Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Transkript

1 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening Journal nr.: 07/7173 Telefon: Dato: 10. februar 2011 Notat til udvalgsmøde d. 3. marts 2011 Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter Indledning Regionens arbejde med relation til forureningerne fra Grindstedværkets aktiviteter følger den handleplan, som blev vedtaget af regionsrådet i juni På dette møde vil blive præsenteret aktiviteter, som er relateret til følgende formål i handleplanen for undersøgelserne: Beskytte indeklimaet i boliger. Vi skal være sikre på at der ikke sker afdampning fra grundvandsforureningerne, som kan give anledning til indeklimaproblemer i boliger. Grindsted Å. Aktiviteterne afhænger af vandplanen Sammenfatning Ud fra den gennemførte undersøgelse af poreluft og grundvand vurderer Jordforureningsafdelingen, at afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket med høj grad af sikkerhed ikke udgør nogen risiko for indeklimaet i hele området mellem fabriksgrunden og åen. De høje koncentrationer af PCE målt tæt ved åen vest for rensningsanlægget udgør ikke en risiko for indeklimaet i boliger, da der ikke er boliger i området. Forureningen i poreluften ved Vestre Boulevard vurderes at stamme fra en meget lokal kilde f.eks. kloakken. Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for de nærliggende huse. Vurdering af eksisterende data vedr. Grindsted Å viser, at Grindstedværkets forureninger påvirker å- systemet, og at miljøkvalitetskravet for vinylklorid overskrides ca. med en faktor 40 på en ca. 8 km lang strækning. Målet God økologisk tilstand er således ikke opfyldt på denne strækning. Beskytte indeklimaet i boliger Med det formål at vurdere, om afdampningen fra forureningsfanen fra Grindstedværket udgør en risiko for indeklimaet i boligerne i Grindsted by, er der gennemført hhv. poreluft- og grundvandsundersøgelser på en strækning på ca. 850 m lige nedstrøms fabriksgrunden (snit 1) og en strækning på ca m tæt på Grindsted Å og Engsøen (snit 2), se figur 1. Placeringen af rækkerne med undersøgelsespunkter er valgt ud fra modelleringerne af grundvandsfanen fra fabriksgrunden. Ifølge modellen forventes forureningsfanen at være kraftigst tæt på fabriksgrunden og tæt ved åen, hvor forureningsfanen løber terrænnært. Det er den terrænnære forureningsfane, som kan udgøre en risiko for indeklimaet i boliger. Målepunkterne er placeret med ca.10 m afstand, og alle er blevet screenet for forureningsstoffer i poreluften. På basis af screeningen er der sendt udvalgte prøver af poreluften til analyse på laboratorium. Der er også udført boringer udvalgte steder, hvor der er udtaget vandprøver, som er analyseret. I alt er der foretaget poreluftmålinger i 272 punkter, heraf 84 i snit 1 og 188 i snit 2. Herudover er der etableret 16 grundvandsboringer, 4 i snit 1 og 12 i snit 2.

2 Figur 1. Placering af den modellerede forureningsfane og snit med undersøgelsespunkter. Figur 2. Udbredelsen af PCE forurening i poreluft vest for rensningsanlægget ved åen. 2

3 Resultater poreluft Generelt er der kun påvist ganske få forureningsstoffer i poreluftprøverne udtaget i snit 1 lige nedstrøms fabriksgrunden. Chloroform er påvist i de højeste koncentrationer. Chloroform er også naturligt forekommende i bl.a. granbevoksninger, og det vurderes at de påviste koncentrationer af chloroform skyldes naturlige forhold i jorden. Figur 3. Udbredelsen af PCE forurening i poreluft ved Vestre Boulevard. Forureningen med chlorerede opløsningsmidler i snit 2 er afgrænset til to områder. Fra rensningsanlægget og ca. 100 m mod vest, blev der i juni 2010 påvist koncentrationer af PCE på op til 171 µg/m 3, hvilket er en overskridelse af afdampningskriteriet, som for PCE er 6 µg/m 3. Afdampningskriteriet er et mål for hvilke koncentrationer, der må være i indeklimaet i en bolig. I poreluften kan der således tillades betydeligt højere koncentrationer end afdampningskriteriet, idet der sker en naturlig tilbageholdelse af forurening i jordlag og bygningskonstruktioner. Afgrænsning af poreluftforureningen i skovområdet vest for rensningsanlægget blev udført i november 2010, hvor der blev påvist op til 3210 µg/m 3, se figur 2. Det andet område ligger mod øst ved Vestre Boulevard, hvor der i september 2010 blev påvist en koncentration af PCE på 580 µg/m 3, hvilket er en overskridelse af afdampningskriteriet på knap 100 gange. Der blev også påvist væsentlig overskridelse af afdampningskriteriet for TCE. I november 2010 blev denne forurening afgrænset til et område med en radius af ca. 15 m, se figur 3. Det var ikke muligt at genfinde den høje koncentration af PCE og TCE i november, hvor der kun blev målt op til målt 68 µg/m 3 PCE og hvor TCE ikke kunne detekteres Den observerede forskel kan bl.a. skyldes årstidsvariationer. Resultater grundvand Generelt er der kun påvist ganske få forureningsstoffer i grundvandsprøverne udtaget fra snit 1, lige nedstrøms fabriksgrunden. Der ses dog spor af stoffer fra Grindstedværket i alle boringer. Ingen stof- 3

4 fer forekommer i koncentrationer over grænseværdien for grundvand. For sulfonamiderne findes ingen grænseværdier, men koncentrationerne er generelt mindre end 1 µg/l. I den vestligste del af snit 2 ses stort set ingen forureningspåvirkning på trods af, at den modellerede fane viser, at grundvandet strømmer denne vej fra fabriksgrunden. Længere mod øst i snit 2 påvises generelt langt flere forureningskomponenter i vandprøverne. I disse boringer ses et klart fingeraftryk af Grindstedværkets stoffer, idet der kan påvises såvel sulfonamider og barbiturater som chlorerede opløsningsmidler. Forureningen er kraftigst lige vest for rensningsanlægget. Der er tidligere påvist forurening i boring GPIX i området. De højeste koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i grundvandet ses i boringerne vest for rensningsanlægget, hvor der kan påvises en konc. af PCE på hhv. 510 µg/l og 240 µg/l. Risikovurdering Generelt kan man forvente, at koncentrationen i poreluften direkte under gulv reduceres med en faktor 100 ved passage gennem et betongulv. En poreluftkoncentration mindre end 100 gange afdampningskriteriet vurderes derfor normalt ikke at udgøre et problem. Undersøgelsen viser, at kun PCE og TCE forekommer i koncentrationer på ca. 100 gange afdampningskriteriet eller derover, og derfor vurderes kun disse komponenter at kunne være kritiske i forhold til indeklimaet. Ud fra både poreluftundersøgelse og undersøgelse af grundvandet omkring snit 1 lige nedstrøms fabriksgrunden vurderes det, at afdampning fra forureningsfanen ikke udgør en risiko for indeklimaet i dette område, idet der ikke påvises nogen betydelig forurening, hverken i poreluft eller i terrænnært grundvand. Idet Jordforureningsafdelingen samtidig vurderer, at afdampningen fra forureningsfanen fra Grindstedværket er størst, hvor grundvandet strømmer op i åen fra det øvre magasin vurderes det, at der med høj grad af sikkerhed ikke er nogen risiko for indeklimaet i hele området mellem fabriksgrunden og snit 2. I den vestligste halvdel af snit 2 vurderer Jordforureningsafdelingen, som for snit 1, at afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket ikke udgør en risiko for indeklimaet i dette område, idet der ikke påvises nogen betydelig forurening, hverken i poreluft eller i terrænnært grundvand. I området omkring rensningsanlægget er der en relativt kraftig grundvandsforurening med de mere specielle stoffer, sulfonamider og barbiturater m.fl. Disse stoffer er dog ikke påvist i poreluften, hvilket skyldes, at de er meget vandopløselige, og derfor vil have ringe tendens til at afdampe til poreluften. Det vurderes derfor, at disse stoffer ikke udgør en risiko for indeklimaet i husene i dette område. Der er påvist poreluftforurening i to afgrænsede områder i den østlige del af snit 2. Ved Vestre Boulevard kunne de høje koncentrationer ikke genfindes to måneder senere. På basis af de udførte undersøgelser vurderer Jordforureningsafdelingen, at forureningen i poreluften ved Vestre Boulevard stammer fra en meget lokal kilde f.eks. kloakken, og at forureningen ikke udgør en risiko for de nærliggende huse. I det grønne området vest for rensningsanlægget ses meget høje poreluftkoncentrationer af PCE. I det grønne område er der dog ingen beboelse, og de påviste høje poreluft- og grundvandskoncentrationer vurderes derfor ikke at udgøre et problem. Umiddelbart kan det ikke forklares, hvorfor der påvises høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i det grønne område, men det kan skyldes helt lokale forhold som gør, at det dybereliggende forurenede grundvand strømmer op i dette område eller, at der her tidligere er deponeret affald i området. Arealet vil blive kortlagt som forurenet. Undersøgelsen viser, at der er stor overensstemmelse mellem udbredelsen af forureningskomponenter bestemt ved poreluft og grundvand, hvorfor undersøgelsen vurderes at være robust. Herudover er der god overensstemmelse med de tidligere udførte undersøgelser i området. 4

5 Strømningsretningen for forureningsfanen fra Grindstedværket er modelleret til at være sydvestlig, se figur 1. Ud fra poreluftundersøgelsen samt de tilhørende grundvandsanalyser tyder det dog på, at forureningsfanen strømmer mere sydligt, idet der ikke påvises forurening stammende fra Grindstedværket længst mod vest, mens der øst for den modellerede fane stadig kan påvises stoffer fra Grindstedværket i grundvandet. Den observerede forureningsudbredelse kan dog også skyldes, at området øst for rensningsanlægget ikke er påvirket af forureningsfanen fra selve Grindstedværket, men i stedet af forureningsfanen fra afløbsgrøften. Endelig kan det ikke afvises, at tidligere og nuværende vandindvinding (almen vandforsyning og mark- og havevandingsboringer) kan have trukket/kan trække fanen mod øst. Grindsted Å I juni 2010 blev der afholdt et møde mellem Carl Holst, Bent Bechmann, borgmesteren for Billund Kommune og miljøministeren, hvor regionen præsenterede resultater fra en række undersøgelser som samlet viser, at forureningen fra Grindstedværkets grund spredes til Grindsted Å og Grindsted Engsø. Det blev på mødet aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som fik til opgave på basis af eksisterende data at vurdere, om der sker en væsentlig påvirkning af å-systemet. Figur 4. Målsætning og målestationer ved Grindsted Å. Arbejdsgruppen har sammenfattet sin viden i et notat, som snart vil blive offentliggjort af Miljøstyrelsen, der er formand for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens notat Vurdering af påvirkning af Grindsted Å og Grindsted Engsø fra jordforureningerne fra Grindstedværket sammenfatter tilstanden for Grindsted Å og Engsøen i henhold til miljømålsloven. Tilstanden opdeles i en økologisk tilstand, som hovedsageligt er baseret på bundprøver af smådyrsfaunaen, og en kemisk tilstand, hvor koncentrationerne for specifikke kemiske stoffer skal overholde miljøkvalitetskravene. 5

6 Notatet er baseret på vandprøver fra Grindsted Å i tre omgange: 2004, 2006 og Der er udtaget vandprøver opstrøms byen (ved Tingvejen, station ), i indsivningsområdet centralt i Grindsted by (station ) og ca. 5 km nedstrøms Engsøen, se figur 4. De højeste koncentrationer er målt i indsivningsområdet i alle tre prøveserier, som det ses af tabel 1. Tabel 1. Analyseresultater fra Grindsted Å (ug/l) Stof Indsivningsområdet Gennemsnit (n=19) 5) Maks. målt Ca. 5 km nedstrøms kildeområdet (gns.) (n=3) 6) Indgang til habitatområde 77 (n=1) Generelt krav Korttids-krav Benzen *) 0,83 2,6 0, Toluen 0,39 5,1 0, Ethylbenzen 0,07 0, Xylener 0,34 3, Trichlormethan *) - 0,23-2,4 1,1-dichlorethan 0,3 3, ,2-dichlorethan *) 0,09 0,18-10 Vinylklorid 2,2 21 0,23-0,05 0,5 Miljøkvalitetskrav/vandkvalitetskriterier Cis-1,2-dichlorethylen 4,4 43 1,0 0,28 6,8 68 Dichlorethylener (sum) 4,5 44 1,0 0,28 6,8 68 Trichlorethylen *) 0,35 0,9 0,08-10 Tetrachlorethylen *) 0,17 0,5 0,06-10 Phenol 0,06 0,17 0,04 0,06 7,7 310 Sulfanilsyre ,6 i.a ) Sulfonamider (sum) 3,7 5,8 2,7 0,10 4,6 2) 14 2) Barbiturater (sum) 3,6 5,1 4,3-50 3) 500 3) Kviksølv *) ,05 4) 0,07 *) Prioriterede stoffer og andre stoffer, hvortil der er fastsat miljøkvalitetskrav på Fællesskabsniveau - : under detektionsgrænsen 1) Forslag til miljøkvalitetskriterie for saltvand/6/ 2) Kriteriet er gældende for sulfadiazin. Foreslås i /6/ anvendt for sum af sulfonamider ekskl. sulfanilsyre 3) Forslag til miljøkvalitetskriterie /6/ 4) Hvis miljøkvalitetskravet for biota ikke anvendes skal dette krav for vand skærpes for at opnå samme beskyttelsesniveau som kravet for biota giver. 5) Undtagen sulfanilsyre og sulfonamider (n=10), barbiturater (n=4) og kviksølv (n=1) 6) Undtagen barbiturater (n=2) Miljøkvalitetskravet for vinylchlorid overskrides ca. med en faktor 40 på en strækning af Grindsted Å. Der er på baggrund af de foreliggende data tale om en strækning på ca. 8 km nedstrøms indsivningsområdet. Målet God økologisk tilstand er således ikke opfyldt på denne strækning. Påvirkningen skyldes indsivning af forurenet grundvand fra Grindstedværkets jordforureninger. Miljøkvalitetskravet for kviksølv (EU-prioriteret stof) er muligvis ikke overholdt i fisk i dele af Grindsted Å. Det er således usikkert, om målet God kemisk tilstand er opfyldt. Det skyldes formentlig påvirkningen fra forurenet sediment i Grindsted Engsø og Karlsgårde Sø. Kviksølvkoncentrationen i fisk og i 6

7 vandet i Engsøen overskrider miljøkvalitetskravet. Tilstanden i søen opfylder dermed ikke god kemisk tilstand og dermed ikke miljømålet om god tilstand. Påvirkningen skyldes tidligere tiders udledning af spildevand fra Grindstedværket, og har således ikke noget at gøre med Grindstedværkets jord- og grundvandsforureninger. Grindsted Å nedstrøms Grindsted by er placeret i indsatskategorien 2 Vandområde under observation med henblik på at skaffe yderligere viden om koncentrationer og stoffernes giftighed. Vurderingsgrundlaget er på baggrund af den nye undersøgelse, som er udført i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat, forbedret i forhold til grundlaget, da forslaget til vandplan blev udarbejdet. De nye oplysninger vil indgå i en revision af vandplanen. I henhold til gældende lovgivning har regionen ikke pligt til en indsats overfor udsivning i åen. Men ministeren har i forbindelse med Collstrop-sagerne om gamle træimprægneringsgrunde varslet en lovændring på området i år, som kan give regionen det generelle ansvar for at vurdere hvorvidt en indsats er nødvendigt, når en herreløs jordforurening spredes til overfladevand. 7