beslutning: De erklæringer, der ligger til grund for A s klage, er erklæringer med sikkerhed, som er omfattet af revisorlovens 1, stk. 2.

Transkript

1 Den 29. september 2017 blev der i sag nr. 099/2016 A mod registeret revisor B truffet sålydende beslutning: Ved skrivelse af 13. april 2016 har cand. jur. C på vegne A i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor B for Revisornævnet. Det fremgår af udskrift af Det centrale Virksomhedsregister af 29. april 2016, at indklagede har været godkendt som registreret revisor fra den 11. september 1974, og har været tilknyttet D Godkendt Revisionsanpartsselskab CVR XXXXXXXX fra den 9. november 2011 og fra den 14. februar 2017 E Registreret Revisionsanpartsselskab, CVR YYYYYYYY fra den 14. februar De erklæringer, der ligger til grund for A s klage, er erklæringer med sikkerhed, som er omfattet af revisorlovens 1, stk. 2. Klagen: Klager har endeligt formuleret sin klage således: Registreret revisor B har tilsidesat god revisionsskik ved 1) at tilbagehold[e] materiale som SKAT har efterspurgt og 2) [at afgive] urigtige oplysninger. Subsidiært 3) at have tilsidesat arkivpligten efter revisorlovens 23 Klager har i relation til klagepunkt 3 yderligere anført: [Indklagede har] i det omfang han har bortskaffet kopier af bogføringsbilag, arbejdspapirer og computerregistreringer ikke overholdt arkivpligten, til trods for at henvendelse om sagen skete løbende fra 2013 til 2015, hvilket ligger indenfor 5-års perioden, jf. revisorlovens 23. 1

2 Klager har i replik af 12. oktober 2016 anført, at det i tillæg til klagepunkt 3 gøres gældende: [At] revisor B i strid med god revisionsskik har bortskaffet arkivmateriale fra årene 2008 og 2009, uden at undersøge om den igangværende skattesag mod selskabernes tidligere ejer stadig var aktuel. Endelig har klager formuleret et yderligere subsidiært klagepunkt 4: [4)] B skal [ ] straks udlevere [ ] bogføringsmateriale, kopier af arbejdspapirer, samt udskrift af kontospecifikationer for mellemregningskontiene for selskaberne F Holding ApS, F A/S og [G ApS] [tidligere H ApS] for årene 2008 og 2009, samt 2010 for så vidt angår F Holding ApS og F A/S. På baggrund af skrivelse af 26. juli 2016 fra Revisornævnets sekretariat med en anmodning om en præcis og konkret beskrivelse af de dokumenter, som indklagede, efter klagers opfattelse tilbageholder, uddybede klagers repræsentant klagen som følger: Som svar på nævnets mail af 26. juli 2016 kan jeg præcisere som følger: Den endelige saldobalance (inklusiv eventuelt afslutningsark) og kontospecifikationer for samtlige konti vedrørende F A/S for indkomstårene 2008, 2009 og Hvis det ikke er muligt at få kontospecifikationer for alle konti i selskabet, er det vigtigst, at vi får kontospecifikationer for F A/S mellemregningskonto med A samt for selskabets bank/kasse konti Den endelige saldobalance (inklusiv eventuelt afslutningsark) og kontospecifikationer for samtlige konti vedrørende H ApS/G ApS for indkomstårene 2008 og Hvis det ikke er muligt at få kontospecifikationer for alle konti i selskabet, er det vigtigst, at vi får kontospecifikationer for H ApS/G ApS mellemregningskonto med A samt selskabets bank/kasse konti Den endelige saldobalance (inklusiv eventuelt afslutningsark) og kontospecifikationer for samtlige konti vedrørende F Holding A/S for indkomstårene 2008, 2009 og Hertil skal oplyses, at hvis ovenstående ikke kan fremskaffes, er vi naturligvis interesseret i at modtage alt bogføringsmateriale, arbejdspapirer mv., som revisor B er i besiddelse af, og som kan være relevant i forhold til dokumentation for/sandsynliggørelse af bevægelserne på As mellemregningskonti med selskaberne i indkomstårene Sagsfremstilling: 2

3 Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede i årene har revideret årsrapporterne for selskaberne F Holding ApS, F A/S og G ApS (tidligere H ApS). Klager er den tidligere hovedaktionær i og direktør for selskaberne F Holding ApS, F A/S og G ApS (tidligere H ApS). Selskabet F A/S blev i 2011 solgt til to [nationalitet] mænd. Det fremgår af CVR-oplysningerne for F Holding ApS, at selskabet er opløst ved konkurs, og at ophørsdatoen er den 15. december Det fremgår herudover af CVR-oplysningerne for F A/S, at også dette selskab er opløst efter konkurs, og at ophørsdatoen er den 2. april Endelig fremgår det af CVR-oplysningerne, at G ApS (tidligere H ApS) er opløst ved konkurs, og at ophørsdatoen er den 22. oktober Den 4. juni 2013 har SKAT truffet afgørelse om klagers skatteansættelse. Der har i forlængelse af afgørelsen fra SKAT været en korrespondance mellem indklagede og K fra KPMG (nu J) og en længere korrespondance mellem indklagede, klager A og dennes repræsentant C med henblik på at få indklagede til at udlevere bogføringsmateriale, arbejdspapirer eller andet fra revisionen af selskaberne F Holding ApS, F A/S og G ApS (tidligere H ApS) for årene , der over for SKAT kan dokumentere bevægelserne på klagers mellemregningskonto med selskaberne. Det fremgår af den samme mailkorrespondance, at indklagede under henvisning til, at indklagede allerede har udleveret bogføring, regnskaber og specifikationer i forbindelse med det tidligere udførte arbejde, og under henvisning til, at klager ikke har betalt tidligere fakturaer, ikke vil udlevere det pågældende materiale, medmindre I indestår for omkostningerne forbundet med at fremfinde materialet. Indklagede har i forlængelse heraf anmodet klager om at oplyse, hvilken lovhjemmel denne mener på nuværende tidspunkt gør klager berettiget til at få udleveret det materiale, klager vil have indklagede til at udlevere. Klagers repræsentant, C, har, i relation til spørgsmålet om lovhjemmel, oplyst, at det må stå indklagede klart, at både K fra I (nu J) og han repræsenterer A, og at de af denne grund er berettiget til at få materialet udleveret, så dette kan overdrages til SKAT. Parternes bemærkninger: Klager har til støtte for spørgsmålet om retlig interesse anført, at klager har retlig interesse i sagen, idet klager har en konkret og individuel interesse i, at klagen behandles. Klager var på tidspunktet for klagens indgivelse tidligere hovedaktionær og direktør for F Holding ApS, F A/S og G ApS (tidligere H ApS), som indklagede har været revisor for. Efter salget af selskaberne til tredjemand er der afsagt konkursdekret over de nævnte selskaber, og klager har således ikke kunnet råde på vegne af disse. Klager er imidlertid blevet opfordret af SKAT til at fremlægge dokumentation for mellemregningen med selskaberne F Holding ApS, F A/S og G ApS (tidligere H ApS). I det tilfælde at klager ikke kan dokumentere mellemregningerne, kan klager risikere at blive pålagt meget store beløb af SKAT. I relation til spørgsmålet om retlig interesse har klager endvidere henvist til en af nævnets tidligere kendelser, sag nr. 097/2012 af 4. februar 2014, hvori klager, A, var tidligere anpartshaver i samt direktør for virksomhed E, som var det selskab, indklagede havde været revisor for. Efter at der i 3

4 den nævnte sag var afsagt konkursdekret over virksomhed E, kunne klager ikke råde på vegne af virksomhed E, men klager var efter det af klager oplyste gjort personlig ansvarlig for det i årsrapporten anførte ulovlige anpartshaverlån. Nævnet fandt i den nævnte sag, at klager, A, havde den fornødne retlige interesse i de indbragte klagepunkter. Omstændighederne vedrørende klager i nærværende sag er identiske med omstændighederne vedrørende klager i den refererede kendelse af 4. februar 2014 i sag nr. 097/2012. På baggrund af Revisornævnets sekretariats anmodning om yderligere redegørelse samt dokumentation for klagers retlige interesse i sagen, har klager til støtte for spørgsmålet om retlig interesse indsendt et uddrag af afgørelse fra SKAT af 4. juni 2013, hvoraf fremgår, at SKAT har ændret grundlaget for klagers skat, således at hans indtægt for de pågældende år forhøjes med sammenlagt ca. 4 millioner kr. Indklagede har ikke afgivet bemærkninger til spørgsmålet om retlig interesse. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Revisornævnet kan afvise at behandle klager fra fysiske eller juridiske personer, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen angår, jf. revisorlovens 43, stk. 6, 1. led. Det påhviler nævnet af egen drift at påse, at en klager har den fornødne retlige interesse. Det fremgår af Revisornævnets Årsberetning 2010, afsnit 6.3.1, side 39, og Revisornævnets Årsberetning 2011, afsnit 6.3.1, s. 41, at den retlige interesse i revisorlovens 43, stk. 6, 1. leds forstand, i hvert fald skal være til stede på tidspunktet for klagens indgivelse. Revisors klient vil sædvanligvis have retlig interesse i at kunne klage over sin revisor. Klienten i forhold til indklagede revisor er både nu og på tidspunktet for klagens indgivelse F Holding ApS, F A/S og G ApS (tidligere H ApS). F Holding ApS er opløst efter konkurs og ophørte den 15. december 2014, F A/S er i 2011 solgt til tredjemand og opløst efter konkurs og ophørte den 2. april 2013 G ApS (tidligere H ApS) er opløst efter konkurs og ophørte den 22. oktober 2013, hvorfor selskaberne således ikke eksisterede på klagetidspunktet. Klagen må da også opfattes således, at klager har indgivet klagen på egne vegne og ikke på de nu ophørte selskabers vegne. Som sagen herefter på dette punkt foreligger oplyst, må det lægges til grund, at klager ikke er eller var aktionær/anpartshaver på tidspunktet for klagens indgivelse. Klager kan således ikke støtte klageadgang på sin tidligere aktie-/anpartsbesiddelse og har ikke anført omstændigheder, herunder fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der kan føre til, at denne, i kraft af dennes tidligere aktie- /anpartsbesiddelse i de nævnte selskaber fortsat efter konkurserne, har retlig interesse i at kunne forfølge en klage over selskabernes revisor. Det bliver herefter afgørende, om klager for sit eget vedkommende personligt er blevet berørt af det forhold, der lægges den indklagede til last på en sådan måde, at klager kan siges at have retlig interesse i at kunne klage over selskabernes revisor. Der foreligger ikke dokumentation for, at SKAT har efterspurgt klagers mellemregninger med selskaberne F Holding ApS, F A/S og G ApS (tidligere H ApS), ligesom der ikke foreligger nogen sandsynliggørelse af, at dokumentationen for mellemregningerne med de pågældende selskaber vil 4

5 kunne ændre den af SKAT trufne afgørelse af 4. juni Klager har således ikke dokumenteret sin retlige interesse i at kunne klage over selskabernes revisor. Nævnet bemærker, at nærværende klage adskiller sig fra den af klager nævnte sag nr. 97/2012 af 4. februar 2014 for Nævnet, hvor Nævnet fandt, at en tidligere kapitalejer havde retlig interesse i at indbringe dennes tidligere revisor for Nævnet efter, at der var afsagt konkursdekret vedrørende selskabet. Særligt er der ikke forelagt Nævnet nogen dokumentation for, at klager risikerer personligt ansvar for de nu konkursramte selskabers dispositioner. Det kan ved vurderingen af den retlige interesse på klagetidspunktet ikke tillægges betydning, at klagen til dels vedrører forhold forud for selskabernes konkurs eller vedrører forhold, hvor klager var aktionær-/anpartshaver i selskaberne. For så vidt angår årsrapporterne for G Aps (tidligere H ApS) fra 2008 og 2009, som indklagede påførte en revisionspåtegning henholdsvis den 25. juni 2009 og den 24. maj 2010, årsrapporterne for F A/S fra 2008 og 2009, som indklagede påførte en revisionspåtegning henholdsvis den 25. juni 2009 og den 24. maj 2010 og endelig årsrapporterne for F Holding ApS fra 2008 og 2009, som indklagede påførte en revisionspåtegning henholdsvis den 25. juni 2009 og den 24. maj 2010, bemærker nævnet, at det i 46, stk. 1, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), fremgår, at fristen for at indbringe en sag for Revisornævnet er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt. Da der er forløbet mere end 5 år fra indklagede afgav revisorpåtegning på regnskaberne henholdsvis den 25. juni 2009 og den 24. maj 2010, er vedrører klagen forhold, der er forældede. Det forhold, at revisors adfærd ligger mindre end 5 år forud for klagens indgivelse kan ikke føre til andet resultat, idet den erklæring, adfærden udspringer af, er forældet. Herefter afvises den del af klagen, der vedrører årsrapporter fra selskaberne for årene 2008 og 2009, også af denne grund. Revisornævnet bemærker, at årsrapporten for H ApS for 2007 ses vedlagt klagen, men Nævnet lægger på baggrund af den måde, hvorpå klagen er formuleret, til grund, at der ikke er klaget over forhold vedrørende revisionen af H ApS for

6 Thi bestemmes: Klagen mod registeret revisor B afvises. Gebyret på 500 kr. tilbagebetales til klager. Beslutningen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Revisornævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52 a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at afgørelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende Henrik Bitsch 6