Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) : 50 års nordisk trafiksikkerhedssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) 1956-2006: 50 års nordisk trafiksikkerhedssamarbejde"

Transkript

1 Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR) : 50 års nordisk trafiksikkerhedssamarbejde En kortlægning af trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande og de nordiske trafiksikkerhedsorganisationers rolle i og betydning for trafiksikkerheden i Norden, samt en status på trafiksikkerhedsarbejdet i Norden netop nu. August

2 Indhold 1 Indledning Del 1: 2 Trafiksikkerhedsarbejdet i Norden 3 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden 4 Trafiksikkerhedsarbejdets organisering 5 Ambitionsniveau og ansvarsfordeling 6 Børne- og ungeindsatsen et særligt nordisk fokusområde 7 Fremtidsperspektiver i det nordiske trafiksikkerhedssamarbejde 8 Konklusion på det nordiske samarbejde Del 2: 9 Status på trafikdræbte og skadede i Norden netop nu 10 Status på nationale trafiksikkerhedsplaner Der gives, om muligt, en kort beskrivelse af: Mål og tidshorisont Centrale indsatsområder i relation til information og undervisning Sammenhæng mellem mål og uheldsudvikling 11 Status på trafiksikkerhedsarbejdets organisatoriske og økonomiske situation. Hvis der er sket væsentlige ændringer i trafiksikkerhedsarbejdets organisatoriske og økonomiske situation, er disse kort beskrevet. 12 Nye lovinitiativer I det omfang der er indført eller planlagt ny lovgivning gives en kort præsentation. 2

3 13 Strategier på centrale indsatsområder I det omfang at der er formuleret strategier for informations- og undervisningsindsatser beskrives disse m.h.t. mål, målgruppe, metode og tidshorisont. 14 De to bedste indsatser det seneste år Hvert land giver en kort præsentation af to informations- eller Undervisningstiltag, som har været en særlig landvinding eller succes. 15 Planlagte aktiviteter Hvert land giver en kort præsentation af planlagte informations- og undervisningsaktiviter 3

4 Indledning1 : Uheldsudvikling Det Nordiske Trafiksikkerhedsarbejde har i år 50 års jubilæum. Vi kan med tilfredshed konstatere, at trafiksikkerheden har det godt i Norden. Kurverne på dræbte og kvæstede er for nedadgående og mange andre landes myndigheder og organisationer henvender sig i disse år for at blive inspireret af de nordiske landes arbejde med trafiksikkerheden. I anledning af jubilæet har vi bedt cand.mag. Lars Olsen om at se nærmere på det nordiske samarbejde. Lars Olsens grundige arbejde udgør første del af denne rapport. Anden del er den femte statusrapport om trafiksikkerhedsarbejdet. Data er indsamlet fra de enkelte landes færdselssikkerhedsråd og bearbejdet af Lars Olsen. Denne del er resultatet af at NTR i september 2001 nedsatte et udvalg til at arbejde med en ambitiøs og mere udbytterig samarbejdsform. Et af resultaterne blev denne årlige rapport til gensidige orientering og idéudveksling, som vi hver især kan bruge til sammenligning, benchmarking og inspiration. Vi ønsker tillykke med jubilæet og ikke mindst med status på trafiksikkerheden. Vi håber de nordiske lande vil få glæde af rapporten, så vi kan komme endnu videre med arbejdet. Der er fortsat alt for mange mennesker der bliver kvæstet og dræbt på vejene i de Nordiske lande! Matti Järvinen, formand for NTR, Trafikskyddet, Finland Jon Kragesten, Ráðið fyri Ferðslutrygd (RFF), Færøerne Sigurdur Helgason, Umferðarstofa, Island Monica Öhman, NTF, Sverige Kari Sandberg, Trygg Trafikk, Norge René la Cour Sell, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmark 4

5 Trafiksikkerhedsarbejdet i Norden2 1 Vore dages mediebillede er præget af de store katastrofer. Dagligt konfronteres vi med oplysninger om krige og hungersnød samt spektakulære naturfænomener som orkaner, jordskælv og flodbølger. De menneskelige og økonomiske omkostninger i disse katastrofer er enorme, og de til tider svimlende dødstal fylder forsider og overskrifter i alle nyhedsmedier. Da tsunamien i december 2004 slog ca mennesker ihjel i Sydøstasien, samledes verdenssamfundet i en redningsaktion af hidtil usete proportioner. Anderledes ser det ud, når det gælder trafikulykker, som udgør nogle af hverdagens mange mindre katastrofer. Hvert år bliver ca mennesker dræbt i trafikken rundt omkring i verden det svarer til omtrent 3300 mennesker hver eneste dag. Derudover kvæstes omtrent trafikanter i større eller mindre grad. 1 For de tilskadekomne og deres pårørende er disse tragedier ikke mindre end i de store, mediedækkede katastrofer. Det er bare sjældent, at trafikulykkerne når frem i mediernes søgelys og det på trods af, at netop den type ulykker på verdensplan er på listen over de primære årsager til afkortning af levetiden. I de senere år er der sket et skift i holdningen til problemet. Eksempelvis valgte Verdenssundheds-organisationen WHO i 2004 for første gang at dedikere årets World Health Day til trafiksikkerhed. 2 Trafiksikkerhed, og ikke mindst de mange dræbte og tilskadekomne, har hidtil været et alt for overset problem på verdensplan, og formålet var at få sat trafiksikkerheden på den internationale dagsorden. Udviklingslandene vejer tungt i ulykkesstatistikkerne, men problemet kan ingenlunde anses som et fattigdomsproblem. Alene i de nuværende EU-lande mistede i alt ca mennesker livet i trafikken i , og dette år var intet særtilfælde. På baggrund af heraf fastsatte EU-landene i 2001 et fælles 1 Tallene stammer fra WHO: World report on road traffic injury prevention, WHO: World report on road traffic injury prevention, Europakommissionen: European Road Safety Action Programme Midterm Review, 2006, s. 1 5

6 Trafiksikkerhedsarbejdet i Norden mål om, at halvere antallet af trafikdræbte inden Denne målsætning har bidraget til at gøre trafiksikkerhed til en prioritet ikke blot for regeringerne i de enkelte medlemslande, men ligeledes blandt institutioner, foreninger og firmaer i de 25 lande. Fastsættelsen af en fælles EU-målsætning med gennemførelse af diverse trafiksikkerhedsmæssige tiltag til følge har vendt udviklingen. Tiltagene har vist, at øget fokus på trafiksikkerhed hjælper: Statistikkerne over dræbte og kvæstede er hastigt på vej ned, heldigvis. Udviklingen i de nordiske lande skiller sig ud, i sammenligning med den generelle europæiske og bredere internationale tendens. I Norden har vi i mange år haft trafiksikkerhed på dagsordenen, og til sammenligning har trafiksikkerheden i de nordiske lande, på baggrund heraf, nået et højt niveau. Trafiksikkerhedsarbejdet bliver i hvert af de nordiske lande varetaget af flere centrale aktører. Hovedvægten ligger på et nært samarbejde mellem myndighederne, politiet og en national trafiksikkerhedsorganisation. Med det formål at styrke trafiksikkerhedsarbejdet i Norden, er disse nationale organisationer gået sammen og har dannet Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR). 4 I september 2006 kan NTR fejre sit 50 års jubilæum. I den anledning er der grund til at se tilbage på det mangeårige nordiske trafiksikkerhedssamarbejde, gøre status over hvor langt vi er kommet samt vurdere perspektiverne i det fortsatte samarbejde. Udviklingen igennem de sidste mange år, er gået i retning af stadigt færre dræbte og hårdt kvæstede i trafikken. Denne glædelige udvikling skal ses i lyset af, at den samlede trafikmængde er steget voldsomt. Potentialet for ulykker er således i dag meget større, hvilket underbygger den positive udvikling i ulykkesstatistikken. Men hvorfor er det gået sådan? Mange faktorer har givetvis spillet ind. Formålet med denne tekst er ikke at give en udtømmende forklaring på den nordiske succes, men primært at undersøge hvad der karakteriserer det nordiske arbejde, se på ligheder og forskelle organisationerne imellem samt vurdere perspektiverne i det fortsatte nordiske samarbejde om trafiksikkerhed. Det er mit håb og min formodning, at 4 Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd består af følgende organisationer: Rådet for Større Færdselssikkerhed (DK), Trygg Trafikk (NO), Liikenneturva (SF), Nationalföreningen för trafiksäkerhetens främjande, NTF (SE), Umferðarstofa (IS) og Ráðið fyri Ferðslutrygd (FO). 6

7 Trafiksikkerhedsarbejdet i Norden en del af forklaringen på den nordiske førerposition på trafiksikkerhedsområdet derigennem ligeledes vil se dagens lys. 7

8 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden3 2 Trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande startede tilbage i 1930 erne. Antallet af biler var i voldsom vækst en vækst som i øvrigt er fortsat ufortrødent lige siden - og trafikulykker var efterhånden blevet en hverdagsbegivenhed. I sidste ende kunne man ikke længere sidde det stigende antal kvæstede og dræbte i trafikken overhørig. Derfor blev der i de fleste nordiske lande, både på baggrund af private initiativer og øget bevågenhed fra myndighedernes side, etableret en særskilt organisation, med det specifikke formål at arbejde for øget trafiksikkerhed. 5 Det er disse organisationer, som i dag udgør Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd. Efter Anden Verdenskrig blev Europa delt i to, som følge af Den kolde Krig. Truslen om en ny, altødelæggende krig mellem øst og vest prægede ikke blot det krigshærgede Europa, men hele verden. I de nordiske lande havde vi behov for at finde et ståsted i denne nye verden, og som konsekvens heraf fremkom forskellige ideer om et udbygget samarbejde i Norden. Resultatet blev i første omgang Nordisk Råd som blev etableret i Dette samarbejde udbyggedes snart, og kom således fx til at omfatte arbejdsmarkedets frie bevægelighed (1954), en nordisk konvention om social tryghed (1955) samt og ikke mindst vigtigt i denne sammenhæng; etableringen af en paraplyorganisation for et fællesnordisk trafiksikkerheds-samarbejde i 1956; Det Nordiske Trafiksikkerhedsråd (NTR). I trafiksikkerhedsarbejdets barndom, i 1930 erne og 40 erne, var arbejdet noget famlende. Det tog tid og kræfter at finde et passende leje for arbejdet, og at finde frem til de rette virkemidler. Langt hen ad vejen blev arbejdet båret af ildsjæle, men myndighederne fik i stigende grad øjnene op for vigtigheden af arbejdet med trafiksikkerheden. At krigen kom, 5 Island og Færøerne fik først senere egne trafiksikkerhedsorganisationer. Forgængeren for det nuværende Umferðarstofa (IS), Umferðarrad, blev stiftet i 1969, mens Ráðið fyri Ferðslutrygd (FO) kom til i Begge indtrådte med det samme i NTR. 8

9 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden gjorde ikke arbejdet lettere, på trods af at det nærmest lammede privatbilismen. Særligt i årene efter krigen havde man svært ved at holde trit med bilismens fremmarch. Trafikanterne skulle på ny vænne sig til at færdes frit imellem hinanden. Cyklister og fodgængere havde haft stort set frit spil under krigen, og sammen med bilisternes og motorcyklisternes manglende rutine og køretøjernes dårlige stand, førte den fornyede trafik efter krigen, til en markant stigning i antallet af ulykker. Denne stigning fortsatte i de følgende årtier, på trods af en stadig mere organiseret og målrettet indsats fra organisationerne. Trafikpolitisk var 1950 erne og 1960 erne imidlertid præget af, at man satsede på en videreudvikling af privatbilismen og i stadigt højere grad fokuserede på bilisternes interesser. Da bilisterne ikke selv pådrog sig den største andel af skaderne på trods af, at bilerne var indblandet i de fleste uheld medførte det, at trafiksikkerhedsarbejdet fik trange kår. Som Trygg Trafikks første direktør, Aage Borgen, udtrykte det: Man kunne i mer pessimistiske øyeblikk få følelsen av å være røsten i ørkenen som ropte uten å få svar. 6 Konsekvenserne heraf var tydelige at aflæse på ulykkestallene, som steg støt op igennem 1950 erne og 60 erne. Det økonomiske opsving gjorde bilen til hvermandseje, og den ihærdige indsats fra trafiksikkerhedsorganisationerne kunne ikke råbe befolkningerne op alene. For at kunne vende udviklingen, var der behov for politisk indgriben. Denne indgriben kom da også omsider, i tiden omkring 1970 godt hjulpet på vej af det pres, trafiksikkerhedsorganisationerne lagde på politikerne samt det folkelige pres, som bl.a. opstod som følge af organisationernes vellykkede bestræbelser på at få sat fokus på farerne ved den stadigt stigende trafik. Den politiske indgriben udmøntede sig primært i indførelsen af generelle hastighedsbegrænsninger samt påbud om brug af sikkerhedsseler på forsæderne. 7 Derudover blev iværksat øget politikontrol for at sikre overholdelsen af de nye regler samtidig med, at der blev sat flere penge af til, at undersøge årsagerne til de mange ulykker, for derigennem at skabe et ordentligt vidensgrundlag, at træffe fremtidige beslutninger ud fra. Samarbejdet mellem trafiksikkerhedsorganisationer, myndigheder og politi var en øjeblikkelig succes, set ud fra faldet i antallet af dræbte i trafikken (se figur 1). Indsatserne førte til en markant nedgang i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne. I 1970 erne alene lykkedes det de nordiske lande at nedbringe antallet af trafikdræbte pr indbyggere med over 6 Trygg Trafikk: 50 Trygg Trafikk , s Lov om brug af sikkerhedssele på forsæderne blev indført i Sverige, Norge og Finland i 1975, og i Danmark året efter. Island og Færøerne kom først til lidt senere, i henholdsvis 1981 og

10 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden 40 % i gennemsnit. 8 Oliekrisen i 1970 erne bidrog til denne udvikling, da krisen medførte et markant fald i trafikmængden. Da privatbilismen atter fik vind i sejlene i starten af 1980 erne, steg antallet af dræbte atter, men kun kortvarigt. I slutningen af 1980 erne lykkedes det på ny at knække kurven, og den nedadgående tendens er fortsat støt lige siden. Blandt de centrale nye tiltag, som blev gennemført i de år, var loven om brug af sikkerhedssele på bagsædet. Her var Norge foregangsland, ved som det første land i verden at vedtage en lov om brug af Figur 1: Dræbte i trafikken i de nordiske lande Danmark Sv erige Finland Island Norge Antal dræbte pr indb År Kilde: Danmarks Statistik (DK), Vägverket (SE), Liikennevakuutuskeskus (The Finnish Motor Insurers Centre) (FIN), Umferðarstofa (IS) og Statistisk Sentralbyrå (NO). Statistikken for Færøerne er udeladt i denne figur, da de grundet Færøernes lave befolkningstal, ikke er repræsentative. Ganske få dødsfald forårsager meget store udsving i kurven. Samlet er der i perioden fra 1956 til 2004 dræbt 224 personer i trafikken på Færøerne. For Finland foreligger der kun tal for 5 års perioder indtil Derfor har jeg kun medregnet tallene fra 1960 og frem. 8 Målt på tallene for Danmark (45,3 %), Sverige (37 %), Norge (38,8 %) og Finland (49,9 %). 10

11 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden bagsædeseler i De øvrige nordiske lande fulgt trop i de følgende år. 9 Desuden fulgte op gennem 1990 erne andre nye tiltag. Ikke mindst kom brugen af cykelhjelm på dagsordenen, hvilket førte til, at både Sverige og Island har indført lov om brug af cykelhjelm, for alle under 15 år. Generelt er der kommet et særligt fokus på de unge under 24 år, som fylder meget i ulykkesstatistikkerne. Antallet af trafikdræbte er fortsat med at falde. De nordiske lande er således kommet langt i arbejdet for at øge trafiksikkerheden. Der er imidlertid ingen grund til at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Omtrent 1400 mennesker blev slået ihjel på de nordiske veje i 2005, så der er stadig lang vej endnu. Statistikkerne over antallet af dræbte i trafikken viser ikke det fulde billede af konsekvenserne ved de mange trafikuheld. Udover de mange dræbte, skades i tusindvis af personer hvert år i trafikken. Figur 2: Tilskadekomne i trafikken i de nordiske lande Antal tilskadekomne Danmark Sv erige Norge Finland År Kilde: Danmarks Statistik (DK), Vägverket (SE), Statistisk Sentralbyrå (NO) og Liikennevakuutuskeskus (The Finnish Motor Insurers Centre) (FIN). For Finland foreligger der kun tal for 5 års perioder indtil Derfor har jeg kun medregnet tallene fra 1960 og frem. Hvis man ser på statistikkerne over tilskadekomne i de sidste 50 år i de nordiske lande (Figur 2), kan man se, at billedet her er langt mindre positivt. 9 Sverige vedtog loven i 1986, Finland fulgte i 1987, Færøerne i 1988, Danmark i 1990, og Island??? 11

12 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden Som tallene viser, har det været svært at få nedbragt antallet af tilskadekomne i trafikken. Hvor statistikken over antallet af dræbte viser en meget ens udvikling i Norden, viser udviklingen i antallet af tilskadekomne imidlertid ganske store forskelle, landene imellem. For Danmarks vedkommende følger antallet af tilskadekomne pænt nedgangen i antallet af dræbte. Fra antallet af tilskadekomne toppede i 1971, hvor personer blev kvæstede i trafikken på de danske veje, er antallet faldet støt lige siden. I 2004 kom kun 7546 til skade, svarende til et fald på godt 71 %, set i forhold til tallet for Statistikken omfatter imidlertid kun de personskader, der er kommet til politiets kendskab. For at belyse det såkaldte mørketal har Danmarks Statistik gennemført en undersøgelse, hvor data om skadestuebesøg blev inddraget. Undersøgelsen viser, at det samlede antal personskader ved færdselsuheld er ca. 5 gange større end det antal, der registreres af politiet. Det er svært at vurdere, om de øvrige nordiske landes manglende succes i nedbringelsen af antallet af kvæstede i virkeligheden dækker over forskelle i opgørelsesmetoderne, eller at man her har formået at bringe alle skader frem i lyset, og dermed har elimineret mørketallene. Ikke desto mindre lader det til, at mørketallene befinder sig på et lignende leje i de øvrige lande. I Norge vurderes det således, at det reelle ulykkestal er ca. 4 gange så stort som det officielle antal. 10 De primære årsager til ulykkerne er ikke ukendte. I mange år har vi vidst, hvad der forårsager hovedparten af de ulykker, som fører til død og livsvarige men. Og trods en langvarig indsats, er det stadig de samme faktorer, der gør sig gældende. Grundlæggende er disse ulykkesårsager ens, ikke bare i Norden, men i alle lande: Fart. For høj hastighed, eller hastighed der ikke er tilpasset forholdene, spiller ind i ca. en tredjedel af samtlige dødsulykker, og har afgørende indvirkning på skadernes omfang. Alkohol. Trafikanter med for høj promille er ansvarlige for ca dræbte i trafikken i EU hvert år. Sele/styrthjelm/cykelhjelm. Manglende brug af disse former for sikkerhedsudstyr er afgørende for kvæstelsernes omfang og sværhedsgrad. Ifølge EU-Kommissionen ville ca liv kunne reddes i EU-landene hvert år, hvis man kunne få procentvis lige så mange i hele EU til at spænde sikkerhedsselen, som i de lande hvor brugen af 10 Trygg Trafikk: Handlingsplan for Trafikksikkerhet, s

13 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden sikkerhedsselen er mest udbredt. 11 Sverige er det land i Europa, hvor bilisterne er bedst til at få sikkerhedsselen spændt (95 %). Ikke desto mindre havde halvdelen af de bilister, der blev dræbt i trafikulykker i Sverige, ikke sikkerhedssele på, hvilket understreger, hvor stort et potentiale der ligger i alle foranstaltninger, der kan få endnu flere til at bruge sikkerhedsselen. 12 Som en følge af, at det fortsat er disse overordnede faktorer, der er udslagsgivende, koncentrerer kampagneindsatserne sig primært om netop sprit, fart og sele. Når man ser samlet på udviklingen i kampagnerne i det nordiske trafiksikkerhedsarbejdes efterhånden lange historie, er der en klar tendens. Budskaberne er blevet væsentligt mere Aage Sikker Hansen og Piet Hein (1946): De gamle og de smaa maa Færdslen passe paa. Kunstnerisk en glimrende plakat, men budskabet er uklart. Færdslen skal passe på de små og de gamle men hvordan? Arne Ungermann: En farlig cocktail (1947). Måske den bedste, danske anti-sprit plakat nogensinde. Modsat Sikker Hansens plakat, fremgår det her tydeligt, hvori faren består. 11 Disse tal fremgår af en undersøgelse lavet på vegne af Europa Kommissionen. Undersøgelsen er at finde på Kommissionens hjemmeside (www.europa-kommissionen.dk). Det er værd at bemærke, når man ser på tallene, at de er fra før EU-udvidelsen, og derfor kun gælder for de 15 medlemslande, der var i EU i Europakommissionen: færre trafikdræbte en fælles opgave, s

14 Trafiksikkerhedsudviklingen i Norden eksplicitte, hvor de i begyndelsen var for vage, og ikke reelt informerede trafikanterne om, hvordan de skulle agere i trafikken. Samtidig er kampagnerne blevet stadig mere målrettede. Hvor kampagnerne i begyndelsen var henvendt til trafikanter generelt, eller til alle bilister, rettes kampagnerne nu ofte mod en mere specifik, afgrænset målgruppe, fx til elever på tekniske skoler, til børn i alderen 8-12 eller lignende. Årsagen til, at kan være, at man nu efterhånden gennem et målrettet arbejde igennem mange år, har fået påvirket den generelle holdning til trafik og sikkerhed. De specifikke fokusområder skyldes, at det er disse særlige grupper, som fylder meget i skadesstatistikkerne. Disse målrettede kampagner har imidlertid fortsat mange af de samme bagvedliggende årsagsforklaringer. Det drejer sig stadig om overholdelse af hastighedsgrænserne, om alkohol i trafikken og brug af sikkerhedsudstyr men for at nå de specifikke målgrupper, må forskellige virkemidler tages i brug. Ikke desto mindre er der også stadig behov for de store og brede kampagner. Især op igennem 1990 erne og i det nye årtusinde, er arbejdet for øget trafiksikkerhed således blevet væsentligt mere målrettet og ambitiøst. Det var ikke længere nok blot at stræbe efter en nedbringelse af antallet af dræbte og kvæstede i trafikken. I stedet blev der udarbejdet handlingsplaner, som nøje udstak målsætninger og visioner for det fremtidige arbejde. Handlingsplanerne præciserede ikke blot hvilke mål der skulle nås og inden for hvilken tidsramme, men ligeledes den rolle og det ansvar de enkelte instanser havde i forhold til at nå de opstillede målsætninger. Dermed formaliseredes samarbejdet mellem de tre instanser; myndigheder, politi og trafiksikkerhedsråd for alvor. 14

15 Trafiksikkerhedsarbejdets organisering4 3 Trafiksikkerhedsarbejdet er grundlæggende organiseret ens i alle de nordiske lande. Dette indebærer, at arbejdet ikke udelukkende varetages af myndighederne eller af politiet, men derimod er et fælles ansvarsområde for både myndigheder, politi og landets nationale trafiksikkerhedsråd. De tre instanser har overordnet hver deres værktøj i arbejdet. Trafiksikkerhedsrådenes primære opgave er information. Det er rådenes opgave at gøre borgerne opmærksomme på farerne i trafikken, øge forståelsen af lovens paragraffer, og derigennem påvirke trafikanternes adfærd, ved at hjælpe dem til at træffe de rigtige beslutninger i trafikken. Myndighederne står for den vejtekniske side af trafiksikkerhedsarbejdet, det vil sige indretningen af vejene, bygning af rundkørsler, fjernelse af faste genstande langs vejene og lignende. Formålet er at sørge for, at vejsystemet bliver konstrueret på en sådan måde, at risikoen for at trafikanterne begår fejl i trafikken mindskes, og at risikoen for at blive dræbt eller kvæstet, når der alligevel begås fejl minimeres. Politiet varetager kontrollen med, at færdselsloven overholdes, og gennem politiets forskellige sanktionsmuligheder, bidrager de til adfærdspåvirkningen. Denne måde at organisere trafiksikkerhedsarbejdet er unikt for de nordiske lande, og samspillet mellem de forskellige instanser må anses for at være en af hjørnestenene i arbejdet. Samspillet udgør en treenighed, anskueliggjort ved den såkaldte kampagnetrekant (se figur 3, næste side). Det er ud fra denne tredeling af indsatserne, at trafiksikkerhedsarbejdet i Norden er organiseret. Baggrunden for at fordele ansvaret for trafiksikkerhedsarbejdet på denne måde, er opfattelsen af, at trafikulykker i de fleste tilfælde skyldes systemsvigt. Det vil sige, at der opstår et kommunikationssvigt mellem vejmiljøet, trafikanten og køretøjet. Der kan således være flere årsager til, at ulykken sker, og derfor har indsatser på forskellige områder de bedste muligheder for at have en ulykkesreducerende effekt. Trafikulykkerne defineres dermed hverken som tilfældige hændelser, eller som resultat af, at en eller flere af de involverede trafikanter begår fejl. Denne lighed til trods, er der ikke desto mindre forskel på, hvilken af de tre indsatser man vægter højest i de forskellige lande. 15

16 Trafiksikkerhedsarbejdets organisering Figur 3: Kampagnetrekanten 4 Information (rådene) Vejteknik (Myndighederne) Kontrol/sanktion (politiet) Eksempelvis er fokus i DK og Norge rettet mod at forebygge ulykker, i modsætning til i Sverige, hvor der fokuseres mere på at forhindre alvorlige følger af ulykker. Dette indebærer, at mens Norge og Danmark satser mest på informationsindsatser, er vejteknik et væsentligt mere centralt indsatsområde særligt i Sverige, men også i Finland. Dette betyder naturligvis ikke, at man i Sverige ikke ønsker at forebygge ulykkerne, eller at man i Danmark og Norge ikke beskæftiger sig med vejteknik. I alle lande inddrages et meget bredt spektre af indsatser, som også i alle lande rummer vejteknik og adfærdspåvirkning, men vægtningen er lidt forskellig landene imellem. I Sverige arbejdes der desuden generelt mere med det rent bil-tekniske, end der gør i de andre nordiske lande. Det hænger formentlig sammen med at Sverige har en historie som bilproducent, som det eneste land i Norden. Både Volvo og Saab har således markeret sig inden for udviklingen af forskellige former for sikkerhedsudstyr. Volvo var eksempelvis det første bilmærke, som introducerede trepunktsselen (1959), den bagvendte barnestol (1972) og sideairbags (1994). Saab er også helt med fremme, fx når det gælder udviklingen af aktive nakkestøtter og var blandt de første til at indføre sikkerhedsselepåmindere (1974). Sverige var desuden det første land til at gennemføre forsøg med installering af alkolås, som forhindrer at bilen kan køres af en alkoholpåvirket fører. Svenskerne markerer sig derudover når det gælder politiets trafikovervågning. Det svenske politi bruger således 50 % flere overvågningstimer pr. indbygger end i Danmark, og 4 gange så mange som i Norge. Det danske politi indberetter til gengæld mere end tre gange så mange lovovertrædelser pr. time som det svenske, og over dobbelt så mange som det finske 16

17 Trafiksikkerhedsarbejdets organisering politi. Dette skyldes formentlig primært, at man i DK i højere grad benytter automatisk hastighedskontrol. 13 Vægtningen af indsatserne kan således svinge landene imellem, men fælles for alle er det, at man for længst har gjort sig klart, at en fortsat reduktion i ulykkestallene kræver, at fokus ikke ensidigt er på en enkelt ulykkesfaktor, men derimod omfatter alle faktorer og aktører. Trafiksikkerhedsproblemerne er komplekse, og derfor findes der ikke nogen simple løsninger. De bedste resultater opnås ved, at alle tænkelige aktører inddrages i de løsningsmodeller man benytter sig af, og at man samtidig anvender forskellige tilgange til de givne problemfelter, for på den måde at få fat i og påvirke så mange som muligt. Grundlæggede er der en række lighedspunkter i organiseringen af de nordiske landes nationale trafiksikkerhedsorganisationer men der er også forskelle. Både i Danmark, Finland, Norge og Sverige fungerer henholdsvis Rådet for Større Færdselssikkerhed (RFSF), Liikenneturva, Trygg Trafikk og Nationalföreningen för Trafiksäkerhetens Främjande (NTF) som en paraplyorganisation for et vidt forgrenet, lokalt og frivilligt trafiksikkerhedsarbejde. Organisationernes rolle er at fungere som bindeled mellem de lokale medlemsorganisationer og myndighederne samt at sikre, at samarbejdet mellem de forskellige instanser fungerer optimalt. Trafiksikkerhedsorganisationernes rolle er også, at koordinere trafiksikkerhedsarbejdet. Denne koordinerende opgave varetages forskelligt i de nordiske lande. Både Liikenneturva, Trygg Trafikk og NTF er repræsenteret lokalt, gennem henholdsvis distriktskontorer, fylkessekretærer og lokale afdelinger (länsförbund). NTF har 23 länsförbund som arbejder lokalt/regionalt med at forbedre trafiksikkerheden. Hvert af disse lokalforbund har et antal medlemsorganisationer, som hver især har en vigtig rolle i trafiksikkerhedsarbejdet. Som eksempel kan nævnes informationsaktiviteter i skolerne, sikkerhedssele-tællinger og lignende, som ofte udføres af frivillige fra NTFs lokale medlemsorganisationer. Trygg Trafikk har 19 fylkessekretærer placeret rundt omkring i alle landets fylker. Deres opgaver er blandt andet at støtte og vejlede lokale initiativer, servicere de lokale medier, og i det hele taget sørge for, at Trygg Trafikks nationale kampagner og tiltag implementeres optimalt på det lokale plan. Fylkessekretærerne har kontor hos Statens Vegvesen, hvorved kommunikationen og dermed også koordineringen af indsatserne optimeres. I Finland er det Liikenneturvas 14 dirstiktskontorer, som varetager den lokale koordinering, og støtter op omkring de lokale initiativer. Der er således i både Sverige, Norge og Finland en lokal forankring, man ikke har i Danmark, hvor RFSF udelukkende arbejder fra 13 NTR (2003): Polisens Trafikövervakning. Best Practice 2003, s

18 Trafiksikkerhedsarbejdets organisering kontoret i København. Dog er det lokale arbejde og kontakten i Danmark sikret gennem repræsentanter i alle politikredse. Derudover varetages RFSFs arbejde i skolerne i samarbejde med særlige færdselskontaktlærere, som er en lærer på den enkelte skole, som har til opgave at sikre færdselsundervisningens plads i den lokale undervisning. Det er ikke et krav, at skolerne skal udnævne en færdselskontaktlærer, men ca. 80 % af skolerne i Danmark har ikke desto mindre en sådan lærer. Det lokale trafiksikkerhedsarbejde i Danmark varetages desuden af lokale færdselssikkerhedsråd, som der findes ca. 80 af alt i alt. Udvalgene er organiseret i et amt, en kommune eller en politikreds. Alle amter har et udvalg og ca. hundrede kommuner er dækket af et udvalg. Udvalgene beskæftiger sig primært med informations- og kampagneaktiviteter på regionalt og lokalt plan. Det lokale arbejde er vigtigt for opfyldelsen af de fremsatte målsætninger. Det er rundt omkring i kommunerne, en stor del af trafiksikkerhedsarbejdet gøres, og det er ikke mindst der man kan få borgerne i tale. Derudover er det de lokale aktører, som har de bedste forudsætninger for, at kende til de steder, hvor de farlige situationer opstår. De nationale organisationer står i den forbindelse for at sikre, at arbejdet koordineres, og at de forskellige lokale instanser kan lære af hinanden, så den dybe tallerken ikke skal opfindes mere end én gang. Rådenes primære opgave er imidlertid information. Dette fremgår tydeligt af rådenes formålsbeskrivelser. De centrale elementer heri er, at rådene skal Oplyse trafikanterne om farerne i trafikken. Øge respekten og forståelsen for trafiksikkerheden og de gældende færdselsregler. Påvirke trafikanternes adfærd i trafikken Agere som initiativtagere og pådrivere i forhold til politikere og øvrige myndigheder, og dermed sikre, at trafiksikkerhedsproblematikken forbliver på dagsordenen. Disse primære opgaveområder kommer eksempelvis til udtryk i Liikenneturvas formålsbeskrivelse: Liikenneturvas uppgift är att genom information, upplysning och erbjudanden om att verka som sakkunnigorganisation vid frivillig utbildning inverka på vägtrafikanternas värderinger, attityder och uppförande i trafiken samt forbättra kunskapen om och respekten för trafiksäkerheten i samhället Regeringen proposition till Riksdagen med förslag till lag om Trafikskyddet, s.4. 18

19 Trafiksikkerhedsarbejdets organisering samt ligeledes i Trygg Trafikks formålsparagraf: [Trygg Trafikk] skal være en aktiv pådriver i trafikksikkerhetsarbeidet og følge nøye med i ulykkesutviklingen. Organisasjonen har et særlig ansvar for at trafikkopplæring og informasjon om trafikksikkerhet blir gjennomført som et ledd i en samordnet innsats mot trafikkulykkene. 15 Rådene består af en lang række medlemsorganisationer. Medlemmerne kan dels være forskellige statslige eller kommunale myndigheder, landsdækkende organisationer og eventuelt enkeltpersoner. Fælles for medlemmerne skal dog gælde, at deres virksomhed omhandler eller har forbindelse med trafiksikkerhedsområdet, eller at de kan tilføre rådene en særlig ekspertise, som rådene har brug for i arbejdet for en sikker trafik. Trafiksikkerhedsarbejdet i de nordiske lande bygger desuden for en stor dels vedkommende på frivillighed. Rundt omkring i landenes mange kommuner sidder der engagerede mennesker, som driver det lokale arbejde på frivillig basis. Hvor meget arbejde der lægges i det frivillige trafiksikkerhedsarbejde, er for de fleste landes vedkommende ukendt. Det gælder imidlertid ikke i Sverige, hvor opgørelser viser, at NTF alene i 2005 samlet set genererede over frivilligtimer inden for rammen for de nationale projekter, og yderligere mere end uddannelsestimer. I de fleste af NTFs projekter udgør frivillige % af den samlede arbejdskraft. 16 Værdien af dette meget omfattende frivillige arbejde er svært at fastsætte, men NTF vurderer, at frivilligtimerne alene udgør en værdi på 30 millioner SEK. NTFs indtægter for 2004 var på ca. 52 millioner SEK, eksklusiv lokal støtte til NTFs länsförbund. 17 Hvis man forestiller sig, at NTF skulle betale for alle de frivillige timer, ville det betyde, at NTFs budget skulle fordobles. Værdien af det frivillige arbejde er dog under alle omstændigheder uvurderligt, da vi har at gøre med lokale ildsjæle, som gennem deres indsats og kontaktflade i lokalområdet udbreder kendskabet til trafiksikkerhedsspørgsmål på en måde, der ikke ellers ville være mulig. 15 Citatet er taget fra Trygg Trafikks hjemmeside; 16 Tallene stammer fra NTFs Verksamhetsberättelse NTR (2004): Status på det nordiske trafiksikkerhedsarbejde 2004, s

20 Trafiksikkerhedsarbejdets organisering 4.1 Finansieringen af trafiksikkerhedsarbejdet Der er ganske store forskelle når det gælder finansieringen af NTRs medlemsorganisationer. I de fleste lande består organisationens indtægter for en stor dels vedkommende af offentlige midler. Disse midler er dels egentlige driftstilskud, men også midler som tildeles i forbindelse med forskellige kampagneindsatser og andre projekter. Hvor stort det statslige tilskud er, varierer landene imellem. Gennemsnitligt udgør statstilskud mere end en tredjedel af de samlede indtægter for trafiksikkerhedsorganisationerne i Norge, Sverige, Danmark og på Færøerne: For Ráðið fyri Ferðslutrygd (RFF) udgør statstilskuddet knap 43 % indtægterne, for Trygg Trafikk ca. 40 %, for NTF knap 35 %, mens tilskuddet for RFSF udgør 26,5 % af de samlede indtægter. Resten af indtægterne i de nævnte organisationer kommer fra flere forskellige kilder. Det er eksempelvis de førnævnte projekt- og kampagnemidler, tilskud fra forsikringsbranchen, lokale tilskud, salg af materialer, medlemskaber af Børnenes Trafikklub, støtteabonnementer og lignende. Finansieringen af trafiksikkerhedsorganisationerne i Finland og Island skiller sig markant ud fra de øvrige. Hverken Liikenneturva eller Umferðarstofa modtager midler direkte fra statskassen, hverken som driftstilskud eller i form af projekt- og kampagnemidler. For Liikenneturvas vedkommende stammer ca. 95 % af indtægterne fra en trafiksikkerhedsafgift, som opkræves som en del af bilforsikringspræmien på alle biler. Hvert år fastsætter det finske Social og Sundhedsministerium hvor stor en andel af disse forsikringspræmier, der skal bruges til trafiksikkerhedsarbejdet. Oprindeligt fastsatte ministeriet en procentsats, men da der var store udsving i præmieindtægterne fra bilforsikringerne, medførte det også at Liikenneturvas indtægter svingede meget. For eksempel halveredes indtægterne i løbet af perioden , som en følge af et fald i forsikringspræmierne, hvilket medførte at Liikenneturva måtte tilpasse sine aktiviteter og medarbejderstab derefter. På baggrund heraf vedtog ministeriet efterfølgende at fastsætte en samlet trafiksikkerhedsafgift til Liikenneturva, ikke i form af en procentsats, men derimod et fastsat pengebeløb. Dermed fik Liikenneturva en stabil økonomi, og man undgik den usikkerhed i den økonomiske planlægning, man tidligere havde lidt under. Umferðarstofas økonomi bygger ligeledes på en trafiksikkerhedsskat, ikke på forsikringspræmierne, men derimod på alle indregistreringer af biler. Indtægterne består af registreringsafgiften og en speciel trafiksikkerhedsskat, som udgør ca. 40 kr. for hver registrering. Da der ikke kommer penge direkte fra statskassen, afhænger en indtægtsstigning af, at flere får indregistreret biler i Island. Man har altså ikke i Island i hvert fald på nuværende tidspunkt opnået den samme sikkerhed som den ovenfor beskrevne i Finland. 20

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer

Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer Jesper Sølund Rådet for Større Færdselssikkerhed Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 200-202 Mål

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN

38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN Faktorer der påvirker trafiksikkerheden Af seniorforsker Tove Hels FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 39 I Danmark er antallet af trafikuheld, dræbte og

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Trafi ksikkerhed 2009

Trafi ksikkerhed 2009 Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsrådet

Referat Trafiksikkerhedsrådet Referat : Mandag den 09. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 10:00 Sluttidspunkt: Kl. 13:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Medlemmer: Erling Hansen (Formand) Bente Marker (Center for Dagtilbud

Læs mere

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted - 2 - Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at eleverne, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende bemærkninger:

Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende bemærkninger: Til Transport, Bygnings- og Boligministeriet trm@trm.dk Ref: journalnr: 2016-4348 10. august 2017 Høringssvar vedr. Udkast til forslag til lovforslag om små motoriserede køretøjer Rådet for Sikker Trafik

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

National strategi for politiets færdselsindsats i 2014 2015

National strategi for politiets færdselsindsats i 2014 2015 National strategi for politiets færdselsindsats i 2014 2015 Indhold Indledning 2 Rigspolitiet og Nationalt Færdselscenter 3 Politikredsene og tungvognscentrene 3 Overordnede mål 4 Fokusområder og delmål

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

2 Positiv udvikling, men stadig en stor udfordring

2 Positiv udvikling, men stadig en stor udfordring Trafiksikkerhed i Europa Af Jesper Mertner, Gruppeleder Trafiksikkerhed og -planlægning, COWI A/S og Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Det går den rigtige vej med trafiksikkerheden i EU, men der

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Sikkerhedsråd i Danmark

Sikkerhedsråd i Danmark Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 341 Offentligt Forslag til ny struktur på trafiksikkerheden Sikkerhedsråd i Danmark Trafiksikkerhedens venner Niels Erik Nielsen, Direktør Kjøbenhavns Vognmandslaug

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN. Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark

NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN. Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark NVF-seminar: Finns det goda vägarbetet? MICHAEL STISEN Formand Brancheforeningen for TRAFIKSIKKERHED & VEJSERVICE Danmark 1 Derudover så er jeg: Ansat i Arkil A/S en af Danmarks største anlægs- og asfaltentreprenører.

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg Kampagner 2008 s Færdselsikkerhedsudvalg Nyhedsbrev december 2007 1 s Færdselsikkerhedsudvalg Sekretariatet Vejcenter Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart Tlf. 7244 2700 vsd@vd.dk Notat Dato 6. december

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer 2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Beslutningsreferat af Færdselssikkerhedskommissionens 70. møde den 3. september 2012

Beslutningsreferat af Færdselssikkerhedskommissionens 70. møde den 3. september 2012 Civilafdelingen Dato: 6. november 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2011-820-0002 Dok.: 533994 Beslutningsreferat af Færdselssikkerhedskommissionens 70. møde den 3. september

Læs mere

Talepapir til samråd om højresvingsulykker

Talepapir til samråd om højresvingsulykker Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Talepapir til samråd om højresvingsulykker Indledning Jeg vil starte med at sige tak for dette samråd. Jeg synes, det er en god lejlighed

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010. Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere