K e n d e l s e: De erklæringer, der ligger til grund for klagen, er erklæringer med sikkerhed og omfattet af lovens 1, stk. 2.

Transkript

1 Den 20. juni 2014 blev der i sag nr. 82/2013 A og B ApS ved A mod registreret revisor Jørgen Eluf Paulsen og C1 (C, Registreret Revisionsanpartsselskab) afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 17. juni 2013, modtaget af Revisornævnet den 20. juni 2013, har A på egne vegne og på vegne af B ApS i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor Jørgen Paulsen og C1 (C, Registreret Revisionsanpartsselskab), CVR nr. xx xx xx xx, for Revisornævnet. De erklæringer, der ligger til grund for klagen, er erklæringer med sikkerhed og omfattet af lovens 1, stk. 2. Personlige oplysninger: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Jørgen Paulsen har været godkendt som registreret revisor fra den 11. september Indklagede har været tilknyttet C, Registreret Revisionsanpartsselskab fra den 5. april 2004 til den 24. februar I perioden fra den 24. februar 2010 til den 17. november 2011 var han tilknyttet C, godkendt Revisionspartnerselskab, samt siden den 17. november 2011har han været tilknyttet revisionsvirksomheden C, Registreret Revisionsanpartsselskab. For så vidt angår C1, CVR nr. xx xx xx xx, fremgår det af udskrift af Det Centrale Virksomhedsregister af 10. oktober 2013, at C1 er et binavn til revisionsvirksomheden C, Registreret Revisionsanpartsselskab. Klagen: Revisornævnet lægger til grund, at klagen angår såvel revisor personligt som revisionsvirksomheden vedrørende As årsrapporter for 2004, 2005, 2006, 2007 og B ApS første årsrapport for 2008 (29. maj 2008 til 31. december 2008). Klagerne gør gældende, at indklagede har tilsidesat de pligter, som stillingen som revisor for klager personligt og som revisor for de klagende selskab, ved ikke at have sørget for - At virksomhederne blev tilmeldt råstofloven 1

2 - At råstofafgiften blev beregnet og kunne betales og blev fradraget i mine virksomhedsregnskaber. Sagsfremstilling: Klageren, A, har oplyst, at han har drevet maskinstation- og entreprenørvirksomhed i 20 år, indledningsvist i personligt regi, D, og siden 2008 i selskabsform, B ApS. Den personlige virksomhed blev ifølge klager i 2004 udvidet med grusgravning. Indklagede har bistået virksomhederne regnskabsmæssigt i årene 2003, og har foretaget review af årsregnskaberne for D for regnskabsårene Indklagede udførte endvidere opgaver af revisionsmæssig karakter i forbindelse med, at klager pr. 29. maj 2008 stiftede anpartsselskabet B ApS. Stiftelsen af selskabet skete, ifølge klager, med baggrund i, at klager, med bistand fra sin advokat, forhandlede en større grusgravningskontrakt på plads som blev placeret i selskabet. Af aftalen om råstof indvinding og leje af areal, fremgår det blandt andet: Rettighedserhververen forpligter sig til stedse at føre nøje, retvisende og fyldestgørende registreringer efter anvisning af og i samråd med sin registrerede revisor Jørgen Paulsen, Hobrovej 317, 9200 Aalborg SV, over såvel indvindingen af råstoffer fra arealerne og deponering af råjord fra lokaliteter uden for de af aftalen omfattede arealer, og at stille disse registreringer til rådighed for rettighedsoverdrageren som grundlag for kontrol af såvel den skete råstofindvinding som den skete råjordsdeponering. De nævnte registreringer anvendes for så vidt angår råstoffer som opgørelsesgrundlag over for skatte- og afgiftsmyndighederne med hensyn til betaling af råstofafgift, og tilgår løbende rettighedsoverdrageren 2 måneder efter udløbet af hvert kvartal, idet rettighedsoverdrageren har indsigt i registreringerne. Indklagede har den 29. september 2008 underskrevet momsregistreringen af B ApS. Af registreringen fremgår det, at selskabet blev registreret med en hovedbranche benævnt grusgrav (rubrik 6), ligesom der skete registrering af A-skat, AM-bidrag og ATP. Der skete, efter det oplyste, ikke registrering af selskabet i henhold til råstofloven i forbindelse med, at selskabet blev stiftet. Indklagede har den 20. marts 2009 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for B ApS for perioden 29. maj 2008 til 31. december Følgende fremgår blandt andet: Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 29. maj 2008 til 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 2

3 Det fremgår af årsrapporten, at periodens resultat før skat var negativt med kr. ( kr. efter skat). Af passiverne fremgår det, at der er en hensættelse til udskudt skat med kr. Videre fremgår blandt andet følgende af note 13 i regnskabet: Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for mellemværende med pengeinstitut m.v. er der afgivet pant i alle rettigheder i henhold[] til Aftale om råstofudvinding og leje af areal af 29. maj Værdien [af] aftalen er bogført som varebeholdning med kr Der er ikke i regnskabet oplysninger om råstofafgifter mv. SKAT foretog i 2009 og 2010 en kontrol af klagers grusgravningsvirksom, og aflagde i den forbindelse besøg hos klagers virksomheder i SKAT noterede ved kontrollen uregelmæssigheder med betaling af råstofafgift både for klagers enkeltmandsvirksomhed, D, samt anpartsselskabet B ApS. Af et internt notat dateret 7. marts 2011 udarbejdet af SKAT til vurdering af ansvar for overtrædelse af råstofafgiftsloven, fremgår det blandt andet: Bogføring i selskab laves af bogholder E. Han er ansat , og i regnskabsbalance pr (udskrevet 25/8-2009) er der optaget en skyldig råstofafgift på kr. (2008). Før dette tidspunkt er der intet registreret og anført om råstofafgift. Angivelser udfyldes af E (underskrift af A). Udgiftsbilag er ikke attesteret men forsynet med bilagsnr. og lign. af E. Selskabet ejes 100 % af Ah. Daglig leder er A. Og videre: Ved opslag i SØS er det konstateret, at selskabet den har indsendt meddelelse til E&S om, at man ønskede at blive tilmeldt registrering af råstofafgift. E&S har udsendt registreringsmeddelelse den og selskabet indsender/returnerer denne den Registreringen er gennemført den og altså før SKAT anmelder kontrol. SKAT fremsatte ved brev af 10. maj 2012 begæring over for Nordjyllands Politi om, at der blev rejst tiltale mod klager for overtrædelse af råstofloven, og ved anklageskrift af 3. september 2012 rejstes tiltale mod A i henhold til SKATs begæring. A blev efterfølgende, ved Aalborg Rets dom af 14. maj 2013 fundet skyldig i overtrædelse af affald- og råstofafgiftslovens 33, stk. 1, nr. 2, jf. 4, stk. 1. Retten fandt det herved og under henvisning til klagers erkendelse bevist, at A i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2007 i sin personligt drevne virksomhed havde indvundet råstoffer uden at lade sig registrere eller betale afgift, hvorved staten blev unddraget kr. i råstofafgift. Retten fandt det endvidere bevist, at A i perioden 1. maj 2008 til 30. september 2009, 3

4 som direktør og hovedanpartshaver i selskabet B ApS havde indvundet råstoffer uden registrering, hvorved staten blev unddraget kr. A blev idømt en samlet bøde på kr. Under hovedforhandlingen afgav indklagede forklaring, og følgende fremgår blandt andet heraf: Vidnet var ikke vidende om, at der ikke blev betalt råstofafgifter. Foreholdt sin forklaring gengivet i bilag 37.2, s. 1, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at det først var i regi af selskabet at han blev opmærksom på at der ikke blev afregnet råstofafgift, hvilket han orienterede E om. Det er også det han har forklaret under afhøringen. Vidnet var alene perifert bekendt med, at tiltalte gravede grus. Vidnet var ikke bekendt med tilladelserne til at grave grus og indvinde råstoffer. Det var ikke vidnets opfattelse, at det var hans ansvar at sørge for registrering i henhold til råstofafgiftsloven samt at sørge for betaling af disse afgifter. Dette er indehaverens ansvar. [ ] Foreholdt forsvarerens bilag, side 151, har vidnet forklaret, at han ikke foretog sig noget i forbindelse med at han modtog indvindingskontrakt m.v. fra advokat John Peter Andersen. Vidnet har ikke set fradrag for råstofafgifter i regnskaberne fra [ ] Når et firma er personligt ejet foretager han som revisor alene gennemgang af regnskaberne, hvilket betyder, at det udarbejdes på grundlag af meddelte oplysninger fra ejeren. Når det er et selskab, foretages egentlig revision, det vil sige med kontrol af de meddelte oplysninger []. Det er ikke vidnets opfattelse, at det var hans ansvar at oplyse tiltalte om registrering i henhold til råstofafgiftsloven. Parternes bemærkninger: Klager har til støtte for klagen anført, at indklagede, Jørgen Paulsen har tilsidesat de pligter, som stillingen som revisor for klager personligt og som revisor for klagers selskab medfører, ved ikke at have sørget for, at virksomhederne blev tilmeldt råstofloven, og at råstofafgiften blev beregnet, kunne betales og blev fradraget i klagers virksomhedsregnskaber. De enkelte revisorerklæringer i årsrapporterne er derfor ikke retvisende. Indklagede har, som klagers personlige, som selskabets revisor og som offentlighedens repræsentant, i henhold til revisorlovens 16, haft pligt til at sørge for korrekt registrering af klagers virksomheder, og til at sørge for, at disse blev drevet på lovlig vis, således at klager ikke var blevet i- dømt en bøde på kr. I indklagedes svarskrift anføres det blandt andet, at virksomheden har givet forkerte oplysninger om størrelsen af den skyldige råstofafgift på forespørgsel af E, hvilket skulle vise, at virksomheden i det mindste var helt klar over, at der skal betales råstofafgift. Det er imidlertid, efter klagers opfattelse, ikke det, der er problemet. Klager har således hele tiden været klar over, at der skulle betales råstofafgift. Klager har imidlertid ikke været klar over, at man skulle registreres i henhold til råstofafgiftsloven, idet klager gik ud fra, at hvis klager skulle have en sådan registrering, var dette noget, som revisor ville tage sig af. Råstofafgiften er altid opkrævet, men altså ikke udgiftsført i regnskaberne, hvor der blev betalt skat af den opkrævede råstofafgift. 4

5 Det fremgår udtrykkeligt af aftalen om råstofindvinding, at indklagede har været pålagt en selvstændig pligt til at lave en anvisning til klager om den indvundne mængde. Denne anvisning er aldrig modtaget fra revisor, der var fuldt bekendt med kontrakten, idet revisor bistod ved forhandlingerne, og således har været klar over, at han selv har haft en handlepligt i relation til anvisningen. Klager mener at kunne udlede af klagers svar i sagen, at indklagede erkender, at kontrollen ikke blev gennemført, idet revisor dog henviser til sælgeres ageren i sagen en, efter klagers opfattelse, fuldstændig uvedkommende og ligegyldig i relation til råstofregistreringen. Klager er heller ikke enig med indklagede i, at klager i forbindelse med ansættelsen af E blev tilført en viden om pligten til at afregne råstofafgift. Det fremgår imidlertid af SKATs interne notat om sagen, at B ApS indsendte meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om tilmelding til betaling af råstofafgift den 16. september Det er således netop Es ansættelse hos klager og hans arbejde i den forbindelse, der gør, at det konstateres, at revisor ikke på noget tidspunkt har foretaget registrering af klagers virksomhed i henhold til lov om råstoffer, hvilket burde være sket længe inden klagers ansættelse af E. Klager har betalt i alt ,25 kr. inkl. moms for indklagedes bistand i årene 2004 til og med Under henvisning til fremsendte fakturaer og de på disse fakturaer anførte rådgivningsperioder, er klager endvidere ikke enig med indklagede i, at indklagede ikke bistod med regnskabsmæssig eller bogholderimæssig assistance efter den 1. juni Klager har i samme periode betalt advokat H i alt ,15 kr. inkl. moms. Det er herefter klagers opfattelse, at revisor har svigtet sine forpligtelser efter revisorlovgivningen ved ikke at sikre, at klagers virksomheder blev drevet lovligt og i overensstemmelse med alle lovlige registreringer og under iagttagelse af de særlige forpligtelser, som han, eksempelvis i henhold til råstofindvindingsaftalen var blevet pålagt. Indklagedes svigt har således påført klager en betydelig bøde samt omkostninger i øvrigt. Klager har ikke i sine klageskrivelser angivet særskilte klagepunkter vedrørende revisionsvirksomheden. Indklagede, revisor, har heroverfor anført, at han har været revisor for A i indkomstårene 2003 til 2008 for den personligt drevne virksomhed D og for 2008 tillige for det nystiftede anpartsselskab B ApS. Revisionsteamet har bestået af indklagede og indklagedes daværende medarbejder E. I perioden 2004 til 2006 havde revisionsteamet ikke kendskab til As aktiviteter som råstofudvinder. Bogholderiet har ikke været indrettet således, at den opkrævede råstofafgift fremgik af bogholderiet. Ved regnskabsudarbejdelsen for 2007 fremgår det af indklagedes arbejdspapirer, at virksomheden er forespurgt om der skulle være uafregnede råstofafgifter. Virksomheden besvarede spørgsmålet med, at der var et skyldigt beløb på ca kr. Der var ikke tidligere indikation af råstofindvinding. Virksomheden har således i 2007 været opmærksom på, at der var skyldige råstofafgifter. Da A allerede fra 2004 drev grusgrav i personligt regi, havde indklagede ingen anledning til at betvivle, at A ikke havde sine registreringsforhold i orden. At virksomheden gav forkerte oplysninger om størrelsen af den skyldige råstofafgift på forespørgsel af E viser i det mindste, at virksomheden var helt klar over, at der skulle betales råstofafgift. 5

6 I april 2008 blev indklagede kontaktet af A, som havde indledt forhandlinger om overdragelse af retten til råstofindvinding i en grusgrav. A blev af F anbefalet at kontakte sin advokat og revisor for at gennemgå kontakten. Forhandlingerne udmundede i en gravtilladelse, hvoraf det blandt andet fremgår, at As virksomhed månedligt til sit revisionsfirma skulle indberette, hvilke materialer og hvad der er indvundet fra grunden, ligesom det fremgår, at A efter de gældende regler skal betale afgift til staten for hver kubikmeter, der indvindes. Det registreringssystem, der var beskrevet i kontrakten blev imidlertid aldrig sat i gang, fordi A og grundejeren ikke kunne blive enige. Indklagede er således aldrig blevet bedt om at udføre opgaven, fordi man i stedet klarede sig med køresedler vedrørende grustransport, ligesom grundejeren etablerede sit eget kontrolsystem via sine rådgivere, G. A har således ikke foretaget nogen indberetninger af indvundne mængder til vort kontor. Det var som vilkår for gravetilladelsen anført, at der skulle afregnes råstofafgift. Ved udarbejdelsen af regnskabet for perioden 29. maj 2008 til 31. december 2008 for B ApS blev det konstateret, at selskabet ikke havde foretaget fakturering af de udtagne mængder råstof. Ved beregningen af omsætningen blev vejsedlerne for perioden talt sammen og gange med salgsprisen. Den manglende indberetning skyldtes formentlig, at A og dennes anpartsvirksomhed ret hurtigt blev involveret i en voldgiftssag med grundejeren, hvor et af stridspunkterne var kontrol med de opgravede mængder i grusgraven. Det er indklagede revisors opfattelse, at der nok ikke har været pligt til at tilmelde sig som råstofudvinder før udvindingen gik i gang og råstoffet blev afhændet og faktureret, idet man må gå ud fra, at omflytning af jord og råstof op grunden uden afhændelse til andre ikke er det samme som at indvinde råstof. Efter udarbejdelsen af årsregnskabet for B ApS ydede indklagede ikke regnskabsmæssig eller bogholderimæssig assistance til selskabet, idet indklagedes medarbejder, revisor E pr. 1. juli 2009 tog ansættelse hos D v/a og tilhørende selskaber. Af indklagedes timesagsregnskab fremgår dog, at revisor E har ydet assistance med udarbejdelse af momsangivelsen for januar kvartal Assistance efter dette tidspunkt er alene udført som forberedelse til voldgiftssagen. Ved ansættelse af E er virksomhederne senest på dette tidspunkt tilført viden om pligten til afregning af råstofafgifter. Ansættelsen medførte ikke, at forholdene blev korrigeret. SKAT kontaktede virksomhederne den 16. december 2009, hvilket foranlediger B ApS til at udarbejde efterangivelser på råstofafgiften på kr. Henvendelsen fra SKAT foranledigede ikke D v/a til frivilligt at indberette og betale råstofafgift for indvindinger i perioden 2004 til SKAT har herom konkluderet, at såvel den manglende registrering for klagers personligt drevne virksomhed og den sene registrering for anpartsselskabet skyldes manglende likviditet. Den omstændighed, at SKAT ikke ønskede at genåbne skatteansættelsen for indkomståret 2004 for klager, skyldtes, efter indklagede revisors opfattelse, klagers passivitet, da ansøgning om genoptagelse kunne være indgivet allerede i 2009, hvor man blev opmærksom på korrektionen for indkomståret Det er herefter indklagede revisors klare opfattelse, at den manglende registrering alene kan henføres til forhold, som påhviler virksomhedsejeren selv. Den indklagede revisionsvirksomhed er ikke fremkommet med selvstændige bemærkninger vedrørende klagen. 6

7 Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Sagens formalitet Indledningsvist bemærkes, at klager over revisorers vederlag ikke behandles af Revisornævnet, jf. revisorlovens 43, stk. 3, hvorfor den del af klagen, der måtte angå et erstatningskrav eller det af indklagede opkrævede honorar, afvises. Videre fremgår det af 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 664 af 26. juni 2008 om Revisornævnet, og 46 i revisorloven, at en klage skal være indgivet til Revisornævnet senest 5 år efter, at den pligtstridige handling eller undladelse, som klagen vedrører, er ophørt. Klagen er modtaget i Revisornævnet den 20. juni Dette medfører, at klagen alene kan behandles vedrørende årsrapporten for B ApS for regnskabsperioden 29. maj 2008 til 31. december 2008, fordi forhold vedrørende de øvrige årsrapporter er forældede. Erklæring af 20. marts 2009 på Årsrapport for perioden for B ApS. Nævnets adgang til at tage stilling til, hvorvidt en handling eller undladelse har været pligtstridig efter revisorlovgivningen, forudsætter efter revisorlovens 43, stk. 3, og 44, stk. 1, at der er tale om en bedømmelse af, om revisor, ved udførelsen af erklæringsopgaver, har tilsidesat de pligter, som stillingen som revisor medfører, og derved har overtrådt god revisorskik for 1, stk. 2-opgavers vedkommende, jf. 16, stk. 1, eller har undladt at udvise professionel kompetence for 1, stk. 3-opgavers vedkommende, jf. 16, stk. 3. For så vidt angår registrering af klagers anpartsselskab i henhold til råstofudgiftsloven, er der tale om en opgave, der ikke hverken direkte eller accessorisk - knytter sig til den erklæringsopgave, som indklagede udførte for klagers anpartsselskab ved afgivelse af erklæring på årsrapporten i 2009, hvorfor denne del af klagen afvises. Efter det af klager oplyste, bl.a. om klagers virksomhed både personligt og anpartsselskabet, lægger nævnet til grund, at indklagede var bekendt med, at der skulle betales råstofafgift. I forbindelse med indklagedes revision af denne årsrapport må indklagede have været bekendt med, at der ikke var indbetalt afgift, hvorfor han burde have givet en supplerende oplysning i sin påtegning af 20. marts 2009, om at selskabets ledelse ville kunne ifalde ansvar i den henseende, jf. 6, stk. 2 i erklæringsbekendtgørelsen. Klagen over revisionsvirksomheden Det fremgår af revisorlovens 43, stk. 5, at det kun er Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen, der kan indbringe en revisionsvirksomhed selvstændigt for Revisornævnet. Derimod kan en revisionsvirksomhed medinddrages som part i en sag for Revisornævnet. Dette accessoriske virksomhedsansvar er i revisorlovens 44, stk. 4, 1. og 2. pkt., defineret som et medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter. Nævnet finder imidlertid ikke, at klager har dokumenteret, at den indklagede revisionsvirksomhed har pådraget sig et sådant ansvar, hvorfor revisionsvirksomheden frifindes. Sanktion 7

8 For overtrædelse af revisorlovens 16, stk. 1, jf. 6, stk. 2 i erklæringsbekendtgørelsen og den derved skete tilsidesættelse af god revisorskik, pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til kr. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor Jørgen Eluf Paulsen, pålægges en bøde på kr. Klagen over revisionsvirksomheden, C1, CVR nr. xx xx xx xx, (C, Registreret Revisionsanpartsselskab), frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6 samt bekendtgørelse om Revisornævnet 12, stk. 3. Karen Duus Mathiesen 8