INKLUSIONmidt. Udvidelse af arbejdsstyrken Regionshus Viborg. Regional Udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling

Transkript

1 INKLUSIONmidt Udvidelse af arbejdsstyrken Regionshus Viborg Regional Udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling

2

3 INKLUSIONmidt

4 Kolofon

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...5 Vækstforums beslutning...7 Forprojekt gruppens medlemmer...7 Baggrund og udfordringer...8 Forslag til inklusionsprogram Formål med indsatsen Beskrivelse af programmet Aktiviteter vedrørende indslusningsforløb Aktiviteter målrettet virksomhederne Konkrete indslusningsforløb for målgruppen Aktiviteter målrettet socialøkonomiske virksomheder Organisering af indsatsen De relevante partnerskaber kan skitseres på følgende måde: Målgrupper Effekter Krav til operatør Økonomi Sammenhæng til socialfondsprogrammet... 18

6

7 Vækstforums beslutning Vækstforum besluttede på sit møde i februar på baggrund af et forslag fra Viggo Thinggaard og Henrik Gottlieb Hansen at nedsætte en forprojekt gruppe, der skulle udarbejde et forslag til en inklusionsindsats. Gruppen fik til opgave at definere de konkrete målgrupper for indsatsen samt udarbejde forslag til, hvilke initiativer der kan iværksættes. Det er et krav, at indsatsen gennemføres som et samarbejde mellem flere parter, herunder mindst en privat virksomhed. Indsatsen skal ligeledes tilrettelægges under hensyntagen til de myndighedsopgaver, der allerede løses på området, så der sikres sammenhæng med den kommunale opgaveløsning. Gruppens forslag skal indeholde en indsats for socialøkonomiske virksomheder, der kan bidrage til at fremme beskæftigelsen i både eksisterende og nye socialøkonomiske virksomheder, samt forslag til hvordan disse virksomheder generelt kan bidrage til inklusion af særligt udsatte borgere. Forslaget skal endvidere indeholde konkrete forslag til indslusningsforløb, der for at sikre sammenhæng i indsatsen samt det arbejdsmarkedsrettede sigte skal tænkes sammen med både de traditionelle og de socialøkonomiske virksomheder. Målet er at få deltagerne ansat i ordinære virksomheder evt. på særlige vilkår eller i socialøkonomiske virksomheder. Dette notat præsenterer forprojekt gruppens forslag til Vækstforum. Forprojekt gruppens medlemmer Forprojektgruppen blev sammensat af 2 repræsentanter for arbejdsgiver - (det var ikke muligt, at finde en tredje repræsentant), 3 repræsentanter for arbejdstagerside, 3 repræsentanter for kommunerne, en social/arbejds-mediciner og en repræsentant fra Regional Udvikling. Medlemmerne var følgende: Peter Nørgaard, Creativ Company Kjeld Søndergaard, Huset Venture Elsemarie Trøst, LO Søren Larsen, LO Peter Sandkvist, Socialpædagogerne Ole Westergaard, Holstebro kommune Hans Christian Knudsen, Hedensted kommune Ole Andersen/Torben Rugholm, Randers kommune Merete Labriola, Center for folkesundhed og kvalitetsudvikling samt Bent Mikkelsen, Regional Udvikling Side 7

8 Baggrund og udfordringer Vækstforum beskriver i sin vækst og udviklingsstrategi behovet for at sikre en såvel tilstrækkelig som velkvalificeret arbejdsstyrke, og det er udgangspunktet for dette projektforslag. Siden finanskrisen satte ind i 4. kvartal 2007, har arbejdsmarkedet indtil for ganske nylig været præget af stilstand, efterhånden af meget langsom vækst, men nu begynder væksten at stige i tempo, og der kommer flere og flere udmeldinger om mangel på arbejdskraft. Under sidste højkonjunktur blev udfordringerne ifht. mangel på arbejdskraft i høj grad løst gennem international rekruttering. Dette blev hjulpet på vej af EU s indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed. Men også uden for EU blev der rekrutteret arbejdskraft, selvom langt de fleste arbejdskraft-indvandrere kom og stadig kommer fra de øvrige EU-lande, specielt Østeuropa samt vores umiddelbare nabolande. Den demografiske udvikling i disse lande er nu ved at nå det punkt, hvor arbejdsstyrken falder, samtidig med at der så småt kommer gang i væksten. Potentialet for fortsat at hente arbejdskraft her vil derfor blive mindre, hvorfor der må tænkes i andre løsninger ifht. at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft. I Region Midtjylland er der nu ca personer på overførselsindkomst (eksklusiv folkepensionister og studerende på SU). Det svarer til 20 % af arbejdsstyrken. Tallene i boksen nedenfor viser fordelingen på kategorier: Figur 1. Oversigt over offentligt forsørgede RM Vækstforum vil arbejde for, at Bruttoledige en del af disse bliver flyttet fra den passive forsørgelse Kontanthjælp/aktivitetsparat over til at bidrage til Sygedagpenge Efterløn samfundet i det omfang, det vil være muligt. Det vil sige at flytte dem fra kanten og ind Førtidspension, fleksjob mm på arbejdsmarkedet. Det vil I alt 3. kvartal ikke være muligt for alle, men for en god del vil det være realistisk. Tallene i boksen viser en oversigt over de målgrupper, det vil være realistisk at arbejde med. Selv om en sådan indsats umiddelbart er omkostningskrævende, betaler den sig i længden, både for den enkelte virksomhed og samfundsøkonomisk. Flere undersøgelser viser, at selv indsatser for de allersvageste i samfundet kan betale sig økonomisk 1, idet trykket på forskellige velfærdsydelser, som f.eks. indlæggelser, medicin og anden hjælp 1 KORA, Jacob Nielsen Arendt, Samfundsøkonomiske analyser af Side 8

9 falder, når personerne kommer i arbejde, selv i få timer pr. uge. Dertil kommer, at de også bidrager positivt til produktiviteten, idet de øger arbejdsudbuddet. Netop produktiviteten er en af de ting, der skal forbedres, hvis Danmarks konkurrenceevne fortsat skal sikres. En hævelse af produktiviteten betyder ikke nødvendigvis, at alle skal arbejde mere eller længere, men så mange som muligt skal arbejde, og de skal være effektive, mens de gør det. Det kræver en velkvalificeret arbejdsstyrke. Derfor er det væsentligt at sikre, at hele arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer, samtidig med at alle potentielle kompetencer inddrages. Man kan således sige, at opgaven bliver at sikre kompetencebalancen, dvs. sikre at udbud og efterspørgsel efter kompetencer matcher hinanden bedst muligt. Det er forsøgt illustreret i nedenstående figur: Figur 2. Kompetencebalancen Figuren viser den ubalance der kan være mellem hhv. udbud af og efterspørgsel efter kompetencer, hvor manglende kompetencer hos arbejdsstyrken kan føre til marginalisering samtidig med flaskehalse, dvs. jobåbninger som ikke kan besættes pga. mangel på kompetencer. Figurer viser også hvilke faktorer, der kan påvirke henholdsvis udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft, hvor f.eks. ændringer i grunduddannelsessystemerne er temmelig langsigtede, så kan VEU systemet reagere her og nu på registrerede behov. Så selv om Danmark har et af verdens højeste arbejdsudbud, vil det fremover være af væsentlig betydning at sikre inddragelse af flest mulige kompetencer. Hvis en sådan indsats skal lykkes, er virksomhederne en meget vigtig og nødvendig samarbejdspartner. Det er vist gennem adskillige analyser, og virksomhedernes positive medvirken ses da også i de mange reformer, der er gennemført gennem de seneste år med henblik på at øge arbejdskraftudbuddet. Det gælder f.eks. reformer, som skal sikre Side 9

10 en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt reformer, som skal gøre det lettere at rekruttere international arbejdskraft. Senest er der desuden gennemført reformer, som skal sikre, at ingen modtager passiv forsørgelse, hvis de på nogen mulig måde kan bidrage til samfundet, også selvom de kun kan bidrage i begrænset omfang. Desværre deltager kun en mindre del af virksomhederne aktivt i denne indsats, hvilket nedenstående figur viser: Figur 3: Arbejdsgivertyper i beskæftigelsesindsatsen Kilde: T. Bredgaard: Erhvervsudviklingsdøgn Her ses, at kun 19 pct. af arbejdsgiverne deltager aktivt i beskæftigelsesindsatsen, og kun 11 pct. af dem har en positiv holdning hertil. 80 pct. deltager ikke, selv om 35 pct. er positivt indstillet. Næsten halvdelen, 45 pct. deltager ikke og er negativt indstillet over for den aktive beskæftigelsesindsats. Det gælder derfor om, at få inddraget mange flere virksomheder i indsatsen, også for de mest udsatte grupper, dvs. få flere engagerede arbejdsgivere. Virksomhederne tænker traditionelt, når de ansætter arbejdskraft, hvis lederen selv er smed, vil det være naturligt fortrinsvis at rekruttere smede. Der er brug for et mere nuanceret kompetencebegreb, således at der tænkes mere i kompetencer og ikke nødvendigvis i uddannelser, hvilke kompetencer har virksomheden behov for, og hvor kan de findes via rekruttering eller efteruddannelse/træning. Det betyder også, at der skal bruges flere rekrutteringskanaler end tilfældet er i dag, hvor de foretrukne kanaler er personligt netværk. Det fremmer ikke en utraditionel tankegang, samtidig med at det betyder, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får ekstra svært ved at komme ind. Nedenstående figur viser virksomhedernes foretrukne rekrutteringskanaler: Side 10

11 Figur 4. Virksomhedernes rekrutteringskanaler: Partnerskaber mellem eksempelvis jobcentre og A-kasser/arbejdsmarkedets parter vil eksempelvis give personer på kanten eller uden for arbejdsmarkedet meget bedre muligheder for at komme i betragtning til de jobåbninger, der er. Ligesom et partnerskab, der inddrager lokal erhvervsservice, vil gøre det muligt at opfange og reagere på jobåbninger meget hurtigere, end tilfældet er nu. Forslag til inklusionsprogram Formål med indsatsen Formålet med et inklusionsprogram er arbejdsmarkedspolitisk, dvs. formålet er at mindske antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet og dermed være med til at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud, så virksomhederne ikke hindres i deres vækst pga. mangel på arbejdskraft. Fokus skal derfor være på at styrke arbejdsmarkedets parters, virksomhedernes og kommunernes involvering i begrebet social inklusion ud fra et beskæftigelsesrettet perspektiv. Beskrivelse af programmet På baggrund af de beskrevne udfordringer er forprojekt gruppen nået frem til et tredelt forslag til inklusionsprogram i Region Midtjylland i , hvor aktiviteterne fokuseres på adgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelser for grupper af unge med særlige problemer (denne indsats vil blive udformet og beskrevet senere af en anden forprojekt gruppe), på indslusningsforløb til personer på kanten af eller helt uden for arbejdsmarkedet uden arbejde og med komplekse problemstillinger samt aktiviteter, der skal støtte eksisterende samt stimulere til flere socialøkonomiske virksomheder. Det er hovedsageligt kommunerne, der er ansvarlige for gennemførelse af det, vi kalder inklusionsindsatsen. Hjemlen er hovedsageligt Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbuddenes karakter og prioritering bestemmes lokalt inden for lovens rammer, som er meget vide. Stort set alt er muligt og lovligt. Lovgivningen har dog faste rammer for Side 11

12 rettigheder og pligter, f.eks. hvornår der senest skal gives tilbud etc. Det er kommunens beskæftigelsesudvalg, der bestemmer indholdet i den lokale beskæftigelsesindsats. Det betyder, at de muligheder, den ledige kan få tilbudt, vil variere en del fra kommune til kommune. Det er derfor væsentligt af hensyn til additionalitetskravet, at den her foreslåede inklusionsindsats bygger oven på den kommunale indsats, mere herom senere. Skematisk ser programmet sådan ud: Der er gennemført en del undersøgelser af hvilke aktiviteter, der har positiv effekt for forskellige målgrupper, men generelt kan det være vanskeligt at give entydige svar, da der kan være overlap mellem forskellige målgrupper, ligesom nogle indsatser ikke er effektvurderet i forhold til særlige målgrupper, men blot generelt. Samtidig kan det have afgørende betydning for effekten, dels hvor længe efter afslutning af aktiviteten, der bliver målt, og dels under hvilke konjunkturer tilbuddet er givet. Mange aktiviteters effekt er konjunkturafhængig. Det, den seneste beskæftigelsesreform imidlertid har som grundlag, er i høj grad, at borgerne skal knyttes sammen med virksomheder på den ene eller den anden måde, idet det har en uomtvistelig effekt. Et forudgående løft i kvalifikationer, faglige såvel som sociale, kan være et nødvendigt middel til at nå en vellykket virksomhedskontakt. Programforslagets aktiviteter er alle blevet til under hensyntagen til eksisterende viden om effekter. I løbet af programperioden skal der tilknyttes følgeforskning, så vi fortsat bliver klogere på hvad der virker for hvem, hvornår og hvorfor, samt om partnerskaber er fremmende for indsatsen. Side 12

13 Aktiviteter vedrørende indslusningsforløb Dette program ben er delt i to: Aktiviteter med det formål at inddrage flere virksomheder i indsatsen Konkrete indslusningsforløb for særlige målgrupper. Aktiviteter målrettet virksomhederne Hovedformålet med disse aktiviteter er at øge antallet af virksomheder, der deltager aktivt i indsatsen. De virksomheder, der allerede er aktive, har erfaring for, at ansættelse af personer på kanten kan medvirke til at tiltrække andre typer arbejdskraft, for hvem det at arbejde i en socialt ansvarlig virksomhed har stor betydning. Der kan tænkes følgende konkrete aktiviteter: - Road show med deltagelse af foregangsvirksomheder for at inddrage flere virksomheder i indsatsen. Overskriften kunne være: I Region Midtjylland har vi brug for arbejdskraft og plads til alle - Etablering af netværk mellem regionale foregangsvirksomheder - Udbredelse af budskabet f.eks. via inklusions award, udarbejdelse af Show cases etc. - Udvikling og afvikling af lokale introduktionsforløb med henblik på at forberede ansatte/kolleger og ledelse på nye typer arbejdskraft, evt. uddannelse af mentorer/ambassadører - Udvikling og afprøvning af nye modeller for ansættelse af målgrupperne med henblik på at udvikle et mere differentieret syn på kvalificeret arbejdskraft hos virksomhederne - Indsamling og videreformidling af faktuelle oplysninger og vejledning om, hvordan en virksomhed kommer i gang med arbejdet. Konkrete indslusningsforløb for målgruppen Formålet med disse aktiviteter er at øge arbejdsudbuddet, dvs. at få flere af de grupper, der i dag er på kanten eller helt uden for arbejdsmarkedet, til at bidrage aktivt. Med andre ord at øge beskæftigelsen for disse grupper. Det altafgørende for et succesfuldt resultat er, at indsatsen tilrettelægges individuelt under hensyntagen til alle de problemer den enkelte person måtte have, hvilket ofte vil kræve samarbejde mellem flere kommunale forvaltninger samt andre instanser eksempelvis A-kasser, boliganvisning eller misbrugscenter. Det vil således være et krav, at de forløb, der kan støttes, inddrager mindst to kommunale forvaltninger, samt at forløbene økonomisk overstiger den takst, kommunerne normalt betaler for ressourceforløb og lign. I og med at aktiviteterne skal være så individuelt tilrettelagt, kan der ikke beskrives konkrete forløb, idet indholdet af hvert enkelt forløb vil afhænge af den pågældende persons behov. Der vil såedes være store variationer i såvel varighed, elementer i forløbene som pris. Elementerne kan være alt fra opkvalificering Side 13

14 (både faglig og social), hjemme-hos, hjælp til at få gang i behandling af psykiske/økonomiske eller andre problemer, der hindrer personen i at indtræde på arbejdsmarkedet, som egentlige særligt tilrettelagte forløb som f.eks. i bokseklub for unge mænd, der ikke kan opføre sig ordentligt. Fælles er dog, at der på et tidspunkt i forløbet skal inddrages private virksomheder. Det vil være individuelt, hvornår i forløbet de private virksomheder inddrages, og om der skal ske opkvalificering forud for ansættelse eller under, og hvordan en sådan opkvalificering skal gennemføres. De aktiviteter, der vil kunne støttes under dette ben er derfor: Udvikling og afprøvning af forløb, der inddrager aktiviteter og mål fra mindst to forvaltninger samt økonomisk overstiger normal takst Timer til én person i kommunerne, som skal arbejde mellem forvaltningerne og koordinere den individuelle indsats. Samt timer til koordinering, akut hjælp og skabe netværk omkring og med personer på kanten af arbejdsmarkedet Udvikling og afprøvning af specielle forløb for dem, som ikke modtager offentlig forsørgelse, men heller ikke er i arbejde eller uddannelse f.eks. førtidspensionister og dem, der er faldet ud af dagpengesystemet Jobmesse målrettet førtidspensionister samt udvikling af metoder, der kan gøre det lettere for kommunerne at arbejde med jobskabelse til førtidspensionister. Aktiviteter målrettet socialøkonomiske virksomheder Aktiviteter målrettet socialøkonomiske virksomheder skal dels hjælpe til afknopning af kommunale projekter dels hjælpe socialøkonomiske virksomheder og kommuner med at finde hinanden. Iværksætterrådgivning til socialøkonomiske virksomheder tilbydes under den generelle iværksætterindsats, men i dette program kan der gives støtte til uddannelse af særlige socialøkonomisk virksomhedsrådgivere i væksthuset, så der i den ordinære iværksætterrådgivning findes konsulenter med et særligt kendskab til socialøkonomiske virksomheders problematikker. Følgende aktiviteter kan komme på tale: Rådgivning til socialøkonomiske virksomheder om forretningsforståelse, inklusion, samhandel med det offentlige, samhandel med andre private virksomheder, spredning af indtjeningskilder osv. Spinn in, adoption af en privat virksomhed, chef til leje både inden for forretning og HR Skabe netværk: Mellem socialøkonomiske virksomheder; Kommune/det offentlige og socialøkonomiske virksomheder; Privat virksomhed og socialøkonomiske virksomheder Rådgivning og hjælp til kommunerne til etablering af og anvendelse af socialøkonomiske virksomheder. Side 14

15 Organisering af indsatsen Der er mange aktører og mange interessenter på området, samtidig er det meget væsentlig for et effektfuldt resultat, at indsatsen er koordineret, så alle samarbejder om den enkelte person og den enkelte virksomhed, men også at alle relevante aktører inddrages i den enkelte indsats. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at indsatsen planlægges og udføres i partnerskaber. Partnerskaberne organiseres som et konsortium af alle relevante aktører (jobcenter, lokal erhvervsservice, uddannelses institutioner, arbejdsmarkedets parter) med en leadpartner. Der etableres under ledelse af operatøren et regionalt netværk til videndeling og sikring af forsvarlig administration. Der skal ansættes en faglig projektleder i hvert partnerskab, der udover den faglige kvalitet skal sikre kobling til de øvrige indsatser i dette og andre programmer. Partnerskaberne skal relatere sig til arbejdskraftoplandene i regionen, hvoraf der er syv, som ses på nedenstående kort: Der er allerede i KOMPETENCEFORSYNINGmidt skabt nogle koordinerende partnerskaber med aktører, der langt hen ad vejen er de samme, som vil være relevante i dette projekt, hvorfor det vil være oplagt at anvende allerede eksisterende partnerskaber i den udstrækning, det er muligt. Side 15

16 De relevante partnerskaber kan skitseres på følgende måde: Målgrupper Andelen af personer, der er uden for arbejdsmarkedet har ikke ændret sig nævneværdigt siden 1950 erne, men andelen, der er offentligt forsørget, er steget voldsomt. Årsagen er bl.a. at der er sket et skifte fra familieforsørgede til offentligt forsørgede i takt med, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, det danske velfærdssystem blev udviklet, hvorved mulighederne for forskellige typer af offentlig forsørgelse steg. Det er en stor og vanskelige opgave at nedbringe antallet af personer uden for arbejdsmarkedet, men dels mangler vi arbejdskraft, dels er det samfundsøkonomiske tungt med mange på passiv forsørgelse, og endelig bidrager det til en positiv udvikling af det enkelte menneske at være en del af et arbejdsfællesskab. Derfor er indsatsen værd at støtte. Forprojektgruppen er kommet frem til følgende målgrupper, hovedoverskriften er med et citat fra en populær sang: Dem de andre ikke vil lege med, og det er: 1. Dem, hvor ingen har et ansvar for en øget tilknytning til arbejdsmarkedet dvs.: Dem, der har mistet retten til dagpenge og ikke kan modtage anden offentlig forsørgelse Side 16

17 Personer tilkendt førtidspension (SFI vurderer i 2010, at ca. 20 pct. gerne vil øge deres arbejdsmarkedstilknytning) Aktivitetsparate med svære udfordringer (f.eks. misbrugere) 2. Der, hvor der kan være behov for en øget indsats: Unge med psykiske udfordringer (over 70 pct. af årsagen til nye tilkendelser af førtidspension for unge under 30 år) 2 (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) Borgere i afklaring til førtidspension/ressourceforløb Etnisk unge drenge Etniske kvinder uden uddannelse De foreslåede målgrupper ser sådan ud antalsmæssigt: Effekter Effekterne af inklusionsprogrammet vil være: Flere virksomheder inddrages i inklusionsindsatsen, og der spottes flere jobåbninger bl.a. fordi virksomhedernes opfattelse af en kompetent medarbejder udvides Kommunerne og arbejdsmarkedets parter har større fokus på indsatsen og bliver bedre til at udnytte de relevante jobåbninger ved at samarbejde indbyrdes og med virksomhederne Der kommer flere socialøkonomiske virksomheder via afknopning og mere målrettet rådgivning De socialøkonomiske virksomheder bliver bedre til at overleve og ansætter flere på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdskraftudbuddet øges, fordi flere flyttes fra kanten eller uden for ind på arbejdsmarkedet Virksomhederne får nemmere ved at rekruttere den ønskede arbejdskraft Produktiviteten øges og konkurrenceevnen bedres. 2 Jobindsats, Nytilkendegivelser af førtidspension opdelt på diagnoser i Midtjylland Side 17

18 Krav til operatør Operatøren skal have stor berøringsflade til interessenterne på hele indsatsområdet d.v.s. både offentlige myndigheder, private aktører, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Operatøren skal have erfaring med at arbejde i partnerskaber, og skal være uafhængig af myndighedsudøvelse på området. Forprojektgruppen finder på den baggrund, at det kunne være en fordel, at operatøren er knyttet til arbejdsmarkedets parter, idet de opfylder alle ovennævnte krav samt har god kontakt til virksomhederne. Økonomi Programmet har et samlet budget på 84 mio. kr. opdelt på hele perioden, heraf finansierer EU s Socialfond de 42 mio. og Region Midtjylland finansierer 20, mens resten finansieres af kommunerne og eventuelt stat. Det samlede budget fordeles mellem programmets indsatsområder på følgende måde: Tabel. Budget og finansiering kr I alt Budget Ungdomsuddannelser Indslusning Socialøkonomiske virksomheder Budget i alt Finansiering EU's socialfond REM Kommune/Stat Finansiering i alt Total Sammenhæng til socialfondsprogrammet Det danske socialfondsprogram åbner mulighed for at iværksætte aktiviteter med henblik på at øge beskæftigelsen for personer, der i dag er uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet. Midlerne fra Socialfonden skal anvendes til en additionel indsats, der supplerer initiativerne i de nye reformer, samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. Aktiviteterne skal øge sandsynligheden for, at deltagerne kommer i beskæftigelse. De direkte resultater af aktiviteterne vil være, at flere unge med særlige udfordringer gennemfører en ungdomsuddannelse, og at personer med særlige udfordringer gennemfører indslusningsforløb i fx socialøkonomiske virksomheder med henblik på at Side 18

19 forbedre deres muligheder for at opnå ordinær, ustøttet beskæftigelse (og ved at støtte socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesfremmende formål). Målgrupperne for indsatsen er som udgangspunkt: Fleksjobvisiterede med lille arbejdsevne, som fx kun kan arbejde få timer Førtidspensionister Personer i ressourceforløb Udsatte kontanthjælpsmodtagere, herunder unge og indvandrere, der er i risiko for at ende på førtidspension eller med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, samt nyankomne flygtninge med særlige udfordringer, som fx traumer Øvrige udsatte personer langt fra arbejdsmarkedet, f.eks. personer der har opbrugt retten til dagpenge. Der er to mulige indsatsområder: 1. ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer 2. Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder. Under indsatsområde 1 er formålet, at særligt udsatte unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Følgende indsatser kan støttes: Vejledning og uddannelse af særlig udsatte unge, der falder fra eller ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse Særlig tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb for deltagere inden for prioritetsaksens målgruppe Aktiviteter med henblik på at styrke fastholdelsen af deltagere fra målgruppen i det ordinære ungdomsuddannelsessystem Aktiviteterne skal gennemføres som et samarbejde mellem flere parter, og mindst en uddannelsesinstitution skal deltage. Under indsatsområde 2 skal midlerne dels anvendes til a) indslusning på arbejdsmarkedet via indslusningsforløb i private virksomheder dels til b) at styrke socialøkonomiske virksomheder. Indsats a) har deltageren i fokus med specialtilrettede Side 19

20 indslusningsforløb, mens indsats b) har fokus på understøttelse af socialøkonomiske virksomheder mhp. at skabe flere beskæftigelsesmuligheder for målgruppen. Under indsatsområde 2a) kan følgende aktiviteter kan støttes: Forløb, der forbereder virksomheder på at modtage udsatte personer langt fra arbejdsmarkedet og forbereder de udsatte personer på at arbejde i en virksomhed. Indslusningsforløb med fokus på udsatte lediges mulighed for at indtræde på det ordinære arbejdsmarked Ressourceafklaringsforløb og afprøvning af nye modeller for social inklusion via indslusningsforløb Aktiviteterne skal gennemføres i et samarbejde mellem flere partnere, og der skal deltage mindst en privat virksomhed i dette samarbejde. Under indsatsområde 2b) kan følgende aktiviteter støttes: Fremme af socialøkonomisk iværksætteri gennem rådgivning, uddannelse, netværk, udviklingsaktiviteter etc. Forbedring af mulighederne for at teste og gennemføre afknopning til socialøkonomiske virksomheder fra øvrige offentlige og private aktiviteter. Rådgivning om forretningsmodeller, -udvikling og drift, adgang til kapital samt støtte til skalering Udviklingsprojekter mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige myndigheder med fokus på inklusion og beskæftigelse af udsatte ledige. De socialøkonomiske virksomheder, der kan støttes, skal have et beskæftigelsesfremme formål og være registreret eller arbejde hen mod registrering som socialøkonomisk virksomhed efter gældende regler. Der kan ikke gives støtte til oprettelse og etablering af en socialøkonomisk virksomhed. Socialfond støtten kan maximalt udgøre 50 pct. mens de øvrige midler skal findes nationalt. Aktørerne skal sikre, at midlerne ikke skaber konkurrenceforvridning på et privat marked. Side 20

21 Side 21