Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Børn og Unge Akutmodtagelsen Børn og Unge Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt

2 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børn og Unge Akutmodtagelsen Børn og Unge Akutmodtagelsen er en del af Børn og Unge på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Børn og Unge omfatter: Børn og Unge Akutmodtagelse Børn og Unge Afsnit Afsnit for Tidligt Fødte og Syge Fødte Børn og Unge Klinik Børn og Unge Dagklinik Den daglige sygeplejefaglige ledelse på Børn og Unge afsnit varetages af afdelingssygeplejersken og souschefen. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæger. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Børn og Unge Akutmodtagelsen (BUAM), er et akut modtageafsnit, der modtager akut syge børn fra 0-15 år, samt kronisk syge børn op til 18 år, med alle former fra medicinske sygdomme, samt udvalgte kirurgiske sygdomme. Alle akutte indlæggelse sker via hospitalets fælles sygeplejevisitation. Børnene kommer via egen læge/vagtlæge samt falck (kørsel B). Endvidere kan en sundhedsplejerske og en jordmoder henvise direkte til afsnittet, ligesom forældre med åben indlæggelse henvender sig telefonisk. Børn som indlægges med falck kørsel A modtages hele døgnet i Akutafdelingen. Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier i de akutte patientforløb. Sygeplejen i afsnittet retter sig mod alle akutte indlæggelser i afsnittet: Sygeplejen til det akut syge barn Sygeplejen til det kronisk syge barn med akut forværring i grundlidelsen 2

3 Sygeplejen til barnet og dennes familie (familieorienteret sygepleje) Sygeplejen til patienter med anden etnisk baggrund end dansk Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Modtagelsen af det akut syge barn og dennes familie sker ud fra principperne om familiecentreret sygepleje, hvor barnets og familiens ressourcer bruges aktivt i modtagelse, undersøgelse og planlægning af det videre forløb: Indlæggelse, udskrivelse til hjemmet eller opfølgning i andet hospitalsafsnit. Ved ankomsten til BUAM fortages triagering ved en sygeplejerske, hvor vitale parametre måles umiddelbart efter ankomsten og dokumenteres i det elektroniske patientsystem. Triageringen er afgørende for, hvor hurtigt en undersøgelse eller evt. behandling igangsættes. Sygeplejerskerne i BAUM har udvidet kompetence til at igangsætte enkelte behandlinger uden forudgående aftale med lægen. Undersøgelsen af det akut syge barn sker i samarbejde mellem den vagthavende læge og en sygeplejerske ibaum. Dette tværfaglige samarbejde udgør herefter teamet omkring barnet og familien indtil ny vagt indtræder eller barnet indlægges på sengeafsnit eller udskrives til hjemmet. På dette semester kommer du til at arbejde med patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Når du arbejder med klinisk lederskab arbejder du med at tage klinisk beslutninger, planlægge, organisere og prioritere patientforløb i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: Børn/unge med trivselsproblematikker Børn/unge med for højt eller lavt blodsukker Børn/unge med obstipation/kronisk diarré Børn/unge med malabsorptioner Børn/unge med dehydratio Børn/unge som er fastende Udskillelse: Børn/unge med akutte mavesmerter Børn/unge med kvalme Børn/unge med smerter ved vandladning og vandladningsproblemer Børn/unge med smerter i forbindelse med afførings- og fordøjelsesproblemer Børn/unge med behov for hjælp til udskillelse Administrere forskellige former for laksantia Observation af afføring og vandladning Respiration: Børn/unge med påvirket respiration Dataindsamling og vurdering af barnets/den unges respiration Børn/unge med behov for respirationsstøttende behandling Børn/unge med behov for inhalationsmedicin Informere og vejlede omkring brugen af inhalationsapparater ved hjemsendelse Informere omkring håndtering af respirationsmedicin 3

4 Hud og slimhinder: Børn/unge med smitsomt udslæt Børn/unge med smitsomme sår og defekter i huden Børn/unge med eksem og forværring i dette Børn/unge med kløende udslæt Temperaturregulering: Børn med påvirket temperatur Vejledning til forældre omkring håndtering af børn/unge med feber Børn/unge med påvirket almen tilstand med feber Børn med feberkramper Kredsløb: Børn/unge med kredsløbspåvirkning Børn/unge med dehydrering Børn/unge der får medicin der kan påvirke kredsløbet Børn/unge med allergiske reaktioner Børn/unge med forgiftninger Bevægelse: Børn/unge med nedsat funktionsniveau Børn/unge med immobilitet grundet sygdomsforløb Særlige områder indenfor afsnittets patientkategorier: Børn/unge med fysisk og/ eller psykisk udviklingshæmning Børn/unge med ny diagnosticeret kronisk sygdom Børn/unge udsat for mistrivsel eller omsorgssvigt. Medicinadministration relateret til børn/unge herunder; håndtering, udregning, observation af virkning/bivirkning, tværprofessionelt samarbejde med farmaceut. Etablering af patientforløb internt mellem de enkelte afsnit Tværsektorielt samarbejde ved børn/unge med behov for vurdering/behandling ved praktiserende læge, speciallæge, akutteam (primær sektor), sundhedsplejen Kvalitetsudvikling af klinisk lederskab ift. familiecentreret sygepleje Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/forbyggende/behandlende familiecentreret sygepleje hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Metoder i klinisk praksis Klinisk lederskab 4

5 Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen, Triage ISBAR Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kliniske retningslinjer og e-dok Nordinet og smertevurdering - VAS og FLACC GCS Bristol scale Væske- og vandladningsskemaer Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Kollegial mono- og tværfaglig refleksion 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i 5

6 maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6