AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport"

Transkript

1 Det Økonomiske Råds rapport - oktober 2009 AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Konjunkturvurdering og Økonomisk politik side 1 Sundhed side 4 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 AEs kommentarer til Vismandsrapport oktober 2009 Notatet kommenterer på Vismændenes (DØRs) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 22. oktober Kapitel I: Konjunkturvurdering og økonomisk politik Prognose Vismændenes prognose tegner et endnu mere dystert billede af den økonomiske udvikling i Danmark i år og de kommende år end i deres sidste rapport. BNP er i 2009 revideret ned med næsten 2 pct.enheder (fra minus 2,9 pct. til minus 4,8 pct.), mens der i 2010 og 2011 kun er revideret op med 1,2 pct.enheder. Samtidig har DØR oprevideret deres vurdering for arbejdsmarkedet frem mod Det fremgår af tabel 1. Men vi står stadig til at miste hele den fremgang, der var på arbejdsmarkedet under seneste opsving. Tabel 1. DØRs vurdering af vækst og beskæftigelse i hhv. forårs- og efterårsrapporten BNP-vækst, pct. Beskæftigelsesvækst, personer Samlet Samlet Forår ,9 0,1 1,1-1, Efterår ,8 1,1 1,4-2, Kilde: AE på baggrund af Det Økonomiske Råd. AE er overordnet enig i Vismændenes prognose for væksten, men vi frygter, at det vil gå værre på arbejdsmarkedet. Dog er AE enige med DØR i, at beskæftigelsen vil fortsætte med at falde i hvert fald frem til AE er ligeledes enig med DØR i, at vækstfaldet skal ses i lyset af den indenlandske efterspørgsel, mens der er positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen samt at der kun forventes et forkølet opsving. DØR påpeger indledningsvis, at tilbageslaget i Danmark kom tidligere end i andre lande. AE er enig i, at krisen i høj grad er hjemmelavet bl.a. som følge af ejendomsværdiskattestoppet, som har forstærket konjunkturudsvingene og boligprisudviklingen. Krisen kan ikke kun forklares af udefra kommende faktorer. Ligeledes påpeger DØR, at tilbageslaget i dansk økonomi er kraftigere end i mange andre lande. Behovet for finanspolitisk stimulans i Danmark er således tilsvarende større. Finanspolitisk stimulans i 2010 og 2011 I forårsrapporten foreslog DØR, at finanspolitikken blev lempet med 15 mia. kr. i 2010 og yderligere 15 mia. kr. i Nu foreslår DØR, at finanspolitikken lempes med 10 mia. kr. i 2010 i lyset af kommuneaftalen for 2010, som efterfølgende blev gennemført, og undlader denne gang eksplicit at tale om stimulans i Og det er selvom, behovet for at føre en mere ekspansiv finanspolitik målt ved DØRs output gab er blevet større både i 2010 og AE stiller sig uforstående over for, at DØR går baglæns med hensyn til behovet for at stimulere dansk økonomi, når konjunktursituationen tilsiger det modsatte, dvs. et større behov for offentlige investeringer til at sætte gang i dansk økonomi. 1

3 På trods af en mere dyster vækstprognose de nærmeste år og på trods af en større negativ revision af output gabet fastholder Vismændene deres anbefaling til finanspolitikken for Vismændenes tommelfingerregel hedder, at et output gab på minus 1 pct. tilsiger en stimulans på 0,25 pct.enheder målt på finanseffekten. Vismændene vurderer output gabet til minus 5½ pct. ekskl. vedtaget finanspolitik. Dette skulle ifølge reglen tilsige en finanspolitisk stimulans på ca. 1,4 pct.enhed. Der er ifølge Vismændene dog allerede vedtaget en finanspolitisk lempelse svarende til ½ pct.enhed, hvilket giver en understimulans på knap 0,9 pct.enheder. Dette svarer til, at de offentlige investeringer skulle løftes mia.kr. næste år. Alligevel fastholder Vismændene en anbefaling om øgede offentlige investeringer på kun 10 mia.kr. i 2010 svarende til, at de offentlige investeringer når op på et niveau svarende til 52½ mia. kr. Vismændene fraviger deres regel med henvisning til, at den registrerede arbejdsløshed ikke er steget så voldsomt (over det strukturelle niveau), og at de offentlige finanser er forværret markant. AE mener dog, at DØR ser bort fra væsentlige argumente,r bl.a. at den registrerede ledighed undervurderer udviklingen på arbejdsmarkedet, og at der er risiko for, at ledigheden bider sig fast, og vi får permanent afgang fra arbejdsmarkedet og flere langtidsledige. I rapporten argumenterer DØR selv for, at den registrerede arbejdsløshed stærkt undervurderer udviklingen på arbejdsmarkedet med henvisning til AKU-statistikken. Samtidig indgår aktiverede ikke i den registrerede arbejdsløshed. På side 9 angiver Vismændene et arbejdsløshedsniveau på 8 pct. af arbejdsstyrken inkl. aktiverede i 2011, mens den registrerede arbejdsløshed topper på knap 6 pct. Et andet argument, som Vismændene ser bort fra i deres argumentation for og i mod den finanspolistiske regel, er risikoen for, at langtidsledigheden bider sig fast, og vi får permanent afgang fra arbejdsmarkedet, så vi fremadrettet får en lavere strukturel beskæftigelse. Dette vil skade både den økonomiske vækst på mellemfristet sigt samt den finanspolitiske holdbarhed. Det kan undre, at de ser bort fra dette argument i lyset af, at de på side 6 netop fremhæver denne risiko. Vismændene opererede i forårsrapporten 2009 med en yderligere stimulans i 2011 på 15 mia. kr. via offentlige investeringer. Denne anbefaling er tilsyneladende taget af bordet på trods af, at outputgabet i 2011 fortsat er ca. -4½ pct. som i Vismændenes forårsrapport. Nu anbefales tilsyneladende en stimulans på 6-7 mia. kr. (så niveauet kommer op på ca. 44 mia. kr. mod Finansministeriets niveau på 37 mia. kr. i Konvergensprogram december 2008). Outputgabet korrigeret for Vismændenes indirekte stimulans er således mere negativt end i forårsrapporten, alligevel er Vismændene meget uldne om behovet for stimulans i Det er svært i slutningen af 2009 at fastlægge sig på en finanspolitisk stimulans i 2011, men uden at fastholde det på dagsorden risikerer man, at toget kører eller sagt på en anden måde, at investeringerne ikke foretages i tide, da det tager tid fra, at investeringer planlægges til skovlen sættes i jorden. AE mener, at der er behov for en ambitiøs vækstpakke og enig med DØR i, at der er behov for at øge de offentlige investeringer i De seneste nationalregnskabstal har øget dette behov. DØR skriver, at det er afgørende, at der lige så vel som der bør lempes i en krise, skal der strammes i en højkonjunktur. AE er enig, og det 2

4 er jo præcis sidegevinsten ved at fremrykke offentlige investeringer, at der er en automatisk opstramning og ingen varig belastning af de offentlige finanser og den finanspolitiske holdbarhed. Hertil kommer, at offentlige investeringer er det mest effektive instrument til at skabe private arbejdspladser, og der er et stort vedligeholdelsesefterslæb, som uanset konjunktursituationen skal laves. Derfor er der behov for en vækstpakke. Reformer og behov for ny 2015-plan Vismændene foreslår en ny 2015-plan med (a) konkrete strukturreformer, (b) konkrete tiltag til at sikre at uddannelsesmål og klimamål nås og (3) at skattestoppets nominalprincip ophæves planens mål om bl.a. saldo og gældsudvikling er skredet. Det skyldes dels elendige konjunkturer, dels at regeringen gav skattelettelser før valget i 2007 men ikke sikrede finansiering af skattelettelserne i form af nye reformer, som Arbejdsmarkedskommission kom med forslag om. AE er meget enig med DØR i, at 2015-planen bør være mere konkret omkring, hvordan man når målene om, at 95 % af de unge skal have en ungdomsuddannelse, og 50% skal have en videregående uddannelse i I hele regeringsperioden er det gået den gale vej. Færre og færre får en ungdomsuddannelse, og de midler, der i Globaliseringspujlen er afsat til at nå målsætningen, bliver ikke brugt. Der er et stort beskæftigelsespotentiale i at nå 95%-målsætningen. AE vurderer, at det vil løfte beskæftigelsen på sigt på op mod personer, hvis uddannelsesmålene realiseres. Det vil samtidig bidrage positivt til at sikre den finanspolitiske holdbarhed. AE er endvidere af den opfattelse, at der med hensyn til strukturreformer er andre veje end DØRs forslag om forringelser af efterløn og dagpenge, der så sent som i august blev afvist i forbindelse med Arbejdsmarkedskommissionens forslag. Udover beskæftigelses- og finansieringspotentialet ved at nå uddannelsesmålene er der et stort potentiale ved bl.a. hurtigere gennemstrømning igennem uddannelsessystemet. Arbejdsmarkedskommissionen vurderer, at der tabes ca personer via diverse forsinkelser i uddannelsessystemet, når der korrigeres for, at en del studerende arbejder i de perioder, studierne sættes på standby. Endelige er AE meget enig i, at skattestoppets nominalprincip bør ophæves. Skattestoppet har ifølge Skatteministeriet bevirket en udhuling af ejendomsværdiskatten samt energi-, miljø-, bil-, tobaks- og alkoholafgifter for 21 mia. kr. i 2009, siden skattestoppet blev indført i I forbindelse med skattereformen fra foråret 2009 forlængede regeringen yderligere skattestoppet til Fastfrysning af provenuerne i kroner og ører bevirker, at en fortsættelse af skattestoppet til 2019 vil øget tabet til ca. 30 mia. kr. sammenlignet med et forløb, hvor provenuerne følger prisudviklingen. Det er økonomisk set meningsløst at bruge 30 mia.kr. på bl.a. at gøre sundhedsskadeligt og forurenende forbrug billigere samt lette skatten på mursten. Skattestoppet sænker skatten på alt andet end arbejde. Endvidere har især ejendomsværdiskattestoppet bidraget til øget ulighed, og som DØR påpeger, også bidraget til at forstærket konjunkturudsvingene. 3

5 Behov for offentlig investeringsplan DØR påpeger, at offentlige investeringer er et vigtigt instrument i såvel konjunktur- som strukturpolitikken, og at der derfor er behov for en investeringsplan. AE er enig med DØR i, at en række offentlige investeringer har væsentlig indflydelse på produktivitet, som DØR skriver på side 7. Det vil være meget relevant at få fokus og overblik over vedligeholdelsesefterslæbet af offentlige bygninger og anlæg. Det nytter således ikke noget, at vi skubber et renoveringsbehov foran os til fremtidige år/generationer. Nedslidningen af offentlige bygninger og anlæg medregnes ikke i DØR og regeringens beregning af den finanspolitiske holdbarhed. Herved kan finanspolitikken fremstå som holdbar, selvom nulevende generationer reelt afleverer et nedslidt kapitalapparat til kommende generationer. Derfor bør status for det offentlige kapitalapparat være en del af holdbarhedsberegningen. Skat på realiserede boligkapitalgevinster AE støtter Vismændenes anbefaling af en ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet kombineret med en skat på realiserede boligkapitalgevinster. Dette kan bidrage til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. Kapitel II. Sundhed Finanspolitisk holdbarhed Vismændene angiver ikke et centralt skøn for den finanspolitiske holdbarhed. Dog angives det på side 223, at finanspolitikken er uholdbarhed svarende til 0,9 pct. af BNP svarende til 16 mia. kr., når man anvender antagelsen om dels sund aldring (at udgifterne følger restlevetiden og ikke alderen) og dels ikke har mervækst i serviceudgifterne udover det, demografien tilsiger. Det er omtrent på linje med Finansministeriets beregninger. Vismændene baserer sig på DREAM-modellens beregninger, som antager, at den strukturelle ledighed er 4,3 pct., mens Finansministeriet regner med en strukturel ledighed på 3½ pct. DREAMs højere strukturelle ledighed svækker isoleret set holdbarheden med 7 mia. kr. sammenlignet med Finansministeriets holdbarhedsberegning. Det kan bemærkes, at Vismændene selv vurderer den strukturelle ledighed til knap 3½ pct. svarende til ca fuldtidspersoner. Endelig regner DREAM (og dermed Vismændene) ikke på holdbarhedsgevinsten af at nå uddannelsesmålsætningerne, dvs. at 95 pct. af de unge skal have en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse. AE mener, der er et væsentligt bidrag til beskæftigelse og dermed den finanspolitiske holdbarhed af at nå uddannelsesmålene, som beskrevet ovenfor. Vismændene viser i alternative scenarier for sundhedsudgifterne, hvor der indregnes en mervækst i udgifterne ud fra de historiske tendenser, at holdbarhedsproblemet kan øges op til 102 mia. kr. AE mener, at en central indvending mod de alternative beregninger af den finanspolitiske holdbarhed, hvor der medregnes mervækst i sundhedsudgifterne, er, at nuværende generationer ikke skal finansiere fremtidige ge- 4

6 nerationers efterspørgsel efter øget service udover, hvad den generelle velstandsudvikling og ændringer i befolkningssammensætningen tilsiger. Endvidere har Danmark efter en periode, hvor sundhedsudgifterne ikke fulgte samme udvikling som i sammenlignelige lande, været igennem en periode med indhentning. Når DREAM/DØR fremskriver denne historiske indhentning som en generelt fremtidig trend, risikerer man at overvurderer den såkaldet mervækst, der ligger udover, hvad demografi og generel velstandsfremgang tilsiger. Beregningen af udgiftspresset som følge af sundhedsudgifterne illustrerer dog den pointe, at sundhedsudgifterne kan stige voldsomt fremover og lægge pres på de offentlige finanser, hvis man ikke på en måde får inddæmmet denne usikkerhedsfaktor på samme måde, som man har inddæmmet udgiftspresset fra stigende pensionsudgifter i takt med længere levetid, da man med velfærdsaftalen i 2006 vedtog indeksering af efterløns- og folkepensionsalderen i takt med restlevetiden for 60-årige. Vismændene foreslår, at man kan undgå, at fremtidige stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige finanser ved at indføre et sundhedsbidrag fra 2010 (når det nuværende sundhedsbidrag er afskaffet), som justeres årligt op for at følge med den stigende efterspørgsel af bedre sundhed. AE mener, at dette forslag lyder attraktivt, da den fordelingsmæssige profil mellem generationer bliver mindre, end hvis vi vil løse det med eksempelvis arbejdsmarkedsreformer i dag. Dog er der den traditionelle problemstilling med forvridningstab af øgede skatter. Der er dog ikke nødvendigt at lægge hele skatten på arbejdsindkomst, som der gøres i DREAM/DØR-beregningen, hvilket kan reducere forvridningstabet. Det udvidede frie sygehusvalg og privat hospitaler Det udvidede fri sygehusvalg giver patienter ret til at vælge at blive behandlet på et privathospital, hvis behandlingen ikke kan ske inden for en måned. DØRs analyser viser, at det især er personer med relativ høj disponibel indkomst, der gør brug af tilbuddet. Endvidere viser DØRs analyse, at der ofte betales en højere pris for behandlingen, hvis patienten vælger et andet hospital end regionernes egne. I diskussionen af offentlige kontra private udbydere er det også interessant at bemærke, at DØR på side 188 skriver, at der i den offentlige sygehussektor har været en højere produktivitetsvækst end i den private sektor. Sundhedsforsikringer og brugerbetaling DØR anbefaler, at skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes. Dette er AE helt enige i. Udbredelsen af skattesubsidierede sundhedsforsikringer er vokset fra stort set nul i 2000 til, der nu er over 1 mio. personer, der har arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Det kan forklares med indførelsen af skattesubsidiet til sundhedsforsikringerne. DØR mener, at det er svært at vurdere, hvorvidt det offentlige evt. sparer penge ved private sundhedsforsikringer, da de i nogle tilfælde går ind og dækker udgifter til behandling, som det offentlige ellers skulle betale. Det er dog helt klart, at i de tilfælde, hvor sundhedsforsikringer dækker ydelser, som ikke er dækket af det offentlige, vil sundhedsforsikringerne ikke give en offentlig besparelse. Privattegnede sundhedsforsikringer med skattetilskud er et brud med den frie og lige adgang til sundhedssystemet. Skattetilskuddet gives udelukkende til personer i beskæftigelse, og det er i høj grad for- 5

7 beholdt privatansatte, mens offentlig ansatte kun i få tilfælde har adgang til skattebetalte sundhedsforsikringer. En afskaffelse af skattesubsidiet til sundhedsforsikringer vil forbedre de offentlige finanser med omkring 1 mia. kr. årligt. DØR anbefaler, at brugerbetalingen af sundhedsydelser spredes ud på flere sundhedsydelser frem for at være koncentrerede på enkelte områder. Rammen for brugerbetaling foreslås uændret, således at brugerbetalingen nedsættes på nogle områder og indføres på andre områder. DØR kommer dog ikke med en konkret model for denne omlægning. AE finder det relevant at undersøge mulighederne for omlægninger af brugerbetalingen af sundhedsydelser inden for den nuværende ramme. Det er dog afgørende, at omlægningen ikke har en social slagside, der betyder, at de økonomisk dårligst stillede får begrænset adgang til sundhedsydelser. Omkring 15 pct. af sundhedsudgifterne i Danmark er brugerfinansieret. Men brugerbetalingen ligger næsten udelukkende på tandlæger, fysioterapi samt medicin. Omvendt er der ikke brugerbetaling på f.eks. hospitalsmad eller skadestue, som der er i andre nordiske lande. DØRS viser, at brugerbetaling stiger med indkomsten for tandlæge, fysioterapi og læge. Der er altså meget, der tyder på, at forbruget af f.eks. tandlæge for de lavest lønnede ikke er bestemt af behovet for at gå til tandlæge, men derimod af om der er råd til et tandlægebesøg. Forbruget af medicin stiger ikke på samme måde med indkomsten, selvom der også er brugerbetaling på dette område. Forbruget af medicin er størst for personer i indkomstintervallet kr., hvor mange pensionister ligger. Forslaget om at sprede brugerbetalingen ud på flere områder vil dels mindske forvridningen af forbruget på de områder, hvor der i dag er en høj grad af brugerbetaling, og samtidig være med til at regulere efterspørgslen efter andre sundhedsydelser end tandlæger, fysioterapi og medicin. DØR kommer dog ikke med en konkret model for, hvilke sundhedsydelser der skulle pålægges brugerbetaling, eller hvor meget brugerbetalingen skal udgøre, udover at den nuværende samlede ramme skal fastholdes. 6

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med

Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport

AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - november 2012 AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport Indhold 1 Kontakt 2 Konjunkturvurdering og konjunkturpolitik 2 Mellemfristet fremskrivning og finanspolitisk holdbarhed

Læs mere

Stram finanslov overgår Kartoffelkuren

Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i

Læs mere

AEs kommentarer til DØRs forårsrapport

AEs kommentarer til DØRs forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - juni 2010 AEs kommentarer til DØRs forårsrapport 1 Konjunkturvurdering og økonomisk politik 5 Mellemfristet fremskrivning og langsigtet holdbarhed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Flere marginaliserede efter markant nedgang

Flere marginaliserede efter markant nedgang Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet

Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil

Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Finanspolitisk styring i Danmark

Finanspolitisk styring i Danmark Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

Største stigning i bruttoledigheden

Største stigning i bruttoledigheden Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne

Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

VÆKSTPAKKE KAN TAGE TOPPEN AF LEDIGHEDSSTIGNING

VÆKSTPAKKE KAN TAGE TOPPEN AF LEDIGHEDSSTIGNING 22. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen direkte tlf. 33 55 77 18 mobil tlf. 20 95 64 05 VÆKSTPAKKE KAN TAGE TOPPEN AF LEDIGHEDSSTIGNING Den nuværende udvikling i dansk økonomi er så alvorlig, at

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011

Spareplan og EU-krav koster danske job i 2011 Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere