Vindmøller ved Faster-Astrup

Transkript

1 Vindmøller ved Faster-Astrup VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2013

2 Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af vindmøller i det udlagte vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup i Ringkøbing- Skjern Kommune. Opstilling af fire ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter udgør projektets hovedforslag, mens opstilling af tre tilsvarende vindmøller udgør projektets alternative forslag. Hovedforslaget forudsætter en udvidelse af temaplanens vindmølleområde. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Antallet af vindmøller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere - og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport (miljøvurdering af lokalplan 285a og 285b og kommuneplantillæg 57a og 57b) og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller ved Faster-Astrup indeholder miljørapportens ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne VVM-redegørelse og miljørapport. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

3 Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé Indledning 4 Projektbeskrivelse 5 Klima, miljø, natur og andre forhold 7 Landskabelige forhold 9 Naboforhold 10 Overvågning 13 Sammenligning af projektforslag 13 Samlet vurdering Indledning 1.1 Projektforslag Væsentlige problemstillinger Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Resultat af debatfasen Manglende viden Projektbeskrivelse 2.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift Klima, miljø, natur og andre forhold 3.1 Klima, luft og sundhedseffekter Miljø Natur Internationale beskyttelsesinteresser Nationale beskyttelsesinteresser Andre forhold Samlet vurdering for klima, miljø, natur mv Landskab 4.1 Indledning og metode Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Kulturgeografiske elementer Samlet landskabsvurdering Fremtidige forhold Vindmøllernes synlighed i landskabet Visualiseringer Vurdering af påvirkning af landskabet Miljøkonsekvenser hos naboer 5.1 Afstand mellem vindmøller og boliger Visuel påvirkning af naboboliger Støjpåvirkning Skyggekast Sundhed Samlet påvirkning af nabobeboelser Overvågning Overvågning Sammenligning af projektforslag Sammenligning af projektforslag Kildehenvisninger Kildehenvisninger 100 Appendix 1 Visualisering Kolofon 169 VVM-redegørelse og miljørapport

4 Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opstille op til fire vindmøller mellem Rækker Mølle og Astrup, se kort 0.1. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup. Forud for planlægningsprocessen har Ringkøbing- Skjern Kommune behandlet en forespørgsel vedr. vejafstand og udvidelse af vindmølleområdet samt foretaget en indledende offentlig høring i perioden 18. Hovedforslag Alternativ Kort 0.1. Placering af vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup (midt på kortet) i Ringkøbing-Skjern Kommune. Af kortet ses øvrige vindmølleområder samt eksisterende og planlagte møller i forhold til vindmølleområdets nær-, mellem- og fjernzone. oktober - 8. november Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet. Hovedforslag, alternativ og nul-alternativ Hovedforslaget omfatter fire ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne opstilles på en lige linje. Et alternativt forslag omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 107 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllernes placering svarer til hovedforslaget, men der rejses ingen mølle syd for Astrupvej. Hovedforslaget forudsætter, at det udlagte vindmølleområde udvides til at omfatte en mølleplacering syd for Astrupvej. Alternativets tre møller er opstillet indenfor temaplanens afgrænsning af vindmølleområde nr. 15. De ansøgte vindmøller har en navhøjde på ca. 67 meter og en rotordiameter på ca. 80 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Projektvurderingen omfatter også et nul-alternativ, som svarer til en videreførelse af eksisterende forhold. Der opstilles ingen vindmøller i området. 4 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

5 Projektbeskrivelse Møllernes forventede produktion Vindmølletypen V80-2,0-67 udgør en kommerciel møllemodel, som gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og derved sikre miljørapporten den størst mulige nøjagtighed. Valget af mølletype er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der - ud over beregninger for den beskrevne mølletype - i tabel 0.1 sidst i det ikke-tekniske resumé indføjet intervaller for mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Produktionen fra de fire nye vindmøller ved Faster- Astrup er beregnet til cirka 18,9 millioner kwh årligt ved hovedforslaget og 14,5 millioner kwh årligt ved det alternative forslag. Mølleparkens el-produktion vil dermed kunne dække ca husstandes årlige elforbrug ved hovedforslaget og ca husstandes årlige elforbrug ved det alternative forslag, når det antages, at det årlige elforbrug for en husstand er kwh. De fire vindmøller ved Faster-Astrup vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 379 mio. kwh ved hovedforslaget (8,0 MW installeret) og 289 mio. kwh ved det alternative forslag (6,0 MW installeret). Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. Aktiviteter i anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: Arbejdsveje, pladser og fundamenter Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Astrupvej, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca. 1,5 km vej ved hovedforslaget og 1,2 km ved det *) Den sydligste mølle udelades ved alternativt forslag alternative projektforslag. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 700 m 2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt Kort 0.2. Placering af vindmøller, adgangsveje og arbejdsarealer til vindmøller ved Faster-Astrup. Hele anlægget indgår i projektets hovedforslag, mens anlægget syd for Astrupvej* udelades ved projektets alternative forslag. VVM-redegørelse og miljørapport

6 til genanvendelse. Fundamenterne til de fire vindmøller bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølledele Opstilling af fire vindmøller ved Faster-Astrup omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 80 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på ca. 20 m 2. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. Isnedfald Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Vindmøllerne er placeret på steder, hvor der normalt ikke færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Brand Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Højspændingsforbindelse Overholdelse af den nødvendige respektafstand for højspændingsledninger forudsætter, at en del af den eksisterende 60 kv luftledning Rækker Mølle - Risdal, som passerer opstillingsarealet tæt på den nordligste mølle, nedgraves i kabler i jorden. Dette vil gennemføres efter aftale med netejeren, Vestjyske Net. Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Møllerne ligger i minimum en møllehøjdes afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje. Aktiviteter ved reetablering Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. 6 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

7 Klima, miljø, natur og andre forhold Energiproduktion og klimaforandring Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af ca tons CO 2 (kuldioxid), ca. 42 tons SO 2 (svovldioxid) og ca. 87 tons NO X (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca tons slagger og flyveaske kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca tons CO 2, ca. 32 tons SO 2 og ca. 67 tons NO X samt ca tons slagger og flyveaske. De planlagte vindmøller vil samlet reducere emissionen af CO 2 med cirka ton pr. år. Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan. Natur Internationale naturbeskyttelsesområder De nærmeste internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) ligger i en afstand af mindst 8 kilometer syd for opstillingsområdet, hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger fra vindmøllerne ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til Natura 2000 området. Beskyttede naturområder Projektforslagene forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er oplistet i Bilag IV til Habitatdirektivet, eller arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Hovedforslagets sydligste mølle kan have vingeoverslag over en mindre naturbeskyttet sø/mose, men møllen vil ikke fysisk berøre området, og dens nærhed samt påvirkning med støj og skyggekast vurderes ikke at påvirke de arter, der er grundlag for områdets naturbeskyttelse. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af op til fire vindmøller ved Faster-Astrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Bilag IV-arter Ingen af Habitatdirektivets bilag IV-arter er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det er vurderet, at beskyttede arter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte møller. Projektområdet udgør ikke nogen oplagt ledelinje mellem vandløb, vandhuller og skovområder, som kunne være opholds- og fourageringssted for flagermus. Bevoksningen i de små plantager vurderes at være for ensartet og ung til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i opstillingsområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- og rasteområde for damflagermus, vandflagermus eller andre flagermus. Odder lever i tilknytning til vådområder, og der er ingen åbne vandløb eller grøfter i opstillingsområdet. Det er samtidig vurderet, at der ikke forekommer markfirben, padder eller insekter, der er opført på habitatdirektivets liste, da der ikke findes egnede biotoper på stedet. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurderet, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både arts- og antalsmæssigt. Området er præget af opdyrkede marker og læhegn, og dermed er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. Vindmøllerne placeres i over 9 kilometers afstand fra internationale fuglebeskyttelsesområder, og på den baggrund er det i VVM-redegørelsen vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad. VVM-redegørelse og miljørapport

8 Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men det underafskærmes og vurderes derfor ikke at opleves generende fra jordhøjde. Visualisering af udsigt fra den østlige del af Astrupvej mod vindmølleområdet ved Faster-Astrup. I forgrunden passerer en 150 kv højspændingsforbindelse vejbanen, som på bakkekammen også krydses af en mindre 60 kv forbindelse. Vindmøller og højspændingsanlæg tilfører samlet en markant teknisk påvirkning til landskabet, men det vurderes, at anlæggene fremstår stilmæssigt forskelligt og dermed som adskilte anlæg, der ikke i betænkelig grad forstyrrer hinanden. Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn, marker og plantager. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn og små plantager mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Andre forhold Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka m 2, svarende til 1,0 ha jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet ved hovedforslaget. Ved det alternative forslag udtages ca m 2. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagne arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet ved Faster-Astrup ligger cirka 14 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Faster-Astrup ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca kr ved hovedforslaget og kr ved det alternative forslag igennem den grønne ordning. 8 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

9 Landskab Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Vindmølleområdet ved Faster-Astrup er beliggende centralt i et storbakket morænelandskab med relativt ensartede terrænforhold på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Et par kilometer mod nord bliver terrænprofilen lidt højere og mere småbakket, mens terrænhøjden et par kilometer mod syd begynder at falde mod slettelandskabet nedenfor bakkeøen. Et par kilometer mod vest sænker landskabet sig om Ganer Å, mens der i østlig retning fortsat er et relativt jævnt og storbakket landskab. Vest for Ganer Ådal og op over højderyggen med Dejbjerg Hede er et større område udpeget som bevaringsværdigt landskab Vindmølleområdet er relativt højtliggende og åbent, hvilket giver mulighed for lange kig. Udsigten fra de omgivende beboelser og veje afhænger dog væsentligt af mellemliggende bevoksning og terrænvariation. Bevoksning Selve projektområdet er karakteriseret ved dyrkede marker med levende hegn og mindre nåletræsplantager. Nær den sydligste mølle ligger en lille mose/ sø omgivet af buske, græsser og siv. Læhegn og bevoksning omkring huse og veje har betydning for oplevelsen af møllernes synlighed i nærzonen. Plantagebevoksning omkring flere af mellem- og fjernzonens højdepunkter reducerer ligeledes møllernes synlighed fra nogle retninger og højdepunkter. Bebyggelse Bebyggelsestætheden i de nærmeste omgivelser til vindmølleprojektet er relativt lav. Bebyggelsen indenfor nærzonen er koncentreret i landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk og Faster, mens der er spredt bebyggelse langs vejene i det åbne land. Vindmølleanlægget vil være synligt fra udkanten af landsbyerne, men det vil opleves mest markant fra de åbne områder og veje. Tekniske anlæg Tværs gennem vindmølleområdet løber en 60 kv og en 150 kv højspændingsforbindelse i nord-sydgående retning umiddelbart øst for de ansøgte møller. Højspændingsforbindelserne fremstår med deres master og ledningsanlæg som markante strukturer i landskabet, og fra flere retninger vil mølleanlægget kunne opleves i samspil med de eksisterende tekniske anlæg. Øvrige vindmøller Der er igennem de seneste år planlagt og planægges stadig for opstilling af store vindmøller i mellem- og fjernzoneafstand til vindmøllerne ved Faster-Astrup. De nærmeste store møller ved Ejstrup, Fuglehøj og Arnborgvej står udenfor afstanden af de nye møllers 28 gange totalhøjde, hvor der skal redegøres for vindmøllegruppernes visuelle samspil. Nærzonens relativt små, enkeltstående vindmøller (op til 32 meter totalhøjde) står i mere end 1,5 km afstand fra de ansøgte møller. Samspil med eksisterende møller vil kunne opleves fra enkelte punkter og retninger og er vurderet på baggrund af visualiseringer. Kulturhistoriske elementer Møllerne vil ikke opstilles i direkte sammenhæng med fredede fortidsminder eller beskyttede sten- eller jorddiger, og det vurderes, at kendte kulturhistoriske spor ikke vil blive påvirket af de nye vindmøller. Kirkerne i nær- og mellemzonen fremstår ikke dominerende i sammenhæng med vindmølleområdet, og kun Sædding Kirke, som er en lille kullet kirke, ligger indenfor møllernes visuelle nærzone. Indenfor nærzonen er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, herunder fortidsminder og bygninger med historisk betydning for området, og det er vurderet, om vindmøllerne kan påvirke deres betydning. Fra Sædding Kirke, gravhøjen Hostedhøj, den nedlagte Videbæk-Skjern jernbane, Fyrstenborgvej, Rækker Mølle, Astrup og Faster er det undersøgt, hvordan vindmøllerne påvirker landskabet visuelt, mens det fra andre værdifulde kulturmiljøer er vurderet, at terrænmæssige forhold gør påvirkningen minimal. Det vurderes, at vindmøllernes visuelle påvirkning af kulturhistoriske elementer er grundigt belyst, og det vurderes, at de samlet ikke vil forringe de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Fremtidige forhold - visualiseringer De planlagte vindmøller er visualiseret fra 26 strategisk udvalgte punkter i det omgivende landskab og behandlet efter tre overordnede temaer. Behandling af visualiseringerne omfatter: Nærmeste beboelsesområder, byer og veje, Kulturarv, landskab og rekreative interesser og samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg. Foto af Sædding Kirke og mindesten [4.3]. VVM-redegørelse og miljørapport

10 Konklusion på landskabelig påvirkning Sammenfattende på baggrund af landskabsanalysen vurderes området ved Faster-Astrup at være landskabsmæssigt robust for opstilling af de ansøgte vindmøller. Det er samlet vurderet, at vindmølleanlægget fra de nærmeste nabobeboelser og veje kan opleves dominerende men generelt uproblematisk i forhold til landskabets overordnede skala. Fra Sæddinghedevej og Granvej er der fri udsigt til møllerækken, mens udsigten er mere begrænset fra Fyrstenborgvej. Fra Hostedhøj og Astrupvej afhænger udsigten lokalt af den mellemliggende bevoksning. Fra de omgivende landsbyer og nærmeste overordnede veje kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter, og at mølleanlægget ikke vil påvirke trafiksikkerheden. Fra kirker, værdifulde kulturmiljøer, særlige landskaber eller områder med rekreative interesser kan vindmølleanlægget opleves mere eller mindre markant men generelt uproblematisk i forhold til landskabets skala og eksisterende tekniske anlæg. Der kan opleves en mindre harmonisk, men ikke betænkelig påvirkning af kirkelandskabet vest for Sædding Kirke, men det er gennemgående vurderet, at landskabet kan bære vindmølleanlæggets påvirkning uden at miste eller ændre sin nuværende karakter. Det er vurderet, at vindmøllernes samspil med eksisterende vindmøller indenfor 28 gange møllehøjden samt i projektets nær- og mellemzone er ubetænkeligt. De nærmeste møller er små, og udsigten til flere møllegrupper er ofte begrænset af mellemliggende terræn og bevoksning. Hvor der opleves samspil, er det relativt let at erkende møllegrupperne som adskilte anlæg, og der er betydelig afstand imellem dem. Samtidig har landskabet generelt en overordnet rummelighed og skala, som kan bære anlæggenes samlede påvirkning uden at miste eller ændre sin karakter. Vindmøller og højspændingsanlæg tilfører hver for sig et markant teknisk præg til landskabet. Det visuelle samspil mellem anlæggene vurderes generelt at opleves uproblematisk, idet anlægene adskiller sig tydeligt og fremstår relativt åbne. Ingen af anlæggene begrænser udsigten markant. På den baggrund er det vurderet, at mølleanlægget ikke i betænkelig grad vil øge eller ændre den eksisterende påvirkning. Møllernes visuelle samspil med øvrige tekniske anlæg som mast og foderstofanlæg i Ajstrup vurderes ikke at være væsentligt. Det er generelt vurderet, at landskabet kan bære den visuelle påvirkning af hovedforslagets møllerække med fire møller. Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget er større, men ikke væsentligt større end ved det alternative forslag. Det vurderes, at der visuelt ikke er nogen væsentlig begrundelse for valg af det alternative forslag med tre møller frem for hovedforslaget med fire møller. Naboforhold Afstand til naboer Afstandskravet på 428 meter fra mølletårn til hushjørne er overholdt for samtlige nabobeboelser. Nærmeste beboelse er Hostedhøj 11, som ligger i en afstand af 434 meter. Visuel påvirkning Vindmøllerne vil blive oplevet som markante og dominerende elementer i landskabet fra de omkringliggende veje, særligt fra de nærmeste veje Astrupvej, Fyrstenborgvej, Granvej, Hostedhøj, Sæddinghedevej og Videbækvej. Vindmøllerne vil ligeledes blive oplevet som markante og dominerende fra en del af nabobeboelserne, hvor der ikke er mellemliggende bygninger eller bevoksning, der afskærmer for udsigten. Det drejer sig især om Astrupvej 11, Granvej 1 og 2, Hostedhøj 5, 8 og 10 samt Sæddinghedevej 1, som baseret på luftfotos og besigtigelse fra vejen vurderes at have mere eller mindre direkte udsigt til vindmølleområdet fra hus, gårdsplads eller nærmeste del af haven. En individuel redegørelse for naboers udsigt til møllerne vil udarbejdes i forbindelse med eventuel ansøgning om værditabserstatning. For de øvrige nærmeste beboelser vil udsigten til møllerne være væsentligt begrænset af udhuse, driftsbygninger, bevoksning eller boligens orientering i forhold til mølleområdet. Den afskærmende effekt af bevoksning kan variere alt efter årstid samt betragterens afstand og placering. Alternativet vil ikke give en væsentligt anderledes visuel oplevelse for naboer nord for Astrupvej. Set fra Granvej og Fyrstenborgvej, som ligger tættest på hovedforslagets sydligste mølle, vil der være en mindre dominerende påvirkning ved alternativet - dog er de fleste beboelser og Fyrstenborgvej afskærmet af bevoksning. Den samlede visuelle påvirkning fra Faster-Astrup møllerne i samspil med andre vindmøller vurderes at være ubetænkelig set fra nabobeboelser, dels på grund af den relativt store afstand mellem mølleparker eller fritstående møller, og dels på grund af terrænforhold, læhegn og anden bevoksning. Den visuelle påvirkning af tekniske anlæg - herunder højspændingsledninger - er visse steder i området 10 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

11 Hovedforslag 8 m/s Støj Alternativt forslag 8 m/s Støj Hovedforslag 8 m/s Lavfrekvent støj Alternativt forslag 8 m/s Lavfrekvent støj Kort 0.3. Støjpåvirkningskurver ved 8 m/s af støj og lavfrekvent støj for hovedforslag (øverst) og alternativ (nederst). De røde kurver viser støjafgrænsningen, som er 44 db(a) til naboboligers udendørs opholdsareal ved almen støj og 20 db indendørs ved lavfrekvent støj. Det er vist, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. VVM-redegørelse og miljørapport

12 markant, men der vurderes ikke at opstå noget betænkeligt visuelt samspil mellem højspændingsanlæg og de nye møller. Støjpåvirkning Kravene i vindmøllebekendtgørelsen er overholdt for alle nabobeboelser til vindmølleområdet Faster- Astrup - både i byzone og i det åbne land. Den største beregnede støjpåvirkning ved både hovedforslag og alternativ får Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Den beregnede påvirkning ligger tæt på grænseværdien. De mest påvirkede beboelser får en lidt større støjpåvirkning ved det alternative forslag, hvilket skyldes en reduceret støjregulering af hovedforslagets næstsydligste mølle. De beboelser, der ligger nærmest hovedforslagets sydligste mølle (syd for Astrupvej), vil derimod opleve en lavere støjpåvirkning ved alternativet. Støjgrænsen for lavfrekvent støj er overholdt for alle beboelser. Den største påvirkning er ligesom ved støj på Sæddinghedevej 1, 2 og 3, Astrupvej 11 og 13 samt Hostedhøj 11. Som ved støj sker der en øget påvirkning af de mest påvirkede beboelser ved valg af alternativet, mens beboelser syd for Astrupvej derimod vil påvirkes mindre. Alle påvirkninger ligger med en god margin og mindst ca. 3 db under grænseværdien. Støjpåvirkningen i Rækker Mølle og Astrup, som er de nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse, ligger for begge støjtyper langt under grænseværdien. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Skyggekast Ringkøbing-Skjern Kommune har fastsat en maksimumgrænse på 10 timers årlig beregnet påvirkning med skyggekast. Ved gennemførelse af projektets hovedforslag kan op til 7 nabobeboelser påvirkes mere end 10 timer årligt. Ved det alternative forslag kan grænseværdien være overskredet ved 4 nabobeboelser. Overskridelse af grænseværdien betyder, at der skal etableres skyggestop på en eller flere af projektets møller, såfremt boligerne ikke er afskærmet af mellemliggende bygninger eller bevoksning. Niveauet for skyggepåvirkning vil efter etablering af skyggestop ikke overstige 10 timers årlig beregnet skyggekast, og påvirkningen af såvel boliger som veje vurderes dermed at være acceptabel. Påvirkninger med skyggekast vil kunne opleves fra veje og beboelser mod vest i morgen- og formiddagstimerne, mod nord eftermiddag/aften og mod øst om aftenen. Udbredelsen af skyggerne varierer også med årstiden. Skyggekast om morgenen vurderes at have den største samlede påvirkning af omgivelserne til vindmølleanlægget ved Faster-Astrup, fordi der vest for møllerækken er mest åbent landskab og kortest afstand til beboelser og veje. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel beregnet skyggekast om året, beregnet som den forventede påvirkning i et gennemsnitsår. Sundhed Vindmøller kan påvirke menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Faster-Astrup vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. 12 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

13 På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end almindelig støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsarealer. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Der er ikke foretaget undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt. Den væsentligste negative effekt af vindmøller er ifølge naboer den oplevede gene af støj. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem den reelle støj og den oplevede gene, og kombinationen af f.eks. støj og skyggekast eller visuelle gener kan forstærke den oplevede støjgene, mens f.eks. økonomisk interesse i vindmøllernes drift modsat kan mindske den oplevede gene. Det kan ikke afvises, at enkeltpersoner vil føle sig generet ved naboskabet til vindmøller, blandt andet fordi støjgene opleves meget individuelt. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Sammenligning af projektforslagene I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag og alternativt forslag samt nul-alternativet opsummeret. Tabellen viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion, mens der ved nul-alternativet slet ikke produceres strøm fra vindmøller. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima og luftforurening, mens nul-alternativet slet ikke medfører nogen reduktion af luftforurenende emissioner. Den landskabelige påvirkning ved hovedforslaget med 4 møller er større end ved alternativet med 3 møller, men den vurderes samlet set ikke mere problematisk. Ved nul-alternativet undgås den ekstra visuelle påvirkning helt. Den visuelle påvirkning af projektforslagene er samlet set vurderet som ubetænkelig. Der er kun mindre forskel på projektforslagenes påvirkninger med støj og skyggekast for de nærmeste naboer, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer, mens nul-alternativet slet ikke medfører nogen ændring af eksisterende naboforhold. Ved nul-alternativet, risikerer ingen af de nærmeste naboer til projektområdet at blive generet af de ansøgte vindmøller, men der opnås heller ikke mulighed for privat eller lokal indtægt ved projektet eller medvirken til en global fortrængning af sundhedsskadelige emissioner. Fordele ved begge projektforslag 1. Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 2. Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillingsmønster på en lige række. 3. Der er god afstand til andre store vindmølleanlæg. VVM-redegørelse og miljørapport

14 Tabel 0.1 Oversigt over projektets væsentligste data ved hovedforslag, alternativt forslag og 0-alternativ. Hovedforslag 4 stk. V80-2,0-67 Alternativ 3 stk. V80-2, alternativ Mulig variation Antal møller op til 4 Samlet kapacitet (MW) 8,0 6,0 0 op til ca. 9 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 16,7 (9-19) 16,7 (9-19) - op til ca. 17 Produktion pr. år, cirka (millioner kwh)* 18,94 14,47 0 op til ca. 20 Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kwh) op til ca. 400 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)) i det åbne land, maksimalt Støjpåvirkning ved nærmeste bolig i støjfølsomt område ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maks. Påvirkning med lavfrekvent støj ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maksimalt Skyggekast ved naboer, indendørs og udendørs (timer:minutter) om året uden skyggestop, maks. Sparet udledning til miljøet over 20 år* (tons) 41,7 og 43,3 41,7 og 43,6 0 29,4 og 31,1 28,5 og 30,7 max. 42 v. 6 m/s og 44 v. 8 m/s max. 37 v. 6 m/s og 39 v. 8 m/s 13,7 og 16,2 14,4 og 17,1 0 max :57 og 21:40 16:00 og 11:37 0 max Kuldioxid, CO 2 (784 g/kwh) ca Svovldioxid, SO 2 (0,11 g/kwh) ca Kvælstofoxider, NO x (0,23 g/kwh) ca Slagger og flyveaske (39 g/kwh) ca * Produktionsestimater er baseret på beregnet produktion minus 10 procent. ** 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. 4. Landskabet har samlet set en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. 5. Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ påvirkning af bevaringsværdige landskaber. 6. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. 7. Vindmølleanlægget vurderes fra de fleste retninger at kunne indpasses i forhold til eksisterende højspændingsanlæg i området. 8. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på de lokale projektansøgeres jord. 9. Der er god afstand til samlede bebyggelser og områder med støjfølsom anvendelse. Rækker Mølle er med en afstand på 1,4 km den nærmeste samlede bebyggelse. 10. Begge projektforslag overholder støjkravene. 11. Der er ingen konflikter med radiokæder. 12. Projektet er lokalt forankret. Ulemper ved begge projektforslag 1. Landskabet er præget af højspændingsanlæg og vil blive yderligere præget af tekniske anlæg. 2. Fra visse lokaliteter, som fra området omkring Astrup, vil den samlede påvirkning af tekniske anlæg være markant og visse steder visuelt forstyrrende. 3. Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder fra flere nabobeboelser. 4. En strækning af 60 kv ledningen skal føres gennem jorden. 5. Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag. 6. Nogle af møllerne skal støjreguleres. 14 Vindmøller ved Faster-Astrup - Ikke teknisk resumé

15 Fordele ved hovedforslaget 1. Der er en stor effekt (8,0 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne. 2. Der sker tilsvarende en stor fortrængning af udledningen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Ulemper ved hovedforslaget 1. Det udlagte vindmølleområde skal udvides, men dette er muliggjort af Byrådet. 2. Den sydligste mølle placeres tæt på en naturbeskyttet mose og sø. Fordele ved alternativt forslag 1. Mølleanlægget har en mindre landskabelig påvirkning. 2. Støj- og skyggepåvirkning er mindre for området syd for Astrupvej. Ulemper ved alternativt forslag 1. Produktionen er 25 % mindre end ved hovedforslaget (6,0 MW). 2. Reduktionen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer er 25% mindre end ved hovedforslaget. Fordele ved nul-alternativet 1. Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. 2. Naboer vil ikke opleve vindmøllernes visuelle påvirkning, støj og skyggekast. Ulemper ved nul-alternativet 1. Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi, der sker ingen fortrængning af udledt CO 2 opnås ikke mulighed for økomomisk afkast af projektet i lokalområdet. i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. Der er ingen væsentlig merpåvirkning fra hovedforslagets fire møller i forhold til det alternative forslags tre møller. Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige landskabselementer har så stor en skala, at vindmøllerne ikke virker uforholdsmæssigt store. Vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, men det visuelle samspil, herunder med højspændingsanlæg og andre vindmøller, vurderes samlet set ikke som betænkeligt. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til naboboliger overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkninger begrænses til maksimalt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at op til fire nye møller med en totalhøjde på op til 107 meter kan opstilles og være VVM-redegørelse og miljørapport

16 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af tre eller fire ens vindmøller med en totalhøjde op til 107 meter mellem landsbyerne Rækker Mølle og Astrup. Opstillingsområdet er i kommunens temaplan for vindmøller udlagt som vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup [1.1], se kort 1.1. Der har i perioden 18. oktober - 8. november 2012 været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Ringkøbing-Skjern Kommune har efterfølgende politisk besluttet at fortsætte planlægning for projektet. Kort 1.1 Placering af vindmølleområde nr. 15, Faster-Astrup (i firkanten midt på kortet) mellem centerbyerne Videbæk og Skjern og mere lokalt mellem landsbyerne Rækker Mølle og Astrup. Rammelagte områder til vindmøller er markeret med rødt. 1.1 Projektforslag Det er politisk vedtaget, at der skal udarbejdes forslag til plangrundlag for det ansøgte projekt med fire møller som hovedforslag og med tre møller som et alternativt forslag i vindmølleområde nr. 15, Faster- Astrup. Hovedforslaget forudsætter en udvidelse af det udlagte rammeområde. Hovedforslag Hovedforslaget omfatter fire ens møller, hvoraf én skal placeres syd for Astrupvej. Opstilling af den sydligste mølle forudsætter, at rammeområdet udvides mod syd. Byrådet har på baggrund af en forespørgsel vedtaget, at der skal arbejdes mod udvidelse af vindmølleområde nr. 15, og at vindmøller generelt skal placeres i en afstand af minimum 1 gange totalhøjden fra kommuneveje. Hovedforslaget består af fire ens vindmøller med en kapacitet på hver 2,0 MW og en samlet kapacitet på 8,0 MW. Møllerne vil få en totalhøjde på op til 107 meter. Med en navhøjde på 67 meter og en rotordiameter på 80 meter vil det relative forhold mellem navhøjde og rotordiameter, også kaldet harmoniforholdet, være 1:1,19, se figur 1.1. Harmoniforholdet ligger indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje fra sydvest til nordøst med en indbyrdes afstand mellem vindmøllerne på ca. 330 meter svarende til godt fire gange rotordiameterens længde. Møllerne vil blive placeret på et terræn med en kotevariation på cirka 2 meter i niveauet 39 til 41 meter over havoverfladen. Det er generelt vurderet, at niveauforskelle på op til 5 meter for store møller ikke vil syne mærkbart i landskabet [1.2]. Der er ikke andre store vindmøller i umiddelbar nærhed af det udlagte vindmølleområde, og der skal ikke nedtages eksisterende møller i forbindelse med projektet. Møllerne vil blive placeret i en afstand af minimum 1 gange totalhøjde fra kommuneveje, herunder ca. 1 gange totalhøjden fra den mølle, der ligger nærmest på Astrupvej. Hovedforslaget er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale optimalt. Alternativt forslag Det alternative forslag omfatter tre ens møller nord for Astrupvej. De tre møller er opstillet indenfor temaplanens rammeområde. Mølletypen er den samme som i hovedforslaget, og vindmølleanlægget har en samlet kapacitet på 6,0 MW. Det alternative forslag er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale bedst muligt indenfor det i temaplanen udlagte rammeområde. Den forventede årlige produktion er ca. 25% lavere end ved hovedforslaget. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil der ikke opstilles vindmøller i det udlagte vindmølleområde ved Faster-Astrup. I de enkelte kapitler i miljørapporten er der redegjort for denne situationen. Der er ingen eksisterende vindenergiproduktion, som vil blive påvirket af projektet, og 0-alternativet svarer derfor til uændrede forhold og ingen produktion. Valg af mølletype I VVM-redegørelse og Miljørapport for vindmøller ved Faster-Astrup redegøres der for møller med en totalhøjde på op til 107 meter. De anvendte vurderinger og beregninger er baseret på en konkret tilgængelig mølletype, V80-2,0-67, men valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt. Redegørelsen dækker derfor et interval af møller med totalhøjde meter ved 16 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning

17 både hovedforslag og det alternative forslag. 1.2 Væsentlige problemstillinger De væsentligste særlige hensyn og problemstillinger i tilknytning til projektet udgøres af følgende: Afstand til kommunevej Ved hovedforslaget placeres der møller på begge sider af kommunevejen Astrupvej. Byrådet har d. 21. august 2012 besluttet, at vindmøller generelt skal placeres minimum 1 gange totalhøjden fra kommuneveje. Både hovedforslag og alternativt forslag overholder dette afstandskrav. Afstand mellem møller Den sydligste mølle i hovedforslaget placeres nær en 3-beskyttet sø og mose. Ringkøbing-Skjern Kommune tillader op til 5% variation i den interne afstand mellem møller, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at øge afstanden mellem de to sydligste møller med 5% i forhold til afstanden mellem de øvrige møller, opnås en afstand til mosen på 16 meter. Denne mulighed ønskes udnyttet for at opnå de bedst mulige jordbundsforhold for fundamentet, og for at undgå direkte påvirkninger af sø og mose. Afstand til højspændingsledning Der løber en 60 kv højspændingsforbindelse med luftledning tværs over vindmølleområdet, ca. 35 m fra projektforslagenes nordligste mølle. Afstanden er så kort, at vindmøllevingerne vil få overslag ind over luftledningen, hvilket ikke kan tillades i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsens respektafstand for højspændingsluftledninger. For at vindmøller kan opstilles, monteres og serviceres efter sikkerhedsforskrifterne, skal vindmøllerne placeres, så den vinkelrette afstand til den nærmeste fase af luftledningerne er minimum 15 meter + 0,5 gange rotordiameteren, dvs. 55 meter i alt. Ejeren af højspændingsforbindelsen, Vestjyske Net, har fremlagt et foreløbigt tilbud på at lægge en delstrækning af 60 kv luftledningen Rækker Mølle - Risdal i jorden, og dette er en forudsætning for gennemførelse af projektet. Visuel påvirkning af landskabet Projektområdet ved Faster-Astrup ligger i et storbakket morænelandskab på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Projetkområdet er omgivet af landsbyer og spredt bebyggelse i det åbne land. Det skal vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet fra omgivende beboelsersområder og færdselsveje. Endvidere skal det vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabets kulturhistoriske, geologiske og rekreative elementer. Følgende overordnede tematisering af emnerne er anvendt: Oplevelsen fra nærmeste beboelsesområder, byer og veje. Indenfor en afstand af ca. 5 km fra vindmølleområdet ligger landsbyerne Rækker Mølle, Astrup, Fiskbæk, Faster, Hanning og Bølling. Redegørelsen vurderer den visuelle påvirkning fra relevante beboelsesområder og tilkørselsvejene ved dem. Desuden vurderes påvirkningen af overordnede veje. Påvirkning af kulturarv, landskab og rekreative interesser. Der ligger en kirke, Sædding Kirke, i en afstand af ca. 2 km fra vindmølleområdet, og yderligere 5 kirker indenfor en afstand af 3-7 km. Rapporten skal vurdere, hvordan vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af Sædding, Faster, Hanning, Bølling, Herborg og Finderup kirker i kulturlandskabet. Endvidere vil rapporten vurdere, hvordan kirkernes nærområder og aftalezoner samt værdifulde kulturmiljøer, særlige landskaber og rekreative interesser bliver påvirket. Samspil mellem møllegrupper og tekniske anlæg. Lovgivningen kræver, at rapporten vurderer det visuelle samspil mellem vindmøllegrupper indenfor en afstand af 28 gange de nye vindmøllers totalhøjde. Det vil ved Faster-Astrup betyde en afstand på ca. 3 km. Der findes fire enkeltstående møller på meter indenfor en afstand af 28 gange møllehøjden, og rapporten vurderer, hvordan de nye vindmøller bliver oplevet sammen med eksisterende og planlagte vindmøller. Der findes ikke andre store møller indenfor mølleanlæggets nærzone. Ved Ejstrup godt 5 km øst for projektområdet samt ved Arnborgvej ca. 6 km mod syd og Fuglehøj ca. 6 km mod nord ligger de Møllens totalhøjde Rotordiameter Vingelængde Navhøjde Nacelle + nav Rotor Tårn Figur 1.2 Vindmøllernes opbygning og harmoniforhold. Harmoniforholdet beregnes som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter og ligger for nye møller typisk mellem 1:1,10 og 1:1,35. På billedet ses mølletypen V80-2,0 med harmoniforholdet 1:1,19. VVM-redegørelse og miljørapport

18 nærmeste lokalplanlagte områder til opstilling af store vindmøller. Rapporten vurderer, om den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét kan anses for ubetænkelig. Der skal kunne redegøres for, at vindmøllergrupperne fremtræder uproblematisk eller harmonisk sammen i landskabet, og at de samtidig opfattes som adskilte anlæg. Vindmølleanlæggets visuelle samspil med områdets øvrige tekniske anlæg, herunder særligt højspændingsanlæg, vil desuden blive vurderet. Påvirkning ved naboer Indenfor en afstand af ca. 1 km fra de nye vindmøller ligger der 22 beboelser, og i en afstand af 1,4-1,7 km begynder landsbyerne Rækker Mølle og Astrup, der betragtes som boligområder med støjfølsom arealanvendelse. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt boligområderne bliver påvirket visuelt samt af støj, lavfrekvent støj og skyggekast fra vindmøllerne. Konsekvenser for natur og miljø Rapporten skal vurdere, hvordan vindmølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder fuglelivet og en række dyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben m.fl. Rapporten skal desuden vurdere vindmølleprojektets betydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen. Rapporten vil redegøre for vindmølleprojektets klimapåvirkning i form af sparet udledning af CO Rapportens opbygning Miljørapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Kildehenvisninger findes bagest i rapporten, og henvisninger i teksten findes som tal indsat i en kantet parantes, f.eks. [1.1]. Kapitel 1: Det første kapitel beskriver kort projektforslag, de væsentlige problemstillinger, rapportens opbygning, lovgivning og planlægning på området samt manglende viden. Kapitel 2: Det andet kapitel redegør nærmere for projektet og de aktiviteter, der er forbundet med anlægsog driftsfasen og en senere nedtagning af møllerne. Desuden redegøres for 0-alternativet. Kapitel 3: Det tredje kapitel beskriver vindmøllernes påvirkning af klima, miljø, natur og andre forhold, som skal vurderes i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Kapitlet er underopdelt, så der i afsnit 3.1 redegøres for projektets bidrag til reduktion af CO 2 og luftforurening, i afsnit 3.2 redegøres for projektets påvirkning af overfladevand, grundvand, ressourcer og affald, i afsnit 3.3 redegøres for projektets påvirkning af flora og fauna og i afsnit 3.4 redegøres for projektets indvirken på en række øvrige forhold, herunder rekreative forhold, landbrugsdrift, lufttrafik, radio- og ledningsanlæg samt socioøkonomiske forhold. Kapitel 4: Det fjerde kapitel beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. I analyserne anvendes en række visualiseringer af møllerne set fra strategiske fotostandpunkter jævnt fordelt i det omkringliggende landskab. Kapitel 5: Det femte kapitel analyserer konsekvenserne ved de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer i form af visuel påvirkning, støj, lavfrekvent støj, og skyggekast. Kapitlet redegør desuden for projektets sundhedspåvirkning. Kapitel 6: Det sjette kapitel redegør for hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Kapitel 7: Det syvende kapitel sammenligner væsentlige forskelle på projektets hovedforslag, alternativ og nul-alternativ. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de forhold, der specifikt berører projektet ved Faster-Astrup, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at kommunen kan udpege områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for opstillingen af vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Området ved Faster-Astrup er i kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune udlagt som vindmølleområde nr. 15. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllernes tårn til nærmeste mur eller hushjørne ved nabobeboelser. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er op til 107 meter, og det medfører en mindsteafstand på 428 meter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle nabobeboelser. Bærmeste nabobeboelse ligger nord for møllerne i en afstand af 434 meter, se kort 5.1, tabel 5.1 og tabel 5.2. Vindmøllecirkulæret indeholder bestemmelser og vejledninger for blandt andet størrelsesforholdet mellem 18 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning

19 navhøjde og rotordiameter samt afstanden mellem vindmøllegrupper. I vejledningen er det tilrådet, at vindmøllens harmoniforhold vurderes i hvert projekt ud fra de lokale forhold.som udgangspunkt vil et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiameteren give den mest harmoniske vindmølle. De planlagte vindmøller ved Faster-Astrup har en navhøjde på 67 meter og en rotordiameter på 80 meter, hvilket svarer til et forhold på 1:1,19. Endvidere er der fastlagt et krav om, at vindmøller, der står med mindre afstand end 28 gange totalhøjden, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er visuelt betænkeligt. Ældre vindmøller, som vil blive nedtaget indenfor en overskuelig fremtid, kan man dog se bort fra. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje. Møllerne kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 gange totalhøjden fra vejen. I zonen 1-1,7 gange totalhøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse afklares af Vejdirektoratet, som specifikt begrunder behov for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 gange totalhøjden. Det er lokalt politisk besluttet, at afstanden fra vindmøller til kommuneveje generelt skal være minimum 1 gange totalhøjden. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Vindmøllebekendtgørelsen (BEK nr af 15/12/2011), der indeholder grænseværdier for støj og lavfrekvent støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet følgende emner: Det åbne land Ifølge Vindmøllebekendtgørelsen må den samlede støjbelastning fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s i det mest støjbelastede punkt på udendørs opholdsarealer ved nabobeboelse i det åbne land. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod møllerne. Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger indenfor en radius af én km fra de 3-4 nye vindmøller. Se kapitel 5. Endvidere er den samlede støj fra de nye møller og de eksisterende mindre møller nordvest og sydøst for opstillingsområdet vurderet for at sikre, at støjen fra vindmøllerne ikke overskrider grænseværdierne ved naboer til disse vindmøller. Støjfølsomme arealer I områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet, må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, svarende til jævn til frisk vind. I forbindelse med planlægningsarbejdet er landsbyerne Rækker Mølle og Astrup lokaliseret som de nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse. Der er udført støjberegninger for nærmeste del af disse støjfølsomme områder, som begge ligger mere end én km fra de nye møller. Lavfrekvent støj Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Støjberegning og støjmåling Når man efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af projektet ønsker at opføre nye møller, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af de godkendte målinger skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftssættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen skal foretages ved vindhastighederne 5,5-6,5 m/s og 7,5-8,5 m/s. Ringkøbing-Skjern Kommune forventes ifølge sit notat om praksis vedrørende støjmålinger (af 8. juli 2010) at forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelsen. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. VVM-redegørelse og miljørapport

20 Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Natura 2000 er EU s overordnede direktiver til beskyttelse af naturen (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Udgangspunktet for Natura 2000 er, at medlemslandene skal opretholde en såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Det følger heraf, at aktiviteter, der har en negativ indvirkning på arter og naturtyper, som er udpeget, ikke kan tillades. Udtrykket gunstig bevaringsstatus indebærer, at naturtyperne skal være stabile eller i fremgang, mens det for beskyttede arter gælder, at såvel bestandene som levestederne skal være stabile eller i fremgang. Natura 2000 omfatter EF-habitatområder, EF fuglebeskyttelsesområder og ramsarområder. Folketinget vedtog i december 2011 Natura 2000-planerne, som ved udgangen af 2012 var udmøntet i konkrete handleplaner for sikring af fremgangen i Danmarks vigtigste natur. Ni Natura 2000-handleplaner omfatter arealer beliggende helt eller delvist i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vindmølleområdet ved Faster-Astrup ligger ca. 8 km nord for de nærmeste Natura 2000 områder, habitatog fuglebeskyttelsesområderne Skjern Å og Borris Hede. EF-habitatbeskyttelse EU s habitatdirektiv forpligter medlemslandene på at beskytte en række dyr, som er oplistet på direktivets bilag IV. Beskyttelsen følger dyret uanset hvor det raster og yngler. Det skal vurderes, hvorvidt et projekt vil have negativ effekt på bilag IV arter, også udenfor de egentlige habitatområder. Nærværende rapport redegør for vindmøllernes betydning for en række dyr, herunder flagermus og padder mv., jf. Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV. Se kapitel 3.3. National naturbeskyttelse Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne om landets natur, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Loven fastlægger desuden beskyttelseszoner omkring eksempelvis skove, kirker, kysten samt søer og åer. Endvidere indeholder loven bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000 områder. Paragraf 3 områder Paragraf 3, 3, i Naturbeskyttelsesloven omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev med videre. Ifølge Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper. Området omkring vindmøllerne ved Faster-Astrup anvendes til landbrugs- og plantagedrift og indeholder kun mindre indslag af 3-beskyttet natur. Nærmest ligger en mindre sø og to små områder med 3-beskyttet mose. Sammenhængende eng- og mosearealer findes langs vandløb i en afstand af godt 1 km. Fortidsminder Naturbeskyttelsesloven beskytter i 18 fredede kulturminder med beskyttelseslinjer. For gravhøje drejer det sig om en 100 meter beskyttelseslinje. Indenfor en afstand af 1-2 km fra projektområdet findes der flere beskyttede oldtidsgravhøje, men indenfor rammeområdet er der ingen registrerede fortidsminder. Beskyttelseslinjer Loven fastlægger bygge- og beskyttelseslinjer for at friholde de nærmeste omgivelser til skove, søer, åer, fortidsminder og kirker for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Linjerne har forskellig udstrækning og indhold. Der er ingen elementer med beskyttelseslinjer i nærheden af vindmølleområdet Faster-Astrup. Kirkezoner Udover Naturbeskyttelseslovens 19 (kirkebyggelinjen) er der indgået gensidige aftaler mellem Ringkjøbing Amt, de kirkelige myndigheder og kommunerne om at forbedre beskyttelsen af omgivelserne omkring mange kirker med henblik på at bevare miljøet omkring kirkerne og fastholde kirkernes landskabelige virkning. Beskyttelsen kaldes kirkezoner, kirkeaftalezoner eller Provst Exner fredninger og er en udvidet beskyttelse af kirkernes nærmeste omgivelser. Hensynene skal sikres gennem myndighedernes administration af diverse lovgivning. Området omkring en kirke er inddelt i tre zoner, kaldet kirkezone 1, 2 og 3, hvor 1 er zonen nærmest kirken. Begrænsningerne indenfor kirkezoner fremgår af konkrete aftaler men kan være omkring beplantning, bebyggelse mv. Museumsloven Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund. Hvis der fremkommer fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Ringkøbing-Skjern Museum, der vurderer, om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan, ifølge Museumsloven, forlanges undersøgt for bygherrens regning. 20 Vindmøller ved Faster-Astrup - Indledning