Forsamlingshuset får en ny chance

Transkript

1 Forsamlingshuset får en ny chance 154, august 2013, pris 20,- Nu ejer Orøs borgere selv forsamlingshuset. Men hvad skal det så bruges til? Det er der borgermøde om den 26. september. Foto: Ib Ballisager Foto: Jens Johan Dahlkild Vikinger på øen For tredje gang denne sommer blev øen en magnet for turisterne. Det skete da Vikingetogtet kom forbi og for et par dage gav øen en helt ny kulør. Se mere side 3 Orø Forsamlingshus kan komme på benene igen. Efter et meget langt og sejt træk er det lykkedes bestyrelsen at indgå en købsaftale med Holbæk Kommune. Så nu ligger husets skæbne for alvor i hænderne på øens befolkning. Et borgermøde skal afgøre sagen. Kommunalbestyrelsen har sagt ja til det købstilbud på kr kontant, som bestyrelsen for Forsamlingshuset har fremsendt, siger Jens Rasmussen, formand for Borgerforeningen Orø Forsamlingshus og fortsætter: Det betyder, at det er Borgerforeningen Orø Forsamlingshus og dermed borgerne på Orø, der ejer huset. Vi bestemmer selv, hvordan huset skal anvendes fremover. Vi kan drive det kommercielt, hvilket er en forudsætning for at tjene til de faste omkostninger. Borgermøde den 26. september Sidst i august får alle fastboende en invitation i postkassen til borgermøde om Forsamlingshuset. Men allerede nu kan man sætte kryds i kalenderen ved den 26. september. Inden mødet anbefales alle at læse de nye vedtægter på hjemmesiden: Samling af historiske traktorer åbnes måske for offentligheden Strik for hjemløse En gruppe kvinder på øen er gået sammen for at hjælpe hjemløse og andre socialt udsatte. Det gør de ved at være flittige ved strikkepindene. Læs mere side 19 Bent Delfs i Næsby er ejer af en stor samling af historiske traktorer og andre landbrugsredskaber. Samlingen har han på gården i Næsby. Indtil nu har samlingen ikke været åben for offentligheden. Men nu overvejer Bent Delfs at invitere til traktorkig på næste Orødag. Det kan i givet fald gå hen og blive en af øens helt store turistattraktioner. Vi har besøgt Bent Delfs og set nærmere på de mekaniske herligheder. Læs mere siderne Bent Delfs ved en Volvo Krabat. Foto: Jens Johan Dahlkild

2 ORØ NYT Pris og løssalg Husstandsomdeles gratis. Pris 20 kr. i løssalg: Orøkontoret og Ø-butikken. Redaktion og kontakt Udgives af foreningen Orønyt. Simon Bordal, ansvarshavende. Adresse: Bygaden 32, Orø. Tlf eller Mail: redaktionen@oroenyt.dk Hjemmeside: Tryk Orøkontoret. Succes for vores Royal-ekstra Orønyts særnummer med billeder fra det kongelige besøg er blevet et hit. Bladet kan købes flere steder på øen, og ind til nu er omkring 400 blade langet over disken til en pris af 40,- kr. Så længe der er efterspørgsel, vil bladet kunne købes. Og løber vi tør for blade, kan Orøkontoret nemt sætte gang i trykkemaskinen. Oplag og distribution 650 eksemplarer postomdeles gratis altid til alle helårs husstande på Orø og til sommerhuse, hvis det aftales. Kontakt os for en leveringsaftale til sommerhus. Artikler og læserbreve Har du et læserbrev eller en idé til en artikel, send til vores mail: redaktionen@oroenyt.dk. Læserbreve og artikler skal handle om noget, der har direkte og konkret noget med Orø at gøre. Du skal også have tilknytning til øen. Vi kan ikke love at bringe uopfordret materiale. Annoncer Kontakt Orøkontoret eller MaLinda Chase på mail annoncer@oroenyt.dk eller telefon Vi kan hjælpe dig med at sætte din annonce op. En annonce virker bedre, hvis du fornyer dens udseende. Annoncepriser Pr. nummer: Helside, 17,5x25,5 cm, kr ,- 1/2 side, 17,5x12,5 cm, kr. 600,- 1/4 side, 8,5x12,5 cm, kr. 350,- 1/8 side, 8,5x6 cm, kr. 200,- Rabat ved gentagelse. Farvetillæg 700,- kr. Få tilbud på tillæg, min. 4 sider. Foreningen Orønyt Foreningen består af de personer, som er aktive omkring bladet. De formelt valgte til redaktionsgruppen er: Redaktør: Simon Bordal Hansen Kasserer: MaLinda Chase Revisor: Maj Bøttcher Sekretær: Nanna Skytte CVR-nummer Foreningens CVR er Næste blad udkommer Se hjemmesiden Ny konkurrence om Orøkalender Nu kan du deltage i fotokonkurrencen for Orønyts årskalender Temaet i år er Orø Detaljer. Du kan deltage med ét billede, men må gerne sende flere ind, så vælger vi. Deadline 30. september Billederne skal være modtaget senest den 30. september klokken 24. Brug vores mail, redaktionen@oroenyt.dk eller aflever på cd-rom hos Orøkontoret. Alle med tilknytning til øen er velkomne til at deltage. Sådan er temaet Temaet Orø Detaljer må du selv tolke. Noget fint, sjovt eller bare fotogent fra vores ø. Og så i detalje. Billedet skal være taget i år, Du skal fortælle, hvad billedet forestiller eller hvad du kalder det. Oplys også navn og adresse, så vi kan kontakte dig. Kalenderen vil være i handlen inden jul, og som sidste år forventer vi at den vil rumme et billede for hver måned plus et par ekstra. Udstilling af alle fotos Samtlige indsendte bidrag lægges ud på OrøNyts billedgalleri, og et mindre udvalg håber vi at kunne udstille på Hestebedgård, ligesom for kalenderen Kontakt redaktionen, hvis du er i tvivl. 2

3 Foto: Ib Ballisager Foto: Jens Johan Dahlkild Foto: Ib Ballisager Se alle de dejlige Vikinge-fotografier Foto: Lotte Reimer Vi har fået et meget stort antal fotografier fra vikinge-festen. Her på siden er nogle få af dem, men læserne kan se alle billederne på Orønyts billedgalleri. Klik ind og nyd en hel stribe fremragende fotos taget af bl.a. Jens Johan Dahlkild og Ib Ballisager. Billedarkivet finder du ved at gå ind på OrøNyts hjemmeside, 3

4 Workshop skal skabe bedre koordination af øens aktiviteter Tekst og foto Simon Bordal Hansen Efter en fantastisk sommer med masser af aktiviteter på Orø indkalder Orøkontoret til workshop den 5. oktober klokken Formålet er bl.a. at skabe en bedre koordination mellem de mange aktiviteter. Støtteforening er på vej En af de aktive omkring Orøkontoret, Steen Sejer, har taget initiativ til at stifte en støtteforening for Orøkontoret. Det er der behov for, fordi kontoret er en virksomhed en selvejende institution og kan derfor ikke gøre det, som en forening kan. Det er også uproblematisk for pensionister og efterlønnere at lave et stykke frivilligt arbejde for en støtteforening. Derfor vil workshoppen også rumme et tema om støtteforeningen. Interesserede kan kontakte Orøkontoret på telefon eller mail på Vi ved at rigtig mange er engageret i frivilligt arbejde på øen, og denne sommer er et bevis på, at andre har fået øje på os. Der har været så mange aktiviteter og turismen har blomstret. Vi er glade og stolte af vores ø, både fastboende, sommerhusejere og campister. Vi kan dog altid gøre tingene lidt bedre, og denne workshop er et initiativ til at skabe et bredere samarbejde på øen. Vi håber at både private samt erhvervsdrivende vil møde op, så vi kan optimere og koordinere endnu mere og skabe endnu bedre rammer for en fantastisk sommer på Orø næste år., siger kontorets bestyrelsesformand Elspeth Barrie Larsen. Fælles kalender og turisme Et af emnerne på workshoppen er at få en fælles kalender på nettet til at fungere. Der er allerede knyttet kompetent IT-faglig rådgivning til sagen, men en kalender bliver jo ikke meget bedre end de informationer, øens mange aktivister vælger at lægge ind i den. Så her skal der nok være noget at tage fat på. Kontoret vil også gerne diskutere, hvordan vi kan arbejde mere målrettet med turismen. Måske er der nye ideer til aktiviteter eller nye måder at formidle de kendte ting. Ømarkedet 2014 Denne sommer har der været markedsplads ved Brugsen, Ø-butikken og Orøkontoret. Kan markedspladsideen udvikles yderligere, måske med flere markeder på øen og med en fælles markedsføring af aktiviteterne? Vi inviterer alle de kræmmere og markedsaktivister vi kender, siger Elspeth Barrie Larsen. 4

5 Amerikanere på Nimbus En flok flotte danske Nimbus er med amerikanske nummerplader, jo det var lidt af et syn på Orø Kro. MC-klubben var rejst helt fra Guds eget land til Danmark bare for at se de dejlige motorcyklers rigtige hjemland. Og vores fotograf var selvfølgelig på pletten efter et godt tip fra krofatter. Foto: MaLinda Chase En rigtig historiefortæller Galleri Art-Door i Næsby havde besøg af den medrivende og farverige historiefortæller Trine Lindhart-Roux. Haven var fuld af tilhørere, der fik sig en eventyrlig oplevelse. Galleriet har i øvrigt haft en forrygende sæson, og på Facebook fortæller galleribestyreren, at stedets cafe latte har været det store hit. Men ellers er det jo Steen Langvads jernskulpturer der er gode til at stjæle billedet. Foto: Birte Elzer Fårene klippes Birte Elzer kom lige forbi med sit kamera, da fårene i Næsby skulle have det årlige trim. Heldigvis var der én der kunne trøste det lille lam, mens fåremor kom under saksen. 5

6 Der spilles på livet løs, når musikerne i klubben Orø All-Stars mødes til fælles jam-aften. Flere småbands er opstået som følge af jam eriet og nye deltagere er velkomne. Foto: Simon Bordal Hansen Her er øens Allstars Af John Vestergaard Der er på Orø startet en musikklub. Navnet er Orø Allstars. Klubbens formål er at skabe mulighed og rammer for at musik interesserede kan mødes og dyrke musikken på deres instrument i fællesskab med andre. Der er intet krav til hvilke instrumenter man skal spille, alt er velkommen. Ligeså er der heller intet krav til hvor god man skal være på sit instrument, når blot man har lyst at spille og synge i fællesskab med andre. At det er en klub betyder, at der ikke er nogen bestyrelse, formand, kasserer eller vedtægter. Beslutningerne tages løbende på medlemsmøderne, som også er vores jam-aftener. Rammerne for denne klub er skabt ved tilvejebringelsen af et klubhus som også er vores øvelokale. For at projektet skal blive en succes, er det nødvendigt at alt udstyr er tilstede. Det drejer sig om PA-anlæg, komboforstærkere, keyboard, mikrofonstativer, trommesæt og lign. Man skal kunne lukke sig ind og tænde for kontakten, og så er man i gang med at spille. Indretning af øvelokalet er stadig under opbygning. De ting vi har nu er lånt udstyr, men hen ad vejen er det tanken at vi selv bliver i stand til at købe udstyr til formålet. Midlerne til dette skabes gennem et beskedent kontingent og evt. sponsorater. Leje af klubhuset betales også gennem kontingentet. Vi er i øjeblikket ca. 15 medlemmer, og vi mødes en gang om måneden til jam-aften. Flere medlemmer har allerede startet små øvegrupper inden for deres genre, og mødes til øvning på andre tidspunkter. Det er netop tanken at man selv lukker sig ind i øvelokalet og spiller med sit band på forud aftalte tidspunkter. Den daglige kommunikation foregår på en facebook gruppe, som er en lukket gruppe, og hvor alle medlemmerne kan holde sig orienteret om hvad der foregår, og hvor man kan lave aftaler med hinanden. På sigt er det tanken at skabe mulighed for at dygtiggøre sig på sit instrument, gennem planlægning af workshops, undervisning m.m. Vi vil også arbejde for, at dem der har lyst at komme ud og spille og afprøve deres repertoire, får mulighed for det. Kontakt: John Vestergaard på eller Peter Møller på Syng med aften 2013 Tak for den store opbakning igen i år, og en særlig tak til Trækirugen, Henrik, der gjorde det muligt at lade Elvis stige ned fra Himlen. Vi ses igen den Øbutikken /Mig og Moffe 6

7 Færge-cruise blev et hit Her er Orø-færgen i nye farvande. Sommerens tilbud om at se fjorden mod nord og sydøst har været en stor succes. Færgen kunne melde udsolgt på stort set alle afgange. At vejret så også viste sig fra sin gode side var ekstra heldigt. Foto: Ib Ballisager Øens sejeste cyklister..? Orø Cykelklub på vej til besøg på Andelslandsbyen uden for Holbæk. Sundt og sejt. Foto: Ib Ballisager Sommerfest på campingpladsen Vejret kunne ikke være bedre, da Orø Camping inviterede til sommerfest. Der blev gået til den ved madbordene, der bugnede af dejlig mad. Og i en kort pause slap Ib Ballisager kniv og gaffel og greb kameraet. 7

8 Læserne skriver Kære øboere... Orø beboerforening har afholdt den årlige generalforsamling for Ø-sammenslutningen i dagene d.31. maj til 2. juni. Der var repræsentation fra næsten alle de 27 småøer, der er medlemmer af sammenslutningen. Vi er i Orø Beboerforening medlem af Ø-sammenslutningen, fordi de har adgang til Folketinget. Det er med stolthed, jeg kan skrive til jer, at vores arrangement var virkelig vellykket. Vores ø blev mødt med begejstring, og flere af deltagerne ville besøge os siden med deres familier. Det blev fremhævet, at Orø er på forkant med udviklingen, og at vi selv har taget ansvar for vores skæbne. Vores borgmester fra Holbæk kommune Søren Kjærsgaard fremhævede det store arbejde, Orø selv har gjort. Med på generalforsamlingen var også flere folketingspolitikere, deres holdning til ø-guldet var klar - lige vilkår med resten af landet. Det var særligt på transportsiden, at dette blev vigtigt; at få varer og materialer til virksomheder på øerne til samme pris som på fastlandet. MF Flemming Damgaard Larsen har i øvrigt kæmpet for bevarelsen af vores postbutik og med held. Et andet samtaleemne var fokus på turismen. Fra repræsentanterne fra de forskellige småøer og fra Folketingets politikere var der fint fodslag, man vil gerne vores ø-arv og det danske ø-guld. Men når jeg skriver dette, må jeg også blande virkeligheden ind i det: Vi har måttet kæmpe en sej kamp for det, vi lige nu har opnået. Det fælleskab, der med den nye storkommune er en realitet, viser sine svage sider over for et lille lokalsamfund som vores. Det bliver sværere at blive hørt, og de mindre befolkede egne sættes let op imod hinanden. Det er med stor beklagelse, jeg hørte fra vores borgmester, at vi var et af kommunens lokalområder. Vi er en ø, Hr. Borgmester, der er vigtig for Holbæk kommune, hvis I bruger os rigtigt: Satser på at fremme turisme og erhverv på Orø. Ø-sammenslutningen har siden sin start netop kæmpet for at fastslå, at vi er en ø og dermed uden sammenligning med andre af kommunernes områder. Når man forfærdes over prisen pr. barn for at opretholde Orø skole eller når Orø færgen skal have sin drift beskåret, så har man helt glemt, hvad det var, man havde i sin turban: Et unikt samfund, der kan give fuld valuta for pengene, hvis man hjælper os lidt. Vi skal i efteråret til kommunevalg, og jeg opfordrer alle stemmeberettigede til at stemme der. Orø Beboerforening er selvfølgelig ikke politisk, men rummer alle, men tænk jer godt om og husk, hvor mange beboere vi mistede (70-100), da man ville beskære Orø færgens mandskab og afgange, og da man overvejede at lukke Orø skole. Spørg jeres kommunalpolitiker om hans eller hendes stilling til de vitale sider af Orøs sag. Personligt frygter jeg, at vi skal ud i en endnu større kamp for vores ret til at bo på Orø i de kommende år. Alle borgere, der kan og vil hjælpe med til Orøs gode fremtid, må komme ud af busken og hjælpe med, om et år er det måske for sent. Jeg vil slutte dette skriveri med at resumere nogle af de fantastiske begivenheder, der er foregået på Orø i foråret og denne sommer: Den fine generalforsamling for Ø-sammenslutningen, tak til alle værterne og frivillige hjælpere, folkedanserne der gør vores ø farverig og smukkere, Åben Ø dag der viser os frem fra vores bedste side, et overdådigt flot og vellykket kongeligt besøg, og et fornemt besøg af Togtet. Det er kun overfladen af alt hvad der er foregået på Orø, så ikke nævnt er ikke glemt her. Fortsat god sommer, og lad os sammen arbejde på at fastholde og udbygge vort fælleskab og vores Ø. Vi optager gerne nye medlemmer i Orø Beboerforening. Kristian Krøger Formand for Orø Beboerforening (Lettere forkortet af redaktionen) Orøløbet 2013 er klar til start Af Gry Ravn Rønne og Gogo Næsted Søndag den 8. september er der for tredje år i træk Orøløb, til glæde for både løbere og stavgængere. Og igen i år er der blevet lyttet til de mange ideer, som sidste års deltagere er kommet med: - 5 og 10 km-ruterne er blevet opmålt af Dansk Atletik Forbund - Kaffe, the og kage vil blive solgt både før og efter løbet - Man kan nu købe den officielle Orøløbet t-shirt via hjemmesiden indtil 25. august - Deltagerne kan stadig forudbestille frokost hos Spisestedet Orø og Gaardstronomi og så er der selvfølgelig de obligatoriske popcorn til børnene samt frugt og vand til alle deltagere. Sidste år var der 254 løbere og stavgængere til start, og de kunne nyde det fine løbevejr, hvilket arrangørerne lover vil gentage sig i år. Tilmeldingen foregår online via hjemmesiden hvor man kan vælge sin distance, bestille mad og t-shirt, se ruterne for børneløb samt 5 og 10 km, og se fotos fra de foregående års løb. De frivillige, der hjælper med afviklingen af løbet, er allerede på banen, lodtrækningspræmierne er ved at komme i hus, velvilligt stillet til rådighed af både lokale og Holbæk-baserede aktører, ligesom en del af overskuddet fra 2012 er anvendt til indkøb af diverse materialer. Så alt i alt er det et forbedret og velsmurt Orøløb, der kan lukke det yderst begivenhedsrige og velbesøgte år på Orø. 8

9 Der kom et brev... Næsby 8/ Til Orønyt. En lille historie angående Orø Mejeri. Fra 1966 til 1986 arbejdede jeg for Civilforsvaret for Storkøbenhavn i Tordenskjoldsgade 27 i København. Den 30/7 66 flyttede min kone Anna, datteren Lisbeth og jeg til Næsby på Orø. - I de 20 år, hvor jeg kørte til København hver dag, og med de strenge vintre vi havde i 60erne og 70erne, var der kun 6 gange, hvor jeg ikke kunne komme over med færgen fra Hammerbakke. Mejeriet virkede, da vi kom til Orø, men det sluttede i På kontoret i Tordenskjoldsgade var der i administrationskontoret en kontordame, som skulle besøge sin søn i Peru, der arbejdede for ØK, og da hun kom hjem, havde hun en hilsen med til mig fra Orø Mejeri. Hendes søn havde kørt hende en tur i Peru, hvor de besøgte en lille by, hvor Orø Mejeri var opstillet. ØK havde sejlet det til Peru. Det var dejligt at høre, der stadig var brug for mejeriet. Leif Andersen Næsby, Orø Mindeord om John Tannebæk Tidligere formand for Orø Beboerforening Engang i de glade 70 ere mødtes en trucker og en kontormus. De blev forelskede, og efter et stykke tid fandt de ud af, at de ville starte en familie. Truckeren havde i forvejen en lille datter hun fik lov til at have marsvin og kaniner hos sin far, for det måtte hun ikke derhjemme. De købte et hus i en forstad en lillesøster kom til - men de var ikke helt glade for at bo i forstaden. Truckeren og kontormusen havde ikke så mange penge, så de rejste ikke ud i verden på ferie, men kørte rundt i Danmark i en gammel blå Ford sammen med deres lille datter. Ved et tilfælde opdagede de Orø og besluttede sig for, at det var her de skulle blive gamle sammen. Så købte de et gammelt hus nogen kaldte det en ruin og gik og hyggede sig med at sætte det i stand. Truckeren var en mand der altid sagde sin mening, og han engagerede sig hurtigt i foreningslivet. Kontormusen fulgte med, og det blev en fælles interesse. De holdt meget af at lave fester og arrangementer sammen men en dag gik det galt. Efter et hal-bal faldt truckeren ned af en høj stige og brækkede benet. Alt gik galt fejloperationer og sygdomme fulgte gennem de næste mange år. Truckeren mistede sit ben efter ulykken, men i starten havde han sit livsmod og sin kampånd i behold. Han fik erstatning, og inviterede sin kontormus med ud på rejser i den store verden, som de ikke engang havde turdet drømme om som unge. I 2009 fejrede de deres sølvbryllup med at blive velsignet i kirken. Truckeren købte en gammel amerikanerbus og kørte ned igennem Europa sammen med sine piger og de to største børnebørn. I 2011 kom truckeren ud for endnu en ulykke, hvor han brækkede sin skulder. Det tog desværre helt modet fra ham, og det gik stærkt ned ad bakke. Men der var flere børnebørn i vente, og det fik ham til at holde ud. Eventyr plejer altid at slutte lykkeligt dette eventyr gør desværre ikke. Den 21. juni 2013 opgav truckeren kampen mod mange års smerter og sygdom. John har fået fred. Æret være Johns minde. En stor tak til alle på Orø for blomster og trøstende ord i forbindelse med Johns død og bisættelse. Berit Tannebæk 9

10 På kapsejlads begge fjorde rundt Af Bjarne Søeborg og hans besætning Kap- og tursejladsen Sjælland Rundt På Indersiden (SRPI) er en af Danmarks sjoveste og mest fremgangsrige sejladser. I år deltog der 127 både fordelt i 15 løb efter størrelse og model. Sejladsen er åben for alle. Der er start og mål tæt på ens egen hjemhavn. Alle kan deltage. Kapsejlere, tursejlere og sejlerskoler. Motorbåde deltager også. Som eneste tilmeldte Orø båd skulle min Ballade Mistrell starte tæt på vores egen havn, nemlig ved midtfarvandsbøjen lidt syd for havnen kl lørdag d. 15. juni. Vejrudsigten var til fin og en solrig sejlads frem til middag kunne påregnes. Herefter skulle vejret slå om og der var varslet blæst op til 12 sekundmeter. Vi fik en fin start på sekundet og kursen blev sat mod første rundingsmærke ved Nykøbing Sj. Rønnen. Alle sejl var sat inkl. Gennaker, så det gik hurtigt. Næsten 8 knob. Herved passeres de fleste andre startende både. Efter runding af Rønnen blev kursen sat mod Klintebakke afmærkningen ved Lynæs. Her kom der betydelig mere vind. Trods denne havde vi en fin tur igennem Kulhusrenden. Vindretningen passede fint. Herefter gik turen sydover mod broen ved Frederikssund. Kong Frederiks Bro som er et af knude- På kurs mod Rønnen. punkterne. Her mødes mange sejlere fra nord og syd hvert år. Der er nok at se til for brofogeden, når bådene skal lukkes under fra begge retninger på ca. 5 minutter. 10 I logbogen noteres tidspunktet når en af sejladsens afmærkede rundingsbøjer passeres. Samt foran og bagvedliggende både. Det gik rigtigt fint med at notere her på det første stykke. Et forhold der skulle ændre sig efterhånden som dagen og vejret skred frem i den retning som metrologerne havde lovet. Ved Selsø Hage i Roskilde fjord sejlede vi mod Ægholmene, Nørrerev og Møllekrogen helt oppe ved Gershøj for derefter at sejle omkring de små øer ved Langholm. På denne strækning tog vinden kraftig til og sendte byger af regn og hagl ind over båden. De lagde sig som små kugler på kistebænkene. Vi sejlede fra Selsø Hage kun med storsejlet oppe og var således forberedt på det værste vindmæssigt. Men ved 17 tiden forsøger vi at sætte yderligere et sejl. Bådens fok. I samme sekund som sejlet bliver rullet ud vælter en sort tornadoagtig sky ind over båden og vandet piskes op. Sejlet slår voldsomt og må med stort besvær bjerges. Desværre revet lettere itu. Heldigvis kan vi fastholde kursen omkring Langholm, de små øer der kan ses fra Hornsherred siden ved Gershøj, med kun storsejlet oppe. Vi fortsætter i voldsom blæst og regn mod Herslev havn, som vi har besluttet at overnatte i. Det lykkes os, at komme fint i havn for et enkelt sejl og fandt en dejlig ledig havneplads. Vi kan gratis benytte os af havnepladser i lighed med de sejlere der ankom til Orø lørdag aften. Alle deltagere af SRPI bytter havneplads og klubfaciliteter rundt i hele fjorden denne aften. Fortsættes på side 15.

11 Voldsomt vejr undervejs med noget nær orkanagtige tilstande. Bjarne holder ud ved rorpinden. 6 facts om danbolig holbæk: 450 ejendomme til salg 187 solgte ejendomme i 2012 Gratis salsvurdering 15 engagerede medarbejdere Professionelle fotografer Hos danbolig holbæk er vi 15 smilende og engagerede medarbejdere, som gør det vi er bedst til nemlig at sælge ejendomme! Vi kender Orø rigtig godt, og sælger hvert år flere ejendomme på den skønne ø. Har du en bolig eller et fritidshus, som du overvejer at sælge, så kontakt os for et uforpligtende møde. Kig ind i vores forretning på Ahlgade eller ring på tlf allerede i dag! 11

12 Tekst: Simon Bordal Hansen Foto: Jens Johan Dahlkild Ude i Næsby bor en mand af den slags, der gør en forskel. Han hedder Bent Delfs og elsker traktorer, dampmaskiner og solid mekanik. Uden ham var Danmark en skat af veterantraktorer fattigere. Udefra syner stedet måske ikke af meget. Den frønnede port og de rustne traktorer på gårdpladsen. Men pas nu på med at være for hurtig i vurderingen, for inde i længerne står noget, der kan gå hen og blive Orøs største turistattraktion. Et helt museum af velbevarede traktorer. Et stykke dansk landbrugshistorie. Og dem ude på gårdspladsen er til reservedele. Så er det vist sat på plads. Bedsteforældrenes gård Tre generationer kan Bent tælle tilbage her på Truelskærgård. Det var bedsteforældrenes gård, så far og mors og nu Bents sted. Han driver ikke landbrug, sådan som de gjorde det, men han har set det hele udvikles, fra hest og den første traktor, en brugt grå Ferguson TEA20. Hesten hed Gamle Røde og fik lov til at blive, indtil hun ikke kunne mere. På billedet kigger hun tilfreds op på fotografen. Hun trak radrenseren og andre småting, som man ikke ville starte traktoren for, fortæller Bent Delfs over en kop kaffe i køkkenet, hvor forældrenes gamle fotoalbum også er på bordet. Det er fra julen Inde i finder vi et billede af en meget lille Bent oppe på den grå traktor. Godt mor er i nærheden! Der kan du selv se, jeg fik det med traktorer ind fra barnsben af. Og det kan vist ikke benægtes. Efter den grå kom en rød Volvo Krabat, så en Deutz, en International Harvester, nok en Bent og traktorerne Lille Bent på den grå Ferusson. Massey Ferguson 135 og til sidst en stor, kraftig blå Ford Og den første på gården med lukket førerhus. Traktorerne som levevej Det var det mekaniske mere end selve landbruget, der fascinerede den unge knægt fra Næsby. Så selvfølgelig måtte han se at blive traktormekaniker. Det er han stadig, og lige i denne tid kan man finde Bent ude på høstmarkerne ved mejetærskere og anden mekanik, der skal have en hånd. Selv har han også et par fine tærskeværker stående ude i en af bygningerne, men det er maskineri fra en svunden tid. Ud over traktorerne på job og dem derhjemme bliver der også lidt tid til fritidsaktiviteterne uden for hjemmet. Nemlig traktorer og dampmaskiner! Isbryderen SS Stettin Ferie er at pakke kufferten og sammen med Damptromleklubben drage sydover til Flenborg Dampfrundun, som afholdes hvert andet år. Der mødes en flåde af gamle dampere, deriblandt isbryderen Stettin fra At komme ombord og sejle en tur, og få lov til at lange kul ind i det mægtige skibs to kæmpestore kedler, er en herlig med varm fornøjelse. Bent er én af de få danskere der stadig kan sådan noget og ved, hvordan en dampmaskine skal passes. Han har tilmed papir på det. Det fornemt restaurerede skib er en del af museumshavnen i Hamburg. Men ellers kører jeg jo mere med damptromle, siger Bent og viser billeder fra bladet Damptromlenyt, hvor han såmænd er redaktør. Flotte røde damptromler, som kun nogle få har certifi 12

13 Gamle Røde på engen ved Snave. Hun var aldrig tøjret hjemme i stalden. Skulle man bruge hende til noget, gik man bare ud og kaldte, så kom hun. kat til at betjene. Mens vi kigger blade kommer et nyt på bordet, Trækbommen. Det handler om gamle traktorer og er medlemsblad for Sjællands veteran traktor klub. Redaktør: Bent Delfs. Ikke fordi han absolut vil være redaktør, men ingen af de andre i foreningen har mod på det med tekst og billeder. Det ser nu ellers vældig hyggeligt ud, når de mødes med kaffe og brød omkring en fint restaureret maskine. Ligesom den Bukh med blank plov Bent har kørt ud på gårdspladsen i dagens anledning. Det er en Bukh 403 og ploven er en Langeskov. Men man kan ikke få ny skær til den, så der har jeg måttet finde på noget. Det er lykkedes, for ploven ser ud som om den lige er hentet nede hos smeden. Jeg bruger Bukhen her og ploven, når vi en gang i mellem har veteranpløjning. Så får fotografen og jeg en forklaring om den hydraulik, der selv kan styre hvor dybt sådan en plov går ned i Bent og en McCormick W4. jorden mens den arbejder. Vi forstår det ikke helt, men bliver klar over, at Massey Ferguson var først med den slags raffinementer. Bukhen bliver startet, og efter et par omdrejninger går den helt jævnt i tomgang, ingen sort røg, bare en solid dieselmaskine, der er godt i gang. Man kan se på Bent, at han godkender motorgangen. Herlighederne i stalden Lad os gå ind og se på sagerne, siger Bent og viser vej ind til de lange rækker af gamle maskiner. Side om side står de der, selvfølgelig godt støvede som ting i gamle Den røde Bukh er spændt for Langskovploven. 13

14 Den store drejebænk Tarnov TUG 48 fra lader bliver det. Enkelte mangler en del eller to, men adskillige er faktisk komplette, originale i mekanik såvel som lak. Ingen tvivl om at dette er en unik samling. Bent kan teknikken ned i detalje, og ham kan desuden fortælle om hver eneste traktors arbejdsliv. Flere af dem kender han hele historien på, og en del af dem har tjent godt på gårdene her på Orø. En stor Ford Major af den slags, som i folkemunde blev døbt Klodsmajor, troner flot og minder os om landbrug i 1950erne. En Volvo Krabat fra 1960erne ser nærmest køreklar ud, mens en International mangler mere før den kan komme på markarbejde. Vitale dele kan vise sig at skulle udskiftes. Det bekymrer imidlertid ikke Bent, for han kan nemlig lave reservedelene selv. 14 Et lille maskinværksted I den ene ende af stalden er Bent ved at indrette et maskinværksted. En fræser og en stor drejebænk er allerede i drift. Visionen er at opstille et rigtigt lille maskinværksted som en del af et måske kommende traktormuseum på Orø. Bent sætter et stykke stål i drejebænken og skærer nogle spåner til ære for fotografen. Det kunne lige så vel have været en ny aksel, der var ved at tage form. Drejebænken er en gammel østtysker, og det skal man ikke kimse af. For de kunne virkelig lave noget solidt værktøj i østlandene dengang, siger Bent. Drømmen om at vise samlingen frem Bent er selv i tvivl om, hvorvidt han kan nå at realisere sin drøm. Når han at få bygget lokalerne så meget om, som det er nødvendigt, og når han at få skik på tilstrækkelig mange af traktorerne? Med fuldtidsjob og alle fritidsaktiviteterne oven i. Jeg håber det og arbejder så meget på det, som en mand nu kan, siger Bent. Det kan være at flere bliver inviteret indenfor, når der er Orødag næste gang. Det har Bent i hvert fald overvejet. Et arbejdende maskinværksted med en stor og meget alsidig traktorsamling findes ikke magen til på disse breddegrader, så Bent Delfs har på mange måder fat i den lange ende. Selv er han den sjældne blanding af ekspert, dygtig håndværker, god formidler og tillige myreflittig. Det er ikke svært at se et Orø Traktormuseum for sig med Bent som den superkyndige guide. Futte regerer i staldene Mens vi sidder over kaffen i spisestuen efter traktorkig i stalde og lader, kommer katten Futte lige forbi. Det er den, der regerer over gårdens mange hemmelige steder. Og den har en stor plads i Bents hjerte, så måske af samme grund har den ikke behov for at fedte for gæsterne, som nogle katte ellers har for vane. Futte går ligesom Bent sine egne veje. Om den så også er royalist om en hals, fik vi ikke opklaret. Men Bent han er! Inde i stuen står adskillige computere, en af Bents andre hobbies, og én af dem er koblet til europas kongehuse. Et klik med musen, og vi får sidste nyt fra den royale verden. Jo, jeg er bestemt royalist, siger Bent med et stort smil. Det havde vi ikke lige gættet. Tilbage til hverdagen Tre generationer på samme gård. Han har set meget komme og gå. Men Bents forældre bor skam stadig på øen, nu blot i et nemmere og mere moderne hus i Bybjerg. Inde i byen, som Bent siger. Men nu er det blevet sent, ikke mere godt lys til fotos. Vi tager afsked ude på gårdspladsen ved siden af de gamle traktorer, som pludselig ser helt anderledes ud for os ukyndige. Maskinerne har fået en betydning.

15 Fortsat fra side 10. Til Herslev havn og sejlklub kom mange af de sejlere som vi startede sammen med og vi får sat et par grill op. Herefter sluttede vi dagen i hyggeligt sejlerlag med sejlere fra Bramsnæs og Holbæk til en formidabel flot solnedgang. Nu helt vindstille. Meget besynderligt. Søndag kl. 9:00 genoptager alle deltagere sejladsen rundt omkring i havnene. Vores første rundingsbøje var Færgebroen. Den står lige efter gaten. Gaten er en smal ind og udsejling fra den inderste del af Roskilde fjord hvor Herslev Havn ligger. Her står mange forskellige fugle og hygger sig på begge sider af stenrevet. De passeres ganske tæt, hvilket er meget spændende og flot. Vi sejler nu på tværs af Roskilde fjord og skal ramme en bøje ved Veddelev Havn. Det, der er så herligt ved SRPI er alle de både, der er ude at sejle denne dag. Fortøjningerne er kastet. Familier og sejlerteams opsat på en sejlerweekend sammen er stævnet ud. For nogle er det måske første gang de besejler et farvand de ikke har været på før. Dette resulterer ofte i sjove og lidt uventede oplevelser som f.eks. grundstødninger. Dette oplevede vi også på vej til Veddelev. En fin ny større både var kommet lidt for tæt på Egehoved bøjen. Her sad båden fast indtil motoren fik bugseret den ud på rette kurs. I vanskeligere tilfælde hjælper sejlerne hinanden. Efter Veddelev var kursen stik nord forbi den smukke lille ø Elleore og herfra igen til Selsø Hage. Vi valgte at fortsætte sejladsen igennem Skovrenden for fuld sejlføring da vinden var passende hertil og det gik strygende. Her mødte vi feltet af flerskrogsbåde samt den tursejlende damper fra Frederikssund, der også var ude og kigge på alle sejlbådene. Vi ankom til broen ved Frederikssund, kort før den åbnede og smuttede hurtigt ind i flokken og gik under broen for fulde sejl. Vinden var nu kraftigt stigende igen som dagen før og havde for længst passeret de 10 sekundmeter. Vi anvendte elektronisk søkort til at komme videre ud af Roskilde fjord med kurs mod Kulhusrenden. Det skulle vise sig at være et heldigt valg. Vejret var efterhånden så dårligt, at det er svært rent fysisk at få blik på de bøjer vi havde kurs imod. Regn og blæst afstedkom så megen uskarphed, at det ikke længere var muligt at opholde sig helt ude i de fri ved roret. Navigation og styring af båden blev på dette tidspunkt udført fra læ under bådens sprayhood. Herved kunne jeg holde den rette kurs og kom fint forbi de to meget vigtige grønne bøjer. Begge bøjer kendt fra sidste års SRPI, hvor vi havde et kort ophold. Det var vejret på ingen måde til denne søndag. En grundstødning på dette tidspunkt ville have haft en katastrofal udgang. Så Kulhusrenden blev besejlet præcist uden sving på den forkerte side af afmærkningerne. Det var imidlertid ikke særligt nemt, da vinden var lige imod båden, og det var ikke længere muligt at krydse i den smalle rende grundet dårlig sigtbarhed. Alt blev vendt op og ned, og det værste der kunne ske indtræf. Logbogen blæste ud. Øv. Men det var ikke lige det, der stod øverst på listen på dette tidspunkt. Det var ganske enkelt at komme igennem renden. Motoren blev startet hvilket reelt betød, at Mistrell udgik af sejladsen for en kort bemærkning. Da vi sejler som tursejlere, er det det samlede antal sejlede sømil det tæller. Færgen, der besejler Kulhusrenden, lå stille, da den blev passeret for at udvise opmærksomhed overfor en sejlbåd der havde yderligere en sejlbåd på slæb. Desværre med knækket mast. Motoren blev stoppet, da vi atter var ude i åbent vand, Yderbredningen, hvilket var helt rart og der blev sejlet på kryds for storsejl forbi det afmærkede skydefelt ved Jægerspris. Her tager vinden imidlertid voldsomt til og bølgerne steg til 2-3 meter i højden, hvilket er noget af et særsyn i fjorden. Det blev et hårdt, vådt og langvarigt kryds vi sejlede, der tog det meste af eftermiddagen. Den ene sorte sky efter den anden væltede ind over båden med regn og voldsom blæst til genmæle. Efter ca. 4 timer fik vi Isefjordværket og nordkysten af Orø i syne. Det var befriende og dejligt kendt. Ved 18-tiden ramte vi indsejlingen til Østre Løb med forventet læ for den voldsomme regn og blæst, der hele eftermiddagen havde hærget båden og mandskabet i stride strømme. Af samme grund besluttede jeg at lave et stop i Hammer Havn. Der var masser af ekstra tørt tøj i båden og lidt varme var på dette tidspunkt påtrængt. Jeg var våd helt ind på undertøjet. Det blev vredet da Mistrell lå fortøjet i Hammer Havn. Efter denne lille kunst- og varmepause fortsatte vi sejladsen mod Orø Havn hvortil Mistrell ankom ved 20- tiden søndag aften efter 106 sejlede sømil. Selvom vinden havde lagt sig betydeligt, kom der fortsat drys af vand ind i båden. Men på dette tidspunkt betød det intet, da tøjet var tørt og vandafvisende, og stemningen var god. Trods vind og hårdt vejr klarede Mistrell, en båd af typen Ballade, og besætningen sig fint hele turen igennem. Jeg har tidligere sejlet under lignende vejrforhold og ved, at materiellet er OK og kan klare de belastninger, som en sejlads som denne kan byde på. En sejlbåd som Mistrell var den helt perfekte båd at sejle i, og jeg håber at møde både fra Orø og tilstødende sejlklubber til næste år som deltagere i SRPI. At flere kap eller turtursejlere skulle få lyst til at besejle Sjællands smukkeste fjorde. Det er nemlig ud over sejloplevelsen en unik smuk naturvandring til søs at deltage i SRPI. Se mere om SRPI på 15

16 16

17 Stor tak til værtsfamilierne Jeg vil gerne sige tak til alle de værtsfamilier der lukkede op for deres hjem, da Ø- sammenslutningen afholdte den årlige generalforsamling her på Orø. Jeg håber I alle fik lavet nogle kontakter, sådan at det vil give mulighed for at få lyst til at besøge nogle af de andre småøer. Det var noget af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed, men med hjælp fra jer lykkedes det til sidst. Det skal I have en stor tak for. Beboerforeningen Gitte Busk-Clausen Har du også et læserbrev..? Vi bringer gerne læserbreve i OrøNyt. De skal handle om noget, der har med Orø at gøre, og du skal have konkret tilknytning til øen. Er dit indlæg langt, kan vi nogle gange blive nødt til at forkorte det. Send dit indlæg med mail eller brevpost. Redaktionen 17

18 18

19 Læserne skriver Vil du hjælpe os med at strikke til de udsatte? 29. april 2013 startede en gruppe kvinder gruppen Varmestuestrikkerne på Orø. Vi strikker og hækler til hjemløse og andre socialt udsatte, der som grupper udgør de dårligst stillede mennesker i Danmark. Vi strikker til hjemløse som om vinteren deltager i lodtrækninger om en seng på herbergerne. Vi strikker til de, der i vinter sov ude i 16 graders frost, vi strikker til de handlede kvinder, som går på gaden, når vi andre går i seng, og så strikker vi til kvinder og børn på krisecentre. Alle de færdige håndarbejder uddeles gratis via væresteder, varmestuer, herberger, krisecentre og lignende steder. Varmestuestrikkerne på Orø har indtil nu modtaget garndonationer fra 3 personer på øen, som har ryddet op i garnkurven. Garnresterne kan indleveres i Ø-butikken, hvor Lene har sagt ja til at huse vores garncentral. Vi er i fuld gang med at strikke af det indleverede garn, og har faktisk snart brugt det hele. Vi har derfor brug for at Orøboerne bakker op og kigger i kurve og gemmer efter garnrester, hele nøgler eller ufærdige håndarbejsprojekter som er opgivet. Alt garn kan bruges! Hvis du er i tvivl om noget er for småt eller for usselt, så kom med det og lad os se om ikke vi kan få noget godt ud af det. Hvis du har lyst til at melde dig som strikker, skal du være hjertelig velkommen. Derfor startede vi gruppen I vinteren 2012 gjorde det et kæmpestort indtryk på mig at høre om en gruppe hjemløse i København, som efter en razzia havde mistet alle deres egendele. Jeg fik min mand til at sortere i fleecetrøjer og jakker, og fandt et par gode soveposer på loftet. Hele menageriet blev afleveret i Kristuskirken på Nørrebro, som organiserede den mest akutte hjælp. Da jeg senere hørte, at der var oprettet et nødherberg som husede en del af de hjemløse, besluttede jeg at finde en måde jeg kunne bidrage på. En indsamling blandt venner og bekendte og en donation fra min arbejdsplads sørgede for at herberget fik kaffe, te og andre grundlæggende fornødenheder, som dækkede en del af vinterens forbrug. I min søgen efter hjælp til herberget blev jeg tippet om at kontakte Varmestuestrikkerne i Danmark. Jeg kendte ikke organisationen, men tjekkede deres website og fandt her ud af, at de blandt andet strikker af garndonationer. Hvem er varmestuestrikkerne? Varmestuestrikkerne blev startet i 2006, da en af stifterne strikkede det første par sokker som blev givet til en hjemløs. Siden da er organisationen vokset og der sidder idag mere end 500 flittige strikkere rundt omkring i landet og fremstiller gode hjemmestrikkede sager som uddeles løbende efter ansøgning. Organisationen er uafhængig af politiske eller religiøse tilhørsforhold, og baserer sit arbejde på 100% frivillig arbejdskraft. De frivillige strikker af garn som doneres af privatpersoner og virksomheder eller købes for midler som vi får fra salg af husflid i vores internetbutik eller fra fondsansøgninger. Som frivillig strikker du hvad du har lyst til. Eneste regel er, at du selv ville bruge det, du fremstiller. Du kan strikke af eget garn eller hente garn på en af vore mange garncentraler og depoter. Varmestuestrik er en fantastisk måde at lave frivilligt arbejde på. Din eneste investering er den tid du bruger fordi du udelukkende bidrager med din arbejdskraft. Jeg håber denne artikel i Orønyt vil få dig som læser til at overveje, om du vil bidrage enten med en oprydning i dit garn eller ved at melde dig som strikker. Uanset om du vælger det ene, det andet eller begge dele, så er du velkommen, og vi glæder os til at tage imod dig. Kontakt: Facebookgruppen Varmestuestrikkerne på Orø, Ø-Butikken eller Marianne Haugaard på mariannehaugaard@live.dk telefon (Let forkortet af redaktionen) Marianne Haugaard Flere ressourcer ønskes Ildsjæle er af afgørende betydning, hvis småøerne også fremover skal udvikle sig og tiltrække nye beboere, og derfor bør der fra politisk side være stor opbakning til, at disse ildsjæle får mulighed såvel som ressourcer til at føre deres projekter ud i livet. Jeg mener, at Lokale Aktionsgrupper-ordningen (LAG), som Småøernes Aktionsgruppe er en del af, er et fremragende redskab. En analyse fra By- Bolig og Landdistriktsministeriet viser, at LAG-midlerne på fire år har skabt 1000 nye arbejdspladser i landdistrikterne og på småøerne. På Orø har midlerne bl.a. bidraget til projekter som moderniseringen af Orø Havn, forvandlingen af Hestebedgård fra gammel slægtsgård til museum, samt støtte til nye turistaktiviteter. Disse projekter har været positive for Orøs udvikling. Der er dog et men: Desværre er der alt for ofte meget lang ventetid på de offentlige økonomiske midler, der skal til for at skabe vækst på småøerne. Det kan ende med at blive en dyr affære, fordi mange er nødsaget til at optage dyre lån i banken for at kunne gå i gang med projektet, mens de venter på støttekronerne. Ingen kan være tjent med at lokale ildsjæle bliver afskrækket fra at føre projekter ud i livet, fordi de løber panden mod en mur i et ineffektivt offentligt bureaukratisk system. Derfor mener jeg, at vi skal afsætte flere ressourcer til at behandle sagerne, så lokale ildsjæle fortsat har lyst til at skabe liv og udvikling på småøerne. (Forkortet af redaktionen) Flemming Damgaard Larsen, MF og ø-ordfører for Venstre 19

20 Spar på din forsikring Nogle forsikringsselskaber giver rabat til kunder, der har fast bopæl på en ø. Der er nemlig færre skader og lavere kriminalitet på de fleste øer. Det har bl.a. Lene Asbjørn i Næsby opdaget. Hun skriver til Orønyt: En venlig orøboer gjorde mig opmærksom på, at man i nogle forsikringsselskaber kan få en betydelig rabat især på sin bilforsikring, når man bor på en ikke brofast ø. Mit forsikringsselskab Lærerstandens Brandforsikring har netop tilbagebetalt mig et klækkeligt beløb for de 10 år, jeg har boet på Orø. Det er Jesper von Staffeldt, der har spredt budskabet om den mulige rabat. Man skal selv kontakte sit selskab og høre, om der er ø-rabat at hente. På bilforsikring er der typisk op mod 25% lavere præmie. 20