Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland

Transkript

1 Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland 13. november

2 Bygge og anlægsbranchen konstant under lup Stigende beskæftigelse på Sjælland siden 2011 Niveauet vil i 2018 passere niveauet for 2008 bedre udvikling end landet som helhed Branchen udgør 8,6% af den samlede beskæftigelse på arbejdsmarkedet større andel end resten af landet OBS: er fra STAR's fremskrivning af beskæftigelsen 2

3 Bygge og anlægsbranchen Rekrutteringsproblemer (Arbejdsmarkedsbalancen) 3 Bygge og anlæg RAR Sjælland bygningskonstruktør bygningssnedker elektriker gulvlægger kloakrørlægger murer overmontør projektleder, bygge og anlæg rørlægger tømrer VVS-montør VVS-tekniker Column1 Omfattende mangel på arbejdskraft Omfattende mangel på arbejdskraft

4 Den udenlandske arbejdskraft Pæn vækst i den udenlandske arbejdskraft i Region Sjælland Men de udgør ca. 5% af beskæftigelsen 4

5 Rekrutteringsgrundlaget er begrænset LEDIGE faglærte med erfaring inden for bygge- og anlægs-sektoren (mindst 3 mdr. beskæftigelse de seneste 2 år), Region Sjælland, Analyse via DREAM data OBS: Opgørelsen er antal personer! Der er ganske få ledige faglærte, som har været beskæftiget inden for bygge- og anlægssektoren de sidste 2 år. De fleste har under 3 måneders ledighed. Særlig få struktører, øvr. med en EUD inden for byggeri mv., samt smede 5

6 Mange små virksomheder gør branchen lidt uoverskuelig Kun 5 % af virksomhederne har 20 medarbejdere eller derover Dermed rigtig mange små virksomheder Virksomheder med færre end 20 medarbejdere tegner sig for ca. 50 % af arbejdspladserne i branchen (opgjort på landsplan) 6

7 Leo Larsen rapporten 2018: Arbejdskraftbehovet i forbindelse med de større infrastrukturprojekter i de kommende ti år - Hvad kommer der til at ske? 7

8 Formål og afgrænsning Formålet med analysen har været at give et billede af det direkte-, indirekte- og afledte arbejdskraftbehov i forbindelse med de større infrastrukturprojekter i Danmark i de kommende ti år Analysen er afgrænset til de igangværende eller besluttede offentlig finansierende infrastrukturprojekter med en samlet anlægssum på over 250 mio. kr. Følgende projekttyper indgik: Sygehuse Signalprogram Motorveje/veje Letbane/metro Jernbane (ny bane) Bro/tunnel Elektrificering af jernbane Universitetsbyggerier mv. 8

9 Kort om metode og datagrundlag De tre typer af arbejdskraftbehov er afgrænset på følgende måde: Det direkte arbejdskraftbehov omfatter den arbejdskraftefterspørgsel, som projektet genererer i forbindelse med selve udførelsen af arbejdet i anlægsfasen. Det indirekte arbejdskraftbehov, dvs. den arbejdskraftefterspørgsel, som projekter skaber hos leverandørerne af byggematerialer, maskiner og serviceydelser. Det afledte arbejdskraftbehov omfatter den arbejdskraftefterspørgsel, der opstår som et resultat af de øgede indkomster hos de direkte og indirekte beskæftigede. De øgede indkomster vil resultere i øget forbrug, som igen vil resultere i øget produktion og beskæftigelse. 9

10 Kort om metode og datagrundlag Beregningerne af det direkte arbejdskraftsbehov er baseret på følgende nøgleoplysninger for hvert projekt: Den samlede anlægssum inklusiv reserve Lønandel, dvs. den del af anlægssummen, som går til betaling af løn Den samlede anlægsperiode (start- og slutår) Prisår for anlægssummen. De primære kilder er: Sundheds- og Ældreministeriet, 2017: Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: Status for anlægs- og byggeprojekter. 2. halvår 2017 Beregningen af det indirekte arbejdskraftbehov er baseret på multiplikatorer udledt fra nationalregnskabets input-output tabeller og den samlede anlægssum. Beregningen af det afledte arbejdskraftbehov er baseret på oplysninger om det forventede forbrug pr. mandeår og multiplikatorer udledt fra nationalregnskabets inputoutput tabeller. 10

11 Resultater Udviklingen i det direkte behov Der bliver behov for ca mandår til gennemførelsen af arbejdet i selve anlægsperioden i de kommende ti år, svarende til ca mandår årligt Fig. 1: Udviklingen i det samlede direkte arbejdskraftbehov som følge af de planlagte større infrastrukturprojekter i perioden Mandår Behovet er særligt højt lige her og nu, men forventes at falde i løbet af de kommende ti år Særligt afslutningen af en række af de store sygehusprojekter og metroprojekterne forklarer det store fald i efterspørgslen efter arbejdskraft i den første del af perioden

12 Resultater Det direkte behov fordelt på projekttyper Tunnel- og broprojekterne, med Femern forbindelsen som det absolut største projekt, giver anledning til størst behov Herefter følger sygehus-, og metrobyggerierne samt jernbaneprojekterne. Motorveje/vej projekterne fylder til gengæld ikke helt så meget. Her er mange af projekterne blevet afsluttet. Fig. 2 Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år fordelt på projekttyper. Mandår Bro og tunnel Jernbaner Electrificering Signalprogram Letbaner Metro Motorveje Universitetsbyggerier Sygehuse mv. 12

13 Resultater fordelingen på geografiske områder Aktivitetsbehovet er særligt højt i Hovedstaden lige i øjeblikket grundet flere større sammenfaldende projekter De aktiviteter, der kan henføres til de større infrastrukturprojekter, forventes imidlertid at klinge af i løbet af de kommende 4-5 år i Region Hovedstaden I takt hermed øges aktivitetsniveauet i Region Sjælland, hvor det især er Femern Bælt der står for det største 13 Fig. 3: Udviklingen i arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år fordelt på regioner Region Mandeår Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsdækkende Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsdækkende

14 Resultater Det direkte behov fordelt på faggrupper Særlig stor efterspørgsel efter ikkefaglærte, herunder struktører Skal ses i lyset af, at det især er bro/tunnel-, metro- og jernbaneprojekter, efterspørger arbejdskraft de kommende år Også relativ stor efterspørgsel efter elektrikere og chauffører Mindre efterspørgsel efter murer og ingeniører end i forbindelse med den seneste opdatering ( ) Fig. 4: Det samlede direkte arbejdskraftbehov i perioden fordelt på faggrupper Ikke-faglærte, struktører Murere Tømrere- og snedkere VVS'ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører Smede mv. Andre faglærte inden for byggeri Teknikere (byggeteknikere og Bygningskonstruktører, Civilingeniører incl. ledelse Andre LVU 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 14

15 Resultater Den samlede efterspørgsel fordelt på type af behov De undersøgte infrastrukturprojekter forventes at skabe en samlet arbejdskraftefterspørgsel svarende til godt mandår i de kommende ti år Fig. 6: Udviklingen i det samlede arbejdskraftbehovet på de planlagte større infrastrukturprojekter i de kommende 10 år fordelt på type af arbejdskraftbehov Afledte Indirekte Direkte

16 Opsummering Arbejdskraftbehovet i forbindelse med de større besluttede og offentlig finansierede infrastrukturprojekter med en anlægssum på mere end 250 mio. kr. falder i de kommende ti år Behovet er særligt stort lige her og nu og det især i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Særligt stort behov for ikke-faglærte og faglærte, herunder især elektrikere 16

17 Og hvad så nu? Færre offentlige infrastrukturinvesteringer de kommende år bortset fra Femern Bælt forbindelsen Vi kan ikke afblæse indsatsen i forhold til bygge-og anlægssektoren: De store offentlige infrastrukturinvesteringer har aldrig udgjort mere end 10% af branchens beskæftigelse og p.t. er de nede på 3 4% Der er fortsat flere, der forlader området som følge af alder end der kommer nye til På den anden side, så vil det samlede arbejdsmarked få frigjort arbejdskraft fra offentlige projekter de kommende år Det er vigtigt, fordi de private investeringer i disse år stiger markant særlig stor vækst i erhvervsbyggeri og private boliger 17

18 Boligbyggeri (Danmarks Statistiks tal er meget usikre og forsinkede på dette punkt) Stor stigning i boligbyggeriet: Privatøkonomien har det godt Et vist opsparet behov siden 2008 Det er svært at placere penge for investorer, f.eks. pensionskasser I stedet placerer man penge i byggeri, for at få afkast Det betyder at der bygges rigtig mange lejeboliger måske for mange, lige p.t.? 18

19 Kommentarer og spørgsmål 19