Møde den: 24. februar 2017 kl Dagsorden Mødelokale: Kristians kontor (videolink ) Møde i LAMU for AU Uddannelse Deltagere:

Transkript

1 AARHUS Møde den: 24. februar 2017 kl Mødelokale: Kristians kontor (videolink ) Møde i LAMU for Uddannelse Dagsorden Deltagere: Kristian Thorn, Annette Graae, Ditte Jessing, Gitte Gjøde, Gitte Pedersen Viftrup, Louise Kold-Petersen, Mette Bøj Brodersen, Pernille Christiansen, Signe Osbahr (referent) Afbud: Gitte Pedersen Viftrup 1. Godkendelse af dagsorden 2. Forretningsorden for LAMU Udkast til Forretningsorden drøftes (bilag 2). Side 1/1 3. Evakueringsøvelse 8. maj Drøftelse af og beslutning om forløb for evakueringsøvelsen d. 8. maj 2017 i Fredrikshus og Dale T. Mortensen Bygningen. Der medsendes forslag (bilag 3a og 3b) til proces udformet af Louise, Pernille og Signe. 4. Planlægning af årets arbejde Med udgangspunkt i den årlige arbejdsmiljødrøftelse (bilag 4a) planlægges LAMU s arbejde for Herunder drøftes også tilmelding til Universiteternes arbejdsmiljøkonference 2017 (bilag 4b). 5. Gensidig orientering Bordrunde, hvor alle kort orienterer om evt. sager/emner der har været behandlet lokalt. 6. Eventuelt Medsendes til orientering: Arbejdsmiljøstatistik for 2016 Aarhus Universitet

2 Udkast til forretningsorden for LAMU, Uddannelse Formålet med forretningsordenen er at sætte rammerne for drøftelserne og udvalgets arbejde og opgaver vedrørende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Uddannelse. Dette gøres ved at eksplicitere udvalgets opgaver samt ansvars- og rollefordelingen ift arbejdsmiljø, sundhed og trivsel i Uddannelse på baggrund af 1) F.3.3-1: Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte 2) Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed og med hensyntagen til Uddannelses organisation. 1. Afgrænsning af udvalgets strategiske, dvs. overordnede opgaver ( 17, ad 2) samt ansvars- og rollefordeling LAMU varetager følgende opgaver: 1. Planlægge, lede og koordinere Uddannelses samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. Hvordan gør vi det meningsfuldt i uddannelse? Ved at.. 2. Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. 9. Hvordan gør vi det meningsfuldt i -uddannelse? Ved at.. 1. Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet Hvordan gør vi det meningsfuldt i -uddannelse? og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom. Hvordan gør vi det meningsfuldt i -uddannelse? Ansvars- og rollefordeling: Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Ved at.. Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

3 2. Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse Hvordan?. Ved at.. 3. Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, Hvordan? jf. 16. Ved at.. 4. Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål Hvordan? og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift Hvordan?. Ved at.. 5. Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges Hvordan?, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse Hvordan?. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. Hvordan? Ved at.. 6. Holde sig orienteret om Hvordan?lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici. Ved at.. 7. Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion Hvordan?, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne. Hvordan? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Ved at.. 8. Rådgive arbejdsgiveren Hvordan? om Hvem gør hvad? virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf. 39. Ved at.. 9. Sørge for udarbejdelse af en plan over Hvem gør hvad? Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

4 Ved at.. arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer Hvordan?, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen. Hvordan? 10. Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted. Hvordan gør vi det meningsfuldt i -uddannelse? Sekretæren for udvalget sørger for udarbejdelsen og opdateringen af planen. Hvem sørger for at nyansatte bliver bekendte med planen og hvordan? Hvem sørger for, at de ansatte er bekendt med planen? Hvem gør hvad? Ved at.. Stk. 3. Når arbejdsmiljøudvalget rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har arbejdsmiljøudvalget ret til en begrundelse herfor inden for 3 uger (ad 2). Afgrænsning af arbejdsmiljøorganisationens operationelle, dvs. daglige opgaver ( 18, ad 2) samt ansvarsog rollefordeling. Udføres af arbejdsmiljøgruppen inden for den del af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, jf. dog 11. Arbejdsmiljøgrupperne varetager følgende opgaver: 1. Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici Hvordan?. Ved at.. 2. Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Hvordan? Ansvars- og rollefordeling: Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Ved at.. 3. Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

5 Ved at.. 4. Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Ved at.. 5. Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Ved at.. 6. Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Ved at.. 7. Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Ved at.. 8. Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Ved at.. 2. Antal medlemmer og principper for sammensætning (hele punktets indhold afgøres af ovenstående) Udvalget sammensættes af de valgte medarbejderrepræsentanter og de udpegede lederrepræsentanter. [Eventuel supplerende tekst, hvis alle arbejdsmiljørepræsentanter ikke sidder i udvalget] Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

6 Udvalgets formand udpeges af vicedirektøren, mens medarbejderrepræsentanterne vælger en næstformand iblandt sig. Arbejdslederrepræsentanterne udpeges efter forhandling med de relevante ledere af formanden, under hensyntagen til en bred faglig dækning i udvalget. 3. Møder Udvalget mødes efter behov, dog mindst 4 gange pr. år. Der indkaldes endvidere til møde, hvis mindst to medlemmer i forening fremsætter begrundet anmodning herom. Møderne ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Ordinære møder indkaldes med dagsorden samt relevante bilag, der som hovedregel udsendes mindst 7 dage før mødets afholdelse. Næstformanden og formanden udarbejder udkast til dagsorden. Frist for indsendelse af punkter til dagsordenen er 10 dage før mødets afholdelse. Punkter til dagsordenen sendes løbende til sekretæren og cc til LAMUs medlemmer. 4. Dagsordenens indhold Dagsordenen for ordinære møder skal indeholde følgende faste punkter: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Endelig godkendelse af referat af seneste møde 3. Orientering til og fra LSU 4. Opfølgning på indsatsområder og løbende sager samt gensidig orientering 5. Eventuelt Desuden skal dagsordenen sikre, at udvalget inddrages i og informeres om forhold af betydning for ansatte på følgende områder med det formål at kvalificere endelige beslutninger: Væsentlige arbejdsmiljømæssige ændringer Større bygningsmæssige arbejder 5. Referat og information [Information om hvem der varetager sekretærfunktionen] Sekretæren udarbejder mødereferat som forhåndsgodkendes af formanden. Referatet har til formål at udtrykke drøftelser og holdninger for det samlede LAMU og udsendes elektronisk til medlemmerne senest 14 dage efter mødets afholdelse med en frist for indsigelse på én uge. Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

7 Evt. indsigelser meddeles sekretæren skriftligt med begrundelser og cc til resten af LAMU. Når fristen er udløbet, og der ikke er indkommet nogen bemærkninger, er referatet foreløbigt godkendt. Eventuelle indsigelser drøftes med formanden, hvorpå det ændrede referat udsendes efter samme procedure. Såfremt referatet ikke godkendes af alle medlemmer, behandles spørgsmålet på det førstkommende møde i udvalget. Foreløbigt godkendte mødereferater lægges på udvalgets hjemmeside og opdateres efter endelig godkendelse. Tiltrådt af udvalget den [XX. XXXX 201X ] Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

8 AARHUS Modtager(e): LAMU Notat Udkast til udformning af evakueringsøvelse Dato for selve øvelsen: 8. maj 2017, formiddag. Involverede bygninger: Fredrikshus ( ), dvs. følgende afsnit: Optagelse Studiesystemer Vejledning og Studieinformation SU/SPS RSE Uddannelsesstrategisk Sekretariat Uddannelses Stab Event- og Kommunikationsstøtte Dato: 16. februar 2017 Side 1/3 Dale T. Mortensen-bygningen (165x), dvs. følgende afsnit International Uddannelse Forskermobilitet Arrangører: Uddannelses arbejdsmiljøgruppe i Aarhus arrangerer evakueringsøvelsen i samarbejde med Anders Frølund og Michael Winther (Forskning og Eksterne relationer), Ander Moestrup ( s ansvarlige for sikkerhed og beredskab) og repræsentanter fra ST og BSS Bygningsservice. Før øvelsen deltagelse på afsnitsmøder En repræsentant fra Arbejdsmiljøgruppen deltager på afsnits- eller funktionsområdemøder for de berørte enheder for at orientere om evakueringssystemet, herunder plancher og korrekt brug af veste. Evakueringsfolderen fra afsnittets gang medbringes til dialogen. Tidspunkt: I perioden 27. februar 7. april Aarhus Universitet

9 AARHUS Fordeling af arbejdsmiljørepræsentanter på afsnitsmøderne: Optagelse: Pernille Christiansen Studiesystemer: Gitte Pedersen Viftrup Vejledning og Studieinformation: Louise Kold-Petersen SU/SPS: Louise Kold-Petersen Uddannelsesstrategisk Sekretariat: Gitte Pedersen Viftrup International Uddannelse: Pernille Christiansen Side 2/3 RSE har modtaget orientering i forbindelse med overflytningen. De enkelte LAMU-repræsentanter sørger selv for koordinering med den relevante afsnitsleder eller funktionschef. Signe Osbahr beder Anders Frølund og Michael Winther om at sikre samme orientering i hhv. Event- og kommunikationsstøtte og Forskermobilitet, samt sikrer at Stabens medarbejdere er bekendte med evakueringsplanerne. Før øvelsen orientering pr. mail Kristian Thorn rundsender 19. april til de berørte medarbejdere i Uddannelse om, at der afholdes evakueringsøvelse om formiddagen d. 8. maj Der medsendes bilagte planche. Signe Osbahr sikrer, at Anders Frølund og Michael Winther fremsender tilsvarende s til hhv. Event- og kommunikationsstøtte og Forskermobilitet. Program for evakueringsøvelsen Kl. 9.00: Arbejdsmiljøgruppen i Aarhus mødes i bygning 165x med Michael Winther, Anders Moestrup, og en repræsentant fra ST Bygninger. Det sikres, at alle involverede er indforstået med øvelsens gang og deres respektive roller. Kl. 9.30: Alarmen aktiveres i bygning 165x. Der placeres en arbejdsmiljørepræsentant på gangene i 165x, der observerer forløbet. De øvrige arbejdsmiljørepræsentanter placeres ved opsamlingsstedet. Ca. 9.45: Når bygningskomplekset formodes evakueret går to arbejdsmiljørepræsentanter igennem bygningerne for at få indtryk af evakueringsgraden. Herefter kan medarbejderne genoptage arbejdet i bygningen. To arbejdsmiljørepræsentanter taler med hhv. Evakueringsleder eller Samlepladsleder om deres oplevelser af processen.

10 AARHUS En arbejdsmiljørepræsentant taler med repræsentanten fra ST Bygninger om dennes oplevelse af processen. Øvrige arbejdsmiljørepræsentanter opsamler erfaringer fra øvrige medarbejdere. Side 3/3 Kl Kl : Ca : Kl Arbejdsmiljøgruppen i Aarhus mødes på Kristian Thorns kontor ( ) med Anders Frølund, Anders Moestrup, og en repræsentant fra BSS Bygninger. Det sikres, at alle involverede er indforstået med øvelsens gang og deres respektive roller. Det vurderes kort om øvelsen i Dale T. Mortensen-bygningen giver anledning til ændringer af nedenstående program. En tilfældigt valgt medarbejder orienteres om, at vedkommende skal iværksætte evakueringsøvelsen. [Hvordan udvælges denne?] Der placeres en arbejdsmiljørepræsentant i mellemrummet på 2. og 3. sal, samt på gange på sal, der observerer forløbet. De øvrige arbejdsmiljørepræsentanter placeres ved opsamlingsstedet. Når bygningskomplekset formodes evakueret går to arbejdsmiljørepræsentanter igennem bygningerne for at få indtryk af evakueringsgraden. Herefter kan medarbejderne genoptage arbejdet i bygningen. To arbejdsmiljørepræsentanter taler med hhv. Evakueringsleder eller Samlepladsleder om deres oplevelser af processen. En arbejdsmiljørepræsentant taler med repræsentanten fra BSS Bygninger om dennes oplevelse af processen. Øvrige arbejdsmiljørepræsentanter opsamler erfaringer fra øvrige medarbejdere. Arbejdsmiljøgruppen i Aarhus mødes med Anders Frølund og Michael Winther på Kristian Thorns kontor mhp. kort evaluering af øvelsen Om eftermiddagen udsender Kristian Thorn, Anders Frølund og Michael Winther s med tak for medarbejdernes deltagelse i øvelsen. Evaluering af evakueringsøvelsen Endelig evaluering af evakueringsøvelsen og drøftelse af behov for tiltag på baggrund her af sker på LAMU-møde d. 19. maj Anders Frølund og Michael Winther tilbydes at deltage i denne evaluering, men sikrer i øvrigt videre evaluering i eget VD-område.

11 Evakueringsøvelse 2017 Hvornår: Fredag den 8. maj, forventet tidspunkt: formiddag Hvor: Medarbejderne i Fredrikshus ( ) og Dale T. Mortensen bygningen (165x) Hvem: Alle personer der er til stede den dag Forberedelse inden: Læs universitetets publikation Orientér dig om brug og placering af evakueringskasserne Lokalisér nærmeste udgang Når behovet for evakuering erkendes: Påtag dig om nødvendigt ansvaret som Evakueringsleder eller Samlepladsleder Forlad bygningen via nærmeste udgang (brug ikke elevator) Fortsæt roligt til Samlepladsen Vent 1 her til øvelsen afblæses A B A) Evakueringskasse med 2 veste (gul og orange) og tilhørende vejledninger B) Boks til aktivering af audio alarm (ruden trykkes ind) 1 Hav passende beklædning på til ophold udendørs (ca. 15 minutter).

12 AARHUS ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne skal tilrettelægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen. De skal vurdere, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på Plan for arbejdsmiljøsamarbejdet 25. januar 2017 Aarhus Universitet Udvalgsmedlemmer LAMU, Uddannelse Formand: Kristian Thorn Næstformand: Mette Bøj Brodersen Medlemmer: Annette Graae, Ditte Jessing, Gitte Pedersen Viftrup, Louise Kold-Petersen, Pernille Christiansen Status på det forudgående års arbejdsmiljøsamarbejde [2016] Status og oversigt over, hvordan der er blevet arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet: LAMU har afholdt 4 møder i 2016, - heraf to i fællesskab med LSU. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø har LAMU nøje fulgt arbejdet med at udforme og implementere handleplaner for den fysiske APV. Emnet har således været drøftet på alle årets møder. Mere specifikt har LAMU arrangeret gå-hjem-møde om ergonomi for alle medarbejdere i Uddannelse i Aarhus d. 20. september 2016, imens Uddannelses medarbejderne i Emdrup har været inviteret til et møde om Ergonomi for alle medarbejdere i Emdrup. I forhold til det psykiske arbejdsmiljø har LAMU i samarbejde med LSU planlagt proces for arbejdet med resultaterne af den psykiske APV. Det blev besluttet, at hovedarbejdet skal foregå i afsnittene, for at handleplanerne er så tæt som muligt på medarbejderne og deres hverdag. Efterfølgende har LAMU i samarbejde med LSU godkendt de etablerede handleplaner, og modtaget opfølgende status på arbejdet med handleplanerne på de seneste to møder. LAMU har derudover bidraget den fælles handleplan for Uddannelse. LAMU vurderer, at arbejdet med den psykiske APV indtil videre havde været succesrigt, idet det var lykkedes at sikre den lokale forankring af handleplanerne, og der arbejdes kontinuert med det psykiske arbejdsmiljø i alle enheder. Ultimo 2016 er der etableret oversigt over alle aktiviteter med fokus på forbedring af arbejdsmiljø og trivsel, der har været afholdt i Uddannelse. Mapperne vil efter endelig finpudsning blive placeret hos Signe Osbahr. Status på evakueringsøvelser (bygning og dato) Der har ikke været afholdt evakueringsøvelser i 2016 På LAMU s møde d. 26 oktober 2016 blev krisehåndtering og afholdelse af evakueringsøvelser drøftet. Det blev besluttet, at afholde evakueringsøvelse for medarbejderne i Fredrikshus og Dale T. Mortensen Bygningen, og det er efterfølgende besluttet, at det bliver d. 8. maj Det undersøges endvidere, om bibliotekerne er omfattet af evakueringsøvelserne i de administrative centre. Mål for det kommende års fokusområder, indsatsområder og specifikke arbejdsmiljøopgaver LAMU har valgt følgende fokusområder for arbejdet i 2017: A. Styrkelse og kvalificering af LAMU s arbejde og samarbejde. B. Kontinuert arbejde med det psykiske arbejdsmiljø ved Uddannelse C. Opfølgning på fysisk APV D. Livreddende førstehjælpere Påkrævede aktiviteter for at opnå mål (tiltag og initiativer)

13 A. Styrkelse og kvalificering af LAMUs arbejde og samarbejde Mål: 1. Fælles forståelse af rammer for og forventninger til LAMU s medlemmers arbejde og ansvar generelt (de strategiske opgaver i AMO s arbejde), for det kommende år og løbende. Hvem gør/skal/kan hvad, hvorfor og hvornår? 2. Fælles forståelse af rammer for og forventninger til arbejdsmiljøgruppernes arbejde og ansvar (den operationelle del af AMO s arbejde) 3. Afdækning af kommunikationskanaler og -behov. Med særligt fokus på a) Kommunikationen mellem medarbejdere og medarbejderrepræsentanter i LAMU, da der er tre (pt. fire) medarbejderrepræsentanter, som skal dække en stor medarbejderskare, som er bredt ud over forskellige geografiske lokationer. b) Kommunikationen mellem LAMU og arbejdsmiljøgrupperne. 4. Ramme for planlægning, afvikling og opfølgning på efteruddannelsesaktiviteter ift. LAMU s indsatsområder Aktiviteter: 1. Udarbejdelse af en forretningsorden på baggrund af Arbejdstilsynets vejledninger og bekendtgørelser 2. Fælles deltagelse på Universiteternes arbejdsmiljøkonference 2017, som afholdes den marts Brug af rammen for planlægning, afvikling og opfølgning på efteruddannelsesaktiviteter ifm. deltagelse på konferencen B. Kontinuert arbejde med det psykiske arbejdsmiljø ved Uddannelse Mål: 1. LAMU vil kontinuert sikre understøttelse af det psykiske arbejdsmiljø i Uddannelse, dels af de problemstillinger, der er rejst i forbindelse med den psykiske APV i 2016, dels af evt. nyopståede opmærksomhedspunkter som eksempelvis den påtænkte overdragelse af s biblioteksfunktioner til Det Kgl. Bibliotek Aktiviteter: 1. Følge arbejdet med den lokale implementering af handleplanerne for psykisk arbejdsmiljø. 2. Indgå i dialog med LSU om mulighederne for at foretage løbende vurderinger af det psykiske arbejdsmiljø, således at der sikres en jævn understøttelse af det psykiske arbejdsmiljø, frem for en svingende indsats som følge af APV-arbejdet. 3. Drøftelse af arbejdsmiljømæssige problematikker af en eventuel overdragelse af Library. C. Opfølgning på Karin Rosengaards oplæg på Gå-hjem-mødet i september Mål: 1. Udvikling og implementering af rammer for forebyggende tiltag på baggrund af Karin Rosengaards oplæg på Gå-hjem-mødet i september a) Ifm. LAMU s egne møder b) I Uddannelse Aktiviteter: 1. Nedsættelse af lokale arbejdsmiljøgrupper med dette fokus og ansvar a) Fastlæggelse af mål for arbejdsmiljøgruppernes arbejde med udgangspunkt i modellen De tre ben b) Orientering om mål i organisationen.

14 2. Yderligere viden i LAMU om risikofaktorer ved stillesiddende arbejde og muligheder for kompenserende tiltag - fx nudging-metoder 3. Arbejde med benene variation og aktivitet ifm. LAMU s egne møder, fx i form af variationer i aktivitetsniveau som en fast del af skabelonen for dagsordenen. D. Livreddende førstehjælpere Mål: 1. Etablere model for livreddende førstehjælpere i Uddannelse. Aktiviteter: 1. Udarbejdelse af retningslinjer for rammer for a) hvor mange livreddende førstehjælpere, der skal være, i de enkelte afsnit samt b) rekruttering. 2. Implementering af retningslinjer i afsnittene. Samarbejde vedr. ovenstående mål (organisering/samarbejde/hvem skal involveres/mødefrekvens) LAMU ønsker at samarbejde med LSU om forbedring af arbejdsmiljøet. Dette tænkes gjort via fælles møder, hvor relevant. LAMU vil samarbejde med de enkelte afsnit om forbedring af arbejdsmiljøet. Dette tænkes gjort via dialog med medarbejderne i Uddannelse. Plan for kompetenceudvikling (behov for uddannelse/kurser/anden kompetenceudvikling) Alle medlemmer af LAMU har været på Paragraf 9-uddannelse, og har således den lovpligtige uddannelse. Der har 20. oktober 2016 været rundsendt mail til LAMU med tilbud om supplerende uddannelse i 2017, herunder mulighed for deltagelse i Universiteternes arbejdsmiljøkonference Økonomi og andre ressourcebehov til at opfylde strategiens mål Kurser dækkes af afsnittenes budget til kompetenceudvikling efter aftale med pågældende funktionschef. Øvrige nævnte aktiviteter forventes at kunne dækkes af Stabens budget. Dato: Dato: Arbejdsgiverrepræsentant (Formand) Medarbejderrepræsentant (Næstformand)

15 Administrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte AEU 2017 Universiteternes arbejdsmiljøkonference marts 2017, Nyborg Strand

16 Universiteternes arbejdsmiljøkonference marts 2017, Nyborg Strand Universiteternes arbejdsmiljøkonference 2017 For 4. gang afholder universiteterne en arbejdsmiljøkonference for universiteternes arbejdsmiljøorganisationer. Konferencen varer 1½ dag og afholdes næste gang den marts 2017 på Hotel Nyborg Strand. Målgruppe Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne på danske universiteter såvel arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdslederrepræsentanter samt universiteternes hel- og deltidsbeskæftigede arbejdsmiljøprofessionelle. Formål Konferencen har til formål at udvikle kvaliteten af arbejdsmiljøarbejde på universiteterne gennem formidling af ny viden, der er særligt relevant for vores sektor og ved udveksling af erfaringer fra konkret arbejdsmiljøarbejde på universiteterne. Konferencen skal også give mulighed for dannelse af kontakter og netværk mellem arbejdsmiljøaktive inden for beslægtede områder på tværs af universiteterne. Indhold Det konkrete program fastlægges af en planlægningsgruppe, der består af arbejdsmiljøprofessionelle fra universiteterne. Allerede nu kan sløret løftes for at konferencen vil forsøge at følge 3 spor i arbejdsmiljøarbejdet: organisering af arbejdsmiljøarbejdet, psykisk arbejdsmiljø og risikovurdering. Under alle omstændigheder bliver der noget for enhver smag. Konferencen afvikles som en blanding af oplæg og workshops, der har afsæt i universiteternes problemstillinger. Workshops vil blive afviklet i flere sideløbende sessioner, der giver dig mulighed for at vælge de workshops, der er mest relevant for dig. Oplæg og workshops vil blive afholdt af arbejdsmiljøprofessionelle fra universiteterne samt eksperter fra ministerier, styrelser, konsulentfirmaer og andre relevante institutioner. Programmet vil i løbet af juni kunne ses på AEU.dk. Konferencen tilbydes som led i universiteternes tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse iht. lov om arbejdsmiljø. På gensyn fra programudvalget Gert Steffensen, DTU, Ingrid Skovsmose Jensen, KU Lars Brodersen, A, Merete Skov Habermann, SDU 2 Administrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte

17 Universiteternes arbejdsmiljøkonference marts 2017, Nyborg Strand Praktiske informationer Pris Pris udmeldes senere. Elektronisk faktura tilsendes ca. 1 uge efter start. Tilmelding Tilmelding bedes ske på senest den 9. december Kursusopholdet inkluderer Formiddagskaffe Frokostbuffet inkl. 1 sodavand Eftermiddagskaffe 2-retters middag inkl. ½ fl. vin pr. person Aftenkaffe Aftensnack inkl. 1 øl/vand pr. person Overnatning i enkeltværelse inkl. morgenbuffet Drikkevarer ud over det nævnte vil være for deltagerens egen regning og vil skulle afregnes direkte med kursusstedet. Afbud Eventuelle afbud skal meddeles til AEU-sekretariatet i så god tid som muligt (pr. mail til den ansvarlige koordinator). Gebyrfri framelding kan kun ske indtil den oprindelige tilmeldingsfrist. Ved senere afbud, indtil 14 dage før arrangementets start, opkræves 50 % af kursusgebyret. Pladsen kan dog indtil 14 dage før arrangementets start overgives til en anden deltager fra samme universitet, såfremt vedkommende er inden for målgruppen. Ved afbud senere end 14 dage før afholdelse opkræves 100 % af kursusgebyret. Transport Deltagere opfordres til selv at undersøge afgangs- og ankomsttiderne med tog. Kursussted Nyborg Strand Østerøvej Nyborg AEU-sekretariatet Syddansk Universitet Campusvej Odense M HR Udvikling Camilla Bernsdorf, kursus- og konferencekoordinator Tlf , cb@sdu.dk 5 Administrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte

18 Dato: 20. februar 2017 Side 1/1 Sagsfremstilling Mødedato: [Dato] Møde: Møde i [Navn] Punktejer: [Fulde navn] Gæst: [Fulde navn] Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) Emne Arbejdsmiljøstatistik for Resumé Arbejdsmiljøstatistikken for Aarhus Universitet 2016 indeholder data om anvendelse af psykologisk rådgivning, arbejdsulykker og om sygefravær. Indstilling Det indstilles, at arbejdsmiljøudvalgene på fakulteter og institutter anvender arbejdsmiljøstatistikken som grundlag for den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Herunder, man arbejder på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, sygefraværsdage og samt reducere årsagerne til, at medarbejdere på Aarhus Universitet har brug for psykologisk rådgivning Sagsfremstilling Den samledes arbejdsmiljøstatistik for 2016 er vidensgrundlag for den forebyggende og opfølgende indsats i arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg. Arbejdsmiljøstatistikken indeholder arbejdsmiljønøgletal for psykologisk rådgivning, arbejdsulykker og om sygefravær. Arbejdsmiljøstatistikken indgår minimum som dagsordenspunkt på et HSU- og et HAMU-møde i hvert kalenderår. Efter lokal aftale distribueres statistikken til den lokale ledelse samt samarbejds- og arbejdsmiljømiljøorganisationen på udvalgsniveau. Statistikkerne giver et overblik over udviklingen i forbruget af psykologisk rådgivning, antallet af arbejdsulykker og sygefraværsniveauet. På aggregeret niveau giver statistikken et billede af tilstanden af dele af arbejdsmiljøet, men det lokale kendskab til det daglige og nære arbejdsmiljø er vigtigt for at analysere udviklingen og hermed danne grundlag for forebyggende tiltag. Kommunikation Udvalg på fakultets- og institutniveau har ansvaret for, at formidle arbejdsmiljøstatistikken til alle relevante fora inden for eget område. Sagsbehandler Udviklingskonsulent Martin Keis Kristensen, HR Involvering Ledelse, arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg i overensstemmelse med lokale aftaler. Bilag Bilag 1: Arbejdsmiljøstatistik Q1- Q Bilag 2: Sygefravær Q1- Q4 2016

19 ARBEJDSMILJØSTATISTIK Q1 Q PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - ARBEJDSULYKKER - SYGEFRAVÆR AARHUS HR FEBRUAR 2017

20 1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige Q Q Q Q Q Q1-Q Kommentarer I Q er der igangsat 57 rådgivningsforløb. I forhold til Q er det en forøgelse på 15 forløb, men i forhold til Q er det en reducering på 10 forløb. De 57 forløb omfattede både anonyme og visiterede rådgivningsforløb. Fra 2015 til 2016 er der sket et fald (27) i antallet af rådgivningsforløb. Fra 207 i 2015 til 180 i Et lavt forbrug af psykologisk rådgivning vil næsten pr. definition være et succeskriterie, da brugen af ordningen er et udtryk for, at der er forhold, der har krævet psykologisk rådgivning. En tidlig henvendelse om psykologisk rådgivning, hvor problemer håndteres i opløbet, vil imidlertid oftest være forbundet med mindre gener og eventuelt fravær, end hvis problemerne ikke håndteres og eskalerer, eller hvis problemerne først håndteres på et senere tidspunkt. Det lokale kendskab til den visiterede del af ordningen omkring psykologisk rådgivning, hvor lederen informeres om, hvorfor ordningen benyttes, kan kaste yderligere lys over udviklingen i rådgivningsforløb og årsagerne til behovet for rådgivning. AARHUS FEBRUAR

21 - RÅDGIVNINGSOMRÅDER Q Q Q Q Q Rådgivningsområder Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) Afskedigelse Samarbejdsproblemer Voldsomme hændelser Stress/udbrændthed Angst/Depression Misbrug Relationsproblemer Helbredsproblemer Rådgivningsområder Q Q Q Q Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) 7% 12% 10% 14% 18% 17% 18% 17% Afskedigelse 1% 14% 2% 0% 12% 2% 4% 5% Samarbejdsproblemer 9% 6% 9% 19% 9% 5% 19% 13% Voldsomme hændelser 4% 7% 10% 11% 2% 5% 0% 5% Stress/udbrændthed 79% 57% 65% 51% 50% 57% 49% 52% Angst/Depression 0% 1% 1% 0% 5% 7% 7% 5% Misbrug 0% 0% 0% 0% 0% 0% 2% 1% Relationsproblemer 0% 2% 1% 5% 2% 5% 0% 3% Helbredsproblemer 0% 1% 0% 0% 2% 2% 2% 2% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kommentarer Det hyppigste rådgivningsområde er fortsat Stress/udbrændthed, som udgør 52% af henvendelserne i Der er tale om et fald i sammenligning med 2015 (65%). Rådgivningsområdet samarbejdsproblemer og funktionsproblemer har haft en stigning fra 2015 til 2016; både kvartalsvis og for det samlede år. AARHUS FEBRUAR

22 - FORBRUG AF RÅDGIVNINGSFORLØB Antal rådgivningsforløb pr. 100 Enhedsmedarbejdere Arts Aarhus BSS HE ST adm. Øvrige Q ,14 1,6 0,53 0,69 0,62 0 0,76 Total2015 1,13 0,82 0,34 0,52 0,7 0 0,6 Q ,74 0,64 0,04 0,31 0,85 0 0,43 Q ,73 0 0,3 0,66 0,73 0 0,51 Q ,65 0 0,3 0,69 0,61 0 0,48 Q ,85 1,5 0,34 0,54 0,66 2,17 0,66 Total ,31 1,14 0,46 0,85 1,04 0,54 0, til ,18 0,32 0,12 0,33 0,34 0,54 0,26 Udregningseksempel: Q4 2015: 67 forløb/8772 ansatte = 0,76 henvendelse pr. 100 ansatte Udvikling i andel af rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige % 8% 8% 32% 35% - 100% % 7% 19% 32% 29% - 100% % 14% 15% 26% 24% 0% 100% Q % 16% 3% 22% 41% 0% 100% Q % 0% 16% 39% 30% 0% 100% Q % 0% 17% 43% 26% 0% 100% Q % 25% 14% 25% 21% 2% 100% Total % 11% 13% 32% 28% 1% 100% Kommentarer Tallene i nærværende tabeller udtrykker antal henvendelser pr 100 ansatte. Det vil f.eks. sige, at for hver 100 ansatte er der 0,76 henvendelser i Q for hele. Data om antal ansatte er hentet fra sygefraværsstatistikken. Heraf fremgår det, at der var et fald på 9 i antallet af medarbejdere på fra 2015 til 2016 Der er sket en generel stigning på 0,26 i forbrug af rådgivningsforløb fra 2015 til 2016, fordelt på forløb pr. 100 ansatte. På næste side fremgår fakulteternes og Enhedsadministrationens forbrug af rådgivning opdelt på institutter/centre/ administrationscentre/vicedirektørområder. AARHUS FEBRUAR

23 - FORDELING AF RÅDGIVNINGSFORLØB 2016 Arts Q1 Q2 Q3 Q4 Total CUDIM Institut for Kultur og Samfund Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Institut for Kommunikation og Kultur Øvrige Total Aarhus BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Undervisning og Læring Institut for Erhvervskommunikation Institut for Forretningsudvikling og Teknologi Institut for Statskundskab Institut for Virksomhedsledelse Institut for Økonomi Juridisk Institut Psykologisk Institut Øvrige Total Science and Technology Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Bioinformatik (BiRC) Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Institut for Bioscience Aarhus Institut for Bioscience Roskilde Institut for Datalogi Institut for Fysik og Astronomi Institut for Fødevarer Institut for Geoscience Institut for Husdyrvidenskab Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Kemi Institut for Matematik Institut for Miljøvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Interdisciplinary Nanoscience Center (inano) Øvrige Total Øvrige Q1 Q2 Q3 Q4 Total AIAS Enheder med under 20 medarbejdere på fakulteterne er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige. Health Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Biomedicin Institut for Folkesundhed Institut for Klinisk Medicin Institut for Odontologi og Oral Sundhed Institut for Retsmedicin Øvrige Total Enhedsadministrationen Q1 Q2 Q3 Q4 Total Administrationscenter Arts Administrationscenter Aarhus BSS Administrationscenter HE Administrationscenter ST HR IT Uddannelse Økonomi og Bygninger Forskning og Eksterne relationer Universitetsledelsens Stab Total AARHUS FEBRUAR

24 - FORDELING AF RÅDGIVNINGSOMRÅDER 2016 Rådgivningsområder Arts Aarhus BSS Health Science & Technology Enhedsadministrationen Øvrige Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) Afskedigelse Samarbejdsproblemer Voldsomme hændelser Stress/udbrændthed Angst/Depression Misbrug Relationsproblemer Helbredsproblemer Andet Total % 1% 5% 4% 44% Fordeling af afsluttede forløb på 8% 16% 13% 4% 4% Funktionsproblemer Afskedigelse Samarbejdsproblemer Voldsomme hændelser Stress/Udbrændthed Angst/Depression Misbrug Kommentarer Vær opmærksom på, at oversigten er udarbejdet ud fra afsluttede rådgivningsforløb i Opgørelsen udarbejdes på årsbasis. Som i de foregående år og kvartaler dominerer rådgivningsområdet Stress/udbrændthed i Derudover dominerer rådgivningsområderne Funktionsproblemer og Samarbejdsproblemer i opgørelsen. Relationsproblemer Helbredsproblemer Andet AARHUS FEBRUAR

25 - FORDELING PÅ STILLING 2016 Science & Technology Enhedsadminist rationen Øvrige Fordeling på stilling Arts Aarhus BSS Health VIP TAP PH.D Tidsbegrænset Ikke oplyst Kommentarer Vær opmærksom på, at oversigten er udarbejdet ud fra afsluttede rådgivningsforløb i Opgørelsen udarbejdes på årsbasis. Henholdsvis 25% og 39% af de afsluttede rådgivningsforløb i 2016 har været fordelt på VIP og TAP ansatte. 22% af rådgivningsforløbene har omhandlet PH.D. AARHUS FEBRUAR

26 2. ARBEJDSULYKKER 2016 Introduktion til arbejdsulykkesstatistik for ansatte ved Aarhus Universitet Med nærværende arbejdsulykkesstatistik har -HR udbygget data om arbejdsulykker, så de er mere detaljeret med henblik på at styrke forebyggelsesindsatsen. Som hidtil præsenteres tallene for de anmeldepligtige arbejdsulykker for det forgangne år ved det nye års begyndelse, og i løbet af året bliver der gjort kvartalsstatus. Det nye består i, at arbejdsulykkesstatistikken fra 2016 også indeholder data om registrerede arbejdsulykker og nærved ulykker. De registrerede arbejdsulykker er hændelser, hvor der er sket personskade i forbindelse med arbejdets udførelse, men hvor der 1) ikke har været sygedage ud over tilskadekomstdagen og 2) ikke har været udgifter forbundet med arbejdsulykken. Nærved ulykkerne er ulykker, som personer oplever, men hvor der ikke er nogen personskade. Udvikling Der er sket et fald på 2 i antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker fra 47 ulykker i 2015 til 45 ulykker i Den faldende tendens ses også for ST som har 4 færre og BSS som har 2 færre end i HE er steget med 3 og Enhedsadministrationen er steget med 1 i forhold til Arts står uændret på 2 anmeldte ulykker for både 2015 og Anmeldte og registrerede arbejdsulykker i Data for 2016 præsenteres med tal for alle typer af arbejdsulykker. Som det fremgår, er der anmeldt og registreret i alt 101 arbejdsulykker på. Heraf er 45 anmeldt og 56 er registreret. FAKTABOKS Hvad er en arbejdsulykke? En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som sker efter en hændelse eller påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller højst vare 5 dage. Hvad skal anmeldes til Arbejdstilsynet? Er der sket en arbejdsulykke på din arbejdsplads har arbejdsgiveren pligt til at anmelde ulykken til Arbejdstilsynet via HR. Læs mere her. HR sørger for den korrekte registrering og foretager den formelle anmeldelse Arbejdstilsynet. Alle ulykker, som medfører mere end én dags fravær bliver anmeldt til Arbejdstilsynet af HR. Hvad er en registrering? De registrerede arbejdsulykker er hændelser, hvor der er sket personskade i forbindelse med arbejdets udførelse, men hvor der 1) ikke har været sygedage ud over tilskadekomstdagen og 2) ikke har været udgifter forbundet med arbejdsulykken. HR registrerer skaden men anmelder ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Skaden kan dog tages op i tilfælde af efterfølgende gener eller udgifter forbundet til skaden. Ifølge lovgivningen vil muligheden for at få ulykken anmeldt som en arbejdsskade udløbe 1 år efter tilskadekomstdagen. Hvad er en nærvedulykke? En nærvedulykke er en hændelse, hvor der ikke sker personskade, hvorfor den heller ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, men registreres på. Registrering af nærvedulykker kan være et væsentligt element i den forebyggende indsats. Læs mere arbejdsulykker her AARHUS FEBRUAR

27 Anmeldte arbejdsulykker ARTS BSS HE ST Enhedsadm Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ændring af personskadebegrebet har medført et væsentligt fald i antallet af anmeldelser fra 2015 Anmeldte arbejdsulykker Enheds- ARTS BSS HE ST 2016 adm. Q Q Q Q Total Anmeldte arbejdsulykker 2015 ARTS BSS HE ST Anmeldte arbejdsulykker Enhedsadm. Q Q Q Q Total Enhedsadm. 26% ARTS 4% BSS 2% Der er sket et fald på 2 i antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker fra 47 ulykker i 2015 til 45 ulykker i Den faldende tendens ses også for ST som har 4 færre og BSS som har 2 færre end i HE er steget med 3 og Enhedsadministrationen er steget med 1 i forhold til Arts står uændret på 2 anmeldte ulykker for både 2015 og ST 48% HE 20% Anmeldte arbejdsulykker ARTS BSS HE ST Enhedsadm. Q Q Q Q Total AARHUS FEBRUAR

28 Fraværsdage ved arbejdsulykker 2016 ARTS BSS HE ST ADM Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder 0 Total Fraværsdage ved arbejdsulykker ARTS BSS HE ST ADM Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder Total Fraværsdage ved arbejdsulykker 2015 ARTS BSS HE ST ADM Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder Total AARHUS FEBRUAR

29 Ulykkens art 2016 ARTS BSS HE ST ADM Overfladiske sår eller skader Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion 2 2 Tandskader 1 1 Hjernerystelse Forbrænding, skoldning, kontakt med røg Andet # Total Ulykkens art ARTS BSS HE ST ADM Overfladiske sår eller skader Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion Tandskader Hjernerystelse Forbrænding, skoldning, kontakt med røg Andet Total Ulykkens art 2015 ARTS BSS HE ST ADM Overfladiske sår eller skader 0 Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion Tandskader 1 1 Hjernerystelse Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 1 1 Andet Total AARHUS FEBRUAR

30 Anmeldte, registrerede og nærved arbejdsulykker 2016 Fordeling af arbejdsulykker Arbejdsulykker ARTS BSS HE ST Enhedsadm anmeldte registrerede nærved total Arbejdsulykker 2016 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. Q Q Q Q Total Disse tabeller viser, hvordan alle typer af arbejdsulykker og nærvedulykker fordeler sig i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% anmeldte 2016 registrerede nærved total Enheds- adm. ST HE BSS ARTS AARHUS FEBRUAR

31 Anmeldte og registrerede ulykker fordelt på fraværsperioder ARTS BSS HE ST ADM Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder 0 Total Som det fremgår af denne tabel, medfører langt de fleste ulykker fravær under 1 dag. Af tidligere tabeller fremgår det, at 45 ud af de 101 ulykker er anmeldt til Arbejdstilsynet fordi de enten medfører 1 eller flere dages eller har udgifter forbundet med ulykken. Af tabellen fremgår det, at det kun er 26 ulykker som medfører fravær ud over tilskadekomstdagen. AARHUS FEBRUAR

32 Arbejdsulykker fordelt på ulykkesart 2016 Ulykkens art ved anm. og reg. ulykker 2016 ARTS BSS HE ST ADM Tandskader 1 1 Hjernerystelse Forbrænding, skoldning, kontakt med røg Forgiftning, infektion Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Overfladiske sår eller skader Andet # Total Overfladiske sår eller skader 24% Andet # 25% Forbrænding, skoldning, kontakt Hjernerystelse med røg 2% 6% Tandskader 1% Åbne sår 16% Forgiftning, infektion 5% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 23% AARHUS FEBRUAR

33 Arbejdsulykker (anmeldte og registrerede) fordelt på fakulteter og institutter. ARTS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse 1 1 Institut for Kultur og Samfund 2 2 Total ARTS 3 3 BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Total BSS 0 0 ST Q1 Q2 Q3 Q4 Total Science Museerne Institut for Fødevarer Institut for Husdyrvidenskab Institut for Agroøkologi Institut for Molekylærbiologi og Genetik Institut for Geoscience 2 2 Institut for Ingeniørvidenskab Ingeniørhøjskolen Institut for Miljøvidenskab Institut for Bioscience Total ST HE Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Odontologi og Oral Sundhed 3 3 Institut for Folkesundhed 1 1 Institut for Retsmedicin Institut for Klinisk Medicin Institut for Biomedicin Total HE ADM Q1 Q2 Q3 Q4 Total -IT Uddannelse Økonomi og Bygninger Administrationscenter AR Administrationscenter BSS Administrationscenter HE Administrationscenter ST Total Administrationen AARHUS FEBRUAR

34 3. SYGEFRAVÆR Kommentarer til data Det gennemsnitlige sygefravær i 2016 er på 5,9 dage, hvilket er 0,4 dag mere end i På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der forskelle i det registrerede fravær. Fraværet på institutniveau kan ses i bilaget med sygefraværsstatistikken. I forhold til eventuelle sammenligninger imellem og internt på fakulteter og i Enhedsadministrationen skal der tages højde for; forskelle i registreringspraksis, forskelle i arbejdsfunktioner og de videnskabelige medarbejderes rapportering af sygedage. I HR-IT systemet HRA er det muligt at trække mere detaljerede statistikker, hvor sygefraværet kan filtreres fx i forhold til enheder og fraværslængde. HR i administrationscentre, sekretariater og fraværsregistratorerne har bl.a. adgang til HRA. Læs mere om HRA på AARHUS FEBRUAR

35 SYGEFRAVÆR - Begrebsforklaringer Datagrundlaget antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder er baseret på oplysninger fra HRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Enhedsadministrationen. Antal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) herunder månedslønnede ph.d. er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler. Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget. Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (100 %). Sygedage, der ikke er registreret som 100 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. Har en ansat skiftet institut, VD-område mv. i et kvartal, er fraværet medregnet i begge enheder. I 2015 vedrørte dette højest 100 dage på hele. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel fx fleksjobbere er medtaget. AARHUS FEBRUAR

36 Fig. 1. Sygefravær 2016 fordelt på hovedområder og kvartaler Antal Hovedområde Sygedage Antal ansatte sygedage pr. ansat Q1 Q2 Q3 Q4 Arts ,7 1,8 1,5 1,4 1,9 Health ,7 1 0,8 0,9 1 Aarhus BSS ,1 1,0 0,8 1,1 1,3 Science and Technology ,7 1,3 1 1,1 1,2 Øvrige * ,3 0,4 0,3 0,1 0,5 Enhedsadministrationen ,1 1,6 2,5 2,2 3,2 Total ,9 7,1 6,9 6,8 9,1 Fig. 2. Sygefravær 2015 fordelt på hovedområder og kvartaler Antal Hovedområde Antal Sygedage ansatte sygedage pr. ansat Q1 Q2 Q3 Q4 Arts ,7 2 1,4 1,6 1,6 Health ,4 1,1 0,8 0,7 1 Aarhus BSS ,7 1,6 1 0,8 1,3 Science and Technology ,1 1,2 0,9 0,7 1,1 Øvrige * ,5 1,6 0,3 0 0,2 Enhedsadministrationen ,2 3,2 2,1 2 2,8 Total ,5 10,7 6,5 5,8 8,0 * Øvrige omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) og DANDRITE. Fig. 3. Ændringer i Sygefravær fordelt på hovedområder og kvartaler Antal Hovedområde Sygedage Antal ansatte sygedage pr. ansat Q1 Q2 Q3 Q4 Arts ,01-0,2 0,1-0,2 0,3 Health ,33-0,1 0 0,2 0 Aarhus BSS ,57-0,6-0,2 0,3 0 Science and Technology ,58 0,1 0,1 0,4 0,1 Øvrige* ,15-1,2 0 0,1 0,3 Enhedsadministrationen ,90-1,6 0,4 0,2 0,4 Total 3446,0-9,0 0,4-3,6 0,4 1,0 1,1 Kommentarer til Fig. 1-3 Fraværet i dage pr. medarbejder ses i kolonnen Antal sygedage pr. ansat i alle tre figurer. Heraf fremgår det, at der er sket en stigning på 0,4 dage fra 2015 til Stigningerne er sket på fakulteterne ARTS, HE, ST samt Enhedsadministrationen, hvor sidstnævnte har den højeste stigning med næsten én dag pr. medarbejder. AARHUS FEBRUAR