Videnteknologi og konsekvens

Transkript

1 Videnteknologi og konsekvens af Hans Schrøder Vi ved, hvad informationsteknologi er, men hvad er videnteknologi? Vi kunne først spørge: Hvad er viden? Ordet vide er bydemåde af det latinske ord vidére, der betyder at se. Med andre ord: at vide er at se. At vide er ikke at se hvordan, men at se hvorfor. Hvor information er enkeltheder, er viden helheder, der afklarer, hvad betydning hver enkelthed har i helheden (med tak til Søren Kierkegaard). Hvor informationsteknologi er metoder og systemer, der anvendes ved fremskaffelse af informationer, er videnteknologi metoder og systemer, der anvendes ved frembringelse af viden. Videnteknologi er kunsten at anvende videnskab til det fælles bedste. Tag fire historiske eksempler på anvendt videnskab, to fra de økonomiske videnskaber og to fra de naturvidenskabelige. 1. Det dobbelte bogholderi Det første, og ældste, er det dobbelte bogholderi. Det er omkring år gammelt, men blev først beskrevet i en berømt bog fra 1494 (Summa de Aritmetica, Geometria, Proportioni et Proportionalita) af den italienske matematiker og franciskanermunk Luca Pacioli. Penge bevares i regnskabet. Dér kan vi se, hvor de er kommet fra, og hvad de er gået til. Vi kan se, at der ikke er forsvundet noget undervejs. Værdier kan som bekendt opstå og forsvinde på aktiemarkederne, men hele formålet med at føre regnskab er at sikre, at pengene ikke pludselig forsvinder, mens vi holder regnskab med dem. I regnskabet er penge, hvad fysikerne kalder en bevaret størrelse. Det dobbelte bogholderi er et videnteknologisk system af format. Uden det overblik, det giver, ville et forretningsliv og en moderne økonomi slet ikke være mulig. 2. Input-output analysen Det andet, og nyeste, eksempel er input-output analysen, der fortrinsvis anvendes i nationaløkonomien. I korthed går den ud på at holde regnskab med strømme og beholdninger af varer og tjenester (og dermed også penge) i netværk af økonomiske sektorer. Det gøres ved at ordne data i input-output tabeller, eller matrixer, som grundlag for opstilling af sæt af sammenhørende, lineære ligninger. Løses de, er det muligt at svare på følgende spørgsmål: Hvad sker der med strømmene af varer, tjenester og penge i hele netværket, hvis vi producerer mere af en bestemt vare? Hvad er 1

2 konsekvensen? Det er nyttigt, at der kan svares entydigt på den slags spørgsmål, ellers er vi nemlig henvist til at gætte og dermed uvægerligt spilde ressourcer. I midten af 1700-tallet var den franske læge og økonom, Quesnay, inde på tanken om at se nationaløkonomien som et balanceret netværk af sektorer, der gennemstrømmes af varer, tjenester og penge analogt med det menneskelige legemes gennemstrømning af blod. Den tanke tog den amerikanske økonom og Nobelpristager (1973), W. Leontief, op i 1950erne. Til forskel fra Quesnay havde han computeren til sin rådighed. Han udnyttede dens regnekraft og grundlagde input-output analysen, der i dag er rygraden i ethvert nationalregnskab og enhver nationaløkonomisk model. 3. Newtons mekanik Det tredje eksempel er Newtons mekanik. Hen mod slutningen af 1600-tallet vidste vi, hvordan planeterne bevæger sig. Det havde Tycho Brahe og Kepler afklaret. Newtons berømte Principia forklarede hvorfor. Enkelthederne faldt på plads i en helhed, som brikker i et puslespil, ved hjælp af tre enkle love og lidt langhåret matematik. Ikke alene forklarer Newtons mekanik planternes bevægelse, den sætter os også i stand til at vide, hvor de vil være i fremtiden, og hvor de var i fortiden. At der senere har vist sig at være grænser for anvendelsesområdet ændrer ikke ved, at Newtons mekanik frembragte viden, der revolutionerede vort verdensbillede og var startskuddet til oplysningstiden. 4. Kemien og termodynamikken Det fjerde eksempel er kemien og termodynamikken, der normalt ikke sammenstilles, men bliver det her. Vi kan ikke lave om på materien (grundstofferne), men vi var ikke helt sikre i den sag før sidste halvdel af 1700-tallet, da Lavoisier opdagede, at atomerne hverken forsvinder eller opstår, men bevares. Loven om massens bevarelse var den skelsættende opdagelse, der skabte grundlaget for kemien. I midten af 1800-tallet opdagede Joule, at også energi er en bevaret størrelse. Loven om energiens bevarelse var den skelsættende opdagelse, der skabte grundlaget for termodynamikken. De to opdagelser blev kædet sammen af Einstein i 1905 med den berømte ligning E=mc 2, hvor E er energien, m er massen, og c er lysets hastighed. Efter behag kan vi regne energi om til masse eller masse om til energi. Det sidste gør atomfysikerne, når der optræder kernereaktioner, men i det daglige kan vi være sikre på, at energi og stof hver for sig er bevarede størrelser, dvs. størrelser vi kan holde regnskab med. Disse fire eksempler i kategorien videnteknologiske systemer er monumenter i menneskehedens historie. De vil aldrig blive væltet. Tag det dobbelte bogholderi bort, og vi er tilbage i middelalderen. Tag input-output analysen bort, og nationaløkonomien er uden rygrad. Tag termodynamikken, kemien og Newtons mekanik bort, og vi er videnskabeligt og teknisk tilbage i 1600-tallet. Vor velstand hviler på den viden, disse 2

3 videnteknologiske systemer har frembragt og fortsat vil frembringe, så længe der findes tænkende mennesker. De to kulturer, specialiseringen og løsningen For ca. 100 år siden rejstes en (imaginær) mur på universiteterne. På den ene side af muren har vi den klassisk-humanistiske kultur, på den anden den tekniskvidenskabelige. På den ene side har vi, for eksempel, økonomer og jurister og på den anden biologer og ingeniører. C.P. Snow kaldte fænomenet de to kulturer i en lille bog fra 1959 med hvilken han ønskede at gøre opmærksom på, hvor lidt de har med hinanden at gøre. Folk i den ene kultur kender ikke, eller vil ikke kendes ved, den viden, der er frembragt i den anden. For eksempel kender de færreste ingeniører det dobbelte bogholderi, for ikke at tale om input-output analysen, mens de færreste økonomer kender termodynamikkens første hovedsætning, for ikke at tale om den anden. Hvor der i første halvdel af 1800-tallet (romantikken) var en livlig dialog mellem de to kulturer, er den i dag stort set forstummet. Der er ikke tale om nogen konflikt, snarere om ligegyldighed og om mangel på dialog og åbenhed uden hvilken videnskab ikke er mulig. I specialiseringens navn har vi i dag mange mure, nemlig dem vi omgærder vore specialer med. Vi accepterer, at andre er klogere end os på deres område, især hvis det er lille. Der er accept af, at vi ved meget om lidt, men der er næsten ingen samtale baseret på at vide lidt om meget, at tænke interdisciplinært med andre ord. Lad os springe ud i det: Viden er ikke en bevaret størrelse, for viden kan både opstå og forsvinde. Derfor er det umuligt at holde regnskab med viden. Kemien og termodynamikken handler om bevarede størrelser, der er størrelser, vi kan holde regnskab med. Det gør det dobbelte bogholderi også. Det er traditionelt blevet brugt på én bevaret størrelse, nemlig penge, men det gælder enhver. Det gælder således også energi og stof hele den del af verden, der hverken forsvinder eller opstår, alt håndgribeligt mellem himmel og jord, alt det, naturen er lavet af, nemlig energi, 93 stabile grundstoffer, og alt hvad der er rundet heraf, det vi kan tage og føle på, og som vi leder efter, når det er blevet væk, fordi vi véd, at der ikke er noget, der hedder væk. Den regel er let at programmere. Vi anbringer et område af verden i et rektangel, en kontrolkasse, og ansætter en dæmon til at holde rede på, hvad der går ind og ud, og hvor stor beholdningen er. Det sker ved en ligning. Ingeniører kalder den kontinuitetsligningen, økonomer kalder den vistnok balanceligningen. Denne enkle, lineære ligning bruges i knudepunkterne i netværket. I takt med at netværket tegnes, sætter dæmonen ligningerne op og løser dem på et øjeblik. Fidusen er at tegne regnskabet, for en tegning (et netværk) fortæller mere end tusind input-output tabeller. Netværket gør regnskabet gennemsigtigt, dæmonen gør det automatisk. Nu stemmer det, hvordan vi end vender og drejer det. Nu er der en entydig forbindelse mellem inddata (posteringer) på den ene side og regnskaber på den anden. Regnskabet 3

4 er dermed en film med posteringerne som drejebog. Filmen kan køres baglæns og forlæns og endog ud over dags dato, så vi for eksempel kan forudsige likviditeten, hvis det er finansielle regnskaber, vi taler om, eller produktion og forurening, hvis det er produktions- og miljøregnskaber, vi taler om. Computeren som videnteknologisk værktøj Paradoksalt nok er det opbyggeligt at bryde mure ned. Men det er ikke tilstrækkeligt. Vi må også tage computeren til hjælp, for den er en revolutionerende udvidelse af de muligheder, matematikken giver os. Matematik og teknologi går sammen som hest og vogn. Det er matematikken, der er hesten. Vi har stor appetit på fart og information. Det har resulteret i en ophobning, en bombe af enkeltheder, der har fragmenteret vort verdensbillede. Hvor der for 100 år siden var et vist overblik, hersker i dag uoverskuelighed. Vi er ved at drukne i informationer, mens vi tørster efter viden. Efter Internettets introduktion bruger vi fortrinsvist computeren til at køre stærkt på informationsmotorvejen, mens vi synes at overse, at den ikke alene er god til at fremskaffe informationer, den er også god til at frembringe viden af de informationer, vi allerede har. Denne vigtige egenskab ved computeren er tilsyneladende glemt midt i ITrusen. Komplekst og dog så enkelt Ovennævnte eksempler på anvendt videnskab er opdagelser med to fundamentale egenskaber: For det første er de komplekse nok til at være realistiske. For det andet er de så enkle, at alle kan forstå dem. Et nyt system skal opfylde samme krav. Det andet krav er opfyldt, idet der er én og kun én regel. Det første krav er opfyldt, når vi betænker, at verden er netværk af systemer, der til stadighed gennemstrømmes af naturens byggesten : energi og stof. Det gør ethvert levende system, det gør ethvert produktionssystem, og det gør vor økonomi. Vi lever i og af en strøm af energi og stof. Energien strømmer igennem én gang, men stofferne cirkulerer, og vi mennesker er, med vore økonomiske aktiviteter, deltagere i den globale stofcirkulation. Fraktaler fremkommer ved at gentage en enkel regneregel i en lang kæde. Reglen om at der ikke er noget, der hedder væk, gentages, ikke i en kæde, men i et netværk. Resultatet er den forklarede gengivelse af et regnskab med enhver bevaret størrelse, dvs. med alt håndgribeligt, alt materielt, mellem himmel og jord. Møntfoden er vilkårlig. Det er hip som hap, om den er kr., Joule, kg kvælstof, kg fosfor, bildæk eller møtrikker, blot den ikke forsvinder eller opstår, mens vi holder regnskab med den. Når det dobbelte bogholderi har virket i 5000 år, og altid vil være grundlaget for regnskabsføring og forretningsliv, må det været lavet af samme stof som Newtons mekanik. Det er det også, blot enklere: Én regel og lidt korthåret matematik. 4

5 Mange ved, hvordan det dobbelte bogholderi virker, men måske ikke helt hvorfor. Det virker, fordi vi holder regnskab med en bevaret størrelse. Punktum. (At aktiver er lig med passiver er i parentes bemærket en konsekvens af reglen). Resten er algebra, matrix-algebra, lineære ligninger, som dæmonen tager sig af. Det dobbelte bogholderis mange regler bliver til én eneste regel, som bruges igen og igen i knudepunkterne i det netværk, der forklarer regnskabet på et øjeblik. Enklere kan det ikke være: Én eneste regel, hvis gyldighed ingen betvivler og en computer, der sørger for, at den overholdes. Det dobbelte bogholderi er således en dynamisk og forbløffende alsidig matematisk metode til at udarbejde alle mulige regnskaber og (input-output) modeller med. Computeriseres metoden, kan bogføring og årsregnskab læres noget hurtigere, for bogholderlatinen og de mange (ubegrundede) regler kan undværes. Vi kan i stedet bruge et system, der sætter os i stand til at oprette, føre og analysere finansielle såvel som miljømæssige regnskaber og modeller. De opstiller sig selv, når regnskabet tegnes som et netværk af kasser med beholdninger og pile med strømme. Resultatet er balancerede, dvs. afstemte konti og regnskaber, ingen revisor kan sætte en finger på, hvis ellers inddata (posteringer) er, som de skal være. Hvis vi med økonomi forstår husholdning med varer, tjenester (og dermed penge), og med økologi forstår husholdning med energi og stof, har vi således et værktøj, der forbinder økonomi og økologi og giver begrebet miljøøkonomi substans. Det er et nyt sprog (computer-støttet systemtænkning) på hvilket økonomer, biologer og ingeniører kan tale sammen, forstå hinanden og hurtigt blive enige, for sproget er matematisk og derfor entydigt. Både det dobbelte bogholderi (første eksempel) og kemien og termodynamikken (fjerde eksempel) har bevarelsessætningen som Arkimedisk Punkt. Det betyder, at der i matematisk forstand ingen forskel er på et pengeregnskab, et produktionsregnskab og et miljøregnskab. Der er i øvrigt heller ingen forskel på et regnskab og en model. Et regnskab er et resultat af en modelberegning. Input-output analysen er for nationaløkonomer, hvad det dobbelte bogholderi er for virksomhedsøkonomer, nemlig fuldstændig uundværlig, men i specialiseringens navn er man enten virksomhedsøkonom eller nationaløkonom og kender derfor ikke meget til den andens arbejde. Input-output analysen er imidlertid, akkurat det dobbelte bogholderi, matrixalgebra. Matematikken i det dobbelte bogholderi er, med små modifikationer, akkurat den samme (og dermed lige så korthåret ) som i input-output analysen. I princippet er der ingen forskel på et virksomhedsregnskab og et nationalregnskab. Konsekvensen er en åbning i muren mellem virksomhedsøkonomer og revisorer på den ene side og nationaløkonomer, jurister og politikere på den anden. Systemet er et sprog, der sætter dem i stand til at forstå hinanden og hurtigt blive enige, for det er matematisk og derfor entydigt. 5

6 Hvad kan det bruges til? Tre ting, nemlig at forbedre økonomien, få mest miljø for pengene og forbedre miljøet. Tænk på det som et tegneark. Vi tegner, dæmonen regner. Nu kan vi opstille og på en omkostningseffektiv måde regulere Danmarks energiregnskab, Danmarks CO 2 - regnskab, landbrugets kvælstofregnskab og landbrugets fosforregnskab osv. Vi kan fortsætte på amtsniveau, kommuneniveau, ejendomsniveau, osv. Det er for eksempel således muligt at udarbejde en skudsikker vandmiljøplan på landsplan såvel som på bedriftsniveau med ubetvivlelige regnskaber for landbrugets husholdning med næringsstoffer, hvilket i øvrigt er en forudsætning for at opnå mest miljø for pengene. Lige som det er tilfældet med regnearket, spænder brugen af tegnearket fra det helt banale til det meget avancerede. Det er ikke systemet, men brugerens fantasi og vedholdenhed, der sætter grænsen for, hvor avanceret regnskabet og den tilhørende input-output model bliver. Mennesker med vidt forskellige forudsætninger kan bruge tegnearket til at skabe struktur i og overblik over et ellers uoverskueligt hav af informationer om den verden, de er midt i. *** 6