Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium

Transkript

1 Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium

2 Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har vi arbejdet med formativ feedback i skriftligheden på FG? 3. FGs erfaringer 4. Hvor ligger udfordringerne? 5. En model for udviklingsprojekter 6. Diskussion 7. Referencer

3 Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har vi arbejdet med formativ feedback i skriftligheden på FG? 3. FGs erfaringer 4. Hvor ligger udfordringerne? 5. En model for udviklingsprojekter 6. Diskussion 7. Referencer

4 Hvad omfatter skriftligheden? Formidlingskrivning i fagene og i de store skr. opgaver At skrive for at lære i fagene Den enkelte elevs skriverudvikling Samskrivning kan bidrage til alle tre dele og er samtidig en kompetence

5 Det nye undervisningsbegreb med fokus på feedback i læringsprocessen Formativ evaluering i relation til skriftligheden Større sammenhæng mellem skriftlighed og mundtlighed Også skriftlighed i fag uden fordybelsestid Tydeliggørelse af de faglige mål og fremadrettet evaluering af den enkelte elevs arbejde med de faglige mål herunder: Elevernes selvevaluering

6 Styrkelse af elevernes studieforberende skrivekompetencer Nu: Bilag 4 Reform 2017: En pind i fagenes læreplaner om skriftligt arbejde: Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag som bidrag til udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. Krav om feedback undervejs i skriveprocessen i SRP også på delprodukter peger bagud, kræver progression

7 Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har vi arbejdet med formativ feedback i skriftligheden på FG? 3. FGs erfaringer 4. Hvor ligger udfordringerne? 5. En model for udviklingsprojekter 6. Diskussion 7. Referencer

8 FGs strategi overordnet set Set med det lange lys : Elevernes skriftlighed har været et fokusområde for skolen gennem de seneste 5-6 år har omfattet: En række tiltag, evaluering af og opfølgning på disse med henblik på: Nye tiltag etc. Set med det korte lys : Der er mange udfordringer i de enkelte tiltag der kræver: Ledelsesopbakning og Ledelsesstrategi = det lange lys

9 Skolens indsatser Pædagogisk Udvalg efteruddannes i Ny skriftlighed Udvikling af skrivemetro Skrivegruppe med ledelsesrepræsentant reviderer løbende skrivemetroen kontakt til faggrupperne og repræsentanter fra faggrupperne Obligatorisk omlagt elevtid koblet med workshops Faggruppemøder om formativ evaluering med ledelsesdeltagelse Skriftlighedsambassadører i alle fag Udviklingsprojekter med projektleder + uddannelsesleder Formativ evaluering i det skriftlige arbejde Elevernes samskrivning i fagene (kollaborativ skrivning)

10 Ledelsens rolle ift. indsatserne Tæt-på-ledelse Initiering og motivering af indsatserne Samarbejde og sparring med faggruppeformænd og klasseteam Sikre evalueringer og videndeling I projekter: Samarbejde og sparring med projektleder Planlægning af rammer, løbende opsamling, rapportering og videndeling Løbende analyser af og opfølgninger ift. indsatserne

11 Konkrete indsatser i relation til formativ feedback i elevernes skriftlighed

12 FGs skrivemetro 1. Skolens progressionsplan for elevernes skrivekompetencer 2. Stilladseringsredskaber til skrivekompetencerne til Ø Ø Fagene De større skriftlige opgaver 3. Redskab til Ø undervisning og vejledning i elevernes skrivekompetencer Ø lærersamarbejdet om udviklingen af elevernes skrivekompetencer Ø elevens selvstændige arbejde Ø også et stop om respons = en studiekompetence

13 Eksempel på stilladseringsredskaber til vejledning og feedback Studieforberedende skrivning Responskompetence, bruge tænkeskrivning m.m. Tekstkompetence Diskurskompetence, genrekompetence og formidlingskompetence

14 Obligatorisk omlagt elevtid Alle fag med elevtid Alle større opgaver + AT-forløb Skemalagt som ekstra lektioner Fulgt op med workshops i fag- og opgavegrupperne

15 Udviklingen i omlagt elevtid Ekstra lektioner i fagene lærerne konverterer selv lektioner i Lection til skriv-lektioner Stadig større integration mellem det skriftlige og den mundtlige undervisning i lærernes praksis Skriv-lektionerne blødes op i halve/ kvarte etc. è begrebet skriv-lektion bliver for stift Det skriftlige og det mundtlige integreres helt

16 Omlagt elevtid i de større skr. opg. fx DHO Konvertering af mundtlig årsprøve til undervisning og vejledning i DHO i uge Uge 1: Faglig intro i begge fag. Sidste lektion intro til DHO Uge 2: Udlevering af opgaveform punkts-skrivning Efterfølgende med vejledning + intro til/ repetition af redskaber til skrivningen

17 Udviklingsprojekter om formativ feedback i elevernes skriftlighed Formativ feedback i elevernes skriftlighed (med følgeforskning) Ø i forskellige faser i skriveprocessen Ø (fremadrettet) på delprodukter og færdige produkter Ø med inddragelse af elevernes selvevaluering Ø som fokuseret lærer-feedback Ø som (kriteriebaseret) peer feedback med efterfølgende lærerfeedback Ø I forbindelse med elevernes samskrivning

18 Forskellige feedback-måder Mundtlig feedback Skri8lig feedback Face to face feedback Elektronisk feedback

19 Responscirkel respons fx her i processen Førskrivning Inspireret af Olga Dystes skrivecirkel Tekstfeedback-spil Næste opgave Skrivning Selvevaluering Peer feedback Fremadre=et feedback (lærer elev) Omskrivning/ redigeirng

20 Responscirkel eller her i processen Førskrivning Næste opgave Feedback i opstart Brug af feedback i mindre øvelser Skrivning Fremadre=et feedback

21 Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har vi arbejdet med formativ feedback i skriftligheden på FG? 3. FGs erfaringer 4. Hvor ligger udfordringerne? 5. En model for udviklingsprojekter 6. Diskussion 7. Referencer

22 FormaFv feedback virker Formativ feedback styrker elevernes bevidsthed om skriftlige normer, faglige diskurser og genrer samt faserne i skriveprocessen, når: der gives fokuseret feedback med udgangspunkt delmål der gives konkret feedback (anvisninger + gode eksempler ) der gives feedback undervejs i skriveprocessen gerne i udvalgte faser brugen af feedbacken tilrettelægges Skrivemetroen er velegnet som stilladseringsredskab i den formative feedback, når redskaberne introduceres og bruges. igen og igen

23 FormaFv feedback virker Omlagt elevtid/skrivetid/ feedback på skolen skal struktureres og bruges med omtanke fx velegnet til: Ø Små skriveøvelser Ø Mundtlig lærer-feedback i mindre grupper/ individuelt Ø Struktureret peer feedback Ø Etc.

24 FormaFv feedback virker Det er i dialogen om teksterne, der sker læring (Ellen Krogh, Evalueringsrapport, 2016) Systematisk arbejde med skriveundervisning og feedback udvikler elevernes metasprog om teksterne og tekstarbejdet Sammentænkning af undervisning i mundtligheden og skriftlighed giver plads til fordybelse og kan vise vej fx i førskrivning Eleverne lærer af at give hinanden feedback men det skal ritualiseres og læres. Tekstfeedback-spillet er velegnet til det Der er et stort læringspotentiale i elevernes samskrivning koblet med lærer og peer feedback, når det didaktiseres og ritualiseres

25 Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har vi arbejdet med formativ feedback i skriftligheden på FG? 3. FGs erfaringer 4. Hvor ligger udfordringerne? 5. En model for udviklingsprojekter 6. Diskussion

26 Udfordringer for lærerne Lærerne skal: opfinde og oparbejde erfaringer med redskaber til/ organiseringer i en ny evalueringspraksis kræver tid, rum og engagement kunne håndtere balance mellem vurdering (diagnostisering) og feedback (anvisning) opnå erfaringer med at koble mundtlighed, skriftlighed og feedback i den daglige undervisning kunne udvikle en tryghedskultur i undervisningen, hvor fejl opfattes som et positivt udgangspunkt for læring alles tekster er fælles eleverne gøres medskabende og medansvarlige

27 Udfordringer for ledelsen Ledelsen skal opfinde en skolestrategi for skabelsen af en ny undervisningspraksis hvor formative feedback er en naturlig og integreret del af undervisningen og elevernes læringsstrategier

28 Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har vi arbejdet med formativ feedback i skriftligheden på FG? 3. FGs erfaringer 4. Hvor ligger udfordringerne? 5. En model for udviklingsprojekter et bud på en vej 6. Diskussion 7. Referencer

29 Aktionslærings-model for udviklingsprojekter Fælles problemformulering (der afstemmes i fællesskab) Individuelle underspørgsmål + projektbeskrivelser (indsatser, succeskriterier m.m.) Respons på projektbeskrivelserne (forsker/ uddannelsesleder) Afprøvning i praksis Forummøder (til opstart, videndeling og fælles refleksioner) Midtvejsevaluering med respons (forsker/ uddannelsesleder) Afrapportering

30 Projekt-erfaringer Modellen giver en anden form for merværdi: kompetenceudvikling for de deltagende lærere specielt via krav om skriftlighed og fælles refleksion (Ellen Krogs evalueringsrapport) Samarbejde (om tekstarbejde) tager tid Udpegning til projektdeltagelse skaber ikke automatisk mening og lyst hos deltagerne kan (potentielt) skabe kontraproduktiv energi Viden og erfaringer fra projekterne fastholdes og udbredes ikke automatisk kræver en skolestrategi

31 Strategi-erfaringer Udvikling og implementering tager tid lang tid kræver tålmodig/ vedholdende opfølgning En pædagogisk dag, en workshop, intern eller ekstern efteruddannelsesdag m.m. kan ikke stå alene kræver ledelsesopfølgning og -sparring

32 Anbefalinger Procestilrettelagt skolebaseret efteruddannelse (fremmer den fælles refleksion og forankring) Udviklingsprojekter skal tage afsæt i eksisterende viden Udviklingsprojektersom aktionsforskningsprojekter, der skaber erfaringer, som udbygges i nye projekter Prioriter indsatserne, så der er tid, ressourser og rum til didaktisk refleksion og forankring Skolens strategi skal tage afsæt i de lokale muligheder og ressourser

33 Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har vi arbejdet med formativ feedback i skriftligheden på FG? 3. FGs erfaringer 4. Hvor ligger udfordringerne? 5. En model for udviklingsprojekter 6. Diskussion 7. Referencer

34 6. Diskussion Hvor er vi på vores skole? fx: Hvilke indsatser har vi? Hvad gør ledelsen for at facilitere indsatserne? Hvem har erfaringer/er ved at oparbejde erfaringer? (enkeltlærere/team/ faggrupper) Hvor mange ressourcer (tid, lærere, ledere) investeres i projekter, efteruddannelse, sparring m.m.? Satses der på enkelte lærere/fyrtårne, team, faggupper eller andet? Hvilke ledere har ansvar for hvad her? Hvad skal der til? (brug evt. punkterne ovenfor)

35 7. Referencer Jensen, Sandholm Gry (2014): Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen. Rapport om tre udviklingsprojekter under Undervisningsministeriets indsatsområde 2, Aarhus Universitet, Center for undervisningsudvikling og digitale medier. Jensen, Sandholm Gry (2015): Elevfeedback og læring. To udviklingsprojekter om formativ evaluering på Fredericia Gymnasium. Aarhus Universitet, Center for undervisningsudvikling og digitale medier. Krogh, Ellen m. fl. (red) (2015) Elevskrivere i gymnasiefag, Syddansk Universitetsforlag Krogh, Ellen (2016) Evalueringsrapport om elevers samskrivning. Fredericia Gymnasium.