Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn

Transkript

1 Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn Forskningstræningsopgave Almen medicin, hold 14 Helle Nygaard Pilgaard og Maria Kjærgaard Brolev Vejleder: Helle Terkildsen Maindal 1

2 Baggrund Infektionssygdomme er den hyppigste årsag til sygelighed i barndommen[17]. Feber er derfor en hyppig årsag til at børn kommer til læge. Forældre, til et infektionssygt barn, der kontakter egen læge eller lægevagt vil typisk blive mødt med spørgsmålet: Har barnet feber/hvad er temperaturen? Måling af kropstemperaturen er en vigtig og hyppig klinisk procedure i hjemmet og på sygehusafdelinger. Kropstemperaturen bør måles ved mistanke om infektionssygdom, uklar almen tilstand, alle indlæggelser og nogle patientgrupper bør få målt temperaturen dagligt fx nyopererede, inficerede og immunsvækkede patienter. Diagnosticering, udredning og behandling af infektioner hviler i høj grad på korrekt registrering af kropstemperaturen. Falske negative målinger kan medføre at diagnostiseringen af alvorlig sygdom forsinkes og falske positive resultater kan føre til unødvendig udredning og behandling. Statens Institut for Folkesundhed færdiggjorde i 2009 rapporten Danske børns sundhed og sygelighed [17]. Rapporten viser at henholdsvis 13,5% og 13,6% af alle drenge og piger (0 til 15-årige) har været syge pga infektionssygdomme, forkølelse, influenza, mellemørebetændelse eller anden febersygdom indenfor en 14 dages periode. De 1-2-årige er oftest syge og står for ca. 25% af tilfældene af bronchitis, lungebetændelse, falsk strubehoste og mellemørebetændelse i aldersgruppen 0-15-årige. Kroppens kernetemperatur reguleres via det termoregulatoriske center i hypothalamus. Når kroppen rammes af en infektion påvirkes det termoregulatoriske center via immunsystemet og kernetemperaturen stiger[11]. Den normale kropstemperatur afhænger af målestedet og varierer fra 37,1 grader C i rectum til 36,6 grader C i øret og 36,4 grader C i munden[15]. Feber defineres som en kernetemperatur over 38 grader C. Kroppens kernetemperatur måles mest præcist ved invasive metoder f.eks. i blæren, a.pulmonalis eller oesophagus, dette er imidlertid kun aktuelt ved intensive patienter[6]. Non-invasive temperatumålinger med øre-, hud-, mund-, axill- og rektaltermometre er mest almindelige, og rektal temperaturmåling har i mange år været golden-standard. Et rektaltermometer måler temperaturen af det omgivende væv og anses generelt for at afspejle kroppens kernetemperatur. Temperaturen ligger ofte få tiendedele grader over kernetemperaturen og i forbindelse med temperaturstigninger er det vist, at der typisk er et rektalt delay på op til 20 min[9;10]. Det elektroniske rektaltermometer er det mest benyttede og har erstattet kviksølvtermometeret, primært grundet bekymring for kviksølvforurening. Øretermometeret er blevet mere og mere udbredt de sidste 25 år. Termometeret fungerer på den måde, at der på spidsen sidder en infrarød sensor, der registrerer varmestrålingen fra det væv sensoren peger mod. En mikroprocessor i termometeret beregner ud fra dette signal temperaturen. Til den beregnede værdi kan apparatet tillægge forskellige numeriske konstanter, således at det er muligt at få opgivet en værdi, der svarer til en rectal, axillær eller oral temperatur[1]. Termometeret er baseret på, at sensoren skal være rettet mod trommehinden. Trommehindens blodforsyning kommer fra a. maxillaris og a. meningea media, der begge er grene af a. carotis, der ligeledes forsyner hypothalamus[12]. Teoretisk set burde man derfor få en meget præcis værdi for kroppens kernetemperatur ved en måling på trommehinden. 2

3 Formål og hypotese Infektionssygdomme er som beskrevet hyppige i barndommen, og febrile børn ses derfor ofte i praksis og i lægevagten. Da temperaturmåling er en hyppig og vigtig procedure og udbredelsen af øretermometre efterhånden er ganske stor, ønsker vi at undersøge, om temperaturmåling med øretermometer kan erstatte rektal temperaturmåling. I 2009 blev patient- og lægehåndbogen lanceret på sundhed.dk. Vi vil undersøge, hvilke anbefalinger disse sider giver om temperaturmåling og vurdere, hvorvidt de stemmer overens med den evidens, der foreligger på området. Vi vil derudover undersøge, hvorvidt der findes vejledninger for temperaturmåling i de 5 danske regioners lægevagter. Såfremt disse findes, vil vi også her undersøge om de stemmer overens med den evidens, der foreligger på området. Vores hypotese er, at rektal temperaturmåling, trods ubehaget forbundet hermed, fortsat er den eneste anbefalelsesværdige metode til anvendelse hos børn. 3

4 Metode Til belysning af forskningsspørgsmålene har vi valgt at lave et litteraturstudium, efterfulgt af analyser af eksisterende vejledninger om temperaturmåling fra lægevagten og patient- og lægehåndbogen. Vi har foretaget en systematisk søgning af relevant litteratur i artikeldatabasen PubMed i okt Vi brugte følgende MeSH ord/søgestreng: body temperature and children and ear thermometer. Søgningen blev foretaget med følgende limits : humans, children 0-18, dansk-, norsk-, svensk- og engelsksprogede artikler og tidsperioden Dette gav et søgeresultat på 24 hits. Ved gennemgangen af artiklerne ekskluderede vi 15 artikler. Vi ekskluderede artikler, der primært havde fokus på oral-, axillæreller hudtemperatur, det tekniske aspekt i korrekt temperaturmåling og artikler der var baseret på børn m. sekretorisk otitis media, børn der havde fået foretaget ørekirurgi og kritisk syge børn indlagt på intensiv afd. Vi har d søgt oplysninger på hjemmesiderne og og sammenlignet vores resultater med anbefalingerne for temperaturmåling på disse sider. Vi har undersøgt, om der foreligger danske regionale guidelines for korrekt temperaturmåling i lægevagten i de 5 regioner, og hvorvidt de stemmer overens med den eksisterende evidensbaserede litteratur. Vi har haft telefonisk kontakt til lægevagtssekretariaterne i de 5 regioner for at finde ud af, hvorvidt der er øretermometre i lægevagten i de 5 regioner. Kun i Region Nordjylland fik vi et bekræftende svar. Baggrundslitteratur om antallet af infektioner hos børn er fundet på hjemmesiden (Statens Institut for Folkesundhed). Viden om kroppens kernetemperatur og termoregulatoriske center er fundet i relevant faglitteratur, Sentralnervesystemet af Per Brodal[11]. Informationen om teknologien bag øretermometre er fundet i artiklerne og på Brauns hjemmeside, braun.kaz.com Vi har analyseret vores artikler i forhold til studiernes størrelse, design, formål og konklusion. For overskuelighedens skyld har vi valgt at præsentere resultaterne i en tabel, hvortil vi har tilføjet vores kommentarer til artiklerne. Vi har fremhævet sensitiviteten og specificiteten af øretermometrene i de forskellige artikler. Efterfølgende sammenholdes resultaterne fra de videnskabelige artikler med vejledningerne for temperaturmåling i patient- og lægehåndbogen samt vejledningerne for lægevagten. Studiepopulationerne omfatter børn i alderen 0 til 18 år fra Holland, Norge, England, Tyrkiet og Nigeria. Det er dog ikke tydeligt, hvilke lande børnene i artikel 1 og 2 kommer fra. I det mindste studie indgår 41 børn, mens der indgår 5395 børn i det største. Eksklusionskriterierne var forskellige fra studie til studie, følgende eksklusionskriterier bliver nævnt: hypoterme, præterme, børn der er i immunsuppressiv behandling eller for nyligt er opererede i øret, børn med otitis media, otitis externa, intracranielle processor, circulatoriske problemer og børn med anatomiske deformiteter der influerer på temperaturmålingen. Studierne foregår ved praktiserende læger, i børnemodtagelser og på sygehuafdelinger. 4

5 Resultat Vurdering af øretemperaturmåling. Resultaterne af de 9 artikler, vi inkluderede i vores studie, har vi valgt at præsentere i en oversigtstabel. Tabel 1: Oversigt over resultaterne af de 9 artikler. Artikel Design Størrelse Formål Konklusion/er Kommentarer til resultatet Kommentarer til ariklen 1 Jean V Craig 2002 Systematic review Metaanalyse 44 studier 5935 børn 31 studier 4441 børn Er der overensstemmelse mellem måling af tp. i øre og rectum. Øretp.måling kan ikke erstatte rectaltp.måling. Gennemsnitlig tp.forskel på 0,29 grader (rektal - øre) men stor spredning 95% sikkerhedsinterval (- 0,74 til 1,32 grader) Baserer sig på studier der stort set alle viser at der ikke er god korrelation ml. øre- og rectaltp. Ingen sammenhæng mellem alder og tp.forskellen Velgennemført. 2 Susanna R. Dodd 2006 Systematic review 23 studier 4098 børn Kan ITT bruges til at fastslå om der er feber. Hvilken effekt har thermometer mode på præcisionen. Mere end 30% af febertilfældene vil ikke påvises ved brug af ITT. Der er brug for klarhed og standardisering i forhold til thermometer mode blandt fabrikanterne. Stor heterogenitet i studierne og generelt dårlig beskrevet metodologisk kvalitet. Velgennemført. Baseret på de samme børn som i artikel 1. 3 B F Paes Prospektivt 100 børn Undersøge Signifikant forskel mellem Øretemperaturen korrelerer bedre til 5 Velgennemført studie i et miljø, der

6 2010 kohorte studie præcisionen af hud- og øretermometre. Har alder, køn, hudfarve og øregangs- øre- og rectaltp.måling. Alder, køn, hudfarve og øregangsabnormaliteter påvirker ikke denne forskel. rektaltemperaturen end hudtemperaturen. kan sidestilles m. DK abnormaliteter indflydelse herpå. 4 Ilker Devrim 2007 Prospektivt kohorte studie 102 børn Sammenligne øretp.måling med axillær tp.måling. (kviksølv) Øretermometre kan bruges til hjemmescreening, men ikke professionelt. Signifikant forskel ml. øre- og axilltp. ITT måler højere værdier (0,75 gr.) Velgennemført studie i et miljø, der kan sidestilles m. DK 5 Birgit K. van Staaij 2003 Prospektivt kohorte studie 41 børn Sammenligne øretp.måling med rectal måling. Kan forældre gøre det teknisk korrekt? ITT kan bruges i hjemmet og på Sgh. Forældre kan bruge ITT korrekt. Termometrene kalibreres hver dag. Statistisk signifikant korrelation ml. øreog rectaltp. Svært at generalisere ud fra artiklen pga formålet. (Kan ITT bruges i hjemmet til forskningsmæssige formål) 6 Benedict O Edelu 2011 Prospektivt kohorte studie 800 børn Sammenligne øretp.måling med rectal måling. ITT er mindre præcist end rectaltermometre. Signifikant forskel ml. øreog rektaltp. Fordele ved ITT i en travl hverdag. Bedre akkurathed ved stigende alder. ITT bør ikke bruges til neonatale. Stort studie, men også store miljømæssige forskelle ml. Nigeria og DK. 7 Banitalebi Prospektivt 199 børn Hvor nøjagtig er ITT ITT måler for lav tp, men ITT måler 0,4 gr. Velgennemført 6

7 H kohorte studie sammenholdt med rectaltermometre. Er ITT resultaterne acceptable? kan være et hurtigt, praktisk, sikkert og smertefrit alternativ. lavere end rectaltermometre. Tæt ørevoks medfører falsk lav tp. En betændt trh. påvirker ikke resultatet. studie i et miljø der kan sidestilles med DK. 8 Hasan Kocoglu 2002 Prospektivt kohorte studie 110 børn Sammenligne ITT med axill- og rectaltermometre. ITT er lige så pålidelige som rectaltermometre. ITT er et optimalt termometer. ITT måler 0,17 gr. lavere, ikke signifikant forskel. Resultatet fremstillet specielt. Velgennemført studie. Meget standardiserede forhold, ikke sammenlignelige med forholdene i en dansk børnemodt. 9 A S El- Rahdi 2006 Prospektivt kohorte studie 106 børn Vurdere nøjagtigheden af ITT. ITT anbefales, da det er hurtigt, sikkert, nemt og hygiejnisk. ITT er mere præcist end tp.måling i axillen. Metodeafsnittet er ikke beskrevet så detaljeret. ITT = infrared tympanic thermometer 7

8 Tre af artiklerne [5,8,9] anbefaler brug af øretermometre. Den første af disse artikler konkluderer, at øretermometre er lige så pålidelige som rectaltermometre og opfylder kriterierne for et optimalt termometer [8]. Den anden artikel pointerer, at øretermometre både kan bruges proffessionelt på sygehuse og af forældre i hjemmet [5]. Den tredje artikel viser, at sensitiviteten af øretermometre i forhold til at registrere feber er 76%, men artiklen anbefaler brug af øretermometer pga dets potentielle fordele; hurtigt, sikkert, nemt og hygiejnisk. [9] Seks af artiklerne [1,2,3,4,6,7] konkluderer, at temperaturmåling i øret ikke kan erstatte rectal temperaturmåling, da der er dårlig korrelation mellem målingerne/signifikant forskel på målingerne. To af artiklerne fremhæver dog fordelene ved øretermometre og konkluderer, at de kan bruges i en travl hverdag[6,7]. En af artiklerne konkluderer, at øretermometre kan bruges til hjemmescreening men ikke professionelt, da målingerne er for usikre til at lægge til grund for den videre udredning og evt. behandling. Sensitiviteten af øretermometrene i forhold til at registrere feber(tp =/> 38 grader C.) er mellem 71% - 93% ved rectaltemperaturer mellem 38-38,9 grader celcius. Jo højere temperatur målt rectalt, des højere sensitivitet. Tabel 2: Sensitivitet og specificitet. Artikel Sensitivitet Specificitet 1 ej beregnet ej beregnet 2 64% 95% 3 80% 97% 4 Axill><øre 5 93% 92% 6 87% 97% 7 71% 95% 8 84% ej beregnet 9 76% ej beregnet Artikel 1 svarer til artikel 1 i referencelisten osv. I artikel 2 er sensitiviteten og specificiteten et gennemsnitligt estimat. I artikel 8 er feber defineret som rectal tp. > 38,3 grader celcius. Specificiteten af øretermometrene, altså termometrenes evne til at diagnosticere de rectalt afebrile børn som afebrile, er beregnet i 5 af de 9 artikler. Specificiteten er mellem 92% og 97%. 8

9 Kliniske anbefalinger fra læge-/patienthåndbogen og lægevagtens hjemmeside. I lægehåndbogen under temperaturmåling konkluderes at rectaltemperaturmåling er mest pålidelig, og der anbefales elektronisk rectalmåling frem for måling med øretermometer. Temperaturmålinger i øret er generelt lavere end målinger foretaget i rectum. Dette betyder at man ved øremåling risikerer at overse 3-4 ud af 10 rectalt febrile patienter. Oplysningerne i patienthåndbogen stemmer overens med ovenstående. Der gøres opmærksom på at øremålinger kan blive påvirket af ydre faktorer og ikke giver præcise mål. Ved behov for præcise mål eller ved tvivl om den målte øretemperatur er korrekt anbefales rectal temperaturmåling. På hjemmesiden defineres feber som temperatur > 38 grader C. Det pointeres at temperaturen bør måles, når barnet har hvilet 20 min. i et køligt rum, men der er ingen oplysninger eller anbefalinger i forhold til, hvor temperaturen skal måles. Lægevagten i Region Nord har på deres hjemmeside en vejledning i brugen af de øretermometre, der findes i lægevagterne. Det drejer sig om følgende, Braun Welch Allyn og Omron. Vejledningen indeholder en punktformig instruktion i brugen af termometrene, men ingen information om temperaturmåling generelt. 9

10 Diskussion Vi har fundet tre artikler, der konkluderer, at øretermometre kan anvendes til temperaturmåling hos børn. Ligeledes har vores litteraturstudie fundet seks artikler, der peger i retning af, at øretemperaturmåling ikke er anvendelig til formålet. Artikler, der konkluderer, at øretermometre kan anvendes 3 artikler (5,8 og 9), som alle er prospektive kohortestudier, konkluderer, at øretemperaturmåling kan bruges som pålidelig metode til vurdering af et barns feber. Alle 3 artikler er publiceret i mindre tidsskrifter. Intern validitet I artikel 5 og 8 er design og metode velbeskrevne og det fremgår ikke af artiklerne, at der har været afvigelser fra de planlagte procedurer undervejs i undersøgelserne. I artikel 9 er metodeafsnittet derimod dårligt beskrevet og det er således svært at vurdere om undersøgelsen er fortaget stringent og systematisk. I artikel 8 konkluderer artiklens forfattere, at øretemperaturmåling kan anvendes som målemetode til trods for, at de faktisk påviser statistisk signifikant forskel mellem temperaturmåling i øre og rectum. Konklusionen må derfor siges at være stærkt subjektiv og studiets interne validitet må betvivles. Noget lignende gør sig gældende for artikel 9, hvor forfatterne ender med at erklære præcisionen af øretermometrene lav, men alligevel ender med at anbefale brugen af disse. Informationsbias : Vi har ikke identificeret nogen form for informationsbias. Selektionsbias : I alle artikler otoskoperes børn før måling af temperatur i øret. Børn med større mængder ørevoks eller med inflammatoriske/infektiøse tilstande i øregang/trommehinde udelukkes fra at deltage i undersøgelserne. Herved opstår selektionsbias, som påvirker artiklernes eksterne validitet. Ekstern validitet I artikel 5 og 8 anvendes øretermometrene under stærkt standardiserede forhold, og termometrene kalibreres dagligt. Dvs., at de eksperimentielle forhold langt fra kan sammenlignes med den hverdag, hvori termometrene normalt finder anvendelse. Særligt artikel 5 lider ligeledes under, at studiet kun er udført på 41 børn. Det er et meget lille studie sammenlignet med de studier, der ligger til grund for de artikler, der anbefaler rectal temperaturmåling. Som nævnt under selektionsbias ekskluderes børn med otitis media eller andre infektiøse/inflammatoriske sygdomme fra studierne. Dette giver problemer med generaliserbarheden, da forældre jo ikke har mulighed for at otoskopere deres barn før en evt. øretemperaturmåling. Sammenfatning: De tre artikler som anbefaler brug af øretermometre er karakteriseret dels ved at være præget af dårlig generaliserbarhed ikke mindst pga. den identificerede selektionsbias. Desuden viser resultaterne af temperaturmålingerne i undersøgelserne, som artiklerne baserer sig på alle væsentlige forskelle mellem 10

11 målt øretemperatur og rectal temperatur. Anbefalingen af øretermometrene er derfor alle givet på trods af forskelle i måleresultaterne Artikler, der konkluderer, at øretermometre ikke kan anbefales. 6 artikler (1,2,3,4,6,7) konkluderer, at øretermometre ikke kan anvendes til temperaturmåling hos børn. Af disse er to (1,2) systematiske reviews og fire (3,4,6,7) prospektive kohortestudier. Artikel 1 er, som sagt, et systematisk review, der baserer sine resultater og konklusioner på studier, der tilsammen inddrager mere end 5000 børn. Artiklen er publiceret i det højt estimerede tidsskrift Lancet, der som bekendt også har en meget høj impact factor. Dette gør artikel 1 til en yderst troværdig informationskilde, hvilket også har betydet, at vi har vægtet dens indhold meget højt i dette litteraturstudium. De øvrige artikler er publiceret i lavere estimerede tidsskrifter, men generelt er datamængden i disse artikler større end i de artikler, der konkluderer, at øretemperaturmåling kan anvendes. Intern validitet I de to systematiske reviews (1,2) beskriver forfatterne, at der er meget stor forskel i de metoder, der ligger til grund for de artikler, som reviews baserer sig på. Der er dog argumenteret grundigt for, hvorfor forfatterne mener, at man alligevel kan tillade sig at konkludere på artiklerne. I de øvrige fire artikler er der redegjort for, hvilken metode der er benyttet, og der er ikke beskrevet afvigelser fra de angivne metoder. Konklusionerne i artiklerne forholder sig alle til det faktum, at der ikke er overensstemmelse mellem øretemperaturmåling og rectal temperaturmåling. Således vurderes den interne validitet af artiklerne høj. Informationsbias : Vi har ikke identificeret nogen form for informationsbias. Selektionsbias : Også i visse af artiklerne, der ikke anbefaler brug af øretemperaturmåling er der frasorteret børn med forskellige former for inflammatoriske og strukturelle øregangs-, trommehinde- og mellemørelidelser. Til trods for dette, lykkes det alligevel at få resultater, der er statistisk signifikante mht. at identificere forskel i temperaturmåling. Man kan selvfølgelig forestille sig en situation, hvor netop de børn med forskellige former for inflammatoriske og strukturelle øregangs-, trommehinde- og mellemørelidelser udgør en gruppe, hvor øretermometret kan anvendes. Da det er en gruppe, som det ikke er muligt at identificere for de primære brugere af øretermometrene, giver det under ingen omstændigheder mening at angive resultater specifikt for denne gruppe. Man kunne dog godt have argumenteret for, at man ikke skulle have ekskluderet gruppen, men alt i alt må konklusionen være, at det øger resultaternes styrke, at man ekskluderer de børn, som lider af tilstande, man i andre studier har påvist vanskeliggør korrekt øretemperaturmåling. Især fordi det som sagt alligevel lykkes at få statistisk signifikante resultater. 11

12 Ekstern validitet : Artiklerne 3,4,6,7 har alle deres udgangspunkt i miljøer, der kan sidestilles med forhold i danske hjem og hospitalsmiljøer. Det giver sammen med de ovenfor beskrevne begrænsede bias-problemer og den høje interne validitet en meget høj ekstern validitet. De to reviews baserer sig på artikler fra meget forskelligartede miljøer, så det er vanskeligt at vurdere den præcise sammenlignelighed med danske forhold. Den store variation i miljøerne tyder dog på en mulig overførbarhed til mange forskellige forhold. Sammenfatning : De seks artikler, der ikke anbefaler anvendelse af øretermometre vurderes alle at være af høj kvalitet, og præget af såvel høj intern som ekstern validitet. Vi har derfor valgt at tillægge dem alle stor betydning og vægt i vores samlede konklusion. Kan øretermometre bruges til simpelt at skelne mellem febril/afebril? Man kan diskutere hvor vigtig en helt præcis temperaturmåling er for den praktiserende læges virke. Derimod er det vores opfattelse, at de fleste praktiserende læger synes det er vigtigt at kunne skelne mellem om et barn overhovedet HAR feber eller ej. Sensitivitet: I denne sammenhæng angiver øretermometrenes sensitivitet deres evne til at identificere feber, såfremt barnet vurderes febrilt ved rectal temperaturmåling. I tabel 2 er beregninger for øretermometrenes specificitet og sensitivitet angivet. Heraf ses det, at et stort antal af børn med feber ved rectal måling vil vurderes afebrile ved øretemperaturmåling. Hyppigheden af falsk negative målinger bliver således mellem 7 og 29 %. Specificitet: Man kunne ligeledes forestille sig, at øretermometre ville være et brugbart screeningsinstrument, såfremt man med sikkerhed kunne sige, at et barn altid vil være febrilt, hvis øretermometret viser febrilia. For at vurdere dette må man kigge på øretermometrenes specificitet. Denne er kun beregnet i enkelte af artiklerne. (se tabel 2) Pga. de ofte meget begrænsede populationer og de upræcise målinger er specificiteten ofte lav. Det betyder for praktiske formål, at et antal børn vil blive diagnosticeret febrile ved brug af øretermometre, selvom de ikke er det ved brug af rectal termometer. 12

13 Konklusion: Der er signifikant forskel på temperatur målt med øretermometer i forhold til rectaltemperatur. Specificitet og sensitivitet af øretemperaturmåling er begge lave, hvilket fører til et højt antal falsk positive og falsk negative resultater. Baseret på ovenstående må vi konkludere, at øretermometre trods deres fordele (hygiejne, bekvemmelighed for barnet og hurtighed) ikke kan anbefales til måling af børns temperatur hverken i børnefamiliernes hjem, i lægevagten eller på sygehus. De foreliggende anbefalinger på patienthaandbogen.dk og laegehaandbogen.dk er i overensstemmelse med gældende evidens, da disse sider heller ikke anbefaler brugen af øretermometre. I Region Nordjyllands lægevagt anvendes øretermometre rutinemæssigt og der foreligger instruks herfor. Imidlertid bør man her overveje at fjerne øretermometrene fra lægevagtspraksis pga. ovenstående overordnede konklusion. Vi har ikke oplysninger om, at der findes øretermometre i øvrige regioners lægevagtspraksis, men skulle det være tilfældet bør man også her fjerne øretermometrene fra lægevagtskonsultationerne. Perspektivering : Der er ingen tvivl om, at præcis temperaturmåling på anden vis end den konventionelle rectale temperaturmåling er ønskværdig, da proceduren som sagt er forbundet med både hygiejniske problemer og stort ubehag for børnene. Der ligger en meget stor pædagogisk opgave for såvel praktiserende læger som sundhedsplejersker og plejepersonale på børneafdelinger med at formidle formålet med rectal temperaturmåling til børn. Ligeledes ville det dog også være interessant at diskutere og ikke mindst forske i, hvor vigtig temperaturmåling egentlig er for den praktiserende læges beslutninger om visitation og behandling. Kunne man forestille sig, at temperaturmåling af børn slet ikke var nødvendig, hvis forældre blev bedre til at observere og rapportere deres børns almene tilstand? Bygger praktiserende lægers store interesse i temperaturmåling på indgroet vanetænkning eller er der evidens for, at temperaturmåling faktisk er nødvendig for at kunne vurdere et formodet infektionssygt barn? Dette afføder også spørgsmålet om, hvorvidt man som praktiserende læge ville have samme behov for helt præcise temperaturmålinger, hvis man i højere grad kunne få præcise oplysninger fra forældrene om børnenes almene tilstand. Mange forældre tror stadig, at hvis deres barn har meget høj feber så er det pr definition meget sygt. Som læger ved vi godt, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Ved bedre uddannelse af forældre i oberservation af deres børn vil man formentlig kunne spare mange temperaturmålinger bort og problemet ved at anvende rectal temperaturmåling som gylden standard ville mindskes. 13

14 Referenceliste 1. Jean V Craig, Gillian A Lancaster, Stephen Taylor et Al. Infrared ear thermometry compared with rectal thermometry in children: a systematic review. Lancet 2002; 360: Susanna R. Dodd, Gillan A Lancaster, Jean V. Craig et Al. In a systematic review, infrared ear thermometry for fever diagnosis in children finds poor sensitivity. Journal of Clinical Epidemiology 59 (2006) B F Paes, K Vermeulen, R M Brohet et Al. Accuracy of tympanic and infrared skin thermometers in children. Arch Dis Child 2010; 95: Ilker Devrim, Ates Kara, Mehmet Ceyhan et Al. Measurement Accuracy of Fever by Tympanic and Axillary Thermometry. Pediatric Emergency Care, volume 23, Number 1, January Birgit K. van Staaij, Maroeska M. Rovers, Anne G. Schilder et Al. Accuracy and feasibility of daily infrared tympanic membrane measurements in the identification of fever in children. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology 2003; 67, Benedict O Edelu, Ngozi C Ojinnaka, Anthony N Ikefuna. Fever detection in under 5 children in a tertiary health facility using the infrared tympanic thermometer in the oral mode. Italian Journal of Pediatrics 2011, 37:8 7. Hossein Banitalebi, Hans-Jacob Bangstad. Måling av feber hos barn - er metoden infrarød tympanisk øremåling god nok? 8. Hasan Kocoglu, Sitki Goksu, Memet Isik et Al. infrared tympanic thermometer can accurately measure the body temperature in children in an emergency room setting. International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology 65 (2002) A S El-Radhi, S Patel. An evaluation of tympanic thermometry in a paediatric emergency department. Emerg Med J 2006;23: Henriette V Thaysen, Anette de Thurah. Evidensbaseret klinisk retningslinie for non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+år) indlagte patienter. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. 11. Per Brodal. Sentralnervesystemet Bygning og funksjon, TANO A.S. 1995, 2. utgave 12. Erik Andreasen, Franz Bierring, Jørgen Rostgaard. De indre organers anatomi. Munksgaard, 8. udgave Søgedato Søgedato (se bilag 1) Søgedato Søgedato

15 17. Søgedato Søgedato

16 Bilag 1 Sammenskrevet Brugsanvisning for øretermometre. Braun-WelchAllyn termometer den nye type med 3 almindelige AA batterier på 1,5 V. 1. Sæt Beskyttelseshætten på før du tænder for at undgå at skulle tage hætten af og på (brug evt samme hætte for at spare tid og penge). 2. Tænd apparatet. 3. Sæt spidsen ind i øret og tryk på knappen foroven. 4. Lyset blinker når spidsen peger mod trommehinden. 5. Når målingen er færdig, lyser lampen konstant og der høres et bip. 6. Ny måling kan ske ved at tage beskyttelesehætten af og sætte den på igen. 7. Apparatet slukker af sig selv hvis ikke du gør det. Omron øretermometer Er meget følsom for forkert betjening. Så viser apparatet fejlmeddelelse og bliver helt umuligt. Man skal vente 1 minut til det slukker, og så starte forfra. 1. Der skal sidde en beskyttelseshætte på spidsen af apparatet ( brug evt samme hætte for at spare). 2. Tænd apparatet ved at trykke på den blå knap. 3. Vent til i displayet erstattes af c. Hav tålmodighed, ellers går det galt. 4. Sæt spidsen i øret og peg mod trommehinden. 5. Vent til du hører et BIP. 6. Tryk på den blå knap. 7. Efter 4 BIP er målingen færdig. 8. Apparatet slukker efter 1 minut uden tryk på knapper. 9. Ny måling: Sæt spidsen ind i øret igen og følg samme procedure fra punkt 4. VED FEJLMEDDELELSE kan man prøve den langsomme måde. 1. Der skal sidde en beskyttelseshætte på spidsen af apparatet ( brug evt samme hætte for at spare). 2. Tænd apparatet ved at trykke på den blå knap. 3. Vent til i displayet erstattes af c. Hav tålmodighed, ellers går det galt. 4. Sæt spidsen i øret og peg mod trommehinden. 5. Vent til du hører et BIP. 6. Lad være at trykke på knappen, men vrid spidsen rundt i øret for at finde retningen til trommehinden. Det tager op til 10 sekunder. 7. Når du hører 2 BIP trykkes på den blå knap 8. Efter 4 BIP er målingen færdig. 9. Apparatet slukker efter 1 minut. 10. Ny måling: Sæt spidsen ind i øret igen og følg samme procedure fra punkt 4. Der kommer ofte fejlmeddelelser. PC betyder at man skal sætte beskyttelseshætten på o at der er dårlig sigtbarhed, snavset sensor eller beskyttelseshætte, ørevoks?? o o betyder vist at alt er ok, og at man kan sætte spidsen i øret og trykke på den blå knap. August 2011, Ivar Aagaard-Hansen 16

17 17