s beregninger me globale og regionale klimamoeller e næste 100 år) *GEUS VORES ENERGI, publikation af Regeringen, November DFORDRING

7 Klimatilpasning som esignparameter Regnvansbassiner Uforring: Uforring: Uforring: Øget nebør Temperaturstigning Fortsat energibehov Havvanstansstigning Miljøbelastning Løsning Løsning Løsning Lokal aflening af regnvan (LAR) Biomasse og mikroklima Vevarene energi - Solceller Regnvanshåntering Regulering af mikroklima Solfangere Vanopbevaring Luftkøling Damme og forsinkelsesbassiner Åbne rener og kanaler Gennemtrængelige belægninger Arealer som må oversvømmes Luftkøling Defineret rum Arena/Bane Vegetation Grne flaer Luftkøling Lokal infiltratrion Kvaliteter Skygge Kølighe Rekration Infiltration PV Anlæg Kvaliteter Energi Kant Skrå flae 4. Traitionelle rum Torve Byplas Opholsste Plaser Uforring: Byrums behov Casestuy Vejle: Grne rum til ophol og leg Aktiverene rum Skaterampe Legeplas Baner Iræt Utraitionelle rum Parkeringsplaser Cykelsti Baggår Parkeringsplaser Skov Kølighe Cykelsti Van Etablering af biomasse Skygge Plaser Læ Baggår Mikroklima Oplevelse Læring Aktivitet Baner LIVE SPACE Rethinking Urban Space for Climate change Plaser Legeplas Sol Skaterampe Torve Energiprouktion Gae Byplas Opholsste

8 Oplevelse Baggår Aktivitet Torve Legeplas byrum klimatilpasning Plaser Parkeringsplaser Opholsste Cykelsti Baner Skaterampe Etablering af biomasse Læ Energiprouktion Regnvansbassiner Kølighe Skygge Byplas Læring Van Sol Skov URBAN SPACELAB Vanbaner Energigår Legevansbassin LIVE SPACE Parkeringsbasisn Vanplas Læringsskygge Solbaner Energirampe Vanlæring Aktivitetsbassin LAR BIO VEDVARENDE ENERGI Regngår Cykelbassin Skaterskov Energilegeplas Biooplevelse Køligheoplevelse Parkeringslæ Prouktionplas Soltorv Regnvansbane

9 Regnvanshåntering - LAR Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 1. Øget nebør og havvanstansstigning Lokal aflening af regnvan (LAR)? Ve at gøre regnvanet synligt i bylanskabet skabes opmærksomhe på en forståelse af vankresløbet hvilket kan have en go miljøpæagoisk væri. Regnvanet vil i e fleste tilfæle være en milertiig begivenhe er foranrer oplevelsen af lanskabet for en stun. Der kan erfor me forel tænkes i flere funktioner af e rekreative arealer og muligheer for tilgængelighe afhængig af vansituationen. fra LAR- metoeguie 2010 tema1

10 Regnvanshåntering - LAR Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 1. Øget nebør og havvanstansstigning Regnvanshåntering - LAR Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 1. Øget nebør og havvanstansstigning Principper for lokal regnvanshåntering Aflening/ nesivning/infiltration Forampning i grne overflaer Nesivning gennem jor / i faskiner Ulening til lokalrecipient Opsamling og anvenelse Permeable belægninger Infiltrationsplæne Rensning Bunfælning i bassiner Nesivning gennem jor Vai Faskine Forsinkelse/magasinering Opstuvning på terræn Strømning over joroverflaen Strømning gennem jor/grt lag Opsamling i bassin eller faskiner Bassin typologier for lokal regnvanshåntering Det lukkee bassin Det lukkee permeable bassin Det åbne bassin Det åbne permeable bassin Det lukkee bassin Primær funtion er at forsinke van uen at mennesker kommer i irekte kontakt me vanet. Det lukkee permeable bassin Primær funtion er at forsinke, rense og aflee vanet uen at mennesker kommer i irekte kontakt me vanet Det åbne bassin Primær funktion er at forsinke van samtiig me at mennesker kan komme i irekte kontakt me vanet. Det permeable bassin Primær funktion er at aflee, rense og forsinke van samtiig me at mennesker kan komme i irekte kontakt me vanet. Nye byrum for lokal regnvanshåntering Det lukkee Det lukkee bassin bassin Bevægelige aer Det lukkee permeable bassin Det åbne bassin Det åbne bassin Det åbne permeable Det permeable bassin bassin Eksempler på retænkning af bassinuformning Tømmerflåebane flyene arena Vanseng gå på vanet Picniclabyrint øhop Søen i byen plænen

11 Regnvanshåntering - LAR I relaiton til Urban SpaceLAB casestuy Vejle Regnvanshåntering - LAR Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 1. Øget nebør og havvanstansstigning Nye byrum for lokal regnvanshåntering Situation Vejle Fælleskloakering Vejvan (trafikbelastet områe) Ringe nesivningsevne F o r s i n k e l s e Metoer til forsinkelse uen lokal nesivning Lukkee bassiner Åbne bassiner Det lukkee Det lukkee bassin bassin Bevægelige aer Primær funktion Forsinkelse Tømmerflåebane flyene arena Det lukkee permeable bassin Vanseng gå på vanet Muligheer LAR Håntering af van uen lokal nesivning - Forsinkelse af van inen aflening til fælleskloak Rensning af van inen lokal nesivning - Forsinkelse og rensning af van inen nesivning i jor A f l e n i n g o g r e n s n i n g Metoer til rensning inen lokal nesivning Sanfang Filtrering i regnbe Vai Dobbeltporøs Filtrering Olieuskillere Permeable belægninger Det åbne bassin Det åbne bassin Det åbne permeable Det permeable bassin bassin Primær funktion Aflening og rensning Picniclabyrint øhop Søen i byen plænen

12 Regnvanshåntering - LAR Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 1. Øget nebør og havvanstansstigning Der kan af forureningshensyn skelnes mellem: Tagvan van fra tage, befæstee arealer uen trafik samt minre veje og parkeringsplaser til uner 20 biler Høj kapacitet ve storre mænger regn samt høj renseevne som kan klare rensning af vejvan. Natur i byen imøekommer klimauforring omkring temperaturstigning og behovet for øget biomasse og mikroklima i byen. Kente LAR metoer: Vejvan van fra veje og parkeringsplaser me større trafikbelastning. Kapacitet ve Anlægsomkostninger ekstremregn Renseevne Leveti Driftsbehov Plaskrav Natur i byen Grt tag Tagvan Faskine Græs (infiltrationsplæne) Regbee i grne områer Rabatter og grøfter Vejvan Regnbee på befæstee arealer Permeable belægninger Wai Dobbeltporøs filtrering Olieuskillere kile: LAR- metoeguie 2010

13 Biomasse Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 2. Temperaturstigning Biomasse - etablering af vegetation? På tros af en historisk skelnen mellem byen og naturen ingår byer som en integreret el af et naturlige kresløb. Grne områer i byen er ikke blot essentielle for menneskers fysiske og psykiske trivsel. Parker, træer, planter, gr infrastruktur m.v. renser luften, giver skygge, nekøler byen, opsamler regnvan og fremmer bioiversitet. Grne områer i byen er byens lunger, som er me til at skabe et sunt bymiljø. tema2 Fra webportalen Bæreygtige Byer, a/actions/opinion-poll/groent-og-baereygtige-byer

14 Biomasse - etablering af vegetation Klimatiske forele ve etablering af biomasse Biomasse - etablering af vegetation Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 2. Temperaturstigning Beskyttelse mo irekte sol i sommerhalvåret Filtrerring af støv og forurenee partikler Kølene og fugtafgivene Rumskabene fx. Afskærmning afskærmning - væg eller overækning Overække - tag Liv Liv Biotop -insektliv Dyre- og insektliv Behov Oplevelse Dufte Dufte og sanseoplevelser Sanseoplevelser Behov Behov Solen trænger in i vinterhalvåret Omsætning af CO2 til O2 Etablering af biomasse vil mevirke til løsning af uforring 2. Temperaturstigning Situation Vejle Ingen rumskabene vegetation Minumun af biotop Minumum af oplevelse Lægivene beskyttelse mo vin Reucering af støj fra omgivelserne

15 Solenergi - Solceller Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 3. Fortsat energibehov og miljøbelastning Vevarene energi - solenergi Solceller er en vevarene energiteknologi, er på verensplan har uvist en største vækst e seneste år me vækstrater på op til 40 %. Der satses globalt båe teknologisk og finansielt meget på solceller som et væsentligt element i fremtiens elforsyning. EU har sålees som pejlemærke anført, at 1 % af elforbruget i 2010 skal komme fra solceller. Det svarer til en kapacitet på 3 GW, men ette mål ser u til at blive overhalet af uviklingen, iet man forventer en faktisk installeret effekt på omkring 5 GW i Fra webportalen Bolius, bolius.k/alt-om/energi/artikel/solceller? tema3

16 Solenergi - Solceller Arkitektoniske potentialer i løsning af uforring 3. Fortsat energibehov og miljøbelastning Forele ve solceller * Solceller er støjfri, forurener ikke og har ingen bevægelige ele. * 10 kvaratmeter solceller sparer ca. 1/2 ton CO2 om året. * Solceller proucerer strøm i agtimerne, hvor behovet er størst. Foreslået anvenelse: Som afskærmning eller overække bliver solcellerne et arkitektonisk esignelement som skaber rum omkring sig * Solceller har en lang leveti. Typisk er er en garanti på 20 år, og a teknologien er uen bevægelige ele, er en robust og riftssikker me lave veligeholelsesom kostninger. *Solceller kan integreres i bygningens arkitektur - enten som bygningselement i tag og *facaer, sat i vinuer eller som solafskærmning. *Solceller kan erstatte en el af facae- eller tagbelægningen og erme spare ugifter til isse bygningsele.? Typisk anvenelse af solceller: Integreret i tagflae, men ikke i sig selv et esignelement.

17 VEJLE CASE STUDY URBAN SPACELAB tema1 + tema2 + tema3 LAR + BIOmasse + Vevarene Energi L I V E SPACE L I V E SPACE collage I tørvejr intages rummets mange niveauer af familier, børn, unge, ælre til ophol og leg. Skaterne boltrer sig på rampen og familien spiser frokost på plinten. Børnene spiller fobol i på banen.

18 Stormgaeplas Casestuy Vejle / RUSC Stormgaeplas Casestuy Vejle / RUSC Fra spørgeunersøgelse foretaget af Vejle Kommune og bearbeje af GBL uner projektet Bere Grne Oplevelser i byen rages isse konklusioner omkring byens rum og grne rum: Det overvejene intryk er, at e aspurgte borgere påskner e grne byrum mest og sker mere grt i e grå byrum. De sker flere træer, blomster, farver, sanseoplevelser, bænke, steer til fysiske aktiviteter, ro, forsamling af mange mennesker og uenørs koncerter. Flere prioriterer områer som en klassisk park, er er pæn og velholt og grne, fleksible græsarealer til leg. ugerne på tværs af alle alersgrupper - bliver tilsynelaene mest tiltrukket af steet, hvis et ineholer meget grt. De tiltrækkes af et grne og et giver em lyst til at blive i byrummet, og rummet føles mere trygt og stemningsfylt. Dyr synes også at have en betyelig væri. De store, håre og grå rum, hvor store belægningsflaer præger rummet, ansporer ikke i lige så høj gra til ophol, og opleves ikke lige så trygge og stemningsfylte. Børnene siger: Det er got me meget græs, bakker og van Så man kan sie og hyggesnakke Det er hyggeligt og man kan tage mapakke me De unge siger: De voksne siger: De ælre siger: Der skal være store træer på en gr plas og gerne lit vilt natur Mangler flere grne steer i vejle, aktiviteter for leg Flere grne steer, små steer, ikke for store, flere farver Planter og plas til aktiviteter Ro og stemning, slappe af Det er ejligt me pæne træer og blomster også vanløb Leg me børnebørnene og gåture, uflugter Meitative områer Me ugangspunkt i Vejle som case, unersøges potentialet i byens SLOAP. Fra Vejle Kommunes hjemmesie lyer et at byen fysisk og funktionelt skal være tæt og koncentreret for at skabe e beste rammer for et mangfoligt byliv. En attraktiv by lever ag og nat, året runt. Vejle by skal signalere kvalitet, kreativitet og miljømæssig omtanke, som utrykkes i spænene og eksperimenterene arkitektur og bymiljøer me stor variation og energi. Vejle har meget van i byen, åer og fjoren samt van omkring skulpturer. Vejles vision er at gøre vanet synlig i byen i alle afskygninger, fra stier og bere agang til åerne, promenae ve fjoren, flere skulpturer me springvan og kanaler ve en nye bebyggelse ve lystbåehavnen. Vi foreslår ennu et perspektiv; At synliggøre regnvanshånteringen gennem byrum er baseres på regnvansbassiner og sålees optager flere funktioner og over ti vil have varierene potentialer i brugen. Ve at arbeje me byens overskusarealer arbejes samtiig me fortætning af byen gennem unyttelse af eksisterene uunyttee bynære arealer og me klimatilpasning heruner løsning af problemerne me øget nebør og regnvanshåntering i i bynære arealer. På baggrun af en sieløbene unersøgelse af Vejles grne områer, synes et iøjenfalene at Vejle har mange grå urbane rum til ophol, men mangler flere grne bynære rum til leg. I Vejle tages ugangspunkt i et areal ve Østerbrogae og Stormgae for enen af en stor parkeringsplas. Omkring ligger en hel el beboelse, ælreboliger samt boligforenings lejeboliger. I boligernes gårrum fines beskene legearealer, parkeringsplaser, flae græsplæner og enkelte bænke, men et overornee intryk er at er ikke fines nogle spænene offentlige legeplaser i områet. Sålees synes byrumsbehovet på ette ste at være rum til ophol for e ælre og rum til leg for e yngre. Gennem uforming af primært regnvansbassin, men også etablering af biomasse og vevarene energikiler tages hensyn til e bymæssige behov og klimatilpasningen en bliver sålees esignværktøjer for at forme byens nye rum. Projektareal Urban SPACELAB

19 Parkeringsplas Intryk - Omgivelserne Intryk - Sitet Projektareal Urban SPACELAB Ælreboliger Boliger Plænen Enkelte træer Føtex Parkeringsplasen og projektarealet ligger i et rum som i plan er klart efineret af en omkringliggene bebyggelse og man oplever tyeligt et åbent areal når man ankommer til områet. Parkeringsplasen ligger hævet over terræn ve Østerbrogae hvilket gør at van fra enne flae bør kunne opsamles på projektaraler i steet for at løbe irekte i kloak. Den norlige el af P-plasen som grænser op til projektarealet benyttes ikke fult u af biler og kan erfor retænkes som en hår flae for rulleskøjter, skateboars osv. Omkring plasen ligger almene bebyggelser og ælreboliger, og for at tiltrække isse beboere bør rummet tilbye opholsplaser og grne rum for alle alersgrupper samt inspirerene legearealer til børn og unge. Projektarealet består iag af en græsplæne er årligt kan nesive van, og ligger sålees som en pløret plæne og bruges af autoforhanleren til bilparkering irekte på plænen. Sitet ligger åbent hen uen markante rumskabene elementer. Enkelte træer grænser mo parkeringsplasen, men intrykket er enog at projektarealet ligger helt eksponeret mo Stormgae, Østerbrogae og parkeringsplasen.

20 Bearbejning af uforringer og potentialer Mål: At invitere til alternativ brug af en store ubenyttee parkeringsflae er grænser op til projektarealet Muligheer i en store flae: Events, musik, rulleskøjter, skatere, marke mv. Hvoran inviteres til anerlees brug? Virkemiler: tribnue, kant, rampe og farvet flae er markerer at leg er lovligt.. Mål: At skærme mo Stormgae og Østerbrogae for at skabe et mere intenst rum i projektarealet. Det lukkee bassin Bevægelige aer Det åbne bassin Mål: At tiltrække folk fra e omkringliggene boligbebyggelser til at intage rummet. Det permeable bassin Muligheer i et mere efineret rum: Ophol, leg, oplevelse, læ. Hvoran inviteres til intagelse? Virkemiler: Anerlees rum - spænene uerum : Leg me van, vanhoppepue, flyene arena.

21 Metoe Før Efter Regnvansbassiner Kølighe Cykelsti Van Baner Mikroklima Aktivitet Skaterampe LAR REGNVANDSHÅNDTERING Fra flae Moellering af flaen for at håntere regnvan og erve skabe et nyt møbel i rummet Til Urban SpaceFLOOR URBAN SPACELAB Parkeringsplaser Skov Nye potentialer i byens rum Plaser Oplevelse Læ Sol Energiprouktion Torve Gae ØKO BIOMASSE Fra plæne Forbere mikroklima og erbe skabe et mere velefineret grt rum. Til Urban SpaceWALL Etablering af biomasse Skygge Plaser Baggår Læring Legeplas Byplas Opholsste ENERGI SOLCELLER??? Enkeltståene element Anvene solceller som overækkene elementer er samtiig viser at vevarene energi kan prouceres og anvenes lokalt. Fx strøm til belysning eller pumpe. Til Urban SpaceROOF?

22 Stormgaeplas LIVE Leg Stormgaeplas LIVE Skøjtebane Skaterrampe Gennemgang Ukigstårn Tørvejr Vinter Lukket Bassin Hoppepue 1,25 Hoppepue Fobolbane Rutsjebane Leg - Åbent Bassin Skaterrampen Fobolbane Regnvejr Sommer Gennemgang Leg 1,6 Ophol 2,25 Øerne 1,25 2,25 2,75 Picnic Leg 1,6-0,5-2,75 2,25 Lukket Bassin Hoppepue 1,25 1,75 3,0 1,75 2,75 0,5 2,25 0,5-0,5 Tribune for friluftskoncert 3,0 0 1,75 Åbent bassin 0,5 Lukket Bassin Flyene fobolbane Tribune 1,25 1,75-0,5 1,75 Åbent Bassin Rampen 1, Plan 1:500

23 tørvejr L I V E SPACE collage I tørvejr intages rummets mange niveauer af familier, børn, unge, ælre til ophol og leg. Skaterne boltrer sig på rampen og familien spiser frokost på plinten. Børnene spiller fobol i på banen.

24 regnvejr L I V E SPACE collage I regnvejr bliver rummet et vanlanskab som kan intages af em er tør lege joren er giftig.

25 frostvejr L I V E SPACE collage I frostvejr kan ser skøjtes og leges i et bakkee snelanskab af forskellige gemmesteer og plateauer.

26 Stormgaeplas LIVE Stormgaeplas LIVE Regnvanshåntering - LAR Regnvanshåntering - LAR 1,25 2,25-0,5-2,25 2,75 1,6-0, , ,5 - PVP strøm 3,0 Pumpe 2,25-0,5 PVP strøm Pumpe 0,5 PVP strøm Pumpe 0,5 1,25 fra LAR- metoeguie ,5 PVP strøm Pumpe 2,25 2,75 PVP strøm 3,0 Pumpe 2,25 1,6 2,75 PVP strøm 3,0 Pumpe 2,25 2,25 2,75 PVP strøm 3,0 Pumpe 2,25-1,6 1,25-1,6 1,25 - PVP strøm Pumpe 1,6 2 Van og rum iagrammer Opsamling af regnvan ænrer rummets uformning. LAR REGNVANDSHÅNDTERING 2,25-0,5-2,75 PVP strøm 3,0 Pumpe 2,25 Fra flae 1000 m3 Til Urban SpaceFLOOR PVP strøm Pumpe van kan opsamles på projektarealet 0, Snit 1:250 1,25 - Ve at gøre regnvanet synligt i bylanskabet skabes opmærksomhe på en forståelse af vankresløbet hvilket kan have en go miljøpæagoisk væri. Regnvanet vil i e fleste tilfæle være en milertiig begivenhe er foranrer oplevelsen af lanskabet for en stun. Der kan erfor me forel tænkes i flere funktioner af e rekreative arealer og muligheer for tilgængelighe afhængig af vansituationen. Plan 1:500

27 Stormgaeplas LIVE Etablering af biomasse Stormgaeplas LIVE Etablering af biomasse Rumskabene fx. Afskærmning afskærmning - væg Overække - tag Liv Biotop -insektliv Dyre- og insektliv Oplevelse Dufte og sanseoplevelser Sanseoplevelser På tros af en historisk skelnen mellem byen og naturen ingår byer som en integreret el af et naturlige kresløb. Grne områer i byen er ikke blot essentielle for menneskers fysiske og psykiske trivsel. Parker, træer, planter, gr infrastruktur m.v. renser luften, giver skygge, nekøler byen, opsamler regnvan og fremmer bioiversitet. Grne områer i byen er byens lunger, som er me til at skabe et sunt bymiljø. Fra webportalen Bæreygtige Byer, a/actions/opinion-poll/groent-og-baereygtigebyer ØKO BIOMASSE Fra plæne Til Urban SpaceWALL Snit 1:250 Plan 1:500

28 Stormgaeplas LIVE Vevarene Energi? Typisk anvenelse af solceller: Integreret i tagflae, men ikke i sig selv et esignelement. Foreslået anvenelse: Som afskærmning eller overække bliver solcellerne et arkitektonisk esignelement som skaber rum omkring sig Stormgaeplas LIVE Vevarene Energi Solceller er en vevarene energiteknologi, er på verensplan har uvist en største vækst e seneste år me vækstrater på op til 40 %. Der satses globalt båe teknologisk og finansielt meget på solceller som et væsentligt element i fremtiens elforsyning. EU har sålees som pejlemærke anført, at 1 % af elforbruget i 2010 skal komme fra solceller. Det svarer til en kapacitet på 3 GW, men ette mål ser u til at blive overhalet af uviklingen, iet man forventer en faktisk installeret effekt på omkring 5 GW i Fra webportalen Bolius, bolius.k/alt-om/energi/artikel/solceller 115 solceller á 3x2 m ENERGI SOLCELLER Enkeltståene element Usynlig energikile? Til Urban SpaceROOF Synlig energikile V? Snit 1:250 Plan 1:500

29 reference PROJEKTER

30 Referenceprojekter / GBL Lokal aflening af regnvan (LAR) Ve at gøre regnvanet synligt i bylanskabet skabes opmærksomhe på en forståelse af vankresløbet hvilket kan have en go miljøpæagoisk væri. Regnvanet vil i e fleste tilfæle være en milertiig begivenhe er foranrer oplevelsen af lanskabet for en stun. Der kan erfor me forel tænkes i flere funktioner af e rekreative arealer og muligheer for tilgængelighe afhængig af vansituationen. fra LAR- metoeguie 2010 Vanlanskab, Rohen Gos Uformning og forsknelse af naturareal me ny (regnvans-)sø, omlægning af vanløb, samt rekreative faciliteter- For Rohen Gos, Nyt parkeringsområe, Koling Sygehus LAR fra store parkerings- og agangsarealer via regnbee og bassin. For Region Syanmark, Amager Fælle Bykvarter Forstuie verørene regnvanshåntering, vanbesparelser og unyttelse af regnvan som rekreativ kvalitet i nyt, bæreygtigt byområe i Ørestaen. GBL + Københavns Energi. For Københavns Kommune, Hånbæk, Freerikshavn Forsænket areal til milertiig opstuvning af regnvan. Anvenes til agligt som græsækket fobolbane. For Freerikshavns Boligselskab, Åparken 1, Koling. Kontorbyggeri. LAR fra parkerings- og agangsarealer via regnbee og bassiner. For SEB, Heebygae-karréen, Vesterbro, København LAR fra tage og belægninger via rener og sumpbe. For Københavns Kommune, Margretheborg, Sollentuna Waterscape i et centrale, rekreative områe i nyt byområe me gennemført LAR. For Sollentuna Kommun, LAR Skomagerkarréen, København. LAR fra fra tage og belægninger via rener og sumpbe/am. For Københavns Kommune, Eriksgaekarréen, København. LAR fra fra tage og belægninger via rener og lagertank. Van cirkuleres vha. solcellerevet pumpe. For Københavns Kommune, ørup Søpark Nyt boligkvarter og rekreative arealer omkring nyanlagte søer. For ørup Kommune, 2002

31 Referenceprojekter / GBL Biomasse - etablering af vegetation På tros af en historisk skelnen mellem byen og naturen ingår byer som en integreret el af et naturlige kresløb. Grne områer i byen er ikke blot essentielle for menneskers fysiske og psykiske trivsel. Parker, træer, planter, gr infrastruktur m.v. renser luften, giver skygge, nekøler byen, opsamler regnvan og fremmer bioiversitet. Grne områer i byen er byens lunger, som er me til at skabe et sunt bymiljø. Fra webportalen Bæreygtige Byer, a/actions/opinion-poll/groent-og-baereygtige-byer Valemarsgae-karréen, Slagelse GRØN BYfornyelse blev gennemført på initiativ af Slagelse Kommune. Byfornyelsesprojektet var lanets hitil største af sin art, og omfattee primært etableringen af grne gåranlæg me en række økologisk orienteree træk: Fælles væksthus for beboerne, regnvanssø, vantrapper, solceller, yrkning og hsehol, kompostering og affalssortering. Ænring af en bygae til stillevej/opholsgae. Her blev lagt megen vægt på at skabe øko-oplevelser og naturrigom for beboerne, uen at tænke så meget på en overornee sammenhæng. Gåranlægget sto færigt i 1993.De mange grne vækster i form af træer, planter, espalier og facaebegrning mevirker til prouktion af ilt og til rensning af byens luft, hvilket forberer luftfugtigheen og -kvaliteten i lokalklimaet. Freensgae-Hollænervejskarréen, Koling Den økologiske byfornyelse i Koling består af meget anet en en velkente glaspyramie. Projektet er utryk for en helhestankegang, hvor renovering af karréens bygninger, nyuformningen af et grne gåranlæg samt vanets kresløb og e øvrige ressourcestrømme ses i irekte sammenhæng. Her kan man inen for én karré opleve og lære om mange forskellige byøkologiske aspekter. Gåranlægget er tænkt som en eksempelsamling et iékatalog over hvoran man kan tilgoese økologien i et grt områe mit i byen. Den pæagogiske vinkel er i hovesæet, og mange tusine besøgene har gennem årene haft fornøjelse heraf. Gåranlægget sto færigt i ØKO Heebygae-karréen, Vesterbro, København Byfornyelsen i Heebygae-karréen er et aværene By- og Boligministerium s, Københavns Kommune s og SBS internationalt anlagte eksempelprojekt på økologisk byfornyelse. Karréen rummer en lang række interessante initiativer. Ve uformningen af gåranlægget er er bl.a. lagt særlig vægt på at skabe en Noah s Ark, vs. en robust bybiotop me goe levesteer for især fugle og insekter. Flora/faunaunersøgelser før og efter anlæggelsen tyer på, at ette vil lykkes. Hertil kommer, at er i stort og småt er taget mange hensyn til miljøet, lige fra projekteringen over anlægsarbejerne til beboernes brug og e kommene års rift og veligeholelse. Gåranlægget sto færigt i 2002.

32 Referenceprojekter / GBL Vevarene energi - Solceller Solceller er en vevarene energiteknologi, er på verensplan har uvist en største vækst e seneste år me vækstrater på op til 40 %. Der satses globalt båe teknologisk og finansielt meget på solceller som et væsentligt element i fremtiens elforsyning. EU har sålees som pejlemærke anført, at 1 % af elforbruget i 2010 skal komme fra solceller. Det svarer til en kapacitet på 3 GW, men ette mål ser u til at blive overhalet af uviklingen, iet man forventer en faktisk installeret effekt på omkring 5 GW i Valemarsgae-karréen, Slagelse GRØN BYfornyelse blev gennemført på initiativ af Slagelse Kommune. Byfornyelsesprojektet var lanets hitil største af sin art, og omfattee primært etableringen af grne gåranlæg me en række økologisk orienteree træk: Fælles væksthus for beboerne, regnvanssø, vantrapper, solceller, yrkning og hsehol, kompostering og affalssortering. Ænring af en bygae til stillevej/opholsgae. Her blev lagt megen vægt på at skabe øko-oplevelser og naturrigom for beboerne, uen at tænke så meget på en overornee sammenhæng. Gåranlægget sto færigt i I gåren fines fire forskellige solcelleanlæg. Mit i gåren fines en træskulptur, hvorpå er er placeret 12 solcellepaneler me en samlet effekt på 720 W. Energien lagres i fire stk. 24 volts akkumulatorer, og omannes herefter via en inverter til 220 volt vekselstrøm, er anvenes til stibelysning og vanpumper. Over væksthuset er placeret to solcellepaneler me en samlet effekt på 120 W ve typisk riftspæning på 15 volt, som trækker væksthusets ventilatorer irekte. Ve hvert af e to uhuse er er et solcellepanel me en effekt på 30 W, som lagres i en 12 volts akkumulator. Denne el anvenes til belysning i uhusene. Eriksgaekarréen, København. LAR fra fra tage og belægninger via rener og lagertank. Van cirkuleres vha. solcellerevet pumpe. For Københavns Kommune, VEDVARENDE SOLENERGI

33 Referenceprojekter / GBL Klimatilpasningsportalen Dansk Byøkologi Van i Byer LAR i Danmark Dansk van og spilevansforening

34

35 Fra: Jesper Staal Sent: 11. ecember :36 Til: planlaegningog Emne: Grne tage me i klimatilpasningsplanen Kære Aarhus kommune Her på falerebet vil jeg også lige komme me mit lille inspark til en klimatilpasningsplan. Jeg arbejer til agligt hos Buus anlægsgartner A/S her i Aarhus, hvor jeg arbejer me uførelse og rågivning af grne tage. Vi lavee vores grne tage på uuns galleri for 10 år sien og har iag lavet næsten m2 grne tage over hele lanet. Efter skybruet over København i sommeren 2011 har vi oplevet en volsom fremgang og interesse for grne tage. Desværre er mange er e tage vi etablere i København og ikke i Aarhus hvilket vi selvfølgeligt syntes er ærgerligt. Det som vi har set i København, er at e meget aktivt har integreret et i målsætninger for fremtiigt byggeri og i eres klimatilpasningsplan. Det betyer at hver gang er bliver bygget nyt, kan et ikke ungås at er skal tages stilling til at integrerer grt tag i byggeriet. Vi ve got at et grt tag hist og her ikke løses alle problemer me håntering af fremtiens monster regn, men et kan være en brik i et samlet puslespil. Den anen betragtning vi har gjort i København, har været at et har skabt en enorm stor opmærksomhe, fra borgernes sie, omkring et at få planter og yreliv tilbage i byen på områer hvor et før var gået tabt. Interessen for at unytte et stykke tag eller en terrasse til at kunne yrke grsager på har alrig været større, or som urban green og urban farming er e siste par år blevet alleman eje. Kan vi få borgerne i Aarhus me på ieen om at få et grne tilbage i byen og unytte regnvanet lokalt, vil et gøre et lettere at komme i mål me planen om at ungå oversvømmelser i byerne. Jeg kan kun opforre jer som kommune til at gå forrest, og forsøge i egne byggerier at integrerer grne tage i så vi en ustrækning et er muligt. Et konkret eksempel kunne være en Rema 1000 butik er åbnee på Trøjborgvej siste år. Jeg har selv lavet gårhaven omkring butikken, som har gennemskåret karren en er bygget i. Alle e beboere er bor i en karre fra 1. sal og op kan nu sie og kigge ne på et keeligt sort paptag, og som om sommeren er gigantisk varmeoven mit i karren. Mit forslag ville være at i fremtiig byggeri af en slagt skulle et være et krav, for at et såant byggeri kunne gokenes, skulle en tagflae af en størrelse og me et usyn fra omkringliggene beboelse, begrnes. Dels ville et kunne hole en masse regnvan tilbage og els ville et kunne glæe en masse mennesker som til agligt ville have usyn til taget. Jeg håber mit inspark kan give grobun for nogle overvejelser ifb me et arbeje i har foran jer. Af referencer i Aarhus kan bla. nævnes: uuns Galleri 3000 m2, Campus Skejby 1800 m2, Vestas HQ 4500 m2, Laegårs kollegiet 150 m2, Åboulevaren m2, Malling Genbrug 400 m2, Malling Vanværk 300 m2. Light House 1200 m2 plus en lang række at private garager, sommerhuse og cykelskure i og omkring Aarhus. I skal alti være velkommen til at kontakte mig, hvis i lyst til at få vist nogle eksempler frem eller i har konkrete spørgsmål. Me venlig hilsen Jesper Staal-Thomsen Buus anlægsgartner A/S Direkte:

36 Heii Milan Bilenberg Fra: Tina Mygin Sent: 25. ecember :34 Til: MTM-PlanlegningogByggeri Cc: Bo Sneiker Jacobsen Emne: Ny plan for Klimatilpasning Kære Planlægning og Byggeri Tak for invitationen til at komme me ieer til en Klimatilpasningsplan - jeg håber ikke et er for sent selvom tisfristen er overskreet. Invitationen faler på et tørt ste - eller nærmere våt i vores tilfæle! Jeg bor i Århus N på Manalsvej 32 og her i områet har vi e seneste år oplevet en el vanproblemer selvom man ikke skulle tro et var muligt selvom vi ligger højt i forhol til f.eks. mitbyen. Kloaknet - renovering af ælre separeree systemer som en el af en nye plan Vi og flere anre beboere i områet fik oversvømmet vores kælere me kloakvan i forbinelse me skybruet 26. august 2012, på samme tispunkt som er var oversvømmelse i Lystrup. Så vit jeg er orienteret af Bo Sneiker fra Århus Van er er sat en unersøgelse igang af kloak- og regnvansnettet her i områet, for et bure ikke kunne lae sig gøre a vores regn- og kloakvan er separeret. Vi har selv fået installeret et højtvanslukke og fulstænig renoveret kloakrørene på vores grun, men et højtvanslukke er kun en nøløsning som ikke er problemfri. Vi har efter installationen også i forbinelse me kraftige regnskyl oplevet at kloakken siger lye og skaber problemer ve højtvanslukket. Så et er en stor ugift for os som boligejere, els pga selve installationen, men også en efterfølgee veligeholelse, a højtvanslukket skal checkes hver gang et har været i brug. Jeg ve at kommunen arbejer på at få 1-strengs spilevanssystemerne separeret, men håber at et kan blive en el af planen at er også kommer styr på ælre separeree kloaksystemer hvor er måske me tien er opstået fejl eller "kortslutninger" som kan have uhelige følger ve skybru. Vi har en pumpestation for enen af Manalsvej (på Boøvej) som leer van væk (regn eller spilevan?) - er en tilstrækkeligt imensioneret? Kan et være en løsning at etablere kraftigere eller flere pumpestationer som sørger for at vanet lees væk hurtigere når er kommer store mænger regn? Oversvømmelse af private grune og håntering af høj grunvansstan - Områet ve Manalsvej, Århus N Kloakkerne er esværre ikke et eneste problem. Vi har i forbinelse me ovennævnte skybru esværre også oplevet elvis oversvømmelse af vores grun og vi er ikke e eneste - mange af e omkringliggene grune har haft samme problem. Nogen af e omkringliggene boliger (Vesterengvej) har ena haft problemer me opstigene grunvan i eres kælre. Yermere har vi i et seneste år også i perioer me meget regn, senest. 24/ oplevet opstuvning af van på en laveste el af vores grun. Generelt virker et som om at grunvansstanen er øget her i områet a vi har også oplevet øget vanstan og problemer me afløb af van på et nærliggene områe Vestereng - specielt ve Vesterengvej op imo skoven. Hvis man kigger på et nye oversvømmelseskort ugivet af kommunen kan man også se at vores bolig (Manalsvej 32) og en række anre boliger i områet er truet ve skybru. Man kan sige at et båe er got og skit me ette nye kort - got fori vi så har jeres or for at vi har et problem. Men skit hvis vi en ag beslutter at sælge vores bolig - her kan vi jo kun håbe på at oversvømmelseskortet ikke får konsekvenser for værien og salgbarheen. Jeg mener at vi har behov for hjælp her i områet til at håntere e store mænger van els for at bevare vores boliger intakte - uen fugt- og vanproblemer og følgeproblemer til ette - også for at ungå at områet her bliver en "ghetto" af usælgelige boliger me store økonomiske konsekvenser for os som boligejere. Jeg mener at et ville være et mest ieelle hvis vi i samarbeje me kommunen kunne fine en løsning - ellers risikere vi at ene me en situation hvor hver enkelt boligejer for at ree eres eget er tvunget til at lave egne løsninger uen nøvenigvis at have blik for helheen. Disse løsninger er måske ikke utænkt så e tager hensyn til anre boliger i områet, f.eks. rænsystemer som bliver koblet på regnvanssystemet som så er i fare for at blive overbelastet, jf ovenståene kloakproblemer. Derme kan et i værste fal gå hen at blive alles kamp mo alle, hvilket jo 1

37 ikke er en skelig situation. Vi har brug for en overornet gennemtænkt løsning som tager hån om problemerne på alles vegne. Kan områet omkring Manalsvej/Vesterengvej på en eller anen smart måe afvanes bere? Kan boligejerne i områet have gavn af et hvis Vestereng arealet på en anen sie af Boøvej rænes bere - pt står er en stor sø som ikke plejer at være er? Kan er etableres regnvansbassiner/faskiner eller lign på kommunens områer som vi kunne lee overskyene regnvan over i? Kan man på en eller anen måe lee vanet væk fra boligområerne som et bliver gjort i Lystrup me lavninger, bassiner, iger osv.? Har kommunen overvejet at lave en tilskus/finansieringsorning for rågivning om og etablering af afvaning/ræning af e private boligområer som er truee af oversvømmelser - evt for områer hvor mange huse har problemer og erme kunne have interesse i en fælles rænløsning som her? Igen tak for muligheen for at komme me input til klimatilpasningsplanen. Jeg står gerne til råighe hvis er er spørgsmål og kommentarer. Me venlig hilsen Tina Mygin Manalsvej Århus N mobil