Tillæg til miljøgodkendelse på svinebruget, Østervangsvej 11, 8970 Havndal

Transkript

1 1. Tillæg - udvidelse i eksisterende Østervangsvej 11 Hører til journalnummer: P Bernt Villadsen Østervangsvej Havndal Miljø og Teknik Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon Telefax Peter.Kruse@randers.dk juni 2013 Tillæg til miljøgodkendelse på svinebruget, Østervangsvej 11, 8970 Havndal Randers Kommune meddelte den 6. juli 2011 miljøgodkendelse til udvidelse af dyreholdet fra slagtesvin ( kg) til slagtesvin ( kg) og smågrise (7,2-30 kg). En del af udvidelsen (7.680 slagtesvin) foretages i eksisterende bygninger. Sygdomssanering og omlægning af ejerforhold har betydet, at projektet endnu ikke er realiseret. Ansøger ønsker fortsat at gennemføre projektet og har den 15. maj 2013 fået tillæg med ét års fristforlængelse til 6. juli Ansøger ønsker allerede nu, at gennemføre den del af projektet som vedrører udvidelse i eksisterende bygninger. Projektets ammoniakreducerende tiltag (gylleforsuring) indføres dog først i forbindelse med de nye staldbygninger. Rander Kommune vurderer, at ansøgte projekt kan indeholdes i den eksisterende miljøgodkendelse. Der kan meddeles tillæg til det ansøgte hvis miljøgodkendelsens generelle ammoniakkrav (25 %) og de nyeste emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor overholdes. Vilkårene i miljøgodkendelsen Husdyrbrugets arealer blev i 2011 drevet under eget CVR nr. og er miljøgodkendt den 27. juli Der er ikke sket ændringer i udbringningsarealet. Husdyrgødning fra udvidelsen i eksisterende bygninger vurderes at kunne indeholdes i arealgodkendelsen. Randers Kommune godkender i henhold til Husdyrlovens 12 stk. 3, udvidelsen i eksisterende bygninger, forudsat at følgende vilkår overholdes: 1. Dyreholdet i eksisterende bygninger må maksimalt udgøre slagtesvin ( kg). 2. Kvælstofudskillelsen (N ab dyr) og fosforudskillelsen (P ab dyr) fra slagtesvinene må maksimalt være kg N/år og kg P/år (bilag 1). 3. Som dokumentation for foderets indhold af kvælstof skal der gennemføres effektivitetskontrol (E-kontrol) i hele besætningen med opgørelse af foderforbrug og vægtintervaller for slagtesvin. Sagsnr P

2 Side 2 Hører til journalnummer: P Der skal føres logbog over foderblandinger, hvor der gemmes en indlægsseddel / foderoptimeringsudskrift minimum hver 3. måned. 5. En gang pr. planperiode gennemføres en beregning af den samlede årlige produktion af N ab dyr og P ab dyr fra anlægget ud fra data fra effektivitetskontrollen og formlerne i bilag 1. Beregningerne skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 6. Vilkår 6-7, 9-12, og 35 e-f i miljøgodkendelse af 6. juli 2011 ophæves. Øvrige vilkår i miljøgodkendelsen er forsat gældende. 7. Dette tillæg bortfalder, hvis det oprindelige miljøgodkendte projekt gennemføres. Vurdering Ammoniak Husdyrgodkendelsesloven fastlægger, at alle husdyrbrug, der har søgt om miljøgodkendelse i 2009 skal reducere ammoniakfordampningen med 25 % i forhold til de bedste staldsystemer, jf. 05/06 normer. Dette indebærer en maksimal tilladt ammoniakemission fra stald og lager på ca kg N pr. år. Med de indførte fodertiltag er ammoniakemissionen kg N pr. år (bilag 2). Husdyrbruget lever således op til kravet om 25 % reduktion af ammoniakfordampningen. For at fastholde ammoniakemissionsniveauet, har Randers Kommune stillet vilkår om dyreholdets maksimale udskillelse af kvælstof. Randers Kommune har lavet en beregning af det emissionsniveau for ammoniak, der som udgangspunkt vurderes at være opnåeligt ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, jf. vejledningerne for emissionsgrænseværdier fra Miljøstyrelsen Emissionsniveauet er, med udgangspunkt i de vejledninger, der gælder for slagtesvin, beregnet til kg N/år. Dermed lever husdyrbruget også op til det beregnede BAT-niveau. Fosfor Randers Kommune har desuden lavet en beregning af det fosforniveau, der som udgangspunkt vurderes at være opnåeligt ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, jf. vejledningerne for emissionsgrænseværdier fra Miljøstyrelsen. Fosforniveauet er beregnet med udgangspunkt i den grænseværdi, der er angivet i vejledningen for slagtesvin (20,5 kg P/DE ab lager). Det beregnede fosforniveau er således kg P/år. Randers Kommune vurderer, at husdyrbruget lever op til det beregnede BATniveau for fosfor, da den samlede produktion af fosfor er beregnet til kg P/år (bilag 2). Det er en forudsætning for overholdelse af fosforniveauet, at der anvendes færre foderenheder pr. kg tilvækst end norm. Randers Kommune har derfor stillet vilkår til husdyrholdets maksimale fosforudskillelse. Partshøring Der er ikke foretaget partshøring af naboer, idet det ansøgte skønnes at være af underordnet betydning for naboer, jf. Husdyrgodkendelseslovens 56, stk. 2. 2

3 Side 3 Hører til journalnummer: P Offentliggørelse af tillægsgodkendelsen Ansøgningen har ikke været offentliggjort, idet der er tale om en godkendelse efter Husdyrlovens 12 stk. 3, og ændringen vurderes at være uden væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Randers Onsdag den 19. juni 2013, som er tillægsgodkendelsens dato. Følgende er samtidigt hermed underrettet om godkendelsen: LandboMidtØst, Konsulent, Kjartan Einarson, kje@lmo.dk DN lokal, v/christian Halgreen, Højvej 7, 8870 Langå, christian@halgreen.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh Ø, dnranderssager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, lbt@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh N, husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade Kbh V, natur@dof.dk DOF Randers, Lars Tom-Petersen, Niels Ebbesensvej 58, 8900 Randers, randers@dof.dk Sundhedsstyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, midt@sst.dk, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, nst@nst.dk Klagevejledning Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ovennævnte samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men skal indsendes pr. e- mail til landbrug@randers.dk eller pr. brev til Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers. Randers Kommune videresender klagen sammen med sagens øvrige oplysninger. Klagen skal være Randers Kommune i hænde senest den 17. juli 2013 kl Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Randers Kommune. Klager skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, hvor der også findes oplysninger om tilbagebetaling af gebyret. En klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra godkendelsens dato, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. Med venlig hilsen Peter Dalgas Kruse Biolog 3

4 2. Tillæg - Bilag 1 Tillæg - Bilag 1 Hører til journalnummer: P Bilag 1 Østervangsvej 11, Havndal Formel til beregning af N ab dyr slagtesvin ( kg), 2,74 FEsv, 148 g råprotein pr. FEsv x (((afgangsvægt - indgangsvægt) x FEsv pr kg tilvækst x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) = x 2,65 = kg N ab dyr pr. år Formel til beregning af P ab dyr slagtesvin ( kg), 2,74 FEsv, 4,7 g fosfor pr. FEsv x (((afgangsvægt - indgangsvægt) x FEsv pr kg tilvækst x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg N pr. kg tilvækst)) = x 0,55 = kg P ab dyr pr. år BEMÆRK: N ab dyr beregnet efter ovenstående formler kan ikke sammenlignes direkte med IT-ansøgningssystemets tal for husdyrgødningens indhold af kvælstof (N ab lager). Årsagen er at N ab lager er afhængig af staldtype, dvs. at kvælstof i evt. halmstrøelse og tab af kvælstof fra det aktuelle staldsystem også indgår. Desuden anvender formlerne nyeste normtal (2007/08) for grisens optag af N pr. kg tilvækst. IT-ansøgningssystemets beregninger er baseret på normtal 2005/ /08 normtal er valgt da gødningsregnskabet og E-kontrol er baseret på disse. P ab dyr beregnet efter ovenstående formler kan ikke sammenlignes direkte med IT-ansøgningssystemets tal for husdyrgødningens indhold af fosfor (P af lager). Årsagen er at P ab lager er afhængig af staldtype, dvs. at fosfor fra evt. halmstrøelse også indgår. 4

5 3. Tillæg - Bilag 2 Tillæg - Bilag 2 Hører til journalnummer: P husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 2 Dato :00:00 Navn Bernt Villadsen Adresse Østervangsvej 11 Telefon Mobil dalbyneder@hotmail.com Kort beskrivelse Bernt Villadsen, kopi af oprindeligt skema slagtesvin 5

6 Husdyrgodkendelse.dk Hører til journalnummer: P Ansøgningsnummer: Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Ikke teknisk resumé Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energiforbrug Vandforbrug Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Restvand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniaktab Påvirkning af natur Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning 20 6 Side 2 / 20

7 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Kommunikations e mail adresse der bliver brugt til kommunikation mellem ansøger og sagsbehandler: kje@lmo.dk Ejendomme og ejendomsnumre Navn Ejendomsnummer CVR/P nummer Østervang Adresse Postnummer By Matrikler på ejendom Østervang Ejerlav Dalbyneder By, Dalbyneder Dalbyneder By, Dalbyneder Dalbyneder By, Dalbyneder Matrikel nummer 9h 4b 13a CHR på ejendom Østervang CHR Ansøger Bernt Villadsen Østervangsvej Havndal Tlf.nr.: Mobil: dalbyneder@hotmail.com Konsulent Kjartan Einarson Samsøvej Hinnerup Tlf.nr.: Mobil: kje@lmo.dk Kontaktperson på bedriften Tlf.nr.: Mobil: Bedriftsoplysninger Østervang 8970 CVR nummer: Side 3 / 20

8 1.2 Godkendelsespligt Herunder gøres der rede for, hvorfor projektet kræver godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. 1.3 Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør Projektets omfang Beskrivelse af projektets omfang: Beskrivelse af projektets datoer: Starttidspunkt for byggeriet: Sluttidspunkt for byggeriet: Starttidspunkt for driften: Tidligere godkendelser 8 Side 4 / 20

9 Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer Ikke teknisk resumé Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af godkendelsen af projektet. 9 Side 5 / 20

10 2.1. Dyrehold og management I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget. I tabellerne vises oversigter af staldafsnit, dyr og staldsystemer, og der bruges korte koder for staldafsnit samt for kombinationer af dyretype og staldsystem. Beskrivelse af anlægget: Husdyrbrugets samlede anlæg Staldoversigt med angivelse af Stald ID for staldnavn Ud for betegnelsen for hvert staldafsnit er der angivet et stald ID, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på staldafsnittet. StaldID Staldafsnit navn ST hal 2 ST Hal 3 ST Hal 1 Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen Tabellen viser hvilke kombinationer af dyretyper og staldsystemer (dyrekategorier), der indgår i ansøgningen. Koden for dyretype og staldsystem (staldsystemkode) erstatter efterfølgende den fulde betegnelse. Staldsystem kode Navn på dyretype og staldsystem Nudrift/ ansøgt SvSl04 Slagtesvin, Drænet gulv + spalter 33/67 Nudrift ,90 Ansøgt ,33 Antal dyr Antal DE Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori Tabellen viser hvilke dyrekategorier, der indgår i ansøgningen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. Stald ID og staldsystemkoder er forklaret i de ovenstående to tabeller.tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne, når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine egne oplysninger. StaldID Godk. pligtig renovering Staldsystem kode * Ændret fravænningsvægt i alt per årsso er beregnet efter formlen: Ændret fravænningsvægt per årsso = ((Indtastet vægt ved fravænning 7,3) x aktuelt antal fravænnede smågrise per årsso). Hvor antal fravænnede smågrise per årsso enten er den indtastede værdi eller det aktuelle antal smågrise ifølge nyeste N normer (dvs. systemets standardtal). Oplysninger om udegående dyr Nudrift/ ansøgt Antal dyr Produktioner som ikke fremgår af denne tabel er ikke udegående Der er ingen udegående dyr på ejendommen Antal Stipladser Evt. vægt kg /alder mdr. Ind Ud Evt. mælkeydelse EKM /ændret fravænningsvægt i alt per årsso* ST Nej SvSl04 Nudrift ,00 102,00 62,67 Ansøgt ,00 107,00 71,11 ST Nej SvSl04 Nudrift ,00 107,00 0,00 Ansøgt ,00 107,00 71,11 ST Nej SvSl04 Nudrift ,00 102,00 65,23 Ansøgt ,00 107,00 71,11 Sum Nudrift 127,90 Ansøgt 213,33 Ændring alle produktioner: 85,43 Antal DE Oplysninger om mink Der er ingen mink på ejendommen. 10 Side 6 / 20

11 Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner Tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine egne oplysninger. StaldID Staldsystem kode Nudrift / Ansøgt FE per årsdyr / FE per kg tilvækst / kg foder per dyr mink/fjerkræ Gram råprotein per FE / Protein % i foder fjerkræ Gram P per FE / fosfor % i foder fjerkræ ST SvSl04 Nudrift 2,85 147,40 4,70 Ansøgt 2,74 148,00 4,70 ST SvSl04 Nudrift 2,85 147,40 4,70 Ansøgt 2,74 148,00 4,70 ST SvSl04 Nudrift 2,85 147,40 4,70 Ansøgt 2,74 148,00 4,70 Protein % i mælk / kg æg per høne fjerkræ Antal fravænnede grise per årsso / kg tilvækst per enhed fjerkræ Fravænningsvægt Management Rengøring og desinficering Overbrusning i svinestalde Bedste tilgængelige staldteknologi Bedste tilgængelige foderteknologi StaldID ProduktionsID Kode for staldsystem ST PR SvSl04 ST PR SvSl04 ST PR SvSl04 Bedste tilgængelige foderteknologi Produktioner fordelt på dyrekategorier Dyrekategorier Nudrift/ansøgt drift Antal Dyreenheder Kvæg Nudrift 0,00 Ansøgt 0,00 Ændring Kvæg 0,00 Fjerkræ og andre dyr Nudrift 0,00 Ansøgt 0,00 Ændring Fjerkræ og andre dyr 0,00 Svin Nudrift 127,90 Ansøgt 213,33 Ændring Svin 85,43 Sum Nudrift 127,90 Ansøgt 213,33 Ændring I alt 85,43 Kort over staldafsnit 2.2. Lokalisering 11 Side 7 / 20

12 I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet Energiforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug. Energiforbrug på anlæg Energiteknologi på anlæg Vandforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug. 12 Side 8 / 20

13 Vandforbrug på anlæg Vandteknologi på anlæg Lugt I de e afsnit gøres der rede for lugtemissionen fra husdyrbruget og geneafstandene for lugt besky elsesniveauet for lugt. l naboer og områder, som er omfa et af I tabellen Samlet resultat af lugtberegning vises de beregnede geneafstande for lugt l naboer og områder, som er omfa et af husdyrgodkendelseslovens besky elsesniveau, og det oplyses om genekriterierne er overholdt l naboer og områder, som er omfa et besky elsesniveauet. I de e erfølgende tabeller vises der detaljer om lugtberegningerne. Der oplyses om de enkelte staldafsnits afstand og placering i forhold l naboer og områder omfa et af besky elsesniveauet, den beregnede lugtemission fra hvert staldafsnit, samt forudsætninger for beregningerne af emissionen, herunder effekten af eventuel lugtbegrænsende teknologi. Hvis der står Ingen data i en tabel betyder det, at der ikke er relevante data at vise om emnet i de e lfælde. Det kan f.eks. være, hvis der ikke indgår særlig miljøteknologi l begrænsning af lugten. Samlet resultat af lugtberegning Område Eksisterende eller fremtidig byzone Samlet bebyggelse Andre ejendomme med mere end 75 DE antal Beregnings model Samlet ukorrigeret Korrigeret geneafstand ansøgt drift Korrigeret geneafstand nudrift Vægtet gennemsnits afstand Genekriterie overholdt 0 Ny 596,78 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. 0 Ny 447,39 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Enkelt bolig 0 Ny 206,23 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Lugtgeneberegninger Detaljer om staldafsnit Byzone StaldID Afstand til område meter Placering grader ja/nej Samlet bebyggelse Enkelt bolig Indgår staldafsnit i beregning for område ja/nej ST ,64 Nej Nej ST ,45 Nej Nej ST ,76 Nej Nej StaldID Afstand til område meter Placering grader ja/nej Indgår staldafsnit i beregning for område ja/nej ST ,85 Nej Nej ST ,38 Nej Nej ST ,29 Nej Nej 13 StaldID Afstand til område meter Placering grader ja/nej Indgår staldafsnit i beregning for område ja/nej ST ,88 Nej Nej ST ,35 Nej Nej Side 9 / 20

14 ST ,44 Nej Nej Lugtemission fra produktioner StaldID Kode for staldsystem Antal dyr Antal stipladser Ton dyr på stald Antal måneder udegående Lugt fra produktion LE Lugt fra produktion OU Effekt af teknologi % Faktisk lugt emmision fra produktion LE Faktisk lugt emmision fra produktion OU ST SvSl ,00 640,00 44,48 0, , ,00 0,00% 6672, ,00 ST SvSl ,00 640,00 44,48 0, , ,00 0,00% 6672, ,00 ST SvSl ,00 640,00 44,48 0, , ,00 0,00% 6672, ,00 Effekt af miljøteknologi til begrænsning af lugt StaldID Nudrift ansøgt drift ST Ingen data ST Ingen data ST Ingen data Supplerende teknologi Indtastet lugt effekt Driftstimer pr. år Resulterende reduktion % Oplysninger om ventilation (ansøgt drift) StaldID Naturlig ventilation Drifts effekt % Driftstimer pr. år Højde på afkast ST Nej 40,00% 8760,00 8,00 ST Nej 40,00% 8760,00 8,00 ST Nej 40,00% 8760,00 8,00 Afkasttype og øvrige bemærkninger StaldID Afkast type ST Afkastskorsten Der er fem afkast hvoraf to er frekvensstyrede ST Afkastskorsten Der er fem afkast hvoraf to er frekvensstyrede ST Afkastskorsten Der er fem afkast, heraf er to frekvensstyrede Relevante oplysninger Type og øvrige bemærkninger Støj I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for naboerne. Beskrivelse af støjkilder Beskrivelse af driftsperiode Beskrivelse af støjkildetiltag 14 Side 10 / 20

15 2.4.3 Lys I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger Fluer og skadedyr I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr. Generel beskrivelse skadedyr Beskrivelse af gener fra fluer Beskrivelse af rottebekæmpelse Støv I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger Transport I dette afsnit gøres der rede for til og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag 15 Side 11 / 20

16 2.5.1 Restvand Beskrivelse af mængde af restvand Beskrivelse af tilledning af restvand Beskrivelse af afledning af restvand Husdyrgødning og foder I dette afsnit gøres der rede for mængden af produceret husdyrgødning og opbevaringen af husdyrgødningen. Der gøres desuden rede for eventuel forurening fra foderoplag samt tiltag til begrænsning af forureningen. I tabellerne vises oplysninger om anlæggene til opbevaring af husdyrgødning. Der bruges en kort kode for hvert opbevaringslager. Den første tabel viser en oversigt af de anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der indgår i ansøgningen. Ud for betegnelsen for hvert opbevaringslager er der angivet en kode, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på opbevaringslageret. De følgende tabeller viser detaljerede oplysninger om opbevaringslagrene i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. Oversigt over opbevaringslagre Kode for opbevaringslager LA Gylletank 1 Navn på opbevaringslager Beskrivelse af opbevaringslager Detaljer om opbevaringslagre Kode for opbevaringslager Detaljer om fast lager Nyt/eksisterende opbevaringslager LA Eksisterende Nudrift Flydende husdyrgødningslager Ansøgt drift Flydende husdyrgødningslager Drifttype Lagertype Dimension Kapacitet , ,00 Kode for opbevaringslager Drifttype Detaljer om flydende lager Lagerandel fast i % Andel af dybstrøelse der køres direkte ud og pløjes ned LA Nudrift 0,00 0 Ansøgt 0,00 0 Kode for opbevaringslager Drifttype Lagerandel flydende i % Virkemiddel LA Nudrift 100,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Ansøgt drift 100,00 Ingen virkemiddel f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende Beskrivelse af risici Beskrivelse af mulige uheld Beskrivelse af risikominimering Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld 16 Side 12 / 20

17 Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Affald og kemikalier I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget. Beskrivelse af døde dyr Beskrivelse af fast affald Beskrivelse af kemikalier generelt Beskrivelse af pesticider Beskrivelse af oliekemikalier Beskrivelse af øvrige kemikalier Beskrivelse af egenkontrol Ammoniaktab I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionen fra husdyrbruget, samt hvordan emissionen begrænses. I den første tabel vises, på baggrund af ansøgningssystemets beregninger, om det lovpligtige krav om ammoniakreduktion er overholdt I den anden tabel vises det beregnede tab af ammoniak fordelt på forskellige typer af kilder på husdyrbruget. I de følgende tabeller vises der oplysninger om ammoniakemission og begrænsning af emissionen for de enkelte staldafsnit. Det er bl.a. vist, hvor meget forskellige tiltag bidrager til at begrænse ammoniakemissionen i forhold til emissionen fra referencesystemet. Resultat af beregninger på generelt ammoniakreduktionskrav Overstiger græsmarksafgrøder over 25 % af totalrationen for malkekøer inklusiv opdræt? Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Eventuel yderligere reduktion nødvendig for at opfyld kravet Nej Nej 83,09 kgn/år Ammoniaktab i nudift og ansøgt drift fordelt på staldsystemer og opbevaringslagre Ansøgt(kgN/år) Ammoniaktab fra staldsystemer mv. ikke omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav: 0 Ammoniaktab fra staldafsnit og lagre omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, men eksisterende uændret produktion: 1631,35 Ammoniaktab fra husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav (etableringer udvidelser, ændringer): 1089,71 Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning: 257,27 Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning: 0,00 Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau 17 StaldID Kode for staldsystem Ammoniaktab fra reference staldsystem kgn/år Ammoniaktab fra valgt staldsystem kgn/år Effekt af valgt staldsystem kgn/år Effekt af valgt staldsystem % Effekt af miljøteknologi kgn/år Effekt af foderoptimering m.m. kgn/år Effekt af miljøtiltag lager kgn/år Faktisk ammoniaktab fra stald og lager kgn/år Side 13 / 20

18 ST SvSl04 976,00 968,01 7,99 0,82% 0,00 0,00 0,00 968, , ,98 9,03 0,82% 0,00 101,20 0,00 992,78 ST SvSl04 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0, , ,98 9,03 0,82% 0,00 101,20 0,00 992,78 ST SvSl , ,68 8,32 0,82% 0,00 0,00 0, , , ,98 9,03 0,82% 0,00 101,20 0,00 992,78 Sum Nudrift 1992, ,69 16,31 0,00 0,00 0, ,69 Ansøgt 3309, ,94 27,09 0,00 303,60 0, ,34 Ammoniaktab pr. DE og pr. produktionsenhed StaldID Kode for staldsystem Ammoniaktab pr. produktionsenhed kgn/år Ammoniaktab pr. DE kgn/år ST SvSl04 0,43 15,45 0,42 13,96 ST SvSl04 0,00 0,00 0,39 13,96 ST SvSl04 0,43 15,45 0,42 13,96 Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning (miljøteknologi) StaldID Nudrift Ansøgt drift ST Ingen data ST Ingen data ST Ingen data Supplerende teknologi Indtastet ammoniak effekt % Driftstimer per år / Benzoesyre gr Reduceret ammoniakfordampning kgn/år Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Effekt af foderoptimering og antal fravænnede smågrise StaldID Kode for staldsystem Nudrift Ansøgt drift FE Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise Fravænningsvægt Effekt foderoptimering ST SvSl04 Nudrift 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ansøgt 2,74 148,00 0,00 0,00 0,00 101,20 ST SvSl04 Nudrift 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ansøgt 2,74 148,00 0,00 0,00 0,00 101,20 ST SvSl04 Nudrift 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Ansøgt 2,74 148,00 0,00 0,00 0,00 101,20 Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampning Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning fra lager (miljøteknologi og andel dybstrøelse direkte ud) LagerID LA Lager type Flydende husdyrgødningslager Flydende husdyrgødningslager Nudrift Ansøgt drift Tiltag Indtastet emmisions effekt % Andel af dybstrøelse direkte ud Reduceret ammoniakfordampning kgn/år Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00 Ansøgt Ingen 0,00% 0,00 0, Påvirkning af natur I de e afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er bl.a. størrelsen af ammoniakdeposi onen på områderne. Indledende oplyses der derfor om en række faktorer, som har betydning for beregningen af ammoniakdeposi onen. 18 Side 14 / 20

19 Nøgletal emission kgn/år Samlet emission fra stald og lager 2978,33 Meremission fra stald og lager 1002,63 Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne Oversigt over beregninger på ammoniakpåvirkning af natur Naturpunkt navngivet efter nærmeste stald/lager Kilde for ammoniakfordampning stald/lager Kildes andel af merdepostion i naturpunktet Kildes andel af totaldepostion i naturpunktet kildes andel + de andre kilders andele Total merdepostion i naturpunktet kildes andel + de andre kilders andele Totaldeposition i naturpunkt kildes andel + de andre kilders andele LA ST ,0 0,0 0,0 0,1 LA LA ,0 0,0 LA ST ,0 0,0 LA ST ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 0,0 0,1 ST LA ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 0,0 0,1 ST LA ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 0,0 0,1 ST LA ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 ST ST ,0 0,0 Maksimale depositioner kgn Højeste merdeposition i naturområdet 0,0 Højeste totaldeposition i naturområdet 0,1 Naturlinje oversigt Kilde for ammoniakfordampning stald/lager Naturpunkt navngivet efter nærmeste stald/lager Kildehøjde meter Retning fra naturpunkt til kilde grader Afstand fra stald/lager til naturpunkt meter Ruhed opland Ruhed natur LA LA , ,61 L Bn LA ST , ,61 L Bn LA ST , ,61 L Bn LA ST , ,61 L Bn ST LA , ,05 L Bn 19 ST ST , ,05 L Bn Side 15 / 20

20 ST ST , ,05 L Bn ST ST , ,05 L Bn ST LA , ,91 L Bn ST ST , ,91 L Bn ST ST , ,91 L Bn ST ST , ,91 L Bn ST LA , ,97 L Bn ST ST , ,97 L Bn ST ST , ,97 L Bn ST ST , ,97 L Bn 3.1 Markoplysninger I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Grundlæggende arealoplysninger Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet ud fra 3000 FE/DE: 0,00 DE Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder: Ja Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital på 2,3 for visse kvægbedrifter: Nej Er bedriften et økologisk landbrug: Nej % af samlet areal med efterafgrøder udover PD krav: 0,00 % Reduceret kvælstofnorm: 0,00 % Arealoplysninger Udbringningsarealer Navn ha Drænet Jb.Type Vandet Sædskifte De stjernemarkerede (*) arealer er manuelt redigerede af ansøger til at være beliggende i andre beskyttelseområder for fosfor, nitrat og grundvand end det fremgår af kortværket til husdyrgodkendelse.dk. Arealerne kan også redigeres manuelt til at ligge udenfor beskyttelsesområderne. Ref. Sædskifte N kl. N kl. N kl. N kl. G.vand 0 ha 1 ha 2 ha 3 ha ha I de efterfølgende beregninger bliver arealerne som er markeret med * behandlet efter de manuelt indtastede oplysninger i arealtabellen. P kl. P kl. P kl. P kl. 0 ha 1 ha 2 ha 3 ha Fiktiv mark til systemet 0,44 Nej JB1 Nej S1 S3 0,00 0,00 0,00 0,44 0,00 0,44 0,00 0,00 0,00 Total 0,44 0,00 0,00 0,00 0,44 0,00 0,44 0,00 0,00 0,00 Aftalearealeraler Navn ha Områder omfattet af N eller P klasse 1 3? Ingen data Har modtageren en arealgodkendelse til modtagelse af de tilførte mængder? 20 Side 16 / 20

21 Total Gødningsregnskab I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til udbringning af husdyrgødning. Nudrift Produceret husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP DE kvæg, kår, geder DE svin og andre dyr Husdyrbrugets samlede anlæg Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Svinegylle 11061, ,59 0,00 127,89 Husdyrbrugets samlede anlæg Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilført husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP Antal DE Ingen data Afsat husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP Ingen data DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Total husdyrgødning Gødningstype KgN KgP DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Svinegylle 11061, , ,89 Total 11061, , ,89 Beregning af harmonital Harmonital: 1,4 DE/ha Ansøgt drift Produceret husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP DE kvæg, kår, geder DE svin og andre dyr 21 Side 17 / 20

22 Husdyrbrugets samlede anlæg Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Svinegylle 17337, ,37 0,00 213,33 Husdyrbrugets samlede anlæg Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00 Husdyrbrugets samlede anlæg Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilført husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP Antal DE Ingen data Afsat husdyrgødning Anlæg Gødningstype KgN KgP Ingen data DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Total husdyrgødning Gødningstype KgN KgP DE kvæg, får, geder DE svin og andre dyr Svinegylle 17337, , ,33 Total 17337, , ,33 Beregning af harmonital Harmonital: 1,4 DE/ha Udbringningsteknologi 3.3 Nitrat (overfladevand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand. DE reduktionsprocent: 50%. Beregning af det maksimale dyretryk DE max og det reelle dyretryk DE reel for ansøgt drift: DE max : 0,7 DE/ha. DE reel : 488,73 DE/ha. Beregning af udvaskning af N via FarmN (kg N/ha DE max uden virkemidler og kg N/ha DE reel med virkemidler): KgN/ha DE max : 75,6 kgn/ha. KgN/ha DE reel : 40163,6 kgn/ha. Beregning af N udvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via FarmN. Der er ikke nitratfølsomme områder. 22 Side 18 / 20

23 3.4 Nitrat (grundvand) Resultat af FarmN beregningerne på nitrat (Grundvand) findes på foregående side 3.3. Nitrat (overfladevand) 3.5 Fosfor Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Før situation Efter situation = krav Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor Pt 4,0 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 0,44 ha 6310,8 kg P/ha/år 13,8 kg P/ha/år 0,00 ha 6310,8 kg P/ha/år 13,8 kg P/ha/år 0,00 ha 6310,8 kg P/ha/år 2,0 kg P/ha/år 0,00 ha 6310,8 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år Krav om P overskud overholdt: Nej Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: 4222,4 kg P. Maksimalt tilladt P overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 13,8 kg P/ha/år. P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 9703,0 kg P/ha/år. P fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 15,9 kg P/ha/år. P overskud/ha/år for ansøgt projekt: 9687,1 kg P/ha/år. Kommentar fosfor 3.6 Ammoniak fra udbringning I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. 23 Side 19 / 20

24 3.7 Gener fra udbringning 24 Side 20 / 20