Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Vejle Kommune 2008 regionsyddanmark.dk

2 Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Vejle Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark 1

3 Opsummering Erhvervsstruktur: De tre største erhvervsområder i Vejle Kommune er fødevareområdet, bygge- og boligområdet samt øvrige erhverv, der bl.a. dækker over finanssektoren foruden visse typer af fremstillingsvirksomheder. Det vil sige, at det er inden for disse tre erhvervsområder at de største grupper af private arbejdspladser i Vejle Kommune er at finde. Fødevarer er endvidere det område, hvor Vejle har den største grad af specialisering, således forstået at Vejle Kommune har en relativ stor andel af samtlige arbejdspladser i landet inden for dette erhvervsområde. Under erhvervsområdet fødevarer indgår bl.a. landbrug, forarbejdning og fremstilling af fødevarer samt handel med fødevarer. Ser man på udviklingen i ressourceområdernes beskæftigelsesandele, kan man se, at fødevareområdet er blevet mindre fra 2003 til Der har været en beskæftigelsesmæssig tilbagegang, og tilbagegangen har været mere markant i Vejle Kommune end gennemsnitligt for hele landet. Omvendt forholder det sig med erhvervsområderne medico/sundhed og operationel service, hvis beskæftigelsesandele i samme periode er blevet væsentlige større. Et eksempel på et erhverv inden for operationel service er rengøringsservice. Et område som videnservice, der bl.a. dækker advokat- og revisionsvirksomheder, har også haft en pæn fremgang. Selvom der er afvigelser inden for de forskellige ressourceområder, har Vejle Kommune samlet set haft samme procentvise vækst som på landsplan fra 2003 til 2007 i antal arbejdspladser. Fra 2006 til 2007 lå væksten i antal nye arbejdspladser i Vejle Kommune dog over landsgennemsnittet. Vejle Kommune har i øvrigt nogenlunde lige mange arbejdspladser som antal borgere i beskæftigelse. En socio-økonomisk profil af befolkningen viser i øvrigt, at Vejle har hhv. en større andel af borgerne i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse og en mindre andel af borgere uden for arbejdsstyrken, end det er tilfældet for regionen og resten af landet. Iværksætteri: De nystartede virksomheder har i Vejle Kommune haft højere overlevelsesrate og højere jobvækst end på landsplan. Derimod er der ikke blevet startet helt så mange nye virksomheder i 2004 og 2005 i Vejle Kommune pr indbyggere som i mange af de andre kommuner i Syddanmark. 2

4 Uddannelse: Vejles andel af borgere i den erhvervsaktive alder med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse er lidt større end den gennemsnitlige andel i hele regionen. Derimod er kommunens andel af højtuddannede, der er beskæftiget i den private sektor, tilsvarende regionsandelen. En forklaring herpå kan være, at erhvervsområderne fødevarer og bygge/bolig, der beskæftiger mange privatansatte i Vejle Kommune, kun har få højtuddannede blandt de ansatte. Til gengæld er Vejle den kommune i Region Syddanmark, der i løbet af en tiårige periode har oplevet den tredje højeste vækst i andel borgere med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Kommunens vækst ligger således et godt stykke over gennemsnittet for hele regionen. Denne vækst i højtuddannede borgere er sammenfaldende med en stor beskæftigelsesmæssig fremgang inden for medico/sundhed og øvrige erhverv, hvor andelen af højtuddannede er relativ høj. Befolkningsbevægelse: Vejle Kommune har udsigt til en større befolkningsvækst end den gennemsnitlige vækst i hhv. Sydjylland, Syddanmark og hele landet. Samtidig forventes antallet af borgere i den erhvervaktive alder i 2025 at være nogenlunde som i dag, mens der de fleste andre steder i landet er udsigt til en tilbagegang i gruppen i den erhvervsaktive alder. Både i 1997 og i 2007 har flytninger over kommunegrænser ydet et beskedent tilskud til befolkningsvæksten. I 2007 var antallet af fraflyttere dog næsten lige stort som antallet af tilflyttere. Omtrent en tredjedel af til- og fraflytterne hhv. kommer fra og tager til Hedensted, Århus og Kolding. Flytningerne til og fra Århus kan bl.a. skyldes, at Århus er en studieby, hvor mange unge flytter til for at få en uddannelse og mange fraflytter, når de er færdige med deres uddannelse. Det billede understøttes af den negativ nettotilflytning til Vejle blandt borgere i de lavere indkomstgrupper og en positiv nettotilflytning blandt borgere i de højere indkomstgrupper. 3 Mens en lille del af borgere flytter bopælsadresse, så er der en større del, som flytter sig dagligt for at komme til og fra arbejde. I Vejle Kommune er der nogenlunde lige mange indpendlere og udpendlere, og de udgør omtrent en tredjedel af arbejdstyrken. Både ind- og udpendlingen hen over Vejles kommunegrænser sker hyppigst fra/til nabokommuner. Indkomst og priser: Borgerne i Vejle Kommune har et højt indkomstniveau, som ligger både over gennemsnittet i Syddanmark og i hele landet. Borgerne i kommunen har den højeste erhvervsindkomst pr. beskæftiget af kommunerne i Syddanmark. Samtidig er huspriserne i Vejle kommune over gennemsnit for regionen. De kommuner i Syddanmark, som har højere gennemsnitlige huspriser, har samtidig en mindre andel landområder i forhold til byområder, end Vejle Kommune har.

5 Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur Figur 1.01: Vejle Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Vejle Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Figur 1.03: Vejle Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Figur 1.04: Vejle Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Vejle Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Vejle Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden Iværksætteri Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

6 Figuroversigt (2/3) Uddannelse Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder Befolkningsbevægelser Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Vejle Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Vejle i bil Figur 4.03: Udpendling fra Vejle Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Vejle Kommune 2007 og 1997

7 Figuroversigt (3/3) Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Vejle Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Vejle Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Vejle Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Vejle Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Vejle Kommune fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt Indkomst og priser Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet Figur 5.05: Indkomst i Vejle Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 6

8 Figur 1.01: Vejle Kommunes erhvervsstruktur 2007 Øvrige erhverv Bygge/bolig Ressourceområde Fødevarer Transport It/kommunikation Møbler/beklædning Medico/sundhed Turisme Energi/miljø Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

9 Figur 1.02: Vejle Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Tværgående ressourceområde Handel (Engros/Detail) Operationel Service Videnservice Metalindustri Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.

10 Figur 1.03: Vejle Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Øvrige erhverv 23,5% 24,7% Bygge/bolig 22,8% 23,4% Ressourceområde Fødevarer Transport It/kommunikation Møbler/beklædning Medico/sundhed 6,3% 5,0% 4,4% 4,1% 3,1% 8,40% 10,5% 11,7% 20,6% 18,6% 9 Turisme Energi/miljø 1,3% 3,8% 4,0% 3,7% Vejle Region Syddanmark 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

11 Figur 1.04: Vejle Kommunes specialisering Fødevarer Handel (Engros/Detail) Møbler/beklædning Ressourceområde Operationel Service Transport Bygge/bolig Turisme Medico/sundhed Øvrige erhverv It/kommunikation Metalindustri Vejles samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (2,05%) 10 Videnservice Energi/miljø 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

12 Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Medico/sundhed Operationel Service Ressourceområde Øvrige erhverv Bygge/bolig Handel (Engros/Detail) Videnservice Møbler/beklædning Transport Turisme Metalindustri It/kommunikation Energi/miljø Fødevarer Alle brancher Vejle Danmark 11-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Vækst i beskæftigelsen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

13 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Vejle Kommune 2007 Vækst i Vejle Kommune Vækst i Region Syddanmark Vækst i Danmark Antal beskæftigede ,1 % 2,5 % 2,4 % 12 Antal arbejdspladser ,4 % 2,1 % 2,4 % Kilde: Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

14 Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Vejle Kommune Region Syddanmark Danmark Andel beskæftigede 78,0% 74,6% 75,1% 13 Andel arbejdsløse 2,0% 1,9% 2,2% Andel uden for arbejdsstyrken 20,0% 23,4% 22,7% Kilde: Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

15 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Vejle Kommune Ændring i andel (pct-point) 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv It/kommunikation Vejle Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (2,05%) Bygge/bolig Turisme Transport Møbler/beklædning -0,6 0,9 1,2 1,5 1,8 2,1 2,4 2,7 3 Vejles andel af den private beskæftigelse i 2007 Fødevarer 14 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

16 Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

17 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

18 Figur 2.01: Iværksætteri iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark 17 Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr indb.), blå er midterkategorien ( pr indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr indb.).

19 Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark 5,0 4,5 Jobvækst (1999/2000)-ultimo ,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Vejle Landsgennemsnit 18 0,0 35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0% Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004 Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

20 Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% Gnsn. for Region 11,8% Syddanmark: 16,5% 11,5% 11,4% 10,9% 31,9% 19 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

21 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet 20 Kilde: og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

22 Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,4% 8,7% 8,8% 9,1% 9,5% 9,7% 9,8% 9,8% 7,9% 6,2% 6,4% 6,4% 6,5% 7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6% 10,7% 10,8% 11,8% 12,0% 13,8% 9,3% 21 Tønder Langeland Varde Vejen Haderslev Middelfart Nordfyn Nyborg Faaborg-Midtfyn Aabenraa Assens Esbjerg Kerteminde Svendborg Billund Ærø Vejle Fredericia Kolding Fanø Sønderborg Odense Region Syddanmark Danmark Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

23 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU kort over hele landet 22 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

24 Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU Middelfart Nyborg 45,9% 49,9% Vejle Kolding Kerteminde 38,7% 40,7% 42,5% Odense Assens Nordfyns 34,5% 36,9% 35,9% Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 9,1% 11,8% 16,2% 15,2% 22,3% 21,6% 23,1% 25,2% 29,2% 28,4% 28,3% 31,4% 30,5% 34,2% Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 % 23 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

25 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet 24 Kilde: og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

26 Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Andel MVU/LVU'ere 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Vejle (Gnsn. 9,8 %) 7,2% 6,0% 6,3% 6,4% 4,7% 5,3% 4,3% 2,8% 11,3% 11,7% 10,1% 8,7% 18,3% 11,9% 23,6% 14,2% 34,5% 28,5% 25 Turisme Fødevarer Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Ressourceområde Øvrige erhverv It/kommunikation Medico/sundhed Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

27 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Andel MVU/LVU'ere 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Vejle (Gnsn. 9,8 %) 8,4% 7,5% 6,0% 6,2% 4,6% 3,8% 41,3% 34,0% 26 Metalindustri Operationel Service Handel (Engros/Detail) Tværgående ressourceområde Videnservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

28 Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Vejle Kommune Vækst Antal % Indpendling I procent af antal arbejdspladser 26,8 % 31,3 % - 27 Antal % Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 26,6 % 30,8 % - Nettoindpendling Totalt antal Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommune, men arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

29 Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Vejle i bil 28 Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

30 Figur 4.03: Udpendling fra Vejle Kommune 2007 og Herning Vejen Odense Ikast-Brande Århus Horsens Billund Hedensted Fredericia Kolding Kilde: Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

31 Figur 4.04: Indpendling til Vejle Kommune 2007 og Vejen Odense Middelfart Billund Ikast-Brande Århus Horsens Fredericia Kolding Hedensted Kilde: Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

32 Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Vejle Kommune Vækst Tilflytning ,2 % Fraflytning ,4 % 31 Nettotilflyt ning Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

33 Figur 4.06: Flytninger fra Vejle Kommune 2007 og Antal Vejen Ikast-Brande Odense København Billund Horsens Fredericia Kolding Århus Hedensted Tilflytningskommune Kilde: Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

34 Figur 4.07: Flytninger til Vejle Kommune 2007 og Antal Esbjerg Ikast-Brande Odense København Billund Horsens Fredericia Kolding Århus Hedensted Fraflytningskommune Kilde: Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

35 Figur 4.08: Nettotilflytning til Vejle Kommune fordelt på indkomst kr kr. -27 Bruttoindkomst kr kr kr kr kr Antal tilflyttede borgere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

36 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Indeks: 2007= Vejle Sydjylland Region Syddanmark Danmark År Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.

37 180 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Vejle Kommune fordelt på alder Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

38 Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt 0-14 år år 65+ år Vejle -9% -1% 54% Sydjylland -12% -12% 52% 37 Region Syddanmark -10% -5% 52% Danmark -7% -3% 50% Kilde: Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

39 Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed Erhvervsindkomst pr. beskæftiget Region Syddanmark Hele landet Vejle Middelfart Kerteminde Kolding Fredericia Nyborg Assens Esbjerg Fanø Aabenraa Sønderborg Vejen Nordfyns Haderslev Faaborg-Midtfyn Billund Varde Svendborg Odense Tønder Langeland Ærø Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

40 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget kort over hele landet 39 Kilde: og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

41 Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed Disponibel indkomst pr. indb. Region Syddanmark Hele landet Fanø Vejle Kolding Fredericia Middelfart Esbjerg Kerteminde Billund Svendborg Varde Haderslev Aabenraa Nyborg Sønderborg Odense Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Vejen Ærø Tønder Langeland Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

42 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet 41 Kilde: og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

43 Figur 5.05: Indkomst i Vejle Kommune kr kr Indkomst i alt kr kr kr kr kr Antal borgere Kilde: Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

44 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Parcel- og rækkehuse Kr./m 2 Vækst 2005 Vækst 2006 Vækst 2007 Region Syddanmark % 17% 12% Odense Kommune % 28% 11% Fredericia Kommune % 19% 12% Kolding Kommune % 16% 11% Svendborg Kommune % 15% 19% Middelfart Kommune % 21% 16% Vejle Kommune % 15% 12% Kerteminde Kommune % 9% 18% Esbjerg Kommune % 16% 13% Fanø Kommune % 22% 3% Nyborg Kommune % 12% 11% Sønderborg Kommune % 11% 8% Haderslev Kommune % 15% 11% Assens Kommune % 24% 10% Faaborg-Midtfyn Kommune % 19% 11% Nordfyns Kommune % 14% 15% Billund Kommune % 7% 11% Varde Kommune % 9% 10% Aabenraa Kommune % 13% 8% Vejen Kommune % 11% 13% Ærø Kommune % 23% 10% Langeland Kommune % 17% 16% Tønder Kommune % 8% 10% 43 Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

45 Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 44 Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

46 Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder. 45

47 Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. 46 Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

48 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk