Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Transkript

1 Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed

2 Middellevetid for 0-årige i Danmark Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

3 KRAM-undersøgelsen

4 Middellevetid for 0-årige Land Japan 83,7 2 Schweiz 83,4 3 Singapore 83,1 4 Australien 82,8 5 Spanien 82,8 6 Italien 82,7 7 Island 82,7 8 Israel 82,5 9 Frankrig 82,4 10 Sverige 82,4 11 Sydkorea 82,3 12 Canada 82, Luxemburg Holland 82,0 81,9 15 Norge 81,8 16 Malta 81,7 17 New Zealand 81,6 18 Østrig 81,5 19 Irland 81,4 20 Storbritannien 81,2 21 Portugal 81,1 22 Finland 81,1 23 Belgien 81,1 24 Tyskland 81,0 25 Grækenland 81,0 26 Slovenien 80,8 27 Danmark 80,6

5 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

6 26. oktober 2016 Stigende ulighed i sundhed Statens Institut for Folkesundhed Middellevetid for mænd Indkomstkvartiler Brønnum-Hansen & Baadsgaard, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

7 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Mors skolegang har betydning for om spædbarnet udsættes for passiv rygning Mors skolegang - 10 års skolegang > 10 års skolegang Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S, Databasen Børns Sundhed STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

8 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørn Forældres socialgruppe har betydning for overvægt, fastfood og daglige symptomer hos skolebørn Forældres socialgruppe 20 Socialgruppe I Socialgruppe II % 15 Socialgruppe III Socialgruppe IV 10 Socialgruppe V Socialgruppe VI* 5 0 Overvægt/svær overvægt Spiser fastfood to eller flere dage om ugen To eller flere daglige symptomer * Uden for arbejdsmarked et Rasmussen M et al. Skolebørnsundersøgelsen 2014 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

9 Storrygning Køns- og aldersjusteret procent Ingen erhvervsudd. Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Den nationale sundhedsprofil 2010

10 Antal risikofaktorer blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent Antal risikofaktorer Grundskole Kort uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Mænd 0 21,4 36,0 46,4 49,9 58,4 1 31,7 33,9 31,6 31,7 29,7 2 27,8 20,0 16,1 13,6 9, ,1 10,2 5,8 4,8 2,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Kvinder 0 26,3 40,6 49,4 54,2 61,4 1 36,3 35,0 33,3 32,4 29,6 2 23,7 18,0 13,7 10,9 7, ,7 6,4 3,6 2,5 1,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner

11 Antal sygdomme og helbredsproblemer i forskellige uddannelsesgrupper (25 år eller derover). Aldersjusteret procent Grundskole Kort uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ingen sygdom 34,8 41,6 45,5 43,4 49,9 Én sygdom 22,7 27,9 27,8 30,0 29,8 To sygdomme 18,6 16,3 15,0 15,5 12,9 Tre sygdomme 12,3 8,3 6,7 6,6 4,9 Fire eller flere 11,6 5,9 5,1 4,4 2,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

12 26. oktober 2016 Statens Institut for Folkesundhed Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per i landets rigeste kommuner sammenlignet med 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

13 Ulighed i behandlingsresultater Kort vs mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse ( ) Dalton et al : Eur J C 2008;44:2074

14 Ulighed i rehabiliteringsresultater Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret) Mænd Kvinder Grundskole Videregående uddannelse Grundskole Videregående uddannelse Hele befolkningen Indlagt skader Indlagt kræft Indlagt hjertekar Indlagt psykiatri Ordineret psykofarmaka Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

15 f

16 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Mænd Kvinder Dødsfald pr år Sundhedsstyrelsen 2016 Juel K & co, SIF 2016 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

17 Ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær Rygning Dårlig mental sundhed Søvnbesvær Svær overvægt Ensomhed Fysisk inaktivitet Psykisk belastende arbejdsmiljø Mænd Kvinder Alkohol Antal ekstra sygedage

18 PAGE 18 LEV STÆRKT, DØ UNG? LEVETID MED OG UDEN LANGVARIG BELASTENDE SYGDOM ,6 Mænd 1,8 8,7 13, ,2 Kvinder 0,1 10,5 17, ,9 10,4 31, ,2 10,5 29, Med Uden 25 < Med Uden 25 < Aldrigryger Storryger 0 Aldrigryger Storryger Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF

19 Rygning, udvikling siden Kvinder Mænd DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

20 Udvikling Daglig rygere 2010: 20,9 % 2013:17,0 % 2017:16,9 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

21 Udvikling i rygevaner over tid

22 Liter Alkoholforbruget i Danmark Liter ren alkohol per indbygger 15 år eller derover i Danmark

23 Alkoholrelaterede dødsfald pr. år Antal: M 2.161, K 851 Andel af alle dødsfald: M 7,6%, K 2,9%) M K M K Juel og Brønnum-Hansen, 2006

24 Relativ risiko Alkohol: Død af alle årsager 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 Mænd Alkohol / genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology 1990 ( amerikanske mænd)

25 Relative mortality Alkohol og årsagsspecifik dødelighed 1,8 1,6 Cancer 1,4 1,2 All 1 0,8 Coronary heart disease 0,6 0,4 0,2 0 < Alcohol, drinks per day Boffetta et al, Epidemiology 1990

26 Mortality Alkohol drikkemønster og dødelighed Men Women 3 Abstainers Binge Steady < >21 0 < Drinks per week Tolstrup et al, Addiction 2003

27 Udvikling Overskrider SSTs højrisikogrænse ved alkoholindtagelse 2010: 10,6 % 2013: 8,5 % 2017: 6,9 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

28 Udvikling Svær overvægt 2010: 13,6 % 2013: 14,1 % 2017: 16,8 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

29 Andre udfordringer på folkesundhedsområdet Ikke-KRAM relaterede store sygdomme Udskrivninger fra hospital (%) Kontakter til praktiserende læge (%) Årligt tilkendt helbredsbetinget førtidspension (%) Voksne med langvarig sygdom (%) Dødsfald (% af alle) Hjerte-kar Kræft Åndedrætssygdomme Ulykker og selvmord Fordøjelsesorganer Ernærings- og stofskifte Psykiske lidelser Nervesystem, øre, øjne Urninveje og kønsorganer Infektionssygdomme Muskel- og skelet Andre sygdomme

30 Udvikling Højt stressniveau 2010: 20,8 % 2013: 21,3 % 2017: 25,1 % % Alder Mænd Kvinder DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

31 KONKLUSIONER Social ulighed fra vugge til grav Rygning stadig det største problem Fysisk inaktivitet og overvægt stigende Mental sundhed går den forkerte vej Der er mange indlæggelser at spare ved at forebygge

32 Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed tlf Vidensråd for Forebyggelse tlf