Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn
|
|
- Augusta Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med Det betyder, at der nu er børn, der lever i fattigdom i Danmark. Det er første gang vi kan måle på fattigdom igennem et helt år efter kontanthjælpsloftet blev indført i efteråret Tallene viser en kedelig rekord i antallet af fattige børn i Danmark. af analytiker Sune Caspersen 3. december 2018 Analysens hovedkonklusioner Nye tal viser, at antallet af fattige i Danmark er fortsat med at stige voldsomt i Antallet af fattige børn i Danmark steg med på et enkelt år. Nu er der børn under fattigdomsgrænsen i Danmark. Studier har vist, at det at opleve fattigdom i barndommen, kan trække spor mange år ind i voksenlivet og få konsekvenser for ens jobchancer og indkomstmuligheder senere i livet. Fattigdomsydelserne bør ændres, så de ikke rammer børnene i så voldsom grad, som vi kan se af tallene for 2016 og Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Antallet af personer under fattigdomsgrænsen er stigende I figur 1 er fattigdom opgjort på to måder. Den mørkeblå kurve viser antallet af fattige opgjort efter den tidligere fattigdomsgrænse, som regeringen afskaffede i Siden da har Danmark ikke haft en officiel fattigdomsgrænse. Men som opfølgning på FN s verdensmål om at afskaffe fattigdom har Danmarks Statistik udviklet en indikator for relativ fattigdom, bl.a. en lavindkomstgrænse og en formuegrænse, der begge spiller en rolle for et nyt samlende mål om, hvornår man kan karakteriseres som fattig. Figur 1. Antal personer, der lever under fattigdomsgrænsen personer personer Gammel definition SDG-mål Anm: Se boks 1 for definition af fattigdomsgrænse. Pga. databrud i formuestatistikken kan det ny mål først opgøres fra Antal fattige efter den gamle definition er opgjort som ét-årsfattige for sammenlignelighed med den nye definition. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det nye fattigdomsmål, som i figuren kaldes SDG-mål (Sustainable Development Goals), er inspireret af den gamle fattigdomsgrænse, men i SDG-målet defineres fattigdom efter, om man er fattig i ét år og ikke gennem tre år, som var kravet i den gamle fattigdomsgrænse. I figur 1 måles fattigdom derfor over 1 år, hvilket AE i tidligere analyser har benævnt étårs-fattige. Ved at måle fattigdom over 1 år efter den gamle definition bliver udviklingen sammenlignelig med opgørelsen efter SDG-målet, hvor fattigdom også måles over 1 år. Ifølge SDG-målet er man fattig, hvis man har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten (som er den midterste indkomst, hvis alle danskere var listet op på en række efter deres indkomststørrelse) og ikke har en formue på over halvdelen af medianindkomsten. Dertil er der nogle krav om, at hovedforsørgeren ikke må være studerende, mv. Se den præcise definition i boks 1 og i bilaget, der rummer en større gennemgang af forskellen på SDG-målet og den gamle fattigdomsdefinition. Ifølge SDG-målet, som er den lyseblå kurve i figuren, er der i dag ca fattige. Det nye mål kan ikke opgøres før 2015 uden databrud, da det er baseret på den nye formuestatistik. Mange fattige børn og kraftig stigning de seneste år Antallet af fattige børn i Danmark steg til i Det er en stigning på børn på et enkelt år. Som figur 2 viser, er der tale om en helt ny udvikling i de seneste år, som har fået børnefattigdommen 2
3 op på et tårnhøjt niveau. Indtil 2015 så det faktisk ud til, at kurven var knækket for antallet af fattige børn, efter den tidligere S-R-SF-regering i 2012 havde afskaffet fattigdomsydelserne. Men de nye fattigdomsydelser, som kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen, har imidlertid spoleret den udvikling. Når vi taler om børnefattigdom afhænger børnenes situation af familiens indkomstforhold. Derfor er det også entydigt, at kontanthjælpsloftet, der rammer enlige forsørgere særligt hårdt, er en af de medvirkende årsager til den udvikling, vi ser. Figur 2. Antal børn, der lever under fattigdomsgrænsen børn børn Gammel definition SDG-mål Anm: Se boks 1 for definition af fattigdomsgrænse. Pga. databrud i formuestatistikken kan det ny mål først opgøres fra Antal fattige efter den gamle definition er opgjort som ét-årsfattige for sammenlignelighed med den nye definition. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Mange studier har vist, at det at opleve fattigdom i barndommen, kan trække spor mange år ind i voksenlivet og få konsekvenser for ens jobchancer og indkomstmuligheder senere i livet. Samtidig har bl.a. Børnerådet vist, at fattigdom fører til mistrivsel, fattige børn er i højere grad kede af det og oplever i større grad mavepine. 2 ud af 3 af dem, som rammes af kontanthjælpsloftet, har børn. Fattigdomsydelserne bør ændres, så de ikke rammer børnene i så voldsom grad, som vi kan se af tallene for 2016 og
4 Boks 1. Definition af fattigdomsgrænse Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen udviklet et nyt mål for fattigdom. Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i Man er fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten. Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. Medianindkomsten Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Fattigdomsgrænsen i kroner og øre Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på kr. efter skat om året eller kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier. Fattigdomsgrænsen for forskellige familietyper, 2018-priser Personer i familien Grænse pr. familie pr. år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned 1 voksen voksen og 1 barn voksen og 2 børn voksne voksne og 1 barn voksne og 2 børn voksne* voksne* Anm: Børn er her defineret som under 15 år. Hjemmeboende børn på 15 år og derover tælles som voksne. *) 3 eller 4 voksne kan fx være en familie med 2 forældre og 1 eller 2 hjemmeboende børn på 15 år og derover. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 4
5 Bilag 1. Et nyt mål for fattigdom Danmark fik i 2013 en officiel fattigdomsgrænse på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger og efter inspiration fra bl.a. OECD og EU. Den officielle fattigdomsgrænse blev dog formelt afskaffet af Venstreregeringen i Det betyder imidlertid ikke, at fattigdom ikke længere eksisterer. Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s verdensmål om at afskaffe fattigdom udviklet et nyt mål for fattigdom. Målet er en videreudvikling af den tidligere officielle fattigdomsgrænse. Fremover vil AE derfor opgøre fattigdom på baggrund af Danmarks Statistiks nye definition. Dette bilag giver en teknisk beskrivelse af den tidligere og den nye definition. Den tidligere fattigdomsgrænse Efter den tidligere fattigdomsgrænse er man fattig, hvis man gennem tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten og har en formue i slutningen af året på mindre end kr. (2010-priser). Familier, hvor en eller flere af de voksne er studerende, medregnes ikke i gruppen af økonomisk fattige. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Opgørelsen af den disponible indkomst og ækvivaleringsbegrebet følger Økonomi- og Indenrigsministeriets definitioner. Personer under fattigdomsgrænsen er her betegnet som økonomisk fattige. Personer, som falder under fattigdomsgrænsen i et enkelt år, betegner vi som étårs-fattige. Forskellen på de to begreber er altså, at økonomisk fattigdom opgøres over et 3-årigt sigte, mens étårs-fattige optælles for året. Teknisk beskrivelse af den tidligere opgørelsesmetode AE s opgørelse af økonomisk fattige er baseret på detaljerede registre fra Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks nye definition af disponibel indkomst. Denne definition afviger dog på en række punkter fra Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) opgørelse af disponibel indkomst. Der er derfor foretaget korrektioner for at tilnærme ØIM s definition. De korrektioner, der er foretaget på den disponible indkomst, er: Indbetalinger på private pensioner og på virksomhedsordninger er trukket fra den disponible indkomst. Imputeret afkast (lejeværdi) af egen bolig er baseret på en fast rente på 4 pct. frem for en variabel beregnet rente. Kirkeskatten er fratrukket den disponible indkomst Børnefamilieydelse og boligstøtte er kun baseret på oplysninger ultimo året frem for et gennemsnit af de to seneste år (Danmarks Statistik er fra 2015/2016 overgået til samme opgørelsesmetode, hvorfor korrektion ikke er nødvendig). 5
6 Derudover er der lavet følgende afgrænsninger af populationen: Familier med en indkomst på 0 kr. (før grøn check) er udeladt Ikke-skattepligtige og ikke-lignede personer er udeladt Børn under 18 år, som ikke bor hjemme, er udeladt Personer, som ikke har opholdt sig i Danmark hele året, er udeladt Familier med negative disponible indkomster er udeladt. Dette punkt afviger fra ØIM s afgrænsning. Det nye mål for fattigdom Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s verdensmål om at afskaffe fattigdom udviklet indikatorer for relativ fattigdom, bl.a. en lavindkomstgrænse og en formuegrænse, der begge spiller en rolle for et nyt samlende mål om, hvornår man kan karakteriseres som fattig. Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i Man er fattig, hvis man i løbet af ét år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten. Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året (eller et tilsvarende timeantal som deltidsbeskæftiget), kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. Det er værd at bemærke, at perioden, hvor en person skal være under fattigdomsgrænsen for at blive kategoriseret som fattig, er reduceret fra 3 år, under den tidligere definition af økonomisk fattige, til 1 år. Teknisk beskrivelse af det ny mål Beregningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af disponibel indkomst. Denne definition afviger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af disponibel indkomst. Yderligere benyttes Danmarks Statistiks ækvivaleringsbegreb for at gøre indkomsten mere sammenlignelig på tværs af familietyper. Dette begreb afviger også fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. 1 Med hensyn til den disponible indkomst foretages der ikke længere de førnævnte korrektioner for at tilnærme Økonomi- og Indenrigsministeriets definition. Populationen er afgrænset efter den præcis samme metode, som Danmarks Statistik benytter. Formuen opgøres i starten af året fremfor til slut. Den opgjorte formue er nettoformuen ekskl. pensionsformue. Pensionsformuen er ikke medregnet, da den for de flestes vedkommende ikke er fuldt likvid eller i givet fald indebærer en markant afgift, hvis den hæves før pensionsalderen. Yderligere sker der modregning af pensionsudbetalingen i folkepensionen på udbetalingstidspunktet, hvilket mindsker den reelle værdi (eller rettere forbrugsmulighederne) af pensionsopsparingen. Den opgjorte formue omfatter bl.a. markedsværdien af ejerbolig, fritidshus, andelsbolig, bil, aktiebeholdning og indeståender på bankkonti, mens værdien af båd, kunst o.l. ikke indgår i opgørelsen. 1 Jf. 6
7 Både den disponible indkomst og nettoformuen ækvivaleres på husstandsniveau, hvilket Danmarks Statistik afgrænser med det såkaldte E-familiebegreb. Den tidligere fattigdomsgrænse blev opgjort pba. D- familiebegrebet. Forskellen på de to begreber ligger i, hvordan hjemmeboende børn på 25 år og derover betragtes. Med E-familiebegrebet kan hjemmeboende børn på 25 år og derover ikke længere indgå i forældrenes husstand. De bliver derfor betragtet som deres egen husstand. Det tidligere benyttede D-familiebegreb sætter ingen aldersgrænse for, hvor gamle hjemmeboende børn må være for fortsat at blive betragtet som en del af forældrenes husstand. Husstandsækvivaleringen foretages med udgangspunkt i følgende formel defineret af Danmarks Statistik: Æ. = ,5+ ø 0,3 hvor indkomst på venstre side kan erstattes med nettoformue. Kun børn under 15 år tæller med i antallet af børn i familien. Børn på 15 år og derover indgår i antallet af voksne. Ved opgørelser af den tidligere fattigdomsgrænse, blev husstandsækvivaleringen foretaget på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets ækvivaleringsbegreb, der har følgende formel: Æ. = + ø!," De to begreber adskiller sig primært ved, hvordan børn (under 15 år) indgår i husstandsækvivaleringen. Hvor børn tidligere har indgået i ækvivaleringen med samme vægt som voksne, tildeles de nu en mindre vægt, hvilket med andre ord betyder, at en familie med børn under 15 år betragtes som at have større forbrugsmuligheder end en familie med børn på 15 år og derover givet den samme indkomst. Det betyder, at fattigdomsgrænsen med Danmarks Statistiks ækvivaleringsbegreb er lavere for en familie med børn under 15 år end for en familie med børn over 15 år, jf. tabel A.1. Dermed skal småbørnsfamilien have haft en væsentligt mindre indkomst i året end familien med ældre børn for at blive betegnet som værende fattige. 7
8 Tabel A.1. Fattigdomsgrænsen med gammelt og nyt ækvivaleringsbegreb, 2018-priser Gammelt begreb (ØIM) Nyt begreb (DST) Personer i familien Kr. pr. familie pr. år Kr. pr. familie pr. år 1 voksen voksen og 1 barn voksen og 2 børn voksne voksne og 1 barn voksne og 2 børn voksne voksne Anm: Fattigdomsgrænsen for det gamle og nye ækvivaleringsbegreb er her opgjort med udgangspunkt i den samme medianindkomst med henblik på sammenlignelighed. Imidlertid afviger medianindkomsten en lille smule, når den opgøres pba. det ene fremfor det andet ækvivaleringsbegreb. I familier med børn er det forudsat, at børnene er under 15 år gamle. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, udelukkes fra gruppen af fattige. Ved opgørelsen af den tidligere fattigdomsgrænse blev alle familier med studerende på 18 år og derover udelukket fra at være fattig. Derfor kan der med den nye opgørelse også indgå studerende blandt de fattige, så længe hovedforsørgeren i familien ikke er studerende. Hovedforsørgeren er defineret som personen med den højeste indkomst (før skat) i familien. En person betragtes som studerende, hvis man er indskrevet på en uddannelse pr. 1. oktober i året eller har været indskrevet mindst 3 måneder i løbet af året. Dertil må man ikke have modtaget løn for mere end 950 timer i løbet af året, hvilket svarer til at have været fuldtidsbeskæftiget halvdelen af året. Her afviger den nye definition yderligere fra før, hvor alle, der var indskrevet på en uddannelse pr. 1. oktober i året, blev betragtet som studerende uanset omfanget af beskæftigelse i løbet af året. Unge, der er flyttet hjemmefra eller stifter deres egen familie i løbet af året, udelukkes også fra gruppen af fattige, hvis blot én af deres forældre ikke er fattig. Det skyldes, at personer, der flytter hjemmefra, i givet fald ikke har været fattige i den periode, hvor de har boet hjemme, hvis deres forældre ikke er fattige. Der findes familier i indkomstregistret med en indkomst før grøn check på mellem -10 og +10 kr. De er udelukket fra gruppen af fattige, da der her er tale om personer, der hovedsageligt er forsørget af andre, indsatte eller er udrejst fra landet med manglende registrering heraf. Danmarks Statistik baserer det nye mål for fattigdom på baggrund af den nye formuestatistik. Det betyder, at fattige ikke kan opgøres før 2015 uden databrud. Af denne grund er tidsserien ikke beregnet tilbage i tid. Hvorfor et nyt mål for fattigdom? Danmarks Statistik har udviklet et nyt mål for fattigdom, der i store træk tager udgangspunkt i den tidligere officielle fattigdomsgrænse. Det bør altså betragtes som en videreudvikling og forbedring af det tidligere mål. 8
9 Ved opgørelsen af det ny fattigdomsmål, benytter Danmarks Statistik et ækvivaleringsbegreb, som resulterer i fattigdomsgrænser for forskellige familietyper, der harmonerer meget tæt med de minimumsbudgetter, som Rockwool Fonden har opstillet, jf. publikationen Minimumsbudget for forbrugsudgifter. Det betyder, at fattigdomsmålet er mere præcist end tidligere. Opgørelsen af nettoformuen foretages nu i starten af året fremfor ultimo året. Det giver et mere retvisende bud på de forbrugsmuligheder, som familien har i løbet af året i fravær af indkomst. Derimod er nettoformuen målt ultimo året rettere et produkt af den indkomst, der er oparbejdet, og det forbrug, der er foretaget, i løbet af året. Dermed er den nye definition teoretisk mere velfunderet. Desuden betyder husstandsækvivaleringen af nettoformuen, at den bliver sammenlignelig med den fattigdomsgrænse, der beregnes som halvdelen af medianindkomsten. På denne måde kan formuegrænsen også følge med indkomstudviklingen, da den er fastlåst til fattigdomsgrænsen for indkomst, som altså nu er direkte sammenlignelig med nettoformuen. 9
Flere og flere børn vokser op i fattigdom
Flere og flere børn vokser op i fattigdom De seneste år er udviklingen i børnefattigdom steget markant og det er ikke en tilfældighed. Siden 2015 har man fra politisk side indført en række fattigdomsydelser,
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereBørnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereI nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen
I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i
Læs mereOp mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereAntallet af fattige børn er fordoblet siden 2002
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereFattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser
Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Nyt dansk forskningsstudie slår fast, at en opvækst i fattigdom har konsekvenser for, hvordan børn senere klarer sig i voksenlivet. Hvis man har oplevet
Læs mereRegeringen fordobler antallet af fattige børn
Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereFattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereKontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet
Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereIndførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereUligheden er størst på Sjælland
Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereBørnefattigdommen eksploderer yderkantsdanmark holder for
Børnefattigdommen eksploderer Antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, og der er nu omkring 65.000 børn, der lever i fattigdom i Danmark. På bare ét år er antallet af fattige børn steget
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereNedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft
Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mere7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereSmåbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereDen årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereMålgruppeanalyse af fattige familier i København
EAN nummer 7989826 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 2. juni 219 Sagsnr. 219-4782 Målgruppeanalyse af fattige familier i København Indhold 1. Sammenfatning... 2. Indledning
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereTopskat betales oftest af lønmodtagere med bijob
betales oftest af lønmodtagere med bijob Antallet af topskattebetalere er blevet kraftigt reduceret i de senere år. I dag er det ½ mio. personer, der betaler topskat, mod 1 mio. personer i 2008, da tallet
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereUdvikling i økonomisk ulighed i Danmark
12 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 15 Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark På trods af, at uligheden er steget markant igennem de sidste år i Danmark, så er uligheden
Læs mere