- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2013/ Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases pr. 1. aug. 2014, medfører ændringer i forhold til de eksisterende præmisser for folkeskolen, Herunder bl.a. ændringer af undervisningstimetallet og undervisningsopgaverne: Folkeskolereformen vil derudover have en afledt effekt på kommunens SFO- og SFO-klub tilbud. I nedenstående er beskrevet de økonomiske forudsætninger for implementering af folkeskolereformen i Halsnæs Kommune med baggrund i den afsatte økonomiske ramme. 2. Økonomi Overordnet Folkeskolereformen medfører, at det samlede timetal øges for alle klassetrin, hvilket følgelig medfører øgede udgifter til undervisning. Det er forudsat i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, at de nye opgaver skal finansieres via: - Ændring af lærernes arbejdstidsaftale - Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud) - Nye DUT-midler til kommunerne - Afbureaukratiseringsinitiativer I Halsnæs Kommunes budget for er det forudsat, at implementeringen af folkeskolereformen kan finansieres via ændring i arbejdstidsaftalerne samt reduktion af åbningstiden i fritidstilbuddene, og der er således ikke tilført DUT-midler til folkeskoleområdet. 1

2 3. Nye undervisningsopgaver Folkeskolereformen medfører en længere skoledag for alle klassetrin. Nedenstående tabel angiver ændringen i timetallet fordelt på de enkelte klassetrin. Tabel 1. Ændring i årlige timetal Nuværende årlige timetal Årlige timetal - Folkeskolereform Årlige timetal - Ændring Antal klasser Undervisningstimetal Undervisningstimetal Understøttende undervisning Difference pr. klasse Difference i alt Kl. I alt 0. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl I alt Undervisningstimetallet for 0. klassetrin og 8. klassetrin vil formelt blive reduceret i Halsnæs Kommune med baggrund i folkeskolereformens minimumstimetal. Der vil dog forekomme en forøgelse af det samlede timetal (undervisningstimer og timer til understøttende undervisning) for alle klassetrin. Det fremgår af ovenstående tabel, at kommunens folkeskoler forventes at skulle levere i alt ca timer mere årligt i de ordinære undervisningstilbud, som konsekvens af folkeskolereformen, fordelt på ordinære undervisningstimer samt timer til understøttende undervisning. Den forventede merudgift til det øgede timetal er beskrevet i senere afsnit. 4. Fritidstilbud Folkeskolereformen medfører, at eleverne får en længere skoledag, og der vil følgeligt forekomme en reduceret åbningstid i SFO erne. I økonomiaftalen er det forudsat, at den reducerede åbningstid i SFO erne skønsmæssigt vil frigøre ca. 1,2 mia. kr. på landsplan - svarende til forholdsmæssigt ca. 6,6 mio. kr. i Halsnæs kommune. Med bagrund i det politiske forlig vil det frem til næste folketingsvalg være frivilligt at modtage lektiehjælp, og kommunerne skal derfor fortsat tilbyde et fritidstilbud for elever der ikke deltager i de planlagte timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Det politiske forlig er gældende frem til næste folketingsvalg hvorefter lektiehjælp og faglig fordybelse er obligatorisk, og der vil således ikke længere skulle tilbydes et alternativt fritidstilbud i disse timer. Det forventes, at det kun vil være et særdeles begrænset antal elever, der vil fravælge lektiehjælp og faglig fordybelse, og det forudsættes, at evt. pasningstilbud i dette tidsrum afvikles indenfor de fastsatte økonomiske ressourcer til understøttende undervisning. 2

3 Den øgede skoletid forventes at medføre, at der generelt vil være flere børn og forældre, der helt vil fravælge at benytte SFO og SFO-klub tilbuddene, hvilket ud over de reducerede åbningstider medfører en reduktion af kommunens udgifter til fritidstilbuddene. Nedenstående tabel angiver den forventede økonomiske effekt af folkeskolereform for SFO- og SFO-klubtilbuddene. Tabel 2. Udgiftsreduktion - Fritidstilbud Udgiftsreduktion - Fritidstilbud i mio. kr. Tilbud / Budgetår klassetrin: Mindreudgift 2,9 6, klassetrin:: Mindreudgift 0,5 1,1 Mindreudgift I alt 3,3 7,9 Generel metodemæssig forudsætning: Åbningstidsreduktionerne er korrigeret med baggrund i de eksisterende normeringskonstruktioner. Forældrebetalingen er reduceret svarende til reduktionen i nettodriftsudgifterne. Med baggrund i SFO ernes normeringskonstruktion, er den beregnede besparelseseffekt hovedsageligt baseret på den del af SFO-timerne, hvor SFO erne får tildelt den højeste lønsumstildeling. Det fremgår af ovenstående tabel, at der forventes en samlet reduktion af kommunens udgiftsniveau til SFO og SFO-klubber, svarende til en reduktion på ca. 8,0 mio. kr. årligt med 12/12-effekt. De forventede mindreudgifter er betinget af både reduktion af åbningstiden, samt reduktion af efterspørgslen til fritidstilbuddene. Det er i ovenstående forudsat, at der fremadrettet vil forekomme en efterspørgselsreduktion på 10 %. Der er meget begrænsede kommunale erfaringer i forhold til at forudsætte en valid sammenhæng mellem åbningstid og efterspørgslen af tilbuddene, og der vil følgeligt være behov for en tæt opfølgning på udviklingen, når folkeskolereformen implementeres Forældrebetaling Det eksisterende niveau for forældrebetalingen i Halsnæs kommune er kr. / md. Det landsgennemsnitlige niveau er ca kr. / md. De forudsatte ændringer i forældrebetalingen er anført i nedenstående tabel. Tabel 3. Ændring af forældrebetaling Fritidstilbud Nuværende forældrebetaling kr. pr. md. Forudsætning - Forældrebetaling Forældrebetaling efter reform kr. pr. md. Reduktion / md. I kr. Reduktion årligt I kr klasse klasse Morgenmodul De anførte ændringer i forældrebetalingen er baseret på en forudsætning om, at forældrebetalingsandelen reduceres tilsvarende med ændringen i bruttodriftsudgifterne for de enkelte fritidstilbud. De anførte reduktioner i forældrebetalingen medfører, at forældrebetalingen 3

4 reduceres med kr. årligt for børn klasse hhv kr. årligt pr. barn klasse. Kommunerne har en høj frihedsgrad til selvstændig at fastsætte opkrævning af forældrebetaling for fritidstilbud, der er oprettet under Folkeskoleloven. Forældrebetalingsandelen må dog maksimalt udgøre 100 % af nettodriftsudgifterne. Der er dermed stort politisk prioriteringsrum i forhold til de anførte forudsætninger. 5. Arbejdstidsaftaler og klassekvotienter Med bagrund i ændringer i lærernes og pædagogernes arbejdstidsaftaler bortfalder dele af de centralt aftalte arbejdstidsregler fra skoleåret 2014/2015, og der vil følgeligt være en højere frihedsgrad til at foretage lokale aftaler i forhold til antallet af undervisningstimer for den enkelte ansatte. Det er forudsat i økonomiaftalen og folkeskolereformen, at ændringerne i arbejdstidsaftalerne i høj grad bidrager til at finansiere de merudgifter, som folkeskolereformen medfører. Det er forudsat i økonomiaftalen, at de nye arbejdstidsaftaler gennemsnitligt frigør 2 klokketimer ugentligt pr. lærer til undervisning - svarende til estimeret ca. 2,2 mia. kr. på landsplan. Det økonomiske potentiale i de enkelte kommuner afhænger dermed af den eksisterende undervisningsandel, således at hvis lærernes arbejdstid før folkeskolereformen ligger over landsgennemsnittet, vil det frigjorte økonomiske potentiale være mindre end, hvad der forventes frigjort med baggrund i en landsgennemsnitlig betragtning Undervisningsandel Halsnæs Kommune Undervisningsandelen for folkeskolelærere i Halsnæs Kommune er tilnærmelsesvist identisk med den landsgennemsnitlige undervisningsandel. I flg. de senest foreliggende opgørelser ligger lærernes undervisningstimetal i Halsnæs Kommune formodentligt marginalt højere end det landsgennemsnitlige undervisningstimetal, svarende til at en lærer i Halsnæs Kommune årligt har ca. 4 undervisningstimer mere en det landsgennemsnitlige undervisningstimetal Økonomi og klassekvotienter De forudsatte merudgifter som følge af folkeskolereformen er afhængige af antallet af klasser i de enkelte årgange, da de nye krav til antallet af undervisningstimer samt timer til understøttende undervisning er bundet op på de enkelte klassetrin. Som udgangspunkt vil dette medføre, at kommuner med en relativ høj klassekvotient, vil have relativt færre udgifter til folkeskolereformen end kommuner med en lavere klassekvotient. Halsnæs Kommune har en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 22,6 1 gennemsnitlig klasekvotient der er ca. 4,8 % højere end landsgennemsnittet. - svarende til en 5.3. Betaling til privatskoler og andre kommuner Den kommunale takstbetaling til elever på privatskoler er baseret på en procentuel andel af nettodriftsudgifterne på folkeskoleområdet. Da nettodriftsudgifterne øges som følge af folkeskolereformen, vil det medføre en øget udgift til betaling til privatskoler. Skønsmæssigt fastsat vil dette medføre en helårlig merudgift på ca. 0,4 mio. kr. for Halsnæs kommune. 1 Kilde: De Kommunale nøgletal

5 Udover et øget udgiftsniveau til privatskoler medfører folkeskolereformen et forventet øget udgiftsniveau i forhold til kommunens betaling for specialiserede undervisningstilbud i andre kommuner samt en øget takstfinansiering for kommunens borgere i ordinære undervisningstilbud i andre kommuner. Merudgiften afhænger af folkeskolereformens økonomiske effekt i de kommuner, hvor Halsnæs kommune køber undervisningsydelser. Skønsmæssigt vil dette medføre en helårlig merudgift for Halsnæs kommune på ca. 0,8 mio. kr. 6. Økonomi og råderum Nedenstående tabel angiver et overblik over de økonomiske effekter af folkeskolereformen. Tabellen angiver ikke den samlede økonomisk ramme for det samlede skoleområde, men har til formål at synligøre de økonomiske konsekvenser med baggrund i ændring af undervisningsandelen. Tabel 5. Økonomisk overblik POST Økonomisk overblik - Skolereform. Angivet i mio. kr. Ændring ved 740 årlige undervisningstimer pr. lærer Ændring ved 780 årlige undervisningstimer pr. lærer Ændring ved 820 årlige undervisningstimer pr. lærer Ordinær undervisning og understøttende undervisningstimer 5,2 1,3-2,2 Frigjort økonomi - SFO og SFO-klub. - forudsat 10% reduktion af efterspørgslen -7,9-7,9-7,9 Merudgifter - Takststigninger til privatskoler og tilbud i andre kommuner 1,2 1,2 1,2 Merudgifter - Interne specialtilbud 0,9 0,2-0,4 Værdi af undervisningsaftale - Interne specialiserede tilbud, modtageklasser, 2-sprogede mv. -3,2-4,5-5,74 Ændring i alt ( + = merudgift) -3,9-9,7-15,0 Følgende forudsætninger er anvendt: - Minimumstimetal jf. tabel % lærerlønsum afsat til undervisningstimer - Fordeling: Lærer / pædagoger (50% / 50%) til understøttende undervisningstimer - Forudsat årsnorm på timer for timer til understøttende undervisning 2-10 % reduktion af efterspørgslen til fritidstilbud De angivne økonomiske konsekvenser af skolereformen er angivet med helårseffekt. Det fremgår, at hvis det forudsættes, at undervisningsandelen fastlægges på det eller 820 timer årligt, vil der kunne frigøres 3,9 mio. kr. hhv. 15,0 mio. kr. med helårlig effekt. De anførte forudsætninger er udelukkende af beregningsteknisk karakter, og de enkelte skoler har frihed til at disponere indenfor de politiske bevilligede økonomiske rammer. 2 Den forudsatte norm er i baseret på KL s anbefalinger. 5

6 Profilspor Det foreliggende beslutningsoplæg indeholder oprettelse af profilspor fra 7. klassetrin på alle skoler. Oprettelse af profilspor vurderes at medføre en merudgift, da det må forventes at medføre en udvidelse af antallet af klasser for klassetrin. Nedenstående tabel angiver de forventede merudgifter ved oprettelse af profilspor fra skoleåret 2014/2015 og følgende udvidelse af profilspor i de kommende skoleår. Tabel 6. Profilspor Udgifter Udgift - Profilspor i mio. kr ,0 0,3 1,0 2,1 Forudsat oprettelse af én ny 7. klasse fra skoleåret 2015/2016 stigende til tre nye klasser klassetrin fra skoleåret 2017/2018. Den anførte merudgift for 2017 angiver den fremadrettede forventede årlige merudgift ved fuld indfasning. Det er forudsat, at oprettelsen af profilspor medfører merudgifter til i alt tre nye klasser, således at de øvrige udgifter kompenseres via optimering af klassekvotienten i de ordinære klasser. Det fremgår af ovenstående tabel, at oprettelse af et profilspor vil medføre en årlig merudgift, ved fuld indfasning, på ca. 2,1 mio. kr. - svarende til at det ved fuld implementering på alle skoler vil medføre en samlet udvidelse på tre klasser. 6

7 7. Samlet økonomi Nedenstående tabel angiver den samlede økonomiske konsekvens af implementeringen af folkeskolereformen i Halsnæs Kommune for budgetperioden , med baggrund i de anførte forudsætninger. Tabel 7. Samlet økonomisk effekt Incl. merudgifter til profilspor Økonomisk overblik - Skolereform. Angivet i mio. kr. POST Ordinær undervisning og understøttende undervisningstimer - forudsat 820 årlige undervisningstimer -0,92-2,21-2,21-2,21 Frigjort økonomi - Fritidstilbud - forudsat 10% reduktion af efterspørgslen -3,30-7,92-7,92-7,92 Merudgifter - Takststigninger til privatskoler og tilbud i andre kommuner 0,50 1,20 1,20 1,20 Merudgifter - Specialklasser -0,15-0,36-0,36-0,36 Værdi af undervisningsaftale - Interne specialiserede tilbud, modtageklasser, 2-sprogede mv. -2,39-5,74-5,74-5,74 Oprettelse af profilspor 0,00 0,30 1,00 2,12 Ændring i alt -6,26-14,73-14,02-12,91 Forudsætninger: 820 årlige undervisningstimer pr. lærer. Årsnorm på årlige timer til understøttende undervisning for lærere og pædagoger. Reduktion af efterspørgsel på 10 % i fritidstilbud. Successiv indfasning af profilspor. Det anførte udgiftsniveau er baseret på et fastfrosset elevtal, for at skabe et identisk grundlag for sammenligning over tid. Det konkrete udgiftsniveau vil teknisk blive reguleret i forhold til udviklingen i elevtal. Det fremgår af ovenstående tabel, at folkeskolereformen forventes at frigøre årligt ca. 6,3 ca. 14,7 mio. kr. årligt i den anførte budgetperiode, med baggrund i de anførte forudsætninger herunder afsat årligt 2,1 mio. kr. til indførelse af profilspor, med forventet fuld implementering fra skoleåret 2017/

8 8.1. Usikkerheder og råderum Der er dele af de økonomiske forudsætninger i forhold til implementeringen af folkeskolereformen som er behæftet med betydelig usikkerhed. De økonomiske usikkerheder er især gældende for følgende forhold. - Den fremtidige efterspørgsel af fritidstilbud når skoledagen udvides. - De økonomiske effekter af folkeskolereformen for kommunens udgifter til privatskoler samt øvrige skoletilbud i andre kommuner. Der er derudover en usikkerhed i forhold til den kommende udgift til oprettelsen af profilspor. Hvis søgningen til profilsporerne medfører etablering af relativt små klasser, der ikke kan kompenseres ved klassesammenlægninger af de ordinære klasser, kan profilklasserne medføre en merudgift i forhold til den forudsatte økonomi. Med baggrund i de beskrevne usikkerheder er der behov for en tæt opfølgning efter skolereformens implementering. Dette er især gældende for den forudsatte forventede efterspørgsel af fritidstilbuddene. Det økonomiske potentiale, der kan frigøres i forhold til det eksisterende forudsatte udgiftsniveau til skolepædagoger samt den forudsatte effekt af afbureaukratiseringsinitiativer, er ikke indeholdt i opgørelsen. Disse to forhold udgør helårligt ca. 2,4 mio. kr., der potentielt yderligere kan øge det det anførte frigjorte økonomiske råderum. 8