FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION"

Transkript

1 FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION MEDDELELSE NR. 954 Behandling med antibiotika eller/og smertestillende medicin i 2 dage havde minimal effekt på, om søer blev kureret for farefeber. Der var ingen entydig effekt på søernes produktivitet. Resultaterne indikerede, at behandling i 2 dage kan være for kortvarig. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, VETERINÆR FORSKNING & UDVIKLING FORFATTER: MARGIT ANDREASEN CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN UDGIVET: 7. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer og pattegrise Veterinær Forskning og Udvikling Sammendrag Farefeber er et kompleks af symptomer, og kan derfor være meget vanskeligt at diagnosticere. Med den definition på farefeber, som blev anvendt under denne afprøvning, havde to-dages behandling med antibiotika (amoxicillin) eller/og smertestillende medicin (meloxicam) minimal effekt på, om søerne var fri for symptomer på farefeber i dagene efter endt behandling. Der var heller ikke nogen entydig effekt på søernes produktivitet (pattegrisedødelighed, sygelighed og tilvækst). Helbredelsesprocenten blandt søerne i alle behandlingsgrupper var meget lav, og på dag 4 var kun ca. 50 % af søerne fri for farefeber. De to første dage efter endt behandling var der et stigende antal raske søer i alle 4 behandlingsgrupper (inkl. kontrolgruppen), hvilket antydede, at søerne gradvist blev raske af sig selv. En del søer, som var raske på dagen efter endt behandling (dag 3), var på dag 4 syge igen. Dette kan indikere, at behandling med antibiotika og NSAID i 2 dage var for kort tid, og at 1

2 behandlingseffekten formentlig kunne være slået igennem ved længere tids behandling, eks. 3-4 dage. Formålet med dette dobbeltblindede kliniske forsøg var at undersøge effekten af behandling af farefeber, enten med NSAID et meloxicam (Metacam) alene, med antibiotika et amoxicillin (Curamox) alene eller med en kombination af NSAID og antibiotika. Hensigten med undersøgelsen var primært at undersøge om NSAID behandling kan erstatte eller potensere antibiotika som behandling af farefeber. I alt indgik 3 danske besætninger i afprøvningen. Der indgik fire behandlingsgrupper inklusiv en kontrolgruppe (placebo). En gruppe blev behandlet med NSAID, en gruppe med antibiotika, en gruppe med både NSAID og antibiotika og den sidste gruppe med et placebopræparat uden aktive indholdsstoffer. Søerne blev behandlet på dag 1 og 2 efter inklusion. Der indgik hhv. 142, 138 og 128 søer i afprøvningen fra de tre besætninger. For at en so kunne inkluderes i forsøget skulle den vise to eller flere af følgende symptomer på dag 0-2 efter faring: nedsat ædelyst, hævelse og/eller rødme af yverkirtler, rektal temperatur på mindst 39,6 og unormalt børflåd vurderet på farve, lugt og konsistens. Fra dag 1 til 4 blev følgende registreret for hver so: Nedsat ædelyst, røde og/eller hævede yverkirtler og/eller soen lå på yveret, unormal konsistens, lugt eller farve af børsekretet samt rektal temperaturen. Ligeledes blev det registreret, om det var nødvendigt at behandle soen med anden medicin end forsøgsmedicinen, samt om den døde. Soens ædelyst blev også vurderet på dag 1-5. På dag 1, når soen fik stillet diagnosen farefeber, blev de 3 mellemste pattegrise fra kuldet øremærket. De 3 øremærkede pattegrise blev fulgt med vejninger på dag 1 og dag 21. Behandlinger af øremærkede pattegrise med antibiotika blev også registreret. I alt indgik 1225 øremærkede pattegrise i afprøvningen. Behandlinger, fraflytninger og dødelighed blev registreret for øvrige pattegrise, uden øremærker, fra dag 1-5. Analysen af enkeltsymptomer viste at signifikant flere antibiotika- og NSAID behandlede søer havde normal ædelyst på dag 3 og 4 sammenlignet med kontrol søer, mens ædelysten på dag 5 kun var signifikant bedret hos de antibiotikabehandlede søer. Signifikant færre antibiotikabehandlede søer havde feber og børbetændelse frem til dag 4, hvorpå der ingen forskel var mellem behandlingsgrupperne. Der var ingen entydig effekt at behandlingerne på soens produktivitet (pattegrise tilvækst, dødelighed og sygelighed). 2

3 I løbet af afprøvningen faldt antallet af søer behandlet for farefeber drastisk i de tre besætninger, hvilket formentlig skyldtes opstramningen omkring landmændenes diagnosticering. Den procentvise andel af farende søer der blev behandlet for farefeber, faldt således fra 100 % til 9 % i besætning 1; fra 70 % til 10 % i besætning 3, mens besætning 2 behandlede % af de farende søer både ved start og slut af afprøvningen. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: 75 VSP 2009/10 samt journalnr.: 3663-D Boehringer Ingelheim har bidraget med forsøgsmedicin til afprøvningen. Baggrund Farefeber er en diagnose, der hyppigt stilles i soholdet. Farefeber er ikke en veldefineret sygdom, men består nærmere af et kompleks af kliniske symptomer, som opstår hos søer lige omkring faringstidspunktet. Sygdomsbilledet kan variere fra besætning til besætning. Diagnosen farefeber stilles som oftest på grundlag af forekomsten af følgende symptomer, når disse opstår 1-3 dage efter faring: nedsat ædelyst, nedstemthed, mælkemangel, hævelse og rødme af yverkirtler, feber og unormalt børflåd. Farefeber kan give økonomiske tab som følge af nedsat tilvækst og øget dødelighed hos pattegrisene. Farefeber bliver ofte behandlet med antibiotika. Imidlertid er effekten af antibiotika til behandling af farefeber ikke videnskabeligt påvist, og muligvis ville mange søer spontant blive raske, selvom de ikke blev behandlet med antibiotika. Et NSAID, som meloxicam, er et lægemiddel som virker både smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende. Undersøgelser har vist, at behandling af farefeber med NSAID-midler kan medføre et bedre almenbefindende hos søerne og en bedre tilvækst hos smågrisene (eks. Cantin et al, 2000). Det skyldes sandsynligvis en bedre vand- og foderoptagelse og dermed en hurtigere helbredelse og bedre mælkeproduktion hos den behandlede so. Formålet med afprøvningen var at vurdere effekten af NSAID alene eller i kombination med et antibiotika på sundhed og produktivitet hos søer med farefeber. For at påvise om antibiotika og NSAID overhovedet har en effekt, indgik der også en gruppe af søer, som slet ikke blev behandlet (placebo). Behandlingerne blev givet 2 dage i træk ved den almindeligt godkendte dosering. 3

4 Materiale og metode Besætninger Undersøgelsen blev foretaget i 3 danske besætninger, som alle havde en høj forekomst af farefeber. Beskrivelsen af besætningerne fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Beskrivelse af besætninger Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Antal søer Levendefødte pr. kuld 14,6 14,8 14,0 % dødfødte 1,3 1,9 1,4 Fravænnede pr. kuld 12,5 12,9 11,8 Dødelighed i farestald, % 14,0 12,7 15,0 Vægt ved fravænning, kg 7,9 6,6 7,5 Antal diegivningsdage Faringer 50 søer hver 2. uge 30 søer hver uge 65 søer hver anden/tredje uge % søer der behandles for farefeber inden undersøgelsen igangsættes Besætningerne havde almindeligt anvendte staldsystemer samt fodrede og vandede efter almindeligt anerkendte principper. Søerne var fikserede i farestalden. Forsøgsdesign Forsøget var en dobbelt-blindet klinisk afprøvning, som inkluderede 4 behandlings-grupper af søer med farefeber: 1. Behandling kun med antibiotika (Curamox Vet, injektionsvæske 150 mg amoxicillin/ml) 2. Behandling med antibiotika og NSAID (Curamox Vet, injektionsvæske 150 mg amoxicillin/ml og Metacam Vet, injektionsvæske, 20 mg meloxicam/ml) 3. Behandling kun med NSAID (Metacam Vet, injektionsvæske, 20 mg meloxicam/ml) 4. Kontrolgruppe behandlet med placebo. Lægemidlerne var blevet blindet, så man ikke kunne se, hvilke flasker der indeholdt aktivt stof, og hvilke der kun indeholdt placebo. Ved placebo forstås lægemidlet uden aktivt stof (amoxicillin eller meloxicam), dvs. alle andre indholdsstoffer end det aktive stof er tilstede i et placebo. Afprøvningen var planlagt til at omfatte 35 søer pr. behandling pr. besætning (i alt 105 søer pr. behandling og 140 søer pr. besætning). Disse søer blev fulgt klinisk, for at se om der var forskel på behandlingernes helbredende effekt på farefeber. Desuden blev 3 grise fra hvert kuld fulgt, for at følge effekten på kuldets tilvækst, sygelighed og dødelighed. 4

5 Foto 1. Blindingen af medicinen gjorde at man ikke kunne se hvad flaskerne indeholdt Inklusion af søer med farefeber Personalet i besætningen undersøgte alle søer for farefeber de første 2 dage efter faring. En so fik diagnosen farefeber, hvis den havde 2 eller flere af de følgende symptomer indenfor de første 2 døgn efter faring: 1. Nedsat ædelyst 2. Røde og/eller hævede yverkirtler og/eller soen lå på yveret (=yverbetændelse) 3. Rektal temperaturen var over 39,5 C (=feber) 4. Unormalt vaginalflåd (ildelugtende, forkert farve eller unormal konsistens) (= Børbetændelse) Hvis en so fik stillet diagnosen farefeber, blev den inkluderet i afprøvningen. Dog blev den ikke inkluderet, hvis den led af anden sygdom end farefeber, som krævede behandling med antibiotika de første 3 dage efter faring. Fordelingen af søer med farefeber på behandlingsgrupper foregik ved at følge en udtræksliste. Alle søer i afprøvningen blev behandlet i 2 dage med afprøvningens medicin. De måtte ikke behandles med anden medicin de første 4 dage. På dag 1 (første behandlingsdag) til dag 4 vurderedes effekten af behandlingen. Herefter måtte søerne behandles med antibiotika efter de normale procedurer i besætningen, hvis det blev vurderet nødvendigt. Hvis ejeren vurderede, at forsøgsbehandlingen havde så dårlig en effekt, at han ikke kunne forsvare det af hensyn til soens velfærd, kunne han behandle soen før tid (dag 3 eller 4) med den medicin, der normalt blev anvendt i besætningen. 5

6 Behandling af søer Søerne blev behandlet den dag, de blev inkluderet (dag 1) og den følgende dag (dag 2). NSAID blev givet intramuskulært på venstre side af halsen, i nakkemusklen en håndsbredde bag øret. Doseringen var 2 ml per 100 kg. Antibiotika blev givet intramuskulært i højre side af halsen, i nakkemusklen en håndsbredde bag øret. Doseringen var 1 ml/10 kg. Der blev brugt separat kanyle og sprøjte til smertebehandling og antibiotika og skiftet kanyle mellem hver injektion. Registreringer på søer Fra dag 1 til 4 blev følgende registreret for hver so: Nedsat ædelyst (ja/nej) Antal røde kirtler Antal hævede kirtler Børsekret abnorm konsistens (ja/nej), lugt (ja/nej) eller farve (ja/nej) Om hun lå på yveret og ikke lod grisene komme til (ja/nej) Rektal temperatur Soens ædelyst blev yderligere vurderet på dag 5. Behandlinger og dødsfald blandt de inkluderede søer blev registreret fra dag Pattegrise, inklusion og registreringer På dag 1, når soen fik stillet diagnosen farefeber, blev de 3 vægtmæssigt mellemste pattegrise fra kuldet øremærket. Disse 3 pattegrise skulle blive hos soen indtil dag 21. Kuldudjævning var i øvrigt tilladt. De 3 øremærkede pattegrise blev fulgt med vejninger på dag 1 og dag 21. Behandlinger, fraflytninger og dødelighed blev registreret for pattegrise med øremærker fra dag De øvrige pattegrise i kuldet fik registreret behandlinger og dødelighed på dagene 1-5. Statistisk analyse Den primære responsparameter var andelen af søer, som udviste tegn på farefeber inden for de første to dage efter, at forsøgsbehandlingen var afsluttet (dag 3 og 4). Derudover blev effekten målt på følgende parametre: 6

7 Daglig tilvækst af øremærkede pattegrise i diegivningsperioden (dag 1-21) Fodertildeling til soen på dag 5 efter inklusion i forsøget Individuelle kliniske symptomer hos soen registreret på dag 2-4 Medicinske behandlinger af søer (dag 1-21) Medicinske behandlinger og dødelighed af øremærkede pattegrise (dag 1-21) og hele kuldet (dag 1-5) Procent pattegrise tilbage ved soen på dag 21 Stikprøvestørrelse Primærhypotesen var, at andelen af søer med farefeber på dag 3 og 4 var større i kontrolgruppen end i de tre andre behandlingsgrupper. Det blev antaget at besætningsvariabiliteten for placebogruppen ville være %, og 10-25% for de andre 3 behandlingsgrupper. Med et signifikansniveau på 5% og en styrke på 80% og baseret på en antagelse om binomialfordelte data var stikprøvestørrelsen 100 søer pr. behandlingsgruppe (35 søer pr. behandling pr. besætning). Generelt for alle anvendte statistiske modeller Behandlingen var en to-faktoranalyse. En to-faktoranalyse har dobbelt så meget styrke sammenlignet med en analyse, hvor de fire behandlingsgrupper indgår som selvstændige variable. I denne tofaktoranalyse bliver antibiotikabehandling sammenlignet med NSAID-behandling. Interaktionsvariablen mellem antibiotikabehandling og NSAID-behandling fortæller om disse to lægemidlers effekt potenseres af hinanden. I alle startmodeller indgik besætning og lægnummer (kategoriseret som <3 læg og større eller lig med 3 læg) som systematiske variable. I modeller for pattegrise blev soen desuden medtaget som tilfældig variabel. Til de statistiske analyser blev anvendt SAS vers. 9.2 (SAS Institute, Cary, NC, USA). Et signifikansniveau på 0,05 blev anvendt. Eksklusion Følgende eksklusionsregler blev fulgt ved analysen af data: 1. Soen udgik hvis der var mangelfulde sygdomsregistreringer på dag 1, 2 eller 3. Mangelfulde registreringer kunne eksempelvis være manglende registrering af rektal temperaturen. 2. Soen udgik, hvis hun var behandlet medicinsk på dag 1 eller 2 med andet end forsøgsbehandling 3. Hvis soen var behandlet på dag 3 el. 4 med anden medicin end forsøgsmedicinen; så blev det kategoriseret som at forsøgsbehandlingen ikke havde virket på dag 3 og 4. Dvs. disse søer indgik i opgørelsen som syge på dag 3 og 4. Pattegrisene fra disse søers kuld udgik fra opgørelserne. Der blev heller ikke analyseret på registreringer på soen på dag 5 (ædelyst) 7

8 4. Hvis soen udgik af forsøget, inden de øremærkede pattegrise blev udvejet, så udgik disse pattegrise fra forsøget Søer Vurdering af startdata Det blev undersøgt om fordelingen af lægnummer (yngre (1-2 læg) og ældre (3-5 læg)) var ens mellem behandlingsgrupperne inden for besætning ved en Chi2 test. Der blev foretaget en beskrivelse af fordelingen af inklusionskriterierne for farefeber (yverbetændelse, feber, børbetændelse, nedsat ædelyst) pr. besætning ved Chi2 test. Analyse af effektparametre Soen blev erklæret Rask hvis den ikke havde nogen af de beskrevne symptomer (yverbetændelse, feber, børbetændelse, nedsat ædelyst). Forskelle mellem de forskellige behandlingers effekt på om søerne var raske på dag 3, eller på dag 4 eller både på dag 3 og 4, blev analyseret ved hjælp af logistisk regression. Forskelle mellem behandlingsgrupper i forekomsten af de fire elementer af farefeber (yverbetændelse, børbetændelse, feber og nedsat ædelyst) blev analyseret ved logistisk regression med gentagne målinger på so. Øremærkede pattegrise Sammenhængen mellem daglig tilvækst for øremærkede pattegrise, der blev vejet ud dag og behandlingsgruppe, blev undersøgt ved en generaliseret lineær regression, hvor lægnummer og besætning var kovariat, og hvor der blev korrigeret for pattegrisens startvægt, antal totalfødte og vekselvirkninger med behandling. Behandlede øremærkede pattegrise dag 1-21 blev opgjort som summen af behandlinger over de 21 dage delt med antal pattegrise i risiko de enkelte dage. Forskellen mellem behandlingsgrupper blev undersøgt ved en logistisk regression. Ved analysen af pattegrisedødelighed blev fraflyttede grise medtaget i beregningen, idet det blev antaget at grisene blev flyttet fra soen, da de ellers ville dø. Døde og fraflyttede øremærkede pattegrise dag 1-21 blev opgjort som det samlede antal grise døde og fraflyttede dag 21 delt med samlede antal øremærkede pattegrise dag 1. Forskellen mellem behandlingsgrupper blev undersøgt ved en logistisk regression. I alle modeller blev målinger på grise fra samme so betragtet som afhængige variable. 8

9 Hele kuldet Behandlede pattegrise dag 1-5 blev opgjort som summen af behandlinger over de 5 dage delt med antal pattegrise i risiko de enkelte dage. Forskellen mellem behandlingsgrupper blev undersøgt ved en logistisk regression. Procent grise tilbage ved soen på dag 21 blev beregnet som antal pattegrise ved soen på dag 21 divideret med det maximale antal pattegrise, som var ved soen på de to første dage efter inklusion i afprøvningen. Sammenhæng mellem Procent pattegrise tilbage ved soen på dag 21 og den behandling soen havde fået, blev undersøgt ved en lineær regression. Resultater og diskussion Afprøvningen forløb fra april 2010 til november I løbet af denne periode faldt antallet af søer behandlet for farefeber drastisk i to af de tre besætninger, hvilket formentlig skyldtes opstramningen omkring landmændenes diagnosticering. Den procentvise andel af farende søer, der blev behandlet for farefeber, faldt således fra 100 % til 9 % i besætning 1; fra 70 % til 10 % i besætning 3, mens besætning 2 behandlede % af de farende søer både ved start og slut af afprøvningen. Søer, kuld og pattegrise inkluderet i forsøget Der indgik hhv. 142, 138 og 128 kuld i afprøvningen fra de tre besætninger. I alt indgik 22 søer 2 gange og 1 so 3 gange, fordelt på forskellige behandlingsgrupper. Der var en ligelig fordeling af unge og gamle søer mellem behandlingsgrupper for alle tre besætninger (p= 0,89 besætning 1, p=0,32 besætning 2, p=0,20 besætning 3). Fordi det var ganske få søer, som indgik flere gange i afprøvningen, blev der ikke taget hensyn til dette i den statistiske analyse. Ved analysen blev det antaget, at hver af disse søers faringer var uafhængige. Fordelingen af kuld på behandlingsgrupper fremgår af tabel 2. Tabel 2. Fordelingen af kuld indenfor behandlingsgrupper Behandling Antal kuld 1. Antibiotika Antibiotika og NSAID NSAID Placebo 100 I tabel 3 er angivet hvor mange symptomer (yverbetændelse, børbetændelse, nedsat ædelyst eller feber), der lå til grund for, at en so blev diagnosticeret med farefeber. Af denne tabel fremgår det at de fleste søer havde enten 2 eller 3 symptomer. I besætning 3 havde 72 % af de inkluderede søer 2 symptomer, og ingen havde alle 4 symptomer. Dette kan skyldes, at landmanden i Besætning 3 var nervøs for at tage de mest syge søer med i forsøget. Dette kan have påvirket forsøgsresultaterne fra 9

10 denne besætning, da både effekten af antibiotika og NSAID-behandling kan afhænge af, hvor syge dyrene er. Tabel 3. Procentvis fordeling af antallet af symptomer besætningerne anvendte, når de bedømte om en so havde farefeber Besætning Antal symptomer I Tabel 4 er angivet, hvilke symptomer søerne havde, når landmanden inkluderede dem i studiet. Af denne opgørelse fremgår det, at der var nogen forskel mellem besætningerne. For eksempel var der relativt få søer i besætning 3, der havde yverbetændelse (21%), og i besætning 1 havde en meget stor andel af søerne feber (84%). Tabel 4. Procentvis fordeling af de symptomer soen havde, når landmanden inkluderede hende i studiet Besætning Symptomer (%) Børbetændelse Yverbetændelse Nedsat ædelyst Feber Effekt af behandlinger på søernes helbred Effekt på helbredelse af farefeber ( Rask ) Tabel 5. Procent søer der var Raske henholdsvis dag 3 og 4. Behandling Dag 3 Dag 4 1. Antibiotika 35 % 50 % 2. Antibiotika og NSAID 28 % 40 % 3. NSAID 30 % 44 % 4. Placebo 24 % 44 % Søer, som var raske på dag 3 var som oftest også raske på dag 4, ligesom søer der var syge på dag 3 oftest også var syge på dag 4. I alt blev 25 søer, der var raske dag 3, registreret som syge på dag 4. 10

11 Disse 25 søer var ligeligt fordelt på søer behandlet med antibiotika, NSAID eller en kombination af disse. Statistisk blev der ikke fundet effekt af behandling med antibiotika, NSAID, eller en kombination af antibiotika og NSAID på, om soen var rask på dag 3 (p=0,22) eller rask på dag 4 (p=0,98). Sammenlignede man de fire behandlingers effekt på, om søer var raske både dag 3 og 4, mod søer der var syge på en eller begge af disse 2 dage, var der heller ikke nogen signifikant forskel mellem behandlingerne. Der var dobbelt så mange med farefeber i behandlingsgrupperne 1, 2 og 3, som forventet da stikprøvestørrelsen blev beregnet. På dag 3 var der færrest raske søer i placebogruppen, men denne forskel udjævnedes på dag 4 (Tabel 5), så der på dag 4 var omtrent lige mange søer med farefeber i alle behandlingsgrupper. Var søerne blevet behandlet i mere end 2 dage, kunne det være at der fortsat ville have været flere søer med farefeber blandt de placebobehandlede søer. Dvs. at det kan være at behandling i 2 dage er for kort, og at behandlingseffekten kunne være slået bedre igennem ved længere tids behandling, eks. 3-4 dage. Dette underbygges også af de 25 søer, der var raske på dag 3, men fik tilbagefald på dag 4. Det stigende antal raske søer efter endt behandling i alle 4 behandlingsgrupper (inkl. placebogruppen) indikerer, at søerne uafhængigt af behandling gradvist blev raske af sig selv. Behandling med andet end forsøgsmedicin Ud af de 408 inkluderede søer blev 44 behandlet før tid (dag 2, 3 eller 4) med den medicin, der normalt blev anvendt i besætningen fordi landmanden vurderede at effekten af forsøgsbehandling var for dårlig (Tabel 6). Tabel 6. Fordelingen af antallet af søer der fik anden behandling end forsøgsmedicin på dag 2 til 4. Dag Behandlingsgruppe Efter dag 4 1. Antibiotika Antibiotika og NSAID NSAID Placebo På dag 4 behandledes signifikant (p=0,02) færre antibiotika-behandlede forsøgssøer for sygdom med besætningens egen medicin. På de øvrige dage var der ingen signifikante forskelle mellem behandlingsgrupperne. 11

12 Yverbetændelse, børbetændelse, feber og nedsat ædelyst dag 2-4 Forekomsten af alle fire elementer af farefeber (yverbetændelse, børbetændelse, feber og nedsat ædelyst) faldt over de fire første dage, se Figur 1. Figur 1. Gennemsnitlig procent søer med henholdsvis børbetændelse, yverbetændelse, feber og nedsat ædelyst på dag 1 til 4. Der var ingen signifikant forskel på behandlingernes effekt på forekomsten af yverbetændelse (antibiotika, p=0,30; NSAID, p=0,28; antibiotika+nsaid, p=0,87; NSAID el. antibiotika mod placebo, p=0,9). For børbetændelse var der en signifikant vekselvirkning mellem antibiotikabehandling og NSAIDbehandling (p=0,02). Den gennemsnitlige forekomst af børbetændelse over de 3 dage, var signifikant lavere (p=0,02) i gruppen der fik antibiotika (34 %), sammenlignet med søer behandlet med både NSAID og antibiotika (49 %), NSAID (40 %) og placebo (43 %). Forekomsten af børbetændelse var signifikant højere i gruppen af søer, der fik kombinationsbehandling (p=0,02), sammenlignet med de 3 andre behandlingsgrupper. Det vil sige, at det kunne se ud til at behandlingen med antibiotika havde den bedste effekt på behandling af børbetændelse, mens en kombineret behandling med NSAID var ringest. Dette giver ikke biologisk mening og kan skyldes, at diagnosen børbetændelse er vanskelig at stille. Den er baseret på forekomsten af en eller flere af følgende fund: afvigende lugt, farve eller konsistens af børflåddet. Alle tre fund er subjektive og meget vanskelige at skelne fra det normale. Børflåd flyder ikke konstant fra søer med børbetændelse, hvilket kan gøre diagnosen vanskelig. Sammenlagt kan dette være årsagen til, at resultaterne fra analysen af behandlingernes effekt ikke er entydige og derfor vanskelige at overføre til noget praktisk relevant. 12

13 Den gennemsnitlige forekomst af søer med feber over de 3 dage, var signifikant lavere (p=0,049) blandt de søer, der var behandlet med antibiotika (prævalens 5,5 %) sammenlignet med søer der ikke var behandlet med antibiotika (præv. 8%). Der var ingen signifikant effekt af NSAID på forekomsten af feber hos søer over de 3 dage (p=0.88), og på dag 4 var der ikke længere signifikant forskel mellem grupperne. Generelt var forekomsten af feber blandt søerne meget lav i løbet af disse dage (Figur 1). I løbet af de 3 dage, var der signifikant flere søer med nedsat ædelyst i placebogruppen (18 %; p=0,05) sammenlignet med søer behandlet med NSAID (12 %), antibiotika (11 %) eller en kombination af disse (13 %). Indbyrdes var der ingen signifikant forskel mellem de 3 behandlingsgruppers effekt. Ædelyst dag 5 Dag 5 var der 255 søer, der blev vurderet til at have normal ædelyst og 144 søer, som blev vurderet til at æde for lidt (Tabel 7). Søer behandlet med antibiotika havde en større chance for at have normal ædelyst dag 5 end søer, der ikke havde fået antibiotika (p=0,053). Der var ikke nogen signifikant effekt af NSAID behandling på søernes ædelyst dag 5. Tabel 7. Procent søer med nedsat ædelyst på dag 5. Behandlingsgruppe % søer med nedsat ædelyst 1. Antibiotika Antibiotika og NSAID NSAID Placebo 40 Diskussion Det var overraskende, at hverken antibiotika eller NSAID havde nogen sikker statistisk effekt på, om søerne overordnet blev kureret for farefeber i dagene efter endt behandling. Analysen på enkeltdiagnoserne antydede, at de antibiotika-behandlede forsøgssøer klarede sig lidt bedre i dagene efter endt medicinering, idet forekomsten af søer med børbetændelse og feber var signifikant lavere i denne behandlingsgruppe. Både behandling med NSAID og antibiotika forbedrede ædelysten de to første dage efter endt behandling, men på dag 5 havde kun antibiotika effekt. Det kan undre, at NSAID ikke havde en bedre effekt, da tidligere undersøgelser har vist et hurtigere temperaturfald hos meloxicam-behandlede søer med farefeber sammenlignet med kontroller (Hoy et al, 2005). Dette skyldes blandt andet, at meloxicam reducerer effekten af endotoxiner, som menes at være en central årsag til farefeber (Friton et al, 2006). 13

14 Andre undersøgelser, som har undersøgt effekten af NSAID på forekomsten af farefeber, er ofte karakteriseret af at være sammenligninger af forskellige NSAID uden, at der er inkluderet ubehandlede kontroller (eks. Hirsch et al. 2003). Dette medfører, at man kan se om lægemidlerne er lige gode, men ikke om de reelt har bedre effekt end slet ingen behandling. Diagnosticering af farefeber er meget vanskelig, og definitionen for, hvornår en so har farefeber er ikke veldefineret. Flere af diagnoserne baserer sig på subjektive vurderinger og er derfor behæftet med stor usikkerhed. Selvom vurderingen af rektal temperaturen er objektiv, er den også behæftet med stor usikkerhed, da fagfolk er meget uenige om niveauet for normaltemperaturen for en so omkring faring. Havde man under denne afprøvning havde sat en anden grænse for, hvornår soen havde feber (eks. 39,8 grader i stedet for 39,6 grader), kunne udfaldet af afprøvningen være blevet anderledes. Den manglende effekt af NSAID og minimale effekt af antibiotika behandling kan også skyldes, at behandling i 2 dage måske er for kort. Denne teori underbygges af, at 25 søer, som var raske dagen efter ophørt behandling fik tilbagefald, samt at der var flere dyr, som ikke var raske på dag 4. Havde behandlingen strakt sig over 3 til 4 dage, havde effekten af behandling med NSAID og antibiotika haft en bedre mulighed for at slå igennem. Som det fremgår af Figur 1 samt Tabel 5, reduceredes forekomsten af søer med henholdsvis børbetændelse, yverbetændelse og feber hen til dag 4, uafhængigt af om de var behandlet med NSAID, antibiotika eller placebo. Dette betyder, at mange af søerne blev spontant helbredt, hvilket vil sige at disse dyr blev raske uden behandling. Den manglende effekt af både behandling med NSAID og antibiotika kan også forklares med at farefeber kan skyldes faktorer som disse to lægemidler ikke har effekt på, eksempelvis stress og uhensigtsmæssig fodring (Papadopoulus et al, 2009). To af de tre besætninger oplevede under afprøvningen en væsentlig reduktion i deres behandlinger for farefeber. Den generelle opfattelse var, at afprøvningen havde medført en opstramning i diagnosticeringen af farefeber, og at der forud for afprøvningens start var behandlet unødvendigt mange dyr for farefeber. Øremærkede pattegrise Der blev øremærket i alt 1225 pattegrise. Af disse døde 70 pattegrise før dag 21 og 126 pattegrise måtte flyttes til en anden so før dag 21 (Tabel 8). 14

15 Tilvækst De statistiske resultater på de øremærkede pattegrises tilvækst skal fortolkes med forsigtighed, idet der var forskel i dødeligheden mellem behandlingsgrupper 1 og 2, sammenholdt med behandlingsgrupper 3 og 4 (se næste afsnit Dødelighed (Dag 1-21), Tabel 8). Forskellen mellem grupperne i antal dyr at beregne tilvækst på, kan have påvirket resultaterne. Analysen af tilvækstdata viste kun, at de mindste øremærkede pattegrise (<1,5 kg) på dag 1 fra antibiotikabehandlede søer havde signifikant bedre tilvækst end de mindste øremærkede pattegrise fra søer, der ikke var behandlet med antibiotika (vekselvirkning indgangsvægt*antibiotikabehandling; p=0,02). Det modsatte var tilfældet for de største pattegrise (>1,5 kg) (se Figur 2). Ingen andre signifikante fund blev gjort. Se også Tabel 8. Figur 2. Illustration af hvordan antibiotikabehandling af soen havde en positiv effekt på de mindste pattegrises tilvækst (rød streg: behandling indeholdt antibiotika, blå streg: behandling indeholdt ikke antibiotika). Der var en svag tendens til at antibiotika-behandlede forsøgssøer klarede sig lidt bedre i dagene efter endt medicinering, idet de hurtigere blev feberfri og fik normaliseret deres ædelyst. Dette kan have medført, at de var i stand til at sørge for, at især de mindste pattegrise fik en bedre start. Men resultaterne er ikke entydige, idet de pattegrise som var størst ved inklusion, havde en bedre tilvækst når deres mor, ikke var behandlet for farefeber med antibiotika. Dødelighed (dag 1-21) Opgørelserne på dødelighed blev gjort på antal døde, samt på antal døde + fraflyttede, idet fraflyttede pattegrise formentlig ville dø, hvis de var blevet hos soen. Antallet af fraflyttede+døde øremærkede pattegrise var signifikant lavere blandt de antibiotikabehandlede søer (p=0,005). Der var ingen signifikant effekt af NSAID behandling (p=0,67). For antal døde pattegrise fandtes ingen signifikante forskelle mellem de 4 behandlingsgrupper (antibiotika p=0,15; NSAID p=0,21; antibiotika og NSAID p=0,94; placebo p=0,87)). Fordelingen af døde og fraflyttede øremærkede pattegrise fremgår af Tabel 8. 15

16 Tabel 8. Øremærkede pattegrise. Dødelighed, fraflyttede samt daglig tilvækst. Behandlingsgruppe Antal øremærkede pattegrise Antal døde og fraflyttede øremærkede pattegrise (dag 1-21) % døde (dag 1-21) % døde og fraflyttede (dag 1-21) Daglig tilvækst, øremærkede pattegrise (g/dag) (SD) 1. Antibiotika (59) 2. Antibiotika (63) og NSAID 3. NSAID (60) 4. Placebo (60) Behandlinger (dag 1-21) Forekomst af behandling for sygdom hos de øremærkede pattegrise fremgår af Tabel 9. Tabel 9. Behandling for sygdom hos øremærkede pattegrise Behandlingsgruppe Dage i sti pr. dyr (I alt) Antal behandlinger Antal behandlede dyr Behandlinger pr. dyr Behandlinger pr. dyr pr. dag 1. Antibiotika 19 (5994) ,47 0, Antibiotika og NSAID 19 (5916) ,47 0, NSAID 18 (5527) ,46 0, Placebo 18 (5412) ,41 0,048 Selvom tallene i tabel 9 antyder en forskel i antal sygdomsbehandlinger mellem behandlingsgrupperne, var denne forskel ikke signifikant (p>0,05). Hele kuldet Døde og behandlinger dag 1-5 og procent pattegrise ved soen på dag 21 Der var ingen signifikant forskel mellem behandlingsgrupperne på % døde i kuldet fra dag 1-5 Antallet af pattegrise der blev behandlet indenfor kuldet i dagene 1-5 Procent pattegrise som var tilbage ved soen på dag 21. Fordelingen af døde og behandlede pattegrise og procent pattegrise tilbage ved soen på dag 21 fremgår af Tabel

17 Tabel 10. Hele kuldet. Dødelighed, behandling for sygdom samt procent grise tilbage ved soen på dag 21. Behandlingsgruppe Antal kuld % døde pattegrise i kuldet (dag 1-5) Antal individ behandlinger pr kuld (dag 1-5) Antal flokbehandlinger pr so Antal fravænnede kuld Procent pattegrise tilbage ved soen på dag 21* 1. Antibiotika 104 6,8 1, Antibiotika 103 6,4 1, og NSAID 3. NSAID 101 6,5 1, Placebo 100 9,7 1, *Antal pattegrise ved soen på dag 21 * 100/max. antal pattegrise ved soen på dag 1 og 2 Beregningerne af procent pattegrise tilbage ved soen på dag 21 er kun foretaget på de kuld, som stadig var inkluderet på dag 21. Dvs. kuld som var udgået, eks. fordi soen var død eller behandlet med andet end forsøgsmedicin på dag 1 eller 2, var ikke medregnet i denne variabel. Hverken NSAID eller antibiotisk behandling havde effekt på dødeligheden eller sygelighed hos pattegrisene. Dette er i modstrid med tidligere undersøgelser, der viste, at tilvæksten hos pattegrisene er signifikant bedre, når søer med farefeber behandles med både NSAID og antibiotika, sammenlignet med antibiotika alene (Hoy et al., 2005). Cantin et al. (2000) fandt også, at NSAID- behandling af søer med farefeber medførte en bedre tilvækst hos pattegrisene sammenlignet med pattegrise fra søer med farefeber, der var ubehandlede. Andre undersøgelser har vist, at systematisk NSAID-behandling af søer ved faring har en reducerende effekt på dødeligheden hos pattegrisene (Keller et al., 2012) og en forbedring af pattegrisenes tilvækst (Cantin et al, 2000). Keller et al. (2012) mener, at effekten af den systematiske behandling med NSAID skyldes, at mange søer har store smerter (efterveer) omkring faring, og at behandling med det smertestillende NSAID medfører, at soen er i stand til at passe sine grise bedre. Konklusion Farefeber består af et kompleks af symptomer, og kan derfor være meget vanskelig at diagnosticere. Diagnosticeringen af børbetændelse og yverbetændelse samt vurderingen af, om en so s ædelyst er nedsat, er alle baseret på en subjektiv vurdering og derfor behæftet med stor usikkerhed. Dette kan være medvirkende til, at resultaterne fra denne afprøvning er vanskelige at fortolke. Med den definition på farefeber, som blev anvendt under denne afprøvning, havde to-dages behandling med amoxicillin eller/og meloxicam minimal effekt på, om søerne var kureret for farefeber i 17

18 dagene efter endt behandling. Helbredelsesprocenten var i alle behandlingsgrupper meget lav og på dag 4 var kun ca. 50 % af søerne fri for farefeber. Det stigende antal raske søer efter endt behandling i alle 4 behandlingsgrupper viste, at søerne gradvist blev raske af sig selv. Resultaterne indikerede, at behandling med antibiotika og NSAID i 2 dage var for kort tid, og at behandlingseffekten formentlig kunne være slået igennem ved længere tids behandling, eks. 3-4 dage. Når der blev set mere detaljeret på de enkelte symptomer for farefeber, fandtes at signifikant flere antibiotika- og NSAID behandlede søer havde normal ædelyst på dag 3 og 4 sammenlignet med placebobehandlede søer, mens ædelysten på dag 5 kun var signifikant bedret hos de antibiotikabehandlede søer. Signifikant færre antibiotikabehandlede søer havde feber og børbetændelse frem til dag 4, hvorpå der ingen forskel var mellem behandlingsgrupperne. På dag 4 behandledes signifikant færre antibiotika-behandlede forsøgssøer for sygdom, mens ingen signifikante forskelle var tilstede på de øvrige dage. De mindste pattegrises tilvækst var bedre hos de antibiotika behandlede søer, hvilket kan skyldes, at disse søer hurtigere blev feberfri og syntes at klare sig bedre på dag 4 og 5 (normal ædelyst, færre sygdomsbehandlinger), hvilket kan have medført at de bedre kunne passe de mindste grise. På kuldniveau havde hverken antibiotika eller NSAID effekt på pattegrisenes dødelighed eller sygelighed. Selvom NSAID i denne afprøvning havde en meget begrænset effekt, må NSAIDs almene effekt på den farende og diegivende sos velfærd og ydeevne ikke underkendes. Flere undersøgelser har vist, at NSAID generelt kan medføre et bedre almenbefindende hos søerne efter faring og derfor en bedre tilvækst hos pattegrisene. Deltagere Dyrlæge Jane Rasmussen, Lise-Lotte Brøckner, Kirsten Pihl, Videncenter for Svineproduktion Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:

19 Referencer Cantin, C, Oliva, J. E., Fillola, T., Luengo, A., Perez Guzman, I. (2000). Systematic peripartum application of flunixin meglumine and its effects on litter performance at weaning. Results from three studies in Spain. Proceedings of the 16 th IPVS Congress, Melbourne, Australia, p Papadoupoulus, GA, Vanderhaeghe, C, Janssens, GP, Dewulf, J, Maes, DG. (2009). Risk factors associated with postpartum dysgalactiae syndrome in sows. Vet J, 184 (2), Hirsch, AC, Philipp, H, Kleemann, R. (2003). Investiagation on the efficacy of meloxicam with mastitis-metritis-agalactiae syndrome. J. vet. Pharmacol. Therap., Hoy, ST, Friton, GM. (2005). Untersuchungen zu den Auswirkungen einer Behandlung mit Meloxicam auf die Leistung von Sauen mit Puerperalstörungen. Tierarzt, 86, Friton, G.M., Schmidt, H., Schrödl, W. (2006). Clinical and anti-inflammatory effects of treating endotoxin-challenged pigs with meloxicam. Vet. Rec., 159, Keller, F. (2012). Improved early piglet survival after Metacam treatment of sows post farrowing. Proceedings of the 22 nd IPVS Congress, Jeju, Korea, p

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK

EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Registrering af medicinforbrug via Minigrisen Hvordan gør jeg det? Hvad kan vi? I DLBR SvineIT skal du oprette de mediciner, du anvender i produktionen se

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere