Integrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune

Transkript

1 Integrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i

2 Integrationsstrategien Grundlaget dannes i integrationsperioden Danmark har i 2015 modtaget et stigende antal flygtninge og familiesammenførte. I 2016 forventes flygtninge at blive visiteret til kommunerne. Heraf forventer at modtage 363 flygtninge i 2016 og 345 i og hertil kommer familiesammenføringer. I 2018 forventes der stadig et anseligt antal. På baggrund af den stigende tilgang af flygtninge gennem de senere år ønsker at styrke integrationsindsatsen. Der arbejdes med området i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Beskæftigelsesafdelingen, Integrationsrådet og eksterne samarbejds-/sparringspartnere. Ambitionen er, at langt flere af de nytilkomne flygtninge kommer i beskæftigelse og bliver aktive medborgere. Med nytilkomne menes både flygtninge og familiesammenførte til flygtninge under integrationsperioden. Hensigten med strategien er derfor at styrke en helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats, der sikrer en vellykket integration på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. Strategien beskriver, hvordan Beskæftigelsesafdelingen vil sikre en fortsat udvikling af indsatsen for flygtninge i integrationsperioden i. Strategien bygger på en inddragende proces. En proces, hvor de mange samarbejdspartnere og aktører, der viser stor interesse i at investere ressourcer og energi i området, har deltaget. Dertil har flygtninge deltaget i interviews og budt ind med deres erfaringer og vurdering af integrationsindsatsen i. Strategien er målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge under integrationsperioden og er bygget op om fem kerneområder: 1. Modtagelse af nytilkomne; 2. Beskæftigelse og uddannelse; 3. Medborgerskab; 4. Sundhed og trivsel; 5. Flygtningefamilier. Mission Vi åbner døre til nye muligheder. Vision Nytilkomne flygtninge er en aktiv del af arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Målsætninger I 2018 skal : have øget antallet af nytilkomne flygtninge i job og uddannelse markant. være en attraktiv partner for flere virksomheder, der inkluderer og ansætter flere nytilkomne flygtninge. understøtte aktivt medborgerskab blandt nytilkomne flygtninge. Beskæftigelsesafdelingen Side 1 af 7

3 Succeskriterier: Ved udgangen af 2018: skal være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nytilkomne flygtninge i job inden for et år. skal antallet af nytilkomne flygtninge, der påbegynder og fastholdes i uddannelse være højere end i midten af skal der være en mærkbar stigning i antallet af frivillig- og foreningsdeltagende nytilkomne flygtninge i. skal flere nytilkomne flygtninge være i stand til at begå sig i det danske sundhedssystem og benytte sig af sundhedstilbud. skal trivslen blandt de nytilkomne flygtningefamilier være mærkbar forbedret. De 5 kerneområder - Vejen til vellykket integration i I indsatsen, for at sikre en vellykket integration i, danner de fem kerneområder en fælles ramme. Kerneområderne er: 1. Modtagelse af nytilkomne; 2. Beskæftigelse og uddannelse; 3. Medborgerskab; 4. Sundhed og trivsel; 5. Flygtningefamilier. Kerneområderne er udvalgt på baggrund af viden og inspiration fra mange kilder. Blandt andet gennem forskning og litteratur, men også via en inddragende proces. I denne proces er aktører, interessenter og flygtningene selv blevet hørt - og bedt om at prioritere de områder, de ser som mest centrale for en vellykket integration. Processen har givet mange forslag til, hvordan integrationsindsatsen styrkes. Nogle forslag er fagligt specifikke og indgår derfor som input i den løbende administrative og faglige udvikling. De fem kerneområder og de tilhørende fokuspunker viser det politiske fokus på en styrket indsats i integrationsperioden. Samlet danner de fem kerneområder hovedvejen til en styrket integrationsindsats i. Strategien tager afsæt i den enkeltes forudsætninger for at tage aktiv del i arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Derved fordrer strategien også en dynamik i og mellem kerneområderne, der gensidigt påvirker og forstærker hinanden - alt afhængigt af den enkeltes behov og ressourcer (se fig. til venstre). Beskæftigelsesafdelingen Side 2 af 7

4 1. Kerneområde - Modtagelse af nytilkomne En god start på et aktivt og indholdsrigt liv Modtagelsen af flygtninge og indsatsen i den første tid efter ankomsten er helt central for en vellykket integration. Beskæftigelsesafdelingen er derfor meget optaget af at tilrettelægge en kvalificeret modtagelse. Selve modtagelsen og det at finde midlertidige boliger til de nytilkomne flygtninge lykkes vi allerede med. Der anvendes veltilrettelagte procedurer for både forberedelsen, myndighedsarbejdet og der samarbejdes tæt med integrationsvejlederne om flygtningefamilierne. Der er en god dialog og et godt samarbejde med boligforeningerne, en relation som forsat styrkes. Der er imidlertid udfordringer med at finde permanente boliger. Derfor er der iværksat en særskilt indsats under Sundhed- og forebyggelsesudvalget (SFU). De fleste nytilkomne flygtninge er i kontakt med mange forskellige parter, herunder myndigheder og frivillige foreninger i deres modtagelsesforløb. Målet om selvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræver en tidlig og koordineret indsats for at styrke relationerne og arbejdet mellem samarbejdspartnerne. Beskæftigelsesafdelingen fastholder derfor de veletablerede samarbejdsrelationer med både eksterne og interne parter i. Der er imidlertid forbedringsmuligheder i modtagelsen, som i højere grad kan sikre nytilkomnes aktive deltagelse på arbejdsmarkedet og medborgerskab i integrationsperioden. Beskæftigelsesafdelingen vil i de kommende år sætte ind på to punkter. 1.1 Tidlig og styrket kvalitet i introduktionsforløb Manglende aktivitet betyder for mange nytilkomne flygtninge, at døgnrytmen bliver vendt og motivationen forsvinder. For at fasholde motivationen er det derfor centralt tidligt at sikre, at nytilkomne flygtninge har den nødvendige viden til - og mulighed for at indgå i civilsamfundet og tage kontakt til arbejdsmarkedet. En tidlig screening og tidlig grundlæggende viden om samfundsforhold ses som et vigtigt element heri. I den sammenhæng er der, i Beskæftigelsesafdelingen, påbegyndt et arbejde med udviklingen af et styrket introduktionsforløb til nytilkomne flygtninge. Et arbejde, der vil blive styrket og kvalificeret ydereligere. På samme tid vil en sideløbende screening understøtte, at der tidligt bliver igangsat indsatser for den nytilkomne, der ligeledes sikrer, at motivationen fastholdes. Beskæftigelsesafdelingen screener allerede nytilkomne flygtninge, men der ses et potentiale i at kvalificere screeningen. En screening, der er rettet mod den enkelte livssituation, herunder sundhedsmæssige tilstand, familiesituation og kompetencer. 1.2 Øget fokus på ressourcestærke frivillige flygtninge Den frivillige sektor spiller en afgørende rolle i at sikre et stærkt civilsamfund og medborgerskab. Ved at sætte fokus på, hvordan frivillige ressourcestærke flygtninge kan assistere Silkeborg Kommune i modtagelsen, både som guider og rollemodeller, vil kommunen understøtte netværksbygning samt sikre støtte til den enkelte nytilkomne uden for lukketiden. Beskæftigelsesafdelingen vil også sætte fokus på ressourcestærke frivillige flygtninge, der kan inspirere nytilkomne på deres vej mod arbejdsmarkedet og det aktive medborgerskab. Her vil de blive tænkt systematisk ind allerede i modtagelsen af nytilkomne for at få igangsat netværksdannelse og grundlaget for aktivt medborgerskab helt fra start. Beskæftigelsesafdelingen Side 3 af 7

5 2. Kerneområde Beskæftigelse og uddannelse En aktiv og selvforsørgende medborger Arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen ses som nogle af hovedvejene til integration, idet de danner ramme om nogle af de vigtigste sociale fællesskaber i Danmark. Dertil skal nytilkomne flygtninge ifølge integrationsloven sikres mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer, så de hurtigst muligt kan få job og blive selvforsørgende. Erhvervslivet spiller en helt central rolle i at sikre integrationen af nytilkomne flygtninge. Allerede nu, har Beskæftigelsesafdelingen et tæt samarbejde med erhvervslivet. Aktuelt har samarbejdet med Let s Join og arbejdet med Branchepakker kun styrket relationen. Der er siden indførelsen af Branchepakkeforløb sket markant fremskridt i antallet af flygtninge i praktikker. Der er imidlertid andre målgrupper, som enten er for udsatte eller for kvalificerede til at indgå i et Branchepakkeforløb. Derudover kan vejen til arbejdsmarkedet være gennem uddannelse. Beskæftigelsesafdelingen vil styrke indsatsen på tre punkter. 2.1 Styrket kontakt til og samarbejde med erhvervslivet Et styrket samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet vil understøtte, at nytilkomne flygtninge hurtigere kan tage aktiv del i arbejdsmarkedet. Der sættes derfor fokus på en målrettet indsats og udvidelse af kontaktfladen til erhvervslivet, gerne i samarbejde med DI, Erhverv Silkeborg og fagforeningerne. Ved at udvide samarbejdet og kontaktfladen vil Beskæftigelsesafdelingen sammen med virksomhederne, både smidiggøre vejen til arbejdsmarkedet og sikre, at de nytilkomnes motivation, ressourcer og potentialer sættes i spil. 2.2 Øget fokus på uddannelse og opkvalificering Danskkundskaber, uddannelse og opkvalificering er anden vej til både arbejde og aktivt medborgerskab. Uddannelse og opkvalificering er et område med stort potentiale i Silkeborg Kommune. I dag er der et tæt og fleksibelt samarbejde med sprogskolen og GFU (Grundskolen for unge udlændinge), som Beskæftigelsesafdelingen vil bygge videre på. Ligeledes vil der blive sat fokus på den nye IGU-ordning (integrationsgrunduddannelse) og brobygningen mellem flygtninge, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. En stor andel af de unge flygtninge (18-25 år), der kommer til kommunen har en stor motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor et øget fokus på målrettede forløb for unge nytilkomne flygtninge, så de hurtigst muligt bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og derefter indgå på arbejdsmarkedet. De flygtninge, som kommer til Danmark med en høj uddannelsesbaggrund, har kvalifikationer, der kan bringes i spil på det danske arbejdsmarked. Hindringen for denne målgruppe er dog ofte, at eksamenspapirer er gået tabt eller ikke er direkte overførbare. Det er blandt andet i den sammenhæng, at en opkvalificering kan sættes i værk (efter- og videreuddannelse). Beskæftigelsesafdelingen Side 4 af 7

6 2.3 Fokus på opfølgning og støtte Når flygtninge har fået tilknytning til arbejdsmarkedet skal det sikres, at denne tilknytning så vidt muligt bevares. Dette kan gøres ved aktivt at indtænke arbejdsfastholdelse i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesafdelingen vil derfor iværksætte initiativer, der styrker opfølgningen og støtten til de flygtninge, som har fået tilknytning til arbejdsmarkedet i kraft af løntilskud eller ordinær beskæftigelse med henblik på fastholdelse og udvikling. 3. Kerneområde - Medborgerskab Et liv med indhold og mening Vellykket integration handler ikke kun om at kunne klare sig selv, men også om at tage del i samfundets fællesskaber, foreningsliv og demokratiske processer. Medborgerskab handler om at føle sig respekteret og anerkendt som ligeværdig borger, der i stort og småt tager del i samfundets fælles anliggender. Beskæftigelsesafdelingen er i god dialog med de frivillige og foreningerne i. Koordinering med civilsamfundet er blevet forstærket over de seneste år - eksempelvis i tæt samarbejde med Dansk Røde Kors, Frivilligcenter Silkeborg, Base to Go og Cafe Venlig. For at styrke og understøtte et aktivt medborgerskab blandt nytilkomne sættes der ind på to punkter. 3.1 Øget fokus frivillighed og flygtninge som frivillige Med den frivillige sektors vigtige rolle i sikringen af et stærkt civilsamfund og medborgerskab sættes der fokus på at tænke forskellige typer af frivillige foreninger systematisk ind i modtagelsen af nytilkomne flygtninge. Dertil skal samarbejdet med de frivillige og foreningerne i Silkeborg Kommune udvikles således, at brobygningen mellem de frivillige foreninger og de nytilkomne flygtninge styrkes og systematiseres. I den sammenhæng vil der primært være fokus på, hvordan flygtningene som frivillige selv kan bidrage til civilsamfundet med at støtte/hjælpe både etniske danskere og andre flygtninge. Herunder at understøtte, at de føler sig respekteret og anerkendt som ligeværdige borgere. Fokuspunktet har en dobbelt effekt da de frivillige flygtninge, imens de selv bliver aktive medborgere, også kan virke som rollemodeller og være centrale for andre nytilkomnes integration. 3.2 Dialog om og indføring i samfundsforhold og aktivt medborgerskab Det kræver en grundlæggende viden om, hvordan samfundet og demokratiet fungerer i praksis for at udøve sit medborgerskab. Derfor vil Beskæftigelsesafdelingen gerne støtte op om, at de nytilkomne kender samfundets forventninger og spilleregler for, hvordan de kan søge indflydelse og være noget for andre i lokalsamfundet. Herunder tænkes der også på at understøtte børnenes kontakt til f.eks. idrætsforeninger ved at udbygge dette samarbejde, så forældrene i højere grad gør brug af tilbuddene. Beskæftigelsesafdelingen Side 5 af 7

7 I denne opgave spiller samarbejdet med den frivillige sektor, såvel som erhvervslivet, fagforeninger, uddannelsesinstitutionerne og lokale foreninger en vigtig rolle. Et samarbejde, der allerede starter i modtagelsen af de nytilkomne flygtninge og som Beskæftigelsesafdelingen vil bygge videre på. 4. Kerneområde - Sundhed og trivsel En aktiv og sund medborger Effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdom og mistrivsel har afgørende betydning for en vellykket integration. Med nye befolkningsgrupper i Danmark følger nye sygdomsmønstre og opfattelser. Det stiller ikke alene krav til sundhedsvæsenet, men nødvendiggør også et stærkt fokus på at styrke den sundhedsmæssige indsats over for flygtninge. Det seneste år har Beskæftigelsesafdelingen øget fokus på sundhed og trivsel, og der er et spirende arbejde på området. For yderligere at styrke dette sættes der ind på to punkter. 4.1 Styrket helbredsmestring En styrket indsats i forhold til helbredsmestering hos nytilkomne flygtninge kan understøtte, at de udvikler personlige og sociale kompetencer til at mestre deres helbred og indgå i det danske sundhedssystem. I helbredsmestringen indgår både sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom - samt det at leve med en sygdom. Desuden skal helbredsmestringen sikre, at nytilkomne i højere grad kan varetage egen sygdom og tage del i arbejdsmarkedet. Der er derfor sat fokus på at styrke flygtninges viden og mulighed for at bruge de muligheder, der er for sundhedsfremme (f.eks. idrætsforeninger, naturstierne, fællesspisning) og udvikle samarbejdet med Sundhedshuset (med fokus på kost, motion og generel sundhed). Dertil sættes der fokus på samarbejdet med lægerne i forbindelse med at styrke nytilkomnes helbredsmestring. 4.2 Øget opmærksomhed på traumer og trivsel Gruppen af traumatiserede flygtninge er en meget blandet gruppe, der både består af nytilkomne flygtninge og af flygtninge, der har boet i Danmark i flere år. Traumatiserede flygtninge har ofte behov for en særlig indsats og støtte for at kunne klare hverdagen. En effektiv behandling af traumer og mistrivsel har derfor afgørende betydning for en vellykket integration. Derfor vil Beskæftigelsesafdelingen øge opmærksomheden på screening af traumer hos både nytilkomne enlige og familier. Derudover skal der udvikles tilbud, gruppeforløb og individuelle forløb, til at arbejde med traumer og forebyggelse heraf. Beskæftigelsesafdelingen Side 6 af 7

8 5. Kerneområde Flygtningefamilier Et sundt og aktivt familieliv Det er kendt viden, at når forældres trivsel stiger gør deres børns trivsel også. Derudover giver trivsel i familien roen til at møde arbejdsmarkedet og civilsamfundet. I Beskæftigelsesafdelingen bliver flygtningefamilier tilknyttet en integrationsvejleder, der støtter familierne til selv at tage ansvar og være aktive medborgere. Et arbejde, der skaber gode resultater og er med til at sikre en vellykket integration. De nye restriktioner på familiesammenføring ser ud til at have den virkning, at der kommer flere familier samlet. Derfor anbefales det, at der sættes yderligere fokus på området. 5.1 Styrket koordineret indsats i familierne Målet om selvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræver en tidlig og koordineret indsats for at målrette indsatserne og sikre et tæt samarbejde mellem interne og eksterne samarbejdspartnere. Derfor vil Beskæftigelsesafdelingen styrke den koordinerede, helhedsorienterede indsats til de nytilkomne flygtningefamilier. Herunder med et fokus på styrkelse af forældrerollen og familiemønstre (kultur og normer) i takt med at flere og flere kommer på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesafdelingen Side 7 af 7