Økonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte

Transkript

1 Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF)

2 Projektgruppen Læger Overlæge Bjarne Sigurd Marianne Frederiksen Ann-Dorthe Zwisler Anne Merete Soja Sadollah Abedini Jon Appel Hanne Rasmusen Sygeplejersker Lone Brunse Lone Schou Malene Ejlertsen Jeannette Larsen Gitte Harboe Lene Thuesen Fysioterapeuter Thomas Hvass Villadsen John B. Kristensen Diætister Pernille Østergaard Inger Bols Jeppesen Mette Dupont Tine Bjerre Christensen Sekretær Pernille Kriegsbaum Marian Olsen Socialrådgiver Dorete Gad Else Kragh Lotte Vind Sørensen, mag.art Studenter Eva Margrethe Holst Ann-Katrine Madsen Anja Nissen Simon Serbian Peter Gørtz, Maria Drewes Nielsen

3 Økonomisk støtte Ekstern støtte H:S Forskningspulje Forskerakademiet Hjerteforeningen Apotekerfonden af 1991 Hovedstadens sabbatordning for overlæger Villadsen Foundation Indenrigs- og Sundhedsministeriet Copenhagen Trial Unit, RH Intern støtte Direktionen Kardiologisk Klinik Y Medicinsk Center Rheumatologisk Klinik H Eva og Henry Frænkels Mindefond Sundhedsstyrelsens MTV-pulje Københavns Kommune Dyrenes Beskyttelses forsøgsdyrspris Murermester LP Christensen og Hustru KS Christensens Fond Bristol Meyers Squipp Merck Sharp & Dohme Astra Klinisk Enhed for S. forebygggelse Den interne forebyggelsespulje Klinisk biokemisk afdeling

4 Baggrund og definitioner

5 Baggrund Kliniske retningslinjer. Hjerteforeningen og Dansk Kardiologisk selskab, 1997 Projektidé. Klinik Y, 1997

6 Hjerterehabilitering Aktiviteter der iværksættes for: at fjerne eller mindske symptomer Farmakologisk behandling, invasiv behandling, fysisk træning at forebygge udvikling eller forværring af IHD Patientundervisning, livsstilsintervention, farmakologisk profylaktisk behandling at optimere patientens funktionsniveau Fysisk træning, psykosocial støtte, patientundervisning, livsstilsintervention Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter. DCS og Hjerteforeningen, 1997

7 Nøglebegreber Integreret efterbehandlingsindsats Individuelt tilpasset behandlingstilbud Tværfaglig indsats Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter. DCS og Hjerteforeningen, 1997

8 Bred målgruppe Iskæmisk hjertesygdom Kronisk hjertesvigt Patienter i høj risiko for udvikling af hjertesygdom Kliniske retningslinjer for rehabilitering af hjertepatienter. DCS og Hjerteforeningen, 1997

9 Hjerterehabiliteringens 3 faser I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Diagnose og prognostiske procedure Akut behandling Evt. mobilisering Visitering til efterbehandling II TIDLIG AMBULANT EFTERBEHANDLING Optimering af symptomatisk behandling Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Fysisk træning Psykosocial støtte Livsstilsintervention (Rygning, kost, fysisk aktivitet) Patientundervisning III VEDLIGEHOLDELSESFASEN Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Vedligeholdelse af opnåede livsstilsændringer Hjerterehabilitering på danske sygehuse. Netværk af forebyggende sygehuse, 2003

10 Hjerterehabiliteringsforløb Bispebjerg Hospital: Fase II hjerterehabilitering 1 uge 6 (-12) uger 3,6,12 måneder Tilrettelæggelse af individuelt forløb Intensiv rehabilitering Patientundervisning Fysisk træning Kostomlægning Rygestop Psykosocial støtte Klinisk kontrol Særligt diabetes-modul Kontrol og opfølgning

11 Evaluering prioriteres højt Teknologi Organisation effektevaluering risikovurdering anvendelsesområde struktur personale miljø patienttilfredshed psykologiske forhold driftsøkonomi samfundsøkonomi sociale og etiske aspekter Patient Elementerne i MTV Økonomi

12 Projektudvikling DANREHAB-studiet Fra ide til projekt E T A B L E R I N G Erfaringsopsamling I T I L P A S N I N G Erfaringsopsamling II DRIFT

13 Patientgrundlag for projektet Baseline DANREHAB-studdiet (N=770) Baggrundsoplysninger Alder * Kvinder På arbejdsmarkedet Bor alene alle % 30% 47% Hjerterehab. N= % 30% 47% Sædvanlig N= % 30% 47% Diagnoser CHF (hjertesvigt) IHD Højrisiko patienter 12% 58% 30% 12% 57% 31% 12% 58% 30% Kendt Diabetes type 2 20% 20% 19% ( * Gennemsnit)

14 Organisatoriske erfaringer

15 Tværfagligt samarbejde Tilrettelæggelse af individuelt forløb Sekretær Intensiv rehabilitering Sygeplejerske Kontrol og opfølgning Læge Patientforløb Diætist Fysioterapeut Andre Socialrådgiver

16 Det sammenhængende forløb FASE I Primær kontakt Sygehuseniveau FASE II Tidlig opfølgning FASE III Vedligeholdelse og forebyggelseaf tilbagefald SEKTORER Praksis niveau Komunalt niveau Transition zones

17 Kompetencer Højt monofagligt niveau Høj villighed til vidensdeling Lydhørhed Kommunikative færdigheder Patientforløbsperspektiv Grundlæggende respekt for faglighed

18 Hvad har vi lært indtil videre Teknologi Organisation Det er sikkert Det kan lade sig gøre i praksis Patienterne vil gerne Det kan gøres billigt Patient Økonomi

19 Demonstration af