Tema: Sociale historier

Transkript

1 Tema: Sociale historier 1

2 Sociale historier Hvad er en social historie? Beskriver en social situation Giver information om, hvad personen gør, tænker og føler i situationen Giver anvisning på, hvordan man kan optræde i situationen Giver ofte et bud på, hvorfor det kunne være godt at handle som foreslået

3 Sociale historier Sociale færdigheder + social forståelse = social kompetence

4 Sociale historier Formål: At etablere viden om sociale situationer At forudsige og forstå sociale situationer At finde nye ord og mere hensigtsmæssige handlemuligheder

5 Carol Gray Udviklet af Carol Gray i 1991 Bog: My Social Stories Book (2002) Sidste bog: The new social story book Inkl. Cd 158 sociale historier til fri brug eller tilpasning/inspiration 5

6 Hvad bruges sociale historier til? Man bruger en social historie ifht. At rette opmærksomheden mod positive præstationer At lære rutiner i hverdagen At klare forandringer At lære mere hensigtsmæssig social omgang At tackle problemadfærd At øge selvindsigt At styrke venskabsfærdigheder At skelne mellem fiktion og virkelighed

7 Hvorfor sociale historier? Central Kohærens (hjernens evne til at skabe overblik og sammenhæng, så man er i stand til at uddrage det vigtige i en given situation) De sociale historier kan afdække manglende relevant information om andres perspektiver og sociale signaler 7

8 Ideer til emner Misforståelse At håndtere et afslag Gaver, hvorfor får man gaver og hvordan er det hensigtsmæssigt at reagere, hvis man ikke bryder sig om det, man er blevet foræret Følelser Hvad kan jeg gøre i svære/ubehagelige situationer? 8

9 Hvorfor sociale historier? De gør de muligt at dele viden om en stor mængde begreber, samværsformer og situationer på en meningsfuld og præcis måde Skrives tilpasset den enkelte persons forudsætninger og stil på en venlig og ikke fordomsfuld måde 9

10 Hvorfor sociale historier? Formål: At hjælpe barnet til at forstå/aflæse en social situation At finde nye og mere hensigtsmæssige muligheder 10

11

12 Målsætninger Lære rutiner i hverdagen Klare forandringer i rutiner Kontakt til andre på en social acceptabel måde Hjælp til at omsætte viden til praktisk handlen Hjælp til at skelne mellem fiktion og virkelighed At behandle problemadfærd Opdele et mål i begribelige trin 12

13 Sprog og tænkning Sprog har desuden funktion vedr.: Som selvregulering Tankens værktøj: kontrollerer og vedligeholder opmærksomhed, memorere, genkaldelse, katalogisering, planlægning, problemløsning, selvrefleksion 13

14 Hvorfor sociale historier? Hjælper eleven til: Et større perspektiv At korrigere misforståelser Tydeliggør sociale ledetråde Forudsige begivenheder Planlægge handlinger Støtte hukommelsen

15 Om at komme i gang Analyser den situation som den sociale historie skal omhandle Hvor? Hvad? Hvordan? Tag altid afsæt i personens oplevelse/forståelse af situationen 15

16 Om at komme i gang Der kan være forskellige mål: - For at anerkende præstationer + fejre succes - For at forklare, berolige og forberede kommende begivenheder - For at ændre adfærd 16

17 3 særlige obs-punkter if. Gray: Hver social historie har en titel der repr. emnet Der skrives i 1. og/3.pers- udsagn (jeg, han hun, den, det) Sproget er akkurat, præcist og indeholder ikke installation af følelser som fx Så vil du have det sjovt 17

18 De fire grundlæggende sætningstyper Beskrivende sætninger Perspektiverende sætninger Dirigerende sætninger Kontrollerende sætninger 18

19 Beskrivende sætninger Hvor forekommer situationen? Hvem er med i situationen? Hvad gør de? Hvorfor gør de det? Hvornår begynder og slutter situationen? 19

20 Eksempel Beskrivende sætninger: Jeg går på Bakkeskolen. Min lærer hedder Karin. Vi er mange børn i Karins klasse. Vi er mange børn, som vil svare på Karins spørgsmål. Det er svært for Karin at høre, hvis alle børn svarer på samme tid.

21 Perspektiverende sætninger Andre personers: Tanker Følelser Reaktioner 21

22 Perspektiverende sætninger Når jeg kender svaret på Karins spørgsmål, rækker jeg hånden op. Så kan Karin se, at jeg vil svare. Ofte er vi flere, som vil svare på samme spørgsmål. Peter, Mette og Jakob rækker også hånden op, for at vise Karin, at de vil svare. Vi må skiftes til at svare på spørgsmålene. Karin bestemmer, hvem af os der skal svare. Når det er min tur til at svare, siger Karin mit navn. 22

23 Dirigerende sætninger/direktiv sætninger: Anviser hvad der forventes af barnet i situationen Jeg vil forsøge. Jeg vil prøve.. Eksempel Dirigerende/direktiv sætning: Jeg vil forsøge at vente med at svare, til Karen har sagt mit navn. 23

24 Kontrollerende sætninger: Støtter barnet i f.eks. at fastholde en adfærdsændring Eksempel kontrollerende sætning: Karin bliver glad, når jeg kan vente med at svare, til det bliver min tur. 24

25 Den grundlæggende formel for sætningskonstruktion: 0-1 vejledende sætning (fx jeg vil prøve at huske ) 2-5 beskrivende sætninger og /eller perspektiverende sætninger (fx På min skole er der nogle børn i klassen vil gerne ) = Formel for sætningskonstruktion

26 Retningslinier til opskriften: Historien skrives i 1.person nutid, så barnet oplever sig selv som hovedperson. Sproget skal være tilpasset barnets forståelsesniveau. Historien skrives i korte sætninger Højest 1 direktiv sætning for hver 2-5 beskrivende/perspektiverende sætning Undgå kategoriske ord som; altid, aldrig, o.lign. Anvend i stedet f.eks.: ofte, som regel, somme tider De direkte sætninger formuleres positivt

27 Brug af sociale historier: Vælg et roligt sted Sid ved siden af eller lidt bag ved barnet Fokus skal være på historien undgå indblanding Historien læses/gennemgås i tid op til situationen Gennemgangen fortsætter så længe der er behov Historien opbevares, så den er tilgængelig for personen

28 Justering: Hvis historien ikke har god/ønsket effekt: Analyser situationen igen Præciser de beskrivende og perspektiverende sætninger Tilpas målsætningen Overvej justering af gennemgang af historien if. til tidspunkt, sted og frekvens

29 At lære at tygge tyggegummi Jeg er ved at lære om, hvordan mennesker tygger tyggegummi. Nogle gange er tyggegummi pakket ind i papir. Det holder tyggegummiet rent. Det er vigtigt at tage tyggegummiet ud af papiret før det puttes i munden. Når tyggegummiet er brugt op, smides det væk. Når jeg er færdig med at tygge tyggegummi må jeg smide det i skraldespanden. Mange mennesker som fx min mor, far og bedsteforældre, ved godt hvordan man tygger tyggegummi. Hvis jeg har spørgsmål for at lære mere om at tygge tyggegummi kan de godt hjælpe mig.

30 30 Birgit Willum Jensen

31 31 Birgit Willum Jensen

32 32 Birgit Willum Jensen

33 33 Birgit Willum Jensen

34 34 Birgit Willum Jensen

35 Skriv selv Arbejd selv ud fra opskrift og case: 1.Vælg en problemstilling 2.Beskriv målet med den sociale historie 3.Lav en social historie 35

36 Tegneseriesamtalen En tegneseriesamtale er en samtale mellem to personer, hvor det væsentligste af samtalen løbende illustreres ved hjælp af enkle tegninger og symboler Tegneseriesamtalen tager udgangspunkt i elevens synspunkt

37 Tegneseriesamtalen Samtalen tager udgangspunkt i en konkret situation, som eleven har oplevet Der bruges spørgsmål om: hvor, hvem var med, hvad skete der, hvad blev der sagt, tænkt og følt Der tegnes under samtalen for at fastholde fælles fokus og for at tydeliggøre og organisere samtalens forløb og den sociale situation, der samtales om Der bruges enkle konversations symboler Der kan anvendes farver

38 Tegneseiesamtalen Hvordan afhjælper tegneseriesamtalen elevens vanskeligheder?: Understøtte en samtale Ved sociale misforståelser Ved uforståelige sociale situationer Ved problemløsning

39 Tegneseriesamtalen Overvejelser: Hvordan startes op? Afprøvning og vurdering af elevens forståelse Hvem tegner Brug af farver Individuel symbolordbog Husk at tilpasse samtalen til elevens/barnet/den unges niveau!

40 Tegneseriesamtalen Faldgrupper: Overvurdering af elevens evner (sprog og tænkning) Detaljefokusering For mange informationer Generaliseringsproblemer Tolkning/forståelse

41 Litteratur til inspiration Patricia Howley og Eileen Arnold: Afdækningen af den skjulte sociale kode Carol Grays hjemmeside: Catherine Faherty: Communication What does it mean to me Catherine Faherty: Asperger Syndrom: Hvad betyder det for mig 41