CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Peter Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisions dato: Udløbsdato: Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit citeres helt eller delvis i ikke kommercielle sammenhænge. Indgår de i kommercielle sammenhænge skal der indgås specifik aftale.
2 Resume Titel Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter Baggrund Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen ved hjælp af noninvasive målemetoder med øre-, oral eller pande termometre. Disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på at anbefale anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur målemetoder. Denne kliniske retningslinje er en opdatering af den tidligere version fra Formål At anbefale, hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter, med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen. Patienter Voksne hospitalsindlagte patienter. Indextest Oral-, øre- og pande termometre. Referencetest Rektal eller invasiv temperaturmåling. Outcomes Sensitivitet, specificitet og graden af overensstemmelse. Metode og kvalitetsvurdering Der er foretaget en systematisk litteratursøgning. Kvalitetsvurdering er foretaget ved hjælp af QUADAS-2 og AGREE-instrumentet. Inkluderede studier Fem primærstudier og en guideline er inkluderet i opdateringen. Data syntese Hvor det har været muligt at uddrage sensitvitet, specificitet og sand/positive, sand/negative værdier, er der foretaget deskriptiv datasyntese ved hjælp af Cochranes Review Manager. Øvrige studier er narrativt afrapporteret. Side 1
3 Anbefalinger Overvej at anvende oraltermometre til fastsættelse af feber hos hospitalsindlagte voksne Anvend rektal termometre i stedet for øre termometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter Anvend ikke pandetermometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter English Summary Title Non-invasive measurement of body temperature in adult hospitalized patients Background Invasive measurement of body temperature is the most accurate mode of assessing core temperature. However, this is only possible in intensive care. In the general ward body temperature is measured by non- invasive devices such as oral, tympanic and temporal thermometers. Thus, a systematic review of the literature is needed to evaluate which non- invasive temperature deceive is the most precise and accurate instrument in reflecting core temperature. This current guideline is an update of the clinical guideline: Non-invasive measurement of body temperature in adult (19 years +) hospitalized patients from Objectives The objective of this guideline is to evaluate which non-invasive temperature devices most accurately and reliably reflect the core body temperature in hospital patients Participants Adult hospitalized patients. Index tests Oral, tympanic and temporal thermometers. Reference tests Rectal- or invasive temperature measurement. Types of outcomes Sensitivity, specificity and limits of agreement. Methodological quality assessment A systematic literature search was undertaken from Assessment of the studies quality was evaluated on the basis Quadas-2 and AGREE. Side 2
4 Included of studies Five cross sectional studies and one guideline are included in the update of the guideline. Data synthesis Descriptive analysis were performed in two studies by Review Manager, three studies were reported narratively. Recommendation for clinical practice Consider the use of oral thermometer in the assessment of fever in adult hospitalized patients Use rectal thermometer instead of tympanic thermometers in the assessment of fever in adult hospitalized patients. Do not use of temporal thermometer in the assessment of fever in adult hospitalized patients Side 3
5 Titel Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter. Indeksering Hoved søgeord: Respiration og cirkulation. Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur. Forfattergruppe Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, Can scient san, ph.d. Annette de Thurah, Lektor, MPH, ph.d. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. Dato: Godkendt dato: Revisions dato: Udløbsdato: Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Har været forelagt Målgruppe Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter. Side 4
6 Baggrund Problemstilling Dette er en opdatering af den kliniske retningslinje Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter, fra 2010 ( 19 r indlagte_patienter.pdf). I forhold til den oprindelige retningslinje har vi i opdateringen valgt ikke at medtage axil termometre, da dette i dag anvendes sjældent på hospitaler. I stedet har vi valgt at inddrage evidens for pandetermometre, da dette er en teknologi, der vinder mere indpas. Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens kerne temperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem C (1). Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38 C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable (4). Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt(1;3). Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og temperaturen måles derfor som oftest ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral eller rektal- termometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. Patientgruppen: Voksne indlagte patienter (19+ år). Definitioner: Referencestandarder Rektal måling Rektal måling anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende referencestandarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder. Den normale temperatur i rektum ligger mellem 34,4-37,8 C og er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Temperaturen i rektum har tillige en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20 min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der ligeledes være et forsinket respons i forhold Side 5
7 til den reelle kropskernetemperatur (1). Anvendelsen af rektal måling kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering, herunder spredning af Clostridium Difficile. Invasiv temperaturmåling Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis. Endvidere har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med temperaturmåling i arterie pulmonalis (1;3). Indexstandarder Oral måling afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). Oral målingen ligger gennemsnitlig 0,5 C lavere end kropskernetemperaturen (1). Øre måling måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;5).. Pande måling måler indirekte temperaturen i den temporal arterie ved at måle pandens hudtemperatur. Temperaturen i pandehuden kan variere, på grund af sved, makeup, cremer, mængden af subkutant fedt og placering af måleinstrument mv (6) Patientperspektiv: Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. I litteraturen fremhæves rektal målingen til tider som værende ubehagelig for patienterne (6). Udsagnene er imidlertid udokumenterede. Et dansk tværsnitsstudie blandt 81 hospitalsindlagte patienter har for nylig vist, at patienter fortrækker at få målt temperaturen rektalt frem for i øret og udtrykker ikke oplevet ubehag i forbindelse med målingen (7). Formål Metode Fokuserede spørgsmål: Side 6
8 Fokuseret spørgsmål 1 Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med oral termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling, PICO se tabel 1 Patient Intervention Comparator Outcomes Voksen indlagte 19+ år Oralt termometer Invasiv temperaturmåling Rektal temperaturmåling Sensitivitet Specitivitet Fokuseret spørgsmål 2 Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med øre termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med central- eller rektal temperaturmåling, PICO se tabel 2 Tabel 2. Beskrivelse af PICO for fokuseret spørgsmål 2. Patient Index test Reference standard Outcomes Voksen indlagte 19 + år Øre termometer Invasiv temperaturmåling Rektal temperaturmåling Sensitivitet Specifitet Fokuseret spørgsmål 3 Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med pande termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med central- eller rektal temperaturmåling, PICO se tabel 3 Tabel 3. Beskrivelse af PICO for fokuseret spørgsmål 3. Patient Index test Reference standard Outcomes Voksen indlagte 19 + år Pande termometer Invasiv temperaturmåling Rektal temperaturmåling Sensitivitet Specifitet Systematisk litteratursøgning: Identificering af Body of Evidence Denne retningslinje er en opdatering af den kliniske retningslinje: Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter, fra 2010 ( 19 r indlagte_patienter.pdf). I forbindelse med godkendelsen i Center for Kliniske Retningslinjer blev denne retningslinje AGREE vurderet (8) og efterfølgende godkendt, og den udgør således den bagved liggende body of evidence for denne opdaterede version. Side 7
9 I forbindelse med opdateringer er derfor ikke søgt efter allerede udarbejdede guidelines, men udelukkende efter systematiske reviews, meta analyser og primær litteratur. Dog er der i forbindelse med identifikation af body of evidence vedr. pandetermometre søgt efter guidelines, idet dette måleinstrument ikke var medtaget i den forrige version. Der er søgt i følgende internationale og nationale databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek.dk (Artikelbasen), NORART, SveMed+ og Tripdatabasen. Desuden er der søgt i Web of Science Core Collection I PubMed har søgeord været anvendt som MESH-ord, i CINAHL som Cinahl Subject Headings og i Embase som Emtrees. Følgende Limits har været anvendt: Alder: 19+ år Periode for søgning: For pandetermometer, der ikke var medtaget i den tidligere version, er der søgt i perioden: Se den detaljerede søgeprotokol, som har dannet grundlag for den systematiske litteratursøgning i forbindelse med udarbejdelsen af den kliniske retningslinje (Bilag 1). Inklusionskriterier Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv rektal måling samt invasive målinger (arterie pulmonalis, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som reference standard. Eksklusionskriterier Artikler, som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender en af ovenstående reference standard er ekskluderet. Studier, der alene anvender korrelationsanalyser er ekskluderet. Studier ekskluderes ligeledes, hvis de ikke som minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Bland and Altman(9;10). Udvælgelse og vurdering af litteratur Først er litteraturen vurderet uafhængigt af HVT og AdT, og derefter er vurderingerne sammenholdt. Ved uoverensstemmelse er disse blevet diskuteret efter gennemlæsning af artiklerne igen. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Quadas- 2 (11). Se bilag 3. Formulering af anbefalinger er sket ved konsensus. Side 8
10 Figure 1: Flowchart over primær søgning Included Eligibility Screening Identification Records identified through database searching 570 Records after duplicates removed 566 Records screened 566 Full-text articles assessed for eligibility 44 Studies included in quantitative systematic review 2 Additional records identified through other sources 0 Records excluded 526 Full-text articles excluded 39 6 wrong intervention 16 wrong referencestandard 3 no Bland and Altman plot 8 wrong study design 1 article in Korean 3 wrong setting 2 only abstracts Studies included in narrative review 3 Side 9
11 Litteraturgennemgang Fokuseret spørgsmål 1: Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med oral termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling Anbefaling: Overvej at anvende oraltermometre til fastsættelse af feber hos hospitalsindlagte voksne Gode praktiske råd Oraltemperaturmåling er en sikker og bekvem alternativ målemetode i de tilfælde hvor rektal temperaturmåling og kernetemperatur ikke måles. Det forudsætter at patienten er i stand til at samarbejde (3;5;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets korrekte placering i den sublinguale lomme, samt føde- og væskeindtag i forbindelse med temperaturmålingen. Litteratur Ved den opdaterede søgning fandtes ingen nye studier, der besvarede det fokuserede spørgsmål. Evidensen baseres således udelukkende på den tidligere retningslinje fra 2010 ( 19 r indlagte_patienter.pdf). Gennemgang af evidens Ingen af de fundne studier beregner kriterie validitet (sensitivitet og specificitet), men overordnet tegner der sig et billede af god overensstemmelse med reference standarderne (limits of agreement) og dermed at oral termometre potentielt kan bruges til at detektere feber. Summary of Findings Tabel Side 10
12 Studierne rummer ikke mulighed for at fremstille evidensen deskriptivt og det er derfor ikke muligt at udarbejde en Summary of Findings (SoF) Tabel for dette spørgsmål. For narrativ gennemgang se Bilag 7. Arbejdsgruppens overvejelser Balancen mellem effekt og skadevirkninger Kvaliteten af evidensen Værdier og præferencer Andre overvejelser Anses for at kunne afspejle kropskernetemperaturen i det omfang, termometret anvendes og placeres korrekt. Lav. Ingen af de fundne studier beregner kriterie validitet (sensitivitet og specificitet), men overordnet tegner der sig et billede af god overensstemmelse med reference standarderne (limits of agreement) og dermed at oral termometre potentielt kan bruges til at detektere feber. Antageligvis ikke forbundet med gene for patienterne. Kan dog være forbundet med gene hos patienter med kvalme, mundtørhed og sår i munden. Korrekt anvendelse af oral termometre forudsætter oplæring i korrekt placering Fokuseret spørgsmål 2: Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med øre termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling Anbefaling: Anvend rektal termometre i stedet for øre termometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter Litteratur: Ved den opdaterede primærsøgning fandtes to studier (12;13), hvoraf kun et kunne indgå i den deskriptive beskrivelse (12), sammen med fire referencer fra den tidligere version(14-17) (se SoF Tabel 1). Det andet studie (13) (som indgår narrativt i vurderingen, se bilag 7) inkluderede 245 patienter. Studiet fandt en statistisk signifikant forskel på C (afhængigt af device) mellem målinger foretaget med henholdsvis Side 11
13 øre- og rektal termometre. Forskellen var markant mindre, når øremåling blev sammenlignet med invasiv temperatur måling. Imidlertid var forekomsten af feber meget lav i den undersøgte population og studiet forholder sig således ikke til, hvorvidt øretermometre kan detektere feber. Gennemgang af evidens: Overordnet tegner der sig (se SoF Tabel 1 for sensitivitet, specificitet, falsk/sandt positive/negative, prævalenser) et billede af, at øre termometre (index test) ikke er velegnede til at udpege de personer, som har feber (sandt positive), uanset prævalensen (forekomsten) af antallet af febrile patienter. Summary of Findings Tabel 4 Sensitivitet (range): 0.58 to 0.85 Specificitet (range): 0.72 to 0.94 Test resultat Antal resultater per 1000 patients testet (95% CI) Forekomst 0.5% Forekomst 0.2% Forekomst 0.05% Antal deltagere (studier) Kvaliteten af evidensen (GRADE) Kommentarer Sandt positive (Patienter med feber) Falsk negative (Patienter, som ukorrekt er klassificeret som nonfebrile) 3 to 4 1 to 2 0 to 0 1 to 2 0 to 1 1 to (5) MODERAT 1 Sandt negative (Patienter uden feber) Falsk positive Patienter, som ukorrekt er klassificeret som febrile 1. Ingen blinding og mulig selektionsbias 716 to to to to to to (5) MODERAT 1 Arbejdsgruppens overvejelser Balancen mellem effekt og skadevirkninger Kvaliteten af evidensen Værdier og præferencer Øretermometre er ikke velegnet til at detektere feber hos voksne indlagt på hospital. Moderat Antageligvis ikke forbundet med gene for Side 12
14 Andre overvejelser patienterne. Øretemperaturmåling er nem, hurtig og hygiejnisk Fokuseret spørgsmål 3 Med hvilken pålidelighed og præcision afspejler temperaturmåling med pande termometre kropskernetemperaturen hos voksne hospitalsindlagte patienter (19+ år) sammenlignet med invasiv- eller rektal temperaturmåling Anbefaling Anvend ikke pandetermometre til fastsættelse af feber hos voksne hospitalsindlagte patienter Litteratur I forbindelse med søgningen fandtes en canadisk guideline omhandlende emnet (18). Denne blev AGREE vurderet (8) af HVT og AdT (Bilag 4). Det var vurderingen, at der i denne guideline blev fortaget en velgennemført og systematisk litteratursøgning, mens den kritiske litteraturgennemgang og udformningen af anbefalinger ikke var tilfredsstillende udført. Derfor inkluderedes guidelinen udelukkende mhp at anvende de identificerede studier vedr. pandetermometre. Ved en nærmere undersøgelse anvendte disse studier imidlertid forkerte referencestandarder, omhandlede børn eller anvendte ikke Bland & Altman plots. Ved søgningen efter primærlitteratur er fremkommet i alt tre studier, hvoraf et kunne indgå i en deskriptiv beskrivelse (19) (se So tabel 2). To studier (20; 21) indgår narrativt i vurderingen. Der er tale om to tværsnitsstudier, der inkluderer hhv. 52 patienter og 60 patienter. Begge studier viser dårlig overensstemmelsen mellem temperaturen målt med pandetermometre sammenlignet med hhv. rektal måling og invasiv måling (Bilag 7). Gennemgang af evidens Overordnet tegner der sig (se SoF Tabel 2 for sensitivitet, specificitet, falsk/sandt positive/negative, prævalenser) et billede af, at pandetermometre (index test) kan bruges til at udelukke forekomsten af feber hos hospitalsindlagte voksne, men ikke kan anvendes til at udpege de personer, som har feber (sandt positive), uanset prævalensen (forekomsten) af antallet af febrile patienter. Summary of Findings Tabel 5 Et studie, (referencestandard, Invasiv måling med blærekateter): Sensitivitet: 0.26 (95% CI: 0.20 to 0.30), specificitet: 0.99 (95% CI: 0.98 to 1.00) Side 13
15 Test resultat Antal resultater pr patienter testet Prevalence 0.5% Prevalence 0.2% Prevalence 0.05% Antal deltagere (studier) Kvalitet af evidensen (GRADE) Kommentarer Sandt positive (Patienter med feber) Falsk negative (Patienter, som ukorrekt er klassicificeret som non-febrile) 1 (1 to 2) 1 (0 to 1) 0 (0 to 0) 4 (3 to 4) 1 (1 to 2) 1 (1 to 1) 736 (1) VERY LOW 1 2 Beregnet ud fra 736 observationer på 14 ptt. Beregnet ud fra 736 observationer på 14 ptt. Sandt negative (Patienter uden feber) 985 (975 to 995) 988 (978 to 998) 990 (980 to 1000) 48 (1) Beregnet ud fra 736 observationer på 14 VERY LOW 1 2 ptt. Arbejdsgruppens overvejelser Balancen mellem effekt og skadevirkninger Kvaliteten af evidensen Værdier og præferencer Andre overvejelser Pandetermometre er ikke velegnet til at detektere feber hos voksne indlagt på hospital. Meget lav Antageligvis ikke forbundet med gene for patienterne. Nem og hygiejnisk Side 14
16 Referencer (1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; (2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1): (3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4): (4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2): (5) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4): (6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Assessment of body temperature measurement options. Br J Nurs 2013 Aug 8;22(15):880, 882-0, 888. (7) Ejlertsen C, Hansen RD. En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagt patienters perspektiv på rektal temperaturmåling. Klinisk Sygepleje 2014;4(28): (8) Brouwers MC, Kho ME, Browman GP, Burgers JS, Cluzeau F, Feder G, et al. AGREE II: advancing guideline development, reporting, and evaluation in health care. Prev Med 2010 Nov;51(5): (9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison studies. Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2): (10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476): (11) Whiting PF, Rutjes AW, Westwood ME, Mallett S, Deeks JJ, Reitsma JB, et al. QUADAS-2: a revised tool for the quality assessment of diagnostic accuracy studies. Ann Intern Med 2011 Oct 18;155(8): Side 15
17 (12) Barnett BJ, Nunberg S, Tai J, Lesser ML, Fridman V, Nichols P, et al. Oral and tympanic membrane temperatures are inaccurate to identify Fever in emergency department adults. West J Emerg Med 2011 Nov;12(4): (13) Haugan B, Langerud AK, Kalvoy H, Froslie KF, Riise E, Kapstad H. Can we trust the new generation of infrared tympanic thermometers in clinical practice? J Clin Nurs 2013 Mar;22(5-6): (14) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. (15) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1): (16) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6. (17) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19): (18) Canadian Agency for Drug and Technologies in Health. Non-Contact Thermometers for detecting Fever: A Review of Clinical Effectivness. Canadian Agency for Drug and Technologies in Health; 2014 Oct 20. (19) Stelfox HT, Straus SE, Ghali WA, Conly J, Laupland K, Lewin A. Temporal Artery versus Bladder Thermometry during Adult Medical-Surgical Intensive Care Monitoring: An Observational Study. BMC Anesthesiol 2010;10:13. (20) Furlong D, Carroll DL, Finn C, Gay D, Gryglik C, Donahue V. Comparison of temporal to pulmonary artery temperature in febrile patients. Dimens Crit Care Nurs 2015 Jan;34(1): (21) Edling L, Carlsson R, Magnuson A, Holmberg H. [Forehead or axillary temperature measurement is not reliable. Methods and thermometers compared with rectal temperature measurement as a reference]. Lakartidningen 2010 Nov 17;107(46): Side 16
18 Bilag Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Oversigt over inkluderede studier Bilag 3: Checkliste til kritisk vurdering samt dataekstraktion (QUADAS-2) Bilag 4: AGREE vurdering Bilag 5: Evidenstabeller Bilag 6: Forestplots Bilag 7: Narrativ evidensgennemgang Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Side 17
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 01.06.2016 Revisions dato: 01.06.2020 Udløbsdato: 01.06.2021 Den kliniske retningslinje
Læs mereHer følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1.
Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereTitel. Søgeord. Arbejdsgruppe
Titel Søgeord Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 10/12 2010 Revisions dato: 10/5 2013 Ophørs dato: 10/12 2013 Non-invasiv temperaturmåling
Læs mereFindes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis?
Findes der en præcis og praktisk anvendelig metode til måling af patienters temperatur til brug i almen praksis? Opgave i Forskningstræning - Almen Medicin - Hold 18 Udarbejdet November 2012 til Marts
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereNKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN
NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN Fagkonsulentens version 22. januar 2018 Den systematiske søgning Søgeprocessen planlægges i tæt samarbejde mellem søgespecialisten, fagkonsulenten, metodekonsulenten og
Læs mere5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger
5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereSystematiske reviews. Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet
Systematiske reviews Thordis Thomsen, Seniorforsker, Abdominalcentret, Rigshospitalet Systematiske Reviews (SR) Systematiske reviews forsøger at samle al empirisk evidens indenfor præspecificerede kriterier
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereEn spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling
ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 4 2014 29 En spørgeskemaundersøgelse af voksne indlagte patienters perspektiv på rektal temperaturmåling A regional survey of hospitalized, adult patients
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereType og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.
TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereØretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn
Øretemperatur kontra rektaltemperatur - korrekt temperaturmåling hos børn Forskningstræningsopgave Almen medicin, hold 14 Helle Nygaard Pilgaard og Maria Kjærgaard Brolev Vejleder: Helle Terkildsen Maindal
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter (forfatter) (Stassen IT et al. 2012).
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereFlowchart. Søgning efter retningslinjer. Referencer identificeret (n = 409) Grovsortering baseret på titler og abstracts (n = 409)
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 409) (n = 409) (n = 303) (n = 106) Inkluderede retningslinjer (n = 106) Forkert spørgsmål: (n=3) Forkerte outcomes: (n=4) Grundet Agree-II vurdering: (n=1)
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereD A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E
SOCIALE AKTIVITETER PÅ PLEJEHJEM FOR BORGERE MED MODERAT TIL SVÆR DEMENS U D D R A G A F F O R E L Ø B I G E R E S U LTAT E R F R A P H. D. - S T U D I E P Å D E M E N S P L E J E H J E M I AALBORG K O
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 - CLEARINGHOUSE Citation xxxx Esharghi Population / Prævalens af tilstand-sygdom Index test Reference standard Diagnostisk præcision 101 patienter i alderen 15-125
Læs mereSøgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL
Søgeprotokol for opdatering på NKR 10 KOL Projekttitel/aspekt Opdateret søgning på NKR for KOL - Primærlitteratur Projektleder / fagkonsulent Henriette Callesen / Camilla Koch Ryrsø Søgespecialist Kirsten
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereSætter en ny standard for. Kernetemperatur. overvågning
3M Patient Warming Solutions 3M TM SpotOn TM Temperatur overvågningssystem Sætter en ny standard for Kernetemperatur overvågning Kernetemperaturen er patientens temperatur. 3M TM SpotOn TM gør det enkelt
Læs mereCovidence Et værktøj til systematiske reviews. Berit Elisabeth Alving
Covidence Et værktøj til systematiske reviews Berit Elisabeth Alving Indhold: 1. Hvad er Covidence 2. Trin for trin: EndNote og Covidence 3. Referencer dublettjekkes i EndNote 4. Opret en konto i Covidence
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereCreated with the AGREE II Online Guideline Appraisal Tool.
Bilag 1: AGREE II vurdering af international guideline A critical appraisal of: Clinical recommendations for pain, sedation, withdrawal and delirium assessment in critically ill infants and children: an
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereOversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?
Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database
The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store
Læs mereCanadian Occupational Performance Measure
Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Patientmålgruppe Fagmålgruppe Anbefalinger Implementering
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereKursus i Systematic Reviews for ansatte på AHS (HiB) DEL 1 DAG 4 For "users" og "doers" Hans Lund professor, HiB lektor, Syddansk Universitet
Kursus i Systematic Reviews for ansatte på AHS (HiB) DEL 1 DAG 4 For "users" og "doers" Hans Lund professor, HiB lektor, Syddansk Universitet At deltagerne: MÅL med del 1 1. Ved hvordan et systematic review
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereREKTAL-TEMPERATURMÅLING. Patientens perspektiv
REKTAL-TEMPERATURMÅLING Patientens perspektiv Bachelorprojekt Modul 14 Institut for Sygepleje Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol Udarbejdet af: Camilla Ejlertsen
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mere