Frøs Herreds Sparekasse

Transkript

1 Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 2012

2 Indholdsfortegnelse Målsætning og risikostyringspolitik 3 Side Basiskapital 9 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 10 Solvensbehov og solvenskrav 14 Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter 16 Kreditrisiko 17 Markedsrisiko 23 Eksponeringer i aktier mv. der ikke indgår i handelsbeholdningen 24 2

3 Målsætning og risikostyringspolitik I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 20 skal sparekassen offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for styring af disse. Oplysningerne i risikorapporten vedrører: Frøs Herreds Sparekasse Frøsvej Rødding. Cvr.nr Risikorapporten er offentliggjort på sparekassens hjemmeside: Sparekassen begyndte fra 1. januar 2008 at anvende standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Sparekassen vil løbende vurdere behovet og samtidig arbejde med, at der i risikostyringen gradvis indføres mere avancerede metoder. Sparekassen er eksponeret overfor forskellige typer af risici. Formålet med risikopolitikken er at minimere de tab, der kan opstå som følge af blandt andet uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring. I forbindelse hermed modtager bestyrelsen løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte rammer. Den daglige risikostyring varetages af sparekassens administrerende direktør Kurt Jensen. I sparekassen udgør de vigtigste risikotyper: 1. Markedsrisiko 2. Kreditrisiko 3. Operationel risiko 4. Øvrige forhold 5. Risiko på basiskapitalen (solvensbehovet) Nedenfor beskrives ovennævnte risikotyper. 1. Markedsrisiko Markedsrisiko er udtryk for, at markedsværdien af sparekassens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. 3

4 Markedsrisikoen består af: Renterisikoen, som er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenten. Aktierisikoen, som er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurser. Valutarisikoen, som er risikoen for tab på positioner i fremmed valuta som følge af ændringer i valutakurser. Sparekassens markedsrisiko styres ved hjælp af fastsatte grænser. Skriftlig opgørelse, overvågning og rapportering af markedsrisici sker minimum på ugentlig basis til direktionen. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i markedsrisici på hvert bestyrelsesmøde. Kvartalsvist modtager bestyrelsen rapportering om udnyttelse af grænser på handelsbeholdningen. Rapporteringen er opdelt per papirtype og risiko. Renterisiko Sparekassens renterisiko må ved en renteændring på en procentpoint ikke overstige 10% af sparekassens kernekapital efter fradrag. Den samlede renterisiko udgør minus 2,5 mio. kroner, svarende til 0,4% af kernekapitalen efter fradrag. Aktierisiko Det er sparekassens politik at sprede sine aktieinvesteringer ud på flere selskaber og brancher for dermed at sikre mindre følsomhed overfor enkeltaktier. Aktiebeholdningen består af børsnoterede og unoterede aktier. Valutarisiko Det er sparekassens politik, at den samlede valutaposition ikke må overstige 25% af sparekassens kernekapital efter fradrag. Sparekassens samlede valutaposition udgør 24,6 mio. kroner, svarende til 4,4 % af kernekapitalen efter fradrag. Idet størstedelen af den samlede nettoposition er i EUR, vurderes risikoen som værende moderat. Valutapositionen eksklusiv EUR udgør 1,3 % af kernekapitalen efter fradrag. Strategisk set benytter sparekassen afledte finansielle instrumenter i afdæknings- og positionstagningsøjemed. 2. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for, at låntagerne ikke opfylder deres forpligtelser. Forpligtelserne omfatter udlån og garantier samt tilgodehavender hos kreditinstitutter. Kreditrisiko kan desuden opstå i forbindelse med handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter. Følgende områder er med under kreditrisiko: Kunder med finansielle problemer. Store engagementer. Erhvervsmæssig koncentration. Geografisk koncentration. Koncentration af sikkerheder. 4

5 Sparekassens kreditrisici styres efter politikker og rammer, som er vedtaget og fastlagt af bestyrelsen. Sparekassens kreditpolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer. Den samlede krediteksponering er sammensat af balanceførte og ikke balanceførte poster. Det er sparekassens kreditafdeling, der er ansvarlig for den løbende styring af sparekassens kreditrisiko, herunder at forretningsgange og kontrolrutiner udvikles og optimeres. Sparekassen følger løbende alle engagementer over 7,5 mio. kr. på individuel basis. En gang om året revurderes alle større engagementer ved inddragelse af økonomiske nøgletal samt oplysninger om kundernes indtjenings- og kapitalforhold. Øvrige udlån og garantier overvåges på gruppevis basis dog sådan, at når objektive indikatorer viser, at der kan opstår et konkret problem med engagementet, bliver disse ligeledes individuelt vurderet. Styring af kreditrisiko Erhvervsengagementer følges tæt - 1. via opfølgning på overtræk. 2. via drifts- og likviditetsbudgetter med kvartalsvis budgetkontrol. Kan i virksomheder med stabil udvikling erstattes af perioderegnskaber med sammenligning til sidste år. 3. via, at sparekassen modtager årsrapporten snarest efter regnskabsafslutning. Privatengagementer følges tæt - 1. via opfølgning på overtræk. 2. via indkaldelse til møder en eller to gange årligt. Sparekassen har kun få store engagementer og udviser endvidere stor opmærksomhed overfor svage engagementer. Kunderne er spredt bredt ud over Syd- og Sønderjylland, og sparekassens udlån og kreditter er sikret ved flere typer af sikkerheder. Politik til risikoafdækning Udlån til lønmodtagere skal være den største andel af sparekassens udlån, og helst over 50%. Udlån til erhverv skal spredes mest muligt, både på brancher og virksomheder. Intet engagement må udgøre mere end 10% af sparekassens ansvarlige kapital. Desuden må ingen enkelt branche udgøre mere end 15% af samlede udlån og garantier. 5

6 Der gøres brug af følgende sikkerhedstyper: Sikkerhedstyper Privat Erhverv Ejendom X X Køretøjer X X Driftsmateriel X Fordringspant X Virksomhedspant X Indestående på konto X X Depot/værdipapirer X X Kaution/garanti X X Tilgodehavende X X Livsforsikring X X Regres i stillet kaution/garanti X X 3. Operationel risiko Operationel risiko er risikoen for fejl som følge af menneskelige eller systemmæssige fejl. Endvidere kan operationelle risici opstå på grund af utilstrækkelige interne procedurer og processer. Sparekassen bruger basisindikatormetoden til beregning af operationel risiko. Sparekassen har med henblik på at mindske tab udarbejdet flere politikker. En central del heraf er sikkerhedspolitikken, der stiller en række krav til it og personale samt håndtering af følsomme oplysninger. Sparekassens politik sikrer, at it-sikkerheden er på et højt niveau. Endvidere er der indarbejdet forretningsgange, afstemnings- og kontrolprocedurer for relevante områder, der sikrer, at tab som følge af fejl mv. kan fastholdes på et minimum. Sparekassens væsentligste datamængde behandles af SDC, der gennem løbende udvikling af styringssystemer sikrer, at risikoen for operationelle fejl minimeres, ligesom tab som følge af risikoen for it-nedbrud anses for minimal. Sparekassen har etableret en risiko- og compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at sparekassen til enhver tid lever op til såvel eksterne som interne krav. Endvidere arbejder sparekassen med modeller og metoder som et led i de nye kapitaldækningsregler. Målet er, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. 4. Øvrige forhold Under øvrige forhold er følgende risici vurderet a: Strategiske risici Strategiske risici er vigtige at overvåge i perioder, hvor der foretages væsentlige investeringer. Der er ikke planlagt væsentlige investeringer i 2013, og der vurderes derfor ikke behov for hensættelse til strategiske risici. 6

7 b: Omdømmerisici Der forventes ikke at være risici tilknyttet i forbindelse med sparekassens omdømme. Til at understøtte det gode omdømme, gør sparekassen en aktiv indsats i lokalområdet, hvor der ydes attraktive tilbud til erhvervslivet, og gives støtte til kultur og sport. c: Risici i relation til sparekassens størrelse Der ses ingen risici i forhold til sparekassens størrelse Sparekassen træffer løbende foranstaltninger i forbindelse med udvidelse/etablering af nye afdelinger, og har de sidste par år styrket kontrolområdet, bl.a. med en kreditkonsulent og en risiko- og complianceansvarlig. d: Ejendomsrisici Sparekassen har udelukkende domicilejendomme, hvorpå der foretages årlige nedskrivninger. Således sikres det, at den regnskabsmæssige værdi modsvarer markedsværdien, hvorfor der ikke beregnes tillæg for ejendomsrisici. e: Koncernrisici Sparekassen har alene et datterselskab, der varetager udlejning af ejendomme til sparekassen. Der vurderes derfor ikke behov for yderligere kapital. f: Risici i forbindelse med kapitalfremskaffelse Sparekassen har i 2012 indfriet ansvarlig kapital på 97 mio. kroner. Væksten i 2013 vurderes ikke at skabe behov for kapitalfremskaffelse, ligesom det også forventes, at der ikke er behov for ansvarlig kapital i de følgende år. g: Likviditetsrisici Likviditetsrisici er risikoen for at få vanskeligheder med at overholde forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Sparekassens likvide beredskab styres ved at opretholde tilstrækkelig likvider, ultralikvide værdipapirer samt evnen til at kunne lukke en markedsposition. Funktionen varetages af likviditetsafdelingen. Der rapporteres dagligt til ledelsen og månedsvist til bestyrelsen. Strategisk set tilstræber sparekassen at have en 100% overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Sparekassen har ultimo 2012 en overdækning i forhold til lovkrav om likviditet på 307,2%. Sparekassen har ikke større professionelle aktører, der hurtigt kan trække indlånsmidler ud, ligesom de 10 største aftaleindlån udgør under 1% af sparekassens indlån. Der vurderes derfor ikke behov for at hensætte kapital til likviditetsrisici. 7

8 h: Afviklingsrisici Sparekassen har ikke afviklingsrisici af en sådan størrelse, at det påvirker opgørelsen af solvensbehovet. i: Andre forhold Sparekassens forretningsprofil vurderes at være forsigtig, idet der udelukkende tilbydes almindelige pengeinstitutprodukter. Sparekassen har en meget begrænset renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen, idet sparekassen kun i begrænset omfang yder fast forrentet udlån og ikke har en beholdning af pantebreve. Der er ikke fundet yderligere forhold, som bør indgå i solvensmodellen. 5. Risiko på basiskapitalen (solvensbehovet) Se afsnittet om solvenskrav og den tilstrækkelige kapital side 10. 8

9 Basiskapital Sparekassens basiskapital fremgår af nedennævnte tabel. t.kr Opgørelse af basiskapitalen Kernekapital Består af: Garantkapital Overført overskud eller underskud Primære fradrag i kernekapital Består af: Udskudte aktiverede skatteaktiver Kernekapital efter primære fradrag Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag Består af: Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. >10 pct Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter fradrag Supplerende kapital Består af: Ansvarlig lånekapital Opskrivningshenlæggelser Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Består af: Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. >10 pct Basiskapital efter fradrag

10 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital Sparekassens bestyrelse har kvartalsvis drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable, stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer, der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Sparekassens ledelse har valgt, at der ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter. Det er ledelsens vurdering, at sparekassen ved at tage udgangspunkt i denne model og vejledningen fra Finanstilsynet får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. I den metode, sparekassen anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for 4 risikoområder Kreditrisiko Markedsrisiko Operationelle risici Øvrige forhold Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses de enkelte regnskabsposter via forskellige variable. 10

11 Variable, der er stresstestet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Kapital til dækning af risiko Kapital til dækning af kreditrisiko Kapital til dækning af markedsrisiko Stressniveauer Nedskrivning på udlån mv.: 4,27% af de samlede udlån og garantier Aktiekursfald: 30%, dog kun med 15% på aktier i sektorselskaber. Rentestigning: 1,35% på handelsbeholdningen og 2% udenfor handelsbeholdningen. 0,7% i vip af rentekurven på den korte rente op til 1 år og den lange rente over 1 år. Begge til ugunst for sparekassen. Valutakursrisiko: For euro: valutaindikator 1 * 2,25%. Andre valutaer: Valutaindikator 1 * 12%. Risiko på finansielle instrumenter: 8% af den positive markedsværdi. Kapital til dækning af øvrige risici Generelt fald i netto renteindtægterne: 12% Generelt fald i netto gebyrindtægterne: 17% Egne ejendomme: 18% Ud fra sparekassens konkrete situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes der, hvilke risici sparekassen bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer, der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstest et forsøg på at udsætte sparekassens regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se, hvorledes sparekassen reagerer i det givne scenarium. Ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov er der taget udgangspunkt i et lavkonjunkturscenarium, hvilket bl.a. afspejles i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstests indgår i solvensbehovsmodellen ved, at sparekassen som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for, hvor meget kapital der skal til, for at sparekassen kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstest, er der en lang række risikoområder, som sparekassen har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. 11

12 Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Herunder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Yderligere kapital til dækning af øvrige risici Herunder: Strategisk risiko Omdømmerisiko Risici pga. sparekassens størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisiko Andre forhold Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter sparekassens opfattelse dækkende for, de risikoområder lovgivningen kræver, at sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet, samt de risici som ledelsen finder, at sparekassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i sparekassen en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Konkret vil det i modellen betyde, at ledelsen skal skønne over den fremtidige vækstprocent, vækstens gennemsnitlige solvensvægt og indtjeningsmarginal efter skat. Vækstforventningernes beregnede solvensbelastning vil i modellen slå direkte igennem på solvensbehovet i form af et tillæg. 12

13 Kapitalkravet til de risikovægtede poster fremgår af nedenstående skema. t.kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8% Risikovægtede af eksponeringen) poster Kapitalkravet (8% af eksponeringen) Eksponering mod institutter Eksponeringer med erhvervsvirksomheder Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvor der er restancer/overtræk Eksponeringer mod kollektive investeringsforeninger Eksponeringer i andre poster Fradrag for gruppevise nedskrivninger Vægtede poster med kreditmodparts-, udvandings- og leveringsrisiko Gældsinstrumenter Aktier Valutarisiko Risikovægtede poster med markedsrisiko Operationel risiko Operationel risiko Risikovægtede poster i alt /kapitalkrav

14 Solvensbehov og solvenskrav Sparekassens individuelle solvensbehov og individuelle solvenskrav fremgår af nedennævnte tabeller. Solvensbehov opdelt på risikoområder Til at beskrive, hvilken basiskapital der er nødvendig, er der i nedennævnte tabel lavet en opgørelse efter risikoområder. Risikoområder Tilstrækkelig basiskapital t.kr Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensbehovet Solvensbehovet Kreditrisici ,95% ,98% Markedsrisici ,74% ,93% Operationelle risici ,96% ,91% Øvrige forhold ,45% ,97% Internt opgjort solvensbehov ,20% ,79% Eventuelle tillæg, som 0 0,00% 0 0,00% skyldes lovbestemte krav I alt ,20% ,79% Kapitalforhold/overdækning Hovedtallene til opgørelse af sparekassens solvensoverdækning fremgår af nedennævnte tabel: Basiskapital efter fradrag t.kr t.kr. Tilstrækkelig basiskapital t.kr t.kr. Solvensoverdækning t.kr t.kr. Solvensprocent 16,2% 19,8% Solvensbehov 8,2% 8,8% Solvensoverdækning i % 8,0% 11,0% Minimumskapitalkrav jf. 124, stk. 2, nr t.kr t.kr. Solvensbehov og solvensoverdækning Sparekassen har opgjort sin solvensoverdækning til 8,0%-point ud fra et solvensbehov på 8,2%. Faldet i solvensprocenten fra 19,8% til 16,4% skyldes hovedsageligt indfrielse af ansvarlig kapital på 97 mio. kroner. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre sparekassens fortsatte drift og medvirke til sparekassens fortsatte udvikling til gavn for lokalområdet. 14

15 Kreditrisici Kreditrisikoen er, som det fremgår ovenfor, sparekassens største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Sparekassen har derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstest samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidst nævnte er afhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan henføres til renterisikoen på sparekassens fastforrentede obligationsbeholdning, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstest. Operationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Øvrige forhold Øvrige forhold indgår i solvensbehovet som et fradrag. Dette skyldes, at selv under det hårdeste stresstest vil sparekassen få en væsentlig indtjening fra sin daglige drift. Dette resultat indgår i solvensbehovsmodellen som et fradrag. Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel (side 10-12) for en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke risici der henføres til de forskellige kategorier. 15

16 Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Sparekassen anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17 samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Markedsværdien af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende kontrakters restløbetid og med vægten for de pågældende modparter. I forbindelse med instituttets fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivater. I sparekassens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Kreditrisiko af afledte finansielle instrumenter t.kr Positiv bruttodagsværdi af finansielle kontrakter Positiv bruttodagsværdi af finansielle kontrakter Modpart med risikovægt 20% Modpart med risikovægt 75% Modpart med risikovægt 100%

17 Kreditrisiko Sparekassen følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.. Der henvises til for så vidt angår den regnskabsmæssige definition af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer samt anvendte metoder til fastansættelse af værdireguleringer og nedskrivninger. Eksponeringer opdelt på eksponeringskategorier i henhold til 93 i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter Eksponeringskategorier % fordeling % fordeling Offentlige myndigheder 0% 0% Erhverv Består af: Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv 56% 5% 3% 0% 4% 7% 3% 0% 27% 3% 4% 58% 4% 3% 0% 4% 8% 3% 0% 28% 3% 5% Private 44% 42% I alt 100% 100% En samlet opgørelse over sparekassens kreditrisiko viser en eksponering på 5,8 mia. kr. Den samlede krediteksponering er summen af: udlån og tilgodehavender, garantier, uudnyttet kreditmaksimum, kapitalandele i tilknyttede virksomheder, anlægsaktiver, øvrige materielle aktiver og modpartsrisiko Samlet krediteksponering i t.kr. Krediteksponering Krediteksponering Centralregeringer eller centralbanker Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom Eksponeringer med restancer eller overtræk Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt

18 Restløbetider af krediteksponeringer i forhold til eksponeringskategorier Eksponeringskategori Centralregeringer eller centralbanker 0 til 3 mdr. 3 mdr. til 1 år 1 til 5 år Over 5 år Total Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom Eksponeringer med restancer eller overtræk Kollektive investeringsforeninger Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt Restløbetider af krediteksponeringer i forhold til eksponeringskategorier Eksponeringskategori Centralregeringer eller centralbanker Anfordring Anfordring 0 til 3 mdr. 3 mdr. til 1 år 1 til 5 år Over 5 år Total Institutter Erhvervsvirksomheder mv Detailkunder Eksponeringer sikret med pant i fast ejendom Eksponeringer med restancer eller overtræk Kollektive investeringsforeninger Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter I alt

19 Samlet krediteksponering fordelt på brancher t.kr. Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Institutter Pant i fast ejendom Staten eller centralbanker Erhvervsvirksomheder Detailkunder Eksponeringer hvor der er restancer eller overtræk Eksponeringer i koll. inf.foreninger og andre poster * I alt Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Private I alt *Eksponeringer i kollektive investeringsforeninger og andre poster er slået sammen. 19

20 Samlet krediteksponering fordelt på brancher t.kr. Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlæg Institutter Pant i fast ejendom Staten eller centralbanker Erhvervsvirksomheder Detailkunder Eksponeringer hvor der er restancer eller overtræk Eksponeringer i koll. inv.foreninger og andre poster * I alt Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Private I alt *Eksponeringer i kollektive investeringsforeninger og andre poster er slået sammen. 20

21 Nedenfor er beskrevet den samlede værdi af de individuelle nedskrevne fordringer inklusiv de fordringer, som er taget ud af grupperne og er individuelt nedskrevet. Fordringer med nedskrivninger eller misligholdelser t.kr. Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser Misligholdte fordringer (overtræk/ restancer > kr.) Nedskrivninger /hensættelser ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private Total Sparekassen har 99 % eksponering i Danmark og 1 % i udlandet, hvorfor der ikke laves opgørelse af den samlede værdi af henholdsvis misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer fordelt på betydende områder. 21

22 Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger. t.kr. Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/ hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Værdiregulering af overtagne aktiver Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/ hensættelser (opgjort før nedskrivninger/hensættelser) Individuelle nedskrivninger/-hensættelser Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantidebitorer Udlån

23 Markedsrisiko I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at sparekassen som virksomhed oplyser om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Herunder ses en opgørelse af solvenskravene for de pågældende risici. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet Vægtet Vægtet beløb beløb t.kr Gældsinstrumenter Aktier Valutaposition Vægtede poster med markedsrisiko

24 Eksponeringer i aktier mv. der ikke indgår i handelsbeholdningen Sparekassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, it, investeringsforeninger m.v. Sparekassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Sparekassen regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. Aktier uden for handelsbeholdningen i 2012 t.kr. Realiseret avance Urealiseret avance Sektor aktier Øvrige aktier Aktier i alt Aktier uden for handelsbeholdningen i 2011 t.kr. Realiseret avance Urealiseret avance Sektor aktier Øvrige aktier Aktier i alt