Indholdsfortegnelse - Bilag

Transkript

1 Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Evaluering af væksthusene...2 Bilag 1: Hovedresultater af væksthusenes evaluering Samarbejdsaftale om sundhedskoordination og klinisk funktion...10 Bilag 1: Samarbejdsaftale sundhedskoordination og klinisk funktion...10 Bilag 2: Skema sundhedskoordinators erklæring...19 Bilag 3: Ydelseskatalog i klinisk funktion Oplæg til en ny samarbejdsmodel på sundhedsområdet...26 Bilag 1: Oplæg til samarbejdsmodel til opfølgning på sundhedsudspillet...26 Bilag 2: Kommunefordelt data sundhedsområdet Region Hovedstaden...33 Bilag 3: Tabelbemærkninger aprilundersøgelse opfølgning på sundhed Aftale om takstudvikling Bilag 1: Notat om afdækning i forbindelse med aftale om takstudvikling Styringsaftale Bilag 1: Styringsaftale Bilag 2: Styringsaftale Samarbejdsmodel vedr de mest specialiserede tilbud...66 Bilag 3: Styringsaftale Kommissorium -etablering af task force vedr mest specialiserede tilbud Orientering om arbejdsgruppe vedrørende etablering af fælles EUkontor...77 Bilag 1: Kommissorium arbejdsgruppe EU-kontor 3 juni

2 3.1 Evaluering af væksthusene

3 NOTAT Resultater af væksthusevalueringen 2013 Som del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse af finansieringsansvaret for væksthusene, har konsulentvirksomheden Iris Group evalueret væksthusene for KL og Erhvervsstyrelsen. Evalueringen dækker perioden , og er afsluttet april Det er sekretariatets opfattelse, og også væksthusenes, at der er tale om en grundig og lødig evaluering, der kan bidrage til at videreudvikle erhvervsservicen. Væksthusene sætter nu et strategiarbejde i gang, der skal følge op på anbefalingerne. Dette papir gennemgår i hovedtræk evaluators konklusioner og anbefalinger, og sætter fokus på de forbedringspotentialer hhv. KL i samarbejde med staten, KKR og væksthusene må adressere. Det må forventes, at særligt erhvervsorganisationerne og også væksthusenes samarbejdspartnere vil følge op på, om evalueringens resultater fører til ændringer. Den 12. april 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: LJO@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/7 Konklusioner: Væksthusene blev, som del af kommunalreformen, etableret som et redskab til at udmønte en politisk målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, hvor flest nye virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder. Evalueringen har derfor forholdt sig til, hvor langt væksthusene er ift. at indfri målsætningen. Konklusionerne er i hovedtræk, at: Der er et stærkt rationale bag Væksthusene. Virksomhederne har udbredt behov for uvildig sparring i et neutralt miljø. Det kommer til udtryk både fra virksomheder og private rådgivere. Halvdelen af virksomhederne vurderer, at dialogen med væksthuset styrker deres strategi

4 og vækstambitioner. Væksthusenes sparring fører til øget køb af privat rådgivning. Væksthusene skaber mere vækst hos kunderne Kundernes vurdering af, om væksthusene bidrager til deres udvikling deler sig i 3 grupper. En 1/3 vurderer, at brugen af væksthuset i høj grad har påvirket virksomhedens udvikling. 1/3 mener, at brugen af væksthuset har haft moderat påvirkning. Sidste 1/3 har ikke oplevet nogen påvirkning. Målt ift. en kontrolgruppe af tilsvarende virksomheder viser en effektmåling mervækst i omsætningen hos væksthuskunder på 11 pct. 2 år efter vejledning. Det svarer til en meromsætning på 2,2 mia. kr., hvoraf ca. 50 pct. kan tilskrives væksthusene, da en del af omsætningen ville være blevet realiseret uden brug af væksthusene. På beskæftigelsessiden drejer det sig om mellem 560 til 770 jobs. Det svarer til, at der for 1 offentlig kr. investeret i væksthusene skabes samfundsøkonomisk værdi for 2,6 kr. over en toårig periode. Væksthusene løfter knudepunktsfunktionen Væksthusenes rolle som knudepunkter er generelt styrket. Alle væksthuse har udviklet et tættere samarbejde med nationale erhvervsfremmeaktører, som Eksportrådet og Vækstfonden. Relationerne til private rådgivere og den lokale erhvervsservice er også styrket. Der peges dog på betydelige regionale forskelle, og at et styrket regionalt samarbejde bør være et fremadrettet fokus i de regionale samarbejdsaftaler. Den største udfordring vedrører indsatsen om kompetenceudvikling af væksthusene og den lokale erhvervsservice, som en årrække har været det kommunale aftryk i den nationale væksthusaftale. Dels er der forskelle i de økonomiske rammer for indsatsen, dels er væksthusenes prioritering af opgaven og engagementet fra kommunerne og øvrige erhvervsserviceaktører forskellig. Evaluator påpeger, at kompetenceudvikling er et område, som kræver øget bevågenhed. Væksthusene har beskeden kontakt til vækstlaget En væsentlig forventning til væksthusene må være, at de er i kontakt med vækstlaget. Dette viser sig at være væksthusenes største udfordring. De har kun beskeden kontakt til vækstlaget. Kun 6 pct. af vækstvirksomhederne har benyttet væksthusene i et sparringsforløb. Særligt i Hovedstadsregionen og Sjælland er andelen af vækstvirksomheder, der anvender væksthuset lavt. Regionalt forskellige udfordringer Evaluator beskriver de regionale forskelle, som forskelle i to økosystemer. Det ene økosystem for iværksætteri omfatter Nord- og Midtjylland. Det 2

5 andet omfatter, Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen. Beskrivelsen viser, at de to systemer er startet op på vidt forskeligt grundlag. Mens Midt og Nord har haft rammer af en relativt udbygget lokal erhvervsservice, en stor og lang historik med programmer, en rådgiversektor der henviser til væksthuset, så har de øvrige væksthuse i højere skal skulle bygge arbejdet op fra bunden. Den lokale erhvervsservice er særligt i Hovedstadsregionen men også i Sjælland beskedent udbygget, de er kommet senere i gang med programaktiviteter for vækstforum og der har fra start været færre relationer til private rådgivere. For de to økosystemer peger evaluator på, at der for begge dele er nogle udfordringer, der skal tages fat på. For Nord- og Midtjylland er der tale om, at programaktiviteten i et vist omfang har skabt en tilskudskultur, hvor virksomhederne i nogle tilfælde får tilskud til aktiviteter, de ville have gennemført alligevel. Der peges desuden på et uudnyttet potentiale ift. at bringe væksthusenes kompetencer i spil. Virksomhederne udfordres ikke nok ift. deres strategi, mål og forretningsmodel. Salg af programpakker kan skygge for behovet for vækstsparring. For Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsregionen peger evaluator for det første på, at især de to sidstnævnte har svagt tag i vækstlaget. Kunderne her er ofte meget små, og der er langt mellem kunder med stort vækstpotentiale. Det betyder, at konsulenterne nogle gange kommer ud i situationer, hvor de har for få erfaringer med højvækstvirksomheder til at kunne give dem sparring på højt niveau. For det andet gør de fleste brugere, der henvises til privat rådgivning ikke brug af den, og for det tredje bruges for meget tid på vejledning, der har karakter af basal erhvervsservice dette gælder igen særligt i væksthus Hovedstadsregionen og Sjælland. Forskellig udbygning af den lokale erhvervsservice Det fremgår, at den forskellige udbygning af kommunernes lokale erhvervsservice påvirker væksthusenes mulighed for at fokusere på vækstindsatsen. En kompetent og velfungerende lokal erhvervsservice er vigtig for, at væksthusene kan udvikle deres profil og fokusere på vækstlaget. Evaluator konkluderer, at den meget forskelligartede udbygning af den lokale erhvervsservice nødvendiggør overlap i kompetencerne lokalt og i væksthusene. Evaluator vurderer desuden, at det er en urealistisk ambition at opstille en skarpt afgrænset arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice og væksthusene. Aftalesystemet - resultatstyringen 3

6 Væksthusene måles i dag via den nationale og de regionale væksthusaftaler på aktivitetsmål, kvalitetsmål og effektmål. Evalueringen viser, at målene samlet set ikke har virket efter hensigten. Aktivitetsmålet har domineret de øvrige mål ift. at påvirke adfærden i væksthusene. De har medvirket til at skabe en fluebenskultur i dele af konsulentkorpset. Evaluator foreslår på den baggrund en revision af målene, så der bliver færre mål og større fokus på, hvordan vejledningen stimulerer adfærd, mål og ambitioner i den enkelte virksomhed. Der lægges bl.a. op til, at antallet af virksomheder, der skal vejledes fremadrettet fastlægges af KKR i stedet for KL og Erhvervsstyrelsen. Et nyt effektmål kan være, at mindst 30 pct. af kunderne skal være højvækstvirksomheder målsætningen den rigtige vækstmodel er ikke fundet, endnu Ift. målsætningen om, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, hvor flest nye virksomheder udvikler sig til vækstvirksomheder, konkluderer evaluator, at væksthusenes indsats og resultater endnu kun i beskedent omfang har manifisteret sig i flere højvækstvirksomheder. Evaluator peger på fem forklaringer på, hvorfor nogle virksomheder får mere ud af væksthusene end andre. 1) Konsulentkompetencerne. Effekterne af indsatsen er afhængige af den enkelte konsulents kompetencer. 2) Adgangen til programmer. Effekten er større for de virksomheder, der har deltager i programmer. Basisvejledningen, som kommunerne betaler, giver mindre effekt alene. 3) Kerneydelsen er begrænset. Forløbene er for korte, og der følges ofte ikke op. 4) Virksomhedens udviklingsfase. Væksthusene skaber flest resultater i vækstvirksomhedens tidlige udviklingsfaser. 5) Brugersegmentering. Væksthusene mangler specialiserede tilbud til virksomheder med højt vækstpotentiale. Det er evaluators vurdering, at skal 2020 visionen indfries, så haster det med at gennemføre en reform af væksthusenes ydelser, og de programmer, som udbydes til virksomheder med vækstpotentiale. Selvom evalueringen også viser, at væksthusene flere steder er i gang med at videreudvikle deres indsatser, så er der behov for, at væksthusene samlet set redefinerer sig selv, og at der udvikles fælles, overordnede modeller for, hvordan man udvikler vækstvirksomheder i alle regioner. 10 anbefalinger til en ny vækstmodel Evaluator har 10 anbefalinger til, hvordan væksthusenes indsats kan styrkes: 1) Ydelserne bør differentieres mere, så væksthusene har tilbud til virksomheder med særligt højt vækstpotentiale. 2) Brug en større andel af ressourcerne på virksomheder med stort vækstpotentiale og opstil ambitiøse mål og milepæle, som skal 4

7 indfries for yderligere træk på væksthusenes ressourcer og programmer. 3) Der er skal udvikles metoder til talentspotting til tidligt at understøtte iværksættertalenter med stort vækstpotentiale. 4) Organiser flere fælles forløb og netværk mellem virksomheder med ensartede udfordringer. 5) Skab mindre linearitet i vejledningen og højere grad af vekselvirkning mellem sparring og rådgivning. 6) Skab længerevarende relationer mellem erhvervsservicesystemet og virksomheder med højt vækstpotentiale og styrk opfølgning i takt med virksomheden kommer ind i nye udviklingsfaser. 7) Etabler udviklingsforløb til virksomheder med særligt højt vækstpotentiale (hvor hver region fokuserer på egne styrkepositioner). 8) Fortsæt udviklingen i programtilbuddene med henblik på at sikre opfølgning og professionalisering af virksomhederne. 9) Styrk samarbejdet mellem væksthusene på internationaliseringsområdet og del specialistkompetencer på tværs af husene. 10) Lav skarpe kompetenceprofiler og kommunikér Væksthusenes kompetencer, samt hvad de kan bruges til. Evaluator har desuden givet sit bud på, hvordan en ny fælles vækstmodel, der tager højde for anbefalingerne, kan se ud. Det er sekretariatets vurdering, at det er et interessant bud, hvis regionale holdbarhed skal drøftes mere indgående med bl.a. væksthusene og Erhvervsstyrelsen. Det videre arbejde næste skridt Evalueringens konklusioner peger på en række forhold, der bør adresseres, hvis 2020 målsætningen skal nås. Flere af evaluators anbefalinger går direkte på indsatsen og forbedring af ydelserne. Disse skal derfor naturligvis adresseres af væksthusene selv. Men en række af konklusionerne, herunder de forskellige regionale strukturer og barrierer for, at væksthusene får fat i vækstlaget bør adresseres og drøftes i regi af KKR og væksthusene. På nationalt niveau er der behov for, at KL og Erhvervsstyrelsen drøfter, hvordan aftalesystemet i højere kan udformes, så det fører til vækst i virksomhederne, og der er behov for en dialog mellem KL, væksthusene og styrelsen om forslaget til en ny vækstmodel. I den forbindelse lægger væksthusenes formænd vægt på, at aftalen understøtter øget arbejde med eksport og internationalisering, og at væksthusene samarbejder om specialistkompetencer. Evaluators forslag om, at formulering af måltal for antal vejledninger lægges ud til KKR, vil forudsætte en fælleskommunal faglighed, der kan estimere regionens vækstlag og potentielle vækstvirksomheder og på den baggrund 5

8 fastsætte et måltal, som kommunerne politisk kan stå på mål for. KKR har p.t. ikke et fagligt apparat, der kan definere et fælleskommunalt måltal. Dette vil derfor ikke være sekretariatets anbefaling. For den del af udfordringerne, der går på behovet for en velfungerende lokal erhvervsservice, har Erhvervsstyrelsen rettet særskilt henvendelse til KL. Lov om erhvervsfremme åbnes Erhvervsstyrelsen har orienteret KL s sekretariat om, at man ifbm. overgangen til en ny strukturfondsperiode skal justere lov om erhvervsfremme. Loven regulerer også den kommunale erhvervsservice, og styrelsen har, uden at blive konkret, tilbudt KL, at der samtidig kan indføres lovændringer for den kommunale erhvervsservice. Målet er at styrke, at væksthusene i højere grad kan koncentrere sig om den specialiserede erhvervsservice og at reducere overlap i indsatsen ift. den lokale erhvervsservice. Det har ifbm. kommunalreformens evaluering flere gange været skrevet ind i teksten, at der er overlap mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice. Det er lykkedes for KL at få det ud, men særligt erhvervsorganisationer er kritiske overfor, at der er overlappende indsatser. Dette var, sammen med et mål om større kritisk masse, et af hovedkriterierne for at etablere et regionalt baseret væksthussystem. KL vil derfor snart blive afkrævet et svar på, hvordan kommunerne vil undgå overlappende indsatser. KL vil også blive afkrævet svar på, om kommunerne ønsker en ændring af lov om erhvervsfremme. Erhvervsserviceopgaven er frivillig for kommunerne, og det er helt op til den lokalpolitiske prioritering, hvor meget der investeres i den lokale indsats. En opgørelse fra 2010 viste et spænd fra 8 kr. pr. indbygger i Hovedstadsregionen til 29. kr. i Nordjylland. Det er sekretariatets vurdering, at der i kølvandet på væksthusenes evaluering kan forme sig den analyse, at kommunernes forskelligartede prioritering af den lokale erhvervsservice er en barriere for at løfte 2020 målsætningen. Analysen er nærliggende. Erhvervsstyrelsen og erhvervsorganisationerne er opmærksomme på den. Der kan dog kun gisnes om, hvorvidt de vil lægge pres på, at kommunerne opgraderer indsatsen. For staten vil definitionen af fx et mindste niveau resultere i et DUT krav fra kommunerne. Fra erhvervsorganisationerne kan der dog godt komme et politisk pres for at erhvervsservice opprioriteres og professionaliseres. 6

9 Fra kommunal side vil man derfor stå sig godt ved en proaktiv tilgang, hvor KL anerkender udfordringen, og opfordrer kommunerne til at gå i dialog med væksthusene om, hvordan en velfungerende lokal erhvervsservice kan sammensættes, så væksthusene kan løfte vækstindsatsen. Det er sekretariatets vurdering, at en politisk dialog i hver region vil være at foretrække fremfor en ændring af loven, hvor frivillighedsprincippet kan sættes ud af spil. 7

10 3.2 Samarbejdsaftale om sundhedskoordination og klinisk funktion

11 Samarbejdsaftale om sundhedskoordinator og klinisk funktion Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale part Region Hovedstaden Adresse Telefonnummer og mailadresse Kommunens navn Adresse Telefonnummer og mailadresse Formålet med loven er at forebygge udstødningen fra arbejdsmarkedet, samt at mindske brug af speciallægeerklæringer og kommunale lægekonsulenter, samtidig med at det er forventningen: at der skabes grundlag for bedre tværsektorielt samarbejde med fokus på borgeren i centrum, at der bliver kortere udredningsforløb med fokus på sammenhæng i indsatsen, at der bliver fokus på borgerens muligheder/potentiale for at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet frem for begrænsninger som følge af sygdom, at kvaliteten i den lægefaglige vurdering udvikles. 2. Forventet antal sager til behandling i rehabiliteringsteamet: Aftalen er en samarbejdsaftale mellem kommunen og regionen om den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Regionen er forpligtet til at levere sundhedskoordinator ydelser svarende til det antal sager kommunen forventer årligt. Forventede antal sager Det forventede årlige antal sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet Der aftales opfølgning hver tredje måned i år 1, og efterfølgende mindst to gange årligt, således at der løbende sker overvågning af, om der sker afvigelser i følgende forhold: det skønnede antal sager, der forventes behandlet i rehabiliteringsteamet, det forventede antal af sager, der vurderes i klinisk funktion svarer til det forudsatte. Justeringen som følge af opfølgningen kan det første år (juli 2013 juni 2014) gennemføres med 6 måneders varsel, herefter med 3 måneders varsel. 3. Sundhedskoordinatorfunktionen Regionen leverer 44 uger årligt en fast sundhedskoordinator og i dennes fravær pga. ferie eller sygdom en afløser for denne til kommunens rehabiliteringsteams. Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning og vurdering 1

12 i de konkrete sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabiliteringsteamet. Rådgivning i løbende sager: Under ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension kan der opstå ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, som indebærer, at kommunen til brug for sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet har behov for sundhedsfaglig rådgivning. Det er fremover sundhedskoordinatoren, der som led i funktionen som sundhedskoordinator for kommunen skal yde denne rådgivning. Rådgivningen i rehabiliteringsteamet og løbende sager sker indenfor den aftalte ramme for håndtering af sager Der aftales følgende om sundhedskoordinatorfunktionen Nedenfor er angivet de aftalte vilkår for a) sundhedskoordinatorens faglige baggrund, b) sundhedskoordinatorens arbejdsopgaver, c) arbejdets udførelse og tilrettelæggelse, d)kommunernes forpligtelser, e) frister for sagsbehandling, f) mødedage og tidpunkter i kommunen, g) aftale om rådgivning i løbende sager, h) aftale elektronisk kommunikation, i) særlige procedurer i hastende sager. a) Sundhedskoordinatorens faglige baggrund Sundhedskoordinatoren er læge. Regionen skal som hovedregel over en periode på 12 mdr. levere kommunen en fast sundhedskoordinator, med mindre andet er aftalt. Der vil herudover kunne ske rotation af sundhedskoordinatorer i forbindelse med uddannelse af kommende speciallæger samt hvis regionen og kommunen i konkrete omstændigheder finder det relevant. b) Sundhedskoordinatorens arbejdsopgaver Sundhedskoordinatorens overordnede funktion er at levere lægefaglig ekspertise inden for såvel somatiske som psykiske årsager til sygefravær og arbejdsløshed (fx speciallæge i almenmedicin, arbejdsmedicin eller socialmedicin) med det formål, at medvirke til at kvalificere indhold i ressourceforløb, have fokus på borgerens arbejdsevne og potentiale, kvalitetssikre sagens lægelige oplysninger og vurderinger. Sundhedskoordinators primære opgaver er at: gennemlæse sagsakter, udfylde aftalt skema (bilag 1) om, hvorvidt sagen lægeligt er tilstrækkeligt udredt, om behandlingsmulighederne er udtømte m.v., deltage i rehabiliteringsteamets møder. I det følgende redegøres nærmere for opgaverne før, under og efter rehabiliteringsteamets møder. Før mødet i rehabiliteringsteamet: 2

13 Sundhedskoordinatoren skal bistå den kommunale sagsbehandler med at forberede sagen ved at vurdere og beskrive: Sundhedskoordinatoren skal ud fra det foreliggende grundlag afgive sundhedsfaglig vurdering af borger (jf. bilag 1), indhente journaloplysninger fra fx sygehus eller fra speciallægepraksis, hvis sagen ikke er fuldt belyst og evt. drøfte sagen med praktiserende læge. Sagsbehandleren skal kunne trække på sundhedskoordinatoren i forbindelse med forberedelse af sagen til rehabiliteringsteamet, dvs. efter der er truffet beslutning, om at borgerens sag skal drøftes i rehabiliteringsteamet. Foreligger der ikke de nødvendige oplysninger, kan sundhedskoordinatoren fx anbefale kommunen, at sagens behandling i teamet udsættes med henblik på, at kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, at kommunen sender borgerens sag til klinisk funktion til samlet vurdering af borgerens helbred, herunder en vurdering af borgerens funktions, - og arbejdsevne. En sådan anbefaling skal begrundes med hvilke oplysninger (af helbredsmæssige, ressourcemæssige, funktions og/eller arbejdsevnemæssige) der mangler eller er modstridende. På mødet i rehabiliteringsteamet: Under behandling af sager på mødet i rehabiliteringsteamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår i dialogen med borgeren og de øvrige medlemmer af teamet om borgerens mulighed for at arbejde og uddanne sig. Sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige vurdering af sagen skal indgå i rehabiliteringsteamets indstilling. Når der i rehabiliteringsteamets møde viser sig behov for yderligere lægelige oplysninger, kan sundhedskoordinatoren fx anbefale: at kommunen anmoder borger om at tage kontakt til praktiserende læge, der tager stilling til yderligere undersøgelse eller behandling, eller at kommunen sender borgerens sag til vurdering i klinisk funktion, jf. nedenfor ydelser i klinisk funktion. Anbefalingen skal begrundes med, hvilke helbredsmæssige, ressourcemæssige, funktions- og/eller arbejdsevnemæssige oplysninger der mangler eller er modstridende. Sundhedskoordinator kan ikke påføre kommunen udgifter til udredning, diagnosticering og behandling på områder, som er omfattet af regionens myndigheds-og ansvarsområde. I sådanne tilfælde skal borgeren evt. med lægefagligt bidrag fra sundhedskoordinatoren, kontakte egen praktiserende læge, som skal tage stilling til evt. henvisning til undersøgelse og behandling. c) Arbejdets udførelse og tilrettelæggelse Sundhedskoordinators arbejde, fraset akutte sager, udføres primært ved fremmøde i kommunen i det aftalte tidsrum. 3

14 d) Kommunernes forpligtelser Kommunen forpligtiger sig til: at stille arbejdsplads og internetforbindelse til rådighed for sundhedskoordinator, at der forud for overlevering af sagen er indhentet samtykke fra borgeren til, at sundhedskoordinator kan indhente yderligere sundhedsoplysninger, samt at der foreligger samtykke til at videregive oplysninger til sundhedskoordinatoren, at sikre at sagernes forberedende del og samtlige relevante helbredsoplysninger inkl. LÆ265 indgår i materialet samt at tidfrister overholdes (se pkt. e) i forbindelse med overdragelse af sager til sundhedskoordinatorer. e) Frister for alm. sagsbehandling Kommunen beslutter at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteam. Sagen (forberedende del og samtlige indhentede helbredsoplysninger inkl. LÆ265) sendes eller overdrages til sundhedskoordinator. Med mindre andet aftales lokalt udfylder sundhedskoordinator indenfor 5 arbejdsdage skema, til kommunen. Skemaet udfyldes på baggrund af de foreliggende sundhedsoplysninger evt. suppleret med yderligere indhentede oplysninger. Skønner sundhedskoordinator, at der er mangel på oplysninger eller andre mangler i det foreliggende materiale, som ikke kan udredes indenfor tidsfristen på 5 arbejdsdage anbefaler sundhedskoordinator kommunen, at sagen udsættes med oplysning om, hvornår de manglende oplysninger kan forventes at foreligge, og sagen vil være klar til behandling i rehabiliteringsteamet. f) Mødedage og tidpunkter i kommunen Sundhedskoordinator møder i Kommune på følgende dage og tidspunkter: Det tilstræbes at kommunerne tilrettelægger sundhedskoordinators fremmøde i kommunen som hele dage, og hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, at de enkelte klynger/ud fra geografiske hensyn koordinerer deres mødedage, således at sundhedskoordinatorernes tid kan planlægges mest hensigtsmæssigt. g) Aftale om rådgivning i løbende sager Sundhedskoordinatoren bidrager med sundhedsfaglig rådgivning i sager, hvor borgeren er i ressourceforløb, fleksjob, modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, og hvor kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning som led i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet. Sundhedskoordinator leverer disse udtalelser senest 10 arbejdsdage fra modtagelsen af sagen. Rådgivningen omhandler væsentlige helbredsmæssige ændringer for borgeren. h) Aftale om elektronisk kommunikation Sagsakter/sagsudveksling skal ske elektronisk via sikker mail og på sigt fx via MedCom. i) Særlig procedure i hastende sager Sagsbehandleren kan i sager, der vurderes at være af særligt hastende karakter, typisk hvor døden er nært forstående for en borger, kontakte sundhedskoordinator sekretariatet telefonisk. Relevant 4

15 lægefaglig dokumentation fremsendes til sekretariatet via sikker mail. Journalnotat returneres samme dag Pris og afregning Der afregnes for regionens ydelser til kommunen på følgende vis: Forventet antal sager i alt til behandling i rehabiliteringsteamet (jf. punkt 2) Antal sager pr. sundhedskoordinatorårsværk Gennemsnitspris pr. årsværk* 20 pct. overhead Årlig pris for sundhedskoordinatorfunktionen / 606 X kr. X 1,2 = kr. * Prisen baseres på lønstatistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Hvis sundhedskoordinatorfunktionen varetages af flere forskellige faggrupper eller stillingsbetegnelser, udregnes prisen efter fordelingen af disse. Priserne reguleres årligt med lønudviklingen. Gennemsnitsprisen pr. årsværk beregnes på baggrund af forventet fordeling mellem overlæger og afdelingslæger med hhv. 1:3. Gennemsnitsprisen pr. årsværk udgør i prisniveau 2011 i alt kr. Udgangspunktet for prisen er: At sundhedskoordinatoren har 202 årlige arbejdsdage. At sundhedskoordinatoren behandler i snit 3 nyvisiterede sager pr. arbejdsdag. Med antallet af sager tages højde for, at sundhedskoordinatoren foruden sagsbehandling skal bruge tid på forberedelse, konferencer, kontakt til praktiserende læge, tid til interne konferencer mv. i klinisk funktion mv. At prisen er inkl. sundhedskoordinatorens rådgivning (inkl. evt. indhentning af oplysninger fra behandlende instanser) samt udtalelse i løbende sager. En sag defineres som en sag sat på dagsorden til et rehabiliteringsteam møde. Kommunen betaler for sundhedskoordinatorfunktionen månedsvis bagud. Der betales fast aconto beløb forhold til det aftalte antal sager. Det er en forudsætning, at regionen mindst 2 uger forinden har udsendt en faktura. 4. Vurdering fra klinisk funktion Klinisk funktion skal på kommunens anmodning afgive en vurdering af borgerens helbredssituation i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, i sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det sker i form af en speciallægeattest. Der udarbejdes en landsdækkende lægeattestløsning. Når det er relevant i den enkelte sag, skal klinisk funktion indhente journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger eller kontakte den praktiserende læge, behandlende sygehusafdeling, privatpraktiserende speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut til uddybning og supplering af foreliggende helbredsoplysninger fra disse. Forud for overlevering af sagen er der indhentet samtykke fra borgeren til at klinisk funktion kan indhente yderligere sundhedsoplysninger, samt at der foreligger samtykke til at videregive oplys- 5

16 ninger til klinisk funktion. Kommunerne er forpligtet til at videresende allerede indhentede lægelige akter til sundhedskoordinator for at undgå dobbeltarbejde. Habilitet Vurderingen i klinisk funktion kan ikke foretages af den læge, som tidligere har behandlet borgerens sag som sundhedskoordinator Der aftales følgende om vurdering fra klinisk funktion Klinisk funktion skal på anmodning fra kommunen vurdere borgerens helbredssituation ift. mulighederne for arbejde eller uddannelse i sager der behandles i rehabiliteringsteamet og i løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, sager om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og sager om førtidspension, er bemandet med speciallæger i arbejdsmedicin, socialmedicin, psykiatri og reumatologi. (der etableres særskilt samarbejde med andre specialer ved behov) skal kunne levere en række ydelser, som f.eks. speciallægeerklæringer, tværfaglige udredninger m.v., som er beskrevet i et ydelseskatalog, hvoraf fremgår den enkelte ydelses indhold og pris (bilag 2) Den kliniske funktion kan ikke påføre kommunen udgifter til udredning, diagnosticering og behandling på områder, som er omfattet af regionens myndigheds-og ansvarsområde. I relation til de i ydelseskatalogets beskrevne ydelser (bilag 2) tages der følgende forbehold med henvisning til bekendtgørelsen: Ad 1: Speciallægeerklæring: Der tages forbehold for den kommende landdækkende lægeattestløsning, som kan ændre erklæringens indhold og prisfastsættelse. Ad.2: Speciallæge attest: Den fastsatte pris på kr. er en maksimal udgift for denne type attest. Prisen reduceres forholdsvis, hvis undersøgelsen gennemføres på et mindre tidsforbrug end forudsat i regionens specifikation. Der tages forbehold for landdækkende lægeattestløsning, som kan ændre erklæringens indhold og prisfastsættelse. Ad. 3: Den tværfaglige arbejds- og socialmedicinske udredning: Denne type undersøgelse anses ikke at være omfattet af skal-ydelse fra klinisk. Ydelsen er et suppleringstilbud fra klinisk enhed og dermed ikke omfattet af bekendtgørelsen. Ad. 4: Tværfaglig social- og arbejdsmedicinsk udredning med yderligere udredning ved behov: Denne type undersøgelse anses ikke at være omfattet af skal-ydelse fra klinisk. Ydelsen er et suppleringstilbud fra klinisk enhed og dermed ikke omfattet af bekendtgørelsen. Tidsfrister Regionen leverer lægeattesten senest 15 dage efter konsultation og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen. Der aftales dog en anden frist, hvis der i en konkret sag er omstændigheder, der bevirker, at det ikke er muligt at levere lægeattesten inden for fristen. 6

17 4.2. Pris og afregning Prisen for rådgivning og vurdering fra klinisk funktion sker efter aftalte priser i ydelseskataloget. Kommunen betaler for lægeattesten senest 14 dage efter af regningen er modtaget i kommunen. Det er en forudsætning, at regionen mindst 2 uger forinden har udsendt en faktura, medmindre der er aftalt fast afregning for ydelserne. 5. Andre ydelser fra klinisk funktion til kommunen herunder brug af Sundhedskoordinator til opgaver uden for denne aftale Regionen og kommunen kan lokalt aftale, at klinisk funktion leverer andre ydelser end nævnt under punkt 3 og 4 ovenfor. Det kan fx være efteruddannelse af eller hotline for praktiserende læger, sagsbehandlere, møde med borgere i kommunen m.v Der aftales følgende om pris og afregning Aftales lokalt evt. med udgangspunkt i priser aftalt for sundhedskoordinators ydelser. 6. Aftaleperiode og genforhandling af aftalen mv. Aftalen kan opsiges med 9 måneders varsel til den sidste hverdag i en måned. Parterne er enige om, at aftalen evalueres med henblik på eventuel tilpasning i foråret 2014 og senest 1. april I evalueringen indgår blandt andet: pris, kapacitet og effektivitet. Til brug for evalueringen skal regionen fremlægge uddrag af regnskab med specifikation af udgifter fordelt på de enkelte omkostningselementer for sundhedskoordinator og klinisk funktion. Og kommunerne skal fremlægge omkostningsniveau for finansiering af sundhedskoordinator og klinisk funktion som det fremgår af kontoplanen. Der aftales følgende om aftaleperioden og genforhandling mv. Genforhandling Samarbejdsaftalen genforhandles inden sommeren 2014 blandt andet på baggrund af den aftalte evaluering. I forbindelse med genforhandling inddrages konstateret timeforbrug pr sag, afregningsprisen og model samt ydelser og pris i ydelseskataloget for klinisk funktion i drøftelserne med henblik på tilpasning. Ændringer i bekendtgørelsen eller lovgivning i øvrigt kan ændre forudsætningerne for denne aftale. Hvis der er tale om ændringer af væsentlig betydning for aftalens indhold, kan hver af parterne kræve aftalen genforhandlet. Aftalen kan til en hver tid ændres ved gensidig aftale mellem parterne. Adgangen til at få en anden sundhedskoordinator Kommunen har ret til at få en ny sundhedskoordinator efter forhandling med ledelsen i klinisk funktion, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen. Samarbejdsorgan Der nedsættes senest i september 2013 et paritetisk sammensat samarbejdsorgan med repræsentanter for region og kommuner udpeget af hhv. regionen og KKR Hovedstaden. 7

18 Samarbejdsorganet skal bl.a.: - håndterer uoverensstemmelser, - stå for evaluering af samarbejdet, - komme med forslag til forbedring af kvalitet i samarbejdet mellem region og kommuner. Evalueringsdag Der afholdes en årlig samlet evalueringsdag for alle kommunerne og regionen, som regionen og kommunerne planlægger og afvikler i fælleskab. Regionen afholder udgifterne til evalueringsdagen Kontaktperson Kommunen og regionen udpeger hver en fast kontaktperson. Kontaktpersonerne kan drøftes praktisk forhold vedrørende organisering fx behov for ændringer af fremmøde tider for sundhedskoordinatoren. Monitorering Region og kommuner er forpligtet til at deltage i monitorering af ordningen. Der udarbejdes i efteråret 2013 retningslinjer for monitorering på baggrund af de nationale retningslinjer Dato og regionens underskrift 7.2. Dato og kommunes underskrift Navn og titel Navn og titel 8

19 3.2 Samarbejdsaftale om sundhedskoordination og klinisk funktion

20 Bilag 1 Sundhedskoordinators erklæring til den forberedende del af rehabiliteringsplan Skabelonen udfyldes på grundlag af Den forberedende del af rehabiliteringsplanen, LÆ 261 (kommunens anmodning om LÆ 265) LÆ 265 (praktiserende læges erklæring til brug for rehabiliteringsteamets behandling) Sundhedskoordinator Navn Dato for erklæring Oplysning om borger Navn CPR.nr. Oplysning om udredning Borgeren er helbredsmæssigt udredt (sæt kryds) Der anbefales rekvirering af følgende supplerende oplysninger eller undersøgelser Ja Nej Er borgeren sundhedsfagligt relevant behandlet (sæt kryds) Hvis Nej, anbefales følgende behandlingstiltag Ja Nej Oplysninger om helbreds-, funktions- og arbejdsforhold Beskrivelse af hvordan helbredsforholdene påvirker borgerens funktions -/arbejdsevne på henholdsvis kortere og længere sigt: (Der kan eventuelt henvises til LÆ265, hvis sundhedskoordinatorens opfattelse ikke afviger fra praktiserende læges vurderinger) Kan borgeren deltage i beskæftigelsesrettede tilbud eller aktiviteter i forbindelse med ressourceforløb? Som fx virksomhedspraktik, fysisk træning, psykisk træning (coping), smertehåndtering, undervisning, misbrugsbehandling og lignende? Hvis Ja, anbefales eventuelle særlige skånebehov i forbindelse med deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter eller tilbud i ressourceforløb Hvis Nej, angives en lægefaglig begrundelse, hvorfor borgeren ikke kan deltage i nogen form for aktivitet Eventuelt...

21 3.2 Samarbejdsaftale om sundhedskoordination og klinisk funktion

22 Bilag 2 Beskrivelse af ydelseskatalog i klinisk funktion hovedstadsregionen Der beskrives her fire ydelser fra klinisk funktion i hovedstadsregionen som kommunerne kan rekvirere. Der tages følgende forbehold for de beskrevne ydelser: Ad 1: Speciallægeerklæring: Der tages forbehold for den kommende landdækkende lægeattestløsning, som kan ændre erklæringens indhold og prisfastsættelse. Ad.2 Speciallæge attest: Den fastsatte pris på kr. er en maksimal udgift for denne type attest. Prisen reduceres forholdsvis, hvis undersøgelsen gennemføres på et mindre tidsforbrug end forudsat i regionens specifikation jfr. bekendtgørelses 9 stk.3. Der tages forbehold for landdækkende lægeattestløsning, som kan ændre erklæringens indhold og prisfastsættelse jfr. bekendtgørelsens 9 stk.3. Ad. 3 Den tværfaglige arbejds- og socialmedicinske udredning og 4 Tværfaglig social- og arbejdsmedicinsk udredning med yderligere udredning ved behov: Denne type undersøgelse anses ikke at være omfattet af skal-ydelse fra klinisk enhed jfr. bekendtgørelsens 2 stk.1. Ydelsen er et suppleringstilbud fra klinisk enhed og dermed ikke omfattet af bekendtgørelsen jfr. bekendtgørelsens 13 stk Speciallægevurdering Speciallægevurdering på foreliggende akter uden møde med borgeren. Pris: kr Speciallægeerklæring Indikationen for speciallægeerklæringen er typisk er typisk ønsket om en diagnostisk og arbejdsevne afklaring af en veludredt borger, hvor det vurderes at problematikken kan samles, beskrives og vurderes ved en enkeltstående undersøgelse. Ved denne indkaldes borgeren til en lægelig * undersøgelse. Undersøgelsen foretages på baggrund af de akter, der foreligger på undersøgelsestidspunktet (dvs. hvad der er fremsendt fra kommunen og hvad der kan udskrives fra OPUS), og der konkluderes umiddelbart på baggrund undersøgelsen (der også indebærer en objektiv lægelig klinisk undersøgelse, hvis det er relevant). Erklæringen vil på baggrund af ovenstående forholde sig specifikt til de spørgsmål der er rejst af kommunen samt i det omfang det er relevant og muligt forholde sig til følgende: Diagnose / problemforståelse 1

23 Behov for yderligere afklaring/udredning Behandlingsmuligheder +/- Årsag historie Tidligere/aktuelt funktionsniveau Tidligere/aktuel arbejdsevne herunder skånebehov Ressourcer Barriere Borgerens egen vurdering og forventning Forslag til plan(indsats, udredning eller behandling) Der er kun den ene konsultation, og der iværksættes ikke yderligere. Undersøgelsen indeholder Ambulatorie med udstyr og sekretær 2-3 timer Indkaldelse, booking, registrering, korrespondance, skrivning Speciallæge undersøgelse samt udfærdigelse af erklæring Sparring og gennemlæsning(kvalitetssikring) lokale i øvrigt, administration mv. Pris kr * Den lægelige undersøgelse vil som udgangspunkt blive udført af en afdelingens læger dvs indenfor specialerne arbejds-/socialmedicin, reumatologi eller psykiatri. Der kan også efter konkret aftale blive udfærdiget målrettede speciallægeerklæringer indenfor andre relevante specialer. Visiteringen til andre specialer er lægelig i klinisk funktion 3. Den tværfaglige arbejds- og socialmedicinske udredning: Indikationen for den tværfaglige arbejds- og socialmedicinske udredning er typisk ønsket om en diagnostisk og arbejdsevne afklaring af en borger, hvor det vurderes at der er tale om en uafklaret og kompliceret problematik, der kræver tværfaglig tilgang og hvor det evt. samtidigt ønskes at der med udgangspunkt i udredningen bliver taget de første samtaler mhp. motivation og aktivering af borgeren i dialog med kommunen. Forud for undersøgelse indhentes alt kendt relevant materiale. Borgeren indkaldes til min. 2 undersøgelser. Ved første undersøgelse foretages en grundig, men dog fokuseret gennemgang af social- og arbejdshistorie, tidligere og aktuelle ressourcer, familiære forhold, misbrugsproblematik mv. Det afklares om der er behov for yderligere indhentning af akter, som i givet fald indhentes. Ved anden undersøgelse fokuseres især lægeligt * på borgerens helbred og sygehistorie med inddragelse af de oplysninger, der er indhentet ved første undersøgelse. Der foretages en relevant klinisk undersøgelse. Anden undersøgelse er altid lægelig. Der kan blive gennemført yderligere undersøgelser med brug af afdelingens øvrige fagkompetencer hvis det skønnes relevant. 2

24 På baggrund af ovennævnte afholdes en tværfaglig konference med deltagelse af social- og arbejdsmedicinsk læger, reumatologer, psykiater, samt fysioterapeut, socialrådgiver og psykolog. Endvidere efterfølges udredningen af 1-2 op følgende samtaler med borgeren mhp. information af, og drøftelse med borgeren af udredningsresultatet med forslag til planer, samt mhp. motivation af borgeren for deltagelse i evt. videre forløb herunder tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen modtager et produkt indeholdende en samlet systematisk beskrivelse af sagen på de foreliggende og indsamlede akter samt den samlede udredning der er foretaget i afdelingen. I produktet indgår en endelig beskrivelse og vurdering vedr.: Diagnose / problemforståelse Behov for yderligere afklaring/udredning Behandlingsmuligheder +/- Årsag historie Tidligere/aktuelt funktionsniveau Tidligere/aktuel arbejdsevne herunder skånebehov Ressourcer Barriere Borgerens egen vurdering og forventning Forslag til plan (indsats, udredning eller behandling) Motivation, psykoeducation Endvidere vil der være mulighed for dialog med kommunen mhp. f.eks. yderligere præciseringer, justering af plan mv. i det omfang det er fagligt begrundet. Undersøgelsen indeholder: Ambulatorie med udstyr og sekretær Indkaldelse, booking, registrering, korrespondance, skrivning Første undersøgelse med fokus på social anamnese Anden undersøgelse ved læge med fokus på helbred og vurdering af helbred i forhold til funktions- og arbejdsevne Tværfaglig konference udfærdigelse af rapport, lægebreve og orientering til borger 1-2 op følgende samtaler med borger + evt. 3 undersøgelse (på baggrund af op følgende samtaler) Lokaler i øvrigt, administration mv. Pris * Den lægelige undersøgelse vil blive udført af en afdelingens læger dvs. indenfor specialerne arbejds-/socialmedicin, reumatologi eller psykiatri. 3

25 4. Tværfaglig social- og arbejdsmedicinsk udredning med yderligere udredning ved behov. Denne undersøgelsestype indbefatter det samme som ovenfor beskrevet (3). Kan yderligere indbefatte diagnostiske udredninger som MR-skanning, røntgen undersøgelse, henvisning til andre lægelige specialer mv. Der vil kun blive foretaget de udredninger der er relevante og nødvendige i forhold til den konkrete sag i kommunen. Andre udredninger foretages via de alm. henvisningsveje ind i regionens sundhedsvæsen. Resultatet af undersøgelserne inddrages i den endelige vurdering, således at alt socialt og sundhedsmæssigt indgår i endelig rapport til kommunen Den indbefatter også op følgende samtaler som ovenfor beskrevet samt ved behov for f.eks. virksomhedsbesøg mhp. vurdering af konkrete arbejdspladser i forhold til borgerens funktionsniveau, arbejdsevne, tilpasning af arbejde, kompenserende hjælpemidler m.v. Undersøgelsen indeholder: Ambulatorie med udstyr og sekretær Indkaldelse, booking, registrering, korrespondance, skrivning Første undersøgelse med fokus på social anamnese Anden undersøgelse ved læge med fokus på helbred og vurdering af helbred i forhold til funktions- og arbejdsevne Undersøgelser/vurdering i anden afdeling Opsamling af undersøgelse, information til borger Tværfaglig konference udfærdigelse af rapport, lægebreve og orientering til borger 1-2 op følgende samtaler med borger + evt. 3 undersøgelse(på baggrund af op følgende samtaler) Lokaler i øvrigt, administration mv Pris kr

26 3.3 Oplæg til en ny samarbejdsmodel på sundhedsområdet

27 NOTAT Oplæg til samarbejdsmodel til opfølgning på sundhedsudspillet Baggrund De fem KKR har som opfølgning på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og som en naturlig forlængelse af kommunernes arbejde på sundhedsområdet sat sig en række fælles mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. De fælles mål er godkendt i de enkelte kommuner og der arbejdes nu i alle regioner videre med at følge på de fastsatte mål. Målsætningerne handler bl.a. om at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne, og hvad man som samarbejdspart (sygehusene og de praktiserende læger) kan forvente, at alle kommuner kan løfte. Et af målene med opfølgningsprocessen er derfor også at vise en bevægelse mod ensartet kvalitet i den kommunale sundhedssektor. Den 19. marts 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: LHT@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/6 For at understøtte kommunernes arbejde med at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, og for at sikre, at denne udvikling understøtter KL s interessevaretagelse på området, har KL sammen med repræsentanter fra en række kommuner beskrevet en styrket samarbejds- og opfølgningsmodel i forlængelse af den KKR-proces, der blev igangsat på sundhedsområdet i efteråret Formålet med en styrket samarbejds- og opfølgningsmodel er: - At sikre et bredt ejerskab til de vedtagne målsætninger i alle kommuner - At kommunerne får et godt fælles afsæt for drøftelserne med hinanden og regionerne om videreudvikling af sundhedsindsatsen

28 - At sikre en koordineret indsats på tværs af kommuner i udviklingsarbejdet på sundhedsområdet - At skabe fælles faglig udvikling på tværs af kommuner og regioner om indholdet i de kommunale ydelser - At de resultater der opnås bliver løftet op i KL s interessevaretagelse og anvendt i de nationale drøftelser om at styrke det nære sundhedsvæsen. I KL s interessevaretagelse er en styrkelse af det nære sundhedsvæsen et centralt tema, og dette indgår også i KL s krav til økonomiforhandlingerne for Som opfølgning på det aftalte løft i økonomiaftalen for 2013 og i forhold til den fremadrettede interessevaretagelse i de kommende års økonomiforhandlinger er det derfor væsentligt løbende at kunne fremvise resultater af den opfølgningsproces, der er igangsat i KKR. Det må endvidere forventes, at regeringen og de øvrige parter på sundhedsområdet vil stille yderligere krav til udviklingen i kommunerne i takt med, at det nære sundhedsvæsen udvikles. Det er helt centralt at den udvikling har sit omdrejningspunkt i de kommunale processer og visioner frem for i centralt fastlagte modeller fra staten. En styrket samarbejds- og opfølgningsmodel skal derfor også illustrere for regeringen, at der eksisterer et kommunalt forpligtende alternativ til nationalt fastsatte krav og standardiserede modeller, der kan levere resultater. Forslag til samarbejdsmodel Der foreslås en model baseret på følgende 3 elementer: - Politisk forpligtende fælles mål - Fælles model for opfølgning på tværs af de fem KKR er - Fælles fagligt udviklingsarbejde Politisk forpligtende fælles mål - inddragelse, ejerskab og råderum Den politiske opgave handler om træffe fælles forpligtende beslutninger om, hvor kommunernes sundhedsopgave skal flyttes hen, og at følge op på dette. Et væsentligt afsæt for arbejdet med et styrket sundhedsvæsen er, at der i den enkelte kommune, mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionerne i regi af sundhedsaftalerne fastlægges mål for udviklingen af den kommunale sundhedsindsat. Dette bør ske med afsæt i de udfordringer, kommunen står overfor og de opgaver, som bør prioriteres for at sikre fokus på en tidlig indsats og rehabilitering. 2

29 Der er med regeringens nye sundhedsudspil Mere borger, mindre patient lagt op til en proces, hvor der sættes mål for danskernes sundhed og for kvaliteten af de kommunale tilbud, ligesom der i forbindelse med sundhedsaftalerne skal fastlægges fireårige mål. Der vil derfor løbende skulle ske en justering og tilpasning af de fælles målsætninger, så målsætningerne spiller sammen på de forskellige niveauer. Hensynet til samarbejde og fælles mål skal balanceres i forhold til at fastholde klart politisk råderum i den enkelte kommune. Hensigten er således, at der skabes synergi mellem de fælles aftalte mål og den enkelte kommunes mål på sundhedsområdet. Skal der være ejerskab til de fælles målsætninger og skal der prioriteres i en bestemt retning i den sundhedsfaglige indsats i kommunerne, er der endvidere behov for at knytte sundhedsudvalgsformænd/næstformænd tæt ind i processen. For at styrke samarbejdet mellem KKR og kommunalpolitikerne kan det i de enkelte KKR er overvejes at etablere en fast løbende dialog mellem bl.a. udvalgsformænd, der kan sikre koordinering og forankring i den kommunale udvalgsstruktur og prioriteringsproces, og som kan spille tilbage med forslag om, hvor der er behov for en fælleskommunal indsats og hvilke elementer, der med fordel kan ligge i alle kommuners indsats. Samtidig er samarbejdet med regionen et vigtigt afsæt for arbejdet og de politiske drøftelser. Der vil sammen med regionen blive opstillet en række fælles mål mellem kommuner og region i forbindelse med Sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsen har opstillet en række indikatorer til opfølgning på disse mål. Opsummerende foreslås følgende elementer i arbejdet med fælles politiske mål: - At KKR i forbindelse med Sundhedsaftalen med regionen drøftes fireårige mål i samarbejde med regionen (jf. regeringens sundhedsudspil) - At kommunerne i KKR en gang årligt drøfter behovet for at revidere og supplere de fælles mål for udviklingen af de nære tilbud - At der etableres et tættere samarbejde mellem KKR og fagudvalg ved fx at inddrage sundhedsudvalgsformænd/næstformænd i opfølgningsprocessen på sundhed i kraft af halvårlige dialogmøder, temadrøftelser, drøftelse af data for opfølgning på målsætninger mv. - At KL sikrer, at de fælles politiske målsætninger, som der arbejdes med i KKR-regi indarbejdes i den løbende interessevaretagelse. 3

30 - At opfølgningsprocessen i de fem regioner drøftes løbende på møde mellem KKR-formandskaberne og KL Fælles model for opfølgning på tværs af de fem KKR er Fælles KL-dataindsamling og dokumentation af indsatsen KL s centrale opgave i implementeringsprocessen er at understøtte udviklingen i kommunerne ved at pege på de mest effektive løsninger, skabe et grundlag for opfølgning på mål og resultater og give ledelsen i kommunerne redskaber til at styre og prioritere indsatsen. For at give kommunerne og KKR et godt afsæt for en systematisk opfølgning på de målsætninger, som kommunerne har sat sig, foretager KL løbende dataindsamlinger, som giver en status på kommuneres arbejde på sundhedsområdet. Dataindsamlingerne skal gøre det muligt dels for kommunerne at benchmarke med hinanden og dels gøre det muligt at vurdere, om der er brug for nye tiltag for at understøtte implementeringen. Lokal politisk opfølgning på målene Det er afgørende for implementering af de fastlagte mål, at der i den enkelte kommune er opbakning til og fokus på implementeringsarbejdet og at der løbende foregår drøftelser af, hvordan de fastsatte mål kan udvikles. KL vil stille data til rådighed for disse lokale drøftelser, fra de løbende dataindsamlinger, der er igangsat som opfølgning på det nære sundhedsvæsen. Indsamlingen giver svar på, hvilke konkrete indsatser kommunen har indført, og hvilken udvikling man kan se over tid. Administrativ opfølgning i og på tværs af regioner En væsentlig del af opfølgningsprocessen handler om at konkretisere, hvad der ligger i de vedtagne mål og hvad det kræver at føre dem ud i livet. Det foreslås derfor, at der for hver enkelt KKR udarbejdes temarapporter på udvalgte områder, hvor der i det enkelte KKR gås mere i dybden med kommunerne erfaringer, indholdet i tilbuddene mv. Dette supplerer den nationale dataindsamling og kan overvejes koordineret på tværs af de fem regioner. Hensigten er at afrapporteringen kan behandles politisk i kommunerne, KKR (og evt. med sundhedsudvalgsformændene) og i KL. Det foreslås, at KL s Sundhedsstrategiske Gruppe (som består af ca. 15 sundhedsdirektører/kommunaldirektører fra de administrative styregrupper under KKR) fungerer som administrativt koordinationsforum. Gruppen 4

31 skal bl.a. følge den nationale implementering og drøfte, hvilke udfordringer der er forbundet med målopfyldelse og evt. behov for af tiltag. Det foreslås endvidere, at man i forbindelse med det årlige direktørmøde på social- og sundhedsområdet drøfter udviklingen af det nære sundhedsvæsen og opfølgning på fælles målsætninger. Kommunerne i de fem KKR er bør desuden aftale nærmere, hvordan man administrativt vil samle op på og understøtte de kommuner, som endnu ikke er i mål med fælles målsætninger. Styrkelse af klyngesamarbejde og samarbejde med sygehus og almen praksis Det er oplagt, at de enkelte kommuner og KKR er har en løbende dialog med sygehusene og almen praksis om målsætningsarbejdet for at sikre kendskab og understøttelse af indsatsen. Ift. nogle af målsætninger forudsætter implementeringen et tæt samarbejde med almen praksis og sygehusene. Der er nogle steder gode erfaringer med at kommunerne samarbejder om udmøntning af målsætninger og udviklingsprojekter på tværs af kommuner i klyngesamarbejder omkring de enkelte sygehuse. Dette arbejde kan med fordel styrkes og koordineres ift. de målsætninger, der er opstillet. Opsummerende ser den fælles model for opfølgning ud som følger: - KL gennemfører løbende indsamling af data for udbredelse af tilbud og indsatser i kommunerne. KL udarbejder sammenligninger på tværs af de fem KKR og udsender kommunefordelte data for udvalgte dele af spørgeskemaet. - Data danner udgangspunkt for lokale drøftelser og prioriteringer - KKR drøftes halvårligt status på opfølgningsprocessen pba. resultater fra KL s dataindsamling. - Der afholdes et årligt møde mellem KL og sundhedsdirektørerne i de fem regioner om udviklingen af det nære sundhedsvæsen og opfølgning på målsætninger. - Der foregår en administrativ koordinering på tværs af de fem KKR i KL s Sundhedsstrategiske Gruppe. Gruppen følger udviklingen på tværs af KKR er og for alle 98 kommuner og drøfter resultater og behovet for nye tiltag for at understøtte udvikling og implementering - Klyngesamarbejder styrkes i den fælleskommunale udmøntning af mål og beslutninger om nye udviklingsprojekter 5

32 Udvikling af fælles fagligt evidensbaseret udviklingsarbejde Kommunerne har i disse år et særligt fokus på kompetenceudvikling, kvalitetssikring og ensartning af ydelserne i det nære sundhedsvæsen. Dette afspejler sig i både lokale initiativer og en række større, tværgående projekter, som flere kommuner deltager i. I nogle KKR er har kommunerne bl.a. besluttet at arbejde med at definere et fælles minimumsindhold i de subakutte og akutte kommunale tilbud og kronikerindsatsen. Dette kvalitetsudviklingsarbejde kan med fordel foretages på tværs af de fem regioner med henblik på at understøtte større faglig ensartethed og kvalitet i kommunernes subakutte og akutte pleje og rehabiliteringsindsatser. Det foreslås derfor, at der gennemføres et fælles evidensbaseret udviklingsarbejde, der sikrer et fælles kvalitetsløft i de kommunale tilbud, så der ikke igangsættes flere forskellige udviklingsarbejder med samme formål. I arbejdet inddragelse en række kommuner og andre relevante parter som fx Sundhedsstyrelsen, faglige selskaber og regionerne. Dette arbejde skal sikre, at det bliver så klart som muligt, hvad der er bedste viden, og hvilke standarder som de enkelte sundhedsindsatser bør indeholde for at sikre en god kvalitet. Videre proces Udkast til samarbejds- og koordinationsmodel er udviklet i samarbejde med KL s Sundhedsstrategisk gruppe. Modellen kan med de justeringer som indarbejdes i løbet af processen træde i kraft fra efteråret Samarbejdsmodellen bør efter et år evalueres med henblik på evt. justeringer. 6

33 3.3 Oplæg til en ny samarbejdsmodel på sundhedsområdet

34 Tabel 1 Borgerrettet forebyggelse og sundhedspleje Sammenholdt indsats med forebyggelsespakker Justeret indsats Sundhedspleje 1. besøg Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Justeret el. lever allerede op til grundniveau Vil følge grundpakken, men ikke implementeret endnu 1. besøg dag 1. besøg på 6.dag el. derefter Landsplan apr % 80% 76% 74% 39% 23% 58% 42% Region Hovedstad apr % 79% 71% 75% 38% 12% 55% 45% okt % 64% 82% 68% 24% 0% Kommune Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk I alt Ja

35 Tabel 2 Genoptræning og rehabiliteringsindsatser Rehabiliteringstilbud til kronikergrupper Tværfaglige teams ift. komplekse genoptræningsopgaver Samarb. vedr. hjerneskade Diabetes Hjerte-kar KOL Kræft Ja Nej, men planlagt 2013 Ja Landsplan apr % 88% 100% 67% 85% 11% 75% Region Hovedstad apr % 64% 100% 57% 79% 11% 86% okt % 39% 100% 79% 68% Kommune Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk I alt Ja

36 Tabel 3 Tidlig opsporing i ældreplejen og sygeplejefaglige akuttilbud Særlige forebyggelsesindsatser i ældreplejen Akuttilbud Henvisn. til akuttilbud Opkvalific ering medarb. Tidlig opsporing Særlig indsats medicinhåndtering Faldforeby ggelse Særlige indsats sårpleje Akutplads døgndæk. sygepleje Midlertid. plads terapeutfaglig komp. Aflastn. plads færdigbeh andlede Akutteam Henviser almen praksis til akuttilbud Landsplan apr % 65% 72% 63% 77% 64% 40% 70% 23% 54% Region Hovedstad apr % 64% 68% 61% 71% 68% 39% 71% 23% 50% okt % 68% 71% 61% Kommune Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør - - Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk I alt Ja

37 Tabel 4 Samarbejde på tværs af sektorer Opfølgende hjemmebesøg Samarb om udskrivn. Opgave- overdr. sygehus Tværsektorielt samarbejde med sygehus eller almen praksis Ja Ja, forvent. indført i 2013 Ja Ja Integr. samarb. om kapacitet el lokale Integr. samarb. m fælles ejerskab/drift Landsplan apr % 18% 93% 39% 14% 16% Region Hovedstad apr % 21% 93% 14% 11% 11% okt % 93% 0% Kommune Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør - + Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk I alt Ja

38 Tabel 5 Personale og ledelsesinformation Personale Udarbejdes der systematisk ledelsesinformation til politikerne Autoris. sundhedspers. pr indb. Antal sygepl. pr indb. Antal SOSUassistenter pr indb. Antal fys/ergoterapeuter pr indb. Ja, om sygehusforbrug Ja om sygehusforb rug for modt. I ældrepleje mv. Ja, om de kommunale sundhedstilb ud Ja, om dele af de kommunale sundhedstilbu d Landsplan apr ,48 1,49 3,49 1,23 44% 25% 39% 47% Region Hovedstad apr ,90 1,36 3,10 1,17 32% 14% 36% 39% Kommune Albertslund 4,73 0,70 2,62 0, Allerød 4,91 1,22 2,09 1, Ballerup 7,07 1,31 4,05 1, Bornholm 11,67 2,44 8,10 0, Brøndby 6,54 1,37 3,38 1, Dragør 3,36 0,92 2, Egedal 4,27 0,74 2,11 1, Fredensborg 5,31 1,12 3,05 0, Frederiksberg 4,02 1,00 1,83 0, Frederikssund 6,11 1,71 3,04 1, Furesø 5,11 1,31 2,38 1, Gentofte 7,43 1,66 3,87 1, Gladsaxe 7,31 1,15 4,18 1, Glostrup 9,45 2,74 5,06 1, Gribskov 2,58 0,51 1,32 0, Halsnæs 6,79 2,01 3,63 0, Helsingør 6,49 1,40 3,79 1, Herlev 5,41 1,32 2,69 1, Hillerød 6,47 1,28 3,58 1, Hvidovre 4,43 0,85 2,33 0, Høje-Taastrup 5,59 0,67 3,38 1, Hørsholm 7,18 1,37 4,16 1, Ishøj 6,75 0,87 3,75 1, København 5,46 1,41 2,64 1, Lyngby-Taarbæk 7,22 1,88 3,71 1, Rudersdal 7,26 2,10 3,39 1, Rødovre 7,27 1,82 3,56 1, Tårnby 5,40 0,75 3,34 1, Vallensbæk 3,95 0,99 2,

39 3.3 Oplæg til en ny samarbejdsmodel på sundhedsområdet

40 N OTAT Tabelbemærkninger vedr. undersøgelse af kommunernes sundhedsindsats april 2013 KL har i oktober 2012 og april 2013 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser til opfølgning på KL s sundhedsudspil og økonomiaftalen for Data anvendes til brug for opfølgningsprocessen i KKR og den fortsatte dialog om fælles målsætninger på sundhedsområdet. Spørgeskemaerne er besvaret af hhv. 97 og 98 kommuner. 97 kommuner har svaret på begge skemaer. Tabellerne viser udvalgte resultater, der knytter sig til områder af særlig relevans for opfølgningsprocessen på sundhedsområdet i KKR. Hertil kommer udvalgte data fra Kommunernes og Regionernes løndatakontor vedr. personaleforbrug i tabel 5. Nedenfor beskrives de konkrete spørgsmål eller datakilder for de enkelte tabeller. Den 1. juni 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: NMI@kl.dk Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/3 Tabellerne er bygget op, så der fremgår kommunefordelte data i de enkelte regioner under tabellen. Øverst i tabellen fremgår en procentsats for andelen af kommunerne, som har svaret ja til spørgsmålet. For at kunne sammenligne med undersøgelsen i oktober indgår alene de kommuner, der har svaret på begge undersøgelser. Denne procentsats fremgår på de områder, hvor der er sammenlignelighed i data mellem oktober 2012 og april Er der svaret ja i spørgsmålet angives det med et +, mens et nej angives med et -. Hvor spørgsmålet ikke er besvaret fremgår et blankt felt.

41 Tabel 1: Borgerrettet forebyggelse Kolonne 1-4: Spørgsmålet der er besvaret er: Har kommunen sammenholdt den aktuelle indsats med følgende af sundhedsstyrelsens forebyggelsespa k- ker: tobak, alkohol, fysisk aktivitet og mental sundhed? Kolonne 5-6: Spørgsmålet der er besvaret er: Har kommunen sammenholdt den aktuelle indsats med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? Og har kommunen justeret indsatsen i forhold til forebyggelsespakkerne? Kolonne 5 viser svar givet i kategorierne Ja vi har justeret indsatsen og Vi lever allerede op til grundniveau i forebyggelsespakkerne mens kolonne 6 viser de kommuner, der har svaret, at de vil følge grundpakkerne men ikke har implementeret dem endnu. Kolonne: 7-8: Angiver om sundhedsplejerskens 1. besøg i hjemmet ved normale ukomplicerede forløb typisk ligger på dagen (kommuner der har svaret på dagen og dagen ) eller 6. dagen eller derefter. Tabel 2: Genoptræning og rehabiliteringsindsatsen Kolonne 1-4: Angiver de kommuner, der har patientrettede forebyggelsestilbud til personer med diabetes, hjerte-kar-sygdom, KOL eller kræft. For tilbud til kræftramte angives andelen af kommuner, der har svaret Ja, vi har allerede et tilbud, mens ja, vi har besluttet at etablere et tilbud, der står klar inden sommeren 2013 ikke indgår i opgørelsen. Der sammenliges ikke med oktober pga. manglende sammenlignelighed i svarkategorierne. Kolonne 5-6: Angiver hvilke kommuner, der har etableret tværfaglige teams i forhold til komplekse genoptræningsopgaver på eksempelvis børneområdet eller hjerneskadeområdet. Kolonne 7: Angiver kommuner der har indgået et formaliseret samarbejde med kommuner eller andre aktører for at sikre, at borgere med komplekse hjerneskader får genoptræning og rehabilitering af høj faglig kvalitet. Tabel 3: Tidlig opsporing i ældrepleje og sygeplejefaglige akuttilbud Kolonne 1-5: Angiver hvilke indsatser kommunen har iværksat mhp. at forebygge indlæggelser indenfor kategorierne: opkvalificering af medarbejdere, tidlig opsporing, medicinhåndtering, faldforebyggelse eller sårpleje. Kolonne 6-9: Kolonne 6 angiver kommuner, der har akutpladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet (herunder akutpladser med særlig fokus på genoptræning og rehabilitering). Kolonne 7 viser døgnrehabiliteringspladser med terapeutfaglige kompetencer. Kolonne 8 døgn- eller aflastningspladser til færdigbehandlede uden døgndækket sygepleje eller terapeutfaglige kompetencer og kolonne 9 akutteams. Der sammenlignes ikke med svar fra oktober 2012, da kategorierne ikke er sammenlignelige. Kolonne 10: Angiver hvorvidt kommunen vurderer, at de praktiserende læger og/eller vagtlægerne evt. via en kommunal visitator henviser til kommunens tilbud, fx akutteams og/eller akutpladser med henblik på at forebygge indlæggelser. 2

42 Tabel 4: Samarbejde mellem sektorer Kolonne 1-2: Angiver om kommunen har et samarbejde med almen praksis om opfølgende hjemmebesøg. Der er angivet kommuner, der allerede har indført initiativet eller har planer om det i Kolonne 3: Angiver om kommunen har iværksat initiativer i samarbejde med sygehuset for at sikre den gode udskrivning (udskrivningskoordinatorer eller andet formaliseret samarbejde). Kolonne 4: Angiver om kommunerne har indgået aftale om konkrete opgaveoverdragelser fra sygehus til kommune. Kolonne 5-6: Angiver om kommunen har et integreret samarbejde med sygehus eller almen praksis om en fælles kapacitet/fælles lokaler og om kommunen har et integreret samarbejde med sygehuset/almen praksis i form af fælles ejerskab samt fælles drift. Kommuner der har svaret ja, men uden delt finansiering og ja med delt finansiering Tabel 5: Personale og ledelsesinformation Kolonne 1-4: Angiver udvalgte data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor vedr. personaleforbrug for autoriseret sundhedspersonale pr. indbygger (SOSU-assistenter, sygeplejersker, ergo/fysioterapeuter og sundhedsplejersker). Kolonne 2-4 opgør hhv. antal sygeplejersker pr. indbygger, antal SOSU-assistenter pr. indbygger og antal fysio-/ergoterapeuter pr. indbygger. Alle grupper er opgjort ekskl. ekstraordinært ansatte. Afgræsningen af grupper følger de sundhedsfaglige uddannelser. Det betyder, at gruppen af SOSU-assistenter er opgjort ekskl. gamle grupper som fx sygehjælpere. Alle tal er opgjort pr. 1. februar 2013 og hentet fra Kommunerne og Regionernes løndatakontor. Kolonne 5-8: Angiver om kommunen vurderer at udarbejde systematisk ledelsesinformation til politikerne om hhv. 1) sygehusforbrug for parametre (forebyggelige diagnoser, genindlæggelser mv.) 2) sygehusforbrug (forebyggelige diagnoser, genindlæggelser mv.) blandt modtagere i ældrepleje, sygepleje mv. 3) kommunens sundhedsindsatser (genoptræning, sundhedscenter, kronikertilbud) 4) dele af kommunens sundhedsindsatser (genoptræning, sundhedscenter, kronikertilbud). 3

43 3.4 Aftale om takstudvikling 2014

44 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden A F D Æ K N I N G A F E M N E R T I L B R U G F O R A F T A L E O M T A K S T U D V I K L I N G F O R 2014 M A J Baggrund Som del af Styringsaftale 2014 skal kommunerne i hovedstadsregionen indgå en aftale om prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning for KKR skal indgå aftalen om takstudviklingen i forbindelse med behandlingen af Styringsaftale 2014 på møde den 21. juni KKR Hovedstaden havde en indledende drøftelse om takstudviklingen på møde den 16. april, hvor K29 havde indstillet at KKR Hovedstaden: indgår en aftale om, at driftsherrerne i 2014 reducerer taksterne med en procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering indgår en aftale om, at de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne, reducerer taksterne med to procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/lregulering. På baggrund af drøftelsen i KKR konkluderede formanden, at der skal arbejdes videre med afdækning af nogle emner, og indstilling om takstaftale vil blive forelagt på ny i forbindelse med møde i KKR Hovedstaden den 21. juni 2013, hvor Styringsaftale 2014 behandles. Det videre arbejde skal afdække følgende emner: 1. Sammenligning af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde i de fem KKR inklusiv regnskabstal for Sammenligning af aftaler om takstudvikling i de forskellige KKR. 3. En vurdering af, om en reduktion i taksterne eventuelt kan udmøntes som en reduktion af overheadprocenten til beregning af de indirekte omkostninger. Nærværende notat adresserer de tre emner og er udarbejdet på baggrund af opgørelser af udgiftsudviklingen fra KL samt oplysninger fra rammeaftalesekretariaterne i de fire andre KKR. 1. Opgørelse af budget- og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Opgørelser af budget- og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde fra 2009 til 2013 udsendt af KL viser, at kommunerne i hovedstadsregionen fra regnskab 2011 til regnskab 2012 har realiseret en højere reduktion i udgifterne end landsgennemsnittet. Således viser 1

45 Indeks: 2009 = 100 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden opgørelserne, at kommunerne i hovedstadsregionen har reduceret udgifterne med 6,9 procent mod 5,5 procent på landsplan. 1 Dog viser opgørelserne også, at kommunerne i hovedstadsregionen i perioden fra 2009 til 2012 har realiseret en reduktion i udgifterne på 8,2 procent, hvilket er lavere en landsgennemsnittet på 11,8 procent. Således er der fortsat et efterslæb i forhold til nedbringelse af udgifterne i kommunerne i hovedstadsregionen. Kommunerne i region Midtjylland står for den største reduktion i perioden på 17,3 procent. I figur 1 ses udviklingen i kommunernes regnskaber på det specialiserede socialområde i perioden fordelt på de fem regioner. Figur 1: Udvikling i de kommunale regnskaber på det specialiserede socialområde i perioden fordelt på regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Kilde: KL og Danmarks Statistik Opgørelserne fra KL viser desuden, at kommunernes budgetter i hovedstadsregionen i perioden fra 2009 til 2013 er steget med 2,0 procent, mens budgetterne på landsplan er faldet med 0,9 procent. Således kommer de faldende udgifter ikke til udtryk i reducerede budgetter. Dette kan i hovedstadsregionen ses ved, at et mindreforbrug i 2012 på 6,0 procent ikke kommer til udtryk i 1 Opgørelser af budget- og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde på kommune- og regionsniveau for perioden 2009 til 2013 på baggrund af data fra Danmarks Statistik, KL, maj En række af funktionerne er afgrænset mellem det specialiserede socialområde og andre områder ved hjælp af landsnøgler. Dette betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis kan genkende eller genskabe budget- og regnskabstallene for deres kommune. 2

46 Indeks: 2009 = 100 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden en tilsvarende reduktion af budgetterne i 2013, der ifølge opgørelserne alene er reduceret med 0,5 procent i forhold til budgetterne i I figur 2 ses udviklingen i kommunernes budgetter på det specialiserede socialområde i perioden fordelt på de fem regioner. Figur 2: Udvikling i de kommunale budgetter på det specialiserede socialområde i perioden fordelt på regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Kilde: KL og Danmarks Statistik 2. Aftaler om takstudvikling i perioden i de fem KKR Alle fem kommunekontaktråd har siden 2011 hvert år indgået aftaler om udvikling i taksterne på det specialiserede socialområde. Aftalerne i de fem KKR fremgår af tabel 1 på næste side. KKR Hovedstaden har fra 2011 til 2013 indgået aftaler om takstudvikling, der samlet set giver en reduktion i taksterne på to procent i forhold til takstniveauet i KKR Hovedstaden er sammen med KKR Nordjylland det KKR, hvis aftaler om takstudvikling siden 2011 har medført de mindste takstreduktioner. KKR Midtjylland har med en reduktion på sammenlagt syv procent til og med 2013 haft den største reduktion i taksterne. I KKR Hovedstaden har kommunerne samlet set overholdt aftalerne i de enkelte år fra 2011 til 2013, mens antallet af kommuner, der opfylder aftalerne de enkelte år varierer. Således svinger andelen af kommuner, der lever op til aftalerne de enkelte år fra 67 til 75 procent. 2 2 Kilde: Analyser af takstudvikling i 2011, 2012 og

47 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Analyser fra de øvrige KKR viser, at opfyldelsesgraden ikke afviger væsentligt fra kommunerne i hovedstadsregionen. Således svinger andelen af kommuner, som lever op til aftalerne de enkelte år, fra 40 til 100 procent. Analyserne viser desuden, at kommunerne samlet set i hvert af de fire KKR har lavet op til aftalerne 3. Således ses det, at de KKR, der har indgået aftaler, der har betydet større reduktioner i taksterne end i KKR Hovedstaden, ikke nødvendigvis har haft sværere ved at overholde aftalerne. Tabel 1: Aftaler om takstudvikling i de fem kommunekontaktråd i perioden KKR Hovedstaden KKR Sjælland KKR Syddanmark KKR Midtjylland** pct. efter p/l -2 pct. efter p/l -2 pct. efter p/l -5 pct. efter p/l (forventet) Maksimalt stige med p/l Maksimalt stige med p/l - -2 pct. efter p/l -3 pct. efter p/l Maksimalt stige med p/l Maksimalt stige med p/l Ingen mål for takstudviklingen Maksimalt stige med p/l Ingen reduktion** -2,0 pct. efter p/l -2,5 pct. efter p/l KKR Nordjylland* Ingen mål for takstudviklingen Reduktion på 2 pct. efter p/l Ingen mål for takstudviklingen Ingen mål for takstudviklingen % -4% -5% -7% -2% *): Kommunerne i KKR Nordjylland indgik i 2009 en aftale om en takstreduktion på 5 procent. **): I 2012 indgik KKR Midtjylland en aftale om, at taksterne skulle reduceres med 4,5 pct. over en periode på tre år. Det skal understreges, at opgørelsesmetoderne er forskellige fra KKR til KKR. En sammenligning af opfyldelsesgraden inden for hvert KKR er derfor baseret på de metoder og forudsætninger for opfyldelse, der er anvendt i de enkelte KKR. 3. Reduktion af taksterne som reduktion af overheadprocent KKR Hovedstadens styringsaftale har fastsat en overheadprocent på syv procent til beregning af de indirekte omkostninger i taksterne for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. De indirekte omkostninger omfatter blandt andet udgifter til central administration, centrale indkøb, tilsyn m.v. Overheadprocenten er en vejledende norm, og en driftsherre kan vælge at anvende en højere eller en lavere procentsats. Behovet for en højere procentsats skal dokumenteres særskilt. Overheadprocenten blev i 2007 fastsat til ti procent ud fra konkrete beregninger af de indirekte omkostninger i Københavns Amt. I 2009 blev overheadprocenten nedsat til syv procent, blandt andet som følge af en sammenligning af overheadprocenterne i de fem KKR. I de øvrige KKR, med undtagelse af KKR Nordjylland, fastsætter styringsaftalerne en overheadprocent til beregning af de indirekte omkostninger. I Nordjylland beregnes de indirekte omkostninger i stedet ud fra en konkret omkostningsægte beregning for det enkelte tilbud. 3 Kilde: Oplysninger fra rammeaftalesekretariaterne i de fire KKR. 4

48 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Overheadprocenterne fungerer i de tre KKR som maksimale grænseværdier, og det er muligt for driftsherrer at anvende lavere overheadprocenter. De tre KKR, som anvender overheadprocenter, har ikke justeret i deres overheadprocenter, siden de blev indført i 2007, og har således ikke anvendt reduktion af overhead som et middel til at reducere taksterne. Af tabel 2 fremgår det, at overheadprocenten i KKR Hovedstaden er 1,7 procentpoint højere end den gennemsnitlige procentsats for de sammenlignelige procentsatser i de tre øvrige KKR 4. Tabel 2: Sammenlignelige overheadprocenter i fire KKR KKR Hovedstaden 7,0% KKR Sjælland 4,0% KKR Syddanmark 5,5% KKR Midtjylland 6,4% KKR Nordjylland Konkret beregning Gennemsnittet for alle fire KKR 5,7% Gennemsnit for Sjælland, Syddanmark og Midtjylland 5,3% Kilde: Styringsaftaler 2013 for de respektive KKR. Det har ikke været muligt på baggrund af oplysningerne fra de øvrige KKR at vurdere, hvilke af overheadprocenterne der bedst afspejler det faktiske niveau for de indirekte omkostninger i kommunerne, da der ikke foreligger tilstrækkelige informationer om de oprindelige beregninger af overheadprocenterne. En reduktion af overheadprocenten vil alt andet lige medføre en varig reduktion af det omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for taksterne. Dog vil en reduktion af budgettet ikke nødvendigvis kunne ses som en takstreduktion i det enkelte tilbud, da fastsættelsen af den endelige takst også er afhængig af eventuelle efterreguleringer af tidligere års over- og underskud samt den anvendte belægningsprocent i takstfastsættelsen. Endelig afhænger virkningen af reduktionen i overheadprocenten også af størrelsen af de øvrige omkostningselementer i takstberegningen. Til slut skal det bemærkes, at etableringen af det nye socialtilsyn kan få indflydelse på udgifterne til tilsyn, som i dag er indeholdet i overheadprocenten. 4 For at gøre overheadprocenterne sammenlignelige er der for KKR Syddanmark og KKR Midtjylland medregnet særskilte procentsatser for udgifter, der i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland er indeholdt i overheadprocenten. 5

49 3.5 Styringsaftale 2014

50 Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

51 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Aftale om takstudvikling i Takstmodel... 5 Takstmodellens omkostningselementer... 5 Ens omkostningsmodeller... 5 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer... 5 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstgrupper... 7 Aftale om prisstruktur... 8 Beregningsgrundlaget... 8 Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstgrupper... 8 Kendte og faste takster... 9 Efterregulering... 9 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstgrupper... 9 Særskilt efterregulering i taksterne for Forhøjelse af beregningsgrundlaget Særlige tilbud og ydelser Principper for samarbejde Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstgrupper Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Kommuners overtagelse af regionale tilbud Tværregional koordination af de sikrede institutioner Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Task force Krav til de mest specialiserede tilbud Bilagsliste

52 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2014 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Angivelse af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 3

53 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2014 [Indføjes efter behandling på KKR møde den 21. april] 4

54 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2014, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Takstmodellen omfatter alle de tilbud, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelse er at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet, dvs. som udgangspunkt de udgifter og indtægter der fremgår af tilbuddenes budget, men også andel af budgetbeløb, der entydigt kan henføres til institutionen. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, f.eks. pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, dvs. den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (f.eks. udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, dvs. både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent. 5

55 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden INDIREKTE OMKOSTNINGER (ADMINISTRATION, TILSYN, UDVIKLING) De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, som er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (tilsyn/visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (f.eks. andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter, er 7 procent af de direkte udgifter. Hvis der anvendes en højere procent, skal behovet for dette dokumenteres. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld også, at: - Ingen kommuner opskriver værdien af aktiver overført fra amtet, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen kommuner ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). 6

56 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Det betyder, at: - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en højere prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes indtægter fra beboerbetaling og produktionsindtægter for at få takstgrundlaget. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER I tilbud med flere takstgrupper skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstgrupper. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstgrupper. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 7

57 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden AFTALE OM PRISSTRUKTUR I forbindelse med takstfastsættelse refererer tilbud til et tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Et fysisk tilbud kan indeholde flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven. Således kan et fysisk tilbud for eksempel både indholde tilbud efter 104 og 108 i Serviceloven. Hvis et fysisk tilbud indeholder flere tilbud efter bestemmelserne i Serviceloven, skal der, jævnfør Takstbekendtgørelsen, fastsættes en takst for hvert af disse tilbud. Taksten beregnes i udgangspunktet som en enhedstakst for den gennemsnitlige ydelse (den ydelsespakke), som tilbuddet, efter bestemmelserne i Serviceloven, tilbyder. Enhedstaksten beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Driftsherre kan vælge at inddele tilbuddet i to eller flere takstgrupper. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstgrupper på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstgrupper skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hver takstgruppe skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hver takstgruppe tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2014 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2011 og Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt, at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent. BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes belægningsprocenten på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstgruppernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstgrupper. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af belægningsprocenten i tilbud med flere takstgrupper. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på 8

58 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet påhviler driftsherren. EFTERREGULERING Afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal efterreguleringen det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTGRUPPER For tilbud med to eller flere takstgrupper beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstgrupperne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstgrupper. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på SÆRSKILT EFTERREGULERING I TAKSTERNE FOR 2014 Som følge af KL s overenskomstforlig med KTO har KL anbefalet, at kommunerne nedjusterer lønfremskrivningen i budgetterne for 2013 med 0,9 procentpoint. KL anbefaler samtidig, at taksterne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning ikke nedjusteres tilsvarende. På denne måde vil tilbuddene alt andet lige generere et overskud, som KL anbefaler bliver efterreguleret særskilt i taksterne for Det er i KKR Hovedstaden besluttet at følge KL s anbefaling og foretage en særskilt efterregulering af det overskud, der opstår som følge af nedjusteringen af lønfremskrivningen, i taksterne på det specialiserede socialområde og specialundervisning for Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering skal foretages, selvom overskuddet er mindre en grænseværdien på fem procent. Udover den særskilte efterregulering i 2014 vil det stadig være muligt for kommunerne at foretage efterreguleringer som følge af årsresultatets afvigelse fra det nedjusterede omkostningsbaserede budget efter de gældende principper i styringsaftalen for efterregulering af over- og underskud. 9

59 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden Følgende principper er gældende for beregning af den særskilte efterregulering af taksterne i 2014: Det enkelte tilbuds omkostningsbaserede budget nedjusteres efter anbefalingen fra KL og under hensyntagen til kommunens konkrete fremskrivningsmetoder i forbindelse med budgetlægningen for Taksterne i tilbuddet nedjusteres ikke, hvorfor de budgetterede takstindtægter ikke ændres. Overskuddet som følge af den nedjusterede lønfremskrivning beregnes som afvigelsen mellem det nedjusterede omkostningsbaserede budget og de uforandrede budgetterede takstindtægter. Det beregnede overskud, som følge af nedjusteringen af lønfremskrivningen, efterreguleres særskilt i tilbuddets takster for Den almindelige efterregulering beregnes efter de gældende principper i styringsaftalen. Nettoresultatets afvigelse skal beregnes som afvigelsen mellem det nedjusterede omkostningsbaserede budget og de realiserede udgifter plus afvigelsen mellem det uforandrede indtægtsbudget og de realiserede indtægter. Den almindelige efterregulering skal indregnes i tilbuddets takster senest to år efter Af bilag 3 fremgår et eksempel på en model til beregning af den særskilte efterregulering i Modellen tager udgangspunkt i ovenstående principper. Bilag 3 kan hentes som selvstændigt dokument på den fælleskommunale hjemmeside Tilbud drevet af Region Hovedstaden er ikke underlagt denne efterregulering. FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/l, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet landsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. 10

60 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. Kommunaldirektørkredsen kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2014 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTGRUPPER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten en højere eller en lavere takstgruppe. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstgruppe. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra én takstgruppe til en anden. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 11

61 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD I henhold til reglerne i 186 i lov om social service kan beliggenhedskommunen anmode om at overtage regionsdrevne sociale tilbud. Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. 12

62 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planlagt overtagelse af regionale tilbud i TVÆRREGIONAL KOORDINATION AF DE SIKREDE INSTITUTIONER Kommunalbestyrelserne skal i dialog med Regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 er koordinationsforum i gang med at forberede forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Forslaget vil blive baseret på en række hensyn, som bl.a. skal sikre gennemsigtighed, budgetsikkerhed, fleksibel kapacitetstilpasning samt kvalitetsudvikling. Arbejdet bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugekommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholder aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 13

63 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2014 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 1 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 4 til Styringsaftale Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlige opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 1 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2014 kan findes i Udviklingsstrategi

64 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses i bilag 5 til Styringsaftale Bilaget kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografisk nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation og effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. 15

65 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 KKR Hovedstaden BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2014: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af efterregulering Bilag 2: Eksempel på model til beregning af efterregulering og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstgrupper Bilag 3: Eksempel på model til beregning af den særskilte efterregulering i 2014 Bilag 4: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Bilag 5: Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på 16