Anne Sofie Emilie Hermansen, Integreret speciale mellem Dansk & Virksomhedsstudier, Roskilde Universitetscenter, marts 2006, Vejledere: Boel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anne Sofie Emilie Hermansen, Integreret speciale mellem Dansk & Virksomhedsstudier, Roskilde Universitetscenter, marts 2006, Vejledere: Boel"

Transkript

1 Anne Sofie Emilie Hermansen, Integreret speciale mellem Dansk & Virksomhedsstudier, Roskilde Universitetscenter, marts 2006, Vejledere: Boel Jørgensen & Jørn Helder 1

2 Abstract This thesis is an investigation of the effects and possibilities the postmodern society constitutes for an organisation s communication and strategy process, specifically when the organisation wishes to change the behaviour of a specific target group. It is concerned with the challenges that organisations face today and takes as its starting point the fragmented consumer that is difficult to reach through traditional segmentation models such as life-style segmentation. A new segmentation model, that segments situations, is introduced as well as a theory called experience based communication. Through theories and based on empirical work concerning a traffic campaign called Speedbusters, four key concepts are investigated: o The communication process o The individual o The organisation o The strategy process It concludes that, from a postmodern point of view, communication changes as well sender as receiver and referent. Therefore the term sender and receiver are no longer adequate, which places this approach in Grunig & Hunt s model as a two-way symmetric PR, and communication is viewed as an activity. It also concludes that from a postmodern point of view the individual is viewed as placed in a web where communication passes through it. This means that we can no longer talk about the individual as consisting of an inner and outer self, instead the self must be seen as distributed and situated, subsequently the self is constructed through the interaction with 2

3 and in relations to others. It also concludes that an organisation is an open system, dependent of its surroundings to gain input which can be processed to output. The environment in which an organisation navigates has become more complex and the organisation can t legitimatise itself solely on its purpose. When the organisation is viewed as an open system, strongly dependent of its surroundings, and when these are complex, then the strategy process cannot be viewed as simple and straightforward. Therefore strategy is viewed as position, meaning that it is a dynamic and constant process wherein the organisation tries to find the optimal fit between organisation and environment. Strategy, however, is also viewed as perspective, as the organisation s collective mind. This view concludes that the leader s responsibility is to guard the culture and allow it to evolve as it streams from the depths of the organisation s different coalitions, goals, and interests. Viewing strategy as a position and a perspective calls for PR, given that it is the public relations practitioner s task to negotiate between different groups in the environment as well as internally within the organisation. 3

4 PROBLEMFELT 9 SEGMENTERING I ET NYT LYS 9 SYNET PÅ KOMMUNIKATION 10 MERE PR 11 PR I KAMPAGNER 11 NYE ARBEJDSGANGE OG -METODER 12 POSTMODERNITET 13 PROBLEMFORMULERING 14 BEGREBSAFKLARING 15 POSTMODERNITET OG POSTMODERNISME 16 ORGANISATION & STRATEGI 17 ADFÆRDSÆNDRING, LÆRING OG VIDEN 18 MODTAGERGRUPPE 19 KOMMUNIKATION 22 INFORMATION, KOMMUNIKATION, RELATION OG PR 23 SPECIALETS PERSPEKTIVER 25 SPECIALETS FOKUSOMRÅDER 26 METODE OG VIDENSKABSTEORI 29 SPECIALETS STRUKTUR 29 VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT 30 METODISK FREMGANGSMÅDE 33 ANALYSESTRATEGI 39 INDSAMLING AF EMPIRI 41 INFORMANT, FORBEREDELSE OG FORMÅL 42 TRANSSKRIPTION 43 UNGE BILISTER OG TRAFIKFORHOLD 43 TRAFIKFELTET 44 BESKRIVELSE AF CASEN, SPEEDBUSTERS 46 KAMPAGNENS RESULTATER 48 4

5 BAGGRUNDEN FOR DE NYE SEGMENTERINGSMODELLER 49 DE NYE SEGMENTERINGSMODELLER OG FORBRUGEROPFATTELSEN 49 DET POSTMODERNISTISKE OPHAV 53 DELKONKLUSION 56 DET POSTMODERNISTISKE SAMFUND 59 HVORDAN SER DET POSTMODERNISTISKE SAMFUND UD? 60 HVORDAN FORHOLDER POSTMODERNITETEN SIG TIL SPECIALETS FOKUSOMRÅDER? 66 INDIVID & RELATIONER 66 ORGANISATION & STRATEGI 67 LÆRING & VIDEN 69 HVORFOR GØR FORBRUGERNE OPRØR OG HVORDAN ER MAN ET INDIVIDUELT FLOKDYR? 70 INDIVID & RELATIONER 75 HANDLING FREM FOR ADFÆRD 75 SELV-SKABENDE FORTÆLLINGER 79 ORGANISATIONEN 80 EN ORGANISATION 80 ORGANISATION & OMGIVELSER 81 STRATEGI & PR 83 STRATEGI SOM POSITION & PERSPEKTIV 83 PR 85 PR TRADITIONER 86 DET DIALOGISKE IDEAL 87 LÆRING & VIDEN 90 IDENTITETER 91 FÆLLESSKABER AF VIDEN 92 SITUATIONSBESTEMT FORBRUG 94 EN SITUATION 94 TRE OVERORDNEDE SITUATIONSTYPER 97 NYE LIVSFASER 97 5

6 NYE KØNSSITUATIONER 99 NYE SITUATIONSBASEREDE FÆLLESSKABER 100 SITUATIONSTILGANGE 105 HVOR SOM HELST, NÅR SOM HELST 106 SHOPPINGSITUATIONEN OG BRUGSSITUATIONEN 107 SITUATIONSEJER FRA ENKELTSITUATIONER TIL SITUATIONSKÆDER 109 DE TO MILLIONER SITUATIONER 110 OPLEVELSESBASERET KOMMUNIKATION 112 OPLEVELSESMEDIET 113 DET FYSISKE MØDE OG LÆRING 116 DEN SENSITIVE IDENTITET 118 DE SEKS SANSER 118 OPLEVELSE, INDLEVELSE OG MEDLEVELSE 121 KOMMUNIKATIONSPROCESSEN 125 STRUKTURERING AF KOMMUNIKATIONSOPFATTELSEN 129 AFSENDER 129 BUDSKAB 133 KANAL 134 MODTAGER 138 EFFEKT 140 DELKONKLUSION 140 HVORDAN KOMMER PR I SPIL? 141 DELKONKLUSION 143 HVAD MAN KAN LÆRE AF POSTMODERNITETEN? 144 DELKONKLUSION 146 ANALYSE AF SPEEDBUSTERS LIVSVERDEN OG KULTUR 148 NARRATIV ANALYSE 151 METAUDBRUD 157 OPSAMLING 162 ANALYSE AF SPEEDBUSTERS SITUATIONER, OPLEVELSER MM

7 SITUATIONSBESTEMT KOMMUNIKATION 164 OPLEVELSESBASERET KOMMUNIKATION 172 AFSENDERE SET MED SOCIALSYSTEMTEORIEN 180 LÆRINGSTEORI 183 STRATEGI 190 OPSAMLING 191 KONKLUSION 195 PERSPEKTIVERING 203 Oversigt over figurer, modeller og skabeloner Fig.1, Livsfasemodellen Fig. 2, De to millioner situationer Fig. 3, Emvationsmodellen Fig. 4, Det sensitive oplevelsesrum Fig. 5, Postmodernitetens bidrag til strategiprocessen Fig. 6, Aktantmodellen Fig. 7, IFF..bilag 7, 8 & 9 Fig. 8, Segmenteringsmodel......bilag 10 Fig. 9, Minerva......bilag 11 Bilag 1. Estrid Sørensens oplæg om situider 2. Coca-Colas materiale om Projekt Cykelkultur 7

8 3. Telefonsamtale med IFF 4. Interviewguide 5. Morten Westergaards paper om Speedbusters 6. Transskription af interview med Morten Westergaard 7. IFFs egen undersøgelse af antal ansatte i medlemsorganisationer, der bruger IFFs tilbud 8. IFFs egen undersøgelse af organisationers IFF-brugeres placering 9. IFFs egen undersøgelse af tilmeldinger til arrangementer 10. ESRIs Community Tapestry Segmentation 11. Minerva modellen 12. Artikel om livsstilsegmentering, Henrik Dahl & Henrik Andersen 13. Speedbusters aftale 14. Indbydelse til IBC Euroforums konference om situationssegmentering 15. Speedbusters CV 16. Artikel om nedskæringer på ulandsbistanden fra Fagligt Ansvar 17. Beskrivelse af IFFs historie, processer og kultur samt analyse af deres position på videnskabsområdet 8

9 Problemfelt Segmentering i et nyt lys Den 9. marts 2006 holder IBC Euroforum 1 (IBC) en konference om segmentering 2. Et oplæg holdes af adm. dir., Michael Thim fra Initiative Universal. Overskriften lyder: Paradigmeskift i segmentering (Bilag 14, 4). Tesen er, at det ikke længere er brugbart at segmentere efter livsstile og individuelle forbrugere, fordi forbrugerne zapper mellem livsstile og ikke forbruger efter faste værdier. I stedet bør man segmentere situationer. Tanken er, at når forbrugerne er så fragmenterede, kan man ligeså godt gå efter konteksten, nemlig situationen (Bilag 14, 3-4). Dermed går man væk fra at kræve af segmenteringen, at den skal kunne forklare og forudsige forbrugerens adfærd og anser i stedet individet for kontekstafhængigt. Inden for de traditionelle forbrugerteorier kan denne tendens findes inden for fortolkningsvidenskaben: Hvor behavioristen og kognitivisten interesserer sig for mennesket som en bestemt form (med en bestemt fysiologi, mekanik, responsivitet, og med en relativ autonomi), så ser fortolkeren mennesket som et kulturdannet og -dannende individ, der skaber sig repræsentationer, objektiviserede virkeligheder, hvorigennem individet 1 IBC Euroforum er en international virksomhed, der lever af at afholde konferencer. Virksomheden er Danmarks førende udbyder af erhvervskonferencer. Euroforum er en del af T&F Informa plc., der årligt afholder ca konferencer og udgiver mere end 2500 publikationer. For yderligere information om IBC Euroforum se: 2 Se bilag 14 9

10 lever og viser for sig selv hvordan verden ser ud. (Buhl i: Andersen, 1990, 137). Menneskets egne repræsentationer dets oplevelse af en situation er udslagsgivende for fortolkningsvidenskaben og disse antagelser kan genfindes i de nye segmenteringsmodeller. Dermed går den nye tendens imod tidligere forbrugerteorier inden for bl.a. behaviorismen og kognitiv psykologi (Buhl i: Andersen, 1990, 117). Synet på kommunikation Når opfattelsen af forbrugeren (og individet) ændres, medfører det en ændring i opfattelsen af kommunikation. Den nye tendens understreger individets selektivitet (Maletzke i: Helder, 1999, 17 & Fawkes i: Theaker, 2001, 21) og gør op med en procesorienteret opfattelse af kommunikationen, som fx Laswells kommunikationsmodel: Hvem siger hvad gennem hvilken kanal til hvem med hvilken effekt. (Laswell, 1948 i: Helder, 1999, 16). Maletzke tager højde for modtagers selektivitet og påpeger at: Hvilke informationer en modtager vælger til/fra, og hvilken betydning de har, er afhængig af modtagerens personlighedsstruktur, udvikling, erfaring, interesse, billede af sig selv etc. (Helder, 1999, 17). Dermed kan afsender ikke forudsætte, at modtager accepterer kommunikationen, og der gøres op med, at kommunikationen altid vil have en effekt. Maletzke tager ligeledes højde for spontan feedback fra modtager til afsender (Maletzke i: Theaker, 2001, 21), og kommunikationen foregår i denne opfattelse derfor ikke fra én til en anden, men mellem nogle frem og tilbage i en proces, hvor der hele tiden bygges på eller trækkes fra afhængigt af modtager og afsenders opfattelser og bestemmelser. Kommunikation er 10

11 ikke en bevægelse til og fra, men en bevægelse imellem. En relation mere præcist. I begrebet kommunikation ligger relationen som en forudsætning (Gyldendals røde fremmedordbog). Mere PR At lægge vægt på relationer og at gøre det i et strategisk øjemed er at inddrage PR, hvor relationsopbygning længe har været centralt (Fawkes i: Theaker, 2001, 4). PR anvendes i stigende grad inden for erhvervslivet, hvilket dels afspejler sig i et forventet indtjeningsboom for PR-bureauerne (Munch, Børsen, 2005), og dels i inddragelsen af PR på nye måder i kommunikationsformer, hvor det ikke tidligere havde en central plads. Det er fx tilfældet med nogle af de nyere trafikkampagner, som Speedbusters og Skytsengle, der ønsker at ændre unges trafikvaner ved at opbygge relationer til og mellem unge bilister 3. PR i Kampagner Speedbusters er en trafikkampagne med et mål om at få unge mellem år til at nedsætte farten. Den blev arrangeret af Ejby Kommune, Vejdirektoratet, Tryg i Danmark, Tryg Forsikring og de unge i Ejby Kommune (CV, bilag 15, 2005, 1). Målet var som nævnt at få de unge til at sænke farten, men midlet til dette var at gøre Speedbusters til de unges egen kampagne (Bilag 15, CV, 2005, 1). Frem for at arbejde med adfærden og det, der skal ændres, arbejdes der i Speedbusters med relationerne. Det er ved at gøre 3 Jeg har valgt Speedbusters som specialets case og vil derfor fokusere på denne. For mere information om skytsengle se: og 11

12 kampagnen til de unges, ved at gøre dem til ambassadører og rollemodeller, at man søger at ændre deres adfærd (Bilag 6, 5 & 26, Evaluering, 2005, 8-9). Jeg har valgt en kampagne med adfærdsændring som mål, fordi kommunikationen her står sin ultimative prøve. Afsender skal lære modtager, at modtagers nuværende handlinger er skadelige og lære modtager, hvordan handlingerne ændres. Derfor er Speedbusters også en kampagne, hvor der arbejdes med læring og viden. At man lærer noget nyt er forudsætningen for at overveje at ændre adfærd, og kampagnen bygger på princippet om learning-by-doing (Evaluering, 2005, 9). Learning-by-doing er udtryk for en fortolkningsvidenskabelig tilgang, hvor man anerkender, at det er individets egne oplevelser, der er genstand for dets handlinger (jf. s.1). Tanken er fx, at det er de unges oplevelse af fart, der får dem til at lette foden fra speederen (Evaluering, 2005, 14). Kommunikationsmæssigt er inddragelsen af learning-by-doing i en kampagne udtryk for et opgør med en forestilling om, at det er tilstrækkeligt, at afsender udsender information for at få modtager til at ændre adfærd. Det viser tilbage til de ændrede forhold ved kommunikationsprocessen (jf. s.1-2), hvor der lægges vægt på feedback og modtagers kontekstafhængige fortolkning, og kommunikationen ses som en relation mellem afsender og modtager. Nye arbejdsgange og -metoder At opfatte kommunikation som en relation imellem deltagere stiller krav til afsenderen om at inddrage sin person, og om at modtageren skal medregnes 12

13 som en selvstændig, aktiv og uundværlig deltager. Samtidig kan der ikke opstilles langvarige strategier, fordi processen bliver dynamisk og uforudsigelig. Det rejser spørgsmålet om, hvordan en strategi kan tilrettelægges og udføres. Det stiller krav til organisationer, der ønsker at kommunikere med en modtagergruppe eller måske at ændre dennes adfærd. Når kommunikationsprocessen er dynamisk, når modtager er med til at skabe kommunikationen, når afsender er en del af kommunikationen, betyder det, at der er en ny form for ligeværdighed mellem afsender og modtager, og at afsender ikke kan støtte sig op ad universelle antagelser men må være med i situationen. Det betyder samtidig, at der ikke er én sandhed, ikke ét budskab afsender kan forvente at viderebringe, men mange. Det betyder, at kommunikation er en aktivitet, der altid foregår, og som man ikke kan undslippe. Postmodernitet Den manglende sandhed og universalitet er afspejlet i postmoderniteten (Sohlberg, 2004, 18, Olsen & Pedersen, 2004, 161 & 165), og jeg mener, behovet for en ny segmenteringsmodel udspringer af en ændret opfattelse af individ og samfund. En opfattelse, der kan genfindes i den postmodernistiske optik. Postmoderniteten, som vil blive beskrevet i afsnittet Det postmodernistiske samfund, kan overordnet betegnes som en kritisk optik på en række krisetilstande i samfundet, som en debat og som en del af forbrugersamfundet og senkapitalismen (Malpas, 2001, 3, Jameson i: Malpas, 2001, 23). 13

14 Tankegangen bag de nye segmenteringsmodeller, forholdet til forbrugeren og de ændringer, det medfører for en organisations strategiske og kommunikative proces i kampagneøjemed, er det, jeg ønsker at bygge specialet over. Problemfeltet fører mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvis samfundet er postmodernistisk, hvordan kan en organisation, der ønsker at ændre adfærden hos en bestemt modtagergruppe, så kommunikere? Med underspørgsmålene: o Hvilke antagelser ligger der til grund for de nye segmenteringsmodeller? o Hvilken betydning har disse antagelser for kommunikationsprocessen? o Hvordan kommer PR i spil i en organisations strategiske og kommunikative proces? o Hvad kan man lære af postmoderniteten i relation til en organisations strategiske proces? 14

15 Begrebsafklaring I dette afsnit vil jeg tydeliggøre de mest relevante antagelser, som knytter sig til de ord og begreber, der bruges i problemformuleringen. Det gøres bl.a. ved at trække på videnskabsteori. Selve afsnittet om videnskabsteori og metode følger på s I problemformuleringen kommer postmodernistisk, organisation, adfærdsændring, modtagergruppe og kommunikation i spil. De vil blive gennemgået nedenfor. Postmoderniteten Postmoderniteten defineres i specialet som en optik og samfundstype. Som optik fungerer postmoderniteten ved, at jeg kan have 2. ordens iagttagelser af bl.a. samfund og individ og placere dem ind i en bredere kontekst. Denne kontekst konstrueres ud fra det, der omtales som postmoderniteten som et rum for debat (Malpas, 2001, 1). Debatten vedrører aspekter med betydning for mennesket i hverdagen og på tværs af kloden (Malpas, 2001, 1). Optikken påvirker derved debatten og debatten har en tilbagevirkende effekt på optikken, som bevirker, at jeg får øjnene op for samfundsmæssige aspekter. Forholdet mellem optik og debat, hvor de gensidigt påvirker og konstituerer hinanden, fører til en definition af postmoderniteten som en samlet betegnelse for tilsynekomsten af nye kulturelle træk i samfundet, nye måder at indrette sig på og nye økonomiske betingelser. Dermed læner jeg mig op af Jamesons definition af postmoderniteten som et: periodising concept 15

16 whose function is to correlate the emergence of new formal features in culture with the emergence of a new type of social life and a new economic order what is often euphemistically called modernisation, postindustrial or consumer society. (Jameson i: Malpas, 2001, 23). At anvende postmoderniteten som et periodiserende koncept, der bl.a. tager udgangspunkt i kulturen, finder genklang hos Lyotard der anfører, at det postmoderne er: Kulturens tilstand efter de transformationer, som har påvirket videnskabens, litteraturens og kunstens spillerregler siden slutningen af det 19. århundrede. (Lyotard, ) De postmodernistiske samfund er dermed de samfund, der har haft transformationer på det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske felt og hvor transformationerne har ført til ændringer i opfattelse af bl.a. individet og kulturen (Malpas, 2001, 24). Dermed mener jeg ikke, at alle samfund er postmodernistiske, som det også antydes i problemformuleringen. Jeg ser det danske samfund som postmodernistisk, hvilket jeg, via eksempler fra genstandsfeltet (trafikkampagner med unge som målgruppe), vil argumentere for i afsnittet Det postmodernistiske samfund, s Postmodernitet og postmodernisme Traditionel skelnes der mellem postmoderniteten som et sociologisk perspektiv, der behandler samfundet, og postmodernismen som et kulturelt perspektiv, der behandler kunst og litteratur, selvom adskillelsen af de to primært er teoretisk (Malpas, 2001, 3). Mit perspektiv i specialet er udelukkende sociologisk og jeg har derfor valgt gennemgående at kalde det postmoderniteten. 16

17 Organisation & strategi Organisation kommer ligeledes i spil i problemformuleringen, og både organisationer og virksomheder defineres ud fra det åbne perspektiv som åbne systemer, der er afhængige af omgivelsernes input for at skabe output (Scott, 2003, 82). Afsenderkonstellationen i Speedbusters, der bestod af bl.a. en erhvervsvirksomhed, en privat fond og en kommunal afdeling (jf. s. 2), vil blive analyseret ud fra socialsystemteori s. 106, og organisationer vil blive yderligere behandlet s Det systemteoretiske syn på organisationer betoner deres afhængighed af omverdenen og det er derfor relevant at se, hvordan organisationer kan agere i forhold til denne. Det sætter endnu et begreb i spil, nemlig strategi. Strategi anvendes på tre forskellige måder i specialet og vil kort blive defineret her og blive yderligere behandlet s Ud fra den systemteoretiske forståelse af organisationer er strategi den måde, hvorpå organisationer: vælger at placere sig i miljøet (Engelbrecht o. a., 2002, 48). Det vil sige, at der fokuseres på organisationers forhold til deres omverden, og hvordan de vælger at agere ud fra egne og omgivelsernes kendetegn (Mintzberg, 1992, 16). I denne definition er strategi lig med position (Mintzberg, 1992, 16). En anden definition af strategi, der er i specialet, er som plan. Strategi er her en bevidst måde at opnå et bestemt mål, og strategi er formuleret, intenderet og bevidst. Det betyder ikke, at målet altid vil opnås (Mintzberg, 1992, 12). Den tredje definition af strategi, der er i specialet, er som perspektiv, hvor 17

18 strategien anses som organisationens karakter eller identitet (Mintzberg, 1992, 16-17). Strategi er her ikke formuleret fra organisationens leder, men er det samlede hele, der kendetegner organisationen (ibid.). De tre definitioner er modstridende på nogle punkter, men komplementære på flere (Mintzberg, 1992, 18). Organisationers perspektiv er udgangspunkt for deres plan(er) og position, men omvendt vil også organisationers position påvirke deres perspektiv. Dermed er perspektivet mere grundlæggende for en organisation, fordi planer og positioner lettere vil kunne ændres (Mintzberg, 1992, 17). Adfærdsændring, læring og viden Adfærdsændring kommer også i spil i problemformuleringen, og det antages implicit, at det er muligt at ændre adfærd. Denne antagelse knytter dermed min brug af begrebet til fortolkningsvidenskaben, hvor individet ses som handlende og fortolkende (jf. s. 1). Det skyldes især, at adfærdsændring i specialet sammenkobles med viden og læring. Viden og læring ses som en del af forudsætningen for, at man ændrer adfærd, og derfor bliver individets fortolkninger og adfærds årsager interessante. Definitionen på læring er præget af videns betydning i det postmodernistiske samfund, hvor viden defineres som det, der bruges og kan oversættes (Lyotard, 1996, 14-15). Dermed forekommer eller skabes viden ikke kun i skoleklasser eller andre læresituationer, men er et generelt aspekt ved social praksis (Lave & Wenger, 2004, 33). At det kan være et led i social praksis betyder, at der er tale om situeret viden (Lave & Wenger, 2004, 34-35) og 18

19 dermed befinder antagelserne, der ligger til grund for begrebet sig i den konstruktivistiske epistemologi, hvor sandheden ikke kan erhverves men konstrueres via sproget (Olsen & Pedersen, 2004, 165). Modtagergruppe I specialet skelnes der ikke mellem modtagere (af kommunikation) og forbrugere. Jeg antager i hovedspørgsmålet, at der kan eksistere en bestemt modtagergruppe. Dermed forudsætter jeg, at individet eksisterer, og umiddelbart kunne det se ud som, jeg dermed bevæger mig indenfor en essentialistisk ontologi, hvor det forudsættes, at der eksisterer en omverden på den anden side af sproget (Olsen & Pedersen, 2004, 151). Som nævnt i metoden (jf. s.13-21) mener jeg dog ikke, tilgangen til modtagergruppen (eller andet, der eksisterer) kan ske uden om sproget eller den aktuelle kultur. Derfor falder synet på modtagergruppen i den konstruktivistiske ontologi, hvor det forudsættes, at individets adgang til verden går gennem sproget og at sandheden derfor er betinget af sproglige konstruktioner (Olsen & Pedersen, 2004, 160). Min kilde til belysning af selvet følger primært Bruner og den kulturelle psykologi. Bruner forbinder sig med Diltheys videnskab om åndslivet (Bruner, 1999, 45 & 36) som den forekommer i Udkast til en kritik af den historiske fornuft (Dilthey i: Gulddal og Møller, 2002, ) og Dilthey tilslutter sig hermeneutikken (Gulddal og Møller, 2002, 22). 19

20 Der er enighed mellem Bruner og Dilthey om, at selvet eksisterer mellem en indre og ydre virkelighed, og at det udvikles og skabes i denne sammenhæng (Dilthey i: Gulddal og Møller, 2002, 81 og Bruner, 1999, 28). Det største fællespunkt mellem Bruner og Dilthey findes i opfattelsen af, at mennesket fødes af kulturen og er en del af denne. Dilthey siger: Ethvert liv har sin egen mening. Den ligger i en betydningssammenhæng, i hvilken ethvert øjeblik, som kan erindres, besidder en selvstændig værdi, men hvor det samtidig, i erindringens sammenhæng, har en forbindelse til en helhedsmening. Den individuelle tilværelses mening er helt singulært, uopløseligt for erkendelsen, og dog repræsenterer den på sin egen måde det historiske univers. (Dilthey i: Gulddal og Møller, 2002, 90). Citatet fortæller to ting: Dels at den personlige historie måske tilsyneladende synes opdelt i dele eller øjeblikke, men at de altid fortolkes i forhold til helheden, til hele livet. Dels, at den personlige historie som en del altid må holdes op imod kulturen og historien, der her er udtryk for helheden. Dilthey introducerer her ideen om mennesket som afhængigt af historie og kultur, og udvider samtidig Schleirmachers hermeneutiske cirkel til ikke kun at gælde fortolkningen af en tekst, men også fortolkningen af et liv. Den hermeneutiske cirkel bliver erkendelsesfilosofisk og ikke kun anvisninger til tekstfortolkning (Gulddal og Møller, 2002, 26). Da Bruner skriver sig op imod disse antagelser, har hans opfattelse af selvet ophav i hermeneutikken. Bruners inddragelse af selv- og autobiografier som et redskab til at se på hvordan mening dannes, kan ligeledes ses som inspireret af Dilthey (Dilthey i: Gulddal og Møller, 2002, 90). Det betyder, at ideen om selvet som historiefortæller stammer fra hermeneutikken, hvor 20

21 delenes forhold til helheden betones. Det er dog også på netop historiefortæller-dimensionen, at Bruner adskiller sig fra Dilthey ved at foreslå historiefortællingen som selve den måde hvorpå individet konstruerer sit selv. Ifølge Bruner konstrueres selvet narrativt (Bruner, 1995) og ud fra de sammenhænge, hvori det indgår: I stedet [for at have et kerne-selv] konstruerer og rekonstruere vi uafbrudt vores selv for at opfylde behovene i de situationer, vi befinder os i, og det gør vi styret af vores erindring om fortiden og vores håb og frygt for fremtiden. (Bruner, 2004, 77). Dermed er det er i forhold til individets omverden, at det fortæller om sit selv og det er i denne fortælling og ud fra de omgivelser, fortællingen foregår i, at selvet skabes. Dermed kan man tale om at selvet er situeret og distribueret (Bruner, 1999, 103 & 2004, 115). Kimen til det situerede kan genfindes i fænomenologien og Heideggers diskussion af væren og tilværen: tilværen aldrig bare er, men altid er i en verden; man kan ikke tænke sig tilværen uden verden. (Heidegger i: Gulddal og Møller, 2002, 30). Tilværen betyder, at mennesket altid er til stede i sammenhæng med verden og det er derfor ikke er muligt at gøre sig fri af verden (Guldal og Møller, 2002, 30). I forhold til den hermeneutiske cirkel adskiller postmoderniteten sig ved udelukkende at se udvikling som yderligere kompleksitet (Lyotard i: Malpas, 2001, 21). Det vil betyde, at det ikke er muligt at få overblik over delene og dermed kan der ikke være en modsigelsesfri eller sammenhængende helhed. Postmodernister viderebringer dog opfattelsen af, at individet er konstrueret ud fra bl.a. kultur og ideologi (Jameson i: Malpas, 2001, 26) 4. 4 Nogle postmodernister foreslår derfor, at selvet må dekonstrueres for at blive frigjort (Glass, 1995, 15). En dekonstruktion indbefatter dog, som psykiateren Glass gør opmærksom 21

22 Det leder mig frem til følgende definition: o Selvet skabes og udvikles i sammenhæng med andre selver o Selvet er derfor situeret og distribueret o Selvet er altid i verden og o Selvet er derfor kulturelt og historisk konstrueret Konstruktionen sker på baggrund af de historier og udlægning af selvet, der genfindes i kulturen. Kommunikation Kommunikation kommer i spil i problemformuleringen, og det forudsættes bl.a. at organisationen kan kommunikere. Det knytter sig til en opfattelse af, at kommunikation er en aktivitet, som bl.a. organisationer ikke kan undgå. Uanset hvad man gør, siger eller ikke siger, så kommunikerer man. I specialet behandler jeg den strategiske og bevidste kommunikationsproces mellem organisationer og modtagere og ser på hvordan, denne kan forekomme mest hensigtsmæssigt ud fra de betingelser, et postmodernistisk samfund opstiller. på, en vis skizofreni. Et dekonstrueret selv ville ikke have en temporal forståelse af dets liv, og ville derfor ikke kunne huske årsagerne til dets handlinger, eller være i stand til at adskille fakta fra fiktion (Glass, 1995, 6-9 & Jameson i: Malpas, 2001, 29-30). Et dekonstrueret selv ville være styret af lyst og impulser og ville sandsynligvis ikke kunne gennemføre fx en længerevarende samtale. Årsagen til, at mennesket ikke styrter rundt i blinde, selvom kulturen i dag kan siges at have en række træk, der opildner til dette (Jameson i: Malpas, 2001, 36), er netop historiefortællingens evne til at forbinde fortid med fremtid og nutid. En evne, der genfinder sig i de modeller over handlen, moral osv. som mennesket har til rådighed via de historier om selvet (og andet), der verserer i kulturen (Bruner, 2004, 102). 22

23 Jeg vil nedenfor kort gennemgå forskellene mellem information, kommunikation, relation og PR, som de optræder i specialet. Information, kommunikation, relation og PR Information knytter sig til at fremstille, skildre og er envejsorienteret (Gyldendal røde ordbog). At kommunikere knytter sig til at dele og gøre fælles (Gyldendals røde ordbog), og deri ligger en relation, fordi der er behov for flere parter og for, i større eller mindre grad, at forhandle om mening. Relation ses ikke som ensbetydende med konsensus, men nærmere accept af at kommunikationen er afhængig af begge parter for reelt at være en kommunikation. I PR-sammenhæng er der ofte et strategisk sigte med relationen: Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and its publics. (Fawkes i: Theaker, 2001) Derved er der forskel på relation og PR. Den første forekommer, hvor end der kommunikeres. Den anden forekommer kun bevidst og anvendes strategisk for at opnå mere end selve relationen, fx goodwill eller forståelse som det anføres i citatet. Foruden ovenstående begreber, der kan udledes ud af problemformuleringens hovedspørgsmål, ligger en række andre antagelser til grund for problemformuleringen. Jeg vil kort redegøre for disse. Jeg antager, at der ligger antagelser til grund for segmenteringsmodellerne og forudsætter dermed, at individet er et fortolkende væsen, der har 23

24 meninger og antagelser. Dermed er det epistemologiske udgangspunkt her perspektivistisk med udgangspunkt i Gadamers fortolkning af Heidegger og hans til-væren (Olsen & Pedersen, 2004, 160). Jeg antager, at det postmodernistiske samfund har en betydning, og dermed er der fokus på årsag-virkning og mere eller mindre kausale forbindelser mellem samfund og kommunikation. Det knytter sig til en antagelse om, at samfundets indretning påvirker sociale fænomener som kommunikation og individer, og denne antagelse befinder sig derfor inden for en perspektivistisk epistemologi, der forudsætter, at verdens konstruktion er afhængig af individets konstruktion (Olsen & Pedersen, 2004, 150). 24

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere