RETSFORBEHOLD KOLLIDERER MED DANSKE SIKKERHEDSINTERESSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSFORBEHOLD KOLLIDERER MED DANSKE SIKKERHEDSINTERESSER"

Transkript

1 RETSFORBEHOLD KOLLIDERER MED DANSKE SIKKERHEDSINTERESSER Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen RESUME Retsforbeholdet vil i nær fremtid få en række konkrete konsekvenser for Danmark på sikkerhedsområdet. Det viser en ny opgørelse fra Justitsministeriet. Det går særlig stærkt ift. samarbejdet om kriminalitets- og terrorbekæmpelse, hvor uret er begyndt at tikke for et dansk exit fra Eurojust, som er EU s samarbejde for anklagemyndigheder. Der er også udsigt til dansk exit fra samarbejder om hjælp til terrorofre, udveksling af udlændinges straffeattester og bekæmpelse af finansiel svig. Som det eneste land i EU ryger Danmark ud af samarbejdet pga. retsforbeholdets formalia vedrørende retslig status. Det har utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser i en tid, hvor kriminalitet og terror går på tværs af grænser eller i stadig højere grad foregår online. Forbeholdet kan f.eks. komplicere situationen for danske myndigheder i arbejdet med at opklare sager om skattesvindel, udvise kriminelle udlændinge og afdække mistænkte personers rejsemønstre og det kan påvirke danske statsborgeres mulighed for hjælp, hvis de rammes af terror i andre EU-lande. Danskerne ser retsforbeholdet som et værn om Danmarks suverænitet, men på de konkrete politikområder forholder det sig ofte modsat. Hvis suverænitet i tråd med danskernes egen forståelse handler om at have størst mulig kontrol over egne forhold, vil Danmark være mere suveræn med en tilvalgsordning på retsområdet. Tænketanken EUROPA 2018 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Retsforbeholdet får stadig større konsekvenser for Danmark og den danske befolkning. Det gælder ikke alene ift. Europol, men også på en række andre vigtige samarbejdsområder. I maj nåede Rådet og Europa-Parlamentet til enighed om et nyt retsgrundlag for Eurojust, som er anklagemyndighedernes samarbejde. Pga. formalia om retslig status står Danmark til at måtte forlade samarbejdet. Med undtagelse af Enhedslisten og SF støttede alle partier i Folketinget i maj 2016, at Danmark anmodede EU om en særaftale om Eurojust. Men Danmark venter stadig på svar på den nu to år gamle anmodning. Det forventes, at Danmark kan opnå en aftale. Spørgsmålet er, om den vil svare til fuldt medlemskab. Det er vigtigt, at forhandlingerne starter snart, så aftalen kan indgås inden, den nye Eurojust-forordning træder i kraft. Pga. ændret retslig status er der også udsigt til dansk exit fra EU-samarbejdet om bl.a. hjælp til terrorofre, udveksling af udlændinges straffeattester og bekæmpelse af finansiel svig. Danmark er det eneste EU-land, der konsekvent står uden for dette samarbejde, der også tæller nye tiltag om udveksling af flypassagerregistre og elektronisk bevismateriale. Mange danskere ønsker en stærkere EU-indsats på netop sikkerhedsområdet, men samtidig er opbakningen til retsforbeholdet høj. Det skyldes primært en forestilling om, at forbeholdet værner om Danmarks suverænitet. Hvis suverænitet forstås som evnen til at have størst mulig kontrol over egne forhold, forholder det sig dog omvendt på flere af de konkrete politikområder. Forbeholdet kan nemlig forringe danske myndigheders evne til at gennemføre den politik, der anses for at være i dansk interesse, samt myndighedernes muligheder for mest effektivt at opklare kriminalitet og terror. Samtidig stiller forbeholdet Danmark uden stemmeret eller anden indflydelse på samarbejdets indretning. Storbritannien ønsker tilknytning til flere dele af EU s sikkerhedssamarbejde efter Brexit, der er tættere end eksisterende tredjelandsaftaler. Det sikkerhedsmæssige aspekt af EU-samarbejdet har udviklet sig fra stort set at være ikkeeksisterende, da Danmark tog forbehold i 1992, til at være af en karakter, der gør, at Storbritannien er stærkt bekymret for at måtte forlade området som følge af Brexit. Det understreger, at det danske totalforbehold på området har fået utilsigtede konsekvenser. 2

3 Da de danske EU-forbehold i maj fejrede sølvbryllup, gav det anledning til eftertanke for politikere på tværs af partierne i Folketinget. Peter Hummelgaard fra Socialdemokraterne udtalte, at Samlet set har forbeholdene ikke gjort voldsom skade, og Rasmus Jarlov fra De Konservative konstaterede, at forbeholdene ikke [har] været nogen katastrofe for Danmark. 1 Siden har Socialdemokraterne brudt med årtiers linje og meldt ud, at en afskaffelse af forbeholdene ikke er på dagsordenen. Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), som anbefalede et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015, svarede ifm. sølvbrylluppet både ja og nej til spørgsmålet, om forbeholdene samlet set var en fordel eller en ulempe for Danmark. 2 I dag er uret begyndt at tikke for, at Danmark ryger ud af Eurojust EU s samarbejde for anklagemyndigheder. Som vi gennemgår nedenfor, får det utilsigtede konsekvenser for Danmark, såfremt der ikke indgås en særaftale med EU. Eurojust er blot én af en lang og voksende række af nye konsekvenser af retsforbeholdet, som også betyder, at Danmark kan afskæres fra samarbejde om flypassagerregistre og hjælp til terrorofre. Disse følgevirkninger har stort set ikke fyldt i den politiske debat og i medierne, hvor fokus siden folkeafstemningen har været på Danmarks deltagelse i EU s politisamarbejde, Europol. Her sikrede den danske regering ganske hurtigt og effektivt EU-opbakning til den hidtil bedste tredjelandsaftale om Europol-deltagelse, og dansk politi foretager stadig mange søgninger i Europols vigtige kriminalitetsdatabase, EIS. 3 De partier, der afviste, at Danmark kunne opnå samme vilkår som under fuldt medlemskab, og de partier, der udstedte garantier for, at det godt kunne lade sig gøre, har også primært fokus på Europol og duellerer nu om hvem, der fik ret. Her vil det blive afgørende, hvad der sker lige nu ift. automatisk og direkte tilgang til databaserne for patruljerende betjente gennem appen QUEST. Den adgang får fuldgyldige medlemmer, men som det eneste EU-land, der kun har indirekte søgeadgang, kan Danmark ikke bruge den. Bliver QUEST en succes, vil det være en betydelig forringelse af Danmarks Europol-tilknytning sammenlignet med fuldgyldige medlemmers adgang. De andre konsekvenser af retsforbeholdet hører danskerne stort set ikke om. Men de vokser stærkt år for år. Det skyldes, at kriminalitetsmønstre, teknologisk 1 25 år med EU-undtagelser: Forbeholdenes fædre fortryder ikke, Jyllands-Posten, 18. maj 2018, 2 Ibid. 3 Særaftale sejler Danmark agterud i Europol, notat, Tænketanken EUROPA, juni

4 udvikling og interaktioner på tværs af grænserne er i konstant bevægelse. De 2,5 år, der nu er gået siden folkeafstemningen i december 2015, er faktisk at regne som lang tid ift. de erfaringer, man i den periode har gjort sig med forhold som cyberkriminalitet og antiterrorindsats for slet ikke at nævne Brexit og Trump. Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, anmodede i april justitsministeren om at etablere en samlet liste over EU-retsakter, som inden for den nærmeste fremtid aktiverer det danske retsforbehold. Resultatet skubber til debatten om, at forbeholdets konsekvenser er store og ofte utilsigtede. 4 At bagatellisere konsekvenserne er at underkende en saglig og nødvendig debat om, at retsforbeholdet er et konkret problem for Danmark. Også selv om der ikke måtte blive tale om katastrofer, bør det debatteres politisk, at retsforbeholdet på en lang række områder stiller Danmark ringere i arbejdet med effektivt at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Mange danskere bakker op om retsforbeholdet, fordi de mener, at det værner om dansk suverænitet. 5 Derfor er det problematisk, at forbeholdet måske slet ikke giver Danmark noget substantielt igen i form af den forjættede selvbestemmelse. Hvis man, som mange danskere 6, definerer suverænitet som evnen til at have størst mulig kontrol over egne forhold, forholder det sig måske paradoksalt nok lige modsat. Så ligegyldigt som retslig status Søren Søndergaard anmodede kun om en liste (se nedenfor) over eksisterende lovgivning på retsområdet, som inden for den nærmere fremtid skal revideres og dermed retsligt set overgår fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau. Listen inkluderer altså ikke en oversigt over nye tiltag på området (som Danmark automatisk står udenfor). Revisionsforslagene har særlig relevans for Danmark, fordi Danmark deltager fuldt ud i de eksisterende samarbejder, men ekskluderes fra alt, der vedtages i dag også selv om der blot er tale om en opdatering af gamle regler. Det var det, der skete ift. Europol, selv om et enigt Folketing ønskede at fortsætte i samarbejdet. 4 Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 112 (alm. del) fra Folketingets Europaudvalg, 8. maj 2018, 5 Suveræne Danmark, rapport, Tænketanken EUROPA, september 2017, 6 Ibid. 4

5 Det 25 år gamle forbehold, der blev formuleret i en tid, før EU havde egentlig politik på området, går nemlig på formen af samarbejdet, dvs. på den retslige status. 7 Det skeler ikke til substansen eller vigtigheden af samarbejdet. Uanset om det handler om terrorbekæmpelse eller konkursregler, bestemmer forbeholdet, at Danmark ikke er med, hvis den juridiske base er overstatslig. Ved danske EU-folkeafstemninger har nej-siden ofte argumenteret for, at det er afgørende for Danmarks suverænitet, at EU-samarbejdet ikke er overstatsligt. Men grænsen mellem mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde er langt fra nem at trække og mellemstatsligt samarbejde kan således have flere overstatslige elementer. De danske særaftaler, der, som Europol-aftalen, er indgået mellem EU og Danmark for at afbøde nogle af forbeholdenes negative konsekvenser, er mellemstatslige aftaler. Ikke desto mindre betyder de, at EU-Domstolen en overstatslig institution kan dømme Danmark for brud på reglerne, og også individuelle danskere i forbindelse med f.eks. præjudicielle spørgsmål om overførsel af personlige oplysninger til Europol. Omvendt kan overstatsligt samarbejde godt rumme mellemstatslige elementer såsom national veto- og initiativret. Den største forskel på danske parallelaftaler og det samarbejde, Danmark ellers kunne have tilsluttet sig med en tilvalgsordning på retsområdet, er nok, at parallelaftalen lettere kan opsiges. Det kan være en principiel frihed, der vægtes højt (der har dog aldrig været en reel debat om at ophæve en dansk parallelaftale). Men friheden kommer med en høj pris, for Danmark har ikke selv kontrol over, hvilke særaftaler, der kan indgås, og har tidligere fået afslag på anmodninger. Samtidig har Danmark ingen indflydelse på samarbejdets indretning. I denne forstand begrænser forbeholdet Danmarks suverænitet. Samtidig viser Brexit, at det langt fra er nemt at omsætte den frihed, der ligger bag ved ønsket om at kunne bryde med fælles regler, til bedre alternativer. I dag er hele EU s traktatgrundlag i princippet overstatsligt. Det skyldes, at Danmark og EU s øvrige ledere med Lissabon-traktaten blev enige om at ophæve den ganske uigennemskuelige inddeling af samarbejdet i mellemstatslige og overstatslige søjler. For Danmark har det betydet, at retsforbeholdet er gået fra kun at omfatte enkelte regler til nu at omfatte alt, der vedtages eller revideres alene på grund af områdets retslige status. At Danmark på denne baggrund står til at ryge ud af samarbejder, som selv et enigt Folketing måtte ønske at fortsætte, er svært at se som andet end en utilsigtet 7 Forbeholdslandet Danmark, rapport, Tænketanken EUROPA, juni 2017: 5

6 konsekvens af forbeholdet. På et Europaudvalgsmøde i juni mente Søren Søndergaard selv, at bekæmpelse af kriminalitet og hjælp til ofre for terrorisme ikke [burde] være afhængigt af noget så ligegyldigt, som hvilken retslig status man har i forhold til et eller andet bestemt direktiv. Det bør være hævet over det. 8 Men det danske forbehold går jo på retslig status. Det er ikke gradbøjeligt. Den tilvalgsordning på retsområdet, som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance anbefalede et nej til i 2015, ville have givet Folketinget mulighed for fra sag til sag at tilvælge retsakter, som vurderes at være i dansk interesse. Europaudvalgsmøderne viser gentagne eksempler på udvalgsmedlemmer på tværs af partierne, der identificerer sådanne retsakter. På samme udvalgsmøde, hvor Søren Søndergaard kom med sit ønske om en særordning om hjælp til terrorofre, udtrykte såvel han, som Alternativets og Venstres EU-ordførere, interesse i en form for dansk tilknytning til Bruxelles IIa-forordningen om børns rettigheder i grænseoverskridende tvister. Men i stedet for at Europaudvalget suverænt kan beslutte at give de danske ministre mandat til at tilvælge det pågældende samarbejde, må det bede ministrene om at anmode EU om særordninger. Særordninger, som vi ikke kan være sikre på at få. Et eksempel på et område, hvor Danmarks anmodning tidligere er blevet afvist, er netop den oprindelige Bruxelles IIa-forordning. Det afhænger bl.a. af, om de øvrige EU-lande har en interesse i aftalen. Her vil der formentlig være en vis forventning om, at hvis Danmark lægger afgørende vægt på at deltage i samarbejdet, kan Danmark vælge at gøre brug af den tilvalgsordning, som kun Danmark, Irland og Storbritannien har ret til at bruge. Et enigt dansk Folketing er således ikke selv herre over, om Danmark på retsområdet kan deltage i et samarbejde, det vurderer har klar dansk interesse. I dette lys ville tilvalgsordningen have styrket Danmarks suverænitet forstået som evnen til at have størst mulig kontrol over egne vilkår. Forbehold der, hvor danskerne vil EU Justitsministeriets svar til Søren Søndergaard indeholder en oversigt over otte EUretsakter, der skal revideres. De omhandler alle tiltag inden for kriminalitets- og terrorbekæmpelsesarbejdet. Her kommer Danmark altså til at skulle forlade eksisterende samarbejder: 1) EU s Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) 2) Gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation 8 Møde i Europaudvalget den 1. juni Det pågældende indlæg af Søren Søndergaard starter omkring klokkeslettet 8:

7 3) Bekæmpelse af terrorisme 4) Bekæmpelse af svig rettet mod EU s finansielle interesser 5) Bekæmpelse af hvidvaskning af penge 6) Bekæmpelse af svig og forfalskning med andre betalingsmidler end kontanter 7) Regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik pa forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger 8) Udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN). Det er områder, der kan vække politisk strid om forhold som overvågning, datasikkerhed og retsstatsprincipper, men det er næppe her, at der er særlig stærk euroskepsis på befolkningsniveau. Faktisk viser Tænketanken EUROPAs målinger af danskernes holdninger til EU, at det netop er på det bredere sikkerhedsområde, at danskerne efterspørger mere EU. 9 Også selv om det altså i dag er her, at forbeholdet har voksende konksekvenser. Tænketanken EUROPAs undersøgelser viser også, at yderst få danskere er klar over disse konsekvenser ved forbeholdene. De fleste svært har ved at sætte navn på alle forbeholdsområderne, og det er tilsyneladende de færreste, der ved, at Danmark står helt alene i EU-28 om at stå uden for disse samarbejder. Deltagere i en fokusgruppe om EU, foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA i 2017, fremhævede eksempelvis, at det, der ville kunne få dem til at føle sig mere trygge ved at gøre op med retsforbeholdet, ville være at høre om et andet medlemsland, der havde gjort det samme. 10 Situationen er som bekendt lige omvendt: Alle andre medlemslande kan deltage i hele EU s retssamarbejde. Undersøgelserne viser som nævnt også, at en vigtig grund til, at danskerne vil have EU-forbehold, er forestillingen om, at de værner om dansk suverænitet. Danskerne stemte nej til tilvalgsordningen i 2015 ud fra forventningen om, at Danmark ville være mere suveræn med forbeholdet. 11 Med suverænitet forstår et flertal af danskere selvstændighed samt muligheden for at have størst mulig 9 Suveræne Danmark, rapport, Tænketanken EUROPA, september 2017, 10 Ibid. 11 Gallupmåling: Derfor stemte vi nej, Berlingske, 5. december 2015, 7

8 kontrol over egne forhold. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at det bør være Folketinget, der træffer beslutninger med betydning for danskerne. 12 EU påvirker selvklart Folketingets mulighed for helt selv at kunne træffe alle beslutninger det er præmissen for medlemskabet. EU tydeliggør, at nationalstaten i det 21. århundrede ikke længere lever op til den klassiske forståelse af territorial suverænitet, som opstod i kølvandet på Den Westfalske Fred i midten af tallet. Man bør dog samtidig spørge, om der ved enegang reelt kan træffes bedre beslutninger og dermed opnås bedre kontrol over egne forhold. I Storbritannien fremstår dette dilemma mellem formel og reel suverænitet tydligt i dag. 13 Med et fuldt retsforbehold har Folketinget ikke mulighed for selv at bestemme, hvornår Danmark bør være med eller ej. Samtidig stiller forbeholdet Danmark uden stemmeret eller anden indflydelse på samarbejdets indretning. Derfor bør Justitsministeriets oversigt give anledning til kritisk refleksion om, hvad der egentlig er den bedste strategi i dag ift. reelt at styrke dansk suverænitet, give størst kontrol over egne vilkår og sikre konkrete danske interesser. Her rammer retsforbeholdet i nær fremtid Nedenfor gennemgås nogle af de områder, hvor Danmark inden for den nærmeste fremtid ikke kan deltage pga. retsforbeholdet, med mindre Danmark kan indgå særaftaler. Udover retsakterne, der revideres, gælder det også nye forslag på retsområdet. EUROJUST. EU s samarbejde mellem anklagemyndigheder, Eurojust, er formentlig langt mindre kendt af danskerne end Europol på trods af, at Eurojust har været involveret i at opklare højt profilerede sager om f.eks. svindel med danske skattekroner. Eurojusts formål er at bidrage til, at de straffesager, der vedrører flere medlemslande, behandles effektivt og hurtigt. Det kan dreje sig om skattesnyd, terrorisme, cyberkriminalitet, organiseret bandekriminalitet, hjemmerøverier, korruption samt narko- og menneskehandel. Det sker bl.a. ved, at Eurojust agerer som koordineringscenter og danner rammen om fælles efterforskningshold. Danmark har deltaget i flere af disse efterforskningshold, bl.a. i sager om hjemmerøverier i Nordsjælland, opsporing af narkokriminalitet, Operation Hvepsebo i Suveræne Danmark, rapport, Tænketanken EUROPA, september 2017, 13 Den tidligere britiske EU-ambassadør, Sir Ivan Rogers, kommer f.eks. med flere eksempler på dette dilemma i en tale fra maj: The real post Brexit options, University of Glasgow, 23 May 2018, 8

9 om bedrageri af SKAT, frakendelse af statsborgerskab ved terrorfremmende virksomhed og terrorisme-sagen på Jørgensens Hotel i Eurojust og Europol er to formelt adskilte institutioner, så Danmark kan godt være tilknyttet Europol uden at være med i Eurojust. Men Eurojust hænger sammen med Europol på stort set samme måde, som anklagemyndigheden hænger sammen med politiet i Danmark: Det at retsforfølge strafbare forhold hænger sammen med det at bekæmpe disse forhold. Derfor er Europol og Eurojust placeret dør om dør i Haag. Ifølge Rigsadvokaten er det i en konkret sag ofte underordnet, om det lige er Eurojust eller Europol, der formidler samarbejdet, og det ses som en fordel, at samarbejdet kan foregå uformelt. 15 En situation, hvor Danmark pga. retsforbeholdet deltager i Europol, men ikke i Eurojust, har ingen præcedens. Ingen andre medlemslande er i den situation. Hvordan det kan fungere i praksis, er der således ingen, der ved. Men scenariet er rykket markant tættere på. I slutningen af juni blev Rådet og Europa-Parlamentet enige om et nyt retsgrundlag for Eurojust, og dermed starter uret med at tikke hen mod et dansk exit. 16 Aftalen er nu i gang med at blive sprogligt revideret, inden den formelt skal vedtages af Rådet og Parlamentet. Det forventes at ske i løbet af efteråret. Ét år derefter træder den så i kraft med dertilhørende dansk udtrædelse med mindre der altså inden da opnås en særaftale. Et stort flertal i Folketinget, der omfatter alle partier med undtagelse af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, støttede i foråret 2016 regeringens forslag om at anmode EU om fortsat dansk tilknytning til Eurojust. 17 En anmodning, Kommissionen endnu ikke har svaret formelt på. Efterfølgende har regeringen efter drøftelser med Kommissionen vurderet, at det vil blive vanskeligt at opnå fuld dansk tilknytning til det nye Eurojust. 18 I lyset af en indiskutabel gensidig interesse i terror- og kriminalitetsbekæmpelse er der dog ingen grund til at forvente, at Danmarks ønske om en særaftale helt afvises. Der er præcedens ift. ikke-eu-landes tilknytning til Eurojust, og Norge og en lang række andre lande deltager således på baggrund af trejdelandsaftaler. Det er sandsynligt, at det vil lykkes Danmark at indgå en eller anden aftale om Eurojust 14 Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 KOM ( ), 30. marts Ibid. 16 EU agrees new rules for a more efficient and effective Eurojust, Press release, European Council/Council of the European Union, 20. juni 2018, 17 Beslutningsreferat fra møde i Europaudvalget, 13. maj Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 112 (alm. del) fra Folketingets Europaudvalg, 8. maj

10 ligesom med Europol. Det afgørende spørgsmål er, hvilke vilkår, det vil være på. Den britiske hvidbog for Brexit giver tydeligt udtryk for, at almindelige tredjelandsaftaler giver betydeligt ringere tilknytning end fuldt medlemskab. 19 Det er svært at se, at Danmark bliver mere suveræn ved udtrædelse af Eurojust. Det danske forbehold omfatter ikke det Eurojust, der eksisterer i dag, men det omfatter automatisk det Eurojust, der nu opdateres også selv om de nye Eurojustregler ikke involverer store substantielle forskelle fra det samarbejde, der fungerer i dag. Formålet med det nye retsgrundlag er primært at sikre en fælles definition af medlemmernes opgaver, at tilpasse Eurojust til EU s nye databeskyttelsesregime (GDPR) og at give de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet en rolle ifm. evalueringen af arbejdet. 20 Eurojust træder ikke i stedet for nationale strukturer i Danmark. Eurojust har primært en koordinerende rolle og har dermed ikke i sig selv beføjelse til f.eks. at træffe afgørelser om konfiskation af aktiver i Danmark. Uden Eurojust-medlemskab får den danske anklagemyndighed om noget ringere muligheder for at retsforfølge personer, der har overtrådt danske love. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det danske EU-forbehold reelt er formuleret på en måde, der giver Danmark mindre suverænitet og kontrol. PNR. EU s nye PNR-samarbejde, som trådte i kraft i maj, går ud på kunne identificere flypassagerer og analysere rejsemønstre i forbindelse med mistanke om terrorvirksomhed og grov grænseoverskridende kriminalitet. Af sikkerheds- og databeskyttelsesmæssige årsager må medlemslande kun i meget begrænset omfang videregive de indsamlede PNR-oplysninger til tredjelande (herunder Danmark pga. forbeholdet). Det giver sig selv, at det vil blive gjort, såfremt en terrormistænkt boarder et fly til København. Men i en sag om f.eks. narko- eller menneskesmugling vil det besværliggøre danske myndigheders muligheder for hurtigt og let at få oplysninger om smuglernes rejsemønstre, herunder hvem, der måtte have betalt for deres billet. 19 The Future Relationship Between The United Kingdom And The European Union, HM Government, 12. juli 2018, 20 EU agrees new rules for a more efficient and effective Eurojust, Press release, European Council/Council of the European Union, 20. juni 2018, 10

11 Danmark har allerede national PNR-lovgivning, og vil også under det nye EU-direktiv fortsat kunne udlevere PNR-data til andre lande. Men de øvrige EU-lande er omvendt ikke forpligtet til at udlevere PNR-data til Danmark. 21 Danmark har anmodet om en parallelaftale om PNR, hvis skæbne endnu er uvis. Enhedslisten, SF og Alternativet ytrede sig imod parallelaftaleforslaget i Folketinget. Det skyldes formentlig bekymringer om retten til privatliv og ønsker om at undgå en udvikling hen mod større overvågning eller, i SF s EU-ordfører Holger K. Nielsens optik, et ønske om ikke at botanisere i folkeafstemningsresultatet. 22 At forbeholdet her skulle leve op til sit renomme som beskytter af dansk suverænitet. er sværere at få øje på. Alt andet lige giver det større kontrol over egne vilkår at have det bedst mulige overblik over kriminel rejseaktivitet med forbindelse til Danmark. ECRIS-TCN. Bag forkortelsen ECRIS-TCN gemmer sig et nyt tiltag, der skal gøre det nemt og hurtigt for et medlemsland at finde ud af, om andre medlemslande har registreret oplysninger om straffedomme vedrørende tredjelandsstatsborgere. Uden det fælles system kræver det besværlige og langsommelige oplysninger til hvert medlemsland for at indhente oplysningerne. Det nye tiltag skal supplere det eksisterende ECRIS-system, der vedrører udveksling af oplysninger om EU-borgere. Information om tidligere domme kan have betydning for strafudmåling, herunder i udvisningssager, og hurtige oplysninger om kriminel fortid kan ligeledes være vigtige i forbindelse med ansættelser af udlændinge i bestemte stillinger. Danmark deltager i det eksisterende system, men på grund af retslig status vil de nye regler automatisk være omfattet af retsforbeholdet. Ifølge Justitsministeriet kan det nye ECRIS-TCN også få betydning for, om Danmark overhovedet kan fortsætte i den del af samarbejdet, der omhandler EU-borgere. 23 Det er igen svært at se, at retsforbeholdet her beskytter Danmarks suverænitet. Det kan tværtimod f.eks. forringe Danmarks mulighed for at give passende straffe, som i yderste fald kan svække muligheden for at udvise kriminelle udlændinge. Danmark får altså ringere kontrol ved ikke at have direkte adgang til disse oplysninger. E-evidence. Da retsforbeholdet blev formuleret i 1992 var den første internetsøgemaskine knap nok opfundet, og ingen danskerne havde formentlig endnu 21 Eurojust og PNR indhold og status og hvor står Danmark? Faktaark, Folketingets EU-konsulentenhed, Løkke er klar til at forhandle Europol i EU, Arbejderen, 10. maj 2016, 23 Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 112 (alm. del) fra Folketingets Europaudvalg, 8. maj

12 prøvet at surfe eller sende en . I dag involverer 85 pct. af alle kriminelle efterforskninger elekronisk bevismateriale såsom . Men i dag er det ikke lige til for en dansk myndighed at få let og hurtig adgang til sådanne digitale beviser, hvis der ifm. efterforskningen af en sag f.eks. er tråde til Portugal eller Slovakiet. Det tager nu op mod 120 dage, og dermed er der risiko for, at kriminelle eller terrorister kan gemme sig gennem online kommunikation på tværs af grænser. Ny EU-lovgivning, præsenteret i maj, skal derfor sikre, at politi og retsmyndigheder i EU-lande kun skal vente 10 dage og i hastesituationer seks timer på at få adgang. 24 Den danske regering har til Europaudvalget givet udtryk for at være positiv over for forslaget, men reglerne er omfattet af retsforbeholdet. Det er derfor også her mere sandsynligt, at retsforbeholdet forringer Danmarks muligheder for at værne om danske forhold, snarere end at styrke dem. Nationale regler kan næppe give passende beskyttelse mod kriminalitet, der foregår i skyen og på tværs af grænser. Brexit viser vigtighed af retssamarbejde Med Brexit er der rejst tvivl om Storbritanniens fortsatte tilknytning til EU s retssamarbejde, herunder den del, der handler om kriminalitets- og terrorbekæmpelse. Set fra et dansk perspektiv bekræfter udmeldinger i forhandlingsprocessen fra både EU og Storbritannien, hvor vigtigt EU s retssamarbejde er blevet for national sikkerhed og retssikkerhed. Briterne har understreget vigtigheden af, at der på dette område findes aftaler, der er bedre end nogle af de hidtidige tredjelandsaftaler (inklusive den danske Europol-aftale), da det i modsat fald vil medføre et klart tab af operationel retshåndhævelse og strafferetlig kapacitet. Specifikt fremhæves ECRIS-systemet, Europol, PNR, retshjælp og Eurojust. 25 Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, har sagt, at det kan koste menneskeliv, hvis Storbritannien står uden for samarbejdet. 26 Det er stadig særdeles svært at spå om udfaldet af Brexit-forhandlingerne, og hvordan det eventuelt kan påvirke mulighederne for fremtidige danske særaftaler. Men situationen er med til at tydeliggøre, at EU s sikkerhedssamarbejde har 24 New EU rules to obtain electronic evidence, FAQ, European Commission, 17. april 2018, 25 Framework for the UK-EU Security Partnership, HM Government, maj 2018, og The Future Relationship Between The United Kingdom And The European Union, HM Government, 12. juli 2018, 26 German minister: Brussels Brexit rigidity will put lives at risk, Politico, 6. juli 2018, 12

13 udviklet sig til at være af en karakter, der gør, at selv store lande med en stærk hang til suverænitet ikke ønsker at stå udenfor. Det understreger, at det danske totalforbehold på området i dag har utilsigtede konsekvenser. 13

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. maj 2018 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

BRITERNE VIL BLIVE I EU DÈR, HVOR DANMARK STÅR TIL AT RYGE UD

BRITERNE VIL BLIVE I EU DÈR, HVOR DANMARK STÅR TIL AT RYGE UD BRITERNE VIL BLIVE I EU DÈR, HVOR DANMARK STÅR TIL AT RYGE UD Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Trods den britiske premierministers forsikringer om,

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU-forslag sender Danmark ud af Europol Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE 18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske

Læs mere

Spørgsmål om tilvalgsordningen

Spørgsmål om tilvalgsordningen Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015

Læs mere

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 13. september 2002 Kontor: EU-kontoret Sagsnr.: 2002-619/21-0310 Dok.: BGJ20070 Indlæg til brug den 16. 17. september 2002 ved Kommissionens offentlige høring om

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

RETSFORBEHOLD KAN BLOKERE KONFISKATION AF MILLIARDER

RETSFORBEHOLD KAN BLOKERE KONFISKATION AF MILLIARDER RETSFORBEHOLD KAN BLOKERE KONFISKATION AF MILLIARDER Kontakt: Forskningschef, ph.d., Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME 10-15 gange om året bruger bagmandspolitiet EU s regler

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI NOTAT NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Euroskeptiske politikere fremhæver ofte Norge som et forbillede

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0835 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2018 COM(2018) 835 final 2018/0423 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en protokol til aftalen mellem

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN

JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN 14. november 21 JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +4 21 4 88 21 cas@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +4 23 39 6

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af

Læs mere

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

BRITER RISIKERER FARVEL TIL EUROPOL MEN DET FYLDER IKKE I DEBATTEN OM BREXIT

BRITER RISIKERER FARVEL TIL EUROPOL MEN DET FYLDER IKKE I DEBATTEN OM BREXIT BRITER RISIKERER FARVEL TIL EUROPOL MEN DET FYLDER IKKE I DEBATTEN OM BREXIT Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 24 cas@thinkeuropa.dk RESUME Selv om Storbritannien risikerer at skulle

Læs mere

AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK

AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Selvom Danmark skulle få en særaftale om Europol, er Danmarks problemer

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Anden udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets (2007/C 91/02)

Anden udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets (2007/C 91/02) 26.4.2007 C 91/9 Anden udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og

Læs mere

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME På

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende

Læs mere

UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING

UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 16. januar 2015 2013(0255(APP) UDKAST TIL INTERIMSBETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om oprettelse

Læs mere

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR NOTAT EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR Kontakt: Direktør Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk

Læs mere

STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK

STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME The New York Times afslørede i sidste uge, at den amerikanske

Læs mere

DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN

DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN DANSKERNE VIL HAVE GRÆNSEKONTROL OG SCHENGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Grænsekontrol er populært hos mange danskere, og kontrollen ved grænsen

Læs mere

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET NOTAT PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET Kontakt: S en iora na lyt ike r, ph.d., M aj a K lu ger Ra sm us s en +45 30 59 55 87 m kr@ th inke uro pa.dk S en iorforske r, p h.d., Julie Hassing

Læs mere

SÆRAFTALE SEJLER DANMARK AGTERUD I EUROPOL

SÆRAFTALE SEJLER DANMARK AGTERUD I EUROPOL SÆRAFTALE SEJLER DANMARK AGTERUD I EUROPOL Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Flere fortalere for retsforbeholdet har fremlagt de seneste kvartalstal for danske

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. februar 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Vita Horneman Sagsnr.: 2016-19203-0831 Dok.: 1859979 GRUND-

Læs mere

DANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN

DANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN DANSKERE VIL BEVARE EU-FORBEHOLD, MEN ISÆR UNGE MANGLER VIDEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Efter 25 år med de danske EU-forbehold er der stadig ikke udsigt

Læs mere

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets

Læs mere

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en) 9116/19 JAI 490 COPEN 200 CYBER 153 DROIPEN 79 JAIEX 75 ENFOPOL 229 PIX 177 EJUSTICE 63 MI 420 TELECOM 211 TAPROTECT 142 USA 33 RELEX

Læs mere

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASEN SIS TREDOBLET PÅ TO ÅR

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASEN SIS TREDOBLET PÅ TO ÅR DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASEN SIS TREDOBLET PÅ TO ÅR Kontakt: Projektmedarbejder, Lea Louise Motzfeldt +45 33 13 07 30 llm@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Spørgsmål om Grønland/Færøerne Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Storbritanniens beslutning om forbeholdet

Læs mere

EUROPOL-UDKAST AFSLØRER NYE DETALJER OM DANSK SÆRAFTLE

EUROPOL-UDKAST AFSLØRER NYE DETALJER OM DANSK SÆRAFTLE (opdateret 27. marts 2017) EUROPOL-UDKAST AFSLØRER NYE DETALJER OM DANSK SÆRAFTLE Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45

Læs mere

UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING

UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING NOTAT UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

7281/1/17 REV 1 HOU/AKA/gj DGD 1

7281/1/17 REV 1 HOU/AKA/gj DGD 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2017 (OR. en) 7281/1/17 REV 1 ENFOPOL 121 JAI 239 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om godkendelse

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK

MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK MIGRATIONSREFORM KAN BLIVE ALT ELLER INTET FOR DANMARK Kontakt: Projektmedarbejder, Emma Dencker Steenberg +45 33 13 07 30 eds@thinkeuropa.dk RESUME 21 ud af 23 initiativer, som udgør Kommissionen udspil

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Projektgruppen vedr. retsforbeholdet Dato: 28. oktober 2015 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 185 Offentligt Notat 4. juni 2015 J.nr. 14-5111896 Moms, Afgifter og Told Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til Rådets afgørelse om

Læs mere

Sessionslogning En analyse blandt IDAs logningseksperter og specialister

Sessionslogning En analyse blandt IDAs logningseksperter og specialister Sessionslogning 2019 En analyse blandt IDAs logningseksperter og specialister Februar 2019 Sessionslogning 2019 Resume I slutningen af 2016 faldt der dom i den såkaldte EU's Watson/TELE2-dom. Her blev

Læs mere

10003/16 hsm/ams/hsm 1 DG D 2B

10003/16 hsm/ams/hsm 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. juni 2016 (OR. en) 10003/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 9. juni 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9037/16

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU

TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME En række globale usikkerheder som valget af Trump og hans

Læs mere

POLITISAMARBEJDE RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

POLITISAMARBEJDE RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER POLITISAMARBEJDE Det vigtigste redskab for politisamarbejdet er Den Europæiske Politienhed (Europol), der er et centralt element i den bredere europæiske interne sikkerhedsstruktur. Samarbejdet og politikkerne

Læs mere

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006.

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006. Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 5 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 22. juni 2006 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-768/21-0014 Dok.: LVM40184 Bidrag til samlenotat for rådsmødet

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2019 (OR. en) 10106/19 ADD 1 LIMITE PV CONS 31 JAI 665 COMIX 303 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (retlige og indre anliggender)

Læs mere

Er Du i Tvivl. TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN

Er Du i Tvivl. TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN Er Du i Tvivl? TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN LÆS OM: EUROPOL FLYGTNINGE FAMILIER FORBRUGERE ARBEJDSMARKED & VIRKSOMHEDER SAMT LARS LØKKE RASMUSSEN & KRISTIAN THULESEN DAHL OM JA / NEJ ANNONCETILLÆG

Læs mere

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.4.2019 A8-0442/ 001-072 ÆNDRINGSFORSLAG 001-072 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Emil Radev Regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger

Læs mere

Nyhedsbrev. UK Update

Nyhedsbrev. UK Update Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den

Læs mere

13171/17 top/ag/bh 1 DG D LIMITE DA

13171/17 top/ag/bh 1 DG D LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2017 (OR. en) 13171/17 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: LIMITE PV/CONS 53 JAI 899 COMIX 681 3564. samling i Rådet for Den Europæiske Union (retlige

Læs mere