Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor
|
|
- Anders Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord Kalkholdig jord Bebyggelse Uklassificeret Andet (5%) Kalkholdig jord (0,2%) Humus jord (5%) Svær lerjord (0,7%) Lerjord (6%) Grovsandet (25%) Sandblandet lerjord (23%) Finsandet jord (10%) Lerblandet sandjord (27%) Boks 8 Landsdækkende kort over jordartsforholdene i topjorden (dybde 0-25 cm) Jordartskortet er fremstillet på baggrund af en landsdækkende kortlægning af landbrugsarealerne i 1970 erne. Jordarterne er beskrevet i 8 klasser spændende fra de grovsandede områder der har den dårligste evne til at binde fosfor, til de svære lerjorde der har bedst bindingsevne overfor fosfor. I lagkagediagrammet kan man se at de rene sandjorder udgør 35 % og de rene lerjorder 6,7 % af Danmarks areal. 27
2 4.1 De naturgivne forhold i Danmark De naturgivne forhold i Danmark har stor betydning for det diffuse fosfortab til vandmiljøet. Det drejer sig både om direkte effekter i form af det naturlige fosforindhold i jord og om dets påvirkning af grundvand og overfladevand. Hertil kommer indirekte effekter i form af jordens evne til at binde fosfor tilført i forbindelse med landbrugsdriften, samt betydningen af jordbunden og terrænets hældning for følsomheden for erosion. Klimaet i Danmark har stor betydning for fosfortabet fra punktkilder og diffuse kilder til vandmiljøet. Igen er der tale om både direkte og indirekte effekter. De direkte effekter er nedbørens betydning for tab af fosfor fra jord via jorderosion og nedvaskning. Stigende og kraftigere faldende nedbørsmængder vil alt andet lige forøge risikoen for fosfortab fra jord. Hertil kommer af nedbørsmængderne også har direkte betydning for fosforudledninger fra regnvandsbetingede udløb. Boks 9 Højdekort Danmark er et land uden de store højdeforskelle. Alligevel er der regionale forskelle i hvor meget landskaberne hælder. Jo større hældning, jo større er mulighederne for jord erosion og tab af fosfor med overfladisk afstrømning. I Danmark har ca. 96 % af landet en hældning mindre end 6 %, mens under 1 % af landet hælder mere end 12 % (Hasholt et al., 1990). Hældning (grader)
3 Boks 10 Danmark har mange vandløb, søer og fjorde Danmark er gennemskåret af ca km vandløb. Heraf er km naturlige vandløb og resten gravede afvandingskanaler og grøfter. Vandløbene har forskellige størrelser som det er vist i tabel 1. I Danmark har vi omkring søer større end 5 hektar og mere end damme og småsøer større end 0,01 ha (100 m 2 ). Danmark er afgrænset af en ca km lang kystlinie som mange steder danner småfjorde og bugter. Vandløbsbredde 0-2½ meter 2½-8 meter > 8 meter Total Længde km km km km De indirekte effekter er mest relateret til vandmængden i vandløb. Ferskvandsafstrømningen i vandløb er styret af klimaet i form af nedbør og fordampning vandbalancen (figur 4.1). På grund af fortyndingseffekten vil et vandløb på Sjælland med lille vandafstrømning ved samme fosforbelastning fra et renseanlæg få et højere fosforindhold end et vestjysk vandløb med stor afstrømning. Boks 11 Afstrømning i danske vandløb Det regner mere og der løber derfor mere vand i de jyske vandløb end i vandløb på Øerne (efter Ovesen et al., 2000). Middelafstrømning (mm pr. år) (l/s pr. km 2 ) ,6 3,2 4,8 6,3 7,9 9,5 11,1 12,7 14,3 15,9 17,4 19,0 20,6 22,2 29
4 Jylland Øerne Nedbør 910 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 515 mm Nedbør 730 mm Vandindvinding 15 mm Fordampning 530 mm Figur 4.1 Vandbalancen i Danmark (Oversen et al., 2000). Overflade, dræn 90 mm Grundvand 280 mm Vandløbsafstrømning 370 mm Overflade, dræn 85 mm Grundvand 120 mm Vandløbsafstrømning 205 mm Arealanvendelse Befæstet Landbrug Skov Tørt naturområde Vådområde Vådområde (2%) Tørt naturområde (5%) Vand (3%) Befæstet (10%) Skov (12%) Landbrug (68%) Boks 12 Arealanvendelsen i Danmark og dens procentvise fordeling på hovedklasserne 30
5 4.2 Menneskeskabte påvirkninger Arealanvendelsen Arealanvendelsen spiller en stor rolle for hvort stort et fosfortab der er til overfladevand. I skov- og naturområder er fosfortabet nemlig meget mindre end i dyrkede områder (se kapitel 10). I bebyggede områder vil der desuden altid være et vist fosfortab relateret til udledninger fra renseanlæg, industrier og regnvandsbetingede udledninger fra befæstede arealer. I Danmark anvendes 68 % af det samlede areal til landbrug, 12 % er skov og 10 % er bymæssige bebyggelser. Afvandingens konsekvenser Menneskelig aktivitet og forstyrrelse af naturen medfører også for fosfor betydningsfulde ændringer i kredsløbet. Søer, vådområder og ådale er fra naturens hånd miljøer hvor fosfor opsamles enten via deponering af fosfor bundet i sedimenter og organisk stof eller gennem optag i plantebiomassen. Gennem de sidste 200 år er denne funktion af store dele af de danske søer, vådområder og ådale blevet forandret på grund af afvanding og landbrugsmæssig opdyrkning af arealerne i intensiv produktion. Siden 1800-tallet er omkring halvdelen af lavbundsarealet i Danmark blevet afvandet til dyrkningsformål. Naturtyper som søer, moser og ferske enge er derfor i stor stil forsvundet fra landskabet. Fx er 159 søer der udgør et areal på mere end hektar blevet tørlagt i de sidste 100 år (Skov- og Naturstyrelsen, 1987). Endvidere er mange moser og ferske enge forsvundet fra ådalene, som vist i eksemplet fra den nedre del af Skjern Å i figur Figur 4.2 Eksempel på afvandingens konsekvenser for reduktion i ferske enge, kær og rørsump i den nedre del af Skjern Å (efter Skjern Å-arbejdsgruppen, 1988) ha eng kær og rørsump ha eng kær og rørsump 31
6 4.3 Landbrugets udvikling Der er sket en mindre nedgang i det dyrkede areal igennem de sidste 100 år fra godt km 2 i 1901 til km 2 i Der er sket en stor ændring i hvilke afgrøder der dyrkes på arealet. Omkring år 1900 udgjorde brakarealet og de permanente græsarealer næsten 25 % af landbrugsarealet mod omkring 10 % i Udviklingen siden 1950 i det dyrkede areal og de forskellige afgrøder er vist i figur 4.3. Siden 1950 er det især arealer med korn, bælgsæd og frøafgrøder der har udvist en stigning på bekostning af arealet med rodfrugter. Figur 4.3 Afgrødefordelingen i dansk landbrug fra Græs uden for omdriften Gartneriprodukter Græs og grønfoder i omdriften Frø Rodfrugter Bælgsæd Korn Areal (1000 ha) Figur 4.4 Antallet af kvæg, svin og andre husdyr (antal dyreenheder) i dansk landbrug i perioden Andet Svin Kvæg Husdyrindhold (1000 DE) Figur 4.5 Landbrugsarealet og landbrugets forbrug af fosfor i handelsgødning i perioden Landbrugsareal (ha) Tilført fosfor med handelsgødning (kg P ha -1 ) Fosfor i handelsgødning (tons) Tilført fosfor i handelsgødning (kg P ha -1 ) Landbrugsareal (x10 3 ha) Handelsgødning fosfor (tons P) 32
7 Siden 1950 er der ikke sket den store ændring i det samlede husdyrhold i dansk landbrug målt i antallet af dyreenheder (figur 4.4). Husdyrholdets sammensætning er dog ændret betydeligt med en stor nedgang i kvægholdet og en stor stigning i svineholdet (figur 4.4). Da fosforindholdet i husdyrgødning fra svin er større end fra kvæg, betyder det at den samlede mængde fosfor i husdyrgødning er steget. Fra starten af 1930 erne og op til midten af 1970 erne steg forbruget af fosfor i handelsgødningen stærkt, kun afbrudt af et fald under 2. Verdenskrig (figur 4.5). Forbruget toppede med næsten 70 mio. kg i 1974 svarende til godt 20 kg fosfor pr. hektar. Siden 1974 er forbruget af fosfor i handelsgødning faldet så det i dag i gennemsnit for hele landet er på ca. 8 kg fosfor pr. hektar landbrugsjord (figur 4.6). 4.4 Udvikling i byernes spildevandsrensning Spildevand der tilføres de kommunale renseanlæg stammer for ca. halvdelens vedkommende fra industrier og for den anden halvdels vedkommende fra husstande. Mængden af spildevand der tilledes de danske renseanlæg er ikke steget nævneværdigt siden De tilledte mængder spildevand svarede i 1999 til ca. 9,6 mio. personækvivalenter (PE). I perioden er mange små renseanlæg blevet nedlagt til fordel for større anlæg med mere avancerede rensemetoder. I 1977 var der således ingen renseanlæg med en kapacitet større end PE hvor der i 1999 er 25 renseanlæg med en kapacitet større end PE der samlet renser 44 % af Danmarks spildevand Behandling Mekanisk og biologisk med N og P reduktion Mekanisk og biologisk med N eller P reduktion Mekanisk, biologisk og kemisk (MBK) Mekanisk (M) Urenset (U) Figur 4.6 Ændringen i renseniveau på de kommunale renseanlæg i Danmark i perioden Siden starten af 1970 erne er der sket store fremskridt med rensningen af spildevandet. Allerede i perioden foregik der som følge af de amtskommunale recipientkvalitetsplaner en stor udbygning af renseindsatsen (figur 4.6). I den periode blev mængden af spildevand der renses mekanisk, biologisk og kemisk mere end tredoblet. Siden 1987 er der som følge af Vandmiljøplan I sket en yderligere udbygning af renseindsatsen så næsten 80 % af spildevandet i dag renses både for organisk stof, kvælstof og fosfor (figur 4.6). 33
8 34
9 FOSFOR I VAND OG JORD 5 Indgreb mod udledninger af fosfor siden starten af 1970 erne Brian Kronvang På regionalt plan og landsplan er der igennem de sidste 30 år gennemført mange tiltag til begrænsning af fosforforureningen i vandløb, søer og havet. I tabel 5.1 er tiltagene listet i kronologisk orden med de vigtigste reguleringer målrettet mod fosforforureningen. Foto: Patrik Fauser, DMU Foto: Bent Lauge Madsen, SNS Desuden er medtaget de vigtigste internationale reguleringer i form af Danmarks tiltræden af internationale konventioner samt forskellige EU-direktiver. Udover tiltagene i tabel 5.1 har amter og kommuner siden 1970 erne gennemført en lang række tiltag der bl.a. regulerer fosforforureningen i form af regionplaner, spildevandsplaner og spildevandsrensning for fosfor (se fx Fyns Amt, 2000). Der blev også i 1970 erne og 80 erne gjort en betydelig indsats for at bringe udledninger af møddingsvand mv. til ophør. Dette har lokalt været en væsentlig kilde til forurening med fosfor. 35
10 Danske foranstaltninger Miljøbeskyttelseslov NPO-handlingsplanen Handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med næringssalte: Vandmiljøplan I Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug Bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling af landbruget Vejledning om bræmmer Ændring af Miljøbeskyttelsesloven om spildevandsrensning i det åbne land Vandmiljøplan II Internationale konventioner Nordsøkonference i London HELCOM-konventionen til beskyttelse af Østersøen OSPAR-konventionen til beskyttelse af Nordsøen EU-Direktiver Byspildevands Direktiv 91/271/EØF Senest ændret i /15/EF IPPC- Direktiv 96/61/EF Vandramme Direktiv 2000/60/EC Årstal Årstal Årstal Regulering af forurening af vandområder. Stop for ulovlige fosforudledninger fra landbrugsejendomme. Udlederkrav til renseanlæg vedr. fosfor: Eksisterende anlæg < PE Ingen krav Eksisterende anlæg PE 1,5 mg P l -1 Eksisterende anlæg > PE 1,5 mg P l -1 Nye anlæg > PE 1,5 mg P l -1 Krav om anvendelse af bedst mulig teknologi på særskilte industrielle udledere Krav til landbrug der påvirker fosfor: Ni måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning Krav til grønne marker Grænser for hvor meget husdyrgødning der må komme på markerne (harmonikrav) Krav til sædskifte -og gødningsplaner Retningslinier for amtsrådenes fastsættelse af maksimalt foderforbrug på det enkelte dambrug. Samt mindstekrav til renseforanstaltninger og til udnyttelse og kvalitet af anvendt foder. Regler for foderkvalitet og -forbrug, samt forbrug af foder i forhold til produktion. Grænser for tilladelig udledning af fosfor til omgivelserne. I 1996 har Miljøstyrelsen henstillet til amterne at der ikke giver tilladelser til nyetableringer og udvidelser af havbrug og saltvandsdambrug. Virkemidler der kan have indflydelse på fosfor: Ingen udbringning af flydende husdyrgødning på markerne efter høst og indtil februar Gødningsregnskaber Alle landbrug skal have 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning Krav til 2 m bræmmer langs alle naturlige og højt målsatte vandløb og søer. Krav til rensning af spildevand i det åbne land i amtskommunalt udpegede sårbare delområder. Virkemidler der kan have indflydelse på fosfor: Genetablering af ha vådområder Plantning af mere skov Skærpede harmonikrav Efterafgrøder på 6 % af arealet Vedtagelse af 50 % reduktionsmål for fosforbelastningen af Nordsøen (minus Storbritannien). Deklaration med en målsætning om en 50 % reduktion af fosforudledningerne over en 10 års periode. I 1998 fastholdt mål fra 1988 og definere nye specifikke mål der skal opfyldes før år Fastlæggelse af 50 % reduktionsmål for fosforbelastning af Nordsøen for alle tilstødende lande. Kloakering og fastsættelse af rensekrav. Integreret overvågning og kontrol af forurening. Fælles retningsliner for EU s vandpolitik og overvågning. Tabel 5.1 De vigtigste vedtagne foranstaltninger og deres reguleringer rettet mod fosfor. 36
Punktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereSpildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune
Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereUrbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereAfgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.
Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereSpildevand. Handlingsplan for Limfjorden
Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereNotat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereNotat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.
Notat Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 22-06-2010 Sagsnummer.: 09.00.00-P21-4-07 Version nr.: 1 Indledning Almindelig markdrift og udbringning af
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereVANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ
VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Søren
Læs mereHøringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune
Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereMyndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium
Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for
Læs mereVelkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land
Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land Program: Velkomst og præsentation Hvorfor vi sender påbud til jer? Hvad du som ejer skal foretage dig? Typer af løsninger, der opfylder kravet
Læs mereNATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal
Læs mereMiljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.
Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne
Læs mereUdvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup
Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereNATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune
NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereTil Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14
Til Dato 15. oktober 2018 Allerød Kommune Natur og Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14 Kort resume Ved denne ændring
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereTilladelse til udledning af regnvand til Byrenden
Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via regnvandsbassin til Byrenden i Nr.
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mere