HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. januar 2018

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. januar 2018 Sag 93/2017 (1. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Anja Hejde) mod Vordingborg Kommune (advokat Marianne Fruensgaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 29. februar 2016 og af Østre Landsrets 8. afdeling den 27. januar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Appellanten, Tryg Forsikring A/S, har påstået frifindelse. Indstævnte, Vordingborg Kommune, har påstået stadfæstelse. Anbringender Tryg har overordnet anført, at kommunens regreskrav er forældet. Forsikringsaftalelovens 29, stk. 5, om foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen finder ikke anvendelse i denne sag. Der er heller ikke andre forhold, som fører til, at kravet ikke er forældet. Kommunen er ikke i medfør af forsikringsaftalelovens 95, stk. 1, indtrådt i skadevolders krav mod Tryg, og har dermed ikke gennem anmeldelse af regreskravet afbrudt forældelsen. Forældelsen er endvide-

2 - 2 - re ikke afbrudt efter forældelseslovens 15 eller 21, stk. 5, og Tryg har ikke frafaldet at gøre forældelsesindsigelsen gældende. Vedrørende forsikringsaftalelovens 29, stk. 5, har Tryg nærmere anført bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i det indbyrdes forhold mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren samt på krav, som den skadelidte ekstraordinært kan rejse direkte over for forsikringsselskabet i medfør af f.eks. færdselslovens 108. Denne forståelse stemmer bedst overens med bestemmelsens forarbejder og bestemmelsens udvikling i historisk perspektiv samt med en naturlig ordlydsfortolkning. Forsikringsaftaleloven regulerer som udgangspunkt alene forholdet mellem forsikringsselskabet og forsikringstager. Det har derfor formodningen mod sig, at også andre krav er omfattet, medmindre det specifikt er anført. Hertil kommer, at forarbejderne omtaler krav over for eller mod forsikringsselskabet. Sygedagpengelovens 78, stk. 1, giver ret til regres for en social ydelse, men regresretten består over for den ansvarlige skadevolder og ikke over for forsikringsselskabet. At sygedagpengelovens 78, stk. 2, pålægger et forsikringsselskab en orienteringspligt over for en kommune, ændrer ikke ved det underliggende retsforhold, som alene består mellem kommunen og skadevolderen, der fortsat er regreskravets rette adressat. Regreskravet er således ikke opstået i kraft af lovgivningen i forsikringsaftalelovens 29, stk. 5 s forstand. Betingelserne i forsikringsaftalelovens 95, stk. 1, er heller ikke opfyldt, idet selskabet ikke havde anerkendt erstatningspligten i forhold til kommunen, ligesom der ikke var nogen anerkendelse af erstatningens størrelse. Selskabet har hverken ved brev af 21. juni 2013 eller på anden vis erkendt forpligtelsen til at betale kommunens regreskrav, og forældelsen er derfor ikke afbrudt efter forældelseslovens 15. Forældelsesfristen er heller ikke udskudt efter forældelseslovens 21, stk. 5. For at denne bestemmelse finder anvendelse, skal der foreligge egentlige forhandlinger, således at kreditor har føje til at antage, at det ikke er nødvendigt at iværksætte retslige skridt for at undgå forældelse. Den eneste kontakt mellem parterne, inden kravet blev forældet i januar 2014, var kommunens brev af 7. maj 2013 og selskabets kvitteringsbrev af 21. juni Dette udgør ikke forhandlinger i bestemmelsens forstand, idet forsikringsselskabet alene anerkendte mod-

3 - 3 - tagelsen af kommunens brev og oplyste, at selskabet ikke på det foreliggende grundlag kunne tage stilling til kravet. Selskabet har hverken i forbindelse med den skriftlige eller mundtlige dialog, der fandt sted i foråret 2014, ageret på en sådan måde, at selskabet kan anses for stiltiende at have givet afkald på forældelsesindsigelsen. Vordingborg Kommune har vedrørende spørgsmålet, om forsikringsaftalelovens 29, stk. 5, finder anvendelse, anført bl.a., at ordlyden af 29, stk. 1 og 5, fører til, at bestemmelsen også omfatter krav, som skadevolderen har anmeldt til sit ansvarsforsikringsselskab inden forældelsesfristens udløb, og som forsikringsselskabet derfor er skadebehandler på. Indsættelsen af bestemmelsen var motiveret af, at det ikke var hensigtsmæssigt, at der kunne indtræde forældelse, mens sagen blev behandlet af forsikringsselskabet. Det praktiske udgangspunkt er, at alle ansvarssager, der involverer personskade, og hvor der er en underliggende forsikringsaftale, behandles af ansvarsforsikringsselskabet. Der er den samme beskyttelsesinteresse for skadelidtes krav, uanset om det udspringer af færdselslovens 108 eller ej. Kommunens regreskrav er allerede derfor omfattet af forsikringsaftalelovens 29, stk. 5. I hvert fald indebærer regresretten efter sygedagpengelovens 78, at kommunens krav må anses for at være opstået i kraft af lovgivningen. Med den lovhjemlede regres er der etableret en direkte forbindelse mellem regreskravet og sagsbehandlingen i ansvarsforsikringsselskabet, herunder med orienteringspligten for forsikringsselskabet, og der er så meget desto mere anledning til at betragte kravet som omfattet af forsikringsaftalelovens 29, stk. 5. Med hensyn til spørgsmålet, om kravet af andre grunde ikke er forældet, har Vordingborg Kommune anført bl.a., at kommunen i medfør af forsikringsaftalelovens 95 har kunnet rette sit regreskrav direkte over for Tryg. Skadevolder og forsikringsselskabet har anerkendt at være erstatningsansvarlig over for skadelidte og dermed også i forhold til kommunens afledede regreskrav. Da skadevolder og forsikringsselskabet desuden var bekendt med regreskravets størrelse, foreligger der en sådan anerkendelse af erstatningspligt og erstatningens størrelse, at betingelserne i forsikringsaftalelovens 95, stk. 1, var opfyldt, da kommunen anmeldte regreskravet den 7. maj 2013.

4 - 4 - Trygs brev af 21. juni 2013 gav kommunen føje til at antage, at forsikringsselskabet havde erkendt sin forpligtelse til at betale regreskravet, og at forældelsen dermed var afbrudt efter forældelseslovens 15, stk. 1. Der er i medfør af forældelseslovens 21, stk. 5, sket midlertidig afbrydelse af forældelsen. Det lå implicit i situationen, at kommunen og forsikringsselskabet var enige om at afvente den verserende retssag mellem skadelidte og skadevolder. Ingen af parterne havde anledning til eller interesse i, at der på daværende tidspunkt blev udtaget stævning. Kommunen havde på baggrund af forsikringsselskabets brev af 21. juni 2013 føje til at antage, at forsikringsselskabet var rette modtager af kravet og ville tage stilling til det, når den verserende retssag var afsluttet. Derfor antog kommunen med føje, at det ikke var nødvendigt at foretage retslige skridt for at afbryde forældelsen. Dette understøttes af, at forsikringsselskabet i marts 2014 kontaktede kommunen og bad om en endelig opgørelse af kommunens krav. Tryg må endelig anses for at have givet afkald på en eventuel forældelsesindsigelse. Det må lægges til grund, at det var forsikringsselskabet, som i foråret 2014 telefonisk kontaktede kommunen med opfordring til at opgøre sit endelige krav. Forsikringsselskabet burde under alle omstændigheder senest have påberåbt sig forældelse, da selskabet modtog kommunens krav den 4. marts Supplerende sagsfremstilling I Vordingborg Kommunes brev af 7. maj 2013 er anført: Anmodning om betaling af krav om regres. Skadenummer I forbindelse med at A den kom til skade, da han faldt ned af trappe som følge af gelænderet gik løs, har kommunen siden da udbetalt refusion samt sygedagpenge med i alt kr ,00. Der ønskes derfor betaling af regreskravet, da De ifølge det oplyste er forsikringsselskab for skadevolder Greenline House ApS. Der vedlægges dp 210a samt udskrifter fra udbetalingssystemet. I Trygs svar af 21. juni 2013 hedder det: Sygedagpengeregres

5 - 5 - Jeg har modtaget Jeres krav om regres for sygedagpenge af 7. maj Jeg kan oplyse, at sagen verserer ved retten, hvorfor vi ikke på nuværende tidspunkt kan tage stilling til Jeres krav. Til orientering, kan det oplyses, at vi ikke har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til skadelidte. Ved brev af 4. marts 2014 rettede kommunen på ny henvendelse til Tryg vedrørende regres for udbetalte sygedagpenge. I brevet er anført: Fremsendelse af endeligt krav. Skadenummer Under henvisning til telefonsamtale fremsendes hermed nyt og endeligt krav på regres for udbetalte sygedagpenge i perioden på kr ,00. Ved tidligere fremsendt brev var sygedagpengene ikke ophørt. Det er de nu. Der henvises til vedlagte blanket dp 210a samt udskrifter fra udbetalingssystemet. Såfremt De har indbetalt for nylig er restkravet alene kr ,00. I Trygs brev af 25. marts 2014 til kommunen hedder det: Sygedagpengekrav Jeg har modtaget Jeres krav af 4. marts Idet arbejdsgiverperioden ikke er fratrukket, imødeses et reduceret krav. Kommunen svarede i brev af 27. marts 2014 følgende: Svar på brev af Skadenummer I det 1. fraværsdag er den og 1. beregningsdag er den er arbejdsgiverperioden fratrukket. I 2010 var arbejdsgiverperioden 3 uger. Dette brev besvarede Tryg den 16. april Brevet er sålydende: Regres for sygedagpenge Jeg har modtaget dit brev af 27. marts 2014.

6 - 6 - Vi står uforstående overfor, at første sygedag skulle være 20. september 2010, idet uheldet først sker den 3. oktober Jeg imødeser således dine bemærkninger hertil sammen med skadelidtes anmeldelse af sygdom. Ved brev af 23. maj 2014 anførte kommunen følgende: Skadenummer Ifølge vedlagte udskrifter fra udbetalingssystemet, er der i alt betalt i sygedagpenge kr ,00 samt kr ,00 i refusion til arbejdsgiver. I alt kr ,00 Sygeperioden som følge af ulykken er f fra til Da der er en arbejdsgiverperiode på 3 uger beregnes sygedagpengeudbetalingen fra den Det vil sige, fra ovennævnte beløb skal fratrækkes refusion til arbejdsgiver på kr ,00 samt perioden ( ) samt atp på kr. 28,00. Kr ,00 + kr ,00, i alt kr ,00 Det medfører, at regreskravet er = kr ,00, som imødeses indbetalt snarest. Fra skadelidtes advokat har jeg fået oplyst, at der ved Retten i Glostrup den blev fremlagt brev af hvoraf fremgik, at sagen er blevet forligt således at TRYG betaler kr ,30 til skadelidte som følge af skaden den Der er derfor nu omsonst at fortsætte korrespondancen om det ene eller det andet. I øvrigt er De i besiddelse af anmeldelsen, da De to gange har fået aktindsigt i sagen, hvorfor dels der ikke er grundlag for at fremsende den igen, eller i øvrigt kommentere sagen. Såfremt De ikke er enig i det fremsatte regreskrav anmodes om en kopi af erstatningsopgørelsen. Der vedlægges endnu en dp 210a samt endnu en udskrift af udbetalingssystemet Tryg afviste ved brev af 7. juli 2014 kommunens krav med henvisning til, at kravet var forældet og derfor ikke kunne imødekommes. Retsgrundlag Forsikringsaftalelovens 29 Forsikringsaftalelovens 29, stk. 1, 4 og 5, er sålydende:

7 Krav i anledning af forsikringsaftalen forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk Stk. 4. Hvis en skadelidt inden udløbet af forældelsesfristen for et krav mod en sikret indtræder i den sikredes ret imod selskabet i medfør af 95, forældes skadelidtes krav mod selskabet tidligst 1 år efter indtrædelsen. Stk. 5. Er en skade inden forældelsesfristens udløb anmeldt til selskabet, indtræder forældelse af krav, som skaden giver anledning til, tidligst 1 år efter selskabets meddelelse om, at det helt eller delvis afviser kravet. Hvis selskabet anerkender, at der foreligger en dækningsberettiget skade, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på opgørelse af kravets størrelse, indtræder forældelse 3 år efter selskabets meddelelse herom. Bestemmelserne fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 523 af 6. juni I de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 166, s og ): Lovforslagets udformning Justitsministeriet er enig med FAL-udvalget i, at der alene bør gælde særlige forældelsesregler på forsikringsområdet, hvis der er et særligt behov herfor. Herved sikres bl.a., at i tilfælde, hvor en person kan rette et krav mod såvel et forsikringsselskab som mod en anden person, forældes kravene som udgangspunkt efter de samme regler. Justitsministeriet er dog også enig med udvalget i, at dette udgangspunkt bør fraviges i visse tilfælde, jf. nedenfor. For så vidt angår spørgsmålet om afbrydelse af forældelsesfristen, har FAL-udvalget foreslået, at forældelsesfristen for krav mod et forsikringsselskab skal afbrydes allerede, når kravet gøres gældende over for forsikringsselskabet. Efter udvalgets forslag skal der være tale om et konkretiseret krav, således at det ikke vil være tilstrækkeligt at anmelde forsikringsbegivenheden til selskabet. Justitsministeriet er enig i, at forsikringsområdets karakter tilsiger en særlig nem adgang til afbrydelse af forældelsen ved krav mod forsikringsselskaber i anledning af skader. Det er således ikke hensigtsmæssigt, at forsikringstagere og sikrede skal være opmærksomme på, at der kan indtræde forældelse, mens en sag er under behandling ved et forsikringsselskab. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at det fristafbrydende tidspunkt bør fastlægges til tidspunktet for anmeldelsen af skaden, der ligger til grund for kravet. Dette tidspunkt vil efter Justitsministeriets opfattelse give anledning til færre tvivlsspørgsmål end tidspunktet for fremsættelsen af et konkret krav. Forsikringstageren eller den sikrede vil i mange tilfælde først være i stand til at fremsætte et konkret krav mod forsikringsselskabet, når der er foretaget nærmere undersøgelser, som i praksis ofte gennemføres af forsikringsselskabet. Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i forsikringsaftaleloven, hvorved det fastlægges, at hvis en skade inden forældelsesfristens udløb er anmeldt til selskabet, forældes krav som følge af skaden tidligst et år efter selskabets meddelelse om, at det helt eller delvist afviser kravet. Det indebærer, at afbrydelsen

8 - 8 - ikke medfører, at der løber en helt ny forældelsesfrist, men blot at fordringshaveren sikres en frist på mindst et år til at iværksætte en endelig afbrydelse, hvis forsikringsselskabet ikke imødekommer kravet. Den gældende forsikringsaftalelovs 29, stk. 2, bestemmer, at ved ansvarsforsikring, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte, forældes skadelidtes krav mod selskabet efter de samme regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen. Bestemmelsen blev indført, fordi det i praksis havde givet anledning til tvivl, om forsikringsaftalelovens forældelsesregler eller de almindelige forældelsesregler fandt anvendelse på skadelidtes krav mod selskabet, hvilket kan være af afgørende betydning, fordi der er betydelig forskel på de to regelsæt, jf. pkt Med de foreslåede ændringer af forsikringsaftaleloven vil den eneste forskel mellem de to regelsæt, der har betydning for skadelidtes krav mod ansvarsforsikringsselskaber, imidlertid være reglen om foreløbig afbrydelse ved anmeldelse til selskabet, jf. lovforslagets 2, nr. 2 (forslag til forsikringsaftalelovens 29, stk. 5), der er omtalt ovenfor. Det forekommer rimeligt, at også skadelidte får denne mulighed for at afbryde forældelsen foreløbigt over for ansvarsforsikringsselskabet, og på den baggrund foreslås det, at reglen i forsikringsaftalelovens 29, stk. 2, ophæves. Forsikringsaftalelovens 29, stk. 2, omfatter ikke den situation, at der ved ansvarsforsikringer sker indtrædelse i den sikredes ret imod selskabet efter forsikringsaftalelovens 95. Det er uafklaret i retspraksis, om forældelsesfristen i disse tilfælde skal regnes fra indtrædelsen, eller om skadelidtes krav mod selskabet forældes på samme måde som skadevolders krav mod selskabet. Hvis det antages, at skadelidtes krav mod selskabet forældes på samme måde som skadevolders krav mod selskabet, kan et krav mod selskabet allerede være forældet på det tidspunkt, hvor skadelidte får mulighed for at rejse det over for selskabet, jf. ovenfor under pkt Det foreslås derfor, at skadelidtes krav mod selskabet i disse tilfælde, hvor selskabet ikke hæfter direkte over for den skadelidte, forældes tidligst et år efter indtrædelsen i skadevolders krav mod selskabet. Herved får den skadelidte rimelig mulighed for at rejse sit krav over for selskabet. Det vil naturligvis være en betingelse, at indtrædelsen er sket inden udløbet af forældelsesfristen for skadelidtes krav mod den sikrede. Af bemærkningerne til 29 i samme lovforslag fremgår bl.a. (a.st., s ): Til 2 (forsikringsaftaleloven) Til nr. 2 ( 29) Det foreslås, at krav i anledning af forsikringsaftalen som udgangspunkt forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. stk. 1. Krav i anledning af forsikringsaftalen omfatter alle krav, der vedrører og/eller udspringer af aftalen. Reglen har således et videre anvendelsesområde end den gældende 29, stk. 1, der alene omfatter krav, der er grundede i forsikringsaftalen. Den foreslåede regel omfatter også krav, der opstår i kraft af lovgivningen og støttes på indholdet af forsikringsaftalen. Som eksempel på krav, der

9 - 9 - opstår i kraft af lovgivningen, kan nævnes skadelidtes krav mod ansvarsforsikringsselskabet efter færdselslovens 108, stk. 1. Der foreslås i stk. 2-6 en række undtagelser til stk. 1, hvorved forældelseslovens almindelige regler fraviges. Med stk. 4 foreslås en særregel vedrørende ansvarsforsikringer, når der sker indtrædelse i den sikredes ret imod selskabet efter forsikringsaftalelovens 95. Den skadelidtes krav mod selskabet forældes i sådanne tilfælde tidligst et år efter indtrædelsen, når indtrædelsen er sket inden udløbet af forældelsesfristen for kravet med den sikrede. Særreglen om ansvarsforsikringer i 29, stk. 2, i den gældende forsikringsaftalelov foreslås ikke videreført. Forsikringsaftalelovens 29, stk. 2, bestemmer, at ved ansvarsforsikring, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte, forældes skadelidtes krav mod selskabet efter de samme regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen. Forældelse af de pågældende krav vil i stedet ske efter de almindelige forældelsesregler i forslaget til forældelseslov, jf. forslaget til 29, stk. 1. Der foreslås dog den fravigelse, at anmeldelse til ansvarsforsikringsselskabet medfører en foreløbig afbrydelse af forældelsen, jf. forslaget til stk. 5, som omtales umiddelbart nedenfor. Det foreslås, at forældelsesfristen for så vidt angår krav mod et forsikringsselskab afbrydes foreløbigt allerede på det tidspunkt, hvor skaden, der ligger til grund for kravet, anmeldes til selskabet, jf. stk. 5, 1. pkt. Det afgørende tidspunkt er tidspunktet, hvor anmeldelsen er kommet frem til selskabet. Der er tale om en udvidelse af adgangen til at afbryde forældelsen foreløbigt i forhold til den foreslåede nye forældelseslovs generelle regler om foreløbig afbrydelse. Virkningen af afbrydelsen vil være, at forældelse tidligst indtræder ét år efter selskabets meddelelse om, at kravet helt eller delvist afvises. I det omfang kravet kun afvises delvist, gælder stk. 5, 1. pkt., for den afviste del. Forældelsen vil ikke kunne afbrydes ved at genanmelde den samme skade, efter at selskabet har afvist kravet. I øvrigt vil forældelseslovens øvrige regler om afbrydelse gælde ved siden af stk. 5. Det indebærer bl.a., at forældelsen afbrydes, når selskabet erkender et krav af en bestemt størrelse, jf. den foreslåede forældelseslovs 15. Desuden foreslås i stk. 5, 2. pkt., en særregel, der angår den situation, hvor en dækningsberettiget skade anmeldes, men hvor den sikrede ikke har givet selskabet tilstrækkelige oplysninger til, at selskabet kan foretage en erstatningsopgørelse. Det foreslås, at forældelse i den situation indtræder 3 år efter selskabets meddelelse om, at det anerkender, at kravet er berettiget, men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på opgørelse af kravets størrelse. Det forudsættes, at anmodningen er rettet til den person, der er berettiget til forsikringsydelsen. Forsikringsaftalelovens 29 indeholdt indtil lovændringen i 2007 følgende bestemmelser:

10 Krav, der er grundede i forsikringsaftalen, forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt finder reglerne i lov nr. 274 af 22. december anvendelse. Stk. 2. Ved ansvarsforsikring, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte, forældes skadelidtes krav mod selskabet efter de samme regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen. Om retstilstanden efter den hidtidige 29 i forsikringsaftaleloven er i betænkning nr fra 2002 om forsikringsaftaleloven, s. 144, 159 og 161, anført bl.a. følgende: Anvendelsesområde 29 omfatter krav, der er grundede i forsikringsaftalen, dvs. støttes på forsikringsaftalen. Det kan f.eks. være forsikringsselskabets krav på præmie og den sikredes krav på forsikringsydelsen. Krav, der ikke støttes på forsikringsaftalen, forældes derimod efter dansk rets almindelige forældelsesregler i 1908-loven og DL , selv om der måtte være tale om krav, der angår eller udspringer af et forsikringsforhold. Tilbagesøgningskrav vedrørende for meget betalt præmie eller for meget udbetalt erstatning anses f.eks. ikke for grundede i forsikringsaftalen og er dermed ikke omfattet af forsikringsaftalelovens Udvalgets overvejelser Efter udvalgets opfattelse bør en nærmere vurdering af reglerne i forsikringsaftalelovens om forældelse af forsikringskrav tage udgangspunkt i dansk rets almindelige forældelsesregler, således at der fremover alene bør gælde særlige forældelsesregler på forsikringsområdet, hvis der kan påvises et særligt behov herfor. Spørgsmålet om forældelse af skadelidtes krav mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab er i praksis navnlig opstået i relation til lovpligtige ansvarsforsikringer, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte, f.eks. efter færdselslovens 108, stk. 1 I disse tilfælde har skadelidte uden videre et direkte krav mod ansvarsforsikringsselskabet. I det omfang 29 omfatter disse krav, vil skadelidtes krav mod selskabet imidlertid kunne være forældet (efter 29), mens kravet mod skadevolderen fortsat består, idet dette krav normalt forældes efter 1908-loven og DL Med henblik på at undgå, at en sådan situation kan opstå, foreslår udvalget, at 29 ikke skal omfatte de tilfælde, hvor ansvarsforsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte. I disse tilfælde vil skadelidtes krav mod selskabet således forældes efter de samme regler, som gælder for skadelidtes krav mod skadevolderen, dvs. normalt loven og DL Denne ændring kan efter udvalgets opfattelse gennemføres uafhængigt af Forældelsesudvalgets arbejde.

11 Udvalget har ikke herudover fundet grundlag for at foreslå særlige regler om forældelse af krav i henhold til ansvarsforsikringer. Forældelseslovens 21, stk. 5 Forældelseslovens 21, stk. 5, er sålydende: 21 Stk. 5. Er der inden forældelsesfristens udløb indledt forhandlinger om fordringen mellem skyldneren og fordringshaveren, eventuelt under medvirken af en uafhængig tredjemand, indtræder forældelse tidligst 1 år efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for at være afsluttet. Forældelseslovens 21, stk. 5, blev indført ved lov nr. 522 af 6. juni I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 165, side 5639): Til stk. 5 Det foreslås i stk. 5, at hvis der er indledt forhandlinger om fordringen mellem parterne, skal forældelse tidligst indtræde 1 år efter forhandlingernes afslutning. Bestemmelsen omfatter iværksættelse af såkaldt alternativ konfliktløsning, eventuelt under medvirken af en uafhængig tredjemand, samt påbegyndelse af almindelige forligsforhandlinger mellem parterne. Bl.a. omfatter bestemmelsen indledning af fagretlig behandling ved indkaldelse til mæglingsmøde eller fællesmøde. Retsmægling og indbringelse for private klage- og ankenævn vil være omfattet af lovforslagets 16, stk. 1, hvis den retlige foranstaltning fører til en bindende afgørelse, og ellers af 21, stk. 3. For så vidt angår almindelige forligsforhandlinger, dvs. forhandlinger, der ikke foregår under medvirken af en uafhængig tredjemand, skal der være tale om egentlige forhandlinger mellem parterne om kravet eller grundlaget for dette, således at kreditor har føje til at antage, at det ikke er nødvendigt at iværksætte retslige skridt for at undgå forældelse. Der tilsigtes ikke nogen ændring i forhold til gældende ret med hensyn til spørgsmålet om, hvornår der antages at være indledt sådanne forhandlinger mellem parterne. Det er efter forslaget ikke en betingelse, at forhandlingerne angår en fordring af en bestemt angiven størrelse, eller at det er kreditor, der begærer mægling. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling

12 A faldt i oktober 2010 ned ad en trappe og pådrog sig en fraktur i foden, som gjorde ham uarbejdsdygtig i en periode. Uheldet skete i en udlejningsejendom, som tilhørte Greenline House ApS. A rejste erstatningskrav mod Greenline House, som anmeldte forholdet til sit ansvarsforsikringsselskab, Tryg Forsikring A/S. Sagen angår, om der er indtrådt forældelse af det regreskrav, som Vordingborg Kommune har fremsat over for Tryg for sygedagpenge udbetalt til A. Parterne er enige om, at forældelsesfristen for kommunens regreskrav med en suspension af fristen på 116 dage, jf. sygedagpengelovens 78, stk. 2 som udgangspunkt udløb den 27. januar Hovedspørgsmålet er, om forældelsesfristen for kommunens regreskrav inden dette tidspunkt var blevet afbrudt ved en anmeldelse, der er omfattet af bestemmelsen i forsikringsaftalelovens 29, stk. 5. Der er enighed om, at kravet i så fald ikke er forældet. Er regreskravet ikke omfattet af forsikringsaftalelovens 29, stk. 5, er spørgsmålet navnlig, om forældelsen er udskudt efter forældelseslovens 21, stk. 5. Forsikringsaftalelovens 29, stk. 5 Efter forsikringsaftalelovens 29, stk. 1, forældes krav i anledning af forsikringsaftalen efter reglerne i forældelsesloven. Herfra gøres der en række undtagelser i stk Af bestemmelsen i 29, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at hvis en skade inden forældelsesfristens udløb er anmeldt til forsikringsselskabet, indtræder forældelse af krav, som skaden giver anledning til, tidligst 1 år efter selskabets meddelelse om, at det helt eller delvis afviser kravet. Forsikringsaftaleloven tager som udgangspunkt sigte på at regulere forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskab. 29, stk. 5, jf. stk. 1, må i lyset heraf forstås således, at bestemmelsen medmindre der er holdepunkter for andet alene angår dette retsforhold. Det er i forarbejderne til 29, stk. 1, anført, at udtrykket krav i anledning af forsikringsaftalen omfatter alle krav, der vedrører eller udspringer af aftalen. De krav, der sigtes til, må efter sammenhængen være krav, der angår forholdet mellem forsikringstager og forsikringssel-

13 skabet. Det fremgår herudover af forarbejderne, at 29, stk. 1 og 5, er udvidet til tillige at omfatte den situation, hvor forsikringsselskabet i kraft af lovgivningen f.eks. færdselslovens 108, stk. 1 hæfter umiddelbart over for skadelidte, jf. herved også Højesterets dom af 9. september 2015 (UfR /2). Forarbejderne må forstås således, at udvidelsen ikke går længere end til denne situation og således alene omfatter de tilfælde, hvor forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte eller den, der er indtrådt i skadelidtes retsstilling over for selskabet. Denne forståelse støttes også af sammenhængen med den tidligere gældende bestemmelse i 29, stk. 2. Højesteret finder på denne baggrund, at forsikringsaftalelovens 29, stk. 5, ikke kan udstrækkes til også at omfatte en situation som den foreliggende, hvor ansvarsforsikringsselskabet ikke i kraft af lovgivningen hæfter umiddelbart over for skadelidte. Som følge heraf har Vordingborg Kommune ikke ved fremsættelsen af regreskravet over for Tryg afbrudt forældelsen af kravet i medfør af forsikringsaftalelovens 29, stk. 5. Forældelseslovens 21, stk. 5 Er der inden forældelsesfristens udløb indledt forhandlinger mellem skyldneren og fordringshaveren, indtræder forældelse tidligst et år efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for afsluttet, jf. forældelseslovens 21, stk. 5. Parterne er som nævnt enige om, at forældelsesfristen for Vordingborg Kommunes krav på sygedagpengeregres som udgangspunkt udløb den 27. januar Højesteret lægger til grund, at der har været forhandlinger mellem kommunen og Tryg om størrelsen af kommunens regreskrav, indtil selskabet ved brev af 7. juli 2014 afviste kravet som forældet. Spørgsmålet er, om disse forhandlinger mellem parterne kan anses for indledt forud for den 27. januar I så fald er kommunens krav ikke forældet. Efter sagsforløbet finder Højesteret, at de forhandlinger, der fandt sted mellem parterne, indtil Tryg afviste kravet, må anses for indledt ved kommunens brev af 7. maj 2013 og Trygs svar af 21. juni Højesteret lægger herved vægt på, at kommunen måtte forstå svaret på den måde, at Tryg stillede en stillingtagen til kommunens krav i udsigt, når den verserende sag mellem skadelidte og skadevolder var afsluttet. Kommunen havde således en rimelig anled-

14 ning til at afvente udfaldet af sagen mellem skadelidte og skadevolder og dermed afvente Trygs endelige stillingtagen. Da kommunens krav er et afledet krav, hvor kommunen er indtrådt i skadelidtes retsstilling over for skadevolder, havde kommunen endvidere føje til at antage, at der ville kunne nås en forligsmæssig løsning på regreskravet uden anlæg af retssag, når sagen mellem skadelidte og skadevolder var afsluttet. Under disse omstændigheder må drøftelserne mellem kommunen og Tryg ses som ét samlet forhandlingsforløb, der blev påbegyndt i sommeren 2013 og dermed inden udløbet af forældelsesfristen den 27. januar 2014 og som blev videreført i foråret 2014, efter at sagen mellem skadelidte og skadevolder var forligt. Som følge af det anførte er kommunens regreskrav ikke forældet. Konklusion Højesteret stadfæster med den anførte begrundelse landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Tryg Forsikring A/S betale kr. til Vordingborg Kommune. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.