KVALITETSRAPPORT Haderslev Kommune 2016/17

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Haderslev Kommune 2016/17 1/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

2 INDHOLD 2 FORORD LÆSEVEJLEDNING INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING RESULTATER OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE TRIVSEL INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER EVALUERING AF HANDLEPLAN FRA KONKLUSION HANDLEPLAN /60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

3 2 FORORD I Haderslev Kommune har vi høje ambitioner på elevernes vegne. På kommunens skoler arbejdes der dagligt med at skabe gode læringsmiljøer, hvor eleverne trives og deres læringspotentiale frisættes. Haderslev Kommune udarbejder hvert andet år kvalitetsrapporter, der afrapporterer data, som belyser den hidtidige kvalitetsudvikling jvf. bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. De temaer, der belyses, er centralt besluttet, og giver status på kvaliteten og udviklingen på kommunens skoler ud fra den nationale målsætning og de nationalt bestemte resultatmål. Kvalitetsrapportens tilblivelse Arbejdet med kvalitetsrapporter sker både på skoleniveau og et kommunalt niveau. Nærværende kvalitetsrapport er udarbejdet for alle skoler i Haderslev Kommune, og giver et billede af, hvordan udviklingen ser ud på centrale områder i forhold til læring og trivsel. For hver skole udarbejdes der individuelle kvalitetsrapporter, der anvendes som dialogredskab i læringssamtaler - Dialogiske Evalueringer mellem "Pædagogik og Læring" og skolens ledelse. Kvalitetsrapporten bliver derved et styringsredskab, der er retningsgivende for, hvilke fremadrettede indsatser der iværksættes. Som et led i den proces arbejder skolens ledelse datainformeret, og spejler forskellige slags data ind i resultaterne, så forskellig data kvalificerer hinanden, og bidrager til et samlet billede af de mange forhold, der indvirker på læringen. I Haderslev Kommune anvendes blandt andet data fra Program for læringsledelse, som er det fireårige udviklingsprogram Haderslev Kommunes skoler deltager i. På baggrund af de billeder der viser sig, udvikler skolens ledelse handleplaner med henblik på at løfte læring og trivsel for alle børn og unge. Kvalitetsrapporten - en pejling Når børn og unge lærer er der meget på færde, også langt mere end data kan indfange. Det pædagogiske personale udøver dagligt og dygtigt deres faglighed i bestræbelserne på at skabe de bedst mulige rammer for fællesskabet og læringsmiljøet omkring elevernes udvikling. Kvalitetsrapporten kan bidrage som en pejling på den udvikling Haderslev Skoler står i. Ved læsning af rapporten som evalueringsværktøj, er det er vigtigt at holde sig for øje, at mange af de resultater der anvendes her, er nedslag fra test og målinger, som er indfanget i et moment, løsrevet fra den hverdag skolerne virker i. Faglighed står ikke alene I Haderslev har vi ambitioner for elevernes læring, og vi ønsker at løfte de faglige resultater, da det giver eleverne muligheder. Men skolen skal mere end det; vi ser det som vores fornemste opgave at udvikle glade, robuste og livsduelige mennesker med evnen til at sætte mål for sig selv. Sagt med andre ord: Den faglige uddannelse af vores børn skal ikke stå alene. Den skal understøttes af et trygt, socialt miljø og en tæt dialog forældre og skole imellem, sådan at så mange børn som overhovedet muligt er parate til at gå videre i uddannelsessystemet efter endt skolegang. (Læring i universer) * Bekendtgørelsen nr. 698 af 23.juni 2014 om kvalitetsrapporter i Folkeskolen. 3/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

4 3 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten har til formål at vise, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen: i Byrådet mellem Byrådet og den kommunale forvaltning mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling. Byrådet har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. De offentliggjorte kvalitetsrapporter vil indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen. Læsevejledning Kvalitetsrapporten er opbygget i afsnit, der evaluerer på obligatoriske nedslag udvalgt af Undervisningsministeriet. Her evalueres på det aktuelle niveau, og sidst i hvert afsnit samles op på de nationale målsætninger. Afsnit 5 indeholder en sammenfattende helhedsvurdering af den samlede kvalitetsrapport. Afsnit 6 i rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. I afsnittet kvalitetsvurderes læsning og matematik på baggrund af resultater fra nationale test. Her er elevernes resultater inddelt i kriterierne Elever med gode resultater Allerdygtigste elever Elever med dårlige resultater Kriterierne er afstemt efter de nationale resultatmål. Herved gives indblik i skolernes resultater, elevernes faglige udvikling samt hvordan kommunen placerer sig i forhold til de landsgennemsnitlige resultater. Udviklingen der beskrives er angivet i procentpoint. Procentpoint er den absolutte forskel mellem to procentsatser. Hvis man f.eks. siger at andelen af elever i kategorien "allerdygtigste" er steget fra 6 % til 8 %, så er den steget 2 procentpoint, men 33 %. Procentpoint findes ved at finde forskellen på de to tal ved at trække dem fra hinanden. Den absolutte stigning er 2 fordi 8-6 = 2. Men den relative stigning er 33 % fordi 2/6* 100 = 33 %. Efter hvert afsnit foretages evaluering på det opnåede niveau og afslutningsvis gives fremadrettede anbefalinger på området. Der gøres opmærksom på at alle konkrete testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. Derfor er det ikke muligt at offentliggøre de præcise resultater. Resultaterne grupperes som følger: Et stykke fra målopfyldelse På vej mod målopfyldelse Tæt på målopfyldelse I afsnit 6 vurderes de faglige resultater ved afslutningen af 9.klasse, herunder en vurdering af hvor stor en andel, der mindst opnår karakteren 2 i dansk og matematik (jf. nationalt resultatmål). Afsnit 7 belyser overgangen til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Afsnit 8 vedrører trivslen på folkeskolerne og indeholder de obligatoriske indikatorer fra LIS. (Det nationale datavarehus). Resultater fra efterårets kortlægning i Program for læringsledelse indgår ikke i denne rapport, da rapporten med data på kommunalt niveau endnu ikke er udarbejdet. 4/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

5 I skrivende stund pågår analyser af resultaterne fra den anden måling (T2) i projektet. Disse analyser vil blive anvendt til at uddybe kvalitetsrapportens datamateriale og til at kvalificere de opstillede handleplaner for det fortsatte arbejde med de nationale målsætninger på kommunens skoler. I afsnit 9 vurderes kommunens inklusionsgrad. Afsnit 10 vedrører vurdering kompetencedækning for kommunens skoler. I afsnit 11 evalueres de kommunalt vedtagne indsatsområder der har været arbejdet med siden sidste kvalitetsrapport i I afsnit 11 sammenfattes også rapportens konklusioner. I afsnit 12 opstilles den indstillede handleplan for den kommende periode. 5/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

6 4 INTRODUKTION Haderslevreformen Med kommunalreformen i 2007 blev de danske kommuner stillet overfor kravet om at tage hånd om næsten alle udfordringer på børne-ungeområdet fra den udvidede specialundervisning til anbringelser uden for hjemmet og unges udskoling. Samtidig er kommunerne i mange tilfælde stillet overfor nye geografiske udfordringer, der handler om at skulle varetage befolkningens behov i åbenbare udkantsområder. Disse udfordringer er alle tydelige også i Haderslev. Derfor ligger der også her en motivering for fornyelse: Hvordan sikre bedst muligt de sociale og pædagogiske tilbud også i udkantsområder? Det samlede pres på Haderslev Kommune indenfor børneungeområdet berettiger i sig selv til at forholde sig nytænkende til de sociale og pædagogiske strukturer, der i årevis har været en ramme om den kommunale forvaltning på dette område. Hertil kommer, at udfordringerne tilsyneladende er stigende, samtidig med at de økonomiske muligheder for at imødekomme kravene er blevet mærkbart dårligere. Tilsammen lægger det klart op til at tænke i de nye baner, som Haderslevreformen skrev sig ind i. Børne- og Ungepolitikken Børne- og Ungepolitikken er den overordnede politik for 0-18 års området i Haderslev Kommune. Her slår vi visionerne op for kommunens børn og unge. Politikken er samskabt på tværs af politiske udvalg i gensidig forpligtende dialog, der skal komme alle børn og unge i Haderslev Kommune til gode. I de daglige mødesteder mellem børn og unge, pædagogisk personale, frivillige, familie og netværk bliver Børne- og Ungepolitikken til virkelighed. Det sker i tæt tværfagligt samspil og gennem udmøntningen af forskellige handleplaner. Rammen for Børne- og Ungepolitikken foldes ud gennem fire stærke udsagn om vores ønsker for børn og unge: Jeg bliver set, som den jeg er Jeg hører til i et fællesskab Jeg udfordres, til at blive det jeg vil Jeg støttes til at skabe et godt liv Lige som forældre ønsker det bedste for deres børn, skal vi på samme høje niveau have ambitioner for alle kommunens børn og unge. Læs Børne- og Ungepolitikken her. Læring i universer I Haderslev Kommune bliver rammen om børnenes liv fra dagtilbud til afsluttet folkeskoleuddannelse udgjort af tre universer: Børneuniverset, junioruniverset og ungeuniverset. Skolerne har sine egne pædagogiske profiler, som er med til at bestemme indholdet af børnenes skoledag. På samme måde er det hver enkelt skole, der fastsætter rammerne for f.eks. klassestørrelser og mødetid, så de bedst muligt modsvarer ønsker og behov på den pågældende skole. Læs mere om Læring i universer her. 6/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

7 5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Kort sammenfatning af rapportens konklusioner: På læseområdet ses et resultat, der ligger under landsgennemsnittet. Der ses en vigende tendens i resultaterne, særligt på junioruniverserne. En indsats på området anbefales ud fra et fokus på sproglig udvikling. For Matematik ses en positiv udvikling på området, der ligger omkring landsgennemsnittet. På juniorunivers ses en svag negativ tendens. Der anbefales et fortsat fokus i forhold til at skabe et fagligt løft. For FP9 (9.klasses afgangsprøve) ses et samlet resultat for de bundne prøver på 6,9. Et resultat der ligger lidt under sidste års gennemsnit og landsgennemsnittet der placerer sig på 7,0. Den samlede karakter på dansk ligger på 7,0 et resultat der har løftet sig i et treårigt perspektiv. Den samlede karakter på matemaik ligger på 6,4 et resultat der er lidt vigende set i et treårigtperspektiv. Der anbefales et fortsat fokus. Trivselsbilledet på kommunens skoler er et homogent og positivt trivselsbillede. Resultatet vil blive underbygget af resultaterne fra kortlægningen i kommunens udviklingsprogram Program for læringsledelse, der fandt sted på kommunens skoler i efteråret Resultatet for trivsel følger landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet er stort set uændret siden sidste trivselsmåling. Der anbefales et fortsat fokus. Overgang til ungdomsuddannelse, evaluerer på de unges overgang til ungdomsuddannelse og graden af fastholdelse. Det ses at 78,1 % af årgangen der afsluttede 9.klasse i er i gang med ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9.klasse. For årgangen ses det, at der 9 måneder efter afsluttet 10. klasse er 78% af årgangen i gang med en ungdomsuddannelse. Ser man på udviklingen i et treårigt perspektiv, ses der en svag tendens til, at færre af kommunens elever gik i gang med ungdomsuddannelse efter 9. klasse i For årgangen ses et samlet resultat med en fastholdelsesprocent på 98 % 9 måneder efter afsluttet 9.klasse. 64% af eleverne fra årgang vælger gymnasiale uddannelser mod 19% der vælger erhvervsfaglige uddannelser. På inklusionsområdet ses et uændret resultat på 93 % Landsgennemsnittet er 95 %. Det tidligere nationalt fastlagte resultatmål der lød at 96 % af eleverne skulle indgå i den almindelige undervisning er bortfaldet efter anbefaling fra den ekspertgruppen regeringen i havde nedsat til at udføre et eftersyn på inklusionsarbejdet. I forhold til graden af kompetencedækning er kommunens resultat steget til 82 % fra 80,2 % ved sidste kvalitetsrapport. Dette er en positiv udvikling under landsgennemsnittet på 85 %. En indsats med et fortsat fokus på den udarbejdede handleplanen er nødvendig. Den nationalt fastsatte målopfyldelse er 95 % i /60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

8 6 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? De nationale testresultater på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: 8/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

9 Andel af elever med gode resultater i de nationale test I det følgende afsnit evalueres der på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Først ser vi på andelen af elever med 'gode' resultater i de nationale test. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80 % for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Fællesskolen Bevtoft- Over Jerstal Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen HoptrupMarstrupVilst rup Fællesskolen Nustrup-Sommersted Fællesskolen Starup- Øsby 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 12/13 16/17 14/15 16/17 16/17 13/14 16/17 - Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja - Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej - Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja - Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej - Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Gram Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Lagoniskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Sønder Otting Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Kommunalt opnås der ikke målopfyldelse for resultatmål 1.1, der lyder: " at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test." Resultatmålet opnås på fire af kommunens skoler for 2. klasse, læsning og på fire af kommunens skoler for 3. klasse, matematik. Af skemaet herunder ses kommunens og skolernes grad af målopfyldelse for resultatmål /60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

10 Elevprogression på læsning - analyse I det følgende afsnit evalueres der fortsat på elevgruppen med gode resultater. Visningen herunder giver et billede af elevernes progression i læsning og har fulgt den samme elevgruppes resultater fra tidligere målinger til skoleåret Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Herover ses udviklingen for kommunens 8. årgang i Fra klasse steg andelen af elever i kategorien gode resultater i læsning med 3,5 procentpoint, hvilket er højere end landsgennemsnittet, på 2,1 procentpoint På samme årgang fra klasse faldt andelen af elever i kategorien gode med 0,8 procentpoint. Til sammenligning steg andelen af elever med gode resultater på landsplan med 5,9 procentpoint. På samme måde ses udviklingen for kommunens 6.årgang i Fra klasse faldt andelen af elever i kategorien gode resultater i læsning med 7,8 procentpoint. På samme årgang fra klasse faldt andelen af elever i kategorien gode med 1,0 procentpoint. Til sammenligning steg andelen af elever med gode resultater med 1,5 procentpoint på landsplan. 10/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

11 Sidst belyses herover udviklingen for kommunens 4. årgang Her ses det, at andelen af gode læsere fra 2.klasse til 4. klasse faldt med 11,5 procentpoint. På landsplan gik udviklingen samme vej, men her faldt resultatet kun med 8,4 procentpoint. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering af niveau Fra skoleåret til skoleåret er andelen af elever med gode resultater - der placerer sig i kategorierne god, rigtig god og fremragende - faldet for både 4., 6. og 8. årgang, hvis man følger den samme gruppe elever. For 2. årgang ses også et fald i elever, der placerer sig i kategorien god, hvis man sammenligner med den gruppe elever, der gik i 2. klasse i skoleåret Denne sammenligning skal ses i et kommuneperspektiv og er altså ikke et udtryk for en gruppe elevers udvikling. Ved sammenligning med landsgennemsnittet af andel elever med gode resultater i læsning placerer Haderslev Kommune sig under landsgennemsnittet på 8. årgang i På 6., 4. og 2. årgang placerer kommunen sig ligeledes under landsgennemsnittet i /60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

12 Elevprogression matematik analyse Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Visningen herover giver et billede af udviklingen på andelen af elever med gode resultater i matematik for 6.årgang Det ses, at andelen af 'gode' elever steg med 15,3 procentpoint fra 3.klasse til 6.klasse. En udvikling der lå 4,7 procentpoint højere end landsgennemsnittet i samme periode. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering af niveau Fra skoleåret til skoleåret er andelen af elever, der placerer sig i kategorierne gode, rigtig gode og fremragende steget for både 3. og 6. årgang. For 3. årgang sammenlignes med de elever, der var 3. årgang året før Denne sammenligning skal ses i et kommuneperspektiv og er altså ikke et udtryk for en gruppe elevers udvikling. For 6. årgang sammenlignes med den samme elevgruppes resultater, da de gik i 3. klasse i skoleåret Her ses en markant stigning i andelen af elever, der placerer sig i kategorierne gode, rigtig gode og fremragende. Ved sammenligning med landsgennemsnittet af andel elever i de tre bedste kategorier placerer Haderslev Kommune sig lidt under gennemsnittet. Til gengæld har kommunen formået at løfte elevernes niveau mere end det er tilfældet på landsplan, hvis man ser på udviklingen fra 3. klasse i til sidste måling, hvor eleverne gik på 6. årgang i /60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

13 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test I det følgende afsnit evalueres der på resultatmål 1.1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Der evalueres på, hvorvidt kommunens skoler lykkes med at løfte andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'allerdygtigste' i nationale test. I skemaet herunder ses en oversigt på skolernes resultater. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Fællesskolen Bevtoft-Over Ja Nej - Jerstal Fællesskolen Favrdal- Nej Nej Ja Fjelstrup Fællesskolen Hammelev- Ja Nej - Sct. Severin Fællesskolen Nej Nej - HoptrupMarstrupVilstrup Fællesskolen Nustrup- Nej Nej - Sommersted Fællesskolen Starup-Øsby Ja Nej - Gram Skole Ja Nej Nej Lagoniskolen Ja Nej Ja Sønder Otting Skole Nej Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Landstal Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). For Haderslev Kommunes samlede resultat opnås der målopfyldelse på følgende områder: læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'allerdygtigste' steget. læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'allerdygtigste' steget. matematik årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'allerdygtigste' steget. Der opnås ikke målopfyldelse for læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig kategorien 'allerdygtigste' faldet. 13/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

14 De følgende visninger belyser den beskrevne elevprogression først for læsning og sidst for matematik. Læsning elevprogression Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Herover ses udviklingen for kommunens 8.årgang i Fra klasse steg andelen af elever i kategorien de allerdygtigste i læsning med 2 procentpoint, mens landsgennemsnittets stigning var på 8,5 procentpoint På samme årgang fra klasse var andelen af de allerdygtigste det samme ved målingen på 8. årgang, som ved målingen på 6. årgang to år tidligere. Til sammenligning faldt andelen af de allerdygtigste elever på landsplan med 1,4 procentpoint. På samme måde ses udviklingen for kommunens 6.årgang i Fra klasse faldt andelen af elever i kategorien de allerdygtigste i læsning med 7,3 procentpoint. På landsplan faldt andelen af de allerdygtigste med 4,1 procentpoint. På samme årgang fra klasse steg andelen af elever i kategorien de allerdygtigste med 4,8 procentpoint. Til sammenligning steg andelen af elever med gode resultater med 1,2 procentpoint på landsplan. 14/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

15 Sidst ses udviklingen for kommunens 4. årgang i Fra klasse steg andelen af elever i kategorien de allerdygtigste i læsning med 2,2 procentpoint. På landsplan steg andelen af de allerdygtigste med 1,8 procentpoint. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering af niveau Fra skoleåret til skoleåret er andelen af elever i kategorien fremragende steget for både 4. årgang og 6. årgang, når man følger den samme gruppe elever. For 2. årgang ses samme andel af elever, der placerer sig i kategorien fremragende, hvis man sammenligner med den gruppe elever, der gik i 2. klasse i skoleåret Denne sammenligning skal ses i et kommuneperspektiv og er altså ikke et udtryk for en gruppe elevers udvikling. Ved sammenligning med landsgennemsnittet af andel elever med fremragende resultater i læsning placerer Haderslev Kommune sig under landsgennemsnittet på 8., 6., 4. og 2. årgang i Stigning i andel af de allerdygtigste og dermed målopfyldelse: læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien allerdygtigste steget. læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien allerdygtigste steget. Der opnås ikke målopfyldelse for læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig kategorien 'allerdygtigste' faldet. 15/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

16 Matematik elevprogression Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Herover ses udviklingen for kommunens 6. årgang i for de allerdygtigste elever Fra klasse steg andelen af elever i kategorien de allerdygtigste i matematik med 3,5 procentpoint. På landsplan steg andelen af de allerdygtigste med 4,5 procentpoint. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af 'allerdygtigste' til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vurdering af niveau For Haderslev Kommunes samlede resultat opnås der målopfyldelse i forhold til at andelen af de allerdygtigste skal stige. Fra skoleåret til skoleåret er andelen af elever, der placerer sig i kategorien fremragende steget for både 3. og 6. årgang. For 3. årgang sammenlignes med de elever, der var 3. årgang året før Denne sammenligning skal ses i et kommuneperspektiv og er altså ikke et udtryk for en gruppe elevers udvikling. Andelen af elever i kategorien fremragende på kommuneniveau er det samme som landsgennemsnittet for 3. klasse i skoleåret For 6. årgang sammenlignes med den samme elevgruppes resultater, da de gik i 3. klasse i skoleåret Her ses en markant stigning i andelen af elever, der placerer sig i kategorierne fremragende. Ved sammenligning med landsgennemsnittet ligger stigningen af andel elever i kategorien fremragende lidt under landsgennemsnittet for Haderslev Kommune. Andelen af elever i kategorien fremragende på kommuneniveau ligger under landsgennemsnittet for 6. klasse i skoleåret /60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

17 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test I det følgende evalueres på resultatmål 1.2 der lyder: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der evalueres på, hvorvidt kommunens skoler lykkes med at reducere andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'dårlige resultater' i nationale test. I skemaet herunder ses en oversigt over skolernes resultater. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Fællesskolen Bevtoft-Over Nej Ja - Jerstal Fællesskolen Favrdal- Ja Nej Ja Fjelstrup Fællesskolen Hammelev- Nej Nej - Sct. Severin Fællesskolen Nej Nej - HoptrupMarstrupVilstrup Fællesskolen Nustrup- Nej Nej - Sommersted Fællesskolen Starup-Øsby Nej Nej - Gram Skole Nej Nej Nej Lagoniskolen Nej Ja Ja Sønder Otting Skole Nej Ja Ja Kommunen Nej Ja Ja Landstal Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneog landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). For Haderslev Kommunes samlede resultat opnås der målopfyldelse på følgende områder: læsning årgang, der er tale om en svag tendens. Andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'elever med dårlige resultater' er faldet. læsning årgang, der er tale om en svag tendens. Andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'elever med dårlige resultater' er faldet. matematik årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'elever med dårlige resultater' er faldet. Der opnås ikke målopfyldelse for læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig kategorien 'elever med dårlige resultater' steget. 17/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

18 Af de følgende visninger ses den beskrevne elevprogression for kategorien elever med 'dårlige resultater' først for læsning og sidst for matematik. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Den negative værdi udtrykker her en positiv udvikling, da antallet af elever med 'dårlige resultater' er faldet med 0,8 procentpoint fra 4. årgang ( ) til 6. årgang ( ) og igen fra 6. årgang ( ) til 8. årgang ( ), hvor faldet var på 3,5 procentpoint. Hele landet har haft en positiv udvikling på årgangen med fald på hhv. 1,7 procentpoint fra til og igen 1,7 procentpoint fra til Den negative værdi for 4.årgang ( ) til 6. årgang ( ) udtrykker her en positiv udvikling, da antallet af elever med 'dårlige resultater' er faldet. Fra 2. årgang ( ) til 4. årgang ( ), var udviklingen negativ idet flere elever placerede sig i kategorien dårlige resultater. Den positive værdi for udviklingen fra 2. årgang ( ) til 4.årgang ( ) er her et udtryk for en negativ udvikling, da antallet af elever med 'dårlige resultater' er steget. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 4. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 18/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

19 Vurdering af niveau Fra skoleåret til skoleåret er andelen af elever med dårlige resultater - der placerer sig i kategorierne mangelfuld og ikke tilstrækkelig - faldet for både 6. og 8. årgang, når man følger den samme gruppe elever. For 2. årgang ses en svag stigning af elever, der placerer sig i kategorierne med de dårligste resultater, når man sammenligner med den gruppe elever, der gik i 2. klasse i skoleåret Denne sammenligning skal ses i et kommuneperspektiv og er altså ikke et udtryk for en gruppe elevers udvikling. Ved sammenligning med landsgennemsnittet af andel elever med de dårligste resultater i læsning placerer Haderslev Kommune sig under landsgennemsnittet på 2., 6., og 8. årgang i , hvilket er bedre resultat end landsgennemsnittet, da vi ønsker at se færrest mulige elever med dårlige resultater. På 4. årgang placerer kommunen sig over landsgennemsnittet i For Haderslev Kommunes samlede resultat opnås der målopfyldelse på følgende områder: Fald i andel af elever med dårlige resultater: læsning årgang, der er tale om en svag tendens. Andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'elever med dårlige resultater' er faldet. læsning årgang, der er tale om en svag tendens. Andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'elever med dårlige resultater' er faldet. Der opnås ikke målopfyldelse for læsning årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig kategorien 'elever med dårlige resultater' steget. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Den negative værdi for udviklingen fra 3. årgang ( ) til 6.årgang ( ) er her et udtryk for en positiv udvikling, da antallet af elever med 'dårlige resultater' er faldet. Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "6. kl. ift. 3. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 19/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

20 Vurdering af niveau For Haderslev Kommunes samlede resultat opnås der målopfyldelse i forhold til at andelen af elever med de allerdårligste resultater skal falde. Fra skoleåret til skoleåret er andelen af elever, der placerer sig i kategorierne ikke tilstrækkelig og mangelfuld faldet for både 3. årgang og 6. årgang. For 3. årgang sammenlignes med de elever, der var 3. årgang året før Denne sammenligning skal ses i et kommuneperspektiv og er altså ikke et udtryk for en gruppe elevers udvikling. Resultatet er det samme i de to år. Andelen af elever i kategorien ikke tilstrækkelig og mangelfuld på kommuneniveau ligger over landsgennemsnittet for 3. klasse i skoleåret For 6. årgang sammenlignes med den samme elevgruppes resultater, da de gik i 3. klasse i skoleåret Her ses et pænt fald i andelen af elever, der placerer sig i kategorierne ikke tilstrækkelig og mangelfuld. Ved sammenligning med landsgennemsnittet ligger faldet af andel elever i kategorierne ikke tilstrækkelig og mangelfuld lidt over landsgennemsnittet for Haderslev Kommune. Andelen af elever i kategorierne ikke tilstrækkelig og mangelfuld på kommuneniveau ligger en smule over landsgennemsnittet for 6. klasse i skoleåret Sammenfatning - læsning Der er ikke målopfyldelse på læsning på nogen områder for 2. årgang. Årgangen er på vej og i positiv udvikling siden sidste måling af 2. årgang, set i et skoleperspektiv. Tidligere måling af elevernes læseresultater på anden årgang, omhandlede en anden gruppe børn, som da gik i 2. klasse. For børneuniverserne har der været et positiv udvikling på andelen af de allerdygtigste og på andelen af gode elever, ca. en tredjedel af eleverne ligger i kategorierne fremragende, rigtig god og god. For andelen af elever med dårligste resultater har der været et fald. Målet er, at fastholde eller løfte gruppens resultater, hvilket har vist sig som en udfordring for udviklingen fra 2. årgang i skoleåret 2014/2015 til 4. årgang i skoleåret. Kommunen får ikke flyttet elevernes udvikling i positiv retning. Hvis man ser på, hvordan eleverne fordeler sig i de forskellige kategorier: fremragende, rigtig god, god, jævn, mangelfuld og ikke til strækkelig, sker der det samme lille løft af andelen af elever, der præsterer fremragende. Den samlede gruppe af elever, der præsterer fremragende, rigtig godt og godt falder over tid og der er en større andel elever, der ender i kategorierne jævn og mangelfuld. Tendensen er, at kommunen har en vis succes med at gøre de dygtigste endnu dygtigere, mens hele mellemgruppen forbliver i denne mellemgruppe eller faktisk præsterer lavere i deres tid i junioruniverserne og ligeledes i ungeuniverserne. 20/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

21 Sammenfatning matematik Der er målopfyldelse på matematik for stigning i andelen af de allerdygtigste: matematik årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'allerdygtigste' steget. Der er målopfyldelse på matematik for fald i andel af elever med dårlige resultater: matematik årgang. Her er andelen af elever, der placerer sig i kategorien 'elever med dårlige resultater' faldet 3. årgang er på vej og i positiv udvikling siden sidste måling af 3. årgang, set i et skoleperspektiv. Tidligere måling af elevernes matematikresultater på 3. årgang, omhandlede en anden gruppe børn, som da gik i 3. klasse i skoleåret For børneuniverserne har der været et positiv udvikling på andelen af de allerdygtigste og på andelen af elever med gode resultater, hvor eleverne placerer sig i kategorierne fremragende, rigtig god og god. For andelen af elever med dårligste resultater har der været et fald, særligt i junioruniverserne. Målet er, at fastholde eller løfte gruppens resultater, hvilket har vist sig at kunne lade sig gøre når man ser på resultaterne siden målingen i Kommunen får flyttet elevernes udvikling i positiv retning. Hvis man ser på, hvordan eleverne fordeler sig i de forskellige kategorier: fremragende, rigtig god, god, jævn, mangelfuld og ikke tilstrækkelig, sker der et løft af andelen af elever, der præsterer fremragende. Den samlede gruppe af elever, der præsterer fremragende, rigtig godt og godt stiger over tid og der er en mindre andel elever, der placerer sig i kategorierne jævn og mangelfuld. 21/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

22 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse I 9. klasse har eleverne otte bundne prøver; dansk (mundtlig), dansk (skriftlig), dansk (læsning), dansk (retstavning), matematik (med hjælpemidler), matematik (uden hjælpemidler), engelsk (mundtlig) og fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi (praktisk/mundtlig). Fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi erstatter den praktisk/mundtlige prøve i fysik/kemi og blev obligatorisk i skoleåret Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk samlet Matematik samlet Bundne prøvefag i alt Kommunen, 16/17 7,0 6,4 6,9 Kommunen, 15/16 7,0 6,3 6,9 Kommunen, 14/15 6,9 6,6 7,0 Landstal, 16/17 6,9 6,7 7,0 Herover ses det samlede karaktergennemsnit for dansk, matematik og de bundne prøver for skolerne i Haderslev Kommune. Det samlede karaktergennemsnit i dansk ligger på 7.0 hviket er uændret sammenlignet med skoleåret Landsgennemsnittet for dansk lå på 6.9. Det samlede karaktergennemsnit for matematik ligger på 6.4, hvilket er en lille stigning sammenlignet med skoleåret Landsgennemsnittet lå på 6.7. For de bundne prøver var det samlede resultat 6.9, uændret sammenlignet med Landsgennemsnittet lå på 7.0 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 22/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

23 Karaktergennemsnit ved FP9 i alle prøvediscipliner Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk skriftlig Kommunen, 16/17 Kommunen, 15/16 Kommunen, 14/15 Landstal, 16/17 Dansk retskrivnin g Matematik med hjælpemidl er Matematik uden hjælpemidl er Engelsk Fællesprøv e i fysik/kemi, biologi og geografi 6,5 8,0 7,0 6,7 6,2 6,6 7,8 6,7 6,8 7,6 6,9 6,9 6,1 6,6 8,0 6,3 6,2 8,0 7,2 6,4 6,3 7,0 8,3 6,9 6,4 7,9 7,1 6,4 6,5 6,9 7,8 7,4 For de enkelte fagdiscipliner ses, at Dansk mundtlig er det fag eleverne får højest karakter i. Dette resultat er steget sammenlignet med resultatet i De øvrige fagdiscipliner for dansk fordeler sig som følger: Dansk retstavning ligger på 7.0 og er steget sammenlignet med resultatet i Kommunens resultat ligger lige under landsresultatet på 7.1. Dansk læsning ligger på 6.5 og er faldet sammenlignet med sidste års resultat. Kommunens resultat ligger lige over landsresultatet på 6.4. Dansk skriftlig ligger på 6.7 og er faldet sammenlignet med resultatet i Kommunens resultat ligger lidt over landsresultatet på 6.4. Matematik resultaterne er sammenlignet med steget lidt for Matematik med hjælpemidler og ses uændret for Matematik uden hjælpemidler. Matematik med hjælpemidler ligger på 6.2 lidt under landsgennemsnittet på 6.5. Matematik uden hjælpemidler ligger på 6.6 lidt under landsgennemsnittet på 6.9. Engelsk resultaterne er over de seneste tre år i negativ udvikling. Engelsk ligger på 7.8 svarende til landsgennemsnittet. Fællesprøve i fysik/kemi, biologi eller geografi ligger på 6.7, hvilket er lidt højere end resultatet i Et resultat der ligger under landsgennemsnittet på 7,4. Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. NB: "Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi" dækker fra 2016/17 og fremefter over en ny prøve, der afløser den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 dækker således over karakterer i den praktiske prøve i fysik/kemi. Karakterer fra før 2016/17 vil derfor ikke umiddelbart være sammenlignelige med karakterer fra 2016/17 og fremefter. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 23/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

24 Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag i 16/17, opdelt på skoler Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) 10. ved Kløften Fællesskolen 6,7 6,5 6,7 Favrdal/Fjelstrup Gram Skole 6,0 5,9 6,1 Haderslev Ungdomsskole Lagoniskolen 6,4 5,8 6,5 Sønder Otting Skole 7,8 6,9 7,4 Kommunen 7,0 6,4 6,9 Landstal 6,9 6,7 7,0 I tabellen herover ses en oversigt på skolernes resultater. Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Socioøkonomisk reference for 9. klasse Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor give et mere nuanceret billede af en skoles niveau målt på karakterer. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældres uddannelse og indkomst - altså faktorer som skolerne ikke har indflydelse på. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Tallet bruges som et sammenligningsgrundlag, og giver et billede af elevgrundlagets forventede resultat. 24/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

25 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse for bundne prøver ved FP9 i 16/17, opdelt på skoler Karaktergennemsnit 10. ved Kløften - Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup 6,7 Gram Skole 6,1 Haderslev Ungdomsskole - Lagoniskolen 6,5 Sønder Otting Skole 7,4 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95% udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95% sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I forhold til den socioøkonomiske reference placerer de fire Ungeuniverser som følger: Lagoniskolen placerer sig som forventet ud fra den socioøkonomiske reference Gram Skole placerer sig 0,3 under den forventede socioøkonomiske reference. Sønder Otting Skole placerer sig 0,3 over den socioøkonomiske reference. Fællesskolen Favrdal Fjelstrup placerer sig 0,4 under den socioøkonimiske reference. 25/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

26 Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn De nationale mål har en intention om at skabe et fagligt løft for alle elever. Her følges op på andelen af eleverne ved FP9 der fik et resultat på 02 eller derover i både dansk og matemaik. Det ses at kommunens resultater for 9.årgang var 90 % for drengene og 89 % for pigerne. I et treårigt perspektiv ses tallet faldende. Til sammenligning ligger resultatet på landsresultatet. Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. 26/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

27 Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik opdelt på skoler Herunder ses resultatet som det fordelte sig på skolerne. Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vurdering af niveau Bundne prøver FP9 Det samlede karaktergennemsnit i dansk ligger på 7.0 hviket er uændret sammenlignet med skoleåret Landsgennemsnittet for dansk lå på 6.9. Det samlede karaktergennemsnit for matematik ligger på 6.4, hvilket er en lille stigning sammenlignet med skoleåret Landsgennemsnittet lå på 6.7. For de bundne prøver var det samlede resultat 6.9, uændret sammenlignet med Landsgennemsnittet lå på 7.0 I forhold til den socioøkonomiske reference placerer de fire Ungeuniverser som følger: Lagoniskolen placerer sig som forventet ud fra den socioøkonomiske reference Gram Skole placerer sig 0,3 under den forventede socioøkonomiske reference. Sønder Otting Skole placerer sig 0,3 over den socioøkonomiske reference. Fællesskolen Favrdal Fjelstrup placerer sig 0,4 under den socioøkonimiske reference. Andelen af elever der afsluttede med karakteren 02 eller derover i dansk og matematik var 90 % svarende til landsgennemsnittet. 89 % af pigerne og 90 % af drengene. 27/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

28 7 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE I det følgende evalueres på elevernes overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. De datatræk der benyttes her er hentet fra Undervisningsministeriets database: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. UU Haderslev gør opmærksom på, at de data som de arbejder med i forbindelse med deres arbejde med kommunens unge ikke er identiske med tallene i det obligatoriske materiale, der her benyttes. Det er en udfordring, som vi tidligere har stået i og drøftet med Styrelsen for It og Læring. Først belyses uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse Først belyses uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9.klasse i Det ses at 78,1 % af årgangen der afsluttede 9.klasse i er i gang med ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet 9.klasse. Der gøres opmærksom på, at de elever der har valgt at fortsætte i 10.klasse figurerer i de 20,1 % der betegnes Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at der på årgangen ikke er elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse. Ser man på udviklingen i et treårigt perspektiv, ses der en svag tendens til, at færre af kommunens elever gik i gang med ungdomsuddannelse efter 9. klasse i Tallet på 78,1 % ligger lidt under landsgennemsnittet på 80,1 %. Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 28/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

29 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse Tabellen herunder belyser uddannelsesstatus for årgangen måneder efter afsluttet 10. klasse, Her ses det, at 78 % er i gang med en ungdomsuddannelse, at 7,5 % har afbrudt påbegyndt ungdomsuddannelse og 14,5 % endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Til sammenligning ses det, at landsgennemsnittet ligger på 71,1 % under kommunens resultat, at 5,9 % har afbrudt en ungdomsuddannelse mens 22,3 % ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 29/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

30 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse Herunder evalueres der fortsat på årgang og deres grad af fastholdelse i ungdomsuddannelse. For årgangen ses et samlet resultat med en fastholdelsesprocent på 98 %. Opdelingen fordeler sig kønsmæssigt på 98 % for drengene og 97 % for pigerne. Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 30/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

31 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse Fastholdelsen for årgang der afsluttede 10.klasse ses at placere sig en anelse lavere med et samlet resultat på 91 % med fordelingen 89 % drenge og 94 % piger. En udvikling der i et treårigt perspektiv kan betegnes som uændret. Til sammenligning ligger kommunens samlede resultat lige under landsgennemsnittet. Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Elever tæller som værende i gang uanset om de har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 31/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

32 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse I tabellen herunder ses en status på, hvor stor en andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. For årgangen 2016 viser den mørkeblå (øverste), at 41,2 % af elever var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Resultatet er lidt højere end de seneste tre år og lidt under landsgennemsnittet. For årgangen 2015 ses det i den midterste søjle, at 83,7 % var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9.klasse. resultat her er faldet 3,6 procent point siden 2014 og 2013 hvor tallet lå omkring 87 %. Resultatet for årgangen 2015 ligger lidt under landsgennemsnittet, der også placerer sig på 87 %. Fremskrivning Herover ses i den lyseblå (nederste) søjle en fremskrivning af andelen af elever der forventes at have afsluttet en ungdomsuddannelse 6 år efter de har afsluttet 9. klasse. For årgangen 2016 er det forventede resultat i ,2 %. Tallet svarer til landsgennemsnittet og ses stort set uændret over de seneste år. Indikatorerne er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. kl, uanset om de senere er flyttet, og uanset hvilken institutionstype de gik på. Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 32/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

33 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type Visningen herunder giver et billede af de elever, der påbegynder ungdomsuddannelse efter 9. kl og hvilke valg de træffer. Det ses at andelen af elever, der vælger gymnasiale uddannelser over de seneste tre år er steget til 34,4 % i Et tal der ligger lidt under landsgennemsnittet. Andelen af elever, der efter 9.klasse vælger erhvervsfaglige uddannelser ses i vigende tendens siden 2014 og uændret over de sidste to år. Kommunens tal ligger her lidt over landsgennemsnittet. Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 33/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

34 Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type 15 måneder efter afsluttet 9.klasse ses 64 % af kommunens unge at være i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Et tal der over de sidste to år ses i let tilbagegang. Til sammenligning ligger landstallet på 69 %. For de erhvervsfaglige uddannelser ses det, at 19 % af kommunens unge har valgt denne uddannelsesretning. Tallet er over de sidste to år gået lidt tilbage. Til sammenligning ligger landstallet på 18 %. Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 34/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

35 Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse, opdelt på uddannelsestype Tabellen herunder er igen en fremskrivning, der giver et billede af hvilken retning eleverne forventes at tage i deres valg af ungdomsuddannelse og hvor mange der har gennemført 6 år efter afsluttet 9. klasse. For de unge fra årgang 2016 forventes 66,3 % at have gennemført en gymnasial uddannelse 6 år efter de afsluttet 9. klasse. 12,2 % forventes at have afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, mens 2,0 % forventes at afslutte Særligt tilrettelagt undervisning (STU) eller Kombineret undervisning (KUU). Note: Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. At forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 35/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

36 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Herunder er et billede af, hvilke af kommunens skoler, som eleverne i ungdomssuddannelse kommer fra. Det ses, at 41,4 % af eleverne i kommunen starter ungdomsuddannelse efter 9. klasse, mens tallet er 83,7 % efter afsluttet 10 klasse. 3 måneder 15 måneder klasse 9. klasse Fællesskolen Favrdal- 56,3% 80,6% Fjelstrup Gram Skole 65,2% Haderslev 27,8% Ungdomsskole Lagoniskolen 38,7% 92,6% Sønder Otting Skole 40,0% 89,3% Kommunen 41,4% 83,7% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Overgang til ungdomsuddannelse - sammenfatning Overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse I forhold til kommunens unge og deres overgang og fastholdelse i ungdomsuddannelse konkluderes det, at 41,4 % af kommunens årgang 2016 var i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter afsluttet 9. klasse. Heraf er flest unge mænd 42,4 % overfor 40,6 % unge kvinder. Kommunens tal ligger lidt under tallet på landsplan der var 43,9 % for årgang Størstedelen af eleverne i kommunen vælger et 10. klassestilbud enten i form af 10. kl ved Kløften, et efterskoleophold eller andet. Dette tal ligger lidt under fordelingen på landsgennemsnittet. 15 måneder efter afsluttet 9.klasse ses 83,7 % af årgang 2015 i gang med ungdomsuddannelse her viser fordelingen sig på 78,9 % mænd og 85,2 % kvinder. Til sammenligning ligger resultatet på landsplan lidt højere 87,3 %. Ni måneder efter afsluttet grundskole (9. eller 10. kl) ses det for årgangen , at 78,1 % er i gang med en ungdomsuddannelse et resultat der svarer til landsgennemsnittet. 36/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

37 8 TRIVSEL Uændret trivsel på landsplan fra 2016 til 2017 ( klasse.) Trivselsskalaen går fra 1 til 5, hvor 5 er højest mulige trivsel. Målingen fra 2017 viser, at den samlede trivsel i folkeskolen fra klasse er uændret i forhold til Det gælder for både den generelle skoletrivsel og for de enkelte indikatorer. Som i de tidligere skoleår, så er det den sociale trivsel, som har det højeste gennemsnit på 4,1, mens indikatoren for støtte og inspiration har det laveste gennemsnit på 3,3. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på junior- og i ungeunivers (4.-9. kl.) Elever i børneuniverset (her kl) fik 20 mere enkle spørgsmål. I materialet fra Styrelsen for It og Læring er der alene foretaget beregninger for juniorog ungeunivers (4.-9. klasse). Trivselsspørgsmålene er inddelt i fire kategorier Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Svarmulighederne går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Sammenfatning Haderslev Kommune klasse Haderslev Kommune oplever på samme måde en uændret samlet trivsel. Den samlede trivsel har et resultat på 3,8 - hvilket svarer til landsgennemsnittet. Der er 32,1 procent af eleverne, der placerer sig i den øverste kategori (4,1-5) i indikatoren generel skoletrivsel. Landsgennemsnittet for denne indikator er 32,1 procent. Esbjerg Kommune ligger højest på landsplan med 45,3 procent af eleverne i denne kategori. Social trivsel er faldet fra 4,2 i til 4,1 i Landsgennemsnittet på denne indikator er 4,2. Faglig trivsel er faldet fra 3,8 i til 3,7 i Støtte og inspiration er status quo siden skoleåret og lig med landsgennemsnittet på 3,3. 37/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

38 Ro og orden er ligeledes status quo siden skoleåret og lig med landsgennemsnittet på 3,8. Der er altså tale om meget små ændringer i de enkelte indikatorer. Eleverne svarer fortsat især positivt på spørgsmål indenfor indikatoren social trivsel, hvor 62 procent af eleverne på landsplan ligger i det højest mulige interval (4,1-5,0). I Haderslev Kommune er denne procentdel 63 og der er ingen forskel mellem piger og drenges besvarelser. Indikatoren for støtte og inspiration har fortsat den laveste andel af elever med meget positive svar. 10 procent af eleverne på landsplan angiver her den højest mulige trivsel. I Haderslev Kommune ligger 11 % af eleverne i kategorien højest mulige trivsel. Inden for de fleste indikatorer er der, på landsplan, små eller ingen forskelle i mellem drengene og pigernes trivsel. En undtagelse er den sociale trivsel, hvor andelen af drenge med den højest mulige trivsel er 10 procentpoint højere end for pigerne. Dette resultat var det samme i 2015 og I Haderslev Kommune, er der arbejdet på at forbedre trivselsresultaterne siden den nationale trivselsmåling i starten af Kommunen deltager i "Program for Læringsledelse" (PFL) og har derfor mulighed for at få underbygget den nationale trivselsmåling med resultater fra PFL, hvor der blev gennemført en kortlægning af bl.a. trivsel i efteråret Denne kortlægning vil, tilsammen med nærværende nationale resultater, udgøre grundlaget for hvilke handlinger, der skal igangsættes i Haderslev Kommune. Med indkøbet af den digitale platform Hjernen&Hjertet er der gennem det sidste år arbejdet på at understøtte intentionerne i Haderslev Reformen i forhold til en mere sammenhængende og forebyggende indsats for elevernes trivsel og læring. Det er ligeledes besluttet at sundhedsplejerskerne skal arbejde i den samme platform så reformens hensigt om et mere tværfagligt samspil mellem professionelle understøttes bedst muligt. 38/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

39 Trivsel i klasse Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel i 16/17 Er du glad Føler du dig Er du glad Er lærerne for din klasse? alene i skolen? for dine lærere? gode til at hjælpe dig? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori 'Nej' 'Ja, tit' 'Ja, tit' 'Nej' 'Nej' 'Nej' 'Nej' 10. ved Kløften Fællesskolen Bevtoft- 1,9% 3,2% 1,3% 0,7% 0,7% 2,0% 11,9% Over Jerstal Fællesskolen Favrdal- 2,3% 7,2% 9,8% 2,3% 2,3% 5,3% 47,1% Fjelstrup Fællesskolen 0,6% 6,4% 8,3% 1,7% 2,0% 3,9% 55,0% Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen 1,2% 7,3% 3,7% 4,7% 3,5% 12,9% 53,6% HoptrupMarstrupVilstru p Fællesskolen Nustrup- 4,1% 6,1% 9,7% 2,1% 4,9% 8,2% 52,4% Sommersted Fællesskolen Starup- 4,8% 4,8% 9,1% 2,4% 2,4% 6,8% 47,9% Øsby Gram Skole 1,3% 5,7% 14,3% 0,6% 1,3% 7,1% 27,3% Haderslev Ungdomsskole Lagoniskolen 1,7% 5,7% 7,7% 1,4% 2,0% 4,5% 45,8% Sønder Otting Skole 1,3% 5,1% 5,1% 2,3% 1,8% 3,6% 39,3% Kommunen 2,1% 5,7% 8,0% 1,9% 2,2% 5,4% 43,9% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). For eleverne i børneuniverset bliver der ikke foretaget beregninger på den samlede trivselsscore. Det er muligt for kommunen og skolerne at se på elevernes svar på udvalgte spørgsmål. Her over vises den "ringest mulige trivsel" hos eleverne på årgang på kommuneniveau og for skolerne. Denne oversigt vil give skolerne mulighed for at forholde sig undersøgende til egne resultater og dermed gå dybere i data fra skoleniveau til klasseniveau for at finde frem til, hvor der er behov for at løfte elevernes trivsel og på hvilke måder. Med resultaterne fra den anden måling i Program for Læringsledelse (T2), som er foretaget i efteråret 2017, gives yderligere muligheder for at lave analyser omkring elevernes trivsel. 39/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

40 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 40/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

41 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 41/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

42 Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 42/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

43 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden 10. ved Kløften Fællesskolen Bevtoft- 4,2 3,8 3,3 4,0 Over Jerstal Fællesskolen Favrdal- 4,2 3,8 3,3 3,9 Fjelstrup Fællesskolen 4,2 3,9 3,5 3,8 Hammelev-Sct. Severin Fællesskolen 4,2 3,6 3,2 3,6 HoptrupMarstrupVilstru p Fællesskolen Nustrup- 4,2 3,7 3,4 3,9 Sommersted Fællesskolen Starup- 4,0 3,7 3,3 3,8 Øsby Gram Skole 4,1 3,5 3,0 3,6 Haderslev Ungdomsskole Lagoniskolen 4,1 3,6 3,2 3,7 Sønder Otting Skole 4,2 3,8 3,2 3,9 Kommunen 4,1 3,7 3,3 3,8 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). 43/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

44 9 INKLUSION Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning) I dette afsnit evalueres der på kommunens grad af inklusion. Det tidligere nationalt fastlagte resultatmål der lød at 96 % af eleverne skulle indgå i er bortfaldet efter anbefaling fra den ekspertgruppen regeringen i havde nedsat til at udføre et eftersyn på inklusionsarbejdet. Selvom resultatmålet er bortfaldet, gives der herunder et billede af i hvilken retning inklusionsarbejdet bevæger sig i kommunen. Det ses, at tallet gennem de seneste tre år ligger uændret på 93 %. Til sammenligning placerer landsgennemsnittet sig lidt højere på 95%. Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 44/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

45 Antal elever der modtager specialundervisning Herunder ses det at andelen af elever der benytter kommunens specialtilbud er 373 elever svarende til 7,2 % af eleverne. I Haderslev Kommune er der udover de to specialskoler, Louiseskolen og Moltrup Skole, også specialtilbud i kommunens specialklasserækker der er tilknyttet følgende almen skoler: Fællesskolen Hammelev Sct Severin, Fællesskolen Starup Øsby, Lagoniskolen, Sdr. Otting Skole og Gram Skole Medregnet er også elever fra Dannevike Kostskole og Frøupskolen, Den interne skole Helsehjemmet. I et treårigt perspektiv ses en svag reduktion på andelen af elever der modtager specialundervisning i skoleåret Antal elever Procent Kommunen, 16/ ,2% Kommunen, 15/ ,2% Kommunen, 14/ ,4% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i almenklasser, der modtager 9 eller flere timers støtte ugentligt, indgår i tabellen. Elever med bopæl i andre kommuner indgår ligeledes i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal elever der modtager specialundervisning i 16/17 Nedenstående tabel viser antallet af elever, der modtager specialtilbud i en af kommunens specialklasser. Specialklasserne er målrettet elevgruppernes forskellige behov. Antal elever Procent 10. ved Kløften - - Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal - - Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup - - Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin 11 1,5% Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup - - Fællesskolen Nustrup-Sommersted - - Fællesskolen Starup-Øsby 34 6,7% Gram Skole 24 6,3% Haderslev Ungdomsskole - - Lagoniskolen 49 5,3% Sønder Otting Skole 30 3,2% Kommunen 373 7,2% Note: Alle elever i specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder modtager per definition specialundervisning. Det samme gælder elever i specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Elever i almenklasser, der modtager 9 eller flere timers støtte ugentligt, indgår i tabellen. Elever med bopæl i andre kommuner indgår ligeledes i tabellen. For skoler indgår elever der modtager specialundervisning i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Specialskoler er således ikke vist. For kommunen indgår alle elever i specialskoler, specialklasser, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 45/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

46 Arbejdet med inklusion i Haderslev Kommune forstås som en del af det pædagogiske arbejde, der må have kontinuerligt fokus. Inklusion er vægtet som et særligt indsatsområde og der arbejdes efter følgende mål: Flest mulige børn skal have mulighed for at bevare tilknytningen til det lokale miljø. Færrest mulige børn udskilles til specialområdet. Alle børn skal deltage i fællesskaber Skabe mulighed for meningsfuld inklusion af børn i særlige vanskeligheder og udsatte positioner og at fremme mulighederne for, at alle kan gennemføre en ungdomsuddannelse. I praksis er der i kommunens universer gennem de seneste år igangsat mange gode initiativer, der understøtter arbejdet med ovennævnte mål. Initiativer, der har givet et solidt erfaringsgrundlag at arbejde videre ud fra, men som også synliggør opmærksomhedsfelter, der forsat kan justeres og yderligere kvalificeres. Herunder beskrives udviklingen på området det seneste år: I foråret 2016 blev der udarbejdet et dokument Inkluderende og forpligtende fællesskaber, der angiver mål og retning for kommunens fremadrettede arbejde med inklusion. Dokumentet er et supplerende dokument til kommunens Børne- og Ungepolitik. Læs Inkluderende og forpligtende fællesskaber her Inklusion udgør en del af en skoles kultur og skal videreudvikles i den lokale kontekst. En arbejdsgruppe bestående af professionelle praktikere udarbejdede ud fra Inkluderende og forpligtende fællesskaber et inspirations katalog, som skolerne kunne inspireres af, da de skulle handleplaner for inklusion for skoleåret Skolernes udarbejdede handleplaner for dette skoleår kan ses i oversigtsform her: Inklusionshandleplaner Vurdering af niveau Med ovenstående tal og beskrivelser ses det, at vi fortsat vi kontinuerligt må have fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer i kommunens institutioner og skoler. Med det seneste arbejde har vi retningen for fremtidigt fokus beskrevet ud fra det fælles forståelsesdokument. Fremadrettet må vi i alle systemets niveauer stille fundamentale spørgsmål til og afklare dagtilbud og skoles vilkår, rammer, strukturer, værdier, holdninger. Kontinuerligt må der udarbejdes investeringsstrategier, der indeholder både den inkluderende og anerkendende pædagogik, udvikling af personalets kompetencer, muligheder for at udvikle og tilpasse undervisningsdesign i fleksible læringsmiljøer, blive dygtigere til forældreinvolvering samt udvikle relevante og fleksible strukturer for økonomi og visitation. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning Antal klager 16/ / /15 1 Kilde: Kommunens egen indberetning. 46/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

47 10 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Den nationale målsætning om et fagligt løft understøttes af resultatmålet om at styrke lærerens undervisningskompetence. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Blandt kommunens skoleledere er der nedsat en arbejdsgruppe, der følger udviklingen på området og initierer fælles kommunalt kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med UC Syd. I dette afsnit vurderes status på Haderslev Kommunes skoler. Samlet kompetencedækning Over en treårig periode ses Haderslev skoler at være i positiv udvikling. Kommunen placerer sig med et samlet resultat på 82% lidt under landsgennemsnittet der ligger på 85%. Det konstateres, at der stadig er et stykke vej til målet om 100% kompetencedækning for alle fag i Note: Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 47/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

48 Kompetencedækning opdelt på fag Herunder ses kompetencedækningen opdelt på fag. De fag, der udgør de bundne prøver ved FP 9 prøven (dansk, matematik, engelsk og fysik), ses at være nogle de fag, der har den højeste grad af kompetencedækning på kommunens skoler. Det ses endvidere, at fire fag ligger på en opfyldelsesgrad mindre end 50 % og at kommunens resultat her ligger et stykke under landsgennemsnittet. Det drejer sig om: Kristendomskundskab, Samfundsfag, Natur og Teknik og Geografi. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 48/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

49 Kompetencedækning opdelt på klassetrin Nedenstående figur viser graden af kompetencedækning på de enkelte klassetrin. Det ses at kompetencedækningen er højest i kommunens Ungeunivers og lavest i Børneunivers. Sammenlignet med landstal ligger kommunens grad af kompetencedækning oftest lidt under. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 49/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune

50 Samlet kompetencedækning opdelt på skoler Den følgende figur viser graden af kompetencedækning på kommunens skoler. Et varieret billede der spænder fra 69 % - 95 % på de fleste skoler. En skole har 100 % kompetencedækning, mens de øvrige fortsat er på vej. Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Vurdering af niveau Det konstateres, at der fortsat er et stykke inden kommunens skoler når målopfyldelse i 2020 De fag, der udgør de bundne prøver ved FP 9 prøven (dansk, matematik, engelsk og fysik) ses at være nogle de fag, der har den højeste grad af kompetencedækning på kommunens skoler. Det ses endvidere, at fire fag ligger på en opfyldelsesgrad mindre end 50 % og at kommunens resultat her ligger et stykke under landsgennemsnittet. Det drejer sig om: Kristendomskundskab, Samfundsfag, Natur og Teknik og Geografi. En nedsat arbejdsgruppe har udarbejdet en kommunal kompetenceudviklingsplan der arbejder mod målopfyldelse i Arbejdsgruppen anbefaler, at det via fælles kommunale forløb skal sikres, at Haderslev Kommune opnår fuld kompetencedækning i de tre kernefag: Dansk, matematik og engelsk Det sker ud fra følgende plan: : Dansk : Matematik og Engelsk Derudover skal der tilbydes forløb i følgende fag evt. i samarbejde med andre kommuner: Kristendom, historie, samfundsfag Idræt/svømning Billedkunst Geografi Madkundskab. 50/60 Kvalitetsrapport Haderslev Kommune