Aalborg Kommune: Ældre- og Handicapforvaltningen Analyse af træningsområdet Analyse af borgeroplevet kvalitet

Transkript

1 Aalborg Kommune: Ældre- og Handicapforvaltningen Analyse af træningsområdet Analyse af borgeroplevet kvalitet Rapport September 2015 Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner og anbefalinger 3. Karakteristika hos borgerne 4. Tilfredshed med genoptræningen 5. Tilrettelæggelsen af genoptræningsforløbet 6. Resultater af genoptræningen 7. Mulige forbedringer Bilag 1: Spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen Bilag 2: Frafaldsanalyse Bilag 3: Leverandøroversigt Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 2

3 1. Indledning Baggrund og fokus Denne rapport omhandler den borgeroplevede kvalitet af genoptræning efter sundhedslovens 140 i Aalborg Kommune under ordningen om frit valg. Rapporten omfatter både den kommunale leverandør () og de private. Dette er den ene af to rapporter, der tilsammen udgør en analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune. Der er udarbejdet en særskilt rapport om den organisatoriske kvalitet hos. Indledningsvis præsenteres baggrund og fokus for analysen af den borgeroplevede kvalitet samt datagrundlaget for analysen. Baggrund Aalborg Kommune ønsker at undersøge kvaliteten af kommunens indsats på træningsområdet. Som led heri ønskes den borgeroplevede kvalitet belyst hos de borgere, der har modtaget genoptræning efter 140. Baggrunden herfor er blandt andet, at Aalborg Kommune gennemfører forsøg med frit leverandørvalg for genoptræning på det ortopædkirurgiske område efter sundhedslovens 140. Forsøget startede i oktober 2013 og løber foreløbig i tre år. P.t. er der 17 private af genoptræning. En oversigt over findes i bilag 3. Tilgangen til analysen er en spørgeskemabaseret undersøgelse af borgernes oplevelser med deres genoptræningsforløb. Intentionen er at belyse borgernes oplevelse af kvaliteten i forløbet, herunder tilfredsheden med genoptræningen, at belyse ligheder og forskelle mellem den kommunale leverandør og de private og at angive mulige forbedringsområder i forhold til at styrke kvaliteten af genoptræningen. Fokus Analysen af den borgeroplevede kvalitet er afgrænset til at omfatte borgere, der har modtaget genoptræning på det ortopædkirurgiske område hos enten eller de private på de dele af 140, der er lagt ud i frit valg. I alt indgår 466 borgere, der har modtaget træning i perioden fjerde kvartal 2014 og første kvartal 2015 i analysen. Analysen belyser udelukkende borgernes egne oplevelser af kvaliteten i den træningsydelse, de har modtaget. Analysen har særligt fokus på nedenstående forhold, der samtidig udgør den overordnede struktur for rapporten. Karakteristika hos borgerne Indledningsvis belyses en række karakteristika for borgerne, der har modtaget træning, i form af blandt andet alder, beskæftigelse og helbredstilstand. Herunder belyses eventuelle forskelle mellem borgerne, der har modtaget træning hos henholdsvis og de private, så der samtidig kan tages højde for disse i tolkningen af oplevelsen af kvalitet. Tilfredshed med genoptræningen Et væsentligt parameter, der kan belyse kvaliteten, er borgernes tilfredshed med det konkrete genoptræningsforløb, de har gennemgået. Borgernes tilfredshed belyses samlet og på en række konkrete parametre såsom tilfredshed med informationen forud for forløbet, instruktion af øvelser og terapeutens faglighed. Tilrettelæggelse af genoptræningsforløbet Undersøgelsen berører indirekte aspekter af den organisatoriske kvalitet gennem borgernes oplevelse af tilrettelæggelsen af træningsforløbet, herunder oplevelsen af ventetid, træningsfaciliteter, åbningstider mv. Resultater af genoptræningen Den faglige kvalitet belyses endvidere indirekte gennem borgernes oplevelse af resultatet af træningsforløbet, herunder om borgerne oplever, at målet med træningen er nået. Mulige forbedringer Som sidste led i analysen belyses, i hvilken grad borgerne oplever, deres forløb kunne være forbedret på en række udvalgte parametre. Dette gøres for at anskueliggøre, hvilke forhold der kan være væsentligst at styrke. Konklusioner og anbefalinger Afrapporteringen rundes af med en opsamling på de centrale konklusioner fra analysen samt en række anbefalinger baseret herpå. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 3

4 1. Indledning Datagrundlag Analysens primære datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige borgere, der har modtaget genoptræning på det ortopædkirurgiske område efter 140. I det følgende gennemgås datagrundlaget og metoden til indsamling og behandling af spørgeskemadata nærmere, og der gives et overblik over respondenter i undersøgelsen. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaet er sendt til alle borgere, der har påbegyndt et genoptræningsforløb på det ortopædkirurgiske område i perioden fjerde kvartal 2014 og første kvartal Denne periode er valgt for at sikre, at respondenterne er i stand til at huske genoptræningsforløbet så godt som muligt, og dermed at besvarelserne opnår højest mulig kvalitet og præcision. Skemaet er sendt elektronisk gennem et brev til borgernes e-boks med et link til undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført fra juni Inden udsendelse er skemaet pilottestet af to repræsentanter fra henholdsvis borgerne og terapeuterne. Spørgeskemaet er struktureret efter analysens temaer i rækkefølgen baggrundsoplysninger, oplevelse af tilfredshed med træningen, tilrettelæggelse af træningen, vurdering af træningens resultater samt mulige forbedringspunkter. Alle spørgsmål og svarkategorier findes i bilag 1 til rapporten. Respondenternes repræsentativitet Spørgeskemaet er sendt til borgere. Heraf 421, der har modtaget træning hos, og 1.027, der har modtaget træning hos en privat leverandør. 466 borgere har besvaret spørgeskemaet, det vil sige en svarprocent på 32. I forhold til en brugerundersøgelse af denne karakter er dette en tilfredsstillende svarprocent. En frafaldsanalyse på baggrund af de tilgængelige data viser endvidere, at de 466 borgere, der har besvaret spørgeskemaet, overordnet set på en række centrale parametre er repræsentative i forhold til den samlede population det vil sige de borgere, der har modtaget genoptræning. Blandt dem, der har besvaret spørgeskemaet, sammenlignet med den samlede population er der således stort set overensstemmelse mellem andelen, der har modtaget træning hos henholdsvis og de private. Ligeledes viser stikprøven og den samlede population ens fordeling i forhold til køn. Kun i forhold til alder ses der en tendens til, at den ældre aldersgruppe er en smule overrepræsenteret i stikprøven i forhold til den samlede population. Således har en lidt større andel af især de årige besvaret spørgeskemaet, og en lidt mindre andel af især de årige har besvaret spørgeskemaet i forhold til alle, der har modtaget spørgeskemaet om genoptræningsforløb. De konkrete tal fra frafaldsanalysen er angivet i tabeller i rapportens bilag 2. Data fra Care Data fra spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med data fra Care vedrørende ventetid operationaliseret som tidspunkt for afslutning af sagen hos myndighed og opstart af træning hos leverandør for at søge at validere, om den oplevede ventetid reelt reflekterer den faktiske ventetid hos ne. Anvendelsen af data vedrørende ventetid beskrives nærmere i afsnittet om træningens tilrettelæggelse. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 4

5 2. Konklusioner og anbefalinger Muligheder for at opretholde og fremme kvaliteten Samlet set viser analysen af den borgeroplevede kvalitet, at træningsområdet under fritvalgsordningen i Aalborg Kommune er præget af stor tilfredshed og oplevelse af høj kvalitet i genoptræningen blandt borgerne, hvad angår både selve genoptræningen og tilrettelæggelsen af forløbet. Den høje grad af tilfredshed går samtidig på tværs af den kommunale leverandør () og de private. Analysen viser en række interessante tendenser i forhold til de borgere, der har modtaget træning, og peger samtidig på områder, der kan være særlig interessante at fokusere på fremadrettet i forhold til at opretholde og eventuelt forbedre kvalitetsniveauet. I forhold til målgruppen viser analysen, at der er systematisk forskel på de borgere, der har modtaget træning hos henholdsvis og de private. Der er således flere borgere, der er ældre, står udenfor arbejdsmarkedet, har dårligere selvvurderet helbred og har modtaget genoptræning på det ortopædkirurgiske område hos i forhold til borgerne hos de private. Det kan betyde, at en del af forløbene vil være mere krævende set i et ressourceperspektiv hos. Det har også betydning i et tilfredshedsperspektiv, da undersøgelsen viser, at borgerne med et ringere helbred generelt er lidt mindre tilfredse med deres forløb. Med hensyn til indholdet i genoptræningen, er der en høj grad af tilfredshed i forhold til både forståelse af borgernes situation, dialogen og den faglige indsats. Analysen peger dog på, at enkelte borgere kan have sværere ved at forstå informationerne om deres forløb og dermed kan opleve, at de ikke har overblik over formål og proces i deres genoptræningsforløb. Vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsen er der udpræget tilfredshed med både brevet vedrørende frit valg, tilgængelighed, faciliteter, åbningstider og overholdelse af træningstidspunker. Det er primært i forhold til ventetid, analysen peger på, at der kan være mindre udfordringer. Det er imidlertid vanskelligt at se, om den oplevede ventetid skyldes reel forsinkelse i forhold til fristen hos leverandøren eller skyldes andre faktorer såsom borgernes egne forventninger til, hvad der er rimelig ventetid, ventetiden i forbindelse med sagsbehandling på hospitalet eller hos myndigheden. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 5 Analysen peger samlet set også på, at der i nogle tilfælde kunne have været behov for yderligere dialog eller forventningsafstemning med borgerne dels i forhold til de mål, det er muligt at opnå med træningen, dels i forhold til vigtigheden af egen indsats for det endelige resultat. Det gælder ikke mindst for de borgere, der har modtaget træning hos, og gælder langt fra alle borgere, men præger især de borgere, der har været mindre tilfredse med det samlede forløb, og som har flere helbredsmæssige udfordringer. Anbefalinger Som nævnt er der en meget høj grad af tilfredshed med genoptræningen i kommunen. På baggrund af analysens konklusioner kan der gives følgende anbefalinger til en mulig styrkelse af den borgeroplevede kvalitet: Den systematiske forskel på borgernes karakteristika og herunder kompleksitet kan medføre forskellige behov blandt borgerne og tilsvarende forskel i behov for ressourcer. Det kan overvejes, om der skal tages hensyn til disse forskelle, for eksempel ved at foretage en differentiering af forløbspakker for henholdsvis almindelige og mere komplekse borgere. En mindre andel af borgerne oplever, at det kan være svært at forstå informationen om deres genoptræningsforløb. Det kan derfor overvejes, om det bør være muligt at få yderligere vejledning, om informationerne skal målrettes yderligere, eller om der bør være ekstra opmærksomhed på at sikre, at borgerne forstår de informationer, de modtager. Analysen peger på, at dialog og forventningsafstemning med borgerne er vigtigt for borgernes tilfredshed med genoptræningsforløbet. Der kan derfor med fordel være fokus på at sikre en tidlig, grundlig og realistisk dialog med borgerne både om mulighederne for at få opfyldt målene med genoptræningen og om, hvilken indsats det kræver af borgerne selv at opnå de ønskede resultater. Endelig kan der med fordel være fokus på løbende at følge op på tilfredsheden blandt borgerne og sikre fastholdelse af det høje kvalitetsniveau. Det kan overvejes fremadrettet at sammenligne resultaterne i kommunen med tilfredsheden i andre kommuner, for eksempel gennem de nationale sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser.

6 3. Karakteristika hos borgerne Borgernes køn og alder I undersøgelsen spørges ind til en række baggrundsvariable, der tilsammen giver en sociodemografisk karakteristik af borgere, der har modtaget genoptræning på det ortopædkirurgiske område efter 140. Disse variable dækker: Køn Alder Uddannelse Beskæftigelse. Derudover er borgerne blevet bedt om at vurdere deres helbred gennem et enkelt spørgsmål for at give et grundlag for blandt ne at sammenligne borgernes generelle helbredstilstand. Disse parametre er væsentlige, da de kan have betydning for borgernes forudsætninger for at genoptræne og for nes indsats. For eksempel kan det tænkes, at et træningsforløb vil kræve flere ressourcer og større indsats fra borgere udenfor arbejdsmarkedet med flere komplekse problemstillinger. Dermed er det også relevant at belyse, om der er systematisk forskel på de borgere, der har modtaget træning hos henholdsvis og de private. Overordnet viser analysen, at der er systematisk forskel mellem de borgere, der har modtaget træning hos, og de borgere, der har modtaget træning hos de private. Dette gælder for alle de ovenstående sociodemografiske variable, der måles på i undersøgelsen dog med undtagelse af køn. De enkelte karakteristika gennemgås på de følgende sider, og afslutningsvis gives en samlet profil af borgerne hos henholdsvis og de private. På denne side belyses fordelingen i forhold til køn og alder hos borgerne, der indgår i analysen. Køn Som det ses i tabel 1, er der en lidt større andel kvinder end mænd blandt borgerne, der har modtaget genoptræning. Fordelingen er stort set ens på tværs af og de private. Der er altså stort set lige så mange kvinder som mænd, der har modtaget genoptræning hos de to leverandørgrupper. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 6 Tabel 1. Fordeling på køn Leverandør Kvinder 60 % 59 % Mænd 40 % 41 % Alder Borgerne, der har modtaget genoptræning i perioden, er i gennemsnit 59 år. Der er en del forskel på gennemsnitsalderen hos modtagerne af træning hos (65 år) og hos de private (57 år). Figuren nedenfor viser aldersspredningen fordelt på intervaller. Figur 1 Borgernes alder 1% Op til 18 år år 8% 5% 6% år 10% 7% år år 29% % år Det er især de yngre borgere, der har modtaget træning hos en privat leverandør, mens borgere over 71 år oftere har modtaget træning hos. De borgere, der har modtaget træning hos, er altså generelt lidt ældre borgere. På grund af deres alder og helbredsmæssige tilstand kan ældre borgere i nogle tilfælde have flere og/eller mere komplekse problemer og færre ressourcer end yngre borgere. Forskellen i aldersfordelingen blandt borgerne hos henholdsvis og de private kan derfor have betydning for, hvilken indsats der skal leveres til borgerne, selvom der er tale om samme type forløb (genoptræning på det ortopædkirurgiske område). 25% 18% år år 11% 4% år år

7 3. Karakteristika hos borgerne Borgernes beskæftigelse, uddannelse og helbred Beskæftigelse Samlet set er størstedelen (61 procent) af dem, der har modtaget træning, ikke tilknyttet arbejdsmarkedet. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der en del forskel på borgernes beskæftigelsesgrad i forhold til ne. Næsten tre fjerdedele af borgerne, der har modtaget genoptræning hos, er ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, mens dette kun gælder godt halvdelen af borgerne, der har modtaget genoptræning hos de private. Tabel 2 Tilknyttet arbejdsmarkedet? Forskellen skyldes til dels, at flere borgere hos har nået pensionsalderen og derfor ikke er i arbejde. En del af forklaringen kan også være andre faktorer såsom borgernes uddannelsesbaggrund og generelle helbredstilstand, der belyses i det følgende. Analysen viser således blandt andet, at der specifikt for borgere i den erhvervsaktive alder (18-65 år) er en større andel tilknyttet arbejdsmarkedet hos de private (63 procent) end hos (53 procent). Uddannelse Samlet Ja 38 % 25 % 42 % Nej 61 % 74 % 57 % Ønsker ikke at oplyse 1 % 1 % 1 % Som tabel 3 viser, har borgerne, der har modtaget træning hos de private, generelt et højere uddannelsesniveau end borgerne, der har modtaget træning hos. Næsten en dobbelt så stor andel blandt borgerne, der har modtaget genoptræning hos, end borgerne hos de private har folkeskolen som højeste opnåede uddannelse. Den største andel borgere med en mellemlang og lang videregående uddannelse findes omvendt hos modtagerne af genoptræning hos de private. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 7 Tabel 3 Højeste opnåede uddannelse Folkeskole 30 % 17 % EFG/HG/Teknisk skole 2 % 1 % Studentereksamen, HF, HH 2 % 7 % Erhvervsfaglig uddannelse 30 % 32 % Kort videregående uddannelse 8 % 7 % Mellemlang videregående uddannelse 14 % 19 % Lang videregående uddannelse 4 % 9 % Anden uddannelse 8 % 5 % Ønsker ikke at oplyse 3 % 2 % Selvvurderet helbred Baggrundsspørgsmålene er suppleret med et spørgsmål fra det validerede SF-12-spørgeskema om selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred indgår for at få et parameter for borgernes helbredsmæssige kompleksitet og dermed styrke graden af borgergruppernes sammenlignelighed. Som figur 2 viser, vurderer borgerne hos generelt deres helbred mindre positivt end borgerne hos de private. For eksempel vurderer 41 procent deres helbred som mindre godt eller dårligt hos mod 30 procent hos de private. Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng blandt andet i forhold til alder, hvor en større andel ældre, der som gruppe må forventes at have flere helbredsproblemer end yngre, har modtaget genoptræning hos.. Figur 2 Selvvurderet helbred blandt borgerne 4% 5% 16% 2 38% 41% 30% 24% 11% Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke 6%

8 3. Karakteristika hos borgerne Samlet karakteristik af borgerne Fordelingen af borgernes alder, beskæftigelse, uddannelse og selvvurderede helbred peger på, at der er en systematisk forskel mellem modtagerne af træning hos henholdsvis og de private. På de fleste faktorer kan borgerne hos de private beskrives som en stærkere gruppe, hvorimod analysen peger på, at flere borgere hos har en baggrund, der kan medvirke til at gøre gruppen mere kompleks i forhold til et genoptræningsforløb. Sammenfattes resultaterne af analysen af de forskellige karakteristika, kan der udvikles en profil for en typisk borger i der har modtaget genoptræning på det ortopædkirurgiske område hos henholdsvis og de private leverandøre, der kan beskrives som følger. Borgerprofil Borgeren er typisk en kvinde over 60 år. Borgeren er ofte ikke tilknyttet arbejdsmarkedet. Borgeren har grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse som uddannelsesbaggrund. Borgeren vurderer sit helbred til at være godt eller mindre godt. Borgerprofil private Borgeren er typisk en kvinde i den erhvervsaktive alder og er ofte tilknyttet arbejdsmarkedet. Borgeren har en erhvervsfaglig uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Borgeren vurderer sit helbred til at være vældig godt eller godt. Profilerne kan ses som overordnede typologier til brug for sammenligning af den samlede målgrupper hos henholdsvis og de private. Det er væsentligt at tage de forskelle, der er beskrevet i dette kapitel, i betragtning i tolkningen af borgernes oplevelse af kvalitet. Det er for eksempel muligt, at yngre borgere med et godt helbred oplever træningsstedet som mere tilgængeligt end en ældre borger med mobilitetsproblemer uden at dette nødvendigvis reflekterer en reel forskel i tilgængelighed. Omvendt kan ressourcestærke borgere i nogle tilfælde tænkes at stille højere krav eller have højere forventninger til faciliteter mv. Det skal understreges, at der hos begge naturligvis er tale om en varieret og sammensat målgruppe med individuelle problemstillinger. Både og de private genoptræner således borgere med såvel lette som sværere problemstillinger samt varierende behov og ressourcer. Borgerprofilerne skal således ses som et generelt billede på typiske karakteristika, der kan have indflydelse på træningsforløbet. I analysen af borgeroplevet kvalitet i de følgende kapitler søges der derfor i tolkningen af resultaterne løbende taget højde for de identificerede forskelle i borgergruppernes karakteristika. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 8

9 4. Tilfredshed med genoptræningen Samlet tilfredshed med genoptræningen Et væsentligt parameter for at belyse den borgeroplevede kvalitet af genoptræningen er borgernes tilfredshed med det forløb, de har gennemgået. Gennem spørgeskemaundersøgelsen belyser analysen konkret borgernes tilfredshed med: Det samlede genoptræningsforløb Information om træningen Dialog om målene for genoptræningen Forståelse af borgerens situation Motivation Terapeutens faglighed Egen indsats Afslutning på forløbet. Kapitlet belyser borgernes tilfredshed med deres træningsforløb på tværs af og sammenligner tilfredsheden med de forskellige aspekter af træningen blandt modtagerne af træning hos henholdsvis og de private. Kapitlet indledes på denne side med at belyse den samlede tilfredshed med genoptræningen blandt borgerne. Herefter analyseres tilfredsheden på de enkelte faktorer. Samlet tilfredshed med genoptræningen Undersøgelsen blandt borgerne viser helt overordnet, at der er stor tilfredshed med genoptræningen samlet set. Langt de fleste borgere er på tværs af samlet set meget tilfredse eller tilfredse med deres genoptræningsforløb i Aalborg Kommune, jf. figur 3. Som det fremgår af figuren, viser analysen også, at der er stort set lige stor tilfredshed med genoptræningen samlet set blandt modtagerne af genoptræningen hos henholdsvis og de private. Der er dog en lidt større andel af borgerne hos (45 procent), der er tilfredse, end hos de private (38 procent). Omvendt er der en lidt større andel, der samlet set er hverken tilfreds eller utilfreds med forløbet, hos de private (16 procent) end hos (11 procent). Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 9 Få borgere angiver, at de er utilfredse eller meget utilfredse med forløbet. Det drejer sig om 9 procent hos både og de private Figur 3. Tilfredshed med genoptræningsforløbet samlet set 35% 35% Tilfredsheden med træningsforløbet er også reflekteret i de kvalitative svar, hvor borgerne har haft mulighed for at uddybe deres tilfredshed i et fritekstfelt. Borgerne oplever generelt at have gennemgået et godt forløb med fokus på deres behov. Besvarelserne viser også, at de borgere, der er mindre tilfredse med det samlede forløb, ofte stadig har problemer med deres skade eller har haft mindre gode oplevelser andre steder i forløbet, for eksempel i forbindelse med behandlingen på sygehuset. Dette billede understøttes af tal fra analysen, der viser en tendens til, at borgere med et godt selvvurderet helbred generelt er lidt mere tilfredse med deres genoptræningsforløb end borgere, der vurderer deres helbred til at være dårligt. Samlet kan det altså konstateres, at tilfredsheden med genoptræningen i kommunen er høj og stort set ens på tværs af. Der er dog enkelte, der er mindre tilfredse, hvilket kan hænge sammen med andre faktorer såsom dårligt helbred. De konkrete faktorer i genoptræningen, der især er tilfredshed med eller især kan være udfordringer ved, belyses på de følgende sider. Gode træningsprogrammer og god instruktion af terapeuten, god opfølgning ved konsultationerne og generelt et godt forløb. 45% 38% 16% 11% 5% 4% 5% 4% Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske Tilfreds Utilfreds Ved ikke Borger i borgerundersøgelsen

10 4. Tilfredshed med genoptræningen Tilfredshed med kvaliteten i kommunikationen Som del af analysen er der spurgt ind til borgernes tilfredshed med den del af forløbet, der omhandler forskellige aspekter af kommunikation til og med borgerne, herunder information om forløbet, dialog med borgerne og forståelse af deres situation. Overordnet er der tilfredshed med disse forhold blandt modtagerne af genoptræning hos både og de private. Konkret angiver cirka halvdelen af borgerne, at de er meget tilfredse med den information, de har modtaget om genoptræningsforløbet, og en næsten lige så stor andel angiver, at de er tilfredse, jf. figur 4. Figur 4. Tilfredshed med informationen om træningsforløbet 5 49% Der er tilnærmelsesvis lige stor tilfredshed blandt modtagerne af træning hos henholdsvis og de private. En lidt større andel er imidlertid meget tilfredse hos, mens en lidt større andel er tilfredse hos de private. Samme billede tegner sig i forhold til tilfredsheden med dialogen med terapeuten om træningen, jf. figur 5. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 10 34% 40% 4% 5% 5% 7% Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske Tilfreds Utilfreds Ved ikke Figur 5. Tilfredshed med dialogen med terapeuten om målene for genoptræningen 59% 56% Af figuren ses det, at der er endnu flere, der er meget tilfredse med den dialog, de har haft med terapeuten om deres træning i forhold til den information, de har modtaget. Også her er billedet meget ens på tværs af ne. Endelig findes den største tilfredshed blandt borgerne i forhold til oplevelsen af terapeutens forståelse af borgernes situation, jf. figur 6. Figur 6. Tilfredshed med terapeutens forståelse af borgerens situation Cirka 60 procent af borgerne på tværs af ne er meget tilfredse med terapeutens forståelse af deres situation. Der er samtidig en meget lille andel, der er enten utilfredse eller meget tilfredse. Dermed viser undersøgelsen, at tilfredsheden generelt er høj blandt borgerne, når det gælder den del af forløbet, der handler om at opleve at blive informeret, være i dialog og generelt blive mødt og forstået af terapeuterne. Der er imidlertid en lidt mindre andel, der er meget tilfredse, hvad angår informationen om træningsforløbet set i forhold til dialogen og forståelsen hos terapeuten. 29% 34% 5% Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske 60% 61% Tilfreds Utilfreds Ved ikke 30% 27% 5% 6% 6% Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske Tilfreds Utilfreds Ved ikke

11 4. Tilfredshed med genoptræningen Tilfredshed med den faglige kvalitet Den faglige kvalitet er søgt belyst ved at spørge til borgernes oplevelse af tilfredsheden med terapeutens instruktion af øvelserne, terapeutens evne til at motivere borgerne samt terapeutens faglighed. Det overordnede resultat er, som det også sås i forhold til tilfredsheden med kommunikationen om forløbet, at borgerne generelt er meget tilfredse eller tilfredse med den faglige kvalitet både hos og hos de private. Den høje tilfredshed gælder således også for borgernes oplevelse af terapeutens instruktion af øvelser, jf. figur 7. Figur 7. Tilfredshed med terapeutens instruktion af øvelserne 61% 6 Igen ses det, at der er tilnærmelsesvis lige stor tilfredshed på tværs af ne og kun meget få, der er utilfredse. Det er tillige relevant at belyse motivation i et genoptræningsforløb, da borgernes motivation ofte har stor betydning for deres udbytte af forløbet. Ses der på borgernes tilfredshed med terapeutens evne til at motivere dem, jf. figur 8, er der også høj tilfredshed, omend lidt flere svarer, at de er utilfredse. For er der 6 procent, der har angivet, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, og 2 procent, at de er utilfredse. For de private gælder dette henholdsvis 8 og 3 procent af borgerne. Der er for begge imidlertid fortsat tale om en meget lille andel af borgerne. 3 29% 4% Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske Tilfreds Utilfreds Ved ikke Figur 8. Tilfredshed med terapeutens evne til at motivere borgeren Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Kan ikke huske Endelig er der spurgt til borgernes tilfredshed med deres oplevelse af terapeutens faglighed. Her er det naturligvis væsentligt at holde for øje, at der er tale om borgernes oplevelse af fagligheden ud fra borgernes forudsætninger for at bedømme dette og ikke fagpersoners vurdering af fagligheden. Figur 9 viser, at borgerne generelt er meget tilfredse med terapeuternes faglighed, og at tilfredsheden igen er næsten ens på tværs af ne. Figur 9. Tilfredshed med terapeutens faglighed Flere borgere i undersøgelsen giver således udtryk for, at de har været meget tilfredse med lige præcis den terapeut, de har trænet hos, og at den gode relation har haft betydning for, at de har oplevet forløbet positivt. 59% 55% 29% 31% 6% 8% % 27% 4% Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske Tilfreds Utilfreds Ved ikke God instruktion. Godt miljø på stedet. Føler træningen var tilpasset mine behov. Borger i borgerundersøgelsen Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 11

12 4. Tilfredshed med genoptræningen Tilfredshed med egen indsats og afslutning af forløbet Borgernes egen indsats har stor betydning for udbyttet og resultatet af genoptræningen. Når genoptræningens kvalitet skal bedømmes ud fra borgernes egne oplevelser, er det derfor relevant at belyse, om borgerne selv oplever at have ydet en tilstrækkelig indsats for at understøtte egen genoptræning. Som det ses i figur 10, er borgerne generelt tilfredse med deres træningsindsats. Interessant nok er borgerne dog lidt sjældnere meget tilfredse med egen indsats, end de er med de forhold, der vedrører kvaliteten af træningen i øvrigt, såsom terapeutens faglighed eller instruktion i øvelserne. Figur 10. Tilfredshed med egen indsats i genoptræningsforløbet Endelig er der spurgt til borgernes tilfredshed med afslutningen af forløbet. Som det fremgår af figur 11, er der en del, der endnu ikke har afsluttet deres forløb, og som derfor har svaret Ikke relevant (henholdsvis 31 og 42 procent). Blandt dem, der har afsluttet genoptræningen, er der imidlertid generelt også en høj grad af tilfredshed, som det var tilfældet i forhold til de øvrige forhold om tilfredsheden med kvaliteten i træningen. Langt størstedelen af borgerne både hos og hos de private er således meget tilfredse eller tilfredse med afslutningen af forløbet. Figur 11. Tilfredshed med afslutningen af genoptræningsforløbet 37% 5 5% 25% 31% 7% 4% 31% 47% 39% 9% 2 20% 7% 5% 4 Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske Tilfreds Utilfreds Ved ikke Det er endvidere værd at bemærke, at borgerne hos de private i højere grad er meget tilfredse med egen indsats sammenlignet med borgerne hos. En af forklaringerne kan være, at borgerne hos de private oftere har flere ressourcer (herunder vurderer eget helbred til at være bedre end helbredet hos borgerne hos ) og dermed har større overskud og bedre mulighed for selv at gøre en indsats i forbindelse med genoptræningen. Samlet peger analysen imidlertid på, at borgerne efter egen oplevelse generelt selv bidrager til at sikre kvalitet i deres forløb ved at gøre en indsats i forbindelse med genoptræningen. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 12 Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Meget utilfreds Kan ikke huske Tilfreds Utilfreds Ved ikke Ikke relevant Enkelte borgere angiver, at de oplever, at genoptræningen sluttede for tidligt, eller at de gerne ville have haft et længere forløb, og at de ikke oplever, at deres skade var færdigbehandlet. Alt i alt viser undersøgelsen et højt niveau for tilfredshed med kvaliteten af genoptræningen i Aalborg Kommune og dertil i høj grad, at denne tilfredshed går på tværs af ne. Der er kun få forskelle mellem graden af tilfredshed hos henholdsvis og de private. Tilfredsheden er endvidere høj på alle de parametre af selve genoptræningen, der er målt på. Kun på spørgsmålet om informationen om træningsforløbet og borgernes vurdering af egen indsats er der lidt færre, der angiver, at de er meget tilfredse. Dermed kan det være relevant at se på, dels om informationen til borgerne kan blive endnu klarere, dels om betydningen af egen indsats og motivationsarbejdet bør fylde endnu mere i dialogen med borgerne.

13 5. Tilrettelæggelse af genoptræningsforløbet Baggrund for tilrettelæggelsen af forløbene I analysen af den borgeroplevede kvalitet indgår også borgernes oplevelse af tilrettelæggelsen af træningen hos de to. Formålet er at belyse, om der er særlige områder, hvor der er stor eller mindre stor tilfredshed i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen samt eventuelle forskelle på tværs af ne. I analysen af oplevelsen af tilrettelæggelsen indgår: Baggrundsoplysninger om antal træningsgange og type af genoptræning Information om valg af leverandør Ventetid og aflysninger Tilgængelighed og faciliteter. Disse fokusområder er valgt, da de berører centrale forhold for borgernes oplevelse af et hensigtsmæssigt og effektivt forløb, der ligger udover den konkrete og faglige indsats. På denne side vises resultaterne af baggrundsoplysningerne vedrørende antal træningsgange og form i genoptræningen. Undersøgelsen viser, at de fleste borgere, der har modtaget træning, angiver, at de har været til genoptræning ti gange eller mere, jf. figur 12. Forløbene er altså forholdsvis lange. Det er dog muligt, at nogle borgere også indregner et eventuelt genoptræningsforløb på hospitalet i angivelsen af antal genoptræningsgange. Figur 12. Antal træningsgange i genoptræningsforløbet 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57% 56% 20% 16% 1 1 8% 6% 7% gange eller mere Kan ikke huske Som det ses i figur 12, er fordelingen af antal træningsgange stort set ens blandt borgerne, der har modtaget træning hos henholdsvis og de private. Dette stemmer overens med, at det som udgangspunkt er samme indsats, der ydes, i form af genoptræning på det ortopædkirurgiske område. Som del af deres forløb kan borgerne modtage enten individuel træning, holdtræning eller begge dele. Cirka halvdelen af borgerne angiver, at de i deres forløb har modtaget individuel træning som den eneste træningsform, jf. figur 13. Figur 13. Træningsform i træningsforløbet 49% 59% Lidt flere (59 procent) har udelukkende modtaget individuel træning hos de private mod 49 procent hos, og flere borgere (39 procent) angiver at have modtaget både individuel træning og holdtræning hos mod 29 procent hos de private. Alt i alt er der dog tale om mindre forskelle i træningsform på tværs af ne. Dermed er der i forhold til såvel antal træningsgange som træningsform i overvejende grad ensartethed på tværs af ne % 29% Individuel træning Holdtræning Begge dele Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 13

14 5. Tilrettelæggelse af genoptræningsforløbet Oplysning om frit valg af leverandør Som del af fritvalgsordningen skal borgere, der har modtaget genoptræning, vælge leverandør, inden forløbet igangsættes. I den forbindelse har modtaget borgerne et brev fra Udskrivningsenheden i Ældre- og Handicapforvaltningen med information om valgmulighederne og processen om valg af leverandør. Som led i at afdække tilfredsheden med tilrettelæggelsen af genoptræningen er borgerne derfor blevet spurgt, om de oplever, det har været let at forstå oplysningerne, de har modtaget, vedrørende frit valg. Dette er gjort for at afdække, om der er behov for eventuelle justeringer eller supplering af informationerne til borgerne. Som figur 14 viser, oplever langt de fleste borgere, at det var let at forstå oplysningerne i brevet om frit valg. Over to tredjedele mener, at det i høj grad eller i nogen grad var let at forstå oplysningerne i brevet. Dette kan give anledning til overvejelser, om der børe være tilbud om yderligere vejledning, når borgerne skal vælge leverandør, eller om oplysningerne bør målrettes yderligere. Det er dog fortsat kun en lille andel, der har angivet, at det i mindre grad eller slet ikke var let at forstå oplysningerne om frit valg, hvorfor det kun vil være relativt få i målgruppen, der vil have gavn af eventuelle justeringer. Figur 14. Det var let at forstå oplysningerne om frit valg i det tilsendte brev 55% 26% 5% 5% 4% 4% 70% 20% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske Det er værd at bemærke, at der er en del forskel på borgernes oplevelser, alt efter om de har modtaget træning hos eller de private. Selvom det er samme brev, borgerne har modtaget, er der flere blandt borgerne, der har modtaget træning hos de private, der oplever, at det i høj grad var let at forstå oplysningerne, end blandt borgerne, der har modtaget træning hos. Dette skyldes formentlig, at der som tidligere nævnt er en tendens til, at borgerne hos de private er yngre og mere ressourcestærke og derfor muligvis har lettere ved at navigere i fritvalgsordningen og forstå oplysningerne tilsendt fra kommunen. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 14

15 5. Tilrettelæggelse af genoptræningsforløbet Ventetid Ventetid er et væsentligt parameter i borgernes oplevelse af kvalitet i tilrettelæggelsen af genoptræningsforløbet. For at søge at belyse dette aspekt er borgerne blevet bedt om at svare på, om de oplevede ventetid, inden de kom i gang med deres genoptræningsforløb. I relation til dette spørgsmål er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan forekomme ventetid både i forbindelse med myndighedens behandling af genoptræningsplan og visitation, og fra leverandøren har modtaget henvendelsen fra myndigheden, til der tages kontakt til borgerne. Det har været vurderingen, at borgerne selv ikke har været i stand til at huske og skelne de to perioder fra hinanden, og derfor er der spurgt om ventetid generelt. Svarene skal altså tolkes, i forhold til om der har været ventetid i det hele taget, og ikke udelukkende i forhold til om der har været ventetid i forbindelse med leverandørens opstart af træningen. Dertil skal det bemærkes, at der som del af kommunens serviceniveau er fastsat en frist på 10 dage for første kontakt til borgeren, efter leverandøren har fået besked fra myndigheden. Nogle borgere kan opfatte dette som lang ventetid, selvom fristen er overholdt. Analysen viser, at de fleste borgere ikke oplever ventetid i nævneværdig grad, inden deres forløb er gået i gang. Som figur 15 viser, oplever 52 procent af borgerne hos og 70 procent af borgerne hos de private, at der ikke har været ventetid, inden de er kommet i gang med genoptræningen. Analysen viser således også, at der er en tendens til, at borgerne hos (25 procent) oftere har oplevet, at der i nogen grad har været ventetid, inden træningen gik i gang. Dette er en lidt større andel end borgerne hos de private, hvor 13 procent i nogen grad oplever, at der har været ventetid. Figur 15. Der var ventetid, inden genoptræningen gik i gang 7% 7% 1 25% 6% 10% 1 For at sammenligne borgernes oplevelse af ventetid med den faktiske ventetid er der som del af analysen koblet data vedrørende borgernes oplevelse af ventetid med data fra Care om den tid, den enkelte borger reelt har ventet på at blive kontaktet af en leverandør*. Analysen viser, at de borgere, der i høj eller i nogen grad oplever, at der har været ventetid, i over halvdelen af tilfældene ikke har ventet mere end de 10 dage, der er indenfor fristen. Dette peger mod, at borgernes angivelse af ventetid i en vis grad reflekterer en subjektiv oplevelse og vurdering af, hvad der er rimelig ventetid, og dermed i mindre grad er en refleksion af, om leverandøren har overholdt fristerne. 17% 57% 35% 5% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske * Ventetid i datatrækket fra Care er operationaliseret som tidspunkt for afslutning af sagen hos myndigheden og opstart af træningen hos leverandøren. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 15

16 5. Tilrettelæggelse af genoptræningsforløbet Starttidspunkt og aflysninger For at belyse et andet aspekt af planlægningen og rettidigheden omkring genoptræningen er borgerne også blevet spurgt, om de har oplevet, at deres træning startede på de aftalte tidspunkter. Dermed bliver det muligt at få et indtryk af, om genoptræningen generelt afholdes planmæssigt og uden nævneværdig ventetid. Som figur 16 viser, oplever borgerne i meget høj grad, at træningen startede på de tidspunkter, der var aftalt med terapeuten. Figur 16. Genoptræningen startede på de aftalte tidspunkter 75% 20% Som figur 17 viser, oplever langt de fleste borgere ikke, at der i nævneværdig grad har været aflysning af deres genoptræning. 80 procent hos og 88 procent hos de private oplever, at træningen slet ikke eller kun i mindre grad ofte er blevet aflyst eller rykket. Figur 17. Genoptræningen blev ofte aflyst eller rykket til en anden dag 1 5% 14% 19% 74% 61% 81% 11% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske Det er således kun 1 procent hos og 5 procent hos de private, der har oplevet, at træningen i mindre grad eller slet ikke startede på de aftalte tidspunkter. Hvad angår ventetid inden de enkelte træningsgange, må der altså siges at være en meget høj grad af tilfredshed. Der er heller ingen tendens i kommentarerne fra borgerne om, at dette skulle være en udfordring. Som et sidste aspekt af planlægningen af indsatsen overfor borgerne belyser analysen, om borgerne oplever, at deres træning ofte er blevet aflyst eller flyttet til en anden dag. Dette er et væsentligt kvalitetsaspekt, da mange aflysninger kan være ubelejligt for borgerne og vanskelliggøre forløbet. Generelt viser undersøgelsen også, at borgerne samtidig oplever en høj grad af fleksibilitet i forhold til deres egne ønsker om træningstider samt mulighed for selv at tilpasse træningen til deres kalender, herunder at finde et andet tidspunkt, hvis de selv må aflyse. Der er dog en mindre gruppe, der i nogen grad har oplevet, at genoptræningen ofte blev aflyst eller rykket til en anden dag. Den største andel, der har oplevet dette i nogen grad, findes hos (13 procent) mod 5 procent hos de private. Enkelte borgere oplevede ikke at få en ny tid, men blot at skulle vente til næste træningsgang. Der er altså fortsat mulighed for at forbedre indsatsen i endnu højere grad i forhold til aflysninger. Samtidig kan det være vanskelligt helt at undgå aflysninger ved eksempelvis sygdom, hvorfor det næppe er realistisk at opnå en situation, hvor aflysninger ikke forekommer. Træningstiderne passede fint til mine behov, men når en træningsgang (ofte) blev aflyst, blev der blot henvist til næste træningsgang. Borger i borgerundersøgelsen Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 16

17 5. Tilrettelæggelse af genoptræningsforløbet Tilgængelighed, faciliteter og åbningstider Som et sidste mål for borgernes oplevelse af kvalitet i tilrettelæggelsen dækker analysen også oplevelsen af træningsstedets tilgængelighed, faciliteter og åbningstider. På alle tre parametre er der også her generelt stor tilfredshed med træningsforløbet på tværs af ne. Der er dog også forskel ne imellem. Som det ses i figur 18, oplever borgerne overordnet, at træningsstederne er let tilgængelige*. Figur 18. Træningsstedet var let tilgængeligt 58% 76% Der er en tendens til, at flere borgere oplever, at træningsstedet i høj grad var let tilgængeligt hos de private. En af forklaringerne kan være, at borgerne i nogle tilfælde kan have valgt leverandør ud fra træningsstedets placering, og da der er flere private, er der bedre mulighed for at vælge en leverandør med let adgang. I forhold til om der er gode faciliteter på træningsstedet, ses det, at der er en høj grad af tilfredshed. Tilfredsheden er også her lidt højere blandt borgere, der har modtaget træning hos de private, jf. figur 19. Til gengæld er der lidt flere borgere hos, der i nogen grad oplever, at der var gode faciliteter. 25% * Svarkategorien Ikke relevant benyttes ved genoptræning i hjemmet. 5%10% 14% 4% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske Ikke relevant Figur 19. Der var gode faciliteter på træningsstedet, fx egnede lokaler, redskaber mv. 56% 69% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske Ikke relevant Andelen af borgere, der oplever, at der kun i mindre grad eller slet ikke var gode faciliteter, er lige stor (6 procent) på tværs af ne. Der er med andre ord generelt også få, der ikke er tilfredse med tilrettelæggelsen af deres forløb, når det kommer til faciliteterne på træningsstedet. Endelig viser analysen, at borgerne i høj grad oplever, at åbningstiderne på træningsstedet passer til deres behov. Jævnfør figur 20 er der således kun 2 procent hos henholdsvis og de private, der oplever, at åbningstiderne i mindre grad eller slet ikke passer til deres behov. Figur 20. Træningsstedets åbningstider passede til mine behov Også her er der en tendens til, at tilfredsheden er en smule højere blandt borgere, der har modtaget træning hos de private, end blandt borgere, der har modtaget træning hos, selvom der blot er tale om en mindre forskel. Enkelte borgere peger på, at det kunne være en fordel, hvis træningsstederne i højere grad havde åbent efter almindelig arbejdstid. Til gengæld lader der ikke til at være efterspørgsel efter at kunne træne tidligere på dagen, end det er muligt på nuværende tidspunkt. 28% 16% 8% 4% 6% 56% 69% 28% 16% 8% 4% 6% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske Ikke relevant Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 17

18 6. Resultater af genoptræningen Målopfyldelse, værktøjer og viden Resultaterne af træningen er et af de væsentligste faglige kvalitetsparametre. I denne analyse vurderes den faglige kvalitet gennem graden af målopfyldelse, og i hvilken grad borgerne oplever at være blevet bedre i stand til at varetage egen situation som følge af træningen, de værktøjer og den viden, de har fået som del af forløbet. Analysen viser, at borgerne generelt oplever, at de mål, der blev sat for forløbet, er blevet opnået i høj eller i nogen grad. Jævnfør figur 21 er det således blot 11 procent hos og 13 procent hos de private, der har oplevet, at målene i mindre grad eller slet ikke er opnået.* Analysen peger på, at den indledende forventningsafstemning og dialog med borgerne om formålet og mulighederne med genoptræningen er væsentlig, også hvis borgernes situation ændrer sig. Ser man på det andet aspekt af resultaterne af træningen om borgerne har fået værktøjer til at håndtere deres situation er resultatet mere positivt for begge og særligt for. Således oplever 88 procent hos og 82 procent hos de private, at de i høj eller i nogen grad har fået værktøjer og viden til at klare deres situation, jf. figur 22. Figur 22. Genoptræningen har givet mig værktøjer og viden til at klare min situation Figur 21. Målene for genoptræningen blev nået 5 36% 5% 2 29% 5% 7% 4% 3 49% 3 6% 6% 5% 20% 24% 7% 6% Det er værd at bemærke, at andelen af mindre tilfredse er lidt større på spørgsmålet vedrørende målopfyldelse end på spørgsmålene vedrørende tilfredshed og tilrettelæggelse af træningen. Der kan være mange årsager til, at en borger oplever, at målene ikke er nået. Problemstillingen kan vise sig at være mere kompleks, der kan opstå nye problemer, eller borgeren kan have en mindre realistisk opfattelse af, hvad det er muligt at opnå med genoptræningsforløbet. Flere borgere bemærker således, at de har været meget tilfredse med selve forløbet, men at målet ikke er fuldt ud opnået af forskellige årsager såsom nye operationer, eller at målet viste sig umuligt at opnå. * Svarkategorien Ikke relevant benyttes, hvis genoptræningsforløbet endnu ikke er afsluttet. 39% I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske Ikke relevant I høj grad I nogen grad Hverken / eller I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kan ikke huske Samtidig er det kun 5 og 11 procent hos henholdsvis og de private, der i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har fået værktøjer og viden som følge af forløbet. Der kan dog være potentiale for, at den tredjedel af borgerne, der i nogen grad oplever, at de har fået viden og værktøjer, kan understøttes endnu mere i forhold til selv at håndtere deres situation under og efter genoptræningen. Overordnet afspejles den store tilfredshed også i borgernes bemærkninger, der i overvejende grad er meget positive i forhold til det samlede forløb, herunder resultaterne af træningen. Jeg har været rigtig glad for træningen og de øvelser, jeg har fået med derfra, og jeg fortsætter med at bruge øvelserne på egen hånd. Borger i borgerundersøgelsen Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 18

19 7. Mulige forbedringer Tilrettelæggelse og indhold i træningen For at få yderligere input til mulige forbedringer i et fremadrettet perspektiv indgår der som del af undersøgelsen en række spørgsmål, om en forbedring af centrale forhold i træningen ville have skabt et bedre forløb for borgerne. Disse omfatter forhold vedrørende både tilrettelæggelsen og indholdet i selve træningen. Selvom der overordnet er stor tilfredshed med genoptræningen, giver besvarelsen af spørgsmålene vedrørende mulige forbedringer et overblik over forhold, hvor der alligevel kan være potentiale for at forbedre indsatsen. Helt overordnet har størstedelen af borgerne angivet, at de ikke oplever, at der er forhold, der kunne have forbedret deres forløb. Blandt de borgere, der har angivet, at der er forhold, der kunne forbedres, er der forskel på, hvilke områder borgerne især ønsker forbedret. Jævnfør figur 23 er der således flest borgere, der mener, at en forbedring af ventetiden og en forbedring af egen indsats i forløbet ville have gjort deres træningsforløb bedre. Færrest oplever, at en forbedring af træningsfaciliteter og åbningstider ville have ført til et bedre forløb. Figur 23. En forbedring af disse forhold ville have gjort træningsforløbet bedre Ventetiden inden du kom i gang med genoptræningen? Dialogen med terapeuten om målene for din genoptræning? Egen indsats i genoptræningsforløbet? Træningsfaciliteterne? Åbningstider for træningsstedet? 8% 7% 1 10% 10% 14% 17% 14% 24% 2 De to forhold ventetid og egen indsats er forhold, det umiddelbart kan være svært at gøre noget ved set i forhold til de øvrige forhold såsom åbningstider eller bedre faciliteter. Som tidligere nævnt er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem borgernes egen oplevelse af ventetid og leverandørens overholdelse af fristen på 10 dage for første kontakt. Ventetiden kan skyldes tiden inden hospitalets fremsendelse af genoptræningsplan, sagsbehandlingstid hos myndigheden, forhold omkring borgerens skade, der betyder, at genoptræningen først kan starte efter et stykke tid, eller borgerens egen forventning til, hvad der udgør en rimelig ventetid. For så vidt angår en forbedring af egen indsats, er dette et forhold, terapeuterne kun indirekte kan have indflydelse på. Analysen peger således på, at det kan være relevant at lægge endnu flere kræfter i at motivere borgere, der har svært ved at følge træningsprogrammet og/eller udføre øvelser hjemme. Samtidig er der også en mindre andel af borgerne, der peger på, at en styrket dialog med terapeuten ville forbedre forløbet, jf. figur 23. Det kan således være aktuelt at se på, om dialog og motivation samlet set kan styrkes, herunder om der er bestemte målgrupper blandt borgerne, hvor der er særligt behov for dette. Endelig viser analysen, at der er forskel mellem og de private i forhold til andelen af borgere, der ønsker en forbedring. Der er generelt en større andel af borgerne, der har modtaget træning hos, der angiver, at en forbedring af forholdene ville have forbedret deres forløb i forhold til borgerne hos de private. Dette gælder især i forhold til ventetid og i forhold til egen indsats i genoptræningsforløbet. Dette stemmer overens med, at analysen tidligere viste, at en lidt større andel af borgere havde oplevet ventetid hos, og især at borgerne hos i højere grad end borgerne hos de private har sværere ved at motivere sig selv og yde en indsats i træningen. Dette peger på, at borgerne samlet set kan være sværere at arbejde med hos end hos de private, og at indsatsen dermed også i nogle tilfælde kræver flere ressourcer at løfte, hvis målene med genoptræningen skal opfyldes. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 19

20 7. Mulige forbedringer Vægtning af forbedringsmulighederne I analysen af mulige forbedringer ses også nærmere på de borgere, der har givet udtryk for, at de i mindre grad var tilfredse med det samlede genoptræningsforløb. Dette er relevant for at komme tættere på, hvilke mulige forbedringer der i særlig grad vil kunne gøre en forskel for tilfredsheden med genoptræningen blandt borgerne. I figur 24 er der således fokuseret på de borgere i undersøgelsen, der ikke har været tilfredse med deres genoptræningsforløb. Det drejer sig om 41 borgere i alt. Figuren viser, hvor stor en andel af de borgere, der har svaret, at de samlet set har været utilfredse eller meget utilfredse med deres genoptræningsforløb, der samtidig har svaret ja til, at en forbedring af de nedenstående forhold ville have gjort deres træningsforløb bedre. Figur 24. Mindre tilfredse borgere: Forhold, der kunne forbedre genoptræningen Dette kan pege på, at de utilfredse ikke først og fremmest ser deres utilfredshed i sammenhæng med egen indsats, men snarere i sammenhæng med ventetiden og dialogen med terapeuten. Ser man således udelukkende på de mindre tilfredse der kan være den gruppe, der er mest relevant at flytte, men som dog også er en lille gruppe kan der med fordel fokuseres på ventetid, men også på, om der kan gøres en indsats for at være mere opmærksom på og sikre en god dialog med borgerne. Man kunne altid ønske mere en-til-en-vejledning, men det ville selvfølgelig være omkostningsfuldt. Bare man føler, der er hjælp at hente som helt bestemt har været sagen i mit tilfælde. Borger i borgerundersøgelsen Ventetid 41% (n = 17) Dialog med terapeuten 46% (n = 19) Egen indsats Træningsfaciliteter Åbningstider 20% 20% 17% (n = 8) (n = 8) (n = 7) Ud af alle de borgere, der har været utilfredse med deres forløb, har 41 procent således angivet, at en forbedring af ventetiden inden opstart af genoptræningen ville have forbedret deres forløb, mens 46 procent har svaret, at en forbedring af dialogen med terapeuten ville have gjort forløbet bedre. Interessant nok viser analysen, at en forbedring af egen indsats i træningsforløbet ikke i lige så høj grad vurderes at kunne gøre forløbet bedre blandt de mindre tilfredse set i forhold til den samlede gruppe af borgere, der har besvaret spørgeskemaet uanset tilfredshed, jf. figur 23. Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 20

21 Bilag Analyse af træningsområdet i Aalborg Kommune: Analyse af borgeroplevet kvalitet 21